Skip to main content

Full text of "Punch (Dansk) 1881"

See other formats 


Den uforbederlige bibliotekar 


Niels Jensen 
Punch 
Humoristisk illustreret Ugeblad. 
Udkom 1873-95. 
Mere om tidsskriftet på: 


https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p172914.htm 


Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen 


Hdi! ek Seer 
DJ REAR bø 
RR FE | ! V | 
IVAN I ds: 
. sl HE SSERSa 
År REES | SØN Ih 
) BE ELAN] )) ilt: 


Sr 
Se? 
Sirene: 
PE 
ææ= 


LS 
z— 


D 


eee 


KIOBENHAVN 


Nx 


C. SIMCHSE 


Vers og Prosa. 


Mådelsvaaben, danske.... 26, 42, 106. 


Aloxanders HS esse en ele e ts 82. 
Alexander TES SISSE SUR STEVEN D.N 90. 
Arvelighed og Moral........... 366. 
Askov-Medet ........…- 286, 354, 399. 


Avktion over Værdipapirer ...... 239. 

Bang, Herman .. 131, 142, 214, 222, 
230, 330, 338, 406. 

Berg 34, 74, 138, 158, 170, 258. 266, 
275, 290, 299, 306, 351, 362. 


Beroligende NEN aS Ren 106. 

Billetsjoverne 143, 158 183, 287, 303, 
367. 

Bistrups- Vise 5: adr Tree 343. 

Brandes .....- 22, 31, 130, 335, 350. 


Byraadsmøeder......... 50, 178, 274. 
Chevaliers sauveteurs.........… 227. 


Christensen, Balthazar ........… 134. 
Cirkus Wulf....….. reale de eneret MAD. 
Crone SSR renere 0,426 
BHDanmarks Svampe... . ES SSD 655 
Danmarks brostenene erne 
Daratissern: aserne rode 
Dass-Avisen s.00r000… . 62, 255, 291. 
Drachmann s52ee 59, 199, 346, 359: 
Dyrebeskyttelsen ........ Ren GS 
ÆEneretsbevillinger............. 206. 
England 223252 197.42323 395: 
1 SYS Fa On REESE IEEE ESS SNE ER I 
Evropa i 18818553 LER 214, 370. 
Fallesen ..........… se 045130; 338: 
Fenger .. ig EGE rr 110, 355, 383. 
LT TT ENE E ESE RIR SENSE SE SE» SYES SEER 198. 


Finansloven... 86. 122, 186, 206, 394. 
Folkethinget. . .…. 102, 218, 378, 386. 


Foraarsgrent ....... 6, 31, 198, 362. 
Forfalskninger .....00022202 57195; 
Forfængeligheds Len..........- 303. 
Forsvarssagen.....2.0…… 18, 78, 123. 
Fripladser, Legater m. m. ...... 118. 
Fusion eller Konfusion ......... 178. 
Giaardhanen og Vejrhanen .... - 226. 
Gåde-Uorden sum rerseeese ÅG: 
Gambettå SFSR Readers 330 
GIS SES FEE erne 0: 
Generalforsamlingskronik ....... 55, 
ES SEERE rr DEERE 98. 
Gjellerup, Karl..... 14, 51. 572: 391: 
Gjenganger-Drama, nyt........- 411. 
Mlamborg 5.53 118, 155. 


Havnesirens isens SEERE VÅDE 
Heymann 1097, 114, 122. 
Himmelbreve 38, 99, 182, 318, 351, 406. 
Hoffs Malt-Extrakt............… 159. 


Hostrup SE KSEER eee SfesEE . 54. 
Hus, fra det hedenske 10, 26, 50, 58, 94. 

Horn Sri eres .……… 162, 174. 

Måealia, Fruens .......…- FRE, år åg 
Intolerance, mere ........…- 5. 8371. 
DSE TUSE eee S ARE SED, v] E 
Juel, Niels... FEE er, 298. 


Julebrev fra 1981..........2. 410. 
ART SES Sane S SEERE BES SES GDS 


MKaffesladder 10. 34. 54. 82, 110. 163. 
190. 203. 219. 234. 266. 290. 306. 
334. 350. 374. 394. 414. 


Kaufmann, Richard ..... ale Ble eee ES 
KOMMEN ES. sa Sire eee ere DRE ARE 
Koncerterssissenses TD 5a7774888; 
KONkLPSESIadreenes der 330: 
Rabbe SI ass meeen SIS SE ere era ere DE Se 
Kriger; HA. fisse sen 274. 


Krønicten om Bunvde-Kriigen .. 74. 147. 
174. 218. 212. 302. 398. 


Kunstudstillingen. . 126. 150, 154. 162. 


Ligbrænder-Sang...........-…. 115. 
Lotteriplaner .......- den da en DKS 
Lyhne, Niels.......- een d0 94.102: 
Lystændere, Danmarks.....- BØREEE 1 114 
Læge-Kongressen ........-- SEEE< GL 
Madsen, Wederkinck..........… 230. 
Magistratens causes 91. 319. 343. 
Meldal 2525 FEE ES ER 4 ER 54 IR 
Merkantil sussie SKE Ree ros 
Middel, det sidste ....... Eee Ut) & 
Molde SES ale anes 374. 


Morgengnavet.. 6. 30. 39. 47. 58. 62. 
103. 135. 

Mosaik. 175. 183. 271. 310. 319. 398. 

Mederne, fra 23000 208. 


Nemesis EEE soedel SE RSE 247. 
(| 15 HR 7; SEER 254. 
Uplbsnng SSR Ree neeRe see 146. 


Overlampepudserens Dagbog 286. 2935. 
310. 326. 335. 356. 382. 390, 


Persiske Breve...........…. 134, 291: 
Pipperup synger.......- 43, 167, 279: 
Pjerrots Jubilæum ..........-…- : 307. 
Ar ERE SEE LEE SEERE 314. 


Postdirektører level ..:.....:.… 35. 
Priviligeret Klasse.......202…… 25å. 
Punch drømmer. 90, 186, 258, 322, 386. 
Bedaktionsmeder..........…. 18, 314. 
Reform af Talordene.....-....… 119, 
Reformer; "store skades sees 390. 


Rimbreve 11, 46, 70, 150, 171, 179, 
211, 246, 283, 315, 363, 391. 


Sagens Omkostninger ......... 7. 


ScCRVOnIUS 2 ED eee arealerne 
Sehandorph ..... Sande seen 38, 374. 
Selimidt; RudolbAssss ss 382. 
Secher sees SE ES DT Y- NE 
Skopudserne see ssereeee 0127, 
Skurek sider Sne, T Slet r ae relerer He 
Skøjteleb........ SEERE rer 0. 
Smørret, hvad der laa om 86, 267, 342. 
Sorte de SMARs zl sele ersrele BÅD 
Spritfabrikker, de danske ....... 310. 
Standpunkter, nye ...........…. 226. 
Tauber ss 35303, 327; 


Teaterkatten 23, 47, 55, 79, 103, 159, 
279. 
Feltraahs senere eR ended Ods 
Tillid; personlig AS eee rs 202. 
Hik Sommerlysti sea SEES Keen 230 
Tivoli-Demonstrationerne ....... 271. 
Tivolis Repertoire 2.280008024257 263. 
Tjenestefolk, vore .........….:.: 358. 
Folv-med Postens een les 


Topsøe....... serene Scereter ……. 314. 
Udsmykning, det kgl. Teaters 278, 322. 
Udsættelsen sis aeee ae Veree . 318. 
LEN ST Praor ADE SEED SEEE E SEK 398 
alene roede Sat ERE 175. 
Varemærker. seere TRE AGE 
Vennemøde i Vaasevad .. sner 
Venstremanden ....00000000ese 354. 
Vintergjækkerier........…- Seer UDE 


Væddeleb mellem Lejregreve og 
Bogøkonge.......22222.4…+ 401. 

Vælgermøederne, fra .....22214+… 235. 

Wegleitung fir Deutide 194, 202, 210, 
223, 231, 238, 251. 262, 270. 


Wergelandsssor0s'e ae sees orsle. es yere 166. 
Wildes Alexanderhymne ......…- 263. 
gf FN FESESESIREREE SS TS SITES 
Zoologisk Have......00002440… 187. 
Ære den, som æres ber .....…- 342. 


Øsetid og Sværdtid ........... TÅ 


Z 


Billeder i Farvetryk. 


Mandsnærværelse .....00000204… 164. 
Absolute. re een SE er Ene] 333. 
Absolation ISIS er AR Ree, 384. 
Af-5o7-Pilgang Rå ne RES vuR 
Aflosning frem PS SEE 312. 
Attenstemnins SES LS TA RES 211. 
Aldrig til Pis el MERE FEE: VÅ 
Al med Maade senere 208) 
Balkonversation.........:.…. .… 369. 
RE ae DELE 40. 
Beleven nok... EET 412 
Beroligende..... ERE ES el OU)! S 
Botanik SS RUS SS de 2 200- 
Børwenes egen Mikdieg" SE … 328. 
MDaarlig Tree ole. een 388: 
Dagsnyt...…....v:. SAREEN SEE 


Deltagende sandede STE 
Den graadige Hund%.....,.... 280. 
»Den kommer ogsaa med«% se 00. 


Den nye Yolontær......... 1456, 357. 
Der er maaske: Noget i det ..…. 28. 
De søde Bern..... FESTE US ae REN 345. 
Det er saa Verdens Gang....... 29. 
Det gjør ikke noget... … re tere RÅ A 
Det parlamentariske Tivoliz..….. 208. 
Det var en anden Sag.......... 8å. 
Digterkongen hyldes% ..........- 392. 
Diplomatisk. 041040. .… 245. 
Distraktions isse see FE B0s 
Dramatisk Areopagus Fa REED 288. 
Drom op Dad SS es Nee 108. 
Dyrtidstillæget ”...........0:.…— 88. 
Deødsanmeldelse ...….. Sisse STAVE MONO. 
Efter Panikken .........…. 1252; 
Efter Thé dansant ......... 22 193: 
En Evadatter ..... "ds eee … 249. 
En haabefuld Slægt........…... 1525: 
Fnsindbydelse 7 Are ar NE 316. 
En kold En.......... be Sek HERRE 361. 
En Kunstnerinde u. N....... 25200: 
Brig Jarist ss SISSE yg 
En Spånd koldt Vand..... sn 09, 
NESAS En sl Na ES Er 
Et Fornuftparti....... Re NÅ 
Evfemestisk........ seen 57. 
Expeetaneelistig ....….. SED 92. 
Fallesens Thespis-Kærre",. 188—189. 
Fine Fornemmelser ..........4… 33. 
lee ease ……… 324—325. 
Foraarsrengjøring …. SAR) 10553 
Forgotten seen dre seer OB: 
BT H TADSPR SNEG ORE EGE 60—61, 389. 
Forskjønnelsesindfald........ ore be 
Forstads-Økonomi...........… «+. 393. 
Forsynbes 33 See BLe reed ES NE . 348. 
Fra Frimurerfesten........ SES UDE 
Fra Fælleden .........8290- .… 196. 
Fra Sessionen,.......... SE Segerere 356. 


Fra Studiestrædes Forlængelse... 277. 
Fra Videnskabens Torturkamre .. 285. 


Frederiksbergensere ...........- 132. 
Galoppadern >... FS Er os LR0A: 
Gammel Elsker HILLS sanse 32746. 


Gammel Kurmager”.......... 320: 
Ganske-naturlig SAS SEE 321. 
Ganske rimeligt .........… ASEFRES ig 
Gera SR Re Ene Meld 281. 
Geogråfisk Derby "........… 2. 301. 
Geometrisk Progression......... 93. 
Gjendøberhet SIS gasser 240. 
Gjeftsidig Imedekommen ?....... 180. 
Gisning ...….. SANEEEe eee SE 207, 
Godt pudset ..... 3 eee R ere 133. 


regi dn År er ole 228—229. 
Hele So rask ESS HEER: + S 
Hjertesorg Fi seere enn 108: 


Hos Ørelægen . EET TEDE 225. 
Hvad'er der paa Færde? ,...... 5, 
Hvad har man saa for det?..… 385: 
Hvilken Vending ..........… …… 221. 
ED ED SEE SINE SABEL 201. 
Hvor kan det dog være? ....... 169, 
EH Dyrehavstiden? ............. li: 
- Ferien..... SADEL "fe SE Lors 

="Forsalen 3 sorterer se 12. 
- Foyeren 7”... REE SEE FA 
Grodisen SE See od, 
=[Jernbanegade sites oaser RD 
- Lovregaarden snes seser sd 
- Mangel af bedre .........:.. 100. 
Indbydendekesese ins nn ins. 
ind med: Sker uses . 104. 
higer Kunst ES eee RØR 
— Roser uden Torne........ 177. 
EPA SS SEE r Er NAS el vØ 
Iustruktionen” .........- See ed 
FFstramsTejle ses 2... 140. 
Ilytig Banes rese see 217; 
Jydsk Tevands-Bal .........…... 149. 
Maperkuskene ", 2.2.2... so 5: 
Kirke-ibetjent)-lig Iver ....- FEY N & 
Kirkens: Vadmel ......00000244… 365. 
Kiromanten $..........22022…: 400. 


Kjed af det hele.......... 101. 373. 
Klampenborgiana...;.....… 236-237. 


Klodsen paa Refshalen >........ 360. 
Koketteri SES ASE NESESE RE 192. 
Kolportages ss ESSEN Sera 
Konfirmeret .......... KSHREE NE 113. 
Kongens. Nytorv ........... 380-381. 
Kort-Dialog .......... Sene 213. 
Krybskytter SAR SR AES SEER use 3 OBO: 
Landliggerhaab EST 161. 
Lygtedanisen i: SISSE 352. 
Lys-Tryk ? ....…. ESSEN ESRES FEEL 336. 
Maaltagning ........ FE 105. 
Mdr OD 3 5. TERESE NAGEL EN 7803. 
Man skal angribe Ondet ved Roden 52. 
Modne Frugter SETS re NOE 78 oc REG TE 89. 
Morgentoget afgaaet ..........- 185. 
Myndige i Kjærlighed ………… 292. 329. 
Narcissus 7... ER SEGS ANER 72 
NALUFIØ VIS RSS SENE EAR 372. 
Nemmere 3 EEN er ESS. RE MRS 
Nytaarskurmageren. .........…… 9. 
Næst Von ES åse eee ra 0. 


f) De med % betegnede behandle politiske, kommunale og literære Emner. 


Ogsaa jeg erJæger..........… 18i. 
Ole Bukore E GSanes FASER 376. 
Omskorladelse FEER SS 41. 265. 
Ogforsyldt KEE SEERE SER . 256. 
EEN SEERE STAN Fk een 116: 
Paa Charlottenborg.... 125. 141. 404. 
ae CE 4) ES SER SEE SERENE 72. 
ET BEES NEN FEE 68-69. 
=rSrandvejens FRE SEES GAE 233. 
— Vesterbro ........ Se NT 
Panoramata 2.3 lreedte ser 0D. 
Parlamentarisk Diner” ......... 184. 
host fest klar sa STER 56. 
Populær Naturvidenskab SES ESEER 349. 
Prangendbss i: sener Ree 284. 
Primadonna assoluta .......... 7353. 
Præventive Forholdsregler .... 76: 121. 
Punch's Legetej.......... oss 416. 
Bara avis.………......…. TE ae 09: 
Ralabivti sees eee seet vel IE eEALASLE 332. 
Ren Halm i Støovlerne ”......... 232. 
Rekourgode RSS SER ERR 141. 
Ridderlige Figurer af bedrøvelig ; 
Skikkelse ELERS rekae 20-21. 


Ruder til Mavnarkiskens Askov, 
Valby osv.%.... 48. 152. 304. 368. 


Ruudrejse- Billet SST RE 165. 
Samme Ko paa samme Fælled = 176. 
Scavenii fitt Breviare 7 ......... 341. 
Sejrstoget Fr. esse ERE DE SER 112. 
STAAR ES RER SERENE EPE RANGET FESSTE sased 21483. 
Skrirersl Rare ME SN 53. 
Slem ”Fitelde si DIES 260. 305. 
Smaa Næringsveje .........0.…… 413. 
Soireé musicale ....... SEERE gg 
SOFT FEE S Nes FREE sæd. REE] IE 
BPEOP SAN SEE TE rer RADAR EREle 300 
Stakkels Fyr! SEES ERE BUS NS eg: 273 
Stoppet i Farten .........; SEES 8: 
Store nordiske Bedrifter" ....... 128. 
Stormagts-Politik .............… 212. 
Suplikantens Selvprøvelse ” ..... 32. 
Svinefyllingen ? ....... SE 24. 
Tak Skæbne!...…...... SE SHE 49. 
10 Graders Kulde ........... SER 30 
Gt Es 19 rv er ERE ÅEN SER SES 160. 
BROHADSERS SFS EDEN . 204-205. 

Tournéer i Provinserne %,.,..... 173. 
Trille Paaske-Æg % ,.........- . 420. 
BroSten de Rens REDER RER ne SÅ 
Ude paa egen Haapd .......... 157. 
Utvivlsomt..... RESET øreree 293. 309. 
Vagt i Gevær! f ,........…. 0136; 
Van-Zåndtiana..... ......... 55333: 
Melpjorendeer rss KE Re 81. 

Vore Republikanere fra «Fyrrene: £ 200. 

OR PODER SNE RR 341. 

"Zoologisk Taalmodighed ...,... 276. 
Ændringsforslag ....... rasler, 
Myret opgivelse seende SY LY 


Øjnene ere afhængige.......-.. 401 


= 
o 
=> 
(7) 
k 


i 


ilde 


jeg v 


i 


DÅNRRARERS 
XAÅANREENV 


tte more mig 


len. 


I Fer 
et Du ser ud min Dreng? Blodig Næse og Klæderne i 
at jeg maa 


an er d 
For Fre 


mtiden bliver Du hjemme. 


Torsdagen den 6. å anuar. 


Uh-hu-! 


— Men Alfred dog! Hvord 
Laser! Det er dog forfærdeligt 


esaameget 


Du har jo selv sagt Moer, 


Vel havde mangen Fører vidst 
Sig Folkets Ros at sanke; 
Men KRABBE var dog først og sidst 
Vort Venstres stadige Tanke. 


De CHRESTEN BERG lod Guldur faa, 
Gav ZAHLE Lov at pjanke 

BAJER med, men KRABBE laa 
I deres stadige Tanke. ; 


Tolv med Posten. 
(Frit efter H. C. Andersen. 
af 55% 


| æ i så 1] 


"Dot var knagende. Frost, stjerneklart Vejr, blikstille. 
«Bums!» der slog Morgengnavet en. Potte paa Døren. 
«Piaf!» der skød Axeloitø Nytaar ind. med. en Svine- 
blære. Det var Nytaarsaften; nu slog Klokken tolv. 

«Trgteratra I» Der kom Posten. Den store Flytte- 
vogn fra Hotel d« Nord holdt udenfor Punich's- Dør. 

Den bragte tolv Rejsende. De vilde fra den gamle 
Aargang over i den nye. £ 

Hvad var det for Personer? . De havde Pas og 

Rojsegods med, Hvem var de Fremmede, hvad vilde 
de og hvad bragte de? 

«God Morgen!» sagde de til Punch, som stod i 

Døren. : 

«God Morgen!» sagde Punch, for nu vidste han, 

hvad Klokken var slaaet. «Deres Navn? Deres Stand?» 
spurgte han den, der først traadte ud af Vognen, 

«Se. i Pågset!» sagde Manden. «Jeg er jeg!» 

Det var ogsaa en hel Karl, klædt i hvidt Halsbind, 

sort Kjole og Briller. 


deg er den Mand, hvem. 


Til Formandspladsen de ham bar, 
Trods BrRIX' og BILLES Anke, 
Og KRABBES Klokkerersbed' var 
Vort Flertals stadige Tanke. 


"Naar Klokken i sin Haand han tog, 

Af Skræk mon Hjerter banke; 

Det Slag, som han for ,Danmark” slog, 
Var Højres stadige Tanke. 


Mod Højres alt for hvasse Spyd 

Var Klokken Værn og Skranke,. 

Og Klokkens Lyd var Venstres Fryd, 
Dets kjære, stadige Tanke, 


— Men da der for Hr. BerGsSs Parti 
Paa Ho'det monne vanke, 

Blev opsagt KRABBES Herberg i 
Hans kjære, stadige Tanke. . 


Det Formandsvalg, som først og sidst 
Var «Sammenholdets»> Planke, 
Har godtgjort, at Familietvist 
Er CHRESTENS stadige Tanke. 


Ved Alt, hvad kjært og helligt er, 
Ved Stemmesedler blanke 
Hver Radikal nu Blodhævn svær' 
Sin kjære, stadige Tanke. 


grumme Mange sætter sit Haab til. Kom i Morgen, 
skal Du faa Statstilskud! Jeg kaster Kroner og Ører 
i Grams til Skolelærere, giver Jernbaner og stormer 
Taburetter. Mit Folke-Ur gaar bare lidt for gesvindt, 
saa Tiden kan hverken følge med det eller med mig. 
Men det er Tidens Fejl. Jeg er forhenværende Konge 
af Bogø og hedder Chresten Berg.» 

Saa kom den Næste, han var Lystigmager, skjønt 
han havde Pibekrave om Halsen og en Folke-Harpe i 
Haanden, han var Direktør for al Slags Grinagtighed. 
Hans Rejsegods var en tom Tønde. 

:… «Det er Venstres Vaabenmærke,… sagde han, sden 
skal vi slaa Ministeriet af til Fastelavn! Tip tap Tønde! 
Saa kan Chresten begynde!» 

«De maa ikke skraale saa højt,» sagde Punch. 

sJo vist maa jeg saa,» sagde Manden, ejeg er 
Hjerte-Skjald i Danne-Vang, og mit Navn er Peter 
Christian Zahlo!» 

Saa kom den Tredie. Han saa ud som Gift og. 
Galde, men han knejsede, for han var Statsrevisor, og 
det er det vigtigste Embede i hele Landet. Hans 
Rejsegods bestod i en Ragekniv, men den var bleven 
noget forhakket og rev slemt, siden den Gang han 
vilde barbere baade "Næse og Øren af Grev Blæsen- 
borg oz selv blev sæbet saa gyselig ind, Han begyndte 
strax at disputere. 

«Hørup! Hør op!» raabte den Fjerde og stødte 
til den Tredie. «Hørup! Her op! Ind ad Døren, her 
er Punsch! jeg kan lugte den!» Men det var ikke 
sandt, han vilde narre ham April, dermed begyndte 


den fjerde Fyr. Han saa voldsom forsoren ud, med 
Søstøvler og Sydvest! «Op og ned med Humeret!» 
sagde han. «National den ene Dag og radikal den 
anden Dag, Rejsen om fra det ene Standpunkt til det 
andet, snart hos Ferslev og snart-hes Larsen. Det 
eneste faste ved mig er min Digtergage. Jeg har 
Trefoldighedskanonen i Kofferten. Nu lægger jeg ud 
igjen — jeg har snart lagt mig ud med hele Verden!» 
— Det var Holger Drachmann. j 

Saa kom Frøken Herman Bang ud af Vognen. 
I Ulster-Coat med Haaret ned i Panden, og såa duftede 
han af Patschouli, saa Punch maatte holde sig for 
Næsen. «Kjøb min lille Roman!» sagde han, det var hans 
Nytaarshilsen.- Han var sød! Og Journalist var han, 
ikke oppe i Bladet, nej, nede i Kjælderen gik han og 
sang Variationer over vexlende Themaer, med Fistel- 
stemme til sin egen og de unge Damers Fornøjelse. 
Men i Baglommen havde han «Haabløse Slægter» for 
Herrerne og moralske Tendenser for de gamle Tanter. 

«Nu kommer Dassawsen, den glade Dassavis!e 
raabte de inde i Vognen og saa kom Dassavisen. Der 
sagde selv, at den kom fra Amerika, men det var er 
And. Den var født i Læderstræde, det kunde man 
tydelig høre paa Dialekten. «Væk med de National- 
liberale!» raabte den og saa kastede den en Haandfuld 
Rendestenssnavs ind ad det første det bedste Vindue. 
Dat var dens Maade at være gemytlig paa. «Æh 
Hurræh!» skraalede den. «Hæng bare i Kjøbenhavner! 
Tre re! — Reverkjøb!» Og saa piftede den i sine 
smaa sorte Fingre, saa Punch maatte give ded en 
Sansekage for at faa den til at være artig. 

Saa kom Doktor Georg Brandes. Han havde 
noget Uldent om Hovedet. Punch trode først, det 
var, fordi han led af Hovedstrømninger; men det var 
Martyrglorien, han havde faaet pudset op i Berlin. 
«Taine er Taine,» sagde han, «og jeg er hans Profet!» 

«Ja De er saamæn heller ikke agtet i Fædrelandet,» 


e Punch. 

Bagefter kom lille Doktor Eedvard rendende. 
Han havde glemt sin Døbeseddel, men tilbød øje= 
blikkelig at sværge ved alle de tolv Stammer og en 
hel Del andre Formularer paa, at han var en god 
lille Langelænder, og gjerne vilde rive Universitetet 
over Ende og bygge en Høj-Skole eller et Præste- 
Seminarium i Stedet, SEE 


Saa lod Punck ham slippe ind, han var altfor 
glat til at holde fast paa. 

Saa kom Arkitekten, Kunstneren, det fk 
Staden Kjøbenhavn og Kunstakademiet at vide. Alting 
blev revet ned og bygget op efter hans Hoved, men 
dejligt, naar han vilde det. Og der blev sat Statuer 
omkring paa Pladserne, det pynteds, og Pynt havde 
han Øje for. Mester fløjtede for de Stora som den 
sorte Stær, var en flink Arbejder, men ikke heldig som 
Rigsdagskandidat. Her stod han med sit Vaterpas — 
andet Pas havde han ikke. 

«Ja Dem kjender jeg Hr. Etatsraad Meldahl,» 
sagde Punch og led ham passere. £ 

Nu fulgte Geografen, der tillige kunde docere 
Botanik og skrive i Aviser, ja endogsaa forstod sig 
paa Astronomi, Han var meget ivrig for at blive 
expederet lidt hurtig for at kunne komme tids nok til 
Nytaarskuren. s»Man véd aldrig, hvad der kan vanke,s 
sagde han, enaar man bare er Diplomat og forstaar 
at spille sine Landkort fint.» 

«Og saa være gudgjerendes,» sagde Kommerce- 
raaden og tog Erslev under Armen. «Man maa 
være usigelig godgjørendes, og saa sætter de mig dog 
i Avisen! Jeg har giver 2 tusinde Kroner til en 
Nordpolsexpedition, hvis Nogen vil være saa gal at 
vove Liv og Helbred, saa véd jeg, jeg har gjort. mit, 
og desuden har jeg givet Sølv — meget Sølv — "paa 
Skydebånen, og jeg er ikke nær saa rig, som Folk 
siger, men Enhver har jo .sit Kors og gid jeg havde 
tyve!» Og saa gik han ind, 

«Fan' hakk”e mig! Her kommer Storfolk!» sagde 
den Tolvte. «Jeg kommer lige fra Amerika jeg! 
Og jeg vil slaa jer Alle i Mas, vil jeg — for jeg er 
Republikaner er jeg, og kommer med blanke Dollars 
og nye Ideer i Buxefkken gjør jeg!s — og 8a2 tram- 


i pede ban Alle de andre paa Tæerne og storhaukede og 


skratlo, saa Ruderne klirrede. — «Bum!» sagde Punch, 
enu slaar vi Porten i, de Andre maa vente, for de Tolv 
er Hædersgjæsterne. De skal komme paa Tapetet, En 
for En, Frøken Harman Bang, vil De behage at 
lægge forin — Og saa kom det første Nummer ud. 

Naar et Åar or omme, skal jeg sige Dig, bvad 
de Tolv har bragt Dig, mig og os Allesammen. Nu 
véd jeg slet ikke og de véd ået nok heller ikke selv, 
— for det er en underlig Tid, vi lever i, 


: z 


Skuret. 


Mel.: En enlig Fugl udi sit Bur. 

JONDSSICDCSESST 
Ut: FAN FATTET rt NI tm 
| | FU du he år 


Hver Hjælp og Støtte røvet 

Som Fattigper af sin Natur 

Staar ensom og bedrøvet. 

Langt bedre egen Skorpe gnave 
"End pyntes op med Rigsdagsguld 
Og blive CHRESYENS Slave1 


Skal ikke af ,Stids Brocks Legat 
En Skjærv Theatret rækkes, 

Naar til «Missionshuse strax parat 
Tolvtusind Kroner lægges? 

Ja, kunde ej de vise Fædre, 

Der raade over «Stadens: Vel, 

Her have raadet bedre? 


Thi hvad har «Staden» med «Mission» 
Og med det Hus at skaffe, 

Hvor ind der proppes Religion 

Med Saivelse og Kaffe, 

Hvor Pietismens sorte Skare 

Sig lægger tungt paa Folkets Bryst, 
Ret som en Nattemare? 


Men gamle HorgzerGcs nye Hjem 
Ved EHLEzS's stolte Grde , 

For hver en Freramed viser . frem 
En ynkelig Facade. 

O MELDAHL, vend dit Kunstnerøije 
Fra CARSTENS, JACOBSEN og STEIN, 
Og vov for det din Trøje! 


Missionens Hus bli”er «Brockrensbod 
Ved Magistratens Flethed, 

Men Skuret siod, hvor før det stød, — 
Ak, faldt det Skrammel blot ned! 

Kun som en Smagens Ulfeldtisstøtte 

Til sævig Skændsel, Spot og Spez 

Det gjør endnu sin Nytte. 


Å 


”Trøstende. 


HERREUR (ERE: 
Sv tita 
TT 


— Jou sier do Kræn, i Autes i æ Hverrel- 
knog ær Boserup it kommen hjem, aa Ais Røj- 
ter haar i Maans fuen hans Lue i æ Sne, saa 
no ær Å so ræi, te han sku wær kommen a 
Daw aa goen i æ Fywr”)! 


ES DE ES ENEDES EDER: 


— Aa næj, bette Kjesten, ded ska Do it 
wær ræi faa; Boserup ær aalfaa klow en Mand 
te a go i æ Fywr”),næj, han stikker nok i jen 
eller a'en Mærgelgrau ! 


£y Fjorden. 


i 


,Hvad er der paa Færde?” 


(f 
; 


SØ Å 


Naar en Hofdame gjør Indkjøb. 


oe Eee 


Da Morgengnavet lagde ud paany. 


(Frit efter Holger Drachmann.) 


Bret saa med Boret! — Kursen er sat: 

En Læsekreds, der kan forslaa ; 

Den skyder sig frem og frem for vort Øje 
Som Maalet, vi aldrig skal naa. 

0 Vælgerfolk, knib éj for stærkt paa Mynten!. 
Et Offer du her ej bør sky. 

Kursen er lav, skal vi klare Pyntea, 

Sa2 lægger I ud paa ny. 


Fra Højre og Venstre man os besaa, 

Yi blev dog ej -værre derved. 

Belv Dass-Avisens de sorte Smaa 

Os voldede ikke Fortræd. 

Nu Eejre gaar hjem i sit gamle Skur' 

Og strækker sig desig og ta'er sig en .Lur 
Og tror, der er slets ingen Ting i Vejen; 
Men tag jer i Agt, nu skal vi paa Galiejen, 


FEER 


Gallejen! Ja det er det rigtige Ord! 

Vi har endelig bragt det en Gang 

Til en rigtig Gallej med Åav-Bisser om Bord, 
Med de Bergste Kanoner og såa med en stor 
Trefoldigheds-Dito i Rang. 

Nu er Skroget kalfartet fra Spryd og til Spejl, 
Fik sin Vandgang gjort tæt og fik bredere Sejl; 
Nu kan atter den krydse, klar til Ballade, 
Mellem Larsens Plads og Tordenskjolds-Gade. 


Doktor Schandorph tager vi med paa vor Tur, 
Et Kjølsvin undværer man ej; j 
Holger Drahmann er hel Gale-Jons-Figur 
Paa vor Lyvendals stolte Gallej. 

Paa Klyverbommen ses Scheldes Lanterne; 
Thi en paa Lampen han tænder sig gjerne, 
Den frie Tanke og Kjærlighed skjuler 

Som Ballast vi nede i Lastens Huler. 


% 
Hellige Sandhed! Laan os dit Skjold, 
For vort eget er bare en Plade, : 
Dør har hentet sig Buler og Fold ved Fold, 
Skjønt vi selv blev alligevel flade. 
Laar os dit Skjold; vi kan trænge dertil, 
Selv om man kan bære sin Hat, som man vil, 
Naar man krydser i Tordenskjolds-Gade. 
Vi skal pudse det af, vi skal gnide dig blank 
Som en Brandkasse eller en Folkebank, 
Naar for Spalteføden vi fægter; 
Thi «Morgengnaveis» Besætning er Mænd 
Med Blækhorn i Siden og Sværte ved Lænd, 
Og dets Maal er at komme til Hægter. 


; Foraarsgr ent. 

Kere Bob Helmer ! 
SØREN Vordanne gaar det das opøe 
$ Norre og er din Moer kommen 
jæm igæn. og faar I snart en 
Ræpobiik, som er et domt Spoers- 
I maal, for saa længe jeres store 
Ræpoblikkensk gersvend er ovre 
og føgte.6 Amerika, ka I ne- 
tyrlig igge- faa noen til a gere 
Rae 4rbedet imæns og vi bredder os 

uni øl HE igge om 'Ræpoblik, fordig her 
jæmme er det sosiale, som de kommer an paa og voreses 
Drængeforening har vedsaet a vi vel reformere voreses 
eine Famillier foerst og skrive Romaner og sidde voreses 
Ongtr. og Tandter og vos sæl i eg har valt Herman 
Bang til Æresmeliem og slaet voreses Foreningsgris $ 
Stegger for a kjeve hanses haablese Slægter iel a gaa paa 
Omgang mellem 08, for Lerene, di væmelie Tyranner, 
vil igge ha vi maa lese den, og der mangler sytten rer, 
som jai vel be Dai som udenlandsk Mellem a skænke og 
har Du dem igge, ka Du bes Din Moer skrive en Vææel 
for Dig og faa Pængne hos Krogstad. Hu senner vi 
en Deppeiasjon ob tel Hernan, som jui skal være Ord- 
forer for og tagge han, fordig han tar sai a di fortregte 
og faltie, saadanne som Fæitegvessel ng Berre- 
lorensen og Bernejæm og Doggejem og ligger sa 
ud mæ Pelitiet, som er Noet for vos Drænge og ves han 
vel sidde sai é Spissen for vos, ska vi ordenili mule Crone 


og alle Betjenterne, naar der igge kommer for mange og 
for de feste vel vi igge gere Revolusjon, fordig vi har 
Julleferie innt, saa det beheves igge, men stole paa Mæl- 
dah ls Skatteræformer, nemli a han vel beskatte Hundene 
igge hundevis,- men pundevis etter Sterelsen, saa Tante 
Jakobines Perle blier hinner en kostbar Perle fordig åen 
vejer 27 Pd. og maar den Skat blier paalagt ger nok alle 
Hunnevænnerne, med Carstensen cg Haritvisen é 
Spissen Oprer og stermer Kodhuset og eg sza feller vå 
Drænge etter og slar med Snebolte og Sten og raaver 
Hurra og pifter $ Fengrene øg saa maa Crone gi sas 
ey slippe Herman Bang les og saa kommer de onge 
Danmark tei Magten og vi nedligger alle Skolerne og 
vi sidder alle L£erene i Børnehuset og Ræktoren paa 
Krisjanse og plendrer Konditorierne og Bagerbotikkerne 
men ger ellers ingen Fortræd fordig vi herer til di hu 
mane og lefter Toleransens Fane, men ves Du. forraader 
vos ska vi sænne Dai Gift $ én Fledebolle, eg jas har 
haft en dailig Fut jæmme og faaet en Flisbue saadan som 
dan Palnatoke sked Ævlet a Tæls Hode med og jai har 
vaaren tel Bal og danset med Karoline Serensen og 
Frædderikke Jensen som er di mest moderne og volsorms 
forelskede i mai, men jai har igge riæle Hensigter, men 
vel bare knuse deres Jærter for di ér nogle kolde Ko- 
kætter begge to, og nu vel jai sænne Dai mit Farvæl og 
Mor ga mai fem Finer som jai skulle sænne Dai osse 
men dem har jai spist sæl far & spare Porioen. Fervel, 


Din hengivendes 
Einer Førgensen. 


Varemærker. 


Anmeldte og indregistrede i 
, ste Januar 1881. 

Nr. 1. Anmeldt af Brown jun. 
& Ko., Plimsollsk Ligkistefabri- 
kant, Stra Rum Sø med en 
…- svømmende Ligkiste; Randen garneret 
af Tyve-Kroner. D 

Motto: Ske, hvad der vil, vi 
ger fil». 

Nr. 2. Anmeldt af Axelotto & 
Ko., Dassavisen. Paa en Der, der 
fører ind til en (Selv)Rosenhave, hænger 
en Negle med Hummerklo. 

Motto: Selvrosen stinker: 

Nr, 3. Anmeldt af Gassman- 
Ehlers & Ko., Baadhusstræde. En 
rektangulær Figur, der ved en perpen- 
dikulær Linie deles i 2 Kvadrater. I 
det. venstre Kvadrat en Lygtemand, 
der- ved en Lygte leder efter Lygten 
for at slukke den; i dette Kvadrat 
staar: +Skinnet bedrager». — I det 
hejre Kvadrat en Mand, der gjer gasa- 
stronomiske Observationer med en Kig- 

ert; i dette Kvadrat staar: «Der er 
lus paa Lampen». Over det Hele 

et slynget Baand, hvori staar: «-For- 

eni til Skindedes Oplivelse… 

Nr. 4. Anmeldt af Herman Bang, 
E Lysets Kjælder. Et Pindsvin, besat 
; med Staalpenne, vælter sig i en Blækse. 
Motto: «Skriver I, P. 

Nr. 5. Anmeldt af Kommerce- 
raad Heymann, Hjørnet af Sølv- 
og Korsgade. En Nabob i en god 
Stilling; i sin venstre Haand holder 
han sin Lomme, og i den højre en 
4 Hofmobelfabrikant, som han vil putte 
7). i Lommen. 


5 Motto: «Her er gode Lommepenge 
yr 


els 

Nr. 6. Anmeldt af Tauber, Spise- 
kammerraad, Essen. En Vielfrasz, 
ovenover hvilken 4 Ædedolke overkors. 
Motto: «Spis min Gris. 


D 


Hr, A 
HAR 

ad HHH HA: 
i… ;28%p39 s]. 


Rykker frem med fire t 
Og de. Menige 


Førerne til Bistand hejlig trænge 
Og har appellert til Folkets — 
Folkets Demmekraft og, sunde Sans. 


Retten, som er her til Lands den hejeste, 
Vejed' Venstres Synder paa det nøjeste, 
Og derfor har Venstre nu forkyndt den 
Trøst, at Vælgerne kan klare — 

Klare Grunde faa for sammes Færd. 
tGrundlovsværingeres Legioner! 

nd Kroner! 
Førerne har Ret til at befale, 

maa blot be — 

Blot betro sig tillidsfuldt til os!» 


Nr. 7. Anmeldt af 8. Schan- 
dorph, Sværtegade. Et Vildsvin rider 
paa en drukken Præst og pidsker les 


påa ham. 
Motto: «Ach, du dejlige Brændevin le 
Nr. 8. Anmeldt af Kammerraad 
Lembke, Dyrkjøb. Eu ældre Herre, 
spændt for en Droske, og Hesten paa 


Bespænding. 
Motto: «Vil Du med, mit Folk, 
hæng ils 
Nr. 10. Anmeldt af Sehwanen- 

fiågel, Gaasegade. En kulturhisto- 

F risk Gaas plukkes af Kritikerne i Form 

af en Mængde Hænder. 

Motto: Sig mig, med hvilke Tanker 
du omgange; saa skal jeg sige Dig, 
hvem er!s 

Nr. 11. Anmeldt af Gerson, 
Bernehjemmet. Gerson giver den 
” lille Garcon, Herman Bang af en lyrisk 


: «Her ér iugen Gersons 


Nr. 12. Anmeldt af Gjellerup, 
Vandkunsten. En Venusvoga, hen 
over hviiken en korsl Vissenpind. 

Motto; «Den er igle 

Nr. 13% Anmeldt af AA. O. E. 
Skram, St. Gjertrudstræde. En 
opleftende Guvernante om en Hals, der 
bærer et skrammeret Hovede. 


Motto: i 
ig : Forgyldningen er gaadt af 


Nr. 14. Anmeldt af Gebriider 
E. & G. Brandes, Brandenburg. 
To Drenge ere forbundne ved en Lænke, 
hvorpaa staar: Blodets Baand; — de 
holde paa Talmud. É 
Motto: Lille Lænke, sød at se, 
To kan tænke mer end Tre! 


Slig en hejst veltalende Begjæring 
. Gaar til Hjertet paa hver Grundiovsværing, 
Skjendt der heres alle Vegne hyle 
| 
i 
| 


Over, at det skorter svært paa — 
Svært paa Sammenhold i Venstres Lejr. 


Lovet har de jo ved mangt et Mede, 

At for Venstres Sag de glad vil sblede», 
Disse Lefter et forfaldent Pant er, 

Som skal indfris bare ved Kon — 
Konsekvent og aaben Politik. 


Og man véd, at mangen Venstreferer 
Til de ridderlige Sjæle herer, 
Som, saa ofte de i Knibe kommer, 
Helst vil skaane deres egne — 

Egne Fæller for «Bedrovelse» 


Og de trækker ej med grum Koldbiodighed 
Vexler paa vort Vælgerfolks Godmodighed ; 
Thi som altid ser man her til Slut, 3' 

De beskedent nejes med Va — 

Varetægten af Partiets Tarv. 


8 


2 Stoppet i Farten. 


== 


Fa 

FH 

HESTE 5 
FLEET on ts 
5 Sagt 
rer sy SE 


Rg 


W 


OW 


NON 
AAN 


AXE 


Haabløst Kor: 
Kan han ikke lade det stakkels Barn gaa? 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 

(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement- modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder,samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gi. Strand N? 5O, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Sraonsen Kjåbenhavn 


MH 3 
vel inte vere et lille gledelit Nytaar te Dassavisen å 


7 


zE Der sku 


Fra det hedenske Hus. 


GE 

ÅD glider BERG af Hænderne: 
Skjøndt endnu ikke man Tendens har sporet 
Hos ham til noget Frafald just af Ordet, 

Maa han for Tungen stundom holde Tænderne. 


Først er der KRABBE, som til Sorg for Vennerne 
Med Klokkens Lyd hans Øren gjennembored', 
Og dernæst, skjøndt man skulde sligt forsvoret, 
Fik han en Konkurrent fra Langelænderne; 


Thi EEDVARDS Tunge tager Luven baade 
Fra CHRESTENS Mundlær og fra KRABBES Klokke, 
Skjøndt begge "to har gjort, hvad de formaaede. 


Han Venstres fulde Bifald frem kan lokke, 
Mens «Føreren» .maa sukke mangé Gange: 
«I Edens Have EEDVARD: bli'er min Slange !» 


4Ved Kaffen. 39 


| 
i ad g 


Rn & 


IV. 


CE 

Pen lille EEDVARD BRANDES er just den, 
Som bedst kan raade Bod paaVenstres Svækkelse, 
Saa det ej ganske ender med Forskrækkelse 
Til Spot og Spe for hver en Folkeven. 


Sin Mund han bruger nu, som før sin Pen, 
Et opvakt Vælgerfolk til mer Opvækkelse ; 
Og hver Gang Talen er om Edsaflæggelse, 
Saa er han der med Fingeren igjen. 


Og Diskussionen, der er bragt i Gang 
Om Ed og Løfter, er saa. højst betegnende 
For EEDVARD, der med BERG vil staa og falde. 


Af Hjærte-Folket valgt i Danne-Vang 
Han synger vel om Kap med Bogødegnene, 
Men snart han tager Troen fra dem alle. 


vv. 
&. fra det Øjeblik, da EEDVARD svor paa 
Vor Grundlov med en frelst Samvittighed, 
Gik Tingets Arbejd frem med Sneglefjed; 
Men Eden har de spildt en Hoben Ord paa. 


Man skulde tro, at Statens Vel beror paå, 
Den faar en Formel for en hellig Ed 

Til de halvanden Mand at sværge ved, 

Som BRANDES fandt hér, og som intet tror paa. 


Som Alvorsmænd paa sligt de flittig drøfter, 
Om Eden ikke byttes bør med Løfter, 
— De løfter, skam, vort Folk til noget højere! 


Men «Løftelsen», naar man beser den nøjere, 
Kan tolkes saa: Naar intet man har over sig, 
Saa gjør det ikke noget, man forlover sig! 


faar hjem med Søofficerer, skjønt baade” Sørensen og 
jeg med disse vore egne Øjne har set Madsens Pige 
kjøbe Flasken ovre paa den anden Side af Gaden hos 
Urtekræmmeren, og saa er der "Regningerne, søde Fru 
Schrøder, men det -er Sørensens Apartemang, som jeg 


aldrig blander -mig i, og igaar kan De tænke Dem, 


søde Fru Schrøder, - kommer. han alligevel ind til mig 


. med Vrede i Ansigtet og en Regning i Haanden og 


spørger mig, om det virkelig forholdt sig rigtig, at jeg 
skyldte Modehandlerinden 300 Kr. og De kan nok tænke 
Dem, søde Fru Schrøder, at jeg ikke fandt mig rolig 
i den Maade at tiltale mig paa, men lod Sørensen vide 
at jeg var vis paa, at han aldrig i hele sit Liv kunde 
have faaet en Kone med mere Anlæg for Tarvelighed 
end jeg, og det var ikke mandigt og ridderligt af ham 
at misunde hverken mig eller Petrine de fattige Pjalter, 
vi gik i, men Gud bevares, vilde han bære det over sit 
Hjerte at se os gaa næsten nøgne midt i Vinterens 
Hjerte, såa stod det ham jo. frit for at lade være at 
betale, og saa kunde han selv se, om det var til Gayn 
for hans Forretning og hans Kredit, at hans Kone og” 


” Rimbreve 
til 
Fætter Kristian i Nykjøbing. 
XIX. 


TT tædeligt Nyfaar og Tak 

For det gamle, som nys gik til Ende; 
Muntert man hugged' og stak 

Og lod Bavnerne lystelig brænde; 
Freden — ik, Christian, ak! 

Freden i Aar, det kan hænde, 

Bliver af samme”Tobak: 
Drachmann i Stovlerne trak, 
Trykked” Sydvesten i Panden" 

Og gav «Ferskvandsskipperne= Fanden, 
Mens Ploug en Skalle han drak 
For at faa Blod paa Tanden. 

Heller vi vii dog igjen 

Baxes med «+ Ålvorsmanden», 

Selv om med Brovten og Banden 
Han sender i Vrede os Kanden 

Og Ollet i Hovedet hen. 

End røre, seiv med en Pen, 

Det Slam, som i Bismarks Rede 
Tysklands «sittliche» Mænd 

Fra Pøbelmøddingen sprede ; 

Den stinker af Hovmod og Had 
Kulturen, der blomstrer dernede 

1 Erobrerens kerlige Stad. 

«Men» — spørger Du,— «har ej mod Jeder 


hans Datter gik klædte som Fattiglemmer, og at Folk 
ikke kunde faa deres Penge af ham og såa krøb han 
jo til Korset og betalte, saa nu skal Petrine og jeg 
heu til Modehandlerinden imorgen og ,bestille et Par 
Rober paa næste Aars Regning, og det Eneste, vi maa 
undvære er at faa den. kategoriske Gaslampe, der jo 
skal være det allerbedste og som Sørensen har gaaet 
i formelig Lampefeber for at faa anskaffet, men hvad 
kunde det hjælpe, for som jeg sagde til ham, naar vi 
ingen Gasledning har i Huset, kan Du jo dog ikke 
faa Blus paa Lampen, og Fritz Grønbæk kom mig og- 
saa til Hjælp og sagde til Sørensen, at det vigtigste 
ved Lampen var jo dog Lampens Aand, og det var 
Lys og naar man bare havde Lys, behøvede man ikke 
den kategoriske, og saa citerede han en berømt Tysker, 
der havde sagt: Licht, mehr Licht! og jeg kan. ikke 
huske, hvem det var, men tror nok det var Fyrsten 
af Lichtenstein, fordi hans Land var saa lille, at han 


Netop I paa hver Side og Blad 
Slynget Ord saa hvasse og hede 
Og kaldt dem — jeg siger ej hvad? 
Er det ikke hos Eder man meder 
De Stikord, som Striden just feder ? 
Mon «Punch» ikke haaner og høder 
Og afskyr dem som den Lede?« — 
Nej Kristian, der fejler Du vidt, 
Og dit Ord til Forklaring mig neder: 
— Husk vel, det var dit ikke mit. 
Men lad mig først sagtne enSmulemitRidt, 
Trav er et aandelest Trit, 
Heller jeg lader i mageligt Skridt 
Vingehesten mig bære, — 
Husk såa forst paa, her taler vi frit; 
«Rent ud af:Posens skal Mottoet være; 
Sig miy da kjære 
Kristian, tror Du, naar ofte og tid: 
Les man paa Samfundsgevæxter maa 
skære, 
At man har Tid til Folk at belære, 
At der er Forskjel pad Pære og Pære, 
At sJøde: betyder ej Israelit; 
Aldrig vi Hadeller Fjendskab kannære, 
Aldrig vi Nogens Fjender vil. være, 
Blot fordi Racen er ikke den samme, 
Fordi de er Born af en anden Stamme. 
Bruge vi stundom Ordet «Semit», 
De, vi vil ramme, 
Er kun Fornægterne, 
Samfundsstormerne, Taine-Forfægterne, 
Som har Georg til Moder og Eedvard 
til Amme, 
De, som forkynder paa Gader og Stræder 
Den frie Tanke, de frie Sæder, 
De, som vil kramme 
Med Hænder klamme 
Alt, hvad vi holde i Agt oy i Hæder, 
De, som hejsed' den rede Klud, 
De, som sværge ved «Logos» paa Tinge, 
De, som har taget « Historiens til Gud, 
De, der strer Gift blandt Ungdommen ud 
Og som ingen Modgift kan bringe. 
Der-er vor Fjende, der er- vort Maal! 
Fi vil ej tænde et Kætterbaal, 
| Ingen vi agter at kue og tvinge, 


nok kunde ønske sig mere, og saa gik der jo et Lys 
op for Sørensen og uagtet den kategoriske Lampe i 
lang Tid har været det eneste Lyspunkt i hans Til- 
værelse, renoncgerede han sig alligevel og lod i Stedet for 
Svenden bringe mig sex Pund Lys op fra Butiken, saa 
Lyseprofiten blev alligevel min, og det er sandt, søde 
Fru Schrøder, jeg skulde jo have fortalt Dem om Folke- 
teatret, hvor de gav en glædelig Herre og en flot Jul, 
men nu kan jeg ikke mere samle det hele Indtryk, 
og ven fattig Jungmands Eventyr»- kjender De jo selv 
og nu maa jeg desuden gaa, for jeg har lovet Frits 
Grønbæk at gaa hen til en Forlægger og høre, hvad 
han vil give for en Roman, der er endnu meget værre 
end Herman Bangs, og som der nok bliver lagt Sag an 
jwod, saa den gaar af som varmt Brød og bliver meget 
indbringende ligesom «Haabløse Slægter» og nu farvel, 
søde Fru Schrøder, og glædeligt Nytaar nok en Gang 
og Tak for Kaffen i det gamle, 


Men Svøben vi svinge 

Til Værn imod «de smaa Sortes» Skraal, 
Vi vil storme deres Basutokraal 

Og lade over Satirens Klinge 

Den sorte Besætning springe. 

Men mod Jøderne, dem, der er Jøder blot, 


| Har vi ikke et Ord at sige. 


Kristen og Jede fur os.er lige; 
Dersom: i Latterlighedens Rige 

Sigte paa En vi har faaet, 

Træffer ver Spot 

Kristen og Jede jo lige godt. 

Og vilde en «Hofpræst» krige 

Som. han i Berlin og lefte det Banner, 
Der samler Alt, som. er hæsligt og raat 
Deindbildske Junkere fra Kejserens Slot, 
De elleéde Burscher med arrede Pander 
Og Pøbelsværmen, der altid sig danner, 
Naar Agitatorerne Kortene blander 
Og trumfer med hejstemte Fraser flot, 
Ogskuldefor Alvor her hjemme manpreve 


Et saadant lumpent germanisk-Træk. 


Mod Israeliser at eve, 

Vi skulde ikke -ret længe tove, 

Men slaa med Svøben et ordenlig Smæk 
Og jage dé hylende Skabhalse væk,” 
Som Jederne Lighed vil røve; 

Thi Lighed, det er den Grund, hvorpaa 
Sikkert og fast det Hele ber staa; 
Lighed for Loven: Baten er aaben, 
Aaben for Alle, med lige: Vaaben 
Enhver ;maa kæmpe for Maalet atnaa; 
Der spørges: ikke: om Troen og Daaben, 
Om Vadmeélskofjten og Sikekaaben, 
Ret for de"Store! Ret for de Smaa! 
Lighed! — Ja lige saa godt kan vi le 
Af Jøder, ifald de g'er Stof til Latter, 
Men handle moddem som histvedSpre? 
Åtter og atter 

Siger jeg: Ve 

Let Folk, der rolig paa Sligt kan se! 
Øg la'er man dernede slig Voldsdaad ske, 
Saa -ligger det i, at de slet ikke fatter 
Anden Ide 

End «der Grejse», Bismark og - Skatter! 


En DTT GÆREN 


nner. 


SELE 
SST 


, 
KØ7RR Feer FE TERE ELSE 


elønner; 
ns Sønr 


al 


c 
za 
ø 
å= 
O 
IL 


ET HELLIGE» Musernes Gunst os b 
Men i Forgaarden raader Merkur og h 


I «D 


13 


I Løvegaarden. 
(GJENBOERNE.) 


== 


N = 
N => 3 
SY 


== 
SEN 
ES ig 


DASSAVIS- DOM: 


— Hvis de ikke schpillede saa schkidt 


schpillede de det schgu i Grunden majet godt. 


D 


En ny Kost. 


KE. Fischer sad heit mægtig paa sin Throne, 

Og hele Venstremarkens Blomsterfior, 

Fra Schåndorphs Tusindfryd til Anemone 
Drachmannia, det sang. i Smigerkor. 

Ja, selv Skarntyden Hørups gule Krone 

Med Smil sig 'bøjed ofte for hans Ord. 

Det gik nu til en Tid, men saa fik han Sit — 

Sit Fedt naturligvis! — han gik — sic transit —! 


Der var jo baade disse Præstelove 

Og Universitetets Kapital . 

Og Sorøs rige Gods og store Skove- — 
Hin kultusministerielle Kval! — 

TI hine Ting han monne ikke love 

Det menigmandig drømte Ideal. 

Han mistede sin Støtte, det er vist nok! 
Fordi han ikke var Seminarist nok. 


Hans Eftermand i det vakante Embed 

Har endnu ej for Alvor taget fat. 

"Til Dato kun som Rigsdagsmand han kæmped' 

Og Journalist i offenlig Debat. 

For Resten vide vi om Manden, at 

Sin Kamplyst, hvor det gjaldt, ban aldrig dæmped' — 
I 64 da flyede han de Pjattende 

Og Snakkende og meldte sig ved i8de. 


Hans Valgsprog er nok: Vi alene vide! 
Hvad end det gjælder om en Gartnerplåds 
Ved Sorøs Haver, hvorom mange stride, 
Og hvor han gjorde grumme faa tilpas, 
Hvad eller han til Petri Sogns Atride 
Med Energi befaler: « Weisst Du was, 
Mein Sohn! nu vil vi uden meget "Snøvleri 
Ha'e Ende paa det endeløse Vrøvleri !» 


Der blev «Eniriistung» i den ganske Lejr, 

Man finder det aldeles uhistorisk. 

HrrnBåhonke und Hrrn Reymann und Hrrn Meier, 
Og hvem der ellers hersked provisorisk, 

Har næppe nok forvundet deres "Sejr, 

Før det forkyndes dem saa kategorisk, 

At «Aeltester, Vorsteher, Curatores» 

Forsvinde skal — 0 tempora, 0 mores! 


Det var nu i det Administrative, 

At her vi have set hans stærke Haand, 

Han ænsed' ingen gamle, snævre Baand, 

Men kaldte med et Ord det Ny' til. Livø. 
Nu vii han Universitetet give 

En ny Forfatning i en bedre Aand. 

I Tinget er der sket som en Forvandling: 
Selv Hørup gaar med Alvor til Forhandling! 


Vi ønske ham alt muligt Held til Værket. 
For alma mater vil maaske det gry, 

I Aarvis blev hun tappet ubemærket — 
Tag fat paa disse Voldsmænd uden Sky! 
Men apropos! hvis De vil ha'e forstærket 
Kathedrene med nogle flere ny, 

Saa lad cs se, Højstærede, De passer 

Vel paa, at det er ikke — Gartnerpladserf 


Literaturartikel. 


n 


GET az 

Åriizonos. 

andet Aarhundrede af Karl Gjel- 
lerup. . 

Hr. "Gjellerup har ved at dedicere 
Dr. Eed. Brandes sin sidste Bog 
vist ham,en Qpmærksomhed, som vi 
ret af Hjærtet unde ham og. som han 
kan "have rigtig” godt af i disse Tider. 

Dedikatienen lyder om følger: 

… 1 »Tilegnet Dr. Edvard. Brandes 
af hans Ven-Forfatteren, 

Man kunde fristes: til at sige, at 
denne ”Dedikation overfedigøjør det 
hele opus; thi naar man har læst den, 
kjender man €0 ips0 hele Bogen. Imo) er 
den tilegnet Dr. Brandes: deraf véd 
man altsaa, at det er en Bog, der ikke 

skæmmes af altfor mange Netti teter og 


hvori Kristendommen ikke bliver særlig 
favoriseret, ligesom Troskabseder ville 
blive tagne ligesaa alvorlig, som Lefter 
pleje at blive. det. Man sér 20) at 
Gjellerup er Dr. "Brandes's Ven; man 
véd altsaa, at Bogen er inspireret af 
Doktoren, og man faar et tiltalende 
Indtryk af den Skjønsomhed, Hr. Gjel- 
lerup vælger sine Venner med. Og 
endelig ser man 30) at Hr. Gjelierup 
betragter sig selv som Forfatter, hvil- 
ket ikke kan komme overraskende for 
hvem der. véd, at han allerede har ud- 
givet et Par: Bøger, af hvilke den ene 
i det mindste har vakt en ejendomme- 
lig. Opsigt, om den end ikke er bleven 
omtalt med overdreven Ros, — Man 
sér for øvrigt som Titelvignet " golde 
Klipper, der hist og her skjules af 
tætte: Buskadser, i hvis Skygger man 
kan tænke sig, hvad det skal være, 
samt endvidere noget grumset Vand, 
hvorpaa staar: af Karl Gjellerup+, 
og endelig en Mand, der paa en halv 
forsoren Maade rækker Haanden ud, 
som til Edsaflæggelse, muligvis en 
billedlig Fremstilling af en af Forfatterens 


Venner, hvad vi dog ikke ter gjøre Ed 
paa. Det Hele er holdt i en skidengul 
Farvetone, der giver det smukke Bil- 
lede et tiltalende Præg. For at man 
dog ikke, skal tro, vi kun kjende Vær- 
kets Ydre, skulle vi give en let Antyd- 
ning af dets Indre. 

Bogen er delt i 16 Kapitler med 
mér eller mindre, men særlig mere, pi- 
kante Overskrifter, som «Adonisfesten 
i Byblos:, «Dæmonen og den Baby- 
loniske Skjøge» etc,, og den gjer stærkt 
Indtryk af at være skreven af en ung 
Mand, der har læst sin græske Mytho- 
logi med Andagt og ikke rigtig er bleven 
Herre over Gnostikerne. Han har end- 
videre et fast Blik for lese Kvinder, 
og det ses heltigjennem, at han baade 
er theologisk . Kandidat og Religions- 
lærer i den nye nihilistiske Skole paa 
Hjøruet af "Integade og lille Kirke- 
stræde, ligesom Inddelingen i Kapitler 
har ét net theologisk Sving; og vi 
haabe, at hans theologiske Sans ikke 
har fornægtet sig. overfor Forlæggeren, 
saa han har sat Kapitelstaxten godt 
op. Bare han nu snart maa faa det 


erkantilt. 


NNE Skjøndt Dannelsen af det vestsibi- 
3 1= riske Handelsselskab ikke har 
(= faaet nogen kølig Omtale i Pressen, 
(= skulle vi dog varmt anbefale et der- 

ES NERE med beslægtet Selskabs Oprettelse, 
£ len MARS nemlig det paatænkte nordpolske 
Fælles-Trankogeri. ; 

Det er nemlig klart, at et saadant Selskab vil 
indlægge sig stor Fortjoneste saavel af Geografien i 
Almindelighed som af Aktionæringen i Særdeleshed, da 
Erfaringen visor, at Stiftelsen af et hvilketsomhelst 
Aktieselskab dog maa auses for velgjøreude i det 
mindste for nogle af Ens Medmennesker. Da der som 
bekjendt desuden findes en Mængde Rævepelse i de 
nordlige Egne, som med Fordel kunne anbringes i 
Handelen, har det ogsaa her vist sig, at Polerne be- 
sidde en stor Tiltrækningskraft, og naar det først er 
lvkkedes at bryde Isen, vil der sikkert deroppe findes 
en hvid Mark for industrielle Foretagender, -af hvilke 
vi blot skulle antyde Oprettelsen af et Nordlysestøberi 
paa Spitsbergen og et Sælers home paa Grønlands 
Indlandsis. Det bliver selvfølgelig nødvendigt at an- 


vende de hensigtsmæssigste Skibe paa Rejserne herop, | + 
og hvis Firmaet Brown jun & Ko. endnu blot har et 


eneste i Behold, maa det erhverves å tout prix; thi for det 
første vil det neppe koste ret meget at anskaffe, og 


skulde det ogsaa komme i Drift med Isen, vil Drifis-, 


kapitalen være for intet at regne; dernæst vil Frosten 


nok tillukke mulige Utætheder og Lækager og saaledes . 


spare Udgiften. til Kalfatring, Forhudning og deslige, 
og skulde endda Isen spærre Adgangen til eller fra 


Nordpolen, er et saadant Fartøj særlig skikket til at 
omgaa Ismasserne ved at gaa nedenom og hjem; det 
er altsaa slet ikke til at kaste Vrag paa. Vi kunne 
heller ikke noksom fremhæve det hensigtsmæssige i at 
tage Professor Ed. Erslev med som bekjendt Mand paa 
Expeditionen, da han baade har megen Fortjeneste som 
geografisk Hof-Theoretiker og tillige har særlig prak- 
tisk Færdighed i at kige Nordstjerner og tage Højden 
paa de forskjelligste Grader af Rangforordningen; naar 
man saa tillige medtog Luftballoner, der som bekjendt 
ogsaa kunne blive opblæste ved at gaa til Vejrs, ville 
sikkert alle Vanskeligheder kunne overvindes. Som et 
glædeligt Nationaltidendes Tegn skulle vi endnu frem- 
hæve, at en af vore store nationale Digtere agter at 
vække Interesse for Sagen ved at udgive et nationalt 
Digt i sytten Sange, betitlet «Nordenskjåld».  Forfat- 
teren siges i den Anledning fra en velgjørende Kom- 
mersraad, der imidlertid foreløbig ønsker at være unævnt, 
under Mærket: «Nordenskjold var nordpolisk» at have 
faaet Rejseunderstøttelse til Båren-Eyland for at gjøre 
Studier. til Digtet, og han skal i Følge Fæilesorganet alle- 
rede være udset til dettes fremtidige faste Iskjældermand. 


Ena Så 
: Herman Bang. 

dit sidde Du paa Realiomens Shrone I 

Din segn ej under Vægten af dn Crone; 

Shi: man skal gan paa Jord, er dem end gloende. 


Anckerske Legat til derfor at foretage | Don Juan. Disse erholde nu respek- | efter eget Skjen med nihilistiske og 
sig en Kapitelrejse blandt de Roman- | tive - almindelige Romannavne som: | atheistiske Krydderier og blandes med 


ske Folk! 


Erna Stenberg, Bruno Tang, Emil |.det Pund, Forf. har, af materialistisk 


En Idealist. 


lå og Aske. . En Fortælling fra 
vore Dage af Er. Elbert. 
Det ter vistnok siges, at "Hr, Elbert 
har afhjulpet et-dybtfelt Savn ved Ud- 
givelsen af sin Fortælling: Ild og Aske. 


Der har længe været Trang til en 


Kogebog å la Mangor for smaa rea- 
listiske Husholdninger, indeholdende 
Anvisning tilforskjellige VærkersTillav- 
ming. Et heldigt Tilleb til et saadart 
Skrift er gjort i Elberts Bog, hvor 
unge skrivelystne Realister ville finde 
en udførlig Anvisning til Udarbejdelsen 
af et realistisk Værk.  Methoden er 
følgende. Til en realistisk Fortælling 
paa 165 Sider, betitlet «Ild og Aske», 
tages følgende Ingredienser: En ung 
Enke, der har haft en ældre, udsvæ- 


vende Mand, en yngre Fritænker, et | 


meget ungt Forfatteræmne, samt en 
. kraftig bygget, fuldendt proportioneret 


Valter og Viggo Berner og røres godt 
sammen. Naar nu heraf er fremkom- 
men den almindelige Bolledejg, blandes 
der heri 1 Dosis Grevinde Rosenvinge 
med 1 Gang brystsvag Mand, et Kys 
i et Sidekahinet samt 1 Portion Emmy: 
Madsen, Datter af en rig Herkræmmer. 
Derpaa lader" man, . ligesom Herman 
Bang i hans Haabløse Slægter, Don 
Juan”'en i polsk Forklædniug løbe gjen- 
nem Sammenblandingen, som i Æven- 
tyret Medisterpølsen gjennem Grøden, 
for at tilvejebringe en pikant Smag og 
den rette Kjedfarve. Derefter sættes 
det Hele over en sensuel Tilbøjeligheds 
sagte Ild, og man sørge for, at, naar 
Ilden tændes, sker det langsomt, hvor- 
paa der pustes til Ilden, og naar den 
er slukket, drage man Omsorg for, at 
Ilden ulmer under Asken, indtil vilde 
Flammer bryde frem, hvorved den vel- 
tillavede Ret faar en pludselig Varme, 
der giver den et eget Piquanteri. Det 
herved fremkomne Komposituin tilsættes 


Stivelse, hvorved Dejgen bliver noget 
af det Stiveste; naar den nu har rasket 
sig, strøes den dygtig med det sæd- 
vanlige Antal elfenbenlignende Arme, 
nedringede Silkekjoler med Tilbeher, 
samt nøgne Statuer og Malerier. Tanke- 
streger og Prikker puttes ind med 
passende Mellemrum, og Kys anvendes 
efter Smag og Behag, dog hellere for 
mange end for faa, at der kan blive 
rigtig Slag i Bolledejgen. Derpaa vil 
alle Ingredienserue være opløste und- 
tagen Enken og hendes Sen, Otto, der 
udtages, kommes i en katholsk Bud- 
dingform og sættes over en ren og klar 
Ild (ignis sacer); og naar de ere vel 
katholicerede, serveres de som en rea- 
listisk Pandekage. — Opskriften er klar 
og kan ikke misforstaas, og det mær- 
kes, at Forfatteren, ligesom sine herostra- 
tiske Samtidige, har studeret den ero- 
tiske Gastronomi ikke blot i Polen, 
men ogsaa i Mæhren 
En Realist. 


16 


Den gamle Elsker. 


Spillemand, slaa dine Strænge 
Om dit Hjærtes Attraa! 

Har Du ventet saa længe, 
Da kan Du sagtens trænge 
Til som Spillemands-Penge 
Din PENSIONETTE at faa. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartålet. 
(Låse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 

Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


— 


1881 Torsd en den 


20. Januar. 


ml 
i 


En lille Jurist. 


— Fader! Hvad er værst? Enten at lyve eller at slaa en Rude ud? 


— Det er langt værre at lyve, min Dreng! Langt værre end at slaa mange Ruder ud! 
— Fader! Det er mig, der har slaaef Ruden ud paa Trappen. 


Under Frysepunktet. 


Røv, ur-siajet Sa 


KAN MES 
Ge N 


i eGRe BLD Så mr 
Ar ms 


| Du bidende Kulde lægger sit Aag 

|| Paa Bølgernes stridige Nakke, 

Den tegner paa Ruden sit Blomstersprog, 
Mens Skabningens Herre med Kakkelovnskrog 
Maa hjemme tage til Takke 

Og ude med Vinterfrakke. 


Ja, Frosten er slem, det kan man forstaa 
Selv oppe i Folketingssalen. 

— Loyal Forhandling med Bælgvanter paa, 
Hvis Frugter en kold Modtagelse faa ! 

— En Arbejdslyst, som er i Dalen! 

— En Stemning, som stadig er. valen ! 


Dog, medens deroppe man nødig gaar 

Det bitterste op over Stregen, 

Man mindes den Valgkamp, som forestaar, 
Og gjør desformedelst saa lidt; man formaar 
Samt viser, skjøndt halvvejs forlegen, 
Begejstringen Winthervejen. i 


7 


Saa sporer man pludselig ovre tra FYN 

En højst usædvanlig Varme; 

. Det smelter vort Hjerte, det rører vort Syn, 
At selv mellem Humle og. Boghvedegryn 
Man endelig over den arme 
Befæstnings-Sag vil sig forbarme. 


HT. 


Fr et Folkemøde 
Slige Toner løde: 

«I Forkølelsernes Tid 
Vil vi Følelsernes Tid 
Vække fra de dødel 


Sagen er paatrængende, 

Faren overhængende ! 

Derfor strax bør tages fat. 

— «Aber» fra en Indkomst-Skat 
Først skal hentes Pengene!» 


- Scharling skrev. 


HEE, 
S. det er en sand patriotisk Takt, 
Som bliver stillet til Skue! 
Af Fædrelandskjærligheds tvingende Magt 
De gode Fynboer Offret har bragt 
Og tændt en Begejstringslue, 
Der frelser maaske os fra Snue. 


Naar blot ikke her, mens endnu i Færd 
Med Skatten at ordne man bedst er, 
Den bliver paalignet os uden Besvær 

Af BISMARCK som Ligningskommissionær 
Og MOLTKE som Rodemester. 

— Saa er det lidt sent, man befæster ! 


Et Redaktionsmøde. 


Formanden vilde strax gjøre 
de ærede Medlemmer opmærk- 
somme paa, at her ikke forelaa 
nogen bestemt Forhandlings- 
a .gjenstand, og han vilde derfor 
wWwsætte hele den tilstedeværende 
Situation under Debat, idet han 
samtidig opfordrede  Medlem- 
> merne til at fatte sig i størst 

5 … mulige Korthed. Han skulde 
nemlig med Banetoget ned til.Hvalsø Station, hvor- 
hen, Magistraten havde forlagt sin Bistrup-Middag for 
at "have den mere i Ro, og det laa ham meget paa 
Hjerte at faa Sikkerhed for, at de stakkels Mennesker 
virkelig fik Noget at spise og ikke gik sultne fra 
Bordet. I Roskilde plejede det ikke at være Tilfældet, 
men hvem havde nogensinde hørt Noget om en bedre 
Middag 1 Hvalsø? Han bad Medlemmerne om at lade 
det gaa lidt villig. 

Det økonomiske Medlem. vilde benytte Lejligheden 
til at give en Oversigt over Finanserne i Indlandet og 
Udlandet. Man havde sagt ham, at Professor W. 
Scharling var i Færd med noget lignende. Det 
var umuligt. Han læste aldrig mere, hvad William 
For to Aar siden fik han en ond- 
artet Sovesyge af at læse Scharling. 

Det idiotiske Medlem spurgte, om Sygdommen 
var forbi? Han var bange, den smittede. 

Det økonomiske Medlem bad Idioten være uden 
Frygt. Hvad sagde ikke Digteren om den nuværende 
Aktiespekulation og om Grindermanien 2 

Vel fundet paa er vel en Trøst, 

Vel kjøbt er første Plagen, 

Vel solgt igjen er Livets Lyst, 

Vel snydt er hele Sagen! 
Han vilde bestemt indprænte Forsamlingen den mest 
ubetingede Mistro til Hawussen. Hvis Grækerne for 
Exempel erklærede Tyrkerne Krig, kunde det jo nok 
være, at Telegrafaktier vilde gaa til Vejrs, men den 
deraf følgende Overspekulation i Tuborg-Bajere vilde 
upaatvivlelig medføre Afslappelse og Mathed og trykke 
Rentefoden såa stærkt, at det var højst rimeligt, man 


kom paa Støvlerne ng maatte optage et Laan for at. betale 
Madam Polack de uhyre Tab paa Ligtorneoperationer, 
der vilde være den uundgaaelige Følge af et saadant 
uøkonomisk  Soldegængeri. Vi maatte Allie spare. 
Det havde ogsaa den støre Kalkulator Meldahl ind- 
set, og han havde i rette Tid søgt at hæmme den 
overhaandtagende Luxus ved som et lysende Exempel 
paa Nøjsomhed og Tarvelighed at lade Kunstudstil- 
lingsbygningen slaa sig til Taals med Puds og Beton, 
hvor der var kalkuleret Marmor, og Fyrretræ, hvor der 
skulde have været Egetræ og Mahogni. En saadan 
Resignation fortjente Paaskjønnelse. 

Det idiotiske Medtem holdt uok af lidt Speku- 
lation. Han havde i Berlingske Avis fundet en glimrende 
Idé, der maatte kunne give stort Udbytte. Der stod 
nemlig i Fenilletonen forleden følgende: 

Han var kommen nordfra som fattig Yngling med en 
Opfindelse angaaende en ny Methode at smelte Erts paa i 
sit Hoved.» — Det maatte være et godt Hoved, der kunde 
holde det ud, uden at blive hed i Hovedet eller faa Hoved- 
strømninger. Men hvis Ideen var praktisk og man, 
hvad han ikke tvivlede om, ude mellem Venstrebøu- 
derne kunde faa tilstrækkelig tykke: Pandeskaller, der 
var i Stand til uden alt for meget Hovedbrud i Støb- 
ningen at lade sig benytte som Smeltedigler, saa han 
ingen Grund til ikke strax at afkjøbe Berlingske Pa- 
tentet paa denne nye Methode, og saa lave et lille 
Aktieselskab i al Venskabelighed. 

Formanden antog, at Idioten samtidig vilde søge 
om Udnævuelse til Patent-Idiot, for Resten fandt. han, at 
hans Hoved allerede var blevet skjørnet« temmelig 
betænkelig og raadede ham indstændig til strax at tage 
kolde Omslag for at afsvale sit «Erts», der vist ikke 
indeholdt Andet end Bly og neppe et eneste Guldkorn. 

Det rekrutbeskyttende Medlem havde læst i Avisen, 
at Rekrutterne. -i Aarhus blev ædte op af Væggetøj. 
Han vidste nok, at Rekrutterne var Kanonføde, men at 
de ogsaa. skulde tjene til Føde for det aarhusianske 
Væggetøj, fandt han, var mildest talt Overdaadighed. 

Det dyrebeskyttende Medlem syntes gjerne man 
kunde unde de smaa Dyr deres daglige Brød, som de 
maatte tære om Natten i Frygt og Bæven samt -stadig 
Livsfare. ' 

Det rekrutbeskyttende Medlem syntes dog, åt. de 
var en unødvendig Blodsudgydelse. 

Det dyreveskyttende Medlem fandt denne Udtalelse 
haardhjærtet. 

Det rekrutbeskyttende Medlem var sig bevidst at 
at have et blødt Hjærte, men derfor var det ikke sagt, at 
Rekrutterne havde en haard Hud. Væggetøjet burde slagtes. 

Idioten syntes, den sidste ærede Taler mindede 
ham om Jødeforfølgerne i Berlin. Han vilde udrydde 
Væggetøjet. Det var altsaa de «Haabløse Slægter.» 
I Berlin vilde man udrydde Jøderne — de «+ Daabløse 
Slægter». 


Formanden afbrød Forhandlingerne. Nu gik Toget 


til Hvalsø. Han ønskede Forsamlingen glædeligt Nytaar 
og Idioten god Bedring, 


19 


Britania, Britania! Dig prise tusind Stemmer! 
Evropå synger til din Pris, 
Amerika gjår ligervis , 
Og naar en Hindu skal ha” Ris, 
Dit Navn han aldrig glemmer. 


Din Magt er for Evropas Fred en sikker Støettepille ; 
Den evropæiske Koncert 
Kom Fredsforstyrrerne paa tvært, 
De gjorde Regning uden Vært 
Ved Lord-Mayorens Gilde. 


Naar Britten der tog Munden fuld af alskens Levemaade. 
Imens han mandelig og kjækt 
Gav Englands Fjender grov Konfekt, 
Saa fk man rigtig nok Respekt 
For Landets Hær og Fliaade, 


Og derfor kan for Verdens Ro vi takke Englands Talere; 
Dulcigno blev ej en Ruin, 
Og Konferensen i Berlin 
Den blev dog kun til evig Grin, 
Men ej til. noget galere, 


Og gavnlige Reformer har Du altid havt for Øjet: 
Du nedla'e hos Visirerne. . i 
Tit sande Fremskridt Spirerne ; 
Mærkværdigt nok, at årerne 
Slets inte er. fornøjet. 


Men de gjør stadig Kvalm, det Rak, paa Meder og i Blade, 
Om "Natten ud paa Rov de gaa, 
I Mørke er de alle graa, 
Ja, Nogle tager Maske paa, 
Tænk, sikke Maske-Rade ! 


Og din Humanitet er kjendt endog blandt Hottentotterne ; 
Du hersked” aldrig absolut 
Som Russerne ved Hjælp af Knut, 
Din «Kat+ du bare har dem budt, 
Og den gaar snart til Rotterne. 


Din Tapperhed er velbekjendt fra Kap til Kalahari: 
Du uegled' Zulu-Kongens Land, 
Vandt Lavrbær i Afgh anistan, 
Og selv i City mener man, 
Dens Kurs staar over Pari, 


Saa gid da dine Sønner snart derovre blandt Transwaalerne 
Maa deres Ting saa godt forstaa, 
At Bladet snart sig vende m2a, 
Og ret paa Ho”det de kan faa, 
Hvor før de fik paa Halerne, 


20 


Ridderlige Figurer 


== 


Ta 


i; 


Naar SGANAREL trænger til Motion, 
Saa bliver han Ridder af Marmorbroen. 


(Frit efter DAss-AVISEN.) 


bedrøvelig Skikkelse. 21 


(Efter en mislykket Opstigning udtømmes Gassen af Figuren.) 


Skjøndt der var Spænding mer end nok, 
Blev «Løftelsen» som saa. 
— Den bar ej over Skyerne, hvor Himlen den er blaa! 
(Frit efter EN VILDFARENDE SVEND./ 


Én i sin Indgang sørgelig, 
i sin Udgang glædelig Vise 
om 
den firchterlige Ildebrandes 
i Berlin. 
Med Beretning af 


G. Brandes. 
Brandmand. 


[: I Aftes :) 

Jeg over saa til Kroll, 

Der fik jeg Øje paa i det samme 

Noget, som ligned' en bindegalsk 
Flamme. 

|: Jeg tænkte, :| 

At der var vistnok Sold. 


: Undtagen :| 


|: Men som jeg |: 


Til Venstre fik mig vendt. 
Kunde jeg strax se, hvor Ilden 
fandtes, 
For her gaar aldrig Røg af en 
Brandes, 


Der noget bliver brændt. 


: Det brændte! :| 


Det gik, som det var smurt, 
Tænk hos den preussiskeGeneralstab! 
Det kunde blive et slemt Kapitaltab! 


: Hvad har dog :| 


Den stakkels Moltke gjort? 


: Da løb jeg :| 


Som i et Hjul en Kjæp, 
For som germanisk Ildtilbeder 
At trodse Tidens Vandartigheder; 


: Dog ingen :| 


Der var, som sa'e: Hep! Hep! 


: Bellona :| 


Stod med sit brede Sværd 
Skuende ned paa den hele Geschichte, 
Og fik vel ogsaa mig i Sigte, 


: Der mødte. :| 


Som første Sprøjte her. 


: Og snart man :| 


De sorte Brandfolk saa 

Jollende frem, li'esom hjemme om 
Prisen 

lFællesorganetogDassavisen 


: Sig tumler :) 


De andre sorte Smaa. 


b 


i: 


De sprøjted' :| 

Paa al Ting, smaat og stort, 

Flammer, der stég til upassende 
Højde, 

Overstraaled” de med deres Sprøjte, 


: Omtrent som :| 


Herhjemme de har gjort. 


: Snart endte :| 


Det uden stort Halløj; 
Slukket blev Branden samt alle 
i Sorger 
Hos hver fredsommelig Branden- 
borger, 


: At inte |: 


Hans Trøst gik op i Røg. 


Med Sejer :| 

Drog hjem de sorte Smaa, 

Den sittlich- germanische Rednings- 
-Anstalt 

Reddet de havde, da Ilden den 
anfaldt, 


J: Thi skal de :| 


. 
. 


En Straaleglorie faa. 


: Ja, Branden- ;| 


borg er et herligt Land ; 
Fremtidens Hærskarer udi dets 
Baand er; 
Og en af det 19de Aarhundreds 
Aander 
Den fører :| 
Som første Sprøjtemand. 


Nest 


Ånmeldt. af ,,National- 
tidende", Møntergade; . To Felter: i 
det ene ses Ferslev forfra med National- 
tidende foran sig, i det andet Ferslev 
bagfra med Dagstelegrafen bag. 
Motto: 
»» Man sætte Naticnaltidende for, 
man sætte Dagstelegraten bag, 
FERSLEV er dog "en Praktikus, 
det er en afgjort Sag.'" 


Nr. 18. Anmeldt af Folkets Avis 
og Dagens Nyheder, Hjørnet af 
Fælledvejen og Integade. Over en 
spinatgrøn Slette sporer en Godsejer 

&= sin Ganger, i Horizonten ses 'I'aarnene: 
== Wulff og Carstensen. Motto: 
»Hil være den Jorddrot, som rider frem 
Med ædelige Kinder 
Og paa Kvuntoret Tvillinger to 
Som WULFF og CARSTENSEN finder." 


Nr, 19. Anmeldt af Dagbladet, 
Storborgergade. Topsøe som Jason med 
det gyldne Skind (Dagbladet). 

Mutto: 

»Da Bille gik ud af sit gode Skind, 
Saa smutted Hr. Topsø lige derind.” 


Varemærker. 


Anmeldte og indregistrerede i Punch, 
den Iste Januar 1881. (Fortsat.) 


Nr. 15. Anmeldt "af ,,Morgen- 
gnavet", Larsens Plads. "Den nøgne 
Sandhed koketterer bag sit Reflektions- 
spejl med Drachmann, der i hver Haand | . 
har et brændende Hjærte og Sværd véd", 
Lænd. 


Motto: 
«Paa mit Hjærtes Skorsten. brænder 
Em harpixet Elskovsbrand.» 


Nr. 16. Anmeldt af ,,Ude og 
Hjemme'f, Smørumnedre. En Tegue- 
og Skrivekugle, delt i tre Felter, paa 
en literær venstre Feltfod. i Felt I: 
Henrichsen alene; i Felt II: Henrich- 
sen, Eed. Brandes, Borchsenius; i Felt 

” III: Henrichsen alene, tagende Bladet 
fra Munden. 


Motto: 
Den Ene blev til Tre, 
Og de Tre blev til En. 


ten spinder: 


Eva. Her var mange Rigs- 
dagsmænd den Aften. Hele første 
Parket sad fuldt af de Mænd fra 
Virum, som ventede paa, at Ho- 
strup skulde give dem en Pære for 
det Æble, de gav ham i sin Tid. 
Lige for Lige! — Det var ikke 
nogen stor Pære, de fik. Kun 
en ganske lille folkelig Skole- 

KE i. Pære fra Højskolens Kundskabs- 
træ (vide 'Vangs Botanik). Og saa maatte de bide i det 
sure Æble og sige Tak for Pæren endda. Akkurat lige 
som de Mænd fra Virum. Bajer var .den eneste, der fik 
Smæk for Skillingen, Naa — Lidt er bedre end slet Intet 
og Eva er bedre end det nationale Drama, Drachmann 
ikke skrev. Endskjøndt! Hvad tænker Kammerherren paa? 
Dersom jeg i Stedet for at være en gammel adstadig 
Theaterkat, var et ungt uskyldigt balletbarn og jeg fik de 
Principer om Opdragelse og Disciplin at here fra den 
kongelig: danske Scene, saa — ja jeg vil nødig: sige det, 
men jeg tror ikke, jeg blev rigtig flittig paa Skolen bag- 
efter. Fidelle og jeg har havt en lang Diskussion desan- 
gaaende, og Fidelle bemærkede meget rigtig, at hvis" saa- 
dan en Hvalp faar Lov at rende i Halen paa sin Moer, 
saa lærer den. aldrig at opføre sig ordenlig i en Daglig- 
stue, . saa man kan have den inden Døre, saalænge der er 
Tæpper paa Gulvet.  Angaaende Killinger siger min Er- 
faring mig det Samme. 
strup. Jeg blev ganske bange i tredie Akt, da hun vilde 
til at tage. Udgangsbilletten lige som Nora og gik om- 
kring og gnistrede og viste Kier. Nu farer hun i An- 
sigtet paa dem, sagde jeg. Hvorpaa jeg tog min Hale til 
mig, for at" den ikke skulde spolere. Virkningen, ved at 
komme imellem, naar Porten skulde 'slaas i. med et Knald. 
Men Disharmonien opleser sig i lutter Harmoni, hvilket 
bragte mit Hjerte til at banke i søde Erindringer fra mine 
første Hvedebrødsdage. Det var en lille graa Mis ovre fra 
Grens Pakhus, jeg var borgerlig gift med. Hun kradsede 


Theaterkat 


23 


Men ieyrigt holder jeg med Ho- f 


Nr. 20. Anmeldt af ,,Fædrelan- 
det", Studiestræde. Et Trekløver. I 
venstre Kløver de 2 flækkede Surbrødre 
Schandorph og Drachmann med dygtig 
Smør paa; i midterste Kløver tager 
N Ploug sig en Lur; i højre Klever blæse 
han, som Hejmdal paa Bifrost-Højbro 
j ek literære Venstre et Stykke paa sin 
nr. 


Motto: ,,Lur ham!" 


Nr. 21. Anmeldt af Berlingske, 
Gl. Kongevej. To Felter. I det ene 
en Hofcirkel, uden Begyndelse og Ende; 
i det andet en Smeørfjerding, som den 
Ubekjendte sætter Pris paa. 

Motto: 
”»Den gjør saamænd ingen Kat Fortræd 
Og er et Middel mod Søvnløshed.'" 


ogsaa en Gang imellem lige som Fru Eva. Men jeg var jo 
ikke den Hankat, der lød mig saadan Noget byde, og vilde 
hun have forbudt mig at klapse vore egne Killinger, tror 
jeg nok, det var reven ud med en alvorlig Flænge mellem 
os. Hun havde Forudfølelsen og leb i Tide væk med en 
sort Kat med store Knebelsbarter ovre fra A-Porta. Der- 
ved slap vi for Disharmoni og Kattemusik. Godt var det 
da, vi fik Madsen ind i Folkethinget, for Jerndorff kunde 
vi daarligere undvære, og hvad det Dramatiske angaar, 
saa er Madsen jo nok en Stadsmand, men jeg har dog 
mere Fidus til Jerndorff alligevel,- og saa kan Madsen jo 
tale vores Sag derovre, saa vi faar Skuret væk og Ben- 
derne ud af Parkettet. . Der blev. ellers en ordenlig Hur- 
lumhej heroppe, den Gang de raabte Hurra for Hostrup. 
Etatsraaden trode, de vilde have hele Besætningen frem 
og ham selv med. For Instruktionens Skyld. Men da 
han herte, det bare var Hostrup, som Benderne lod leve 
og leve højt, trak han de hvide Handsker af igjen.  Fi- 
delle fortalte. mig i Aftes, at Eedvard Brandes har givet 
sig til at fabrikere Lægemidler. Det er godt, sagde jeg, 
det er brillant. Lad ham bare komme .med Lægemidler 
herover til os. Det er Noget, vi har Brug for, især om 
Vinteren. Jamen det er den homeopathiske Methode, sagde 
Fidelie. Føj! sagde jeg. — Ja, han har lavet et Stykke 
til en. hel Aften med et lille bitte Gran af dramatisk 
Spænding i, og en stor Bunke Kjedsommelighed udenom. — 
Hvad skal det gjøre godt for? spurgte jeg. Jo, for det er 
efter. Recepten, sagde Fidelle. — Efter hvis Recept? — 
Doktorens egen! — Her Fidelle, sagde jeg, Du er dog en 
Hund med et Slags dramatisk Erfaring, men tror Du paa 
Lægemidler, som den Doktor har skrevet Recepten til, saa 
kan Du tage Gift paa, Du driver det aldrig til Noget i 
Theaterverdenen. "Det tør jeg række tre Kler i Vejret 
og sværge ved Alt det, der er mig helligt og kjært, nem- 
lig Fiskefars og Sodmælk, paa. Nu har vi Eva og Ho- 
strup, og det er de bedste Lægeinidler baade for os og 
for Kassen. . For det er Trækplastere. Og dem trænger vi 
mere til end. til Brandespiller, der har den modsatte 


Virkning. 


Nr. 23... Anmeldt af Nutiden, 
Skvaldergade. Vilhelm Møller stiger 
paa Ryggen af sit Liggendefæ (Richard 
Kauffmann) ind ad et Vindue, udaf 
hvilket Hoffensberg - Jespersen - Trap 
kaster en Pengepose. 


Motto: 
»» Trip, Trap, Kauffmann — tit 
Vilheim Møller saa sit Snit!'” 


Nr. 24. Anmeldt af Kammerherre 
Fallesen, det kongelige Theater, 
Kongens Nytorv. Et adeligt Vaaben- 
skjold, garneret af to borgerlige Billet- 
& sjovere, i tre Felter. I det ene en 
gren Debutant, i det andet en red 
xj Plakat, heromkring staar: 


»»,Ved Debutanternes grønne Fiok 
Rødme Plakaterne mer end nok.'' 


Nr. 22. Anmeldt af Familie- 
vennen, Rom. En Bonde med en 
'Tillegspræmie, der ser saa ejegod ud, 
ryster paa Almanakken. 

Motto: 
» Alle Kolportørveje føre til Rom." 


Å I det tredie Felt en Jean de France 
med Motto: 


Saa fransk som han var ingen Chefer 
her i mange ÅAar.'' 


24: 


Svinefylkingen. 


Skalmejen hviner højt i Sky 
Og varsler Kamp og Vaabengny: 
«Vi vil ej krybe mer i Ly, 

Men hævde FÆLLESORGANETS Ry! 


Snart skal med Sværte og med Bly 
Det glatte Lag vi her udspy. 

Med Spot og Spe skal Højre fly, 
For nu — nu lægger vi ud paany!» 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjoåbenhavn Gi. Strand NY 5O, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


k= i BE RENEE: 
Trykt og ndgivet af C. Sraonsen København 


1 Din 


Nr. 4. 
Du fik ti 


kors, 
til en Guldsmed for at kjøbe «Haabløse 


bn 

s 

(3) 

må 

æ E 

ERR = 

(én) o 

w 5 

> 2 um 

(7 

= vd 

S kv. 

Å 8 gå 

& g 

Ex & k=" > 
s knit BeRBs 
(as; SO 
— ge sn DES 
St E GSR 
; we? 

[==] o vd 
2 7 s Sky 
H=R Es (439 ESSEN OD 
=Bl < aA 28 
> : Sr ro ES 
SEN: 7 vÉØ.& 
EC: (i ES ag 
tz SEEGER 
fa SE 
<Jl s. SY 
Ent z En 
"San 
= 
— vo 
g Bor 
F= (3) Ee 
EA 

d EO 
es SE 
FR car ENE "MS 
SEnEsg 
» (CR-terge 
= 1518] 
(== SEES 
(sten o 8 
M Wu 


i 


VÆR 


D… store Bogødrot, som tidt forfriskede 
Os med sin Vittighed, den sjældent spillende, 
Med Talens Perlerad, den altid trillende, 

Og med «det sidste Ord», han lønlig hviskede, 


For «Smaafolks» (gunst og Folkegave smiskede 
Han aldrig, — sligt kan bare siges drillende, — 
Selv naar sin Haand han holder over Sildene, 


Som Svenskerne i Bogøs Farvand fiskede! 


Hans Magt er stor, det kan man ikke skjule: 
Han hersker over Fiskene i Havet, 
Som over Venstres mest forfløjne Fugle. 


Dagsordnen nys til Fiskergarn han laved'; 
Dog denne Snare han forgjæves fletted”, — 
Der hverken Fugl kom eller Fisk i Nettet. 


VII. 


0. fra Neptuni vaade Element 

Han retirerer skyndsomst paa det tørre, 

Hvor uforsagt, som en fra ott og fyrre, 

Mod Embedsstanden han sin Hær har vendt: 


«Den Løn, en saadan Rad for let har tjent, 
Bør man paa ingen Maade gjøre større! 

Hvad skal man med det møjed? maa man spørge; 
Han fik jo Forskud, da han var Student! 


Og siden Pagten med de Sorte smaa 
Er det kun simpel Pligt mod deres Fættere, 
At la'e dem Klør i Embedsstanden faa. 


Af Højres Taler bli'er den ikke mættere, 
Og mærker den, at vi kan la'e den flaa, 
Saa gjør de Herrer nok os Sejren lettere!» 


» hos- og omståaende Gjengivelser af de vigtigste af disse 


n VIE 

"e Forbundsfæller, ja de Forbundsfæller, 
Dem maa for hver en Pris man holde paa, 
Især fordi man véd, de Sorte smaa 

For Verdens største Aander gaar og gjælde”, 


Ved Spreen og i Morgengnavets Kjælder 
Er Racen kommen lige højt paa Straa; 
Naar derfor Offre man dem bringe maa, 
Man ikke nøjes kan med Bagateller. 


Se derfor skal Treenigheds-Symbolerne 
Og Balslevs Katekismus ud af Skolerne, 
Før faar ej BERG sin EEDVARDS Hjærte glædet. 


Da Skolen ej bør «kjært og helligt» fattes, 


Kan Kristendommens Savn jo let erstattes, 
Naar man faar langelandsk Moral i Stedet. 


O Glem ikke de smaa Sørte. OD 


Danske Adelsvaaben. 
VER > JN Gom et Supplement til 
: de  Afbildninger af 
” danske Adelsvaaben, 
som sIllustreret 


E Tidende» i en læn- 
gere Aarrække har laant 
Vaabenhus, begynder 
Punch herved en lig- 
uende interessant Vaa- 
bensamling af de mest 
forskjellige Vaabenarter. 

ll —= Punch er nemlig ikke saa 
snæversynet,at vi alene skulde anerkjende den fødte Adel, vi 
indrømme: ogsåa, åt saavel Aandsaristokratiet her i Landet 
som "Pengearistokraåtiet hver paa sin Vis har gjort sig for- 
tjent af. vort: Fædreland, og vi paastaa dristig, at Dan- 
mark besidder flere saadanne sande Adelsmænd, end de 
fleste ahner.… Da Punch altid har havt Glæde af at 
sysle med; Fortidens, Nutidens og Fremtidens store Mænd 
og Kvinder og stedse har sat en Stolthed i paa enhver 
Maade at mindes vore mest fremtrædende Slægter, have 
vi derfor ment, at det ikke vilde være uden Interesse for 
vore Læsere at faa at se, hvad disse vaabenføre Vaaben- 
brødre egenlig-fere i deres Skjold, og vi meddele derfor 


===z 


med de nødvendige Forklaringer, 


2. Andersen. 

Skioldet er delt paalangs i 
2 Felter, I det venstre er paa 
mat Baggrund udhængt en red 
Lygte. Feltet til Højre er igjen 
delt i to Dele, hvoraf den everste 
er brun, medens der i den ne- 
derste er anbrangt en Bro. Dette 
Bromærke fik Andersen Ret til 
at føre paa Grund af sine store 
Fortjenester af Rauders Bro, og 


da Andersen kort Tid i Forvejen var bleven slaaet til Rid- 
der af Danmarks Konge, var det ganske naturligt, at han 
efter den Tid optraadte som Ridderen af Randers Bro. 
Ovenpaa Skjoldet er der anbragt en Stridshandske. til 
venstre Haand; den højre Handske havde Ridderen af 
Randers Bro som bekjendt tilkastet Grev Gert. 


IX. Bang. 

I Skjoldet, som har Hjerte- 
n form, indtages den største Plads 
af et kvindeligt Mandshoved, 
som bærer en  Martyrkrone. 
Udenom er der anbragt forskjel- 
lige vexlende Themaer, hvad der 
bidrager ikke lidet til det for- 
virrede Indtryk, som det Hele 
gjer. To  Politibetjente med 
dragne Stave ere Skjoldholdere 
og over Skjoldet hæver sig en Crone i ophøjet Stil. 
Undertiden har man været tilbøjelig til at forvexle denne 
Slægt med Slægten Pio til Folketheatret; men denne Pore- 
stilling er dog efterhaanden forsvunden. Denne Slægt hører 
til haabløse Slægter. 


III. Tauber. 

Skjoldet er delt paa skraa i 
to ligestore Felter, I det everste 
er anbragt Ske, Kniv og Gaffel 
overkors, hvilket antyder, at 
Vaabnet tilharer en ædelig Slægt. 
1 det nederste Felt ses en finn- 
kende ny Redekam. Den For- 
klaring, som Nogle ville uddrage 
heraf, at Slægten var i Familie 
med Rede-Totterne,; er altfor 
haartrukken; efter Udseendet at demme er dette kun saare 
lidet rimeligt. Over Vaabnet er anbragt en Haand, som 
fører en skarp sleben Dolk; dette Symbol fik Tauber Lov 
til at fere paa Grund af sine Fortjenester ved Opdagelsen 
af en berygtet Morderbande, som huserede udi den Stad 
Korser Anno 1879. 


XV. Fischer. 

Skjoldet er paa skraa delt i 2 
Felter. I det til Venstre ere af- 
bildede tre velspækkede Penge- 
poser med Digtergager. At disse 
b) anbragtes til Venstre, tyder paa, 


Aat Fischer ikke var nogen ægte 
Åandsaristokrat. og hevirkede da 
ogsaa i sin Tid, at denne Slægt 
ikke var videre anset i de højre 
Kredse, ligesom det tilsidst frem- 


27 


i 
skyndede døns Fald. 
Vandmand. Paa Grund af den intime Forbindelse. 
Slægtens Stamhierre i Aaret 1878 traadte med Huset Rys- 
sensten, fik hau nemlig allerhøjeste Tilladelse til at føre 
dette Vandmærke i sit Skjold og blev samtidig udnævnt 
| 
| 


I Feltet til Højre fremstilles er 


hvori 


til Friherre paa Ryssensten. Som Skjoldholdere fungere 
to Elefanter. Den Formodning, der som Følge heraf er 
opstillet, at Repræsentanten for den fischerske Slægt skulde 
være født Ridder af Elefanten, beror imidiertid paa en 
Fejltagelse; disse Skjoldholdere hentyde kun til Vedkom- 
mendes Protektorat over zoologisk Have. 


Tietgen. 

Skjoldet er ved en Telegraf- 
traad delt paa Midten. I det 
øverste Felt findes paa Selygrund 
en Guldkalv og ovenover læses 


id Stamherrens Motto: «Vort Fø- 
NH deland var altid rigt». 1 det 
nederste Felt ses nogle kolossale 
N Isbjerge, mellem hvilke en Han- 
pt ea i delsvej ligger aaben og befærdes 
Ft et Dampskib. Dette har givet 
Anledning ti' den Antagelse, at Vaabuet oprindelig har 
været det forenede Dampskibsselskabs, og at det ene Bjerg 
eller Klippe skulde forestille Kjebenhavn og det andet 
Newcastle; rimeligere synes dog den Fortolkning at være, 
i Følge hvilken det'Hele er en Hentydning til Sibirien, ; vor 
Slægtens Qverhoved havde et hvidt Felt for sin Virk- 
somhed. 


Ved Siden af Skjoldet staa to store nordiske 
Kæmper som Skjoldholdere. 


WI. Zahle, 

Skjoldet, ovenpaa hvilket en 
bevinget Hest er anbragt — rime- 
ligvis en klodset Efterligning af 
den græske "Pegasus —, er delt 
i fire Felter. I det øverste til 
venstre og det nederste til højre 
er i Vandfarve anbragt en simpel, 
pletteret. Lyre, og i hver af de 
"andre to Felter findes en vissen 
Lavrbærkrans, 


hvorover der 
slynger sig et Baand med Indskrift: «Hvis jeg var slet, 
jeg digted godt; men jeg er god og digter slet«. Den 
mandlige Ætlings Gods Rubjerg og Maarup ligger i Jylland 
nær Vesterhavet; den kvindelige Ætling er derimod Prior- 
inde for en Stiftelse i Kjøbenhavn, i hvilken unge Piger 
af de bedre stillede Klasser optages fra en meget ung 
Alder mod et temmelig beøejt, maanedligt Indskrivnings- 
gebyr, der tilfalder Priorinden. 


— XX Glem ikke de smaa Sorte,  -<35—— | 


28 


Der er maaske noget i det. 


— Ja, men havde I nu, da I slagtede Grisen, bare saltet og røget noget af den og taget lidt 
sparsommelig til det, saa kunde I jo havt Sul til næsten hele Vinteren. É i 

—- Ja, mi gui Fruh! Nær Jen ska spaar, nær Jen ingen Ting haar, aa Jen ossaa ska spaar, nær 
Jen haar noued, saa ka Jen jo da aaller mærk, hwa ded vil sej aa hae lidt for møj. 


Det er saa Verdens Gang. 
(Efter «en bedre Middag>.) 


"sa Hvor Pokker er min Hat henne? Da jeg kom, havde jeg en ny Hat, og nu er der ikke 
andet end de gamle Børe tilbage. : 
— Ja. undskyld, Herre! De gode Hatte er gaaede for en Time siden. 


TE I Se SS PS SC SE SS SS SST SS SST SS SS SSF SE SSS 


Morgengnavets Viser, 
(Frit efter H. Drachmann.) 


A. Hos Berg, 
TE 


Sral altid i Degnevisdom begravet 
'Prælle i Vadmelets Væveri, 

Vrøvle om Vælger-Folke-Kravet! 

— Var man, som Carstensen fri! 
Nu er jeg -kjed af Bondetravet, 
Heller jeg red i Galop. 

De kaldte ved Daaben mig «Gnavet», 
— Jeg gnaved mig gjerne fri. 


De Klokker ringe til Degnesang, 

Nu bliver min Leder saa lang, saa lang; 
Og vil jeg med Pingel en Tur mig gaa, 
Saa sidder Chresten og passer paa. 


I Dassavisen staar liflige Blommer, 
Der drømmer mit Hjerte blandt Zwibler 
og Leg, 
Krydret er Duften, derovrefra kommer. 
L-O han slaar som .en Gøg, 
Han slaar for Brandes paa Pavker og 
Trommer, 
Mens Secher fløjter saa fint, 
Vær hilset L-O mellem Hvidløg og 
3 Blommer! 
Vær hilset du kukkende Gøg! 


II. 


År, hvem åer havde en Herman 
Hver Søndag i Kjælderen sin, 

Om ogsaa for Gud og for hver Mand 
Han var til Spot og til Grin! 

Og hvem der kunde age i Karm, 
Eller gaa med Ministre Arm i Arm! 
Ak, hvem der blot ikke var Askepot, 
Men ejed' som Ferslew et Slot! 


Jeg sidder og Øjnene lukker 

Med Bænderne lagt under Knæ, 

Og vel har jeg Nikkedukker, 

Men Størstedelen er Fæ. 

Jeg pynter dem ud efter eget Sind, 
Men de er og de bliver kun sølle Skind, 
— åk, hvem der var Nikkedukke igjen! 
Eller Dukkerne Herremænd ! 


Saa tog jeg vel Estrups Kjole 
Med Kors og med Stjerner paa, 
Og rendte af Chrestens Skole 
Og vilde til Hove gaa. 


Jeg aged til Slottet i hængende Karm, 
Mig fulgte vel Ferslew med Falk- 
man påa Årm. 
— Åk nej, jeg maa græde for Falkman 
og Slot, 
Jeg er jo kuns Askepot! 


III. 


Ha vil den Mand med Fingre tre, 
Med Fingre tre i Vejret rakt! 
Hvorhen jeg gaar, jeg kan ham se 
Slaa denne Fingerpolkatakt, 

Hvis Magt jeg selv maa lyde, 

En Folke-Mand, en Alvorsmand ! 

— Gud véd, om «Gnavet+ var i Stand 
Ham Honorar at byde! 


Og han er Ven af Drachmann, 
Og Drachmann kommer hid"... 


Hvordan mon Drachmann nuser ud? 
Bær Skjæg han end paa Bryst? 
Sydvest til Skjærm mod Storm og Slud ? 
Og har hans Tunge end den Rest, 
Som Jomfruer maa lyde? 

Ak her i Hørups Fedtebod 

Han sætter knap igjen sin Fod, 

Hvad kunde vi ham byde? 


EVE 


TS min Kasse! Hvad du gav, 
Gav du villig hen og gjerne, 

Var jeg for kun Chrestens Terne, 
Nu er . jeg— Minister — Nej! 
Men jeg tér mig evropæisk, 

ikke mere bondsk og fæisk 

Og i mine Spalter hvisker 

Det saa svedent farisæisk. 


Hvor jeg griber, er der Fraser 

Og jeg straaler af Sofismer, 
Blændende som slebne Prismer, 
Men 'naar jeg alene er, 

Bli'er jeg svimmel, gaar det rundt. 
Gjer det end i Lommen ondt, 

Sig, hvad skal jeg da fortryde? 
Havde Ører kun at byde. 


Tys min Kasse! Alt er godt; 

Her er fransk og flot herinde, 

Gjerne la”er jeg mig forblinde, 

Fik ei Herups Regnesans. 

Lille Eedvard, vær min Terne, 
Eneste Fortrolig Du! 

Drachmann kommer, ser saa øjerne 
Vers i Bladet — helst dog hans. 


B. Evropæisk. 


bå 


Gav stedse Bred hver Venstre-Sjæl, 

Som betled ved min Der, 

Gav Jøder selv Gehør, 

Hver sin Naade, 

Da sang for mig. en lille Fugl: 

De nævne Dig helt ilde, 

De nævne Dig ved Navne, som 

Jeg aldrig nævne vilde. 

— De stikker selv i Skarnet, hvor de 
traadte. 


Hvad voldte jeg vel Hegsbros Mænd? 

De bære Rævepels ; 

De er — Gud fri og frels! — 

Venstres Hæder. 

De snakker og forhandler, ja 

De sidder der og tager 

Hærlov af Højres Beddelhaand, 

Som Radikale vrager. 

— Jeg kalder Bojsen for en arg For- 
ræder. 


. Hvad voldte jeg Albertis Folk? 


De synge Taubers Pris, 

De nævnes ligervis 

Venstres Hæder. 

De slaar vel deres Øjne ned, 

Saa saare man begynder 

Åt sperge dem, om No'en de véd, 
Som Svovlsyre ynder? 

Om Tauber endnu lige voldsomt æder? 


Jeg hørte nys en liden Fugl, 

Som flagred for min Der, 

Jeg gav dens Sang Geher, 

Foretræde. 

Der var en Gang en Folkebank, 

En Folkebank i Slagelse. 

Vi Tauber ikke fritte vil 

Om den Tildragelse. — 

Hvi lader de ej Eedvard hans Ge-læde! 


II. 


Nee tør jeg tale, 

Saa- vinker han brat; 
Drachmann dremmer vaagen, 
Men værre dog. ved Nat; 

Vilde saa gjerne sige ham, 
Hvad mest jeg tænker paa.... 
Jeg tænker paa Honoraret 

Det kan han ej forstaa. 


Jeg drømte jeg, var en Due, 


"En Mæfik i Chrestens Bur, 


Saa rendte jeg bort med Drachmann, 
Mens Berg han tog sig en Lur; 

Saa loved han mig at skrive 

Et buldrende Venstrekvad.... 

Saa slog han en Digterblækklat 

Midt påa mit hvide Blad. 


Vaage maa jeg stedse 

Ved Dag og ved Nat; 

Vender jeg mig fra ham, 

Saa vredes han brat, 

Tager mig i Kardusen, 

Som vilde jeg fra ham gaa..... 
Hans Vers er det skæreste Vanvid; 
Jeg kan dem ej forstaa. 


III. 


Kran er kommen, 
Pæren til Vælling er moden, 
Thomas Nielsen alt bavler 
Om Renten og Rentefoden. 


Silke jeg ikke har spundet 

Af Drachmanns Nytaarsløjer, 
Men selv om det ikke gavner, 
Alligevel det fornøjer. 


Elsker de dyre Spalter, 
Elsker min Folke-Sanger, 
Ligner vist Gyldenlakken, 
Der med sin Armod pranger. 


Holdes af Hørup bundet, 

Vogtes mod Holsteins Slanger, 
Vilde saa gjerne snakke 

Med en anden Bondefanger. 


Se Rigsdagtiden er: kommen, 
Pæren til Vælling er moden, 
Pærevællingen røres 

Om Renten og Rentefoden. 


— Nu mangler jeg Stof og Tanker, 
Sætteren faar fylde det ud, g 
Sætteren faar slutte min Vise, 

Der kom Trykkeriets Bud. 


Foraarsgrent. : 
Sallinggaar 1 Jydtan 
Kere Einar Jørrensen. i 


Jai hørte forleden, a Du 
hade vaaren henne aa se Mar 
aa min Mor spilde Kommedie, 
men Du vel fiog" vide, vordan 
de er gåaet siden nemli a da 
2?  Prokeratorens var kørt hiæm, 
fig Far en ørdenli Overhalling aa et Par Lusinger a 
Mor, fordig han vaaren ovartig, va hun er igge vant 
tel a Andre en som a mai, der ka. gøre va jai vel, 
aa nu ka jai nog begrive, a den gamle Adam ku 
være saadan unner Tøffelen, fordig :hanses Eva var 
jo osse en Nummer Et, fordig di Andre var igge tel, 
aa Knussen ble igge Risdasman allievel, fordig Pro- 
korateren slo sai paa a være Venstreman aa lovede 
Mænnernejra Virum au Mellerop a di sku fåa Jærn- 
bane, aa saa kunne Knussen igge begaa sai, fordig 
han ville gi di staggels Embedsmæn Løningstilæg aa 
gi Pænge tel Befæstninger, vorover Tokstrop tafte 


j 1 Og det er.nu slets inte Snak, man 
ER ADD Ea Paa Ærmet vort Publikum bandt; 


Det sa'e jo hans Ven HOLGER DRACHMANN, | Fordi vi herhjemme har ladet 
Haant om den tyske Kultur. 


Og nu vil jeg synge om BRANDES, 
Som drog til det «sittliche» Land, 
Fordi der paa Frueplads fandtes 
Ej mer end halvanden Mand. 


Hvor længe endogsaa han søgte 


Ja, skjøndt han gik om med en Lygte, f «Af Danske er her dog færre; 
Saa fandt han dog slets inte filer. 


Og saa maa det jo være sandt. 


Han havde dog ikke ganske 

Forgiemt det «bornertee Land; 
Han tænkte saa tidt paa de Danske Og saadant et Folk vi fordømmer 
Og sine halvanden Mand. 


«Ak, Tiderne slemt sig forværre!» 
Om Mænd efter sine Ideer, Saa sukked” han lønlig 


Ved Højskolen ser jeg kun én!» 


Fidussen te han aa Margrete er gaaen innu mere fra 
Forstannen aa vel rejse Kvinnespørsmaalet aa vel ha 
Valret aa holle Faaredra aa kommer vest snart paa 
Bistrop, for hun vil igge ha Brølob me Knussen uden 
me gensidt Opsielse. tel Maida aa har skreven te 
Baier om a sidde en Lov igennem strags derom innen 
di gaar fra Samlingen aa nu læser jai me Mor aa 
hun lærer mai ingen Ting, vilket er de sunneste aa 
jai ska stadivæg renne i Hælerne paa hinner, men 
igaar rente jai alltevel min Vai tdi Stallen te Mal- 
gepierne, fordig di sønger saadanne grinagtie Viser 
inne fra Køvenhavn aa Kalene osse aa igaar var jai 
ude a rie paa den brune Plag, som jai igge maa aa 
ble slaaen a aa fig en Bule, men Wolle Røgterdræng 
såa, a jai sku bare sie te Mor, jai var fallet i Gaaren 
aa slat den, fordig ellers fig han Pryl fordig han 
hade lat mai stite op paa den Brune, aa den stag 
jar saa osse ud te Mor aa de er jo maiet got jai aa 


f. gaar herude paa Lannet aa blir ve a være ufordærret 


aa sanheskærli, som Mor sir, men jai velle maiet heller 


"at en rigtt Skole me rigtie Lerere aa Drænge, aa rig- 


tie Legsier aa Løjer aa Latin, som maa være frøg- 
teli morsomt, siden "Mor mener, de ér saa slæmt, aa 
saa velle jai gærne være Student aa kunne gaa tel 
Giller aa bagetter ta Ægsamen aa blie en rigti flenk 
Præst liesom Pastor Hostrop, som. Mor holler saa 
majet a, men jai tror igge a Mor ka brenge mai saa 
vit, saa naar Støgget nu har gaaet et Aar eller to 
aa er bleen gummelt saa dt igge mere behøver mai, 
saa venner Wolle Røgterdræng aa jai voreses Vai eng 
tel den latinske Skole aa væg fra Mor, fordig det 
duer igge & gaa herhiæmme aa hænge i Skørterne, aa 
naar Du kommer iel. Paasken hos Pastor Jensen ovre 
i Munkerop; saata Madevis latinske Grammetig me, 
saa ka vi ligge aa løse i den nede ve de gule Led i 

Grøften. Aa tag osse en Julliussæsar me. Farvæl 
aa hels Bob Helmer naar Du skrivver. 


Fra Din hengivendes 
Haralt Rénov. 


Saa skrev han i Morgenbladet, 
At Danskerne slets inte dur, 


Saa drog som Martyr han paa Rejse Vor Højskoles Elementer 
Og slog sig til Taals ved SPREEN; 
Der sad han saa lunt hos «der Greises | Nej, hør paa de tyske Studenter, 
Blandt Hunde og gnavede Ben, 


End kvæder om Uffe og Skræp; 
De synger saa lystig: «Hep! Hep!» 


Det Omkvæd en Hovedstrøm er 
For Tiden i Tysklands Kultur, 


Bag vores kinesiske Mur! 


Den yngre Slægt han anspored” 
ved SPREEN, Til derned at lægge sin Vej. 
Men véd du saa, hvorfor han gjor' ét 


i ) å 
| Saa véd du s'gu mere end jeg. 


al 


 «— at andrage paa Dyitidstillæg for hele Embedsstanden, vilde være ubeskedent; jeg ønsker 
kun Pension for mit Vedkommende.» 


(Frit efter FRiTz JURGENSEN.) | 


udgaaer hver. Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet, 
(Låse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsanlingssteder,samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 30, Stuen. 

Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn 


=æm— 


— Telajer Fruen nu, je gaar uj. 
— Min Søster kommer rigtignok i Aften. Kan De ikke vente til paa Søndag, Marie? 
— Guj, naj, Frue! Je sku i Thalia mæ min Feloveje, aa om Søndaen æ der saa gyseli simpelt, 


To Modsætninger. 


AN 


| 
| 


b 

() re Tingets Himmel straale tvende Stjerner, 
— Ej Klarere i Mælkevejen fandtes: 

Et himmelskt Lys for folkelige Hjerner 

Er Venstres store B'r, BERG og BRANDES. 


Endnu er dog den Sandhed uomstødelig, 
At iblandt disse Venstres Dioskurer 

Er problematisk, hvem der er udødelig, 
Thi de er problematiske Naturer. 


Som deres Aand er Ilden contra Vandet, 
Er deres Krop lig Oxen contra. Frøen. 
Den ene stammer ned fra Østerlandet, 
Den anden fra en Ø ved Østersøen. 


Ved Katfensrr ss 


bå 


lidt om Teatrene, søde Fru Schrøder, og vi vilde jo 
have været hen og set «Eva», men det var da godt, vi 
ikke kom, siden det skal være saa gyseligt uanstæn- 
digt, ar de ikke har kunnet taale det oppe i Kristiania, 
hvor de dog har havt baade »Leonarda» og wet Dukke- 
hjem» vg det er rigtignok slemt at Tonen er bleven 
saa umwralsk derhenne, åt man er nødt til at gaa i 
Sekundteatrene for at faa sin Moral styrket og sine 
Følelser respekterede, og saa gik vi hen og saa «en 
Familie paa Moden» i Stedet, og De kan tro det var 
Noget for mig søde Fru Schrøder og for Petrine med 
for der var ligesom vi var hjemme hos os selv und- 
fagen en Del finere og Gud sikke Dragter! De kan 
tænke Dem i første Akt kommer Fru Lumby-Hansen 
ind i lvseblaa Spaseredragt med  blegrød Silkebesæt- 
ning og Hat med blaa og røde Fjer og Frøken Lund 


Hvor KRABBES blide Klokketoner blande 
Sig svagt smed Krigstrompeterne, som skingre, 
Den ene kæmpet har med aaben Pande, 
Den anden med de tre bekjendte Fingre. 


Den ene hos ATHENE staar paa Listen 
Som Søn, — der kan den anden ikke møde, 
Han nøjes med at være ægte CHRESTEN, 
Mens Forbundsfællen er forloren Jøde. 


Kort, naar man dem vil efterse lidt nøjere, 
Man ser, at deres Standpunkt vidt forskjelligt er; 
Dog gaar de i en Enhed op, en højere, 

Men det er næppe, hvad dem kjært og helligt er. 


Den Enhed og det Baand, som danner Broen 
Fra >Evropæeren« til Bogøs Drot, er 

Vist hverken Videnskaben eller Troen, 

Men Kjældernæsse-Kongens »>Undersaatter«. 


Thi naar der Forskjel er i Aand og Blodet, 
Og dog man Lighed finde skal forenende, 

Saa er det klart, hvad ej man har i Ho'det, 
Det maa nødvendigvis man ha'e i — Benene. 


Derfor, da BERG i Edens Have dvæled' 

Og følte, hvordan Ensomhed kan pine En, 
Blev han ved EEDVARDS Ord af Fryd besjælet 
Og kvad lig Adam: (DeterBenaf mineBen!» 


i hvid og rød og grøn Spaserekjole og med en Hat, 
ja De ser paa mig søde Fru Schrøder men den er slet 
ingen Ting i Sammenligning, skjøndt jeg har været 
henne hos Fru Josephsen og faaet den lidi fixet op 
siden, og rød Parasol, og Fru Rosenbaum ogsaa i det 
dejligste Toilette og i andet Akt er de endnu flottere 
og i Væddeløbskostume, som jeg maatte love Petrine 
hun skulde faa et lignende til Sommer, og Fru Rosen- 
baum og Frøken Lund kjører saa til Væddeløb, men 
Frøken Lund løber ikke og Fru Rosenbaum bryder ud 
med Benjamin og Frøken Olsen, den Stakkel, bliver 
maltrakteret af sin Mand ligesom jeg af Sørensen, 
fordi hendes Modehandlerinderegning er for stor og 
han er en Gnier som alle Mandfolk, men hun er re- 
solut og tager ud til Klampenborg og spiller i Rul- 
letten hos Ginderup og vinder Pengene, som jeg ogsaa 
skal prøve til Sommer for det er jo det eneste Sted 
her til Lands, man kan tjene Noget paa den Maade, 
og Frits Grønbæk var frygtelig glad over Pio, der er 
et Slags Herman Bang og hedder Théodyle, saa han 
er vel i Familie med den Frøken Théo som Bang be- 
skrev saa dejlig i Søndags otte Dages, saa Frits 
sagde han var vist i Færd med at ville være Théolog 
eller Théophil. baade i Théori og i Praxis og den lille 
Fangfang er ogsaa et klogt Barn, og Juliane og Pe- 
tersen var saa glade over at se, saa meget lille Am- 
brosius slægter ham påa, og dersom De skulde have 
uogle Frimærker, søde Fru Schrøder, til Barnet, saa 


stervaserne nok såå nydelig, 


Sørensen skulde 


der 


uden de engelske Klowner, 


smeltet dem sammen til et Stæreskopbillede , 
saadan, hvor' man kiger ind gjennem to Huller og altid 
ser det samme, og Sørensen har ellers saa travlt, for 
han har tegnet Aktier i det siberiske Selskab, som hån 
jo ikke godt kunde undgaa, eftersom han var Medlem 
af det geografiske som jo har uopdaget det hele og nu 
har han gaaet i en grulig Afvexling, eftersom det var 


kunde han allerede nok begynde en lille Samling nu, 
for han har Patent i den Retning, det opdagede vi 
forleden, at han havde allerede samlet sig fireogtre- 
sindstyve Sveskestene og gjemt dem i en af Blom- 
saa De skal se det Barn 
bliver til Noget enten som Urtekræmmer eller som 
Arkiolog, De véd dem der samler påa gamle Ben og 
Flintesten oppe påa Prinsens Palæ, og jeg var bange 
være forknyt over de flotte Dragter 
og have kjedet sig, men saa havde han netop siddet 
og skoggerlét indvendig af Dorfpetersen, der jo ogsaa 
er et stort Sjeni i Retning af Komik, 
taget Pjerrot til Forbillede ude paa Tivoli og saa des- 
var med Renz og 


fordi han har 


De véd blive opbygget, og 


saa let at forstaa 


fr. Lauridsen, der skrev man kunde slet ikke sejle i 


det kariske Hav eller Løjtnant Hovgaard, der skrev, 


en Istransport over Storebeli, 
og rodet baade i Sjapis og i Grødis og i 
en hel Uge og er kommen hjem 
Næse, der dog kun var rødkantet 1 Forvejen men med 
geografiske Kundskaber og Erfaring i Isbrydning. 
da jeg spurgte ham om hans Mening, sagde han rent ud 
at jo før vi fik grønlandske Hunde og Rensdyr desto 
bedre, og Petrine er ogsaa paa Isen hver Dag. nemlig 
paa Skøjter saa det kan nok være hun 


at det gik ganske 

fandt Sørensen paa, at det bedste var selv at forsøge 
nok en Gang, hvis 

Og nu maa jeg nok sige Farvel, 
for jeg skal jo hen igjen og høre Pater Felix, 

til at gaa i Kirke, 
hvor det er saadan en berømt Mand og oven i Kjøbet 
en Jesuit, som gjør det finere og såx er der desuden 
Sproget, som han taler dejlig, skjøndt det er jo knap 


let og som Fod i Hose, og til sidst 


han 


EN + 


nu har ligget 
Tuttifrutti 


biaafrossen 


og 
med en 


(E: g 


bliver forlovet 
det ikke bliver altfor meget Tovejr. 
søde Fru Schrøder, 
for at 
det er ikke fordi jeg eilers er siem 

men det er jo noget andet her, 


ham som Kauffmanu. og 


ikke begribe Dagbladet sagde, han mindede om Sarah 


nu Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe. 


met glæder os efter sikkert Forlydende 
il at kunne melde voro Læsere, at 
der endelig skal være grundet Haab 
om, at Statsrevisoratets graahærdede 
Senior, den alderstegne Balthasar, 
der nu ikke længere anstændigvis kan 
røgte dette tunge Hverv, kan faa, hvad 
Statens egne Funktionærer efter lang 
og tro Tjeneste have Lovens Tilsagn om: 

— Pension! 

Vi finder dette ganske korrekt. 
Lang Tjenestetid kan Ingen nægte ham; 
navnlig vil de mange Tingmænd, der 
have slikket Fingre. efter denne vellen- 
nede Post i mange Aar, sikkert indrømme, 
at han har gjort dem Tiden grumme 
lang. Og tro Tjeneste har han aaben- 
bart ikke ladet det skorte paa; man 
finder stadig hans Navn paa den eneste 
Plads, som alle kjender afStatsrevisionens 
Betænkninger, nemlig  Underskriften, 
og da det ikke vides, at han nogensindé 
selv har beskjæftiget sig med Revisions- 
gjerningen, maa hans Underskrift altsaa 
hvile i Tro paa hans Kollegers gode Gjer- 
ninger. Det tør derfor med Føje ventes, 
at de »Smaafolk», hvis Tarv altid svæver 
ham paa Læben, og som hidtil ved deres 
Stemme og paa anden Maade har holdt 
ham oppe som Levebrødsmand, heller 
ikke nu vil lade ham i Stikken, men 
skænke ham som Naadsensbrød — i 
hans og deres egen Interesse — en 
klækkelig Portion af det, de. i Følge 
deres Aands medfødte Instinkt, kunne 
spare af, hvad en letsindig Regjering 
har tiltænkt fungerende og afgaaede 
Levebrødsmænd og deres Enker. Den 
eneste, man kunde. frygte nogen Mod- 


stand af, 
økonom RØR. Nielsen; men man tør vel 
haabe, at han viser den resignerede 
Partifølelse at afgive et «Stemmer ikke», 
for ikke at blande nogen altfor skur- 
rende Mislyd ind i det harmoniske Tak- 
nemlighedskor, hvormed vi alle byde ham: 
«Saa god Nat da, Don Bazile!- 


Postdirektøren leve! 


Frit efter Chr. Richardt. 


Pære gaar saa langsom og sa2 181, 
Sikker paa sit Monopol 

Direktør'n i Kancelliets Fløj 

Sover røjig paa sin Stol. 

Hvad gjør det, hver Kjøbenhavnei 
Breve og Aviser savner: 

Posten paa en saadan Frostdag 
Kommer blot for sent en Postlag, | 
Det er dens Monopol! 


jeg kan 
Bernhardt, for han har då en hel anden Figur. Og 
er vel den renlivede Stats-| Som en Poppel for en sagte Vind 


Stolt og afmaalt Posten gaar 
Buddene de bli'r saa glad : Sind 
Sikken Ferie de faar! 

Direktøren mat sig kjender. 

Det ham over Bæltet spænder. 
Istransport maa gaa lidt varligt -- 
'arligt, det er grumme farligt, 
Glat det s'gu ikke gaar, 


Folk de svæve did fra Børsens Sal. 
Bort fra Guldets Brask og Bram. 
Spør', om Direktøren han er ga! 
Eller hvad der gaar af ham. 
«Ingen Breve — det er ssjændigt ” 
Intet Udland - hvor elendigt! 
Naar vi blot en Smule Frost 
Ligger øde strax vor Postgaard 
Det er en Skam ! 2 


laar. 


Direktøren si'er, mens Haanden let 
Værner om. Transportens Kunst: 
"Posten er i Nyborg nok, saa net 
Her jer' Løben er omsonst ; 

Men i Morgen er det rime- 

ligt» -— da spildte han en Time. 
Ja ti, tolv og vor Estime, 

Spildte Breve. spildte Time 
Spildte Avisers Gunst, 


Døv for alie Bladenes Musik 
Stum han stirrer paa sin Post, 
Giemmer sig for Børsens Vredesblik 
Det «en kold En» var, den Frost, 
Hamborgposten er paa Sprogø 
Sjælland bliver ingen klog Ø 

Vi maa nåi's paa Grund af Fruster 
Her i Byen med « Aftenposten 

Det var en Hjobspost 


JO Graders Kulde. 


— Du vilde nok ønske, Du ingen Tær havde? 
— Saa: Hva'for? 
— For saa fik Du vist inte Frost i dem. 


t Smaaskrift da? 


18 


ikke ha' Lyst til en fuldstændig Beretning om Dobbeltmorderen Rasmus 
lie. gudel 


vel 


i 


— Nej, Tak! Den kan vi udenad ! 
et "1 


— Ikke et and 


— De sku 
Mørkes Henrettelse? 


OA SO Sr SKE 


»En gjenvakt Erindring", 
SØE 


Motio: — ET 
«Nu kæmpes der atter og det paa Liv og Ded, 
Ina over Frankrigs Grænser de tyske Skarer brød, 
Igjennem Blodets Strømme gaa Hærenes Fjed; 
Den skåldede Mand fra Berlin følger med. 
Han bød den'sorte Ørn, og Kløerne den slog 
I vort Korsbanners Dug, i vort røde Dannebrog. 
Vor Fane, somi er: baaren tilSejr saa mangen Gang 
Nu hænger sammenfalden paa Midten af sin Stang. 


Nu byder han atter, og Kloen strækkes ud. 
Skal 'Frikotoren vorde en søenderflænget Klud? 
Skal Frankrig. gispe døende for Preusserjunkres Fod, 
Og Rytterstevler træde i dets bedste Hjerteblod ? 


mm sene ER Sikkert jeg. tror: 
Frankrig. vil sig rejse under Klang af Jubelkor. 


Saa skal vor Fane vaje fra Taarn og fra Hus.» 
S. Schandorph. (Fædrelandet. 30. Avg. 1870.) 
— ,Saa falder , Fædrelandet” det en forflidt QVenftreløgn, 
at vore nationalliberale” ,,Førere” have en væfenlig Del af 
Sfylden for vore mativnale Ulyffer i 1864. Fede Ord flaa 
iffe en Opfattelse ibjel ofv.” 


S. &handorph. (Morgenbladet. 235. Jan. 1881.) 


Det stakkels »Morgengnav» sad saa trøstesløst i Sind, 
Før Georg Brandes smiled' saa bredt ad Døren ind. 
Det havde længe været et tyndt og falmet Blad, 
Hvor Larsen lig en Marius kun paa Ruiner sad. 


Han havde vandret trolig fra Brummen og til Kro 

Og fulgt som Chrestens Genius kam ærlig og tro; 
Nu tænkte han paa Punch og dens Billeder, der hang 
Som en i Farver bunden Chresten-Bergsk Svanesang. 


Da kom St. Georg Brandes med Nyt fra Berlin, 
Saa blev i Morgengnavet der atter evigt Grin. 
Han kvad om Tysklands Hæder og dets Brandfolk højt 
i Sky, 
Saa Drachmann henrykt jubled': «Nu lægger vi ud 
påa ny!» 


(i 


Og Georg kom med kloge, belærende Ord 

Om «Fordom» i Frankrig og «Uvideuhed» i Nord. 
Man vilde intet lære af «Kulturen» ved Spreen; 
De Franske kan nok ikke og vi vil ikke se'en! 


Men hvad vi skulle lære af Kulturen i Berlin, 
Om det er «stærke Salmer» eller preussisk Disciplin, 
OmdeterHødelsk KrigskunstelierStøckerskJødehad, 
Det glemte han at melde det ædle Venstreblad. 


Dog til de gode Raad og til hvert et Ord, han sa'e, 
Var Schandorph strax paa Færde med Amen og Ja, 
Og Ploug fik svært paa Ho'edet, fordi i 64 

Var Bismarck med hans Ord og Sang nok ej tilfreds! 


Ja, det er soleklart, vore «Førere» var blinde: 
De burde først og fremmest studeret vor Fjende, 
De burde den Gang fulgt de radikale Partiers 
Velmente Raad og Visdom —- fra 1881! 


— Men hvor var Schandorph den Gang med sin 
"Harm og sin Rørelse? 
— Ja, han har "gjort en Vending! — «Hvilken Vending 
ved Guds Førelse!» 
Han blev just ikke Fører; men i'en Sag saa ren, 
Som den, han nu forsvarer, påsser, bedst en Gemen, 


Himmelbrev 


Tit Degteren og Politikeren Bjernstierne Biernson 
p: t.. Amerika. 

Hu! Ho! Dereses Velærvær- 
tihej! Hvordan gaar den im- 
mervæk. med Gesjæften ovre i 
de evi sjemyttie Amerika hos 
di sorte Niggere og vrøje Ing- 
dijanere og gule Kinesere, va 
Unmnertejnede ha tængt saj hver 

pa É en eneste Aftning, naar den 
Ny GELSE = gamle (Glaje har lagt sit ejet 
Ce PEST sjemytlie Lokkehoje me Degter- 
krøllerne bagentel te Hvile paa den vløje Løjbænk og 
trokken Bjørnepælsen op over sit gamle Bukkeskjæg 
nemli om Velærværtihejen er svævendes i Vildfarelsernes 
Brandtaage, anbelangendes. verkelien u gjøre for fire 
røje Skellingers Gavn ve i det Herrens Aar etter Vær- 
tens Skabelse, som jai inte ka erfare begronnet i Kon- 
fusorioms Ujtaelse a samme i Almenakken, Pastor 
Knækenbdeiner protesterendes og Høj- og Velær- 
værli Skavenius restituverendes samme me Gesvindihej 
og Pressision men føst te naste Aar, a proppe sine 
gujdommelie Engsperasjoner ner i di vøje, gule og 
sorte Sjeles utaknemmelie Samvittihejer havendes engen 
Gleje ov kuns hundrede Doliursers Fortjeneste paa 
samme jor hver Gang Velærværtihejen lar Talerkningen 
gaa ront mellem di Sjoffelister. I Stejet for a komme 
hjem som skut uj a en Spræwgtorpedonitroglyserin- 
panserkauon me dobbelt Vaje for a sla et Slav + den 


store literære Bimmelim neje i de gamle sjemytlie 
Køvenhavn. Skirner havendes nemli bragt Unnerteineje 
og den imervæk fordømt jfilfie gamle Loke, værendes 
di eneste Abonnenter paa Morgengnavet i al Hem- 
i melihej, samme fordækt, gamle Odin værendes strix i 
de Kapitel nemli som Godsejer og Højremand a den 
gamle Skole, Hvora vi bemærgede a Krien allereje 
er gaaen løs igjen og Topsø slar Snebolte i Nagyen 
påa Postbestyrelsen og Plov Tordenkiler etter Kris- 
ministeren og Morgengnavet stritter Smaasten etter 
Plov 04 den evivæk grimagtie Holger Drakman d 
har sat haaje Kolturhistorien og sai sæl paa Hodet 
sparkendes uj 1 Loften me Fagter- og. ville Gehærter 
etterbinendes deæigjemiem den forhenværendes menn 


ophørte stærke Mand paa Bakken, samme værendes” 


un stærk i di ujvendie men vløj i di, engvendie: Dele 
lisaadan, som tog en Ænde me Forskræggelse "va Is- 
omslag puua "Lejemets øverste Religioner - formedelst 
Forstørrelse sammesteds,  Nemli va vi befrøgter osse 
kunne bvlie Sviterne etter den Anstrængelse, -samme 
glaje Loftspringer yttrendes Tejn paa den allersom- 


gyseliste Sætlkretik, siendes om det store drakmandske. 


Jej, a samme har vaaren genegen til ;, Faren op og 
Slaen i Boret, Brug a overfløjte -Ord, Tilbøjelihej te 
Deklemasjon og blomstrendes Retterik, Mangel paa 
Læsning i det Hele taet, Skændeløst, domp. Forknøttelse 
parret me hoverendes (+læje. ettersom Barremeteret faldt 
eller steg", menendes a han var saadan for' ti Aar sijen 
og havendes altij sæl slat paa sin Standhaftihej, væ- 
rendes formodenli og temmeli tyjeli lissedam innu, hva 


der er ubegriveli men trøkt i Blajet allievel. Men 
Unnertejnede er alhevel støt paa Mangsjætternie nemli. 
paa Velærværtihejens Vejne, a Drakmand har læsset 
hele den Bonke a sai ujen paa halfemte Spalte a ha 
lagt saamejet som et eneste lille venlit Ord eng tel 
Bedste for Velærværtihejen og sammes udøjelie Værker, 
stemmendes derimoj alle Strængerne paa Gitaren tel 
Besøngelse a den lille sorte Brandes, inte Eedvard 
men Georg, siendes samme a være et Gus Ord fra 
Jødelandet og umaajeli naiv, værendes derfor forelsket 
i ham som et Barn og tilbejendes ham som en Kvinne, 
huvendes alsaa slat sai fra Blondinerue tel di Brynette 
igæn. Endvidere bemærgendes a samme Georg er 
elskværdi i sine Svaghejer og da samme har mange 
Svaghejer derigænnem amntyjendes, a han er gebommerli 
elskværdt. Va Loke strax gore Unnertejnede obmærk- 
mærksom paa, a ves Velærværtihejen dera sku finne 
Anlening tel. a blie lisom en lille Smule sjalu og skindsy, 
sku de værken sla Loke eller Unnertejnede me For- 
bauselsens Stivkrampe erindrendes alle di Haneben 
samme Dannerskjalden gore iel Velærværtihejen ifjor 
og ves Velærværtihejen sku ha te Hensigt a gøre ældre 
Krav gældende paa Samme sku Vedkommendes .jo før 
jo bejer ta Returbelletten og komme over di Elskendes 
me den hævnende Retfærdihes Todtslæger i - Hadnden 
lesom Komandanten i Dongsjuang. Haabendes snart 
a se. Velærværtihejen i samme opløftendes Positur- er 
Jari immervæk Deres gamle glaje 
Tyroler-Færdignant, 
p. t. Valhalla. 


I Tordenskjoldsgade 

Der voxer et Træ. 

Hvis grumsede Blade 
Gi'er Smaakravlet Læ; 
Der snadre de Ænder, 
Der kække de Gæs, 

Med Snablen man roder, 
Med Næbbet man vender 
Det «duftende» Læs, 


Der trives det fede 
Plebejiske Svim, 

Hvis gryntende Vrede 

Gjør selv det til Grin, 

Der pranger med Halen 

Den Paafugl og tror, 

Déns Hovmod, dens Hvæsen, 
Dens Skrigen, dens Galen 
Er vingede Ord, 

Og roser sig selv efter Moder. Og mærker slet ikke Fadæsen. 


Der rende de Rotter, 

De sorte, de smaa, 

Og lave Komplotter 

For «Spækket» at naa, 
En ihærdig Gnaver 

Han gnaver sig frem, 
Om ude han stænges, 
Han gnaver og gnaver 
"Pil sidst sig dog hjem 

Til Fadet, hvorefter han længes. 


I Tordenskjoldsgade 
De Hens lægger Æg 
Og kagle saa glade 
Ved Kostaldens Væg. 
Paa Ægget de ruge 
Saa ængstelig spændt, 
Men Hviden og Biommen 
Hver eneste Uge 
Dog sammen. er rendt, 
Og aldrig der »Kylling- er kommen. 


1 Tordenskjoldsgade 
Er Skraldemandssjov, 
Skjøndt Schandorp vil lade, 
Som ej han ér grov. 
Peter Tordenskjold-Skjalden 
Har Læs paa sin Bør, 
Med Møggreb paa Skulder 
Han ruller fra Stalden, 
Der kommer han — Hør! 
Et Brag, et Skrald og et Kulder — — 


DetvarDrachmann, der aabned sinDør. 


En pløjer, 
Anden saar, 
Punch véd nok, hvem der faar. 


«— Han har med sin Kritik brudt Vejen ind over Heden, hvor Digterne nu syngende følge efter. —>» 
) S. SCHANDORPH, 
(Morgenbladet "I 81.) 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet 
(Løse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages pau 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn Gl.Strand NY ZO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr, 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


oz SEE 


1881. Torsdag en den- 10. Februar. 


NA 


— Christine dog! Har Du endnu ikke gjort Ild paa? 
— Men Gud, Frue! Jeg har.jo været besat hele Tiden. 


Paa parlamentariske Stadier. 


7= 


DM var paa den frie brittiske Jord, 

Åt GLADSTONE løfted sin Stemme 

Og brugte mod BEACONSFIELD knusende Ord 
Mens rundt han paa Syvmilestøvler for 
Aldeles som BERG her hjemme. 


; 


Han talte om konservativt Despoti, 

Som Frihed og Fremskridt mon hæmme; 

Nej, fik han blot Magten, hvert Tryk blev forbi 
Saa skulde Forfatningen ret vorde fri! 

— Kort sagt, det var li'esom her hjemme. 


7 


Og da efter parlamentarisk Skik 

Sig Folkets Dom lod fornemme, 

Og GLADSTONE kom og BEACONSFIELD gik, 
Man sukked i BERGS Ministerfabrik: 

«Ak, gid det var saadan her hjemme!» 


Nu skulde da endelig GLADSTONE til 
De store Reformer at fremme: 

Men Skæbnen driver et løjerligt Spil: 
Det gaar ikke altid, som Førerne vil, 
Hverken hist ovre eller her hjemme. 


Hans Løfter og store Ord har nu bragt 

Ham selv i ordenlig Klemme. 

Hvad hjælper et Flertal, selv nok saa kompakt? 
Hvad hjælper endog den bevidste Magt, 

Naar den ligner den BERGSKE her hjemme? 


Med Skranker og Tvangslove prøve han maa 
Sine forrige Venner at tæmme; 

Paa Tinge han gi'er dem en Mundkurv paa, 
Og saadan det sagtens ogsaa vil gaa, 

Hvis BERG blev Minister her hjemme. 


Naar Friheden tøjres med saadanne Reb 
Der ovre, saa lad os ej glemme, 

Af her man forsvared med alle Slags Kneb 
Et «parlamentarisk» Frihedsbegreb, 

Som ingen Steder har hjemme. 


Danske Adelsvaaben. 
(Fortsat.) 


VII. Ehlers. 

g Skjoldet er paalangs delt i 
to ligestore Halvdele. I Feltet 
til Venstre er der Blus paa Lam- 
pen, skjendt den anvendte, an- 
tændte Gaslygte kun kaster et 
om ikke stærkt,saa døg temmelig 
sparsomt Lys omkring ; medens 
Feltet til Højre ligger i Mulm og 
Mørke. Heraf ser man strax, at 
Slægtens Ældste har hørt til de 
sorte Riddere, hvilken Sort 
” Riddere som . bekjendt ikke 
here til Oplysningens Tidsalder. Over Skjoldet er anbragt 
en Nathue, bag hvilken syv Valmuer rage i Vejret. Den 
Formodning som adskillige Heraldikere have opstillet, at 
dette skulle minde om, at Slægtens Stammefader oprindelig 
var en Valmuesmand, er uantagelig; disse Insignier pege 
snarere hen paa, at han var Øverste for Sovegarden og 
som saadan herte til Byens vise Mænd, hvad ogsaa Slæg- 
tens Devise: «Mine Øjne de finge en Dvale- synes at 
tyde paa. Som Skjoldmøer fungere to Brolæggerjomfruer. 
Ehlers blev i sin Tid udnævnt til Ridder af Knippelsbro, 
og han blev herved Grundlægger af et nyt, arveligt Suk- 
kerhus — dog ikke i lige Linie. 

VII. Erslev. 

Ovenpaa Skjoldet findes et 
Ordensbaand, som pranger i alle 
mulige Farver. Skjoldet selv er 
ved et skinnende Storkors delt i 
fire Felter. 1 Feltet everst til 
Venstre er anbragt en Giobus, 
hvilken betegner Overhovedets 
fremragende Egenskaber som 
Geograf. Nedenunder findes et 
Par Thekopper, hvilket betegner 
Overhovedets fremragende 
Egenskaber som Theograf, og 


; ovenfor Kopperne ere de to Linier anbragte: «Det er, hvad 


man såa træffende kalder Thevandets Geografi.» Øverst 
til Hejre lyser en Stjerne; men det er uvist, om denne” 
hentyder til Overhovedets vistnok betydelige Kundskaber 
i Astronomi, thi han var «en klog Mand paa Himlen», 
eller om den kun er simpel Dekorationspynt. I Feltet 
nederst til Hejre ses nogle Rønnebær. Paa dette Felt 
fertes i langsommelige Tider en heftig og meget indviklet 
Strid med Slægten Sahlertz, da Slægterne gjensidig be- 
nægtede hinandens Ret til at fore botaniske Gevæxter i 
deres Skjold. 
TEE iX. Fenger, 

Denne Familie var meget 
udbredt over hele Byen, og Stam- 
herrens Indflydelse var overor- 
denlig stor paa Grund af hans 
utallige Slægtskabsforbindelser. 
Stamherren var selvskreven 
Medlem afalle offenlige «Gilder» 
ikke alene de indenbys, men 
endogsaa af de Gilder, som 
holdtes paa Hovedgaarden 
«Bidstrup» hinsides Roskilde. 

» Desuden raadede han over saa 
meget Gods og Guld, at Posten som Økonomiforvalter hos 
ham ansaas for et af de mest indbringende. Embeder i 
sin Tid. "Over Skjoldet knejser tre Taarne, som stærkt 


minder om Byen Kjøbenhavns Vaaben. Selve Skjoldet 
"var ved et bredt, meget elastisk Familiebaand delt i to 
Skraaplaner. Paa den everste Skraaplan hvilede en Mand, 
der var klædt af lige til Skindet, og som Motto over ham 
stod: »Commune naufragium dulce«. I det nederste 
Skraaplan var der anbragt en stor, aaben Pengekasse, og 
under samme læses følgende Linier: 
»Kjebenhavn er dejlig, naar bare man har 
de nedvendige Penge, naar i Kassen man ta'er,» 
xXx. Høgsbroe. 
Som Skjoldholdere fungere 
to Dverge, hvilket tyder paa, at 
Slægten er ualmindelig lavstam- 
met. Skjoldet er først ved en 
=m  Midtlinie delt i to Felter, hvoraf 
> igjen det øverste er delt i to 
; Rum. Til Venstre ses et vissent, 
flerspaltetFolkeblad, hvis kabba- 
f: listiske Ord Ingen endnu har 
4 kunnet tyde, men Stamfaderen 
> var ogsaa vel forfaren udi alle 
sorte Kunster og navnlig forstod 
han at skrive Sort som ingen Anden paa den Tid. Til 
Højre findes en BRevisorprotokol; paa dette Felt maatte 
Stammefaderen en Gang fere en meget heftig Strid med 
Slægten Hørup, som vilde have ham til at opgive Retten 
til at føre denne Protokol og have. ham til at trække sig 
tilbage til sit Rænkesæde, fordi Herup selv vilde tage 
Høgsbroerparten; men til sidst fik Høgsbro dog Lov til at 
beholde Protokollen. I det nederste Felt er der anbragt 
en sort Calot paa stærk rød Grund. Stammefaderen har 
som Tegn paa sin Værdighed Ret til at bære en saadan 
Calot; de yngre af Slægten, som ikke bære dette Ud- 
mærkelsestegn, men dog ere ligesaa folkelige som deres 
Overhovede, kaldes derfor Sanscalotterne. 
Kjær. 
” Skjojdet er delt i 4 lige 
store Felter. I det everst til 
Venstre og det nederst til Højre 
føres en proper Næve, muskules 
og stærkt knyttet. Til disse 
svare to blaa Øjne i de andre 
Felter. Disse Kjærtegn tydede 
paa Stamherrens Stridbarhed, 
hvad ogsaa Devisen gjorde: «Saa 
skrig dog ej saa gefærlig, jeg 
sla”er Dig jo bare ihjel.… Som 
= = Skjoldholdere optræde to Bry- 
dere, allegorisk fremstillende Saft og Kraft. Slægten Annaler 
gjemme mange stolte Kjærminder om blodige Sammensted 
med politiske Modstandere. Naar en saadan Tournering 
truede med at blive uafgjort, fordredes den altid henvist 
til Næveretten, det var nu Slægtens Privelegium. I de 
senere Tider maatte Stamherren ofte ligge under i Striden, 
og Mange ere de, som slog sig til Riddere paa ham ved 
slige Lejligheder. 
XII. Lembcke. 
Som Skjoldholdere fungere 
2 Abekatte, og ovenpaa Skjoldet 
sidder en snakkesalig Papegøje. 
I Skjoldet staar en Skjoldme, 
omgiven af forskjellige Skjold yr, 
og foroven læses følgende Ind- 
skrift: «Hvor mon man bedre er 
end mellem Slægt og Venner?» 
Slægten dannede en særegen 
Orden, der havde Afdelinger 
saavel for den mandlige som for 
den kvindelige Linie og var ud- 


EEG Å 


bredt over hele Landet. Allerede fra ganske smaa blev 
Børnene tagne fra deres Skolegang, gjorte til Medlemmer 
af Ordenen og oplærte i to Ting: at vogte Dyr og tillige 
at vogte paa deres Medmennesker. Ordenens Protektrice 
var i Reglen en Prinsesse af det regerende Kongehus, og 
hvert Aar kaldte hun de gode Hyrder op til sig paa Slottet. 
hvor de foruden et Hyrdebrev fik sig en Pisk med Ret til 
at bære samme. Ordenen var lige saa frygtet som i sin 
Tid Inkvisitionen; det var nemlig ethvert Medlems Pligt 
at angive de Syndere, som overtraadte Ordenens strenge 
Bud. Synderne blev derpaa stævnede for Ordenens Dom- 
stol og offenlig stillede i Gabestokken og hudfilettede eller 
vivisekerede levende. Slægtens Stamgods ligger i Hellig- 
gejststræde og dets Facade afgiver et smukt Dyrskue, 
men desuden ejer Slægten randt om i Hovedstaden smaa 
Vandejendomme. 


Sæsongens Begivenheder. 


Besongen a 


Søren erop. 


Sia væk paa Lyren, saa det skummer 
Fra Sjælens Sluser mæ et Digt,» 

Se, dennehersens Tanke hummer 

Saj inte fra min Aands Gestrikt. 

Den ædder saj, som de va Skevand, 

I Sindet, aa je kommer i 

Begajstring, saa min Maaren-Thevand 
Jæ mildner mæ en Rommer i. 


A Glæje ha mit Hjærte dikket, 
Saa formeli de va Plaser, 
Forde a Sjenen nu ha fikket 

. En Skjald fra Prækestolen ner. 
Hans «Eva» æ en dajli Kvinde 
Mæ Moerømhed for sin Søn, 
Aa fremfor Nora maa man finde, 
A «Eva»8 Ende den æ køn. 


Min ejen TEVEDAAR va Helten 

I «Ridderen a Randers Bro+, 

Men den, der kommer mest i Vælten, 
De æ nok OnDna, ka jæ tro. 

Tro bare inte, a jæ smisker, 

Men ODA raver vældi op 

Imellem Konstens Odalisker. 

Ja, hun ha gort et heldi Hop. 


«Familien paa Moden» snart gik 
A Moden, for den va for fin; 
Men Diregteren i en Fart fik 

Et Støkke mæ lidt mere Grin. 
Den «Bibliothekar» va munter, 
Aa min Skavank æ som I véd: 
Jæ heller gaar a Grin herunter 
End græjer maj te Salihed. 


— Se mine Bien di æ no møjed walskabt, men di sier idt yd etter de; — dine Bien, di æ 
no idt walskabt, men di sier yd etter de. É 


45 


Kaperkuskene.. 


Motivet fra. Anders Tikjeb, 


5 
P 
j 


p 
| 


Som lovligt Bytte han la'er sig bortføre: 

De «søgende» kapre hans Søgning med Glans. 
Han kommer sandsynligvis godt op at kjøre; 
Men hvad vilde «Spurv i Tranedans»! 


Rimbreve 
til 
Fæltter Kristian i Nykjøling. 
å XX. iv 


Giea Dig Fætter, det er To! 
Isen skjerner, Sneen svinder ; 
Regn fra alle Tage rinder, 
Gaden ligner alt en Sø; 

Sjællands € 
Snart ej mer om Grenland minder. 
Brev i Kassen nu Du finder. 

Ej af Længsel, 

Nyhedstrængsel 
1 Dit provinsielle Fængsel 
Skal Du sygne hen og de 
Som en indefrossen Fre. 
Deren aabnes paa sit Hængsel, 
Her er Nyt og Nyt i Masse. 
I hint Bjerg af «Rigsdagstidende» 
Zahle ses — sin Kæphest ridende 
Som den næsten al Ting vidende — 


. 


«Relsreformens ind al passe 
I sin snævre Bjernekasse 
Og Logiken senderslidende, 
Al sund Sans i Stykker vridende, 
Stadig villende 
Være. bidende, 
Kvik og spillende, 
For- og Eftérsætning skillende, 
Sagen rent paa Ho'edet stillende, 
Stedse ud af Banen glidende, 
Tingets Lattermuskler kildende, 
Stor Jurist sig selv indbildende, 
Stadig dog i Vrevl sig hildende, 
åIngen paa ham here gidende, 
Kun Ministren, halv medlidende, 
Et Par Ord til Gjensvar spildende, 
Zahles Taleblomster svidende, 
dlt hans Væv i Stykker pillende. 
Arme Zahle! Stakkels Sjæl! 
Men han er og bli'er sig selv, 
Taaget — ja — men aldrig fæl, 
Skikkelig fra Top til Hæl, 
Gaar ej med til det moderne 
Unge Venstres vilde Vræl, 
Som en ensom Taagestjerne 
Han fvrdunkles bleg og bly 
Af det rede Morgengry, 
Tændt ved Gnisten fra det Fjerne, 
Bragt af Brandes til vor By, 
Blusset op i Chrestens Hjerne, 
Hilst af Schandorphs Kykelsky, 
Allianeens Æra, som 
Nylig her til. Live kom. 
Drachmann «lægger ud paany», 
Stævner Højre ind til Dom, 
Og ved Hostrup-Gildet kry 
Herup Sejren stolt forkynder, 
Ser, i Tanken, Højre fly; 
Chresten smider Degnekjolen, 
Nys i Fransk en klejn Begynder, 
Har han alt i «Sorte»-Skolen 
TFaat lidt Pli, som vist hans Bender, 
Naar han staar paa Talerstolen, 
Blænde vil, som Glimt af Solen, 
Og forstærke Mandens Ry. 
Ære være Eedvrd! Ære 
Være ham, der smeded, 


Denne Pagt og ham, der leded” 
Venstres unge, literære 
Vandløb ned i denne pære- 
danske Boge-Tervemose, 
Hvor saa let som Fod i Hose 
Hundestejlerne han meded?! 
Ham vi bør for Værket rose, 
Han især bør Prisen bære, 
Alle «Lysene», der ose 
Nu i Morgengnavets Spalter 
Tændte kan paa Logos's Alter, 
Hist i d'Angleterres Sal 
Sammen slog man sine Pjalter, 
Rejste saa en Piedestal 
Ej for Hostrup, men for Gruppen, 
Blomsten, der sprang ud af Knoppern, 
Spiren som, kun set i Loupen, 
Voæxed tyst i Mørkets Dal, 
Nys til Lyd af Hanegal 
Og Trompetfanfare faldt der 
Sler fra Fremtidens Gestalter 
I det nye Pantheon. 
I Tuableau staur hele Truppen: 
E edvard som Kong Salomon, 
Chresten Berg som— hans Forvalter, 
Bojsen klager som en Don 
Sem en Don Ottavio, medens 
Holstein, lukket ud af Edens 
Have, ren Svovlsyre spyr, 
Ej med Fredens 
Mølle Konkurrence skyr. 
Balthasar sin Ment fornyer. 
Hogsbro eser harmfuld Vredens 
Skaal paa Arkens andre Dyr, 
Og han sukker: «De er' sure — 
Men pas paa! Jeg skal dem lure, 
Tyst til Taburette kure. 
Kan vi bare Estrup fure, 
Af sig selv vil Enighedens 

Tynde Murs 

Styrte ned. é 

Hvem har Chancen? 

Alliancen? 
Eller vi, som holdt Ballancen 
Og foruden Jeder stred?» 
Ja! — Hvem véd? 


Mod F FOR. 


er DE SØE 


- SÅ re 

Eee EEN ERE Eee 
Sy É 7 gen FÅ 

(ff 3877/70 GS 


nm 


Herre Se 


rede Hr. Punch! «I denne Vinter har vi ha't en 

usædvanlig Frost» lyder det i denne Tid her i 
Helligstræde fra «Gjenboerne» ved Postvæsenet, som 
rigtignok ogsaa er kommet. paa Glatis og har maattet 
gaa paa Istransport, en Sport, der virkelig er en kold 
en. Men da en altfor rigelig Servering af Is altid er 
skadelig for Sundheden og let fremkalder Durkleb osv., 


har jeg længe søgt at udfinde Noget derimod, indtil 
det som et koldt Lyn slog ned i mig, at er der Noget, 
som Isen og Kulden ikke kan staa sig imod, saa er 
-det nok Varmen. Jeg tror nu, jeg har fundet et Middel, 
der nok kan klare Ærterne og forvandle baade Grød- 
og Sjapisen til Vælling, samt faa Pakisen til at pakke 
sammen. Og det er? Jo, ser De: Postvæsenet lader 
bygge et stort Dampskib, som hverken forsynes med 
Plads til Personer eller Svin, men derimod med Bade- 
apparater og Badebassiner, ungefæhr som vores Rom- 
erske  Badeanstalt. Dette Skib stationeres enten i 
Korsør eller Nyborg, hvor der nu er mest Urenlighed, 
og tjener som romersk Badeanstalt, saa længe der kun 
findes Is paa Isværkerné. Naar Isen Bæltestedet, lukkes 
Anstalten, Badekamrene forvandles til Køjer, Bassinet 
fil Svinesti osv., kort sagt, Damp-Postskibet forandres 
til Post-Dampskib. Det sætter sig i Bevægelse, Alt 


det hede Vand suges op af en stor Dampsprøjte, der 
med sine Straaler blødgør Isen, efterhaanden som Dam- 
peren sejler frem. - Naar Vandet er opbrugt, stikkes 
der Hul paa Isen, en ny Lådning kold Vand pumpes 
op, koges og sprøjtes ud igjen. Paa denne Maade 
laves en Rende, hvori saa de andre Postdampskibe kan 
rende. Jeg forudser vel, at Forslaget ved Forelæggelse 
idet hedenske Hus vil komme i Udvalg og derved kan 
bilve reduceret til en Mudderpram med Haandsprøjter ; 
men SKibet er da immer godt nok til Slambade, og jeg 
siger. da som Scavenius: «Hellere slet ingen Ting». 
Skulde det imidlertid ved Fællesudvalg eller andre 
Kraftmidler lykkes at føre Sagen igjennem, ser jeg i 
Aanden den Vinterdag, da Postvæsenet raaber de be- 
rømte Ord:. «Nu lægger vi ud paany», og saa forbe- 
holder jeg mig bare Posten som Deres ærbødige 


Straalemester. 


Sange under Søen. 


(Frit efter H. D). 


Mel.: Der var en Gang en tapper Mand. 


stemte Harpen helst til Sorg, 
For vi har nylig haft den, 

At Ploug gav vores St. Georg 

Hans varme Mad en Aften; 

Ved Spreen sad den sorte Smaa 


47 


Saa kan s'gu jeg det samme; 

Det gjælder Mod i Bryst at ha'e 
Os selv at anbefale, 
Nuvel, saa ta'er vi Modet fra 
De Pokkers Radikale. 


De kommanderes jo som alt 

Hos Berg af «Tolleriet», 

Det schelden svigter, naar det gjaldt 
Kanonfuld Solderiet. 
Til Morgengavets Tros jeg kom, 
Fik Plads i Eskvadronen, 

Som slog en Tordenskjoldborg om 
Trefoldigheds-Kanonen. 


Se, her kan Godtfolk lære, hvor- 
dan Larsen gaar i Vandet, 
Naar ej Kanel han af os faar, 
Saa faar han noget andet. 

Om det er godt, om det er skidt, 
Det holdes ens i Prisen; 

Og man kan altid tjene lidt, 
Samt ærgre Dass-Avisen. 


Thi det er klart, man ej omsonst 

I Morgengnavet havner, 

Endskjøndt man ser, vor sorte Kunst 
Just ikke stort det gavner; 

Det er dog kommet godt paa Gled 
Og noget mindre sløjt er, 

Fra den Tid Brandes blev sendt ned 
At se paa Bismarcks Sprøjter, 


Dog det er bedst at liste bort 
Fra Visen, jeg fik lavet; 

Et Leve bare godt og kort 

Jeg bringer «Morgengnavet»! 
Gid det maa trofast staa mig bi, 
Saa hvad jeg end vil skrive, 

Mas blive dygtig rost deri, 

Mens end det er i Live. 


Med Guldbogstaver stod Hytten ved Vejen 
Og blev salig I. A. Hansens egen. 
Den skulde give Alverden Besked 

Om Venstres dejlige Redelighed. 


Med Snedriveri gik den lange Vinter; 
Af Næstens Øjne man uddrog Splinter, 
Mens egne Bjælker man glemte, Gud véd 
Hvor længe; en hel lille Evighed. 


Saa kom Provisoriets Slud og Regn, 

Og saa fik man set, der var noget i Vej'n 

Med Venstres Pendant til vor Frihedsstette. 
Det nytted” ej meget, at Larsen holdt Bette. 


En svovlsur Skæbne Partiet fik! 

Forgyldningen rent af St. Gjertrud gik; 

En Draabe, man véd, kan Stenen udhule, 

Og her kom en Syndflod, det lod sig ej skjule. 


OgIndskriften — av for den slemme Jøde I 
Den blev kun til Vand, den Gang Brandkassen tede. 


| aTheaterkatten spinder. 


& 


S es == 
Skildvagten. 

lille Tour ude i Byen og havt «red 
Plakat», det vil sige rød Kat ovre fra 
Urtekræmmerens. til at dublere min 
Rolle saa længe. Det var godt, jeg 
kom tilbage. Det dumme Dyr har 
skræmmet min -Liv-Rotte ned i et 
Musehul. Nu er hele min Jagt spo- 
leret. Det var det eneste Stykke Vildt, 
jeg havde paa mit Revier, og den kunde 
jeg havt megen Fornøjelse af Resten 
af Vinteren. Det er nemlig skralt med 
Fornøjelsen. Her kommer ikke en Kat. 
Kun naar Fru Eva aabner sine Sa- 
loner, har vi Besøg. Men hvor længe 
var Eva i Paradis? Og saa vil Chefen 
have Sparekassen op! = Vi har saa- 
mænd ikke en Øre at putte i den, jeg 
kan mærke det' paa min Morgenmælk, 
den bliver tyndere og tyndere. Men 
nu har Kommandanten jo ogsaa staaet 
saa længe paa Post som Smagens og 
Kunstens Skildvagt og er en gammel 
gammel Soldat, der kunde trænge til Af- 
løsning. Hvem mon der saa skal have 
Posten? Og hvilket Feltraab bliver 
det? Men det er maaske for tidlig at 
raabe Vagt i Gevær. Skildvagten er 
ellers godt disciplineret.  Fidelle, der 
har været Hund hos en Stabssergeant, 
fortalie mig nemlig, at en Skildvagt 
paa Post maa ikke. tale til Nogen. 


Saa barnlig glad som nogen, 
Blandt Fischers Mænd han nu maa gaa 
Hjem uden Bid paa Krogen. 


Det skærer En i Hjertet, ja 
Man skulde fast sig skamme, 
Men kan i Bordet Schandorph sls'e, 


IX. 


i Villakvarteret en Bolig man rejser; 
Med gylden Indskrift ved Vejen den 
knejser, 
Med «Folkegave» den prydet staar 
Til Vidnesbyrd om, hvad Venstre formaar. 


Og endnu har Skildvagten ikke tiltalt 
Nogen, det jeg véd af. Men han 
bliver vist ogsaa snart hjemsendt og 
faar sit Forstærkningspas undertegnet 
af Chefen. Ellers intet Nyt — Jo en 
ny Elev — Men det er jo ikke noget 
Nyt. 


jwr= sr g 


or 


z 
ED 
EL 
BGO 


Ø 


&: 
DD; 


ØRE 


BET TLSNT 
ØJE 


Tykt og udgivet af C. Simonsen Kfåbenhavn. 


den 17, Febru 


HE 


n 


y 


AT: 
l. i 


Torsdage 


k > Hvorfor drak Du ogsaa saa' meget i Aftes? Du véd jo, Du ikke kan taale det og altid 
aar Hovedpine Dagen efter. : ' jeg 
ir Aah, Bk mA den Smule Hovedpine; men jeg har sgu ligesom en Fornemmelse af, at jeg 

Vist i Nat har inviteret en Snes Gjæster til Middag i Dag! 


50 


Fra det hedenske Hus. 


IX. 


SE LDES ii 


so pig 
SNRUN ME 2 


Err ælles-Udvalg kom, som foreslaaet, 


I Stand, hvor venstre Fløj, den egenmægtige, 
Den altid fedtede og højst fordægtige, 
Ikkun til Rang af Mindretal har naaet. 


Og dog har Venstre næsten overgaaet 

Sig selv i Retning af det højst sendrægtige, 
Det overmodige og undervægtige, 

Hvorpaa Partiet Hævd forlængst har faaet. 


Barmhjertigt la'er det sig til Taarer røre 
Af Simulanter, bestialske Niggere 
Og lignende «uskyldige» forfulgte. 


Men Embedsmænd skal ikke ha'e en Øre 
I Tillæg! Nej, lad før dem blive Tiggere, 
Om saa de kjære «Smaafolk» med skal sulte! 


Fra Byraadsmødet 
1 X—borg. xx. 


I Byraadets Gaarsmede for- 
handledes et fra Byraadet i 
Q Y—kjøbing indkommet Andra- 
AL he gende om at maatte beholde det 
QÆ=S Exemplar af de 3 Gratier i lidt 

5. gåramponeret Tilstand, der afvigte 
JÆ Sommer var laant samme til 
"|Kunst- og Industriudstillingen. 
Æ. orgermesteren var rørt; 

s : 46 thi han fandt, det var et smukt 
Tidernes Tegn, at der hos Byraadet i Y—kjebing fandtes 
en saa levende Skjønhedssans, at det værnede om vor 
store Mesters herlige Skikkelser, selv om de var lidt 
ramponerede. Ja, det var netop det smukke; thi at man ved 
Synet af de 3 Gratier i fuldkommen ubeskadiget Tilstand 
kunde henrives, deri var der intet mærkbart. Men at 
man havde et saa omfattende Skjenhedsblik og en saa 
plastisk Opfattelse, at man gjennem det defekte saa Kunst- 
værkets Helhed og beundrede dets Idé, det var næsten 
endnu mere beundringsværdigt end selve de ramponerede 
Gratier (Bravo). Han skulde kortelig minde om, at disse, 
der i sin Tid var skjænkede Byen af Godsejer Lewe til 


Skjoldborg efter en lidsvaade, hvor de havde faaet en let 


7 
| Brandskade, længe havde udgjort Perlen i Byens Kunst- 


samling, indtil en kunstelskende Rigmand, Partikulier 
Vinke, for nogle Aar siden havde skjænket Byen den 
smukke Gibsafstebning af Gratierne, der nu fandtes i den 
paa Raadhuset opbevarede Samling. Og han var vis paa, 
at Enhver, der, efter at have set disse, gik fra Samlingen, 
aldrig vilde: glemme det. Forrige Aar havde, som bekjendt, 
Byraadet i Y —kjebing til sin Kunst- og Industriudstilling 
laant de ramponerede Gratier, som det nu paa en saa 
beskeden Maade bad om at maatte beholde. Han var vis 
paa, at Enhver i Forsamlingen af ganske Hjerte undte 
Y—kjøbing det smukke Stykke (Her). — Og hvis Nogen 
nærede Betænkelighed i den Tanke, at det muligvis var 
for maltrakteret og saaledes ikke en Kommunen værdig 
Gave, da var dette fuldstændig ubeføjet; det var saa smuk 
en Gave at give og modtage, som man kunde ønske sig. 
Thi han erindrede tydelig, at der kun fandtes felgende 
Mangler: Af de to Gratier paa Siden var den enes Ryg 
til Dels raseret, hvilket ganske vist ikke var til Figurens 
Fordel, men da den ikke saas fra denne Side, gjorde det 
mindre; den havde derimod et lille Hul i Panden, der dog 
kun saas ganske nærved ligesom den manglede nogle Tær. 
Paa den anden Sidegratie var Næsetippen vel gaaet af, 
hvorved Profilen var bleven noget krum, men det gav 
hende netop et kjækt Udtryk, som han for sin Part næsten 
foretrak for det oprindelige, da det derved blev en mere 
romersk Type end en græsk, hvilken sidste forekom ham 
for regelmæssig. Den Haand, samme Gratie kjærtegnende 
skulde række mod Midterfiguren, var gaaet af under Tjenst- 
ivrigheden for at redde Alt ved Branden; men just dette 
gav Figuren en større Frihed og Selvstændighed. Værre 
var det med den midterste Gratie, der kun stod paa ét 
Ben, da den havde mistet det andet; men dette var dog 
ikke Hovedsagen. Enhver, der kjendte Kunst, vidste, at 
selv de største plastiske Mesterværker fra den græske Kunsts 
Ypperste Blomstringstid var stærkt læderede, og han var 
vis paa, at denne Gruppe vilde aabne mangt et Øje i 
Y—kjebing for Kunstens Storhed og Plastikens evige Skjen- 
hed (Stærkt Bifald). 

Materialist Svedskelsen syntes i Virkeligheden, at der 
nok kunde være Noget i, hvad Borgermesteren sagde ect. 
m. m., for saa vidt. Han fandt ogsaa, at det var smukt at 
virke til Skjenhedssansens Udbredelse især i ubeskadiget 
Tilstand. Han vidste ikke, om Nogen kunde huske den 
Gang, da der var Forhandling om Anbringelse af en Statut 
i Lystanlæget «Kragelund», at da havde han sagt, at han 
en Gang havde været i Thorvaldsens Museum, og det havde 
han i Virkeligheden ogsaa, og alle de Statuter af Thor- 
valdsen kavde glædet ham, der hang paa Væggen, og de 
havde ogsaa glædet ham, der stod frit paa Guivet etc. m. m. 
Og hans Kone havde siden den Tid altid haft en smuk 
Figur, der meget glædede hende, som stod i Gibs og med 
Vinger paa Kakkelovnen (Latter). Ja, det havde hun i 
Virkeligheden, og derfor vilde han ogsaa stemme for at 
lade Y—kjebing beholde Gratierne, for det vilde gjøre 
Y—kjøbing Byraad mere plastisk etc. m. m. for saa vidt. 

Glarmester Svendsen vidste ikke, at man kunde faa 
Noget at se, der var saa smukt, fer en Gipser skulde 
have nye Ruder i, som han satte for Butiken, hvor han 
saa baade den medisinske Venus og de andre Apostle i 
Gips af Gipseren, der selv stod og gispede hele Dagen, 
Og derfor fandt han ogsaa; at man skulde blive enige om, 
at man overlod de 3 Gratialer til Byraadet i Y-kjebing, 
der var en Smule ramponeret. 

Kjebmand Sørensen fandt, at det var komplet lige- 
gyldigt, om man bortgav nogle brandlidte Gratier eller ej. 
Han kunde harmes over, at man spildte sin kostbare Tid 
med Sager som denne, og han forstod ærlig talt ikke, 


hvad Skjenhedssans der var i at se paa nogle lemlæstede 
Gibsdukker, der skulde forestille 3 negne Fruentimmer. 
Nej, der var ganske andre Ting, der krævede Byraadets 
Opmærksomhed, Ting, der vidnede om langt mere Skjer- 
ked end disse latterlige Figurer. Han skulde saaledes 
henlede Opmærksomheden paa de nedenfor Skolebakken 
henlagte Dynger af Kul og Kokes, mod hvilke der i Avisen 


51 


havde rejst sig et Skraal af nogle forskruede Idioter. (Borge- 


mesteren maatte bede den ærede Taler mildne sine Udtryk.) 
Sørensen vidste nok, hvad han sagde, men det vidste 
de omtalte Fyre vist ikke; thi de havde klaget over, at 
disse Kul- og Kokesdynger henlaa paa det Sted, hvor 
Byens smukkeste Udsigt var, og de hindrede enhver Ven 
af Naturen i at nyde denne paa den rette Maade. Værre 
Snak havde han aldrig hørt! Naturen kunde være god nok, 
og han kunde ogsaa godt lide den, men, hvad var smuk- 
kere end at betragte disse Dynger, der vidnede om Men- 
neskeslægtens Ihærdighed, som havde bragt dem for Lyset. 
Han havde forleden ved Solnedgang staaet og set udover 
dem, eg da Solens rede Lys skinnede over de merke Kal, 
da lyste de som Skatte, og han tænkte paa, hvilken Varme 
for Vinteren og Rigdom for Byen, der her laa. (Rere). 
Og det vilde man have væk? Nej tak! Der var maaske 
dem, der gjerne saa hele Omegnen fuld af ramponerede 
Gratier, men han vilde ønske, at hver Plet i og ved Byen 
var fuld af Kul- og Kokesdynger, til Gavn for Byens Velstand 
og til Lykke og Glæde for hver sand Borger. (Stærkt Rere). 

Vinhandler Lung maatte give den foregaaende ærede 
Taler Ret i, at den hele Sag kun havde en rent passagere 
Interesse; dog trode han ikke, det vilde være heldigt, om 
Byen blev forvandlet til en Kulkjælder elier lignende, 
lige saa lidt som han enskede hele Byens Omegn for- 
vandlet til Vinkjældere. Og han trode ogsaa, Hr. Sørensen 
tillagde Gratierne for lidt Betydning. Han havde en 
Gang fabrikeret en  saakaldet Gratie-Liker med de 3 
Gratier paa Etiketten; og denne velsmagende Drik havde 
i høj Grad behaget det smukke Kjen. (Bevægelse). Men 
den havde ogsaa, foruden en dejlig Rosenfarve, en ejen- 
dommelig Sedme i Smagen, og nydt som Poussecafé 
havde den i sin Tid ikke blot vundet almindeligt Bifala 
i Klubben, men endogsaa gjort ualmindelig Lykke ved 
en Nytaarsdiner hos Amtmanden. (Stærk Bevægelse). 

Skomager Kruse havde aldrig brudt sig om Malerier; 
men det kom nu ikke Sagen ved, og det var heller ikke 
det, han vilde sige, men det kom han til at tænke paa 
ved Graserne, som var noget andet, men Kunst alligevel, 
om de ogsaa var rampenerede. Men han vilde nu sige 
én Ting, selv om Nogen havde Noget "derimod, og det 
var, at han syntes, det var for galt at give 3 Graser bort; 
1 kunde da være nok (Latter). Ja, og han syntes, at selv 
om de var lidt ødelagte, saa den ene kunde trænge til at 
bagflikkes, og den anden til et Taasted, saa skulde man 
slet ingen give bort, men beholde dem selv, for saa havde 
man 6 Graser, og det var sjeldent, for han vidste, at paa 
Thorvald Bertelsens Museum i Kjebenhavn var der kun 3 
Graser, for det havde han sat sig ind i, før han gik til 
Mødet; men det kom nu ikke Sagen ved. 

Prokurator Justesen glædede sig ved denne gratiese 
Forhandling, saa vel over Borgemesterens ramponerede 
Skjenhedssans og Hr. Svedskelsens Frue, der efter hans 
eget Sigende havde en smuk Kakkelovnsfigur, som over 
Glarmesterens gjennemsigtige Kunstbegreber og Kjebmands 
Sørensens realistiske Kultegninger og den tredobbelte 
Gratie, hvormed Vinhandleren havde averteret sin Liker, 
og ikke mindst frydede ham Skomagerens praktiske Mund- 
lær, der hurtig lod Gratierne faa Sko at gaa paa, saa de 
blev til 6, inden man vidste af det. Han tilraadede strax 
at sende et bejaende Svar paa den indsendte Anmodning, 


og man kunde da i sit stille Sind ved Afsendelsen af 
Gaven tilføje: «Grutias quam maæimas ago . 
Det vedtoges da: at tilstille Y-kjebing Byraad et 
Gavebrev paa de 3 Gratier som et velment interkommunalt 
Bidrag til Skjønhedssansens Udbredelse samme Steds. 


Medet hævet Kl. 10/2. y 


Ode til ,,den sorte Digtekunst”. 
(I Anledning af KARL GJELLERUPS Digt i «Morgengnavet). 


Hr Land har sin egen særlige Plage, 

Som Intet i Verden. udrydde kan, 

I Bengalen Folk over Slangerne klage, 

Og Løverne brøle i Afrikas Sand. 

I Venezuela er Plagen Musquito, 

I Peru, Bolivia og Granada dito, 

I London man lider af Taage og Dunst, 

Og her, hvormanikke har Løver og Slanger i: 
Og sjelden i Nettet Musquitoer fanger, 

Her har man — den sorte Digtekunst. 


Hvor skaljeg Dit Billed, Din Lignelse finde? 
En stjerneløs Vinternats sorgtunge Slør? 
En Skorstensfejer, der kravler i Blinde 
I sodfyldte, osende Kakkelovnsrør? 

En Ravn, der basker med sorte Vinger, 
Hvis hæse Skrig gjennem Stormen klinger ? 
En Ligbærer i sit Begravelsesskrud ? 

En Neger i Morgengnavets Plantage? 
Eller Zucifers sorteste Yndlingspage? 
— Saa sort omtrent ser Du ud. 


Nej Intet af dette, men jeg har læst 
Paa Gadehjørnernes store Plakater 

Om et lille Dyr, ret et arrigt Bæst, 
Som desto værre har Kammerater — 
Om Kammerjægerens flygtige Vildt, 
Hvor Jægerens Møje ofte er spildt, 
Fordi deti Revner og Sprækkersig gjemmeér; 
De bider, de stikker — og saa er de borte, 
De giftige Kræ, de smaa arrige Sorte, 
Kun Kløen endnu man fornemmer; 
Det Billed er godt! det kan ikke fejle, 
Den Lignelse bruge jeg vil! 

Et Smaadyr, hvis Navn er højst odiosum 
Men ingeninnde et Curiosum, 

Thi faar man det mellem to Negle, 

— Saa klemmer man til, 


Man skal angribe Ondet ved Roden. 


FSRTKLLGSS: 


= sags Penn 


E 


— Naa Jens Røgter, hvordan gaar det? kom nør mæ. 
—" Aa skidt! Hr. Faavalter, Je haar saa — Men den skulde Du jo havt under Fød- 


|| gruelig undt i mit Hode. | derne! 

| — ja, men hvad er ogsaa alt det, Du har | — Ja ded sa'e rejdinok osse Mætte, men 

| bundet om Hovedet? ; hva ku ded nytte, naar ded æ Hodet, som | 
| — Jo, ded æ jo den Surdæj, som Mætte | Galskaven”sedder i? 

| å 


»Skriver [,. Karle ?” 


: «Det øsede Strømme ned i Skindergade en Formiddag for" henved !sex Aar siden, Enkelte Fodgængere ilede med 
udspændte Paraplyer ned ad de smalle Fortov; midt ad Gaden spadserede to yngré Mænd med Kraverne om Ørene og uden 
Paraplyer op og ned i heroisk Ubekymrethed om Vejrlig og Føre. Vandet sjappede omkring deres Støvler og Regnen løb 
i smaa Render ned ad deres Hatteskygger.»… 


«—— — Det skal altsammen kun staa med bløde, ubestemte Omrids, tilslørede og farvedruk- 
nede af Elskovsdrømme og Elskovslidelser, Elskovslængsler og Elskovsanelser — det Metafysiske | 
helt igjennem psykologisk og det Psykologiske helt igjennem fysiologisk; hvad siger De saa?” | 

"…… «Jeg siger: Skriv Bogen!» | 


TJ. P, Jaconsen: Niels Lyhne. É 
Anmeldt af G. Branpes i Morgenbladet NY» 81. 


A Post fes 


EL NE JRES 


FRENI == 


ll Lu ET ARE Sar Sverre AE or rare ry 

Det er baade glædeligt og sandt, a' 

Venstre gjør for Hostrup Propaganda; 

Til hans Lov og Pris de lydt forkynder, 
Han er næsten li'saa stor en — 

Stor en Skjald, som Holger Drachmann selv. 


Og af den Grund har de nylig havt den 

Svir at se ham ved en bedre Aften, 

Som de lod paa Hallandsaas berede, 
Hvor han lig en Bisp udi en — 

Kirkelig Forsamling værdig sad. 


Der man leved ej af Brød alene : 
Delikat var al Ting, vil man mene; 
Sang og Taler gjenlød uden Pavser, 
Og en Drachmannsk Vise fuld af — 
Fuld af Ynde fik man til Dessert. 


Midt i denne Herlighed og Gammen 
Hostrup såd og tav og tygged sammen; 
Alting syntes han var højst fornøjeligt, 

Thi hvad her han fik, var ufor — 
Uforfalsket ægte Folke-Ret. 


Udbragt blev og drukket mange Skaaler, 

Fler maaske, end somme Ho'der taaler, 

Dog saas Hostrup pænt gaa hjem og lægge sig, 
Men den næste Dag han maatte — 

Maatte gi'e sit Indre rigtig Luft. 


Festen udi Hotel d'Angleterre 

Han prostituered slemt, desværre, 

Skjøndt han nødig nogen vil fornærme 
Og ved Festen spildte ej sin — 

Sin Kredit iblandt de Sorie smaa. 


Men han i Prostitutions-Foreningen 

Lagde ikke Dølgsmaal mer paa Meningen: 

I «det unge Danmark» kan man glæde sig 
Over, at dets Digtning er u — 

Uden Tvivl i sin Slags meget god. 


Dens Tendens han finder højst forvirrende, 
Nervespændende og sansepirrende; 
Kjærligheden faar man her at føle, 

Saa man sér i Sandhed her et Sø — 
Søgende Parti paa Tankens Mark. 


Saadan gik det, da den Svir var omme; 

Nu har han sagt Tak og Velbekomme. 

For hans Takt man ikke ham berømmer, men 
Det kan være, Hostrup havde Tøm — 

Tømmen lidt forkert paa Tungen lagt. 


: Ved Ka 


ffen. 


[NNE 2 j X 5 i SY 2277 AN Rk Å 
Fru Sørensen: Ja søde Fru Schrøder, De kan 
rigtignok tro, vi har levet i store Forventninger i 
denne Tid, da der var en Raadmandsplads ledig, og 
Sørensen søgte den, og Gud hvad det vilde have været 
for en Behagelighed, hvis han havde faaet den, skjønt 
der er jo ingen Gage, men alligevel tænk blot paa, 
hvad det vilde have været for Sørensen med alle de 
gode Middager, der følger med og den store Svir paa 
Bistrup og naar der bliver indviet Hospitaler og hver 
Gang Universitetet holder Femhundredaars-Jubelæum, 
og desuden kunde han maaske endt som Justitsraad 
eller kommen påa Kommunens Regning til Paris for 
at sætte sig ind i Brolægningsfaget og havt Lov til 
at bruge et Par Tusind Kroner og taget mig og Pe- 
trine og Frits Grønbæk og Petersen og Juliane med, 
nej det er sandt Juliane venter sig saa hun maatte 
blive hjemme, men vi andre, og Sørensen kunde have 
studeret Gambetta og jeg set paa.Hatte og Petrine 
faaet dette herre nye Stykke, som hedder Nana, at se 
og Frits Grønbæk fortsat sine Danseøvelser hos Byllier, 
og vi kunde have faaet Richard Kauffmann til at vise 
os om igjen og hvis Sørensen var bleven det, kunde 
han have udrettet saa meget godt med de Legater, 
og De skulde ogsaa nok have faaet et Legat, der er 
.stiftet for gamle Husholdersker, og De har jo rigtig nok 


aldrig været saadan rigtig ude at tjene som Hushol- 
derske, men De har da holdt Hus for salig Schrøder 
i alle de Aar, de var gifte, og bagefter har De havt 
deres egen lille Husholdning og saamæn slaaet Dem 
nok saa pænt igjennem i al Tarvelighed og uden at 
gjøre Gjæld, naar jeg undtager den Gang De maatte 
laane de 50 Kroner til Husleje af Sørensen, men Gud 
bevares dem betalte De jo igjen otte Dage efter, saa 
det er ikke derfor jeg siger det, og Sørensen kunde maaske 
være bleven Kontur af Philip den Hovmodiges Orden 
ligesom Meldahl, hvis han havde faaet Pladsen, men der 
er altid Kabale ved den Slags Ting skal jeg sige Dem og jeg 
har saamænd ogsaa lagt Kabale hver Aften om det, men 
de gik aldrig op uden naar jeg sned lidt, saa vi var jo 
advarede i Forvejen, og saa skulde De jo høre lidt om 
Dora, som vi var henne at se forleden med Fru 
Petersen i, og som var et helt Studium for Petrine, 
og nu gaar hun hver Dag hjemme og øver sig paa at 
dratte omkring paa Gulvet ligesom Dora efter at Manden 
er rendt og har smukken Døren i Laas, og hun er 
ganske grøn og blaa over hele Kroppen, fordi hun 
gjorde det først paa det bare Gulv, men nu har vi 
faaet en Madrasse ind, hun kan smide sig paa, og for 
Resten er det jo et dejligt Stykke og handler om hende, 
De véd, Fru Kaula i Paris, og Abrahams har jo strax 
Færten af hende, og saa der, hvor hun lukker Pulten 
op og har saadan et frygtelig Jav med Papiret, 
der fortvivler man rigtignok over Fru Petersens Lykke 
og tænker Herrejemini, hvordan skal det blive opda- 
get! Men saa kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, har 
Åbrahaws alligevel saa fin en Næse, at han opdager, 
at Grevinden har sin egen Lugt og saa lugter han 


Lunten, og Sangenberg bliver salig og glad igjen og 
Dora, som man allerede var vis paa at skulle se i 
hendes Dorakiste ligesom Fru Krum i Brud og Pave- 
kone, afsjælet og paa Kastrup doloribus, bliver ved at 
være lyslevende og lykkelig, hvilket hun ogsaa bør 
baade for Moralens, hendes egen, og Direktørens Skyld, 
og det er sandt her har jeg ,,Sæsonen" med .til Dem, 
søde Fru Schrøder, hvis det kan more Dem at se 
Personerne i Stykket og der er jo desuden en hel Del 
anden Læsning i, saadan som om Brama Livs Elixir 
og Rostrups Ligkistemagasin, og Frits Grønbæk mente 
at det ene maatte udelukke det andet, hvad jeg dog 
ikke kan indrømme, for selv om Elixiren forlænger Li- 
vet, kommer Folk dog i Ligkisten en Gang imellém og 
det kan aldrig skade selv i Livets gladeste Momenter, 
hvor man nyder Kunstens Mesterværker alligevel at have 
sit fremtidige Endeligt for Øje og vide, hvor man skal 
henvende sig, nemlig snarest mulig hos Rostrup, og 
det sagde jeg til Frits, men han sagde at det passede 
alligevel ikke til Sæsonen for det var altfor koldt at 
gaa til Begravelser, saa Folk maatte hellere vente med 
det til det blev mildere, og det var nu for højt for mig, 
men Gud hvad jeg vilde have givet til, at Sørensen var 
bleven Raadmand og kommen til Paris paa Brostenene! 
Men hvor længe var Abrahams i Paris? Og nu er det 
forbi og De skal ikke tale videre derom søde Fru 
Schrøder, for det var jo egenlig flovt, og nu skal jeg 
hjem for hele Familien skal en Tur ud til Isfjeldene i 
Kastrup og drikke Kaffe i den lille Isfjeldebod, som 
der staar om i Avisen. Farvel søde Fru Schrøder, og gid 
De kunde have faaet Legatet! 


De kgi. Theater. Repertoiret for næste Uge er 
foreløbig ansat saaledes: Sendag: Lindows Planer. 


Tantes Børn. Mandag: Figaros Planer, Tantes Bryllup. 
Tirsdag: Evas Børn, Lindows Tante. Onsdag: Lindows 
Bryllup, Figaros Tante. Torsdag: Lindows Eva, Figaros 
Børn. Fredag: Figaros Tantes Børns Bryllup, Eva 
Lindows Planer. Lerdag: Figaros Bryllups-Planer, Eva 
Lindows Tantes Børn. 


Theaterkatten spinder: 

PS kl Tantes Planer. Det er 
let nok at være Kat hos en 
Enkefrue eller i en rolig Fa- 
milie, hvor man kan ligge 
ved Kakkelovnen i sine egne 
JN Tanker! Det er vanskeligere 
g i en Familie, hvor der er 
Bern, som vil kramme, men 
: = ne RER - der kan man da lange en 
Klo ud en Gang imellem! Men at være kongelig Teater- 
kat paa aandelig Sultefede og være Vidne, til at Publikum 
bliver maltrakteret med saadan et Repertoire, og saa skulle 
krumme Ryg og spinde og snurre og være behagelig, naar 
de sætter Koncertmjav efter Eva og ikke en Gang paa 
rød Plakat, det er anstrængende for Taalmodigheden ! 
Tantes Planer er for Resten lige saa nydeligt og lige saa 
sandsynligt og bliver lige saa godt og lidt bedre spillet 
og fylder lige saa meget i en sulten Teatermave og er 
lige saa net sem Piéce de rideau og lige saa ubetydeligt 
og lige saa lidt værd at gjere Ophævelser over, som den 
Gang det hed Tantes Ideer og blev givet paa Kasino, og 
det er rigtig kjentaf Andersen og et Venskabsstykke, han 
der har bragt til Opførelse lige over for Chefen, at han 
har ladt os faa det til Tak, fordi vi overlod ham «Aladdin» 
og «En Spurv i Tranedans+ og Forkjøbsret til «Dora» 
og «Oda Petersen». Men det er det, jeg altid har 
sagt. Det kommer bare an paa et venskabeligt Forhold! 
Nu har Robert Watt overladt os de To, der skrev 
»Hvem er han?”, til at lave os et Stykke. Saa har vi 


” ingen Ned, naar bare Kjærlighedens Vennekaabe dækker 


Syndernes Mangfoldighed. 


Lidt Greneralforsamlingschronigne, 


Den er der, Generalforsamlingstiden, 
Men end er hvert et Regnskab ej i Stand. 
For Størstedelen maa en Stund, en liden 
Vi vente, før de samles alle Mand 
Med Tietgen og den kjære Hellemann, 
Med Fliden og med Spliden og med 
Striden ; 
Men vent nu bare lidt, saa skal vi strax Jer 
Fortælle, hvad I faar for Eders Aktier. 


Den nordre Sporvej over Søen, hvor 
De muntre Heste langs ad Broen trasker 
I fuld Galop trods Politiets Ord 

Og begge Fortov lystig overpjasker, 
Den Sporvej gaar i et velsignet Spor, 
Den, om man saa maa sige, ret sig flasker. 
Sin Kapital den stoltelig forrenter 

Og afleverer Masser af Proucenter. 


Se, der var ikke mindste Grund til Klage; 
Det Hele var et kjærligt Vennekor 
Af Folk, der glæde sig ved gode Dage, 
Thi «Sporet» gi'er af Sorger ikke Spor. 
Nej, sporenstregs man mele kan sin Kage 
Og hente Dividenden, som er stor, 
Mens Klampenborgs de stakkels Aktio- 
i nærer 
Bevæger sig i mere merke Sfærer. 


Paa Kuranstalten nylig har dens Læge 
En Klage over Vandet bragt i Stand. 
Enhver, som altsaa der sit Kjød vil spæge 
Ved Hjælp af Vandet, rent umulig kan. 
Paa Vandanstalten er der intet Vand, 
Der kan en tørstig Gane vederkvæge. 

Det kommer gjennem Myrejern og Moser, 
Forgjæves Nyegaard Boniteten roser. 


Dog saas det af den hele Diskurreren, 
At Lægen traf trods sin aparte Stil. 
Der blev en ret gemytlig Debatteren, 
Blandt andet om velædle Kirsten Pil, 
Til hvem der sendtes mangt et kjærligt 
Smil 
I Haab om denne Dames Åssisteren. 
Men Klampenborgerne forgjæves titter 
Vist efter Jomfru Kirsten Pils Visitter. 


Forgjæves de Ulykkelige haaber, 
At Kirsten Pil skal finde til dem Vej; 
Forgjæves alle Badegjæster maaber — 
Den ædle Jomfru siger stadig: Nej! 
Forgjæves efter Kildevand man raaber — 
sMin Fa'er,… hun svarer, «siger: Jeg 
maa ej!s 
«Min Fa'er» — det er den gamle Over- 
førster, 
Som véd, at der er andre Folk, der tørster. 


Forgjæves Aktionærerne nu sukker; 

At Vandet bliver dyrt, er dem bekjendt. 
Forgjæves alle «Hellemænd» de mukker 
Ved Tanken om formindskede Procent; 
I Fald de ikke snarést mulig lukker 
For Pengepungen op, saa vil omtrent 


Den hele Vandanstalt — hvor rent for- 
bandet — 

Af Brist paa Vand til sidst gaa selv i 
Vandet. 


De andre Generalførsamlingsmøeder 
Er endnu ikke kommet ret i Gang. 
Hr. Tietgen, denne Atlas mellem Jøder, 
Som Børsen flot paa sine Skuldre svang, 
Hvis maleriske Snille Alt forsøder, 

Er endnu ikke ret ved Stemmeklang, 
Hr. Tietgen, hvem vi for hans store Evner 
Som ,,Danmarks maleriske Atlas" 
nævner! 


6 


i. Mogkzat: pinæit. Motio: «Hvor Evas Fader trener, Glæden smiler, 
Trindt om hans Alter Roser gro!» 


De Sandhed haver søgt med Fynd og Klem og Navn af «Søgende» i Aften vundet. 
Nu kan med god Bevidsthed de gaa hjem og sove paa den Sandhed, de har fundet. 


; y udgaaer hver To-sdag paa Velnm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
K, (Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingsslieder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gi. Strand N? 5O, Stuen. 
Mapper og Pragibind tl Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Srnonsen Kidbenhavn 


nen 


: É Rk | Evfemistisk. 


— Frøken! Mortensen har traadt i et uvartigt Ord og faaet det med ind i Klassen? 


Mrs Vint'ren raser ud paa vore Sletter, 
ingen Vaarsol Mark og Skov opliver, 

I Folketinget Ævret man opgiver; 

Et snarligt Foraar det just ej forjætter. 


Det varer længe, inden Taagen letter 

Og Driverne deroppe smeltet bliver. 

— Med Retsreformer Tiden man fordriver 
Til Trøst for Over- som for Under-Retter. 


Dog Tinget alt for meget fabrikerer, 
Som slet og ret er slet og ikke ret 
Til, at dets Retsbevidsthed os duperer. 


Nej, bliver der af Folke-Ret man mæt, 
Og TAUBER faar sin Liv-Ret uden Hinder, 
Saa maa man ikke vente mer i Vinter. 


Morgengnavet. 
(Eventyr frit efter H. C. Andersens ,,Ælverhøi”). 


Der leb saa vims nogle smaa Sorte ud og ind paa 
Dassavisens Kontor; de kunde godt forstaa hverandre, for 
de talte Dassavis-Sproget. 

Nej, hvor det rumler og brumler i det gamle Morgen- 
gnav,« sagde L—0; sjeg har for det Spektakel nu ikke i 
to Nætter lukket mine Øjne, jeg kunde lige saa godt ligge 
og læse i mine egne Kritiker, for saa sover jeg heller ikke. « 

»Der er Noget paa Færde derinde!« sagde Caen. »Der 
bliver ordenlig luftet ud efter Holstein og Alberti, og 
Negerne har lært nye Drachmannske Balladeviser, hvor der 
trampes i. Der er Noget paa Færde!s 

»Ja, jeg har talt med Frost,« sagde Flåneur, + Frost kom 
lige fra Morgengnavet, hvor han har ligget og rodet i Spal- 
terne; han havde hørt en hel Del, forstaa Noget kan han jo 
ikke, det stakkels Skind, men fele sig for og høre efter, det 
forstaar han. De venter Fremmedei Morgengnavet, fornemme 
Fremmede, men hvem vilde Frost ikke sige, eller uan vidste 
det nok ikke. Alle Medarbejderne er tilsagte til at staa 
en hate paa Hovedet, med Benene i Vejret, og gamle I. 
A. Hansens Grundlovsfortolkninger, som de har liggende 
oppe paa Loftet, bliver tagne ned og polerede og stillede 
ud i Maaneskin. For de taaler ikke Dagslyset.« 

»Hvem kan dog de Frémmede være?« sagde alle de 
smaa Sorte. «Hvad mon der er paa Færde? Her, hvor 
det sammer! ber hvor det brummer!» 

I det samme aabnede Morgengnavet sine Spalter, og 


og kan med god Bevidsthed Venstre melde 
Til hver og en, som Tillid vil det skjænke, 
. At om det, Retten stundom ses at krænke, 
Vil Billighed som Grundlov for det gjælde. 


Som Vidnesbyrd herom det kan fortælle, 

Hvor billigt visse af dem kunde tænke 

At slippe for Pension til BERGGREENS Enkej 

— Spørg bare NIELSEN, DØNNERGAARD og 
SCHELDE! 


Den halve Sum for mer end nok de antog; 
— Det var Musikens Pris de Herrer anslog 
Som en Akkord fra Sparsomhedsmoralen. 


Det klang som Gravsang for Humaniteten, 
Hvor DØNNERGAARD og NIELSEN sang Koralen, 
Og SCHELDE blæste fromt paa Glastrempeten. 


en gammel Nigger, bledhjernet var han, men ellers meget 
anstændig klædt paa, kom trippende ud, det var Hørups 
Livnigger, han kaldte sig selv Redakter, det var nu hans 
Fornøejelse. Benene gik meget flinke paa ham. Trip! Trap! 
Træsko! hille den, hvor han kunde trippe og lige over i 
Ude og Hjemme til Borchsenius! 

»De bliver inviteret til Gilde og det i Nat, sagde 
han, men vil De ikke først gjere os en stor Tjeneste at 
tage Dem af Indbydelserne! Gavn msa De gjere, da De 
ikke selv befatter Dem med Politik. Vi faar nogle høj- 
fornemme Fremmede, .Hjerte-Folk, der have Noget at sige, 
og derfor vil Hørup selv holde Festtalen!« 

»Hvem skal indbydes? spurgte Borchsenius. 

»Ja til det store Bal kan Alverden komme, selv dan- 
nede Mennesker, naar de bare kan tale grundtvigiansk eller 

jere: saadan en lille Smule af, hvad der falder i vor Art. 
en til det første Gilde skal der være strengt Udvalg, vi 
vil kun bave de Allerradikaleste. Jeg har stridt med Hø- 


" mp; thi jeg holder for, vi kanne ikke en Gang have »Ud- 


traadte: med. Schelde og Jens Busk maa først inviteres, 
de holder vel ikke meget af at komme paa det Tørre, de 
er vante til det vaade Element; men de skal nok faa en 
Rigsdagstidende at sidde paa eller noget endnu mere van- 
det, og saa tænker jeg, de siger ikke af for denne Gang. 
Alle gamle Radikale af første Klasse med Hale, Skolelæ- 
rerne og Seminaristerne maa vi have, og saa tænker jeg, 
at vi kan ikke forbigaa Fischer og Hostrup, de herer jo 
rigtignok med til Gejstligheden, som ikke er af voreses 
Folk, men det er nu deres Embede, de er os nær i Fa- 
milie og de gjer stadig Visiter.« 


i Vi kunde sandelig godt have 
modtaget følgende: 


For længere Tid siden har jeg for 
nogle Aar næret. et stille Ønske om at 
maatte fritages for min Virksomhed som 
fast Medarbejder é& Punch, dels for 
at faa mere samlet Tid til at sætte 
egen Melodi til mine utrykte Sange 
da jeg dog nu gaar fra Samlingen, dels 
for under et midlertidigt Ophold i det 
himmelske Rige at kunne forberede mig 
til Konkurrencen om den eventuelle 
Professorpost i Kinesisk, hvilket 
næppe vil lykkes mig, maar jeg ikke 
é Tide tager mit Parti. Da Redak- 
tionsmederne og de deraf flydende 
Boller forlængst have taget deres Be- 
”gyndelse, ensker jeg derfor allerede 
inden Fastelavn at blive fritaget der- 
for som saadan; men skjendt jeg imid- 


lykkede, hvorfor 


Veje. 


.tkke hermed at skulle afbryde al For- 


gjer dette saa meget hellere, som jeg 
ensker vore fælles Medarbejdere fuld 
Frihed fil at retablere et inere vex- 
lende Stofskifte for næste Maaneskifte 
Det vilde é dette Øjemed.… formentlig 
være heldigt, om det politiske og literære 
Venstre Landet over og under Vandet 
hurtigere end hidtil bestræbte sig for 
at hidfere det Maal, vi Alle tilstræbe, 


Er til Kvad e 


Er, hvad TIifligt 


»Godt!« sagde Borchsenius, og saa skrev han under 
paa Indbydelsen. ? 

Niggerungerne smurte allerede op og ned ad Spalterne 
i Morgengnavet, og de smurte tykt paa med Sværte og 
Salvelse, og det ser nydelig ud for dem, der synes om det 
Slags. Midt inde i Morgengnavet var der gjort ryddeligt. 
Gulvene var vaskede med Folkelighed og. Væggene var 
gnedne med store Ord og fedt. Flæsk,- saa at de skinnede 
som et Sildehoved i Mørke. I Køkkenet var der fuldt op 
med Avisænder paa Spid, indsendte Artikler med Jøde- 
fingre i, Ruskumsnusk af Hjerte-Ord og Gammenstale, Gift, 
Galde og Skarntyde, sansepirrende Frapskvin fra Kjælder- 
etagen, Alt meget radikalt, - forslidte Vitser og forgjemte 
Brandere hørte til Knaset. ER 

»Nu skal her ryges med Bondetobak og Kaffepuns,+ 
sagde »Redaktøren«, »saa tror jeg, at jeg har gjort Mit.« 

»Søde Herup!« sagde den mindste af Medarbejderne, 
«faar jeg saa at vide, hvem de fornemme Eremmede-er?+ 

»Naa da!« sagde han; «saa maa jeg vel sige det. To 
af mine Medarbejdere maa belave sig paa at skifte Her- 
skab! To bliver bortfæstede.  Bogø-Kongen ovre fra 
Christiansborg Slot, han, der bor paa Buntmagerloftet og 
har Dannevirke i Brystet og et Folke-Guld-Ur, som er 
kostbarere end man skulde tro, kommer herover med sine 
Smaafolk Holger Drachmann og Schandorph, de skulle 
søge sig en Liv-Nigger ud hver. Boge-Kongen er saadan 
en rigtig gammel ærlig Degn, lystig og ligefrem, jeg kjen- 
der ham fra gamle Dage i »det Forenede«, da vi drak 
Dus. han var her ovre at hente sig en Livegen, nu er han 
leben bort, det var en Sen af den gamle Bojsen paa Meen. 


nemlig af komme bag paa Punch. 
De hidtil gjorte Forseg i denne Retning 
have vel stillet mig og andre genials 
Mænd i orientalsk Belysning og maa 
derfor ikke betragtes som komplet mis- 


at jeg nu prever mig frem ad andre 


Pe-Chr-Zal-He. 


Holger. 
Kvænling (frit efter G 


lertid lige siden Punch's forste 
Tiliavelse har . taget levende "Del par : me fe BA PUA ænge 
i sammes Trivsel, haaber "jeg dog 2, 


Driftig fom til Daad en Fæmpe 


Lader aldrig Latter dæmpe 
Dejligt Tonefalb, 
Synger frit, at nær for Haanden 


Alt berører og omvifter, 
Saa han Farve flifter. 


Ur Mm ——m—m—m— 


59 


Kaldt har Fifchers milde Aande 
Frem et Blo mfter-Flor, 
Raadte Bod paa Sfjaldes Vaande 
Ved fin Sfænt i Fjor; 

Og hvor BVenftres Degne bavle, 
Hvor (maa Gjelleruper favle 
Dpad Hørups Niffe-Dulfe, 

Der gaar Holgers Vugge. 


det kan forsvares, 


Venskabeligst 


Der han vore flal og trives 
Som en Kæmpeføn; 
Die ham af Chreften gives 
Der i Ly og Løn. 

Der hans Vi8felul ffal fynges, 
Mens paa Larfens Arm ban .gynges, 
Til i Kamp hen Lanfen fvinger 
Smob Mølle-Vinger. 


rundtvig 


Trodé hver Trumf i Romer-RNige 
Og i Kjøbenhavn 
Morgen-Gnavet tør vi fige, 

Er et dejligt Navn. 

Navnet, fom den Kredg maa bære, 
Hvor en Sfjald fil Danmaris Fre, 
Som fan Dannelvinder tælles, 


bindelse dermed, tværtimod vil jeg ; Ti Skal med Held optlættes. 
baade hjemme og ude. slutte mig ls 4 SE SL iab 
nærmere til Ude og hjemme. Jeg! Sing Morgen-Gnavet?” Gan fal faa paa Sfjalde-Stævne 


Og paa Folle-Ting, 
Ploug han efter ringe Cvne 
Kjøre flal.t Ring. 

Syotter Højre fom en La ma 
Vaa hang nationale Drama, 
Cedvard vil med ænder raffe; 
Hver en Vlet afvafte. 


n Stjalb, 


ham med Aanden 


Han tog en Ven paa Kridt, som man siger. 0, hvor jeg 
længes efter den gamle Boge-Konge! Drengene, siger man, 
skal være nogle uvørne, kjephøeje Unger; men man kan 
jo ogsaa gjere dem Uret, og de bliver nok gode, maar de 
bliver gjemte.« 

»Og naar kommer de? spurgte den ene Datter. 

. Det kommer an paa' Vind og Vejr. Drachmann vil 
jo sagtens baade gjennem Holmens Kanal og om ad Ad- 
miralgade, men kjender jeg gamle Chresten ret, saa stikker 
han herned gjennem Skvaldergade.… Han kån nok finde 
Vej, han er ikke saa skævbenet endda !: 

I det samme kom der to smaa Sorte springende, den 
ene hurtigere end den anden, og; derfor kom den ene først. 

»Di kommer! di kommer s'gu!« raabte de. 

”Giv mig min Tale-og lad mig staa i rembrandtsk 
Belysning!« sagde Hørup. Alle Negerne trak sig i Uld- 
totterne og vendte Melle. 

Der stod Boge-Kongen fra Christiansborg med (blanke 
Briller og hvidt Halsbind, i evrigt havde han sort Frakke 
og Urkæde udenpaa Vesten. Drachmann og Schandorph 
derimod gikfbarhalsede og uden Seler, for de var Kraftmænd. 

"Er det et Blad?« spurgte Drachmann og pegede paa 
Morgengnavet. »Det kalder vi til Ses for en Klud!+ 

»Gutter!« sagde den Gamle.  +Klud gaar ti Skarn- 
betten, Venstreblad kommer fra Skarnbetten! Har I ikke 
Øjne i Hovedet!« 

Det Eneste, der undrede dem, sagde de, var, at de 
saaledes uden videre kunde forstaa Sproget. 

"Skab Jer nu ikke,» sagde Chresten, »man kunde tro, 
at I ikke vare rigtig gjennembagte!« (Fortsættes Pag. 62). 


Der er da Forskjei! 


x 
z 


get til de Fiskere, der blev borte paa Isen- forleden? 


— De va rinte Fiskere; de va rinte nok a-ned end to Blækkenslaaersvende! 


— Har man siden hørt no 


Er der da Forskjel? 


(Fra Baggrunden:) Opvarter! Tre- Herrer, der vil spille Kegler!! 
(I Forgrunden:) Opvarter! Tre Kegler, der vil spille Herrer? 


Dass-a-Viser. 
(Studier fra Gjellerups og Drachmanns Lejr.) 


C JU 
NØ 

Ja, rigtigt, det hændtes forleden Dag! 

Der havde fornylig været Slag 

I Frikadellen, og Enden paa Legen 

Var Hævelse bleven i Bolledejgen. = 

Nu sad Orlogskongen rolig paa Valen 

Og tørrede Blodet af Dyrendalen, 

Thi Ploug og hans Venner var slagne ihjel; 

Dem skete kun simpel Ret og Skjel. 

De fældede laa paa deres Gjerninger 

Og havde ej mere, de skulde ha'e sagt, 

De Sorte smaa sad ved Trosset paa Vagt 

Og spillede, som det sig semmer for ægte 

«Pappenheimere» og «Landsknægte>», 

Om Bjernens Hud et reelt Siag Tærnirger. 

Og mangen en skummende, velfyldt Bouteille 

Med Dedsforagt ind under Vesten stak man 

Og sang: «Der var én Gang en tapper Drachmann!» 

Og medens Trandunken, det blegnæbed'Skind, 

I Drømme om Fyrrerne blidt slumred” ind, 


Da var det, at Tambourdrengen kom, 
Og paa sin Tromme, der hul er og tom, 
Han slog for det unge Danmark Reveille. 
% 

xx bd 
«Hejsa!. raabte han, sI er vok glade! 
HarIlagteders «Panser» ogslaaeten «Plade»? 
Har I hængt Manddrabsværktejet hen 
Og glemmer, «de Dede» kan gaa igjen? 
At ignorere Karl Ploug I fordrister 
Jer til, og mener, det kan gaa an. 
At lade ham slippe saa let, som hin Mand, 
Der ved Jeriko faldt iblandt «Realisters. 
Nej, I maa bestandig have for Øje, 
At «de Døde» har ikke Lov til at spege! 
Det bliver en dyr Spøg for vort Parti, 
Hvis ikke de bliver forhindret deri. 
Desfur maa vi'— den Ting er forud givet — 
Dem ramme forsvarlige Pæle i Livet. 
Om i Romantikkens Liggende-Fæ 
Skal nedrammes Pæle af Jern eller Træ, 
Om muligvis mine Trommestikker 
Vil stikke den drachmannske faste «Stoke 
Og ere som Pæle forsvarlige nok, 
Det er deri, at Spørgsmaalets Kjærne ligger. 
Derfor maa ej Nogen, sevnig og dvask 
Slaa her sig til Ro, men — — —. 


ni de 
—mmm— mm — — Da kom der et Plask 
Fra Orlogskongen, som uformodet 
En kold Spand Rimbrev ham slog over Ho'det. 
Det tog paa den stakkels Tambourknes, 
Saa han hamred' igjen paa Trommen les. 
Med en Kalveskinds-Ode til Spaltefede 
Han. dassaviselig sluttede Brevene, 
Som skjendt de vare til Gru for de levende. 
Dog bleve til evig Grin for «de Dede-. 


— Ja, det var, hvad mellem ham passered' 
Og den taarnhøje;Lansknægti Vinterkvarteret. 


i HR i 


Morgengnavet. 
(Fortsat fra Pag. 59.). 


Og saa gik de ind i Morgengnavet, hvor der rigtig 
nok var fint Selskab, og det i en Hast, saa man skulde 
tro, de var blæste sammen, og nydelig og net var det ind- 
rettet for Enhver.  Folketingsmændene sad til Bords paa 
gamle Udvalgsbetænkninger; de sagde, de vare ligesom de 
vare bjemme. Alle holdt de Bordskik, undtagen Drach- 
mann og Schandorph, de lagde Benene op paa Bordet, men 
de trode nu, at Alting klædte dem. i 

»Versfedderne af Fadet!« sagde gamle Chresten, og saa 
lystrede de, men de gjorde det ikke ligestrax. Deres Bord- 
dame kildrede de med tørrede Grisehaler, som de havde 
med i Lommerne, og saa trak de deres Stevler af for at 
sidde mageligere og gav hende Stevlerne at holde, men 
Faderen, den gamle Bogø-Konge, han var rigtig nok ganske 
anderledes, han fortalte saa dejlig om Finanslovnægtelser 
og Ministerstormleb, om Vælgermøder og Krotaler, han 
fortalte om gamle I. 4. Hansen og om Brandkassen, der 
ingen Bund havde, og om Folkegave, som Sparekassen be- 
talte, og han fortalte om Leth, der slog Kuldbetter, naar 
Zakle spillede paa Guldharpe. Han fortalte om Glarme- 
steren i Korser, som Hejre tog Livet af, og om Tauber, 
der kunde spise som ti Andre, og om Embedsmændene, 
som slet ikke kunde spise Noget, for de fik ingen Ting. 


- Niggerdans». 


Jo han kunde snåkke, det var ligesom Savmeller, der gik, 


som Højskole-Karle og- Piger, der sang Eja-Sange og dan- 


sede Runddanse. Hussa! lige med Et gav Bogø-Kongen 
Hørup et Morbroder-Dask i. Ryggen, det var. et rigtigt 


: Folke-Dask, og Hørup var dog slet ikke Grundtvigianer. 


Nu maatte Medarbejderne danse og det baade simpelt 
og det med at trampe, og det klædte dem godt, saa kom 
Kunstdaånsen eller som den kaldtes, «den vestindianske 
Hille den, hvor de kunde strække Ben! Man 
vidste ikke, hvåd der var Arme og hvad der var. Ben, det 
gik imellem hinanden ligesom Savspaaner, og saa snurrede 
de rundt, saa Bajer fik Ondt og maatte gaa fra Bordet. 

»Prir!: sagde Bogø-Kongen, »det er Kommers med 
Bentøjet! Men hvad kan de mere end snakke Sort, staa 
paa Hovedet og gjere Hvirvelvind?« i 

" .»Det skal Du faa at. vide,« sagde Hørup, og saa 
kaldte han den unge Svovlsyre-Alberti frem; han tog en 
hvid Pind i Munden, saa var han rent borte, det var hans 
Kunst. 


Men Bogø-Kongen sagde, at den Kunst kunde han 
ikke lide i sit Parti, og han trode heller ikke, Aktionærerne 
holdt af den. 

Den Anden kunde gaa ved Siden af sig selv, ligesom 
han havde en Skygge afSelvkritik, og det har nu Venstre- 
folk ikke. 


Den Tredie var af et ganske andet Slags. Han kunde 


en almindelige Bjarne Af" 
surance til gjen-ådØsidig U- 
dødeligheds-Forsikring for realistiske 
Varer og Effekt anbefaler sig i det 
ærede Publikums velvillige Erindring. 
— Selskabet garanterer, mod gjensidig 
Velvilliø, sine Interessenter en Plads 
i Rangforordningens første Klasse 
imellem Verdens største Aander, og 
da det har Forbindelser og Agenturer 
saavel i Berlin som i andre af Ev- 
ropas større Hovedstæder, ser det sig 
i Stand til fuldstændig at sikre sine 
Medlemmer en evropæisk Berømmelse 
af bedste Bonitet. — Hoved-Agenturet 
her paa Pladsen eriTordenskralds- 
gade 28, Stuen over Gaarden, aaben 
fra Kl. 9—6, hvor Planer og Anbe- 
falinger ere til Eftersyn for Lysthavende. 


63 


É: Jernbane Galop. 


« == == EDR 


Der er en Bane ved Stevens Klint, 


— Tror du mig? — 
Hvorsnart for langsomt, snart for gesvindt 
— Tror du mig, ja, tror du mig — 


Dog Stilstand er ingen Banemands Fag, 
— Tror du mig, — 

Naar Passagererne blot skyder bag, 
— Tror du mig, ja, tror du mig, — 
Saa faar man dem 
Beserget hjem. 


Men bli'er det Tøvejr, tænk hvilken Fryd, 
— Tror du mig? — 

Saa faar strax Piben en anden Lyd; 
Men tro blot ej, nej, tro blot ej, 
At Fløejtens Klang 
Fra Damp udsprang. 


Man uden Lokomotiv eller Hest 
— Tror du mig — 

La'er Toget rulle, som det kan bedst, 
— 'Fror du mig, ja, tror dumig — 
Saa flyver det 
Som en Raket. 

Og Passagerer man mangler ej her, 
— Tror du mig — 

Af Toget bliver befordret enhver 
— Tror du mig, ja tror du mig! 


Befordring man 


Sangeren Holger Drachmann at 
Sig vente kan. 


skjænke sin af Digteren Karl Gjelle- 
besungne »Stok» til de danske 
Kongers kronologiske Samling paa Rosen- 
borg, for at den samme Steds opbevarede 
Stok, der har tilhørt en anden Orlogs- 
konge kan faa det Sidestykke fra Tre- 
foldighedskanonen, , som den saa længe 
forgjæves har maattet vente paa. 


E= sechert Forlydende paatænker 


Men venter der 
Paa bedre Vejr. 


regne ud, hvor meget man kunde knibe paa Embeds- 
mændene og dog faa Arbejde ud af dem, og hvor store 
Rejsediæter man kunde skrive paa Regning til Formanden 
for sig selv. É 

«Det var en Mand for Tauber!» sagde Chresten, og 
saa spændte han sit Mundlær fastere, for han vilde ikke 
tale alt for meget. 

Nu kom den Fjerde. Han havde en stor Klokke til 
at ringe med, og da han ringede første Gang, leftede 
Alle det venstre Ben, for Venstrefolk ere kejtbenede, og 
da hun ringede .anden Gang, maatte Alle gjøre, hvad han 
vilde. 

«Ja lur mig Birkedommeren !« sagde Bogø-Kongen, 
men Drachmann og Sc h gik over i Dass-ÅAvisen, 
for nn vare de kjede af det. 

«Men hvad kan den lille Gjellerup?. spurgte Cbresten. 

«Jeg har lært at holde af de Radikale,» sagde han, 
saldrig fæster jeg mig bort uden til en Radikal.» 

Men den mindste af Niggerungerne hviskede til 
Chresten; «Det er, fordi han har hert, at naar Scavenius 
en Gang gaar, faar vi en radikal Kultusminister, og saa 
vil han sege om Digtergage." 

«Ho! Ho! sagde Bogø-Kongen, «slap det derud, 
Men hvad kan den Syvende og Sidste?» 

«Den Sjette kommer fer den Syvende! sagde Hørup, 
for han kunde regne — meget bedre end gamle Balthazar, 
men den Sjette vilde ikke komme, for han var i Berlin. 
«Jeg kan kun skrive Kritiker!» sagde han, «mig vil Ingen 
gjøre til Professor, og jeg har nok at gjere med at flikke 
paa min egen Martyrglorie.: 

Nu kom den Syvende og Sidste, og hvad kunde han? 
Ja han kunde aflægge Ed og det efter alle mulige Tros- 
bekjendelser. 


Naar Sueen hviler paa Banens Jord, 
— Tror du mig, — 

Af Hastværk Toget har slet ikke Spor, | Den bitre Faxe-Kalk tømme de maa, 
— Tror du mig, ja, tror du mig — 


Paa Ho'det ud 
I Sne og Slud. 


Men kan ej bedre Befordring de. fas, 
— Tror du mig! — 


— Tror du mig, ja tror du mig, 
At. Bane-Saar 
De Stakler faar. . 


»Her er mine fem Fingre! sagde Bogø-Kongen. 
«Lav en Edsformular for hver af dem!: Og Fedtard tog 
ham om Haandledet og begyndte at sværge, men da han 
kom til »Langemand,« sagde Berg: 

»Langemand! — Langeland! Hold fast, hvad du har! 
Kredsen er din! - Dig vil jeg' selv have til Ven.» 

Og Eedvard sagde, at der var endnu tilbage at sværge 
ved »Verdenshistorien« og ved »Logos«. — »Dem skal vi 
have til Vinter,,… sagde Bogø-Kongen; «men hvor ere 
Gutterne?« ; 

Ja hvor vare Gutterne? De løb omkring paa Gaden 
og strittede Smaasten efter Grundtvigianerne, der kom saa 
pænt for at stemme paa Brandes. 

»Er det at fejte om?« sagde Bogø-Kongen. »Nu har 
jeg taget en Folketingsmand til Eder, nu kunde I skaffe 
ham en Taburet!« 

Men Gutterne sagde, at de vilde helst holde Tale og 
skrive Vers, Rigsdagsvrevl havde de de ikke Lyst til, og 
saa holdt de Tale og skrev Vers, trak saa Kjolerne af og 
lagde sig paa Bordet for at sove, for de generede sig 
ikke, Men Bogø-Kongen byttede Stevler med Eedvard, 
for de passede Fodtej, og saa dansede de rundt med hin- 
anden og sang »Eja!« 

«Nu kommer Ploug!» sagde «Redaktøren», som holdt 
Vagt. «Nu er det bedst at lukke Skodderne, at Punch ikke 
ser os, for saa kommer vi i Bladet paa Torsdag!- 

Og saa gik Morgengnavet i Trykkeriet. Men udenfor 
sprang de smaa Sorte ud og ind af Dass-Åvisens Kontor, 
og den ene sagde til den anden: 

«Jeg kan s'gu godt lide den gamle Boge-Konge.: 

«Jeg holder nu mere af Drachmann,+ sagde Frost, men 
han havde nu ikke bedre Forstand, det selle Skrog. 

————— 


"Sejladsen gik i Staa! — Den Ting man ikke mistyder, 


Som Ballast den belemret er med Kongen afBogø 
Thi Baaden er desværre alt andet end en Isbryder. 


Matroserne mumle: Gid blot hansad paaSprogø! 


Og alle de Embedsmænd, som Fragtgods skulde ha'e, 
Maa sukke: «Hvor Dævelen bli'er Jollen a'!» 


udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle: Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl.Streand NY 50, Stuen. 
Mapper og Pragibind. til Bladet Pris 2 Kø, 


Trykt og udgivet af C. Smmongen Kjøbenhavn. 


anne REn SE TEE er Mann mn 


Har I Lyst til at se hende? 


LE 


Kara av 


EL 
— 
ed 
c 
i 
i 


— Nu er Storken kommen med en lille Søster til Jer! 
"Maa vi ikke hellere se Storken? 


| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 


at een ne mm. 


| 
| 
i 
| 


Blandt de til Død bestemte ses 
Det Forslag, hvoraf femte Kreds 
Retfærdighed har ventet sig, 
Men liden Trøst kun hentet sig: 
Et Udvalg i sin skumle Vraa 
Fik Sagen ned at gumle paa; 
Og Resultatet? Herre Jeh! 
Man ikke kan et værre se. 

Paa Sagens Udfald er man sikker: 


Den bli'er nok liggende, hvor den for Tiden ligger. 


Saa har man andre Sager, som 
Paa Folketingets Lager kom 
Og findes mellem andre Brøst 
Besat af sælsom Vandrelyst: 
I Fjor og næste Aar igjen 
Den kommer og den gaar igjen; 
Saa her man diskutere kan 
Om, hvad der ej passere kan 
For dem, der har i Færd sig givet 
Med Provisoriet at slaa en Pæl i Livet. 


Ja denne Rammen Pæle ned 
Har røvet Venstres Sjælefred, 
Og skjøndt det lidt opliver i 
Dets kolossale Driveri, 
Har dog Partiets Skare lidt 
I denne Sag af Mareridt, 
Der trykker det for Brystet haardt 
Og kan ej vorde rystet bort, 
Saa fælles Vandgang er «den Skæbne, 
Mod hvilken det omsonst sig stræber at bevæbne!» 


Er ” nes 


Danske Adelsvaaben. 


De iDag meddelte Adelsvaaben have vi samlet paa en 
Gang ikke alene fordi alle sex Slægter indbyrdes slægtede 
hinsnden paa, men tillige af den Grund, at de alle hen- 
hørte til Ridderne af den bedrevelige Skikkelse eller de 
saakaldte Armeriddere og at derfor ingen af dem ferte 
noget Godt i sit Skjold. Skjoldene ere des Aarsags ogsaa 
alle af den Art, som bærer det betegnende Navn: Avindsskjold, 


XIII, Berg. 

Skjoldet er meget righoldigt 
og bestaar foruden af Hoved- 

NS skjoldet af et mindre, som er 
; anbragt paa dettes Midte. 
Dette lille Skjold kaldes et 
Brystskjold og deri føres est 
Dannevirke. En Forklaring 
af Hovedskjoldet afgives bedst 
gjennem følgende sparsomme 
historiske Efterretninger: Alt, 
hvad man ved om denne Æt, er at den er. udgaaet fra 
de Risers Æt (hertil hentyder Birkeriset i øverste Felt 
til Venstre) og hørte hjemme paa Boge. Da imidlertid 
dens Stamfader siden egenmægtig udraabte sig til Konge 
af Bogø (se den selvlavede Kongekrone over Skjoldet), 
forvistes han fra Øen og flakkede herpaa i hundredemilevis 
om fra Sted til Sted i Landet (mærk Syvmilestøvlerne i 
everste Felt til Højre i Forbindelse med Devisen: Jeg er 
en Mand,-som har saa vidt.omvandret«) og gjorde Folket 
stor Skade, hvor han kom hen. I laug Tid satte han sig 
fast i Kolding By, hvis Ruin han var (se Ruinen i 
nederste Felt til Venstre), og hans krigeriske Sindelag 
kar vedligeholdt sig lige. til det Sidste (se de to Kanoner 
over Kors i sidste Felt, hvoraf dog ikke kan uddrages den 
Slutning, at Ætten havde Noget at gjere med Kanonjøden, 
da Stamfaderen tvertimod. var Chresten). 


XIV. Brandes. 

Slægten, som var en una> 
.. turlig Aflægger af forannævnte 
Æt, var delt i to Linier; men 
"det vedføjede Skjold gjælder 
kun for den danske Linie, 
som er den yngre og endnu 
er bosåt her i Landet. Den 
ældre tyske Linie er udvandret 
herfra, og hvilke Vaaben den 
benytter sig af, vedkommer 
o8 derfor heldigvis ikke her… Som Skjoldholdere tjene-to 
smaa Sorte. Skjoldet er paa langs delt i to lige store 
Felter; i det til Venstre ses en Haand med tre oprakte 
Fingre, hermed staar Slægtens Devise i Forbindelse: 
«Sødskende jeg kjender tre, alle Eder tjener de». 1 
Feltet til Højre fremstilles en Medicinflaske og ved Siden 
deraf en Æske med Piller; hvor heldbringende disse Læge- 
midler ville blive. for de Sener, der skulle trakteres der- 
med, er endnu ikke oplyst. 


x SV. Drachmann. 

i Skjoldet er omgivet af en 
Gjengivelse af den Adelskaabe, 
i hvilken Stamfaderen svøber 
sig stolt ved højtidelige Lej- 
ligheder, og oven paa det findes 
den berømte Trefoldigheds- 
kanon, hvortil han saa stet- 
tede sig. Stamfaderen var 
nemlig en stor Sehelt, og 
utrolig mange ere de Ven- 


dinger, han har udført; kun i Esromse indlagde nan 
sig ikke Beremmelse. Han havde en stor Forkjærligheé 
for Fiskere, med hvem han temte mange Kruse (se øverste 
Felt). Hans Fischeri indbragte ham ogsaa en stor Sum 
Penge for Besvarelsen af en dramatisk Opgave, som des- 
værre er gaaet tabt. Hans største Anseelse stammer imid- 
lertid derovre fra Grænsen (se nederste Felt) ved hviiken 
han vandt meget Guld og meget Folk; men begge Dele 
satte han hurtig over Styr. Almindelig Dadel fortjener 
Stamfaderen for den Maade, paa hvilken han behandlede 
Peder Tordenskjold, hvad der i kort Tid nedsatte denne 
Sidste ikke saa ganske lidt i det almindelige Omdemme. 
Saaledes er Stamfaderens Paastand paa, at hans Skjold 
egenlig er et Tordenskjold, aldeles uholdbar; hvorimod 
det er sandt, at det er en Ret for ham og hans at bære 
deres Hatte. som de vil. 


XVI. Hørup. 


Skjoldet er ved en vandret 
Linie delti to lige store Felter, 
hvoraf det everste igjen er 
delt i to Rum. I Rummet 
til Venstre findes en Ræv; en 
saadan gik Stamfaderen nemlig 
gjernemed bag Øret; i det andet 
Rum føres en Revisorprotokol. 
Om dette Felt og det i den 
Anledning ferte Felttog se 
under Årt, Høgsbroe. Inederste Felt ses en edderspændt 
Øgle,spyende Gift og Galde fra sin spaltedeTunge, medens den 
nyder sin Spalteføde af et Skarntydeblad. Oven paa Skjol- 
det knejser en Hanekylling, hvilken har Hentydning til 
Kjøge Høns, thi i Kjøege var det, at Stamfaderen tjente 
sine Sporer; derimod er det uvist, om Benævnelsen Kjøge 
Huskors gjælder ham. 


XVI. Larsen. 


Som Skjoidholdere fungere 
to Skraldemænd, og hermed 
staar Slægtens Devise i For- 
bindelse: »Hørup knalder, 
Larsen  skralder !« Selve 
Skjoldet er ved en Tværbjælke 
delt fra Venstre til Hejre, 
hvilket tyder paa, at Slægten 
oprindelig har været uægte og 

EN nedrig. I nederste Felt staar 
en Neger med en giftig Pen i venstre Haand, hvoraf man 
kan slutte, at det er en Bladneger og i hvis Tjeneste han 
staar. I det everste Felt ses et Fængselsvindue; efter 


Sagnet maatte Stamfaderen i langsommelige Tider bede . 


udi Fængsel, fordi han havde sparket til nogle af Landets 
fornemste Herrer og hundset dem værre end Rekrutter 


(Skjoldet er dog trods dette ikke noget Castenskjold). 


XVI, Schandorph. 


Fr SS Skjoldet er uden Midtpunkt, 

BEF) men har mange Buler, og 
ovenpaa. det bryster en gam- 
, mel Krage sig som i unge 
A: Dage. Ved en vandret Linie 
4. er det delt i to ligestore Felter, 
" hvoraf det mederste er lidt 
Gy sterre end det everste, der er 
j lidt mindre end det andet. I 
øverste Felt findes en Ploug- 
stud, som forgjæves seger at trække Ploug til Vands. 
Følgende Linier, sem vist nok ere en Tillempelse af den 


ikke let at faa 1 Tale, « 


bekjendte Foikevise: «I de dybe Dale,» ere anbragte oven 
over; »I de Højreka'le skulde Fanden gale! Ploug er 
I nederste Felt sidder en tarve- 
lig Skjald, som dog har faaet en Doktorhat paa, og giver 
Harpeduft til bedste; det antages, at han lige har ladet 
Tallerkenen gaa, thi fra Venstre flyver en bevinget. Penge- 
sæk, derbærer Tallet 1000, ham lige indi Munden. 
under læses følgende Linier: 
Fanden gale! Mine Sange Fischer maa betale. ”Skjold- 
holderne ere Smaafolk: en Kusk med en Pisk og en Præst 
med en do. Det Hele er meget grovt. 


Kigget i Kortene 


ons EET 
SDP NES: 
5, L ve "SE 


[722 


0. det var sig «Professors EEDVARD ERSLEV 
1 den kongelige Theografi, 

Som beskrevet paa Prosa og paa Vers.blev 
Stundom mere, end han selv kunde li'e. 

Han i Fjor andraget har paa en Beviiling 

Til den internationale Udstilling, 


Som en Gang i Aar skal holdes —- ja det véd I: — 


For Geograferne nede i Venedig. 


Hint Andragende var overmaade lovende; 

For vort Fædreland sku' kommet her til Kort 
Over Landets Søer og dets Svin paa Skovene, 
Og kort sagt over Alt, hvad der er vort: 

Med Kort han vilde oplyse Jorden i 

Om, at man gjør kort Proces med Lammefjorden, 
Om Udtøringen han Publikum belærer 

Af Kolindsunds og Lammefjordens Aktionærer. 


Og om Mennesket hos os et fyldigt Opus 
Skulde gi'e det Tjerne Publikum Besked; 

Naar blot Selskabet ved Siden af en Globus 

Sin Kommersraad fik skikket derned, 

Og det hele skulde skjønsomt være præget 

Af vor Fordeling af Hartkorn og af Kvæget, 
Samt Prospekter af Grønland med dets Taager i 
Og det vestindiske bekjendte Sukkerkogeri. 


Ak, det hele blev et Nederlag, et knusende, 

For al hofgeografisk Ordensans! 

Man af Kroner mangled” bare tyve tusinde, 

Og de voxer ej paa Træer her til Lands. 

Thi SCAVENIWÉS vil ej ta'e dem paa sin Kappe, 

Med et Afslag TrkaP kom ned af Statens Trappe; 

Og hvis ÆRSLEV har en Plads paa Brystet ledig, 

Maa han sukke dybt med Smerte: O, Venedig. 
SEE SØNNER: 


»I de Højreka'lle skulde 


mene mm me 


ERE ELERS TAN ST RE SON SES NÆ Men 12 ØRERNE REN ERR SER AE ER REDE EN 


/ 


PSR 


LITER 
RULE 


Kend wrdigheds 


TIDENDE invenil, 


ILL. 


Mi urfiglub for Herrer 


INSSE Sen mes 


PuncH accepit. 


Rimbreve 
13 be, 
Fætter Kristian i Nykjøbing. 


PS « "id 
Fjer: Fætter! Det blev Legn: 
Teen, som jeg sidst Dig loved, 
Vared' ikke mange Døgn ; 

Ait for meget der jeg voved, 
Skomfulå bøjer jeg mit Hoved, 
Hverken Hellig eller Søgn 
Skal jeg mere 

Profelere 

Klier Optimist agere. 

Naar en Vestenvind ved Flejen 
Blot begynder at rumstere, 
Bliver man saa let i Sind, 
Lader det — i Tanken — regne 
Spande ned og alle Vegne 
Synes det til Vaar at tegne. 

Solens Skin 
Lukker Foraarstanker ind. 

Hvad blev saa det Hele? -— Vind! 
Men i Dag vil jeg probere 
Fakta kun at referere, 

Fakta! — rigtig terre, nøgne! 
Dem, man, hvis man ej er blind. 
Ser med sine egne Øjne, — 
Skal i Dag min Pen regere, 

Ikke Drem og Hjernespind, 

Faktum 1: Vi ligger stille. 
Kan ej komme ud af Stedet, 
Om vi riok saa gjerne vilde, 


70 


» Hanefjedet + 

Ej er. Gang vi avancere, 

Nej, vi ligger her som smedet 

Fast med alle Klude stregne, 

Rendt paa Grund paa Vrevlets Strand. 
Faktum 2: Hvis Nogen kan 

Nære sig med Bred og Vand 

Og af Venstres Floskelkilde 

Slukke Savnets hede Brand, 

Saa er han 

Lie'som skabt til Embedsmand; 

Og hvis Nogen er i Stand 

Til naivt siy at indbilde, 

At de Folk, som Fjerboldt spille 

Med hver Sag i Danmarks Land, 

Tænke paa en Gang at skille 

Ud af Vaasets Glimmersand 

Blot et lille 

Guldkorn, kun et uselt Gyan, 

Saa er han 

Stærk i Troen og han duer 

Brillant til Embedsmand. 
Faktum 3: At fange Fluer 

Regnes for en grusem Sport, 

Den, der gjer det, handler ilde; 

Men at drille 

Og i Dage og i Uger 

Narre, plage, ærgre, pine 

Stakler, som paa Labben suger, 

Dem, hvem Savn og Mangel kuer, 

Dem, som Gjæld og ÅAÅrmod truer, 

Som med Gagen kom til kort, 

Og meg den Bevidsthed trine 

Hver Dag ind i Udvalgsstuer, 

Hvor man driver Tiden bort, 

Skjendt man med dybsindig Mine 

Lader, som man gi'er den fine 


Diplomat — se det er haardt! 
Haardt. — ja værre, det er dænt, 
Dumt ut ægge ; 


Dem, der trække 

Vøgnen med de tunge Sække, 
Dumt, plebejisk, raat og grumt, 
Grumt at lægge 


Aaget tungt paa deres Nakke, 

Blot fordi de maa til Takke 

Tage med, hvad man vil række 

Dem, og bare lystre stumt. 
Faktum! — dog det gjer ej Gavn 

Nu om den Ting mer at snakke 

Og at mindes den Slags Fakta; 

Dem man lægger helst ad acta 

I den glade Fastelavn, 

Bort fra Snak om Nad og Savn! 
Er her trist i Kjøbenhavn, 
Sige vi -— som Cæsar — jacta 

Alea est! og Kursen vende 

Til Berlin, hvor nu de tænde 
Hymens glade Brudeblus. 

Der er Fryd, ja uden End2, 
Der er Folk i bedste Puds, 
Glade Bryllupsgratulanter, 
Folk med Kors og Elefanter, 
Plenipotentiarius 

Straalende af Diamanter ; 


"Brudens Fædrenavn vi kjender 


Altfor vel og derfor sender 
Vi nu kun — Prins Julius. 
Han og Brandes er ved Sprez 
Danmarks to Repræsentanter, 
Og de mødes jo maaske 
Til Souper. 
Nys paa Slottet jo »der Greise« 
Ved en »The« 
Spillede »Nathan der Weise«. 
Fætter jeg gad næsten rejse 
Til Berlin blot for at se 
Kejseren — vdas alte Degen« 
Hviske faderlig «ganz leise« 
— Naar han ved Præsentation 
Fæster Blikket paa vor egen 
Georgs bukkende Person -—- 
»Guten Abend, lieber Sohn! 
Welch ein Wendung! Gottes Segen! 
Gottes Segen. — ja bei Cobn!: 


mm merRle 


4, Paa Skøjter. 
NV fg Ren N in 


j Efter Bestemmelsen skulde 
mn. den af Punci's Skøjteleherfore- 
| ning foranstaltede Væddelebsfest 
finde Sted igaar ved Isbjergene 
paa "Kastrup. og vi begav os 
derfor ud paa Christianshavns 
Torv, steg op i en med et Par 
& vælige Kastrubbere 


Char-å-bane og efter en halv Times Istransport naaede 


vi derud. 


forspændt 


Isen havde vel om Natten gjort Skrue, men 
til sidst var det dog lykkedes ved en istapper Optræden af 
Komiteen at faa Banen isoleret, og der havde indfundet 
sig saa mavge Tilskuere, som Isen kunde bære. 
Banen var der rejst et Ishus for Musikken; medens Dom- 
merne havde Plads i en Isenbod lige overfor. 
Løbene begynde, Musikken havde allerede i Forvejen spillet; 
»Langt højere Bjerge saa hvide paa Jord+, og præcis paa 
Isslaget erklærede Punch Isrenden for aaben. 


Midt paa 
Kl. 3 skulde 


Første Leb: Hurtigløb for Herrer, udført af 
Medlemmer af den kjøbenhavnske Presse. Præmien be- 
stod af et sterre Antal Abonnementsbilletter til April Kvar- 
tal, og da det jo gjaldt om at komme ferst til Melle, 
havde Lebet for saa vidt Nyhedernes Interesse. I lang Tid 
var Redakter Hjori-Lorenizen første Mand, men efter- 
haanden sakkede han agter ud, og først vandt Red. Topsøe 
ind paa ham og kom snart langt forud for ham, og til sidst 
lod endogsaa Red. Manicus ham langt tilbage. Nogle 
mente, at dette skyldtes Overanstrengelse hos Hjort- 
Lorentzen ved at lebe to Gange om Dagen, baade Morgen 
og Aften, medens Andre mente, at det var hans Sendags- 
barn Herman, som hindrede ham i at vinde Yerrain. 
Carstensen og Wulff blev distancerede, da de strax i 
Løbets Begyndelse var blevne saaledes indfiltrede i hin- 
anden, at de ikke-kunde komme klar af hverandre. 

Musikken spillede nu: »Hvor de hvide Hebræer skinne« 
og andet Leb: Hurtigløb for Drenge tog sin Begyn- 
delse. Det var morsomt at se, hvorledes de smaa Sorte, 
som alle var fra den frie Skole paa Trinitatis Kirkeplads, 
sagte at efterligne deres store Kollegaer i at blive første 
Sprøjte; men de naaede ikke deres For-Billeders Godbed 
og Elegance, og deres Tendens til at løbe til Venstre hin- 
drede dem ogsaa i at komme frem, hvorfor ingen af dem 
opnaaede hæderlig Omtale. 

Umiddelbart herefter ringede Formanden med sin 
Klokke, Ministrene, som skulde være Dommere, indtog 
deres Sæde, og de Medlemmer af det forenede Venstre, 
der skude optræde i tredie Løb: Kunstfærdighedsløb, 
traadte frem. Lebet syntes nærmest at gaa ud paa at 
vise, hvor mange Omveje man kunde gaa 'og hvor mange 
Bugter man kunde slaa uden dog at naa Maalet. Heri 
var Holstein-Ledreborg ubetinget Nummer Et. Med en 
ualmindelig Smidighed og virkelig Elegance gjorde han 
de mest overraskende Svinguinger snart til den ene og 
snart til den anden Side, og med en sjelden "Ugenerthed 
satte han over alle Forhindringer. Hørup, som blev Nr. 
To, kunde. godt hamle op med ham i Ugenerthed, men 
savnede i høj Grad; Elegancen. Berg. kunde ikke. komme 
med, skjendt han dog var vant til at bevæge sig paa 
Glatis, men slog den ene ufrivillige. Kuldbette efter- den 
" anden, og det var. ikke hans Skyld, at han ikke ”faldt 

igjennem. ie £ - i 

Derpaa producerede sig en Del højere åg lavere Em- 
bedsmænd i fjerde Leb: Baglængsløb, og viste en for- 
bavsende Færdighed i ikke at komme paa Knæerne, skjøndt 
det stadig gik tilbage for dem, en Færdighed, som øjen- 
synlig var erhvervet gjennem en aarelang Øvelse. Præmien 
var et Normal-Dyrtidstillæg, men uddeltes ikke til nogen 
af de Deltagende paa Grund af Uenighed mellem Dom- 
merne. Med ualmindelig fin Takt udferte Musikken under 
dette Løb: »Den Gang led Standen ingen Trang, nu maa 
den betle mangen Gang». 

Det sidste Løb var Damernes Løb. Pastor Hostrup, 
som førte Fru Eva, kom først og fik saaledes Præmien, 
der bestod af 6 Theaterplader. Lebet tog sig ganske godt 
ud fra Tilskuerpladsen, skjøndt Kjendere mente, at det var 
altfor langtrukkent, og tvivlede om, at Fruen kunde holde 
ud i Længden. Andet Par blev Theaterdirekter Andersen, 
som førte Frufru Oda Dora Larsen Petersen, da hun 
ikke leb ens hver Gang, foreslog Kritiken, at det kgl. 
Theater skulde engagere hende, da hun formentlig derved 
vilde give den stærkt savnede Afvexling i Repertoiret. Det 
"tredje Par var Kammerherre Fallesen, som førte Sarah 
Bernhardt og strax tog Téten og begejstrede Publikum 
ved den uvante franske Methode at løbe paa, men de andre 
to Par fik hurtig Publikum til at glemme dem, især da 
Kunstnerindens ÅAdrienne faldt det lovlig svær, 


71 


Levnelsmidlertidige Foranstaltninger. 
(Hvad Zahle?n sang.) 


bag den skrantende Minister, 
Fuld af bare Politik, 

Rode om i alt Slags Klister 

For at finde Arsenik, 

Samt om Kjøodfars, Fedt, og Ister 
Propert bli”er til Salgs frembudt, 
Eller om i Folks Medister- 
Pølser blandes Rettekrudt. 


Lad os blot ej være gale 

Med Kontroldom her til Lands; 
Sligt vi trygt kan anbefale 
Vælgerfolkets- sunde Sans; 

Det forstaar kalvkvædet Tale, 


Og i Alt det gaar til Bunds, 


Selv i Vers af Skjalden Zahle 


Kan det finde. Mad for Mons. 
"Vælgerfolket er. ej Sinker. 


Det har vist Sig som probat : 


"Gjennem radikale Sminker 


Lugter ået en Moderat, 


"Og det véd, naar Selvros stinker, 


Morgengnavet er paa Vej; 
Skulde det ej-se, om Skinker 
Er trikinfri eller ej! 


Om et Folk, hvorom der meldes, 

At det har en medfødt Smag, 

Og som har ved mangen Fælles- 
Spisning tjent den gode Sag, 

Som fra Taubers Kreds tilSsheldes 
Nok af vaadi og tørt har haft, 

Bør i Sandhed ej fortælles, 

At det mangler Demmekraft. 


Og et Folk, som uden Møje 
Svovelsyre selv har slugt, 
Ja, som daglig har for Øje 
Morgengnaveis Spaltefrugt, 
Som endnu sig kan fornøje 
Over Landets Kjævl og Kiv, 
Sligt et Folk kan Alt fordøje 
Uden Fare for sit Liv. 


Nej, lad Højre bare fnyse 

Imod os og vort Princip, 

Det har sagtens Grund at gyse, 
Som paa Folke-Dom gav Slip. 

Vi har komisk Analyse 

Ved hver Omgang, som man véd, 
Og med Hvidleg til Gemyse 
Glider al Ting herlig ned! 


Paa Fiskeri. 


Paa Poli"ikens Glatis igjen Som holder et vaagent Øje med Vaagen 
Man øjner en Skare af Fiskermænd, Og vaager og meder med Lempe og List. 


— Det kunde dog være, der kom til sidst 
En Taburet til at hænge paa Krogen. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris & Kr. Kv 
(Låse Nummere 18 Øre.) 

alle Kgl: Postkontorer 
Bladets 


artalet. 
Abonnement modtages paa 


og Brevsamlingssteder, samti paa 
Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? SO, Stuen. 
: 2 Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Jrykt ag udgivet af C. Simonsen Kjøbenhavn. 


mm 


"1881. Torsdagen den 10. Marts. Nr. 10. 


Ingen Kunst. 


1 RUE 
"SN VREN 


— Se, Moder! Det er jo slet ikke saa svært at løbe paa Skøjter: 


naar man er træt paa det 
ene Ben, saa løber man bare paa det andet. 


da man har set saa højst vidunderlige 

Og mærkelige Sager paa vor Jord, 

At mangen Tvivler nødes til at sige: 

«Jeg ta'er Fornuften fangen her og tror!» 
Saa vel i Republik som Kongerige 

Af Underfuldskab kan man finde Spor, 

Fra Niagaras Fald, det altid plaskende, 

Til CHRESTENS Fald, det altid overraskende. 


Dog Danmarks Folketing, som Aaret rundt 

Os lærer mangt et Fænomen at kjende, 

Til hvilket man skal have meget ondt 

At finde Magen — selv ved Verdens Ende, 
Har atter vidst udi sin jevne Dont 

Ved et Mirakel Publikum at blænde: 

Et Udvalg, som ved fuldført Arbejd skilte sig, 
Ej nogen Sjæl som muligt forestilte sig. 


Forfærdet blev med Grund herover HøruP 
Ved Synet af slig usædvanlig Frugt; 

Lig FARAO, den Gang de magre Kør op 

Af Nilen steg og fik de fede slugt, 

Og som ved Dybbøl-Banke MICHAEL GJØRUP 
Til Dækning sine Kræfter flinkt fik brugt. 

— «Et Udvalg, der bestiller noget, medens 
Vi drive, skabe vil et slemt Præcedens !» 


Det var den militære Straffelov, 

Der en Behandling fik saa højst fornøjelig, 

At den blev Busk og HØRUP ufordøjelig. 

At Sagen blidt og rolig ej hensov, 

En Vinding var, som BERG fandt altfor flov, 
Og imod Bøjen var han rent ubøjelig, 

Den er en bitter Haan, saa vidt han skjønner, 
Mod Fædrelandets frie Bondesønner. 


Som en Slags Trøst for BERG det blev erkjendt, 
Skjøndt han Erkjendelsen just ej behøver, 

At Kjældernæse-Kongen har som Røver- 
Og Spøgelse-Historiers Skribent 

Et ganske ualmindeligt Talent ; 

Saa der er bare ét, som os bedrøver, 

At BERG, som sligt betroet Pund har faaet, . 
Ej redder sig en Digtergage paa 'et. 


Afslutning vedtog man, skjøndt Bogøs Drot 
Beholde maatte en af sine Taler! 

Han maatte sukke dybt: «det mangled” blot!» 
Nedbøjet under Bøjestraffens Kvaler. 

Dog Hævnens Tid er nær, vi véd det godt: 
Snart under Valget Kampens Hane galer, 

Og da vil BERG for Vælgerfolkets Øje 

Hin Bøje bruge som en Redningsbøje. 


—ed Glem ikke de smaa Sorte ! pe— 


Cnunt eet liidet Annhang 


Hil 
omm Bunde-=Kriigen. 
Ki 


v blifuer att berette omm 
Sj the flag oc figtninger/ fom 
« MM] bynderne indbørdis huldte/ 
WA ther the ep emot gon-eperne 
ild uitdere vdrette EFvnde. Odd 
// uore bynderne fra: nv aff 
delte vdi fleere Saabe/ uer 
å NEN ISSEESM metb fiin føerere och meth 
jitt fticord eller Parolle. Ther uar Chreften 
Povelføns FallitBerrgs bynder od) the haffde 
till Parolle ,,Jogaelereio bædere!” huorfore the 
od i allieng meth bode grontuigiannere; frie- 
Tendere od) firorte Blaa. MTænd gangne uare od) 
uar theris farrue fuort fom Bled/ menn band 
Boyfens byndevr uore emot thennem buide fom 
"Møens Eride/ enn the haffde hannem gørbro od 
baennem BZlæfenborrig till høuigmænd/ fom 
thennem. till Parolle the Ord: ,Metb Lift o"d 
Tæmpe!”. giffuet baffde: od) thev uore then gam- 
meleYefterGeerts bynder. huis farrue uar brandt- 
guul' od Bajer/ fom uat poe een gang fiin eegen 
bunde-:od) fin eegen føerere od aff lysfegrøn 
Rolør, od) enduidere uar ther hand Tavbers 
bynder! om uore graamelerede od) haffde till 
"Parollez,, meer Bøff!" Oc ingen Erenideffriffuere 
vdi then gangike Uerden har Fynnit forfare aff 
huilden Ørvnd the bleffue binanden faa bedelige 
wden thet/ att hbuad den eene uilde/ thet uilde then - 
annen ep/ od) Fampdommere ued torneringerne 
ut then Riddere od) birdjedommere Rrabbe/ 
od ther førfte løb uar mellem hannem Bopfenn 
od) hannem &gropp/ fordi hand Bopfenn 
haffuendis felff uoren een Ronngens Officier uilde/ 
att Officiers fulde meth Curteosi oc) WÆrbødidbed 
aff then gemeene Wand begegnes/ menn govrop p/ 
uærendes een Gevelift od) hullendes till meth tbe 
Gemeene/ uilde” att Soldatten fylde bære fiin 
hatt fom hand felff uide od thet Fvnde hand 
haffue forfaret hos Tavber/ ett en Gemeen Eand 
ep bære fiin hatt fomm hand felf uil i thet 
mindfte ep poeRingfted bane-&aard. Naenn band 
gøropp begig desvden een trødE-fepl/ huorfore 
hand een trød-ferten aff Bopfenn befomm och 


Jåvonicken 


VS RR SE, 


GS 


75 


fiiolvnde endte thet Løb. Rede thereffter hand 
Jens Boft och hand Søfren Rier po theris 
ftrighingfter aff then jydfte Race ett Dyftlgb/ menn 
hand BofE uærendes Funs een let husfer' buor- 
emoth hand Søfren uar aff thet fuærefte Cavallerie 
bleff aff tfhenne alldeles offuerreeden och fi1o invalide 
att hand ey meere brugelig uar vden fomm Quarteer- 
YWreftere ned thet Berrajte Græsrpytterie. Wren dag 
ny hand Chreften Povelføn felff uillde vdride 
och haffde befteegen fiin uælige Fiepphefte od 
iført fich fitt Danneuirde i Brøft-garnifE ob fitt 
SoldefeperuerEe och fiine Sjiumileftøfler cb fitt 
mvnlær/ bleff hand aff Fampdommeren ftanget vdi 
farten och. motte ftiige aff fiin høye heft och fpænne 
fitt mvnlær aff igæn/ och uar band thervdoffuer 
færdeelis gramm och uideruærtig i hv. Odd uar 
thet cen far præchtig tornering och hand Salle 
predidede offuer Werdens Sorgiængelighetb ocb 
Yinneffens Vtadnemligheth/ och predidede hand 
thereffter Omuennelfe fra the Flare Standpyntter 
uærendis ide for bynder i træeffoe. att ftoe poe/ 
ty the ftoede bædere vdi Pløre och oefejord/ otb 
hand Salle uar den richticbe Mann i Woefen/ 
och theromm Eand fees vdi the gemmele Tørve- 
mofebgeger/ fomm hand felff har fammenføreffuen/ 
att ther har Fons uoren cen Tjerning od 
Salle er hanns Profete. 


Strø Aske paa, Fortovet!" 


Følge et Telegram til Standard, der er bleven forsinket af 

Frost, ytrede Gladstone i Gaar i Underhuset, at en 
Overenskonst med Boerne kan anses for sikker, Boerne -ere 
gaaede ind paa for en Gangs Skyld -godvillig at lade” sig 
slaa af Englænderne og at overlade” disse Transvalpladsen, 
for at deres Vaabenære kan erholde den saa stærkt efterspurgte 
og længe ventede Oprejsning. Til Gjengjæld garanterer Eng- 
land Transvaals Integritet i en ny. revideret Udgave af Lon- 
donerprotokollen, og da Værdien af en såadan Garanti er 


tilstrækkelig bekjendt, kunde Regeringen lykønske Landet AN 


til den ligesaa billige som hæderlige Udgang paa Striden. 


Glem ikke: Fortovet! 


van 


Danmarks Trøst. 


Langt højere Bjerge saa vide paa Jord 
Man har end vor Dyrehavsbakke, 

Men gjerne med Kastrupske Isfjeld i Nord 
Vi tage i Vinter til Takke. 

Vi er ikke skabte til Frostvejr og Blæst, 
Nej Solskin og Teøvejr det huer os bedst! 


Langt større Borgmestre vil gjerne vi tro, 
Kan Fremmende udenlands finde; 

Men Dansken har hjemme, hvor Pakhuse gro 
Ved Stranden som Ehlers?s Kjærminde; 
Og dejligst vi finde paa Gader og Plads 
Snedrivernes Glans i svagt fiimrende Gas. 


Langt højere lennes med Ære og Sold, 
Hvad udenlands Helte udrette; 

Her hjemme, naar Helten i Graven er kold, 
Vi Støtter og Siatuer sætte. 

Og er ogsaa Støtten kun hugget af Stein, 
Paa Jacobsen sKunstsans den er dog et Tegn! 


Langt klogere Folk er der sagtens om Land 
End her mellem Bælter og Sunde. 

Men Erslev og Heymann de er dog i Stand 
Til Stjernernes Gang at udgrunde; 

Og fandt de ej Vejen til Nordpolens Sne, 
Saa fandt de dog Vejen til Hofeirklens The. 


Langt højere, ædlere, finere Sprog 

Skal findes paa Fremmedes Tunge; 

Om Folkelighed og om Hjerte-Lav dog 
Kan Degne i Dannemark sjunge. 

Og lignet det Kandervælsk end paa et Haar, 
De «Vakte» dog dejlig hinanden forstaar. 


Langt mere af Malmen, saa hvid og saa red 
Fik andre i Bjærg og i Bytte; 

; Hos Dansken dog findes det daglige Bred, 
Selv stundom i Embedsmands Hytte. 
Og har ej Gedalia drevet det vidt, 
Saa har vidog Tietgen, og han har Kredit!" 


—2å Strø Aske påa de smaa Sorte De— 


Kulsort. 


Red. har modtaget Følgende: » 


; ÆN.. Ærbødigste Hr. Redaktør! 


(Rsdan a& Frosten i Aar jo har været saa kold i 
Vinter, at Kulden har været meget generende 
for Fattigfolk, som ikke kunde ligge i Kakkel- 
ovnen formedelst Arbejdsløsheden, som de ikke 
har havt Fortjeneste af, derfor vil jeg spørge 
Dem, hwvordanne det hænger sammen med denne Brænd- 
selsuddeling, og om det er sandt, at Marineministeren 
har givet en enkelt Familie 4000 Tønder Kul, som den 
go umulig kan have Brug for uden at handle med Kullene, 
som ingen ordenlige Folk gjør i disse Tider. Jeg kunde 
nok have Lyst til at kigge lidt bag Kullisserne her. Kul- 
grossererne siger, at Kulmarkedet er flovt og Kultorvet 
iomt; men saa skal man ikke lyse saadan en eneste Fa- 
milie i Kul og Kjøn, og det er da vel heller aldrig Til- 
fældet, at den af Marinemirnisteren har faaet Ud- 
nævnelse til at kalde sig IT. P. Kulsuhr & Søn? Jeg 
siger bare, at det er meget pænt af Kjøbenhavns God- 
gjørenhed paa Børsen at tegne Bidrag paa 100 Kroner, 
men hwad kan de Kultegninger nytte til, naar det Alt- 
sammen gaar i én Kulpose? 

Deres forbundne 

Kulsvier. 


Glem ikke at strø Aske paa de smaa Sortes Fortov! 


— Hvad, gaar De ogsaa paa Kontoret om Eftermiddagen? 
— Ja, for jeg skal sige Dem, det hænder aller snarest, at man savnes, naar man ikke er der. 
— Det har De i Grunden Ret i; og paa den anden Side savnes man aldrig, naar man er der. 


ler 


— Hvad er det egenlig, Deres Søster fejler? 
— Det er Betændelse i Blindtarmen. 
— Ork, ja, den Stakkel! hun har jo heller aldrig set godt. 


Husraad. 


Motto: — Hvordan skal jeg dog hindre de Satans Gade- 
drenge i atkrybe over Plankeværket ind i min Have? 
— Eug et Hul i det forneden! 
(Gammel Historie.) 


Og har De læst det nye Skrift 
Af denne C. v. Haller, 
Som af en let forklarlig Drift 
Vor Forsvarssag anfalder! 
Paaskrevet faar vi her og læst, 
Og vi kan være glade, 
At Avtor har i Bogen blæst 
For os til Retirade, 
For imod Tysken ingen kan sig staa! 
— Er det dog ikke mærkeligt, hvad Folk kan hitte paa 


Han siger godt, men ikke kort, 

At Danmark er for lille, 

Vi kan ej gjenne Tysken bort, 

Endskjønt vi gjerne vilde. 

Til Jylland, naar vi Krigen har, 

Vi sige strax Farvel kan, 

Til-Frokost Fyn «der Greise» tar, 

Til Middag hele Sjælland; 
Saltholm, kanske, han laåa'er os naadigst faa, 
Thi det er uberegneligt, hvad han kan hitte paa. 


NIELS LYHNE. 


(3, Oplag. Punch's Forlag). 
I. 


Hun havde Blidernes sanselige Trækninger om Mun- 
den; naar den bevægede sig, da udkom: ved første Træk- 
ning et svagt Smil, der ved sidste Trækning blev en stor 
Gevinst af solglinsende Guldsmil. Jeg fortæller om hende, 
som hun var i Syttenaarsalderen; et Par Aar senere var 
hun i Nittenaarsalderen, to Aar senere i Enogtyveaars- 
alderen og såa fremdeles. Hun hed Bartholine, og saa fik 
hun en Bejlier. Det var unge Lyhne, en Sen af den- gamle 
Lyhne, der igjen nedstammede fra de gamle Lyhner. Det 
var brede Skikkelser med smalle Øjne; deres Pander var 
blevne skaldede i Haarkrige, — Næsen var for tung, Skjæg- 
get for let, og Munden var tidt for fuld. 

Saaledes var den unge Byhne. . 

At han og Bartholine blev forelskede i hinanden, er 
en Selvfelge. Saa blev de gifte og fik en Sen; det var 
en Dreng, og kam kaldte de Niels. 

EL: 


THlan havde Lyhnernes blide Væsen og Blidernes ly- 
nende Øjne; og i vildende Skiften og drømmende Tonedis 
gik de første Barndomsdage. 

ILI. 


Nieis og Præstens Frithjof havde leget ved Stranden, 


Men Haller nu den Krigslist har 
Undfanget i sit Ho'de, 
At det er bedst, vi Tysken la'er 
Os tage med det gode; 
Saa kan vi dog i Ro og Fred 
Faa hele Sagen klaret 
Og Krig og slig Vidtleftighed 
Ved Transaktionen sparet. 
Slig Pagt med Tyskland tør han foreslaa! 
— Jo, det er ganske mærkeligt, hvad Folk kan hitte paa! 


Et yndigt Fremtidsperspektiv 
For Folket han forjætter ; 
Et «sittlich», fromt, germanisk Liv 

Os hver en Byrde letter, 

Saa der bli”er ingen Ting i Vej'n 

Med vore brave Jenser, 

Naar de skal synge: « Wacht am Rhein!» 

Ved Tysklands vestre Grænser. 

0, dumme Dånen, Sligt I ej forsmaa! 

Thi det er ikke hver Dag, saadant Raad man hitter paa! 


Som Tak for Raadet skal vi blot 
Et andet her notere, 
Som -muligvis er nok saa godt, 
Om man det vil probere. 
Det høres ej i Tingets Sal 
Og heller ej paa Kroerne, 
Men man kan drage til Transvaal 
Og lære det af Boerne: 
Naar man for Land og Fane ret vil slaa, 
Kan slig «Strateg» ej vide, hvad et Folk kan finde paa. 


Og glem ikke Dampskibet ! 


ganske som Fantasterne gjøre det. En ded lille Fisk i 
en Muslingskal var den dede Marie Grubbe, og selv var 
de den gemene Mairos, der sad sørgende hos. 

Men nu var det forbi. 

Niels var tolv Aar og gik i sit trettende, saa det stod 
efter. — Saa viste der sig tvende nye Ansigter med til- 
hørende fire Øjne, Arme, Ben osv. paa Lenborggaard. Eje- 
ren af den ene Halvdel af disse Gjenstande var den ny 
Huslærer; Ejeren af den anden, og skjønneste, Halvdel var 
Edele Lyhne.  Huslæreren, Hr. Bigum, var en duknakket 
Theolog paa Dørtrinet ind. til Fyrgetyverne. Hans Fod 
var lille, hans Tær mindre, hans lille Taa mindst; hans 
Ben var kort og godt, Udseendet forarmet. — Edele Lyhne, 
kjødslig Sester til Niels' Fader, var svagelig og kom fra 
Kjøbenhavn ud paa Landet for at blive rask paa det. 

Hun var højbenet. 

Hendes Haar var tungt af Skovuld, det var lyst med 
det rødlige Skjær, der er over en blond Sommerpære, naar 
den modnes. Paa Panden tegnede Brynene sig selv uden 
Linier og Lineal. Ryggen gik ud og ind som Vimmel!- 
skaftet; hun dansede hyppig, og Barmen var yppig. Hun 
kjedede sig paa Landet. De vidste Intet og talte saa ræd- 
somt; ja, de kunde ikke en Gang sige Kjebenhavn paa den 
rigtige Maade, saa det blev det rigtige Kjebenhavn med 
K., denne de haabløse Slægters By, der strækker sig fra 
Lysets Kjælder og Schubothes Boghandel paa den ene Side 
til Morgengnavets og Dassavisens Cantorer paa den anden. 


Theaterkatiten spinder: 


Der har vi det! Naar 
Katten er ude osv., som 
Ordsproget siger. I Ons- 
dags Aftes — vi holdt Fyr- 
aften Allesammen — var jeg 
gaaet til et Mede i Katte- 
foreningen » Harmonien». Der 
var nemlig stor Koncert og 
bagefter — Fællesmusespisning 
for Medlemmer med Damer og Killinger. Jeg er ganske 
vist beskeden af Naturen, men Herre Gud! naar man bliver 
strøget efter Haarene, saa knurrer man. . Ellers maatte 
man jo være mere end en Kat! Og jeg blev feteret. 
Der var ikke en Hankat, som ikke trykkede min Pote, ikke 
en lille Mis, uden hun smiskede til mig. Det er, fordi 
jeg er ved Theatret. Man bliver beundret, gjort Væsen af 
— naa enfin! — hvorfor skulde man saa ikke tage den 
Smule Flede, Livet giver En. Den daglige Mælk. kan 
være sur nok. Det kan nok være, jeg var lidt tummelumsk, 
da jeg kommer hjem, men alligevel jeg gjer min Ronde 
omkring i Lokalet for at se, om der skulde være et eller 
andet at gnaske sig i Søvn paa. Saa faar jeg Øje paa 
noget Sort henne ved Fredstrups og Collins Sofa, og da 
jeg skal se.til, opdager jeg, det er min gamle Liv-Rotte, 
som jeg har til at lege med, — den er nemlig altfor sejg 
til at spise. Der sidder, Hunden bide mig, det gamle 
Skind ravret: op paa Bagbenene med Halen strittende saa 
stiv som en Krellepind ud fra sig og stirrer aldeles per- 
plex op i Sofitterne, og virrer en Gang imellem saadan 
lidt med Snuden. Jeg gaar hen til ham. Han bliver 
siddende. — «Peter!« siger jeg — jeg kalder ham nemlig 
Peter. — Han rører sig ikke. Saa giver jeg ham et ven- 
skabeligt lille Dask — uden Klør naturligviis — lige i 
Ryggen og saa sukker - han. — «Hvad er der i Veien, 
gamle Peter? spørger jeg ganske venlig. «Du har da 
ikke forslugt dig paa Repertoirelisten, den Skorpe er der 
ikke meget Forslag i!» — +Aa nej! — nej! siger Peter, 
«det er meget værre end som saa.… — «Men hvad i Kom- 
mandantens Skind og Ben er der da paa Færde?» — «Her 
har været Nogen,« siger Peter. — «Fy Peter,» siger jeg, 
«kan saadan en gammel Rotte som Du sidde her og op- 
hidse din Indbildningskraft med saadan noget romantisk 
Vaas? Man skulde tro, Du aldrig havde gnavet Huller i 
den vilde Jagt oppe paa Loftet eller siddet nede i Kjæl- 
deren og set Dronning Gunild blive sat op gjennem 


Saa var det en Søndag. — 

Niels og Edele var ene paa Gaarden. Han vilde ind 
til Tanten, og han kom der. Hun laa i et Kabinet og 
drømte paa Puf i Zigeunerpigedragt. Hendes Ben vare 
negne til Knæet. Niels saa paa det ene Ben, og det løb 
rundt for ham; han saa paa det andet Ben, og han blev 
blodigred; og idet han saa paa Foden og bemærkede den 
intelligente Samling af fem Tær, gik han fra sine Fem 
af bare Svimmelhed. Saa stænkede hun Rosenessens paa 
hans Trøje, og, med en afvisende Bevægelse, trak hun 
Benene ind under Skjertet; saa vidste han, hvad Klokken 
var slaaet. 

Niels gik. 

Fra den Dag af var Niels forelsket i sin skjenne, 
sanseberusende Tante. Glad var han, at den stænkede 
Sendagstrøje nu blev Mandags-, Tirsdags-, Onsdags-— 
Ogsaavidere-Treje, thi Rosenessensen, Kvintessensen af 
hans Drømme, fulgte ham da alle Vegne og fremmanede 
Billedet af Edeles Ben. For ham handlede fra nu af Bar- 
føds Historie kun om barbenede Prinsesser. 

bd bd 


Lemmen,. eller bavt Fribillet til Svend Dyrings Hus og 
alt det andet Maskinspøgeri.… — «Jamen det er meget 
værre,» sukkede Peter, «der har været Uvedkommende!- 
— «Saa skulde da —! Hvad er det for en Historie? Ud 
med Sproget eller jeg slaar Kleerne i Dig og flaar Dig 
levende, som man trækker Skindet af en Medisterpelse!» 
— Peter jamrede sig, men da jeg havde beroliget ham 
lidt, rykkede han ud med det. Han havde siddet ganske 
rolig og gnavet paa et Sætstykke til Mester Sebalds Have. 
Saa slog Klokken 12, ikke Theaterklokken, mer den rigtige, 
og saa begyndte det at pusle. Pusleriet tog til. Man 
hørte Trin, Stemmer, Fnisen, Latter. Det kom nærmere. 
Henne ved Bagtæppet. En Lygte! En Mand, der bar Lygten. 
— Peter trode først, det var Chefen, der som en Nutids- 
Diogenes søgte et Menneske. Der kommer saa sjelden Men- 
nesker i Theatret. Men det var ikke Kammerkerren. Var 
det Økonomiforvalteren? Umuligt! Paa denne Tid af Natten 
og med stort Selskab af Civile! De grinte og fniste og pjat- 
tede og befelte og spankulerede om paa den kongelig danske 
Nationalscene som i deres egen Dagligstue. Saa gik 
man ned i Parkettet og legede Publikum, og en Dame le- 
gede Dronning Gunild og kom op af ,en. Lem i Gulvet 
og det var uhyre morsomt, og de raabte Bravo for den 
smukke Stilling, hvori hun stod. "Og Peter havde siddet 
saa stille som en Mus, skjendt han var en Rotte, for 
ikke at forstyrre Selskabet. Men han havde været meget 
indigneret og følt, at blev det ved, saa var Disciplinen til 
Rotterne, og hverken Etatsraaden eller Krohn eller Kom- 
mandanten kunde holde Fanen højt under de Omstændig- 
heder. +Og den Slags Ting var værre end Rottekrudt,» 
sagde Peter. «Her nu Peter,» sagde jeg, «hvis din 
gamle studsørede, graaskimlede Legnhals af en Patent- 
rotte vil sidde her paa det bare Gulv og+. fortælle en 
gammel Theaterkat som mig, at Nogen gaar ” omkring 
her om Natten og gjør Hallej med. Borgermusiken 
og fører Uvedkommende op paa Scenen: og 1a'er dem lege 
Komedie med Opstigning gjennem Lemmén- og plastiske 
Stillinger og den Slags og ikke strax "rækker Poten i 
Veiret og sværger enten ved Logos eller ved Overskous 
Theaterhistorie, at det Hele er den infameste Bagvaskelse, 
opspunden af den laveste Pøbel for at spolere højere Ved- 
kommendes gode Navn og Rygte, saa æder jeg Dig, saa 
sejg Du er, med Hud og Haar lige paa Minutten!: — 
Men Peter rystede paa Hovedet. — Saa aad jeg ham 
lige til Halen, og den gjemmer jeg til gamle Jacob Davidsen. 


F=z Men fremfor Alt: Glem ikke de smaa Sorte ! BER 


Bigum elskede Edele med Lidenskabens attraasvangre 
Gjæring. Han vilde fri, men havde Skræk for Udfaldet. 
Dog tabte han ikke Modet. 

I Skræk forskrækkes der Ingen! 

Saa sad hun en Septembereftermiddag udenfor Have- 
stuen. Vild Vin slynged sig tamt og tam Vin slynged 
sig vildt opad Muren. — Gjennem et tæt Buskads, fuldt 
af Støv og Hængeaske, sived Sollyset ned og danned et 
Lag af Guldstev i Luften og kasted rede Spæt ved røde 
Spæt, en hel Uendelighed af Redspætter. Alt lyste i her- 
lige Farver: purpurblodigt, egebrunt og bøgegrent, lyse- 
gult og mørkeblaat, snehvidt og askegraat, ravgult og rav- 
galt. Saa viste Hr. Bigum sig; i det Samme kom et hef- 
tigt Vindsted, og Edeles Polkaærmer dansede Galloppade 
over de valsede Arme. — Hr. Bigum fik sin Kurv og gik 
bort. 

Niels sad i Vinduet og tænkte vagt, i vildende Drømme. 

x % 


s 
Da Edele ikke kunde leve længer, døde hun. 
»Det var den Første,« sagde Niels Lyhne. 


80 


Soiréen. | É 


VAUTIER 1nvenil. Puncu delineavit 
Et helt Aar trolig de sammen holdt! 
Hvo kunde forud vel sligt bebude? 
Ej Tvedragts Engle har Ufred voldt, 
Thi dem har man viselig stænget ude. 


Jo, her er Gammen 
| At sidde sammen, 
| Hvor Spot og Skammen 
| Staar udenfor. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. | 
(Løse Nummere 18 Ore,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkonterer og Brevsæmnlingssteder, samt paa 


Bladets Kontor Kjébenhavn Gl. Strand N? 5O, Stuen. 


men 


Nr. li. 


jørend 


8) 


Torsdagen den 17. Marts. 
Vel 


1881. 


key 
melige 


det er de mest taknem 


de grimmeste 


FEER 


de 


id 


Damer 


— Ja jeg danser nu altid med de 


Keiser ALEXANDER Il. 


GY Øg 

BLan løste sit Folk af Trældommens Baand, 
Dets Lænker han sønderbrød. 

Og hvad blev hans Løn? — For Morderhaand 
At finde en skjændig Død. 


Ej skjændig for ham; thi med Højhed og Mod 
For sin Gjerning han kæmped' og faldt, 

Men til Skam for det Folk, som saa slet forstod 
At skjærme hans Liv fremfor alt. 


Til Skjændsel for hele den Flok og den Sag, 
Som ham myrded' med æreløs Kløgt, 
Som har Fejghed til Værge og Snigmord til Flag, 
Og til Skjold kun en Trælleslægts Frygt. 


Med Hæder han faldt, skjønt Niddingers Haand 
Paa Forrædervis fældet ham har, 

Og hans Aand er nu løst fra dens livegne Baand 
Og Martyrkronen, han bar. 


—. Dog nu for Tiden høres ikke Spor 
Af-Foraarssang af Sol- og andre Sorter. 
Sort;ser det ud, endskjønt paa Kul det skorter, 
Og Handelen, som ikke just er stor, 
HI denne Tid er kommen ret i Flor, 
Og banlyst Karneval og al Slags Sport er: 

I Kirken standsed" Orgelet Musiken, 

Og — glæd dig BERG! — man lukkede «Butiken». 


Den kjedsom Vinter gaar sin skjæve Gang, 
Vort Lands Befordringsvæsen til Belærelse; 
Den gjør os Tiden umanerlig lang a 
Og vier hver Pind Brænde til Fortæreise; 

Til aabent Vande spores dybfølt Trang, ; 
Og Solen glimrer mest ved sin Fraværelse; Ti T: 
Man stangen AR paa sen under eee de al ERE 
Og DRACHMANN skriver Sange under Sneen: tk: At. den «Butik», som BERG saa skikket fandt 
: Til Kårnevalplads for hans arme Riddere, 

: Slap før at blive lukkét indtil videre. 


Thi vi har Landesorg i disse Dage. 
i Ja, det er landesørgeligt, men sandt, 
"Og: skjønt vort Folketing har gjort os vant 


Ja, denne Vinter er saa haard og slem, 

At Navnet Fimbulvinter den fortjente; 
Dog heldigvis man fik fra KRABBES Hjem 

Et Varsel om, at Vaaren er i Vente: 

Nys til Behandling Nummer 2 kom frem 
Finanslov-Sagen, og man har in mente, 

At har den naaet det Punkt i Pærevællingen, 
Er det med Driverne saa smaat paa Hældingen. 


a Ved Kaffen. 


Det er et Tegn saa sikkert som Violen, 
Den, man i Marts kun sjælden finde kan: 
Snart har vi Foraar i det ganske Land ; 
Saa smelter Isen, og saa kommer Solen, 
Og al den Virksomhed paa Talerstolen 
I Vinter smelter rent og bli'er til Vand, 
De mange Forslag, sor1 i Tinget vrimlede, 
Til den Tid er for største Delen himlede. 


ET ET" gg 
ål — VE 


Fru Sørensen. , Tak, søde Fru Schrøder, kun en 
lille Sjat endnu, jeg "véd jo nok hvor baade Kaffen og 


Sekorien er dyr i Vinter, og De kan tro, Sørensen har 
været glad ved Isen, for al den Petroleum han havde 
liggende, er gaaet af som varmt Brød til fordoblede 
Priser, og han havde jo ogsaa noget Kul liggende, til 
at tjene paa, saa det kan nok være vi er paa den 
høje Hest for Tiden og er taknemlige baade mod 
Postvæsenet og Havnevæsenet og Berliugske Tidende og 
det logiske Institut, og vi skulde jo havt stort Bal og 
Maskerade hjemme i den Anledning for Petrines Be- 
kjendtskab, eftersom Juliane jo var forhindret paa 
Grund af-Ambrosiuses lille Søster, der arriverede for- 
leden Eftermiddag ligesom vi skulde hen og se Froufrou, 
saa det blev der jo ikke Noget af, og det er for Resten 
et dejligt Barn, søde Fru Schrøder, og vejer 9 På. og 
skal hedde Oda Eva Nora Leonarda Sørensen-Petersen, 
men saa blev der jo ikke Noget af det. Hele formedelst 
Landesorgen, og nu skal vi jo Allesammen gaa i fire 
Uger i Snip, og Sørensen gaar i sort Kjole paa Kon- 
toret og lille Oda Eva Nora Leonarda har faaet Flor 
om sin Patteflaske, saa mere kan man da ikke gjøre, 
og det er jo desuden kun fordi man naturligvis gjerne 
vil følge lidt med, saa jeg kan saa godt forstaa, at De 
kjære Fru Schrøder, der ikke kommer mange Steder og 
ikke bryder Dem om at være paa Moden og saa des- 
"uden i saa mange Aar har siddet Enke i Sort efter 
salig Schrøder ikke har Lyst til at pille den Smule 
blaa Baand af Deres Kappe af den Grund, og kjedeligt 
var det for Resten, fordi vi skulde lige den næste Aften 
have været hen at se Kludesamleren i Paris og rigtig 
nok skal der ikke være synderligt Liv i Kludene, men 
desto mere Bevægelse og hjertegribende Scener, baade 
med Taarer og Forbrydelser, saa det kan da ikke 
være det bare Kludreri, og tænk sikken et Held, det 
- ikke kom lige den Aften, da han havde Beneficien, for 
saa havde det da været Kollings Ruin, om han havde 
skullet give Pengene tilbage, saadan som Cirkus Wulff, 
og det har vi heller ikke faaet at se, men jeg kan tænke 
mig, at Wulff er vist en udmærket Klovn og man siger 
ogsaa, at han nu har lavet «En fattig ung Mands 
Eventyr» om til en Pantomime derude og den skal blive 
meget pragtfuld og ender med Pjaltenborgs Brand, og 
det var da godt, at Forbudet blev hævet, for . ellers 
maatte vi vist til at have givet de stakkels Skuespillere, 
som gik og ingen Fø fik fri Middagsbespisning en 


, Gang om Ugen ligesom Friskolebørnene ude i Køkkenet,. - 


og Sørensen vilde have mig til at tage et Par, men 
det frabad jeg mig rigtig nok, og saa kommer de i 
Stedet for en Gang om Ugen nede i Butikken og faar 
for to Øre Svedsker gratis af Skuffen, og det holder 
de saamæn meget mere af, og nu har Petrine slaaet 
sig paa Haandgjerningsarbejde og var oppe til Mødet 
forleden og haanede Holbech, for hvad forstaar saadan 
et Mandfolk sig paa Filetguipyre eller fransk Broderi og 
nu kommer jeg vist til at sige Farvel, søde Fru. 
Schrøder, og skulde De alligevel synes, at De hellere 
vilde gaa med lidt sørgeligt paa Hovedet, kan De bare 
sende Deres Pige hen til os, for jeg tror nok, vi har 
baade lidt Krepflor og nogle Rester af Spejlflor liggende. 
Farvel og Tak for Kaffe. 


Daraussen fra. 


Uagtet vi have en Anelse om, at nedenstaaende Korre- 
spondance fra BERLIN ved en Fejltagelse er adresseret til 
PUNCH i Stedet for til MOKGENGAVET, ville vi dog vise vor 
Glæde over en saa værdifuld Medarbejder ved at optage 
den. z Berlin, 12. Marts 1881. 

Med stor Sorg har det loyale tyske Folk modtaget 
Efterretningen om Eders Æmkedronnings Død, en Person, 
vi med saa meget større Ret amnektere, som vi nylig 
vaa det mest glimrende have Sejret Formælingen med 
hendes Niece, om hvem baade de preussiske Kronjurister 
og de danske Jurister — ogsaa de med den lille Præli- 
minærexamen — have erklæret, at hun har lige saa fuld- 
gyldigt Krav paa Danmarks Throne, som paa Schleswig- 
Holsteins. Det er os en opløjtende Trøst at se, at ogsad 
det danske Folk fælder Taarer ved den Højsaliges Baare, 
og vi finde os i, at man med sædvanlig Underfundighed 
Jorklarer dette af hendes Elskelighed, Godgjørenhed og 
Fromhed, Egenskaber, som Enhver døg véd, ere aldeles 
ligegyldige paa Thronen; vor Næse er fin nok til at sc, at 
den egenlige Grund til Sorgen er de Nationallibe rales 
Samvittighedsnag over, at de have skilt hende ved de Her- 
tugdømmer, der med Rette tilkom hende som preussisk 

'asal;. Heldigvis ere sundere Anskuelser nu komne til 
Orde, og vi vente hver Dag her i Berlin et Gesandtskal 
bestaaende af v, Haller, Hø rupog Larsen for at afsluite 
det sad længe ventede. of- og defensive Forbund, der vil 
sætte Freussen i Stand til at udøse sine Velgjerninger 
øver Danmark. ; 

Den ste af dem bliver Kjøbenhavns Befæst- 
ning, som Estrup ingen Vegne kan komme med, Fordi 
han ikke vil paalægge Skut. Bismarck nærer slet ikke 
denne Betænkelighed; han vil med Fornøjelse paalægge 
Danmark alle de Skatter, som eders patriotiske Venstre 
kan ønske sig, for at kunne Jorvandle Kjøbenhavn til en 
Fæstning af første Rang og Hovedstation for dentyske Flaade. 

2... G. Brandes vil blive ansat ved Universitetet 
og designeret.til Rector magnificus perpetuusqve. 

3. Der vil findes en Plads til Carstens Statue. 
Det nationalliberale Partis utilbørlige Overvurdering af 
Thorvaldsen er Sorbi; hans Plads er, hvor han. selv 
har stillet sig, ved Haabets Fødder; men over Haabet 
throner Nordens Michel Angelo, Asmus Ca rstens! 
Thorvaldsens Museum skal for Fremtiden være- et Carstens- 
Museum. Medens man nu maa tygge Drøv og se de 
samme Figurer baade i Marmor og 1 Gibs, skulle for 
Fremtiden alle Gibserne ned i Kjælderen, og Carstens" 
Tegninger, som nu ligge indeklemte i Mapperne, skulle 
brede sig i deres svulmende Fylde paa første Sal. Men 
Steins udmærkede Statue skal have sin Plads paa Toppen 
af Bygningen. Den skal afløse , Victoria”, og de 4 vælige 
Heste, som trække hendes Vogn, skulle i denne Anledning 
JForøges til 8. 

4. Eders store Mænd skulle komme til deres Ret 
og Hæder, medens I nu ikke drive det videre end til at 
sætte deres Hoveder paa Stage paa Frue Plads. Her i 
Berlin indsamles allerede til kolossale Broncestatuer af to 
af Eders og snart vore fortjente Medborgere, de Hr. 
v. Haller og Lorentz Frost. De skulle opstilles foran 
Sejrsmonumentet i Thiergarten, og Indskrifterne skulle 
melde, at de have fuldendt, hvad Seirherrerne ved Dybbøl 
begyndte. Paa den førstes Fodstykke anbringes i Belief: 
Bismarck, som falder v. Haller om Halsen, og Moltke, 
som ærbødig tager Hatten af for ham. Frost er Jrem- 
stillet i ædel Simpelhed med en vajende Standard, 
der bærer den gyldne Indskrift: toujours fidéle. 

Lykkelige Danmark! Var jeg ikke Berliner, vilde 
jeg være Dansk. 


Det var en anden Sag. 


— Hvad Fanden i Djævelens Skind og Ben er det dog for et Helvedes Spektakel, Du gjør, 
din Satans Dreng? Du har jo trukket mig Klokkestrengen itu! 
— Ja undskyld Herre; men — men — men jeg trode inte, der var Nogen hjemme! 


da jeg gik herhen? — — — Aa det 


85 
Distraktion. 


a, hvad Pokker var det nu, jeg havde under Armen, 
, det var kun Petersen, jeg gik med. 


makker AMR 


— Hvad er det, Du staar og søget efter? 


=zå 
er sgu ogsaa sandt 


86 


Sørge-Serenade. 


Hytten er lukket, Scenen er stille,” 
Gassen ej glimter bag Lampernes Glar, 
Taarer! mens let over Kinden I trille, 
Gjerne vi. vilde 
Synge og spille, 
Kronerne til vores Kasser det bar. 


En velbetænkt Betænkning. 


Og stiller sig sans géne frem for Alles 

Kritik saavel i Rigsdagssalen som 

Paa Kaffehuse, hvor det nu kan faldes. 
- Enhver omtrent sig faler i sin Visdom 

Forpligtet til at fælde en præcis Dom. 


I fire Maaneder vi vented' støt, 

Paa, hvad der vel omsider vilde komme ; 
Nu endelig er Ventetiden omme, 

Og man trakterer os med Surt og Sødt. 
Se, fire Slags Partier har vi medt, 

Men det var ej tilstrækkeligt for Somme, 
Og derfor se vi en just ikke splinter- 
ny Mikrokosm': Solopartiet Winther. 


I fire Maaneder forgjæves gloede 

Man efter Frugten af en langstrakt Flid. 
Der var et Øjeblik, man næsten troede. 
Paa. Grund af denne strenge Vintertid, 
At disse femten Færgemænd, som roede 
Hin Baad, vi ventede, nu laa i Strid 
Med Elementerne, om ej ved Sproge, 
Saa muligvis med Elementet Boge. 


De fire Maaneder var nu til Ende, 

Saa fik vi det imedesete Værk: 

Det var just ingen Tømmerstabel stærk: 
Nej, nærmere en Bunke Pindebrænde. 

At ikke man har raset som Bersærk 

Imod det Forelagte, vi bekjende : 

Det Nye, som hin Statens Ober-Kæmner 
Har vist os, er kun nogle «Samraadsæmner», 


Thi man har plejet Raad om Terpentin 

Og om Petroleum og Fribilletter 

Til Rigsdagsmænd og lukket Vogn til Svin 

Og Stude i de kolde Vinternætter, 

Om Jernvejsfart med Flynder, Torsk og Spætter 
Og andre Smaating — muligvis for Grin? — 
Thi at man i det Meste af et Halvaar 
Forhandler sligt, kan næppe være Alvor. 


For Resten er, saa vidt som vi har set det, 
Nok Animositeten lige stor 

Mod Dannelsen og Universitetet 

I Aar, som den har været det i Fjor. 
Theatret har man ogsaa paa Tapetet: 

Der hjælper ikke nogen Kjæremo'er! 

Der spares skal! Dog ikke i Parketterne 

I Retningen af Rigsdagsfribilletterne. 


For øvrigt i det Hele og det Store 

Kan det vel ingenlunde nægtes, at 
Forsonligheden kommer pænt til Orde: 
Man har ej villet tage rigtig fat. 

Man Valgtribunens Nærhed let kan spore; 
Det er, som om den har Sordine sat 

Paa alle disse «Føorste-Fivelinerv, 

Der skal til G rams om Vælger-Appelsiner. 


—————————— 
Hvad der laa:om Smørret. 


” Mogensen frøs 3 Grader 
". Celsius… — Hans Næse var 
ganske -violblaa, og Marts- 
solen havde kun formaaet at 
fremkalde en ganske lille 
klar Draabe, der randt stille 
blinkende ned ad Næsetippen 
"som Tagdryp fra en Istap 
Med valne Hænder greb han 
ned i den sidste Otting jydske 
medens hans blege Læber fremmumlede 


Herregaardssmer, 
en kuldegysende Forbandeise over Isen, i hvis kolde Favn- 
tag den dyrebare Ladning holdtes isbunden i den for sin, 
Isfrihed saa hejt og lydelig ånbefalede Grenaa-Havn. 


Mange vare de Kroner og Ører, 
Olding fordrede i Tribut af Punch's heldigvis nogenlunde 
velforsynede Lommer, og da de blanke Mønter rullede 
hen ad den fedtglinsende Disk for at lægge sig fredelig 
til Hvile op ad en Petroleumsdunk, flej den Tanke gjen- 
nem Punch's ædeltænkende Sjæl: «Hvad mon Embeds- 
mændene smøre paa deres Bred?» Men Punch er for prak- 


som denne hæderværdige 


tisk en Mand til at gruble over saadanne uleselige Gaader 
og Rebus, og idet han som en foreløbig Trest erindrede 
sig, at diese stakkels Medskabninger jo i saa lang Tid ere 
bleven smurte om Munden med folkelige '[alemaader, at de 
vel i nogen Tid kunne undvære yderligere Smeørelse, greb 
han det indpakkede Smer, og anbefalende Mogensen, 
hvis hans Beholdning skulde slippe op, at henvende sig til 
den kongelige Opera om en frisk Forsyning, ilede han 
hjem med sit Bytte for at studere det interessante Manu- 
skript, som Mogensen med vanlig Delikatesse — thi Mo- 
gensen handler stadig med Delikatesser — havde over- 
ladt. ham. 


Smørpapiret indeholdt Følgende : 
å 


mon amt et compagnon de partie 


Le Gowrmand Jeppe Jochumsen 


((g 
Ludserød. 

Salut et fraternité! Comment vous portez vous? Je 
suis tongurs votre fidéle Exroi et Eæfesseur des garcons 
de village. Mais je ne suis pas plus le rustigue comme 
audtrefois. . Je suis maintenant internationalisé et européisé 
grace a mon che" Eeduard, mon amie damné!, qui m'a 
donné des lecons dans la democratisme et rudicalisme 
internationale et rouge de sang. Åh guel homme!  Rien 
west sacré pour un tel sapeur, et vous ne saurez pas 
divimer comme ilpeutjurer. Il jure et ilsacre var tous les 
choses dans cette monde et dans Vautre. Il est ma foi. le plus 
grand Juriste, que Fai connu. Il a bien soutenu nous 
autres radicaur dans notre grande bataille aves ces mépri- 
sables modérateurs. Leur chef, Monsieur Paix de Fils 
de Boyeau?, a composé une loi terrible, dans laqwelle les 
pawvres soldats, vrais fils de peuple, sont mis dans le 
.boyeau, qui est une sorte de båton de bailler?. Quelle 
horrewr! Jai voulu prendre parole contre ces infames 
Bojards, mais Monsieur Crabe! m'a arreté. Ok ce Crabe! 
Il ne.sera jamais plus admis dans la vraie Gauche. TI 
se peu mordre dans les yeux apres cela”. Ti west pas 
assez gauche, Et moi je mai pas eté permis de user de 
mon cuir de bouche? redoutable. Téæte bleu! Ce miserable 
Zahle, qui autrefois a tourné autour de moi comme une 
planetoide avtour d'un soleil s'est emancipé aussi, et il 
croit, Estrup m'emporte! qwil peut errer comme une 
cométe sans queue et faire des cabrioles et des saltomor- 
tales sur son propre main”.  Mais il retombera plat. 
Ah Monsieur Jeppe Jochumsen! Qwest ce gw'est la radica- 

lisme vraie? Rien! Que doit elle étre? Tout! 

N'est ce pas? 

votre 

Chretien Montagne. 


7 fvorne Ven. % Frede Bøjejen.  ” Gabeftok, + Krabbe, 
> Bide fig i Øjnene, " Mundlæder. 7 paa egen Haand. 


eee 


er kan man se, man. skal slet ikke tro 

Alt, hvad von Bismarck siger. 
Nylig han så'e «der er Fréd og Ro 
Rundt om i Alverdens Riger, 
Og man kan derpaa trygt sætte Lid, 
Sikret den er for langsommélig Tid.» 
— Ak, slig en Avtoritet til Trods: 

Man rives og slaas. : 


Hist i Transvaal, hvor John Bull faar Kanel, 
Sværdet en Stund man kaster; . 
Britten for Tiden sin Hud gjer hel 
Med sit engelske Hefteplaster. 
Omslag maa lægges paa hans Theori: 
Frihandelsdremmen er der nok forbi, 
Thi kun «Beskyttelse indført han faar. 
— Puh! den er haard; 


Bellona er +underswos engagert, 

Til Trods for det tropiske Klima: 

Chilis Arme har nys aunektert 

Guanoens Hovedstad Lima. : 

Russerne bidrage ogsaa en Skjærv …. 

Til Krigslarmen og rykker frem mod Merv; 

Og daglig paa Sværdet man slaar i Athen! 
Jo, den er ren! 


” I Nordens Athen dog værre end alt 


Tvedragtens Lue brænder: 

Carstensen nylig har Secher kaldt 

Legner og Æreskjænder! 

Des Aarsag i Pappenheimernes Lejr 

Er Løsenet blevet: Død eller Sejr! 

Hinanden de slaar under retslig Appel 
Moralsk ibjel. 


Selv »pædagogisk Forenings Fred 

Truedes nylig af Fejde; 

Nær var der kommet Haandgribelighed 

Over dens Haandarbejde: 

Om Strikketøj udi Holbechs Hus 

Talte en Frøken, kanske lidt konfus. 

— Åk, blot Diskussionen en Lapmark ej bli'er 
For Lapperier. 


Nej, man kan se, man skal dog ikke tre 

Alt, hvad von Bismarck fortæller: 

Berg ta'er ej Bøeje-Straffen med Ro, 

Hørup og Busk ikke helier, 

Selv fra en fredelig Kommités 

Arbejd til Deling af Ste Kreds 

Klinger der Toner bag Udvalgets Mur 
Som af en «Lur+. 


Dyrtidstillægget. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkoniorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjébenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind'tl Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgr 


ci af €. Smaonsen Kåbenhavn. 


dagen 


den 24, Marts. 


El 


Mod Daggry. 


(Ved ALEXANDER HIS Tronbestigelse.) 


Naar Natten med sit sorte Sørgeflor 
Har lagt sig kold og stilie over Landene, 
Naar Sorgen sidder, alvorsfuld og stor, 


Og maner gamle Minder frem af Jord 
Og Dødens Engel svæver over Vandene, 


Da løfter Længslen sig af Nattens Blund 
Og flagrer over Havet ud fra Kysten. 
Mens Fuglen tier i den tavse Lund 

Og Ordet slumred' ind paa Folkets Mund, 
Gaar Tanken drømmende sin Vej mod Østen. 


Punch havde - begaaet- den 
52 samme Fejl, som” den kjeben- 
håvniske” Handelsstand efter In- 
denrigsminister - Skeels Mening 
har gjort sig skyldig i. Han 
havde ikkeforsynet sig tilstrække- 
sillig . med Petroleum.  Forgjæves 
a skruede »han Eampen i Vejret 
den ene Gang efter den anden. 


rødlig og osede, til sidst slukkedes den. En knugende 
Desighed overfaldt Punch. Det: laa som en Blyvægt paa 
hans Pande og paa hans Øjelaag. - Hån maatte lukke dem 
til. Saa blev det paa en Gang lyst.i-Værelset, men ikke 
Lampelys, rigtig straalende Sollys,. der skinnede paa hvid- 
kalkede Vægge og paa et blækbesmurt Katheder. Og paa 
Kathederet stod Punch, dog ikke”i sin sædvanlige brogede 
og særdeles klædelige Dragt, men i en afslidt sort Kjole, 
hvidt Halsbind, stive Flipper og Briller paa Næsen. I 
Haanden holdt hån et mægtigt Birkeris. «Herre Guds, 
tænkte Punch, «tempora mutantur. I gamle Dage afbildede 
jeg altid Chresten Berg paa den Maade. Den Gang var 
han Skolemesteren og svang Tugtens Ris, hvorimod nu —« 


— == Vægen kullede, Flammen blev ” 


Fra Østen stiger Morgenrøden frem 
Og bringer nyfødt Liv til Jordens Dale. 
I Østerleden Solen har sit Hjem, 

Der stiger den i gyldent Purpurbræm 
Og vækker Folkets Kraft, som laa i Dvale. 


Vi spejdede mod Vest, da blodig rød 
Bag DyssøzL-Banke Solen gik til Hvile, 
Men gjennem Egennyttens Taager brød 


Kun haabløs Nat og Undergang og Død 
Og slukked” Aftensolens Flammepile. 


Nu stirrer vi mod Østens fjerne Strand 
Og venter tavs, til Nattens Tid er omme. 
Et nyfødt Haab bag Horisontens Rand 
Er tændt i Morgenrødens unge Land. 

Fra Øst som Lys og Sol maa Frelse komme. 


Og skjønt endnu er skjult hin lyse Dag 
Bag Dødens Gru, som hviler over Landene, 
Dog gjennem Nattens dybe Aandedrag 
Vi hører alt de første Vingeslag 

Af Haabets Aand, som svæver over Vandene. 


——Qos—— 


Ja ganske rigtig, der sad jo Chresten Berg nede paa 
Fuxepladsen og svedte over den franske Grammatik. Han 
blev øjeblikkelig kaldt op .og hørt i de uregelmæssige 
Verber, men klarede sig daarlig, fik 7g? og skulde sidde 
to Timer over. Da han gik ned, hørte Punch ham sige: 
vat det brød han sig ikke om, han var vant til at sidde 
hele to Maaneder over med, Finansloven« — Anmærkning 
for Dovenskab og Uartighed. — 

Saa kom lille Eeduard, - Han fik Ned i Religion og 

.Mdlg. i Opførsel. ” : 
— - Da.han skulde hen i.Skammekrogen pegede Holstein 
Blæsenborg. Fingre ad -ham og raabte Æh-Bæh! Til Straf 
blev han selv kaldt op -til- Kathedret og trukket dygtig i 
Ørene. Søde z: 

Derefter kom lille Erslev og lille Heymann op og 
vilde endelig heres i Geografi, helst noget om Nordpolen 
og om det Land Gosen: " Erslev var meget flink og fik 
MgX, men Heymann kunde ikke rigtig klare sig, skjent 
han havde givet Erslev Lefte om to Dusin forselvede 
Messingknapper og Lov til at bide i en Graapære, hvis 
han vilde suflere ham. Men Punch lugtede Lunten og 
sendte Erslev tilbage paa sin Plads for at læse over paa 
sin Botanik og Astronomi, som han sidste Gang havde 
kunnet såa daarlig. Saa gik lille Heymann i staa og 
kunde slet ikke klare for sig. Han vidste slet ikke andet om 


Polen end, at han havde en stor Familie derog var usige- 
lig gedgjørendes. Saa skjændte Punch paa ham og vilde 
til at skrive ham en Anmærkning, men herover blev den 
lille Heymann aldeles fortvivlet og tiibed Punch, at han 
vilde give ham saa mange Penger, det skulde være, naar 
han blot maatte slippe. 

«Naa det manglede bare,» sagde Punch, og saa buk- 
kede han begge Ender sammen paa lille Heymann og 
dekorerede hans Bagbygning med nogle Extraforsiringer. 

Medens dette foregik, var der udbrudt et skrækkeligt 
Spektakel.  Fuxen og Vicefuxen sloges. Punch nærmede 
sig med Riset, men da han saa, at det var Carstensen og 
Secher, der =mulede» hinanden, sagde han som hin store 
Sultan: «Allah er stor, enten Svinet æder Hunden, eller 
Hunden æder Svinet!s hvorpaa han befalede at sætte dem 
begge udenfor Døren. Det hjalp, og da der igjen blev 
Rolighed i Klassen, oplæste Punch de Karakterer, der 
var blevne givne i Dagens Løb. Drachmann. fik mg? 
for Versifikation og Slet? for Logik, hvorimod Gjellerup 
fik Slet i begge Déle. Herman Bang fik -Målg. i dansk 
Stil, og Dassavisen fik Tg.x. Derimod fik Tietgen Ug. i 
Rentesregning og C. v. Haller Ug.X i Tysk, hvorover 
Frosi blev misundelig og sagde, at Punch var hestukken 
af det nationalliberale Parti. Medens Punch foreholdt 
ham, at dette stred imod Skolens Discipiin, og truede 
med at sætte ham i Bøjen for Opsætsighed, blev Klassen 
mere og mere urolig. Dagbladet var begyndt med at 
snide tyggede Papirkugler paa gamle Berlingske, der lige var 
falden i Søvn over sin egen Smørnotering og blev saa 
vred, at den gav sig til at skjælde og smælde og smed 
den lille Tabel i Hovedet paa Dagbladet. Tauber og 
Berg sloges, og Tauber bed alle dem, der kom ham nær, 


Lys og Skygge. 
fa 


y 


N. nærmer sig Vaaren til Nordens Athen, 
Slig Gjæst man højlig bør hædre; 

Den kommer hos os paa den grønne Gren, 
Tak ske vore vise Fædre, 


Naar Føraaret kommer, maa Stenbroen her 
Ej sættes i altfor slet Lys 

Af ehlerske Gasblus, kvis straalende Skær 
Er hg 2/4 Spermacetlys. 


Nej, saa maa her mere Oplysning til; 
Af Skumleri er man en Fjende. 

Og derfor til Skyggen man sige vil: 
Gaa væk, og lad Solen skinne! 


Ja, det var den velvise Magistrat, 
Som oppe paa Nytorv troner, 

Den fandt paa et Raad, som er rigtig probat : 
Den kapper blot Træernes Kroner. 


hvilket især gik ud over Postembedsmændene; Schelde 
tilbed sig at drikke Skaller med hvem som helst; Schax- 
dorph og Hørup laa under Bordet og kneb Pleug i Læg- 
gene, medens Dyrlægerne skjældte hinanden ud af deres 
Oxelungers fulde Kraft. Værst faren var dog den stakkels 


Indenrigsminisier. Han var falden mellem to, tre lange 
Grossererdrenge, som han havde været saa letsindig at 


give Grovheder, og nu faldt de Allesammen over ham. 
Naada, hvor. han blev smunket af»! — Han brelede om 
Hjælp, men der var ingen Andre, der vilde hjælpe, end 
Fatter Berling, der lovede ved næste Åarsoversigt at 
fremstille Slagsmaalet i et for Ministeren saa gunstigt 
Lys som muligt.  Forgjæves søgte Punch at overbevise 
Grossererdrengene om, at «man ikke maatte vente, at Hans 
Excellence skulde gjere Undskyldninger, det maatte være 
nok, at han brølede, Mau kunde jo dog ikke vente mere 
end et Br -— —" ; 

Her opstod der saa voldsom en Larm i Skolestuen, 
at Punch neppe kunde here sine egne Ord.  Forbittret 
for han op paa Kathedret, siog i Pulten, saa det drønede, 
og Taabte-"med tordnende Rest «Silentium!» 

- Derblev stille, ganske stille. Drengene gled sammen 
i en 'Vaage, de hvidkalkede Vægge blev mørkere og mier- 
kere,. helt sorte.. Al.Ting blev merkt, Punch aabnede 
Øjnene paa. vidt Gab,. stirrede og stirrede. Saa gik det 
op for ham, at han havde drømt. Han sad i sin egen 
Stue, i sin-egen Lænestol, Han var ikke Skolelærer, havde 
ikke faaet: Statstilskud. Hvad. havde han faaet i.Stedet 
for sin: dejlige Drem?  — Der var en kvælende Dunst i 
Stuen 

"Lampereg!: udbrød Punch. 


Den kapper Kjærlighedsstiens Træer, 
Saa der bli'er nok ikke Skygge 

Af Tvivl om, at Skyggesiden der 
Mod Solstik kun lidt skal betrygge. 


Ja, bort fra Skygge og fra Bedrag 
Méd Økonomien i Staden ! 

Nu øver den sig paa et andet Fag, 
Nu kommer til Kappelyst Raden. 


Men man maa nu slet ikke tro, at man faar 
Spredt Solskin over det hele; 

Thi Lys og Skygge man prægtig forstaar 
Til Byens Tarv at fordel. 


I nye Parker og gamle Afleer 

Man Lys har Kommunen forjættet, 
Men Skyggesiden des værre man ser 
For tydelig paa — Budgettet. 


Thi den, som i Hundedagssolens Skin 
Vil faa ondt af Sommerens Lidelser, 
Kan vandre i Kegnskabets Skygger ind 
Og svales af Overskridelser, 


Se, derfor skal nævnes med Hæder vor By's 
Magistrat, som paa Nytorv troner; 

Fra Træernes Kroner den skaffer os Lys, 
Men Skygge fra Borgernes Kroner. 


92 


Expectancelistig. 


Ca 


ns BASS 


ERE) gg værne 


une 


| — God Dag, Søren. Vil han tale med mig? 
—- Næ! — Je ville bare spøre Pastoren, om je itte ku foe ded Legaet som Annes har hat, 


nærenstid han nu dør? . 
— Synes Søren ikke, det var bedst, vi lod ham dø først. 


.Geometrisk Progression? 


— Har Du hørt, Sidse, at Per Nielsen oppe i Byen har vundet 5000 Kroner i Lotteriet? 
— Ih, Jøsses! Dæ haar han da wal idt? Den 


Gaang, wor Faar spillet, wandt han aaller mier 
end jet Hunder Kroner! 


— Ja, men hvor stor en Seddel spillede han da paa? 
— Ja, den var wal omtrænt saadn! 


94 


Fra det hedenske Hus. 


XII. 
DÅ 

Son man just ikke Venstre skal beskylde 
For Overflødighed af milde Dyder, 

Saa har det, — hvor utroligt end det lyder, — 
Dog dyrket én af deres Hjerters Fylde. 


En Dyd er kommen her paa rette Hylde; 
Og enten man os BOJSENS Karper”bydér, 
Hvad eller CHRESTEN POULSENS førré Jyder, 
Elendigheden véd den at forgylde. 


Og denne Dyd er chrestelig Taalmodighed; 
Thi enten man er lutter Fyr og Flamme, 
Hvad eller Alt man tager med Koldblodighed, 


Saa bliver Venstres Taalmod dog den samme, 
Selv naar Sessionen burde være omme; 
Og ikke ud af Stedet man kan komme.” 


& 


XTII. 
G, BERGS Taalmodighed staar nok paa Højden 
Af, hvad præsteres kan, og er saa stor, 
At den kan prange i sin bedste Flor, 
Naar den hos andre Folk er gaaet fløjten, 


Og man maa tilstaa, det er ingen Spøg den 
At sidde aarevis nær Statens Ror 

Og dog kun spille første Matador, 

Naar man er hjemme hos sig selv i — Sprøjten. 


Og han maa finde den Ting højst fortrædelig 
At Realismen, som han protegerer, 
Skal stemples her som smudsig og usædelig. 


Men sligt dog ej den store Aand generer, 
Og CHRESTEN BERG trods Lejre-GrevensRasen er 
Størst blandt «det unge Danmarks» Mæcenasener. 


NIELS LYHNE. 
(3. Oplag. Punch's Forlag): 
IV 


Bigum meddeler Niels skabende Kræfter, og Niels 
skaber sig, alt hvad han kan. 


D'6 


Ilyhne havde en Slægtning langt ude i Landet; "han 
dede og efterlod en levende Sen, Erik Refstrup, - der blev 
Kammerat med Niels og Frithiof. Erik skulde være 
Billedhugger, derfor blev han et Aar paa; Latidet og ud- 
viklede sine Armkræfter ved at slaa Sten efter Kirkefløjet. 
En Dag sad han med Niels og saa Billeder. i -»Punch-. 
Niels viste ham Tauber, Helten fra Slagelse. 

»Han er grim,» sagde Krik. z 

»Grim! det er jo en Helt; men se her; her-er Billedet 
af den store Digter Schandorph, — er han ogsaa grim?« 

»Nej,« sagde Erik, »han er dejlig, — hvilken ædel Næse, 
hvilket venligt Udtryk i de barnlige Øjne, og hvilke fint 
formede Træk !« 

Dagen efter rejste Erik. 


ver 

TBrik stod i Atelieret med Knebelsbart paa og saå 
mandig ud ved Siden af Studenterne Lyhne og Frithiof 
Petersen. 

Lidt borte sad en lavrygget Frue paa en hejrygget 
Stol med en guldrygget Bog. 

Det var Fru Boye. 

Lille var hun, lidt lille, en lille Smule lille, en ganske 
lilie bitte Smule lille, med en lille lilla Kjole paa, med 
klarbrune Øjne og lyshvid Teint, der svared til de gylden- 
matte Kindrundinger og den brunbrændte Blondhed. Hun 
lo snart lettende langt, snart tyngende kort, snart lystig 


højt og snart lystig lavt — yndig barnligt! Tænderne 
var mælkehvide, tykmælkehvide, næsten æggehvide. 

Men hun var slet ikke noget Barn. 

Var hun maaskeen lille ubetydelig Smule over tredive? 
Hagen sagde ikke nej, saa lidt som Underlæbens over- 
modne og Overlæbens underskjønne Blussen; hun var fyl- 
dig af Skabelse, med velhavende, faste Former, der frem- 
hævedes af. en lys, lilla Kjole, stram og sluttende som 
Skindet om en Salamipølse. -— 

»Afbryder jeg Lekturen?« sagde Frithiof og kasted 
et Blik paa hendes Bog. 

»Nej, aldeles ikke,« sagde Fru Boye og saa med 
uundgaaelige Øjne paa Frithiof. »Hr. Refstrup og jeg har 
skjændtes. den sidste Time, — Hr, Refstrup er Idealist, — 
uh, hvor. det er kjedeligt! Se paa den Bakkantinde der, — 
dersom den skulde i Katalog — »Nr. 99. En Konfirmant- 
inde i. Negligé. .staar paa de bare Ben og glor paa en 
Ribsklase« — Hun skulde knuse og mase de Ribs, saa 
Saften leb hende ned ad Brystet, — hvad?« Og hun 
rusked i Frithiof, saa hans blufærdige Tanker faldt ham 
ud af Ho'det som modne Biommer af et rystet Blommetræ. 

"Ja,« sagde Frithiof, »der- mangler Umiddelbarhed.« 

»ÅAa, der mangler det Naturlige, — der mangler Moa. 
Hverken Kunstuere eller Digtere har Mod til at fremstille 
den negne Virkelighed. — Herman Bang, han havde Mod!« 

Ja, Herman Bang, ham kan jeg nu ikke komme ud " 
af det med,« sagde Erik. 

»Nej,« sagde Frithiof, »denne Barsærkegang i Lysets 


" Kjælder — uh!« 


— Saa gik Fruen leende hen i den anden Ende af 
Atelieret, og dér fandt Niels hende. 

»Hvad læser De?« sagde Niels. 

»Helge, Oehlenschlågers Helge,« sagde Fruen. 

»Hvilken Sang ?e 

»»Havfruen besøger Konning Helge«, — det er dér, 


Samraadsæmner. 


Etter sikkert Forlydende agter Fi- 
nans-Udvalget foruden de Sager, hvorom 
det allerede efter Begjæring har erholdt 
Ministeriernes Udtalelser endnu at søge 
Samraad med Administrationen om 
følgende Sager, der ikke vel kunne af- 
gjøres, uden at Lovgivningsmagten har 
havt Leiligned til derom at udtale 
sine Anskuelser. 

Med Udenrigsministeriet. Udvalget 
ønsker at vide, hvilke Instruktioner 
Ministeren agter at give. Danmarks Re- 
præsentant i Amerika angaaende den i 
flere danske Provinsblade fremkomne 
Oplysning om to i.en fra Amerika af- 
sendt Foustage Svinefedt -forefundne 
Negerbern, da disse muligviis kunne 
have været trikinholdige - og saaledes 
i farlige for Sundhedstilstanden hos de 
smaa Sorte i Dasspressen. 

Med - Finansministeriet. Udvalget 
ønsker at erfare de Principper, der 
gjøre sig gjældende ved Trykningen af 
i Stempelmærker, idet det formener, at 
Gummeringen af disse er for rigelig, 
og at der maa kunne spares en .Del for 
Statskassen ved at paabyde en spar- 
sommeligere Gummering og en rigeligere 


95 


Anvendelse af fastende Spyt ved Paa- 
klistringen, idet dette Raamateriale maa 
anses for at være ikke saa lidt bil- 
ligere. 

Med Justitsministeriet. 


Der er 
til Udvalget indløbet en Klage fra 
Husmand Jeppe Jochumsen i Øster- 
Vedby Herred over, at Samme paa et 
Skifte efter hans Svigermoders afdøde Far- 
broder har faaet udlagt en Tinkasserolle 
med Hul i Bunden i Stedet for en ny 
Æbleskivepande uden Hul i samme, som 
han mente tilkom ham. Udvalget 
ønsker Samraad med Justitsministeren 
for at paalægge denie ad officiel Vej 
at give vedkommende Skifteforvalter et 
Tilhold om snarest mulig at restituere 
Jeppe Jochumsen den omhandlede 
Æbteskivepande: 

Med Kultusministeriet.… Da Ud- 
valget har grundet Formodning om. at 
Flidspræmierne ved de lærde. Skoler 
ofte tildeles Senner af notoriske Højre- 
mænd, ønsker Udvalget i Samraad med 
Ministeren for Fremtiden at udarbejde 
en Liste, hvorefter Senner af ægte 
Folkemænd og Frihedsvenner fortrinsvis 
ville komme i Betragtning ved Udde- 
lingen af de nævnte Præmier i Analogt 
med den i Henseende til Uddeling af 


Digtergager, Reisestipendier og lignende 
Understettelser allerede til Dels i 
Praxis hjemlede Fremgangsmaade. 

Med Marineministeriet forlanger 
Udvalget at forhandie om, hvor vidt 
Kjelsvinet i  Logisskibet »Dronning 
Marie« ikke burde sættes paa Sti, og 
ønsker at erfare om Ministeren har no- 
get Haab om, at der ad denne Vej 
vilde kunne indvindes et Tillæg af smaa 
Kjøelgrise anvendelige til Mastefedt i 
Marinens Nybygninger. 

Med Krigsministeriet agter Udval- 
get at indlede Umderhandlinger om 
at knibe paa Knapgaflerne og knappe 
af paa Gaffelmaden i Officerernes Na- 
turalforplejning samt om at omdanne 
Husarkasernens Staldbygning til Fri- 
boligforfortjente Folkethingsmedlemmer, 
Derved vilde der maaske tillige frem- 
komme en bedre Menage i Manegen. 

Med Indenrigsministeriet. Udvalget 
ønsker Samraad med Ministeriet an- 
gaaende Anvendelsen af de ved Kon- 
kurrencen med Tydskerne paa Kieler- 
Routen overflediggjorte Postdampskibe 
til en eventuel Fragtfart> paa Esbjerg 
for derigjennem at isbryde det inden- 
landske private Selskabs Monopolar- 
kreds. ; 


hvor Havfrueu skildres; jeg er misfornøjet dermed ; jeg vil 
have en yppig, glødende Skildring, saa blændende skjøn, 
at jeg faar astmathiske Fornemmelser. Jeg vil rigtig se 
saadan et Havfrulegeme, ikke saadan en vandkæmmet 
Havmadam, nej, en rigtig svulmende Havfrue. — Sommer- 
havets Fosforskær og Vinterhavets Iskulde skal hvile over 
hende, og Tangskovenes sorte, vildende Rædsel skal være 
i hendes Haar, der skal belge som de rørte Vande. 
Fraadende Skum skal lege om hendes Mund, vellystig 
kølende Kulde og Skummets bristende Bledhed er i hendes 
Havarme; i hendes Kys er der Sugen af en Malstrøm, og 
nok en Mal-Strem er der i hendes Blod.  Fiskeverdenens 
Rigdom skal spejle sig i hendes Legem; Torskens store, 
kloge Øjne skal hun have og Aalens Slangesmidighed, 
hendes Fingre skal gaa som Krabbernes Kraller, hendes 
Ører skal rødme som Trompetsnækkens Labyrinth; selv- 
glinsende, grøn og blaa som Makrelen skal Kindernes 
Farve være, og frem over Tændernes hvide Koralrev sprin- 
ger Tungen som en legende Delfin !« 

Hun havde talt sig varm. 

Frithiof var blegnende bleg, og Niels var rødnende red. 


— Snart var Niels stadig Gjæst hos Fru Boye. 

Hans Familie syntes ej derom; der kunde ikke siges 
Fru Boye Noget paa. 

Men man talte om hende. 

Manden havde været Apotheker; saa dede han. Og 
hun leved et frydefuld Enkeliv, muntred sig paa Enkers 
Vis; hun havde været gift med en gammel Mand; nu 

… sværmed hun for unge Mænd. 

Niels saa hun tit. 

VII. 

IDet var en Foraarsaften. Solen var ved at gaa ned. 
Vingerne af Møllen paa Volden drev deres Skygger over 
Værelsets Ruder og Vægge i Vezxling af Skumring og Lys: 
én Stund Skumring, to Stunder Lys, to Stunder Skumring, 


en Stund Lys, stundom. tre Stunder Skumring og to Stunder 
Lys: en stundesløs ”Afvexling af lyse og mørke Stunder, 
der stundede mod Nattens Stund. 

Niels Lyhne sad ved Vinduet. 

Saa gik han ud, hen til Fru Boye. Hun laa paa So- 
faen i Astrallampens gule Skær og slikked sine Fingre. 

Da Niels Lyhne gik fra hende, var han forelsket i 
Fru Boye. Foraarsluften var fuld af Dufte, ligesom stribet 
af Duft, af krydret Balsamduft fra unge Popler, af en 
snusagtig Duft fra gamle Popler, af tidlige Violers varme 
Aande og sene Violers kelige Aande. Og hans Kjærlighed 
duftede som en vældig Rose i hans Indre. "Han længtes 
efter disse blændende Junoarme, denne vellystaandende 
Nakke. Og hulkende slynged han sine Arme om et Træ 
og knuged sine Hænder om dets Bark; da han tog dem 
til sig igjen, havde han barkede Næver. 
Saa stærkt kan Kjærligheden tage Overhaand. 


PUÆLT: 


IDer var hos Niels Lyhne en lam Besindighed; Uiyst 
til at vove var dens Fader, en vis Fejghed dens Bedste- 
moder, Karakterleshed dens Oldefader og Ubestemmelighed 
dens Tipoldemoder. Han vilde tilstaa Fru Boye sin Kjær- 
lighed, men han turde ikke. 

— Der skulde blive en Digter af Niels Lyhne, thi hans 
Kjærlighed digted i ham. Og han digted sig bort fra 
Frithiof og bort fra Erik. Ja, digte, digte vilde han, ikke 
som de andre Digtere, ikke storslaaet som Ploug eller 
smaatlyrisk som Bichardt, ikke foraarsduftende som Kaa- 
lund eller meningsrigtigt som Erik Bøgh, — nej, meningsløst 
som Bjørnson, uformeligt som Drachmann og gjellerupsk 
som Gyellerup, som kun en Niels Lyhne kunde det, — 
genialt, taaget, med purpurklædte Ord som J. P. Jacobsen. 


% Ed 
ba 
Saa døde den gamle Lyhne. 
«Det var den anden,» sagde Niels Lyhne. 


& 


FSU TER 
> Uw SA 
SUNDE 


| udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 
É 14 


Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Abonnement 


modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn G1. Strand N? 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C: Simonsen Kjøbenhavn. 


en den 31, Ma Nr. 13. 
Wu | ENE FE EN DEDE i 52 


BBR, ] 


i | 
| 
|| 


— Jamen, hvorfor maa jeg ikke gaa med i Theatret, Moer? 

— Nej, lille Karen, du er saa lille endnu, min egen Pige, 

— Ja...a! Naar man skal ha' en Fornøjelse, saa er man altid saa lille; .. men naar man skal 
ha” amerikansk Olie, Gu' bevares, såa er man altid saa stor! 


Fra Bedrøvelighedens Verden. 


GES> : 

e DM fæle Tvedragt, som i Hades bor, 

Hvorfra du, Støvets Børn til Bytte kaarende, 

Dig lister op paa vor fortrykte Jord 

Og gaar paa Rov som Ulven. iblandt Faarene! 

Dit Ydre er alt andet end bedaarende, 

Thi Gift og Ædder og, hvis ej vi fejler, 

Svovlsyre strømmer ned fra Slangehaarene! 

Du skiller Taburette fra sin Bejler, 

Og kommer som en Hund blandt Venstres glade 
Kegler! 


Du, fæle Tvedragt, tændte dine Flammer i 

Det Venstre, BERG med Stolthed sit har kaldt. 
Det blev en Tumleplads for Kiv og Klammeri, 
Den Gang han lærte det, at Striden gjaldt 

Et enten-eller, Intet eller Alt. 

Du rev hans Kongekaabe rent i Laser, 

Hans Fane du forvandled” til en Pjalt, 

Til vilde Jætter blev hans stærke Aser, 

Og som i Fimbulvinter Ven mod Vennen- raser. 


Betragt kun HØGSBRO, hvor han stormer frem... 


Og med sit Folkeblad i baade Hænder — - 
Lig Surtur hugger løs med Fynd og Klem. 
Paa dem, der fordum var hans bedste Venner; 
Den stakkels HØRUP her med Sorg erkjender,: 
At Skaller kun han gav og' fik, mens Kjernerne 


. == De hundred” Kroner — 'Rettens Kasse tjener: 
Der svandt de som i Ragnarokkur Stjernerne, 
Og de vil næppe faasigjenhos Grundlovsværnerne- 


I Morgengnavet meget Vand ér løbet 

Fra den Tid, BOJSEN der som Ven blev set, 
Da Lejregreven Kaal med LARSEN søbed” 
Og roste Venstre for Moralitet! : 

Da BERG var Allah, ZAHLE hans Profet, 


Der ved sit Kvad i glade Drømme vugged' ham. . 


Sligt er som Avner nu for Vinden spredt, 

HIN LEDRE paa et. «smudsigt Standpunkt» hugged' 
ham, 

Og af det gode Selskab ZAHLE udelukked' ham. 


”— Avisen. 


Se dette, fæle Tvedragt, er dit Værk! 
Fordum i Udvalg glad som Fugl paa Kvister 
Sang Venstre: «Vil du være fri og stærk», 
Naar Landets Forsvarssager stod paa Listen, 
Nu skjændes BojsEN stadig der med CHRESTEN 
Og ruster sig paa Kraft til Valgkabalerne, 
Som bliver Følgen af Familietvisten. 

— Blot det saa ikke Venstre gaar, som Hvalerne, 
Der aad hinanden op og levned bare Halerne. 


En Time i Geografi. 
i Istidsbillede. 


En Dag i næstforrige Uge 
kjørte jeg paa Jernbane fra 
Kjøbenhavn til Korsør. Jeg 
havde Lyst til at ryge mig 
en Cigar, og da der endnu 
existerer Rygekoupeer i Jern- 
banetogene — hvad der ganske 
sikkert ikke gjorde, hvis 
»Dagbladet«s  aftenselskabe- 
lige Fru J. fik Lov til at raade, 
= — gik jeg altsaa ind i en 
saadan Koupee, Der sad kun 
to robuste Herrer i tykke blaa Frakker, med uldne graa 
Halsterklæder og lodne Kabusser paa Hovedet; deres An- 
sigter udmærkede sig ved en særdeles livlig Kolorit, om- 
trent af samme Farve som Halspartiet paa en kalkunsk 
Hane, men dog med et vist godmodig lunt Udtryk. 

Paa Kjøbenhavns Banegaard forsynede jeg mig med 
et rigeligt Udvalg af Hovedstadens nyeste Aviser. Det gjer 
jeg altid, naar jeg rejser; det virker nemlig meget sikrere 
end den største Dosis Opium eller Chloral at læse den 
samme Beretning 6—7 Gange igjennem om Aftægtsmand 
Lars Nielsen og Hustrus Guldbryllup i Hersted-Øster eller 
-Skolelærer Niels Larsens 25-Aars Jubilæum i Hersted-Vester, 
Virkningen af den indkjøbte Lekture udeblev heller ikke 
ret længe; først tabte jeg Traaden i Telegrafens Forkla- 
ring af de sidste Dages Vejrforhold, og saa tabte jeg selve 
Mine Medrejsendé talte sammen i en dyb, mono- 
ton Tone, de talte om Rejser. . Det er Handelsrejsende, 
tænkte jeg ved mig. selv, der er vist ikke mange Andre, 


"som rejser paa denne Aarstid og i den Kulde, og saa lænede 


jeg. Hovedet op i- Hjørnet. for at sove ind. 
Det vilde imidlertid ikke rigtig lykkes, og saa havde 


"I sjeg. jo intet Andet at gjøre end at høre efter de Tos Sam- 


tale; jeg kunde ikke følge -Traaden i den, men af og til 
fangede jeg dog en oganden Sætning, og til min For- 


”—bavselse lagde jeg Mærke: til, at der altid kom Bynavne 
eller. Nåvne paa Farvande eller 


andre geografiske Be- 
mævnelser for deri. Man kunde gjerne troet, at mine Rejse- 


= fæller: benyttede Tiden. til. at here hinanden i Geografi, 


hvis "de ;ikke-havde blandet de forskjellige Navne paa en 
saa: nogenlunde sindsforvirrende Maade, at jeg aldrig havde 
kjendt Mageselv ikke i Nutidens urimeligste og mest ind- 
viklede geografiske Gaader. 

En Gang, da de saaledes diskuterede lidt højere end 
ellers, drejede Striden sig om det mærkelige Spørgsmaal, 
om Stockholm ogsaa kunde naa fra Helsingborg til Kjeben- 
havn. Nu har jeg nok hørt, at Stockholm skal have en 
temmelig stor Udstrækning; men at den skulde kunne 
spænde en 5—6 Mil i Længden, forekom mig dog lovlig 
urimeligt, og -jeg gad derfor ikke høre mere efter deres 
Argumenter for og imod. 


Det var mig imidlertid umuligt. Jo længere vi kjørte, 
desto værre biev det. Lidt efter antog nemlig den Ene, 
at Øresund var paa Vejen til Fyn, medens det var den 
Åndens. aforgribelige Mening, at Øresund gik fra Kattegat 
ind til Kallundborg. 

Jeg var bleven hel ervaagen og spilede Øjnene op, for 
nu begyndte jeg at blive-ængstelig. Jeg havde jo fer hert, 
åt mine Medrejsende skulde af ved Roskilde; sæt nu, det 
var to nye Beboere af Bidstrup, jeg var i Koupee med, 
man havde da fer baade hert og læst om slige uhyggelige 
Scener i et Jernbanetog. Jeg sad saa stille som en Mus 
for ikke at henlede Opmærksomheden paa mig, men al min 
Forsigtighed nyttede ikke Noget. 

Der var nemlig igjen opstaaet en lille Tvist imellem 
dem, og denne Gang appellerede de til mig for at faa den 
afgjort. Jeg svedte Angstens Sved, da de rykkede ind paa 
mig; jeg havde saa ofte hert Tale om de Kræfter, Van- 
videt giver selv spædlemmede Folk, og hver enkelt af 
disse To saa ud til i al Magelighed at kunne gjere det af 
med mig i aldeles normal Sindstilstand. Men der hjalp 
ingen Udflugter; de havde set, jeg havde været med fra 
Kjøbenhavn, og nu forlangte de Oplysning af mig, om 
Kattegat leb mellem Kjebenhavn og Malme. Jeg bemær- 
kede med skjælvende Stemme, at jeg ikke var rigtig inde 
i de geografiske Forhold ; men de blev ved at buldre løs 
mod hinanden. Den Ene paastod, at det var ligesaa sikkert 
som,” at Masnedsund forbandt Lybæk med Vordingborg, 
medens. den Anden med Vished vidste, at Stockholm laa 
mellem Hveen og Helsingborg og at Fyn laa i Korsør, 
og det vidste jeg vel ogsaa; spurgte han. Jeg greb i min 
Fortvivlelse den Udvej at sige, at det kjendte jeg ikke 
Noget til. jeg var lige ankommen fra Lolland. »Lolland?« 
udbrød den største af dem, hvad Fanden? det ligger jo 
i Kattegat!. Ogsaa brast han ud i en skraldende Latter. 
Den Anden fandt, det var en ganske udmærket Vittighed, 
og stemmede strax af fuld Hals med i den uhyggelige, 
vanvittige Latter. 

Jeg var ved at; besvime og lukkede Vinduet ned for 
at faa frisk Luft og tillige se, om der ikke tilfældigvis 
skulde være en Kondukter at opdage; men nej, ikke Spor! 

»Kan De se Roskilde? spurgte den” største og 
stærkeste igjen. »Der skal vi af! Jeg skal ud med min 
Kammerat der, for der er noget galt med hans Skrue.« 

Jeg kunde ikke svare et Ord, . saa ter var jeg i Hal- 
sen; men der vår ingen Tvivl længere; i det mindste den 
Ene af dem var gal, hans Kammerat sagde jo ligefrem, at 
han havde en Skrue les, og tilmed talte han saa ugenert 
højt, at. det var umuligt andet; end, at. den paagjældende 
maatte høre hvert Ord. . Hvad skulde jeg-gribe t1i1? Jeg 
saa mig om efter et Forsvarsvaaben. Heldigvis peb Loko- 
motivet i det samme; vi var i Roskilde,» Mine Rejse- 
fæller steg ud, og jeg sank mere død end levende tilbage 
paa Sædet; men saa kom Konduktøren og aabnede Døren 
med sit sædvanlige: »Roskilde! Fem Minutters Ophold!» 

Jeg for op, greb ham i Kraven og raabte til ham: »Hvor 
kan det falde Dem ind at sætte mig sammen med to gale 
Mennesker?« 

»Gale?« svarede han, »Nej, det maa De meget und- 
skylde, det var to Dampskibs-Kaptainer. « 

."Dampskibs-Kaptainer?« udbred jeg, »Saa forstaar 
jeg det!« ; 

Med et Spring var jeg ude af Koupeen, overhalede 
Kaptainerne, trykkede dem hjertelig i Hænderne og bed 
dem paa et lille Afskedsbæger, idet jeg beklagede, at vi saa 
hurtig skulde skilles fra hinanden. Vi tømte vore Glas, 
takkede gjensidig for behageligt Selskab; men fer jeg tog 
videre, gik jeg dog ind paa Stationen og meldte mig pr. 
Telegraf ind i det geografiske Selskab for at faa mine for- 
virrede geografiske Begreber bragte i Lave igjen. 


Himmelbrev 
Til Degteren og Politikkeren Bjerastierne Biernson. 
ræ— TTRYES Pp- £. the far west. 


Ho ho! Her sidder den gamle 
, i me Claje svingendes et Bæjer Val- 
MM FÆRRE hallapuns a den immervæk bril- 
== "MA MM IBRSSSER lejante Honningfabriks  Prodok- 
; = ER tioner paa Graabrøjretorre og 
; å >) sennendes samtiji sine Tankers 
re SER DER immervæk letflyvendes Guttapær- 
kahallonger ujen Snor 1 over det brusendes Palanderhav 
tel Amerikas beljendes Hvejemarker søejendes der Velær- 
værtiheden prækkende Frihejen og Repoblikken for alle 
grinagtie gule Kinesere og kulsorte Niggere samt melerede 
Mulakker og anlebne Kvarterensnujer ovre i de gemytlis 
Kaltefornien, Sittendes saadan arriverer netop voreses 
gamle hinkendes Postbuj, Skirner værendes prottesjeret a 
den gamle Odin som Statskunkorangsje mod den lille skjæv- 
benede men allievel med flere Kreaturmiles Fart i Hoved- 
vagten fremdampendes private Bydreng Hermod, samme 
værendes paa Grund hera afskaaren fra Åvisers og Breves 
Overbringelse og nærendes saj a privat Sjov og Aksie- 
spekulasjon. Men gumle "Odin raflendes alle Gujerne an- 
søjendes om lidt mere Fut og henvisendes dem til den kongeli 
danske Indenrismanister temmer Unnerteinede værendes 
immervæk loyal et Bæjer for Samme takkendes ham privat 
og ganske unter os, fordig han vil ligge en Jærnbane 
lige uj fra Nerrebro-'tel. den gamle gemytlie "Bakke ska- 
vendes derved osse Statskunkorangsje med derværendes 
monopolitiserende  Karrussel= og Skyjebaner. Hvora 
Feljen var a den gamle Færtignant først i denne hellie 
Time erholte Dassavisen a-f5de Maris læsendes deri 
om Velærværtihejens- Korstog ujé mellem di vilde Men- 
nesker ti Amerika mindende mig om Walter Pengelss osse 
dragendes i Historien uj for a omvende: Torkern», og 
hvordan Velærværtihejen .kom .galt usted sammesteds me 
di gamle Profeter ikke erindrendes va gamle Færtignant 
erfarede i sin spanskgrønneste -Øngdom nemli u den føste 
Grondsætning immervæk ska være nix pille ved Festungen, 
og hade Velærværtihejen nu bleven bombarderet med 
raodne Æg, hva der kunne vaaren hændt samme, ikke 
videndes om der jo ikke kunde ha vaaren En a di 
Hviders Æltlinger til steje sammesteds villende nok span= 
dere en Blomme paa Velærværtikejen- eller Samme var 
bleen rullen i Tjære.me bagetter paafeljendes Neddoppelse 


"4 Fjer og dera flyjendes Ombærelse paa Gajerne og annen 


Sjandalle, som et velordnet repoblikansk Samfund maa ha en- 
gang imellem tel Opmontring og Størkelse a di patriotiske 
Følelser, saahade Velærværtihejen derigjennem mutlivis kunnet 
ressekere a blie væmmeli ve de Hele og faa Kvalme og 
andre ubehavelie Fornemmeiser angaaerdes de frie ame- 
rikanske Statsliv og di repobiikanske Engstitutioners op- 
livendes og opvækkendes Engflyjelse paa den heinordiske 
Folkeaand. Hvora Føljen ku være bleen a den onge 
norske Repoblik værendes inu kuns et Svøvelsebarn bekom 
Kneb i Maven derigjennem havendes engen annen Næring 
a ty tel end Velærværtihejens altid frisk paafyldte Patte- 
flaske. Hvorfor Unnerteinede engstændi anmejer Velær- 
værtihejen om aa salvere sit dyrebare Skin, inden samme 
blier nejlagt i en Tjæretende som en Ansjos i Saltlage og 
kanskesens remitteret det gamle Norje eller det næsten 
lisaa gamle Danmark i en ammerikansk Fustasje me paa- 
malet «Forsegtil» va der velle bedreve Velærværtihejens 
immervæk trofaste gamle glaje 
TFyrotler-Færtignart, 
p- t. Valhalla. ” 


100 


I Mangel af bedre. 


Det er dog 


, men der va jo itte noued finere ikke. 


! 


, Morten 
— Ja ded syntes je osse 


Ge 
n 
ba 
o 
nn 

g= 
Q 

= 
n 
br 
[2] 

Z 
S 

Se 
S 

C= 

i: 
bel 
8 

Ea: 
u 

M 

E 

(27) 
v 
nj 
o 

ed 
Ce] 
o 
de 
v 
re 
de 

2 
(vj 
eg 

> 
n 
el 
eg 
uw 
bo 
(=) 
ker] 
g 

KH =" 
tej 

> 
(xl 

gg 
un 


emmelig grovt 


t 


10i 


Kjed af det hele. 


Y SEEREN 


NNNNINNNNUN 


SISSE NØ 


»» 


TEN INR 
RL aan NNE SW ANDUNER 


» 
RR 


AQ 


N 
NERE MWW 
NESS SSSSSSSERNORSE RS RU 


d 


18 


tig stor "Pensel og skynde di 


a' en rig 


inte t 


— Kan du nu 


jbl ØÆEN aa rs 

5 MU GØR KS : 
ØR N "Post Øe EStum SAVE Big 

5% Res KER CC SEGS > 

Sele lg u free SA DE ; 


I denne Vinter, hvor Drivis og Frost 
Forsinked” til daglig Brug vor Post 
Eller mægted' den rent at spærre, 
Alligevel man det Særsyn saa, 

At hurtig kunde en Post os naa: — 
Men det var en Jobspost des værre! 


Den kom fra Rusland og gjorde bekjendt, 
At Kejserens Liv der ovre var endt — 

For Snigmord maatte han segne. 

Gg Budskabet om hans Hedengang 

Virked, som var det en Bombe, der sprang. 
Endog i de fjerneste Egne. 


En eneste Afkrog fandtes der dog, 
I hvilken. med knusende Ro man det tog, 
Skjønt det var et Øjebliks Sag 

At ytre sin Sorg ved et eneste Tegn; 
Der lod man,.som ingen Ting var i Vej'n, 
Og det var i Danmarks Rigsdag. 


NIELS LYHNE. 
(3. Oplag. Punch's Forlag). 


IX. ; 

Fru Boye havde sat Niels Lyhne. Stævne i. sin Lej- 
lighed. Niels kom derhen. i 

Hun lukked -ham' selv op, men sagde Intet, han.sagde 
heller Intet. De tav begge, Det var Entréen. : 

Saa gjennemgik ; de To tiende - en lang Stolegang 
med Overtræk, Det var Forstuen. å 2 

Saa kom de ind i en Stue med aabne Vinduer og 
Gjennemtræk. . Det var Dagligstuen. 

Fru Boye tog sit Lommeterklæde og visked Støvet af 
en Gyngestol, saa sagde hun viskende: - «Hør Niels!» og 
kasted. sig i Stolen, der gynged hendes favre, Legem. 

«Jeg er bleven forlovet!« Stolen stod stille. 

«Hvad behager?» sagde Niels. 

+Forlovet!» Stolen gynged. 

«Forlovet!« 

«Ja! Stolen stod igjen stille. 

«Ja saa. Farvel!» sagde han bukkende. 

«Nej» — Stolen gynged- igjen — «saadan maa vi 
ikke skilles,» 

Saa fortalte hun om Forlovelsen. Niels sukked. 

Hun havde rejst sig. Niels lagde Haanden om hen- 
des Liv. Han kyssed hende, han kyssed hende atter, han 
kyssed hende atter og atter. Hun slog sine Arme heftig om 
hans Hals, saa Polkaærmerne gled op og Underærmerne 
gik løse, da Elastiken sprang. Kyssene faldt tunge mellem 
dem, og dog faldt de dem saa let. Saa skjælved han ; 
hun rev sig les. 

«Gaa Niels, gaa! Sæt min Forloved ringed paa !- 
«Din Forloved ?» 
«Ja, min Forioved!« 


102 


Var det nu paa Grund af dens kostbare Tid? 
Vilde mulig man hindre ved uafbrudt Flid, 
At Finansloven kommer for silde ? 

Er til at omtale sligt et” Mord 

En Folketings-Formand kanske for stor? 
Eller er vor Nation for lille? 


Ja, skulde maaske først Venstres Kuld 
Af at skjælde hinanden Huden fuld 

I to Uger til have Nydelsen, 

For man kunde opdrive saa megen Takt, 
Som vår nødvendig for at faa sagt 

De stakkels Par Ord om Forbrydelsen? 


Eller var man saa dybt bleven rystet her, 
At -ikke man kunde faa sit Vejr 

For Afsky og Sorg og Deltagelse, 

Saa fjorten Dags Tid maatte først hengaa. 
Før Ordet man i sin Magt kunde faa 

Til at tolke sin dybe Beklagelse? 


— Først da den ellevte Time slog, 

Vor Rigsdag, lig Minchhausens Valdhorn, tog 
Til at blæse i Moll-Akkorden. 

Ja, bedre er sent end aldrig, Man véd, 

At i Tingene her hører Langsomhed 

Til Dagens og Tingenes Orden. 


—SOS=—. 


Tre Uger efter var Fru Boye gift; og Niels digted 
sig nu ogsaa bort fra hende. 
x 


% 


&x 

Pludselig kom Juleaften bag paa Niels Lyhne. 

Niels tilbragte naturligvis "ikke den Aften en famille, 
men paa en Restaurant. Hvad bred en saadan Aand sig 
om Juletræ? 

Niels Lyhne var ingen Julegaas. 

x. 


IBrik Refstrup kom hjem fra Italien. Han havde rejst 
paa det Ancherske Legat som Billedhugger, og han kom 
hjem som Maler. Hans Billeder var smaa. 

Paa et af dem saas i Forgrunden en let henkastet 
Lazaron, lerblaa af sin egen Skygge, om Munden et red- 
gult Skjær af en sunken Mandarin. Et andet Billede var 
«En ung Pige. Motivet fra Champagne. Hendes Øjne 
var mørkebrune som Old Portvin, Haaret guldgult som 
Medicinal-Tokajer, hendes Læber redmed som St. Julien, 
og over hende straaled den sherrygyldne Himmel, hvor 
lette Madejraskyr drev før Vinden. Saaledes malte Erik. 

Men havde han nu malet saadan i fjorten Dage, da 
hændtes det tit, at Nydelseslysten paa den femtende Dag 


"gav ham et Tryk sexten.. Niels Lyhne digted ham igjen 


til sig. 

Paa denne Tid erindred Niels med Et, at han 
havde en Tante Rosalie, gift med Konsul Claudi i Fjordby, 
der var hans Onkel. Underligt nok, i alle Heltes Levneds- 
leb dukke saadanne Onkler og Tanter pludselig op; de 
slemme Helte glemme deres kjære Slægtninge, indtil der 
kommer et Punkt, hvor de nødes til at fylde et Kapitel 
med dem, saa erindre de dem paa én Gang, og det er 
godt nok. Saadan var det ogsaa gaaet Niels. Han kom 
sin Familie i Hu, rejste til Fjordby, og Erik fulgte med. 

x 
X 


Theaterkatten spinder. 


Konsekvenser. Ja fy for 
Katten! Kunde man bare slippe 
for Konsekvenserne. Men 
Konsekvensen er det Uund- 
gaaelige, det, man ikke kan 
vride sig fra. Mavepinen oven 
paa Fraadseriet, Katzenjam- 
meren oven paa Drikkegildet, 
Nytaar, L—O" i Dassavisen, 
Chresten Berg ved  Finanslovbehandlingen, . Heymann 
paa Skydebanen, Erslev ved Hoftheen, de. røde Plaka- 
ter efter Sarah-Bernhardtrusen, Ebbe efter Fled, »Hvemer- 
han« efter Ibsen og Hostrup. Konsekvensen af den bort- 
løbende Nora var den bortlebende Eva, og af den bort- 
lebende Eva kommer scm Konsekvens en fortløbende bort- 
løbende Rækkefølge af Nora-Dora-Eva-Bettyer, og Smeld 
med Porte og Graad og Tænders Gnidsel mellem Publikum. 
Konsekvensen af Publikums Følelser slaar ud i Klap, og 
af Klappene følger som Konsekvens Piberne, af Piberne 
maaske Gongongen, af Gongongen mere Feu, af mere Feu 
færre rede Plakater, af færre røde Plakater bedre Hus, af 
bedre Hus Flod i Kassen, af Flod i Kassen Rejser til Paris, 
af Rejser til Paris Sarah Bernhardt nok en Gang, og saa 
er vi til Slutning kjørt hele Banen rundt, og det er det, 
man kalder Konsekvens. Det kalder jeg det. Og jeg har 


faaet Konsekvenserne at fele, for der maa have siddet . 


Nogen paa Lur den Aften, jeg havde den Samtale med 
salig Peter om Økonomiforvalteren, og sat ondt-”for mig, 
og Konsekvenserne af den Historie har været, .… at jeg. er 
bleven lukket inde i mørkt og ensomt Fængsel i det Skab, 
Fru Erhart tager Skrinet ud af i Drot og Marsk, og der 
har jeg siddet i fjorten Dage paa Mæilkevand. og Surbred 


og ikke set hverken Sol eller Theatermaane eller Jean. de 


Den. Hovedlandevej, der kommer fra Fjordbys "Opland, 
er en mærkelig Vej. Den naar Byen ved Konsul' Claudis 
Have; men om den saa ender paa Konsulens Gaardsplads, 
eller det er den, der løber videre, det er aldrig bleven 
opklaret: mange have fulgt den lige ind i Konsulens 
Gaard, men man er ad denne Vej aldrig kommen videre 
end til Konsulens Frokostbord. — I Bønderstuen, Kontoret 
og Folkestuen lugted der af Blaamand, skidne Træsko, 
vaade Terfisk, terre Jyder i Vadmel og gamle Koner i 
Hvergarn. I Hjemmet var der en egen Duft. Den var 
som af Blomster, hverken som Katost eller Vortemælk; 
men som Duften af en poetisk Blomst i et Schandorphsk 
Digt. Der var mangt og meget at se i Stuerne. I Vindues- 
karmen blomstred der i grenspraglede Potter rødspraglede 
Fuchsiaer og i gulfarvede Potter blaafarvede Natklokker. 

Mærkeligst var Møblerne. Smaa Borde med store 
Plader som Drenge med Abbatehatte, paa det gren- og 
brunstribede Tæppe Stole, der kreb paa alle Fire med 
krumme Rygge som krumbeøjede Lugekoner i et Jordbær- 
bed, smaa Sekretærer med tynde Ben og andre Sekretærer 
med andre Ben. 

Claudis havde to Bern, en Sen, der, som slige Sen- 
ner, var paa et Handelskontor i Hamborg, og en Datter, 
der hed Fennimere. 

Nu kom Niels Lyhne og Erik. Og Erik blev forleved 
med Fennimore. Det holdt Niels ikke af. 

XI. 


Tre Aar ere gaaed. Erik og Fennimore ere gifte, 
men elske ikke hinanden. Niels og Fennimore ere ikke 
gifte, men elske hinanden. Saa der Erik. 


«Det var den Tredie,« sagde Niels. Nu haded Fenni- 
more Niels, og hun tænkte paa sin lykkelige Barndom, 
… da hun laved Champagne af Sodavand og Eau de cologne. 


103 


Nivelle eller Konsekvenserne, ja ikke en Gang et Efter- 
aarssolglimt, og naturligvis kunde jeg godt anmelde det 
alligevel og fortælle, hvor meget højere Brun er end Ja- 
strau, og hvor meget dybere Frøken Skytt er end Fru 
Litken, men hvad vilde Konsekvensen være? Man vilde 
sige, at jeg plagierede Jacob Davidsen. Konsekvensen af 
det Hele er, at jeg ikke gider tænke mere paa Konsekvenser. 
Saadan gaar det vist Mange. 


muren = jus 


É kr i 


S H.L.ÅNDERSEN pinzit g Se 

olen skinner i. LARSENS Gaard, Ukrudt er der og Nelder, 
Gaarden har Plads til en Mødding kun og til en fugtig Kjælder, 
Kjælderen søger paa sin. Manér svage Sjæle at fange, 

Skjøndt den ejer én Martyf kun, men han er saa god som mange. 
HøruP hver Dag har næstendels skjult baade Mådding og Have, 
Venstres Smudsigtej paa et Stillads lufter han ud, den brave. 
Ungerne sole-sig ogsaa lidt, ligge paa Dyne og Pude, 

Hver har i Haanden et Blad Papir, som de besmåre derude. 
Blækket tårres i: Solens Brand — Såvnen over dem daler— 
DRACHMANN stikker 'sit Hoved frem, bryster sig stolt og galer, 


i XII. 

MU to Aar flakked Niels Lyhne om i Udlandet. Ved 
Gardasøen forelsked. Niels sig i en Operasangerinde, Madam 
Odéro, en af de Damer, der paa visse Punkter i Heltes 
Liv virke som en musikalsk Mellemakt ved en dramatisk 
Forestilling. "Hun-svigted Niels. Saa rejste han til 
Limone, hvor' han "af Fortvivlelse drak saa megen Limo- 
nade, at Sundhedspolitiet udviste ham. 


É XIII. 
…… Omtrent et Aar havde Niels boet paa Lenborggaard, 
styret dens Drift og sine egne Drifter. 

Da gik det op for ham, at Varde laa i Nærheden. 
Dér bode Kancelliraad Skinnerup med sin Datter Gerda, 
som havde merkblaa Øjne, der sad under bløde Laag, 
hun lefted i langelig-Forundring. Hun og Niels medtes 
i Kancelliraadens Have. Han sagde ingen Ting, hun 
sagde noget lignende. Enden blev, at de blev gifte. Folk 
sagde: «Nu har Niels Lyhne faaet sig en Kone f» 

bug 


Efter tre Aars Forleb dede Gerda. 
«Det var den Fjerde,» sagde Niels. 


XIV. 
I Krigen 1864 gik Niels med som frivillig og fik 
ufrivillig en Kugle i Brystet, som det sømmed sig en Helt. 
Han kom paa Lazareth. 
En Ven spurgte, om han ensked en Præst 
«Nej! svared Niels Lyhne saaret og vendte sig med 


ædel Harme. 
Saa digted Niels Lyhnes Aand sig bort fra hans Legem. 


"Det var den Femte. 
Men det sagde ikke Niels Lyhne. 
mere at skulle have sagt. 


Han havde ikke 


104 


Ind med Skeer. 


-…… THOMSEN pinæit. PuncH delineavit. 
Er lille EEDVARD ej opsat paa Naar lille EEDVARD først bliver stor 

Theatrets Tilskud nedsat at faa, Og har faaet hos BERG sit daglige For, 

Er Grunden til Særsynet slet og ret den, | Saa kommer der nok mere Holdning i Knægten, 
At han endnu er saa ung i Hætten. Naar han skal i Lag med Theater-Konfekten, 


udgaaer hvet Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder,samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn Gl. Strand NY 5O, Siuen 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


frygt og 


ul Same 


et af C. Ssmnonsen Kjåb 


enhavn 


! 
li fil ll 


— Nej Fader, du maa virkelig sidde. ned, .eliers kan jeg ikke maale, hvor høj du er: 


Beroligende. 


SM det er slemme Tidens Tegn, 

Man træffer overalt paa Kloden: 

At rydde Kongerne af Vej'n 

Er næsten bleven helt paa Moden, 

Og før endnu den sidste Drot 

Er ramt af Manddrabs-Instrumenterne, 
Saa kommer Raden — tænk jer blot! — 
Saagar til Folke-Parlamenterne. 


Thi Englands Parlament man vil 
Med Krudt forvandle til Ruiner, 

Og til et saadant hæsligt Spil 

Man ej kan gjøre gode Miner. 

Der fandtes anbragt nys et Fad 

Med Krudt ved Lord-Mayorens Bolig. 
— Nej, saa kan EHLERS være glad, 
For han kan altid sove rolig. 


Og Tysklands Rigsdag li'esaa vidt 
Nok med sin Sikkerhed er kommen: 
Tilhørerne har Dynamit : 

I Stedet for Tobak i L.ommen. 

Den Stat de lægge vil i Grus, 

Som BISMARCK har gjort hel og holden, 
Fordi han gi'er dem ej en Snus, 

Men sætter bare Pris paa Tolden, 


Ja tungt det er at tænke paa, 

At «folkekaarne» sligt skal lide, 

Og derfor Venstre prises maa, 

For det har sikret sig i Tide: 

Hvis Miner under Tinget her 

Bli'er lagt med Dynamit og Krudt i, 
Saa skal man se, dets Folkefærd 

Er ikke let at sætte Fut i. 


Thi under Tinget finder man 
I Udvalg Ting, der laa saa længe, 
At de blev til det bare Vand, 
Hvor altsaa ingen Gnist kan fænge. 
Derfor kan Tinget trygt staa til, 
Og ingen Dødsfrygt Venstre piner, 
Selv om man til dets slette Spil 
Alt andet gjør end gode Miner. 


Danske Adelsvaaben. 
(Fortsat.) 
XIX. Bjørnson. 

Hvad denne Slægt ferte 
i sit Skjold, er vanskeligt at 
angive, da Stamherren havde 
for Vane ved den mindste 
Lejlighed at forandre Signaler, 
Oprindelig var Slægten saa- 
ledes norsk-norsk, derpaa gik 
5 den over til at blive norsk- 
: tysk og i den senere Tid 

SEES EDEL EEEEELes >=" norsk-amerikansk, og der er 
al Udsigt til, at den vil ende sin Bane som norsk-arabisk. 
Skjoldet, der var staalsat, indeholder ogsaa Angivelser af. 
disse Slægtens forskjellige Faser; det er delt i 2 Felter, 
hvoraf det til venstre igjen er delt i to Rum. Det øverste 
Rum pranger i de rene norske Flagfarver uden noget Uni- 
onsmærke og i det nederste Rum er anbragt en Pikkelhue 
paa berlinerblaa Grund. I Feltet til heire ses et Katheder 
af amerikansk Teachtræ (Stamherren var nemlig en meget 
oplæst Kavaler) og oven over svæver en Due med et Blad 
i Munden, om hvilket Nogle formode, at det er en Dollars- 
seddel, medens Andre antage det for et amerikansk Olieblad, 
da Stamherren prædikede Fred over alt, hvor han kom hen 
i Amerika, skjent han kort i Forvejen havde sendt General 
Rosen derover med sin uægte Datter Leonarda, hvem det 
dog ikke lykkedes at blive populær. I det hele er Slægtens 
Optræden i Amerika fuldstændig betydningsles efter de 
nyeste New-Yorck-Heraldikere. Som Skjoldholdere fangere to 
Vildmænd med Jakobinerhuer; Stamherren indlod sig 
nemlig ofte paa Politik og var da Republikaner af det 
reneste Vand og huggede les paa alle Modstandere, lige fra 
Kongen til Redaktøren. 

xx. Molbech. 

Stamherren var en hejt 
anset Troubadour, der af Lan- 
dest Konge var stillet over 
alle sin Tids Sangere til at 
forkaste eller antage deres 
Kvad. Dette gav ham en 
stor Magt, og da Bjørnson 
saaledes mødte frem til en 
poetisk Væddekamp med sin 
oven for omtalte Datter Leo- 
narda, vilde Stamherren ikke tilstede hende Adgang, men 
bed kende. at tie bum stille, hvorover det kom til en 
Turnering mellem de to vældige Kæmper, men Molbech 
gik dog af med Sejren. Siden den Tid var en Redkridts- 
blyant hans Bummærke; se i Skioldets øverste højre Felt. 
I det nederste Felt tii hejre er anbragt en Ring med ægyp- 
tiske Sirater; ved Hjælp af denne vilde Slægten bevise, at 
den nedstammede fra Pharao, men dette hviler i et 


107 


ægyptisk Mørke. Vist er det imidlertid, skjent Mange 
paastod, at den var uægte, at Ringen var et særdeles 
kostbart Stykke.  Ligesaa er det meget tvivlsomt, om 
den ambrosianske Lovsang skriver sig fra Stamherren, 
hvad Nogle have villet uddrage af, at hans Guitar i Feltet 
til venstre er afbildet lænet op til en Stub; rimeligvis er 
det kun den Stub, fra hvilken Slægtens Stamtræ udsprang. 
XXI. Holst. 

Stamherren til denne Slægt 
var en saakaldet Mindesanger, 
hvilken Benævnelse ikke kom- 
mer af, at hans Sange særlig 
egnede sig til at mindes, men 
af at dei Reglen vare skrevne 
til Minde om en helst heøjt- 
staaende Afded; den Lyre, 
han fører over sit Skjold, er 
derfor i Modsætning til de 
andre i Dag omtalte Slægters Lyrer omvunden med Serge- 
flor. Som Skjoldholdere fungere to kjoleklædte Middags- 
herrer, og i Skjoldet, som er skiveformigt, er der rejst en 
hej Stang med en Papegøje paa Spidsen, hvilket henpeger, 
paa Stamherrens Egenskab som Overskytte (mærk ogsaa 
hans Devise: »Glem ikke de smaa Fugleskydninger!«), 
Stamhuset ligger endnu paa Vesterbro og kaldes Skyde- 
banen; her herskede han aldeles egenmægtig, og det var 
ikke alene farligt at komme ind paa hans Enemærker, da 
han strax hvervede dem, han fik fat i, til at gaa med i 
hans Sold, men det ansaas ogsaa for livsfarligt at opholde 
sig i Omeguen indenfor Skudvidde paa Grund af hans 
Skytters store Sikkerhed. Han var Broder til saa mange, 
at der næsten ikke i hele Landet fandtes en eneste vel- 
staaende Familie, uden at han havde en Broder i den, ja 
endogsaa med udenlandske Kongehuse var han saaledes 
beslægtet, han var f. Ex. en Broder til Dronning Olga og 
repræsenterede hende her i Landet. 


OMA 
my 
7, 

SÅ / 

> 


XXII. Kauffmann. 

Stamfaderen var en Vasal af 
foranstaaende Mestersanger, hvis 
Ærinder han ved flere Lejligbeder 
gik. Han var en omvankende 
Sanger, en saakaldet Minstrel, og 
da han oprindelig var Neger, 
formoder man, at det er ham, 
der har stiftet den udbredte 
Ridderorden Christy Minstrels. 
Skjoldet gjer et meget forvirret 
Indtryk; det er delt i fire Felter, og fra dets Midte stirrer 
et Medusahovede En i Mede. Den i øverste Felt til venstre 
anbragte sprudlende Kilde skal ikke, som Nogle have paa- 
staaet, forestille Hippokrene, men maa efter Kildeskrifter 
antages at gjengive Geyser paa Island, til hvilket Land 
Stamfaderen en Gang drog paa Vikingetog i Kongens Felge. 
Derefter foer han med sin Fostbroder Max Nordaw, en 
Balladesanger fra Germanien, til Paris og hjemsegte 
denne By i lang Tid. Herfra skriver sig den i Feltet nedenfor 
fremstillede Gliedermann, som er klædt efter sidste Mode 
de Paris, jfr. Stamfaderens Omkvæd: »Gud bevares, hvor 
al Ting er stort i Paris!« I denne Verdensby gjorde han 
Bekjendtskab med Moliéres Sen Amphitryon, i hvem han 
fandt saa stort Behag, at han førte ham her til Landet og 
vilde naturalisere ham her. Da Amphitryon imidlertid var 
bleven skrækkelig lemlæstet paa sine Fedder (se de i 
øverste Felt til hejre anbragte Fedder, de saakaldte Verse- 
fødder, der ere af et jamberligt Udseende), vilde de Indfly- 
delsesrige i Landet ikke anerkjende ham som ægte, hvor- 
over der rejste sig en svær Fejde. Til Belenning for de 
mod Huset Moliére udviste Tjenester ophævede Frankrig 
Stamfaderen i Adelsstanden og udnævnte ham, som -det 
ses af Sablen og Sporerne i sidste Felt, til Offieier de 
Vacademie. ; 


Om en højst fatal Geschichte 
Sørgelig jeg Harpen slaar: 

Lykken kunde Heymann svigte! 
Skjønt han gjør, hvad han formaar, 
Er det sørgeligt, men sandt, 

Ei han blev «Repræsentant». 


Han, som har vor Gane vædet 
Med sit Bajerskøl saa tidt 

Og vor Industribank reddet 
Ædelmodig fra Fallit, 

Skal fra Stadens vise Mænd 
Haabløs stænges ud igjen. 


Her i Byen finder ej man 

Mange Mænd, om hvem kan si'es, 
At de har forstaaet som Heymann 
Paa slig Post at sætte Pris 

Og for Resten ogsaa paa 
Stemmerne, som lod sig faa. 


Værtshusholderen fortryllet 
Var af hans Elskværdighed ; 
Om hvor David kjøbte Øllet 


Skulde Byen faa Besked, 


Udsendt blev diverse Raad: 
Stem paa vor. Kommerseraad ! 


Men i Regningen en Streg han 
Til sin Sorg ved Valget fandt, 
Skjønt der raabtes: Hi! Ha! Heymann! 
Snart i Ølbas, snart Diskant, 
Han paa Gammel-Torv dog maa, 
Moses lig paa Nebo, staa. 


Han med Grund sig kan beklage 
Over Skæbnens Tugtens-Ris; 

Ingen Ting han faar at smage, 
Naar en Bidstrups-Middag gi'es, 
Men maa nøjes med — o Ve! — 
En Kop geografisk The. 


—SO—— 


108 


k 
og 
[må] 
fa) 
o 
É 
= 
Q 


! 
z 


<Baat al 


j en lerede, Wolle 
pfisk 'te Nadder, aa saa bløv A saa tøsti we ed. 


te do taar De 


— Ja Mowr! A drømt, te A fek 


— "Men Jøsse! A trour, 


109 


Paa Vesterbro. 


[Natten mellem den z2gde og gote Marts. |] 


Hvor ha' I vaaren henne? RER 
Vi ha' væt ude aa se paa Enkedronningen, men Jonas, det Fæ, han gik hjem! 
Hå I da set Naaet? i 
Næ, vi har inte! 


Kjøbenhavns Gjenvordigheder, 


je Crone, den brave 
Etatsraad, Politidirektør, 

Enehersker over samtlige Stave, 

Som det sig en Politimester bør, 

Har forleden Aften, da den højsalige 
Enkedronning Caroline Amalie 
Skulde føres til sit Hvilested i Roskilde, 
EnGenistreg gjort, og den berørte os ilde. 


For at ej her skulde blive Sjov paa Gaden 
Eller mindste Spor af Støj og Klammeri, 
Blev det høje Lig fert uden om Staden 
Og ledsaget pænt af Byens Politi. 

Han en Skuffelse har voldt mange Stakler, 
Som i Byen Toget ventede med Fakler, 
Og ved denne crone-logiske Begavelse 
Kom man til at mindes «Eriksens» Begravelse, 


Ja, det maa nu hermed have sit Forblivende, 


Skjent det var en Haan, man Hovedstaden bød, 


Som paa levende ej virket har oplivende 
Og vel heller ej paa. den, som er ded. 
Maaske har han om Byen her formodet, 
At den af Sorg var hel[sing]er i Ho'det, 
Og han vilde da med Tabet den forsone 
Paa den Vis, — men det var dog plat af Crone. 


Dog om Dede og Begravelser man taler 
Ikkun, til man af Vejen dem har faa't; 
Thi de levende gjør altid ny Skandaler, 

Saa man glemmer dede Folk, der har gjort godt. 
Med Borgmester Fengers Herredømme véd vi, 
At 'Tilfredsheden varer aldrig evig. 

Misfornejelsen slaar sjælden ud polemisk, 

Men den truer med at blive epidemisk. 


Skjent han sine beskyttende Hænder 

Over sin Økonomiforvalter holdt, 

En Forvalter, som ej hørte til hans Venner, 
Gr'er han lige strax Afsked kort og koldt. 

Hvorfor Bærentzen skal slig en Medfart lide, 
Det maa Gud og Hr. Borgmesteren vide; 

Men mon ikke vor Kommune svarlig trænger 
Til at amputeres for en hoven Fenger? 


By 


i FN 
(AAL 777 
' SS Mi hu) VØ 


væ ! SS Ny. 2 


SSOtt 


bd 


Fru Sørensen: Tak, søde Fru Schrøder, kun en 
lille Kop endnu og uden Fløde, for jeg skal sige Dem 
vi drikker alle sammen hjemme sort Kaffe paa Grund 
af Landesorgen og kjøber Kager hos Flor og spiser 


"sorte Pølser til Middag og sorte Ræddiker til Aften, 


for .der skal: være Konsekvens i det, som Kaufmann 
siger, og derfor synes jeg ogsaa nok der skulde gjøres 
lidt mere fra det Offentlige, som for Exempel bare 
hænge Krepfior paa Statuerne, men det siger Frits 
Grønbæk vilde forvirre baade de historiske og de geo- 
grafiske Begreber, naar Peter Tordenskjold blev Sorte- 
peter og Hesten blev Sorte-Hest, og det kan han jo 
have Ret i, men jeg synes nok der er bleven gjort for 
lidt og Sørensens Begfakler fik jo ikke en Gang Lov 
til at brænde, saa nu gjemmer vi dem til næste Gang 
og vi gaar jo heller ikke i Theatret undtagen Frits 
Grønbæk og han gaar kuni «Ligkisten», saa De ser, 
vi følger med i det Hele taget søde Fru Schrøder, og 
Gud hvor jeg gjerne vilde med en Gang i Roskilde 
Domkirke og høre Biskop Mortensen, men det er vi jo 
nu ikke fine nok til, saa vi maa nøjes med at læse 
det i Avisen bagefter, og hvad det maa være anstræn- 
gende for H. P. Holst saadan at skulle digte den ene 
Kantate værre end den anden lige i et Kjøre væk, og 
der kan man da se, at saadan et Hofembede er ikke 
nogen ren Sinekyrie, som Folk tidt tror og det er jo 
ellers forfærdeligt som det gaar til rundt om i Verden, 


al 


og Politiet har saamæn nok at bestille alle Vegne, som 
nu for Exempel ser jeg, at de har arresteret ham den 
gamle Most, ikke Fotografen, men ham, De véd, i 
Stor Staahei for Ingenting, som Olaf Paulsen dog selv 
sagde om, at han var en rar gammel Mand, og naar 
saadan en rar gammel Mand som gamle Most, der dog 
selv var i Politiet kan gaa hen og blive arresteret, saa 
kan man jo nok forstaa, at Crone er nedt til at være 
meget forsigtig og det er saamæn ikke let at holde 
Folk i Ørerne, som jeg selv saa forleden, jeg var henne 
hos Juliane, og hun er jo nødt til at gaa over lille 
Eva Dora Nora Thora Leonarda hele Dagen, og saa 
tumler Barnepigen med lille Ambrosius, og saa kan 
De tænke Dem, søde Fru Schrøder, at den Skarns Pige 
har fundet paa at more Drengen med at trække Pe- 
tørsens Vækkerur op hele Dagen igjennem og lade 
det blive ved at vække, -og det kan jo nok være Am- 
brosius bliver en opvakt Dreng paa den Maade, men 
altfor megen Vækkelse er jo heller ikke godt, som man 
ser påa Grundtvigianerne, og nu de har Kirkeklokkerne 
en hel Time om Dagen at more Barnet med, synes jeg 
ikke, det behøves, og da jeg fortalte Sørensen det, 


AM Bahles utrykte Sange. 


Velven fvaar. 
di IEEE S 
NT 


mM j Ul 


"| 
| ) | É 
| W ; 2 


Aj 


i 


ml UD 


Hifi 


DÅ SA ER KØN å 
IN Rede 
BIN mer 


Uld ID 

N, fynger Zahle igjen en Vife, 

Stjendt sm om$jertet, dog evig glav; 

Thi Sangens Toner ham bringer Life, 

Nu han og Benftre flal flilles ad; 

Syng Zablalalafalala, Zabfalafalalale, 
Zablafalalalala, Bablatala ? 


Den grønne Ungdom er tidt i Fare; 
— 3, lyt til Sang fra den gamle STjald! 
For hver en ,Fører” tag Fer i Vare, 
Ut ej For-Fører han blive ffar. 

Syng 3Zablalalalalala v fj. v. 


Som trofaft nx appeng Vaaben-Fælle 
Gil linen Zable i Chreftens Flof, 
Bejang ved Harpen hans Degns-Vælde 
Dg frygten” flet iffe Ragnarsk 

Syng Zablalalafalala. v. f. v. 


sagde han, at der var mange andre, der kunde trænge 
til en Vækker en Gang imellem, som nu for Exempel 
med Ringsporvejen fra Østerbro til Jernbanen som er 
falden i Søvn et eller andet Sted og slet ikke vil 
kukke, hvor den er. Og lige saadan den elektriske Be- 
lysning, som man før altid hørte saa meget om, og nu 
maa jeg gaa, søde Fru Schrøder, for jeg skal hen og 
have kunstige Blomster paa min Hat i Stedet for 
Fjeren, der har tynget som Bly paa min Samvittighed, 
siden jeg har hørt Kammerraad Lembcke siger, det er 
Dyrplageri mod Fuglene, og saa skal jeg op og høre, 
om der allerede er ansat en Fenger som Forvalter ved 
Blegdamshospitalet for ellers vilde Sørensen muligvis 
søge den Plads saa nu Farvel, søde Fru Schreder, og 
Tak for Kaffe. 


RS REE DEER St Barre SED Ben ARE 
Borgerrepræsentantvalgene. 


Efter temmelig sikkert Forlydende vii der af Kom- 
merceraad Heyman blive nedlagt Protest mod Udfaldet 
af de sidst- afholdte Borgerrepræsentantvalg paa Grund 
af de Bestikkelser, som skulle have fundet Sted. 


Hvad Fimbul-Winther brand-taaged fpaade,” 
Hvad Holftein-Lofe glat-tunget fang, 

Ej SHjalvene Ører fom Varfel naade, 

Thi Brage-Toner fra Læben flang; 

Syng Baflalafafalala. v. f. v. 


Men Ragnarvér det blev. Fra Thronen 
A8-Chreften tumled paa Salené Gulv, 
Utgarde-Boyfen greb efter. £ronen 
Og Tauber Fhyled jom Fenris-Uly. 
Syng Zabfalalafalala. 0. f. v. 


Davraged ChreftenfinSljaldbogSanger 
Og tog i Stedet fin Ceduard; 

Ved Hjertet varmer han Hørups Sfang er, 
Til Midgaardgprme be vore fnart. 
Syng. Bablalalalvlafa. 5. f. v. 


Snart flyrier Valhal, da griner Højre: 
Bundtmagerluftet bli'er Dværges Hjem, 
Berg gaar ad undas — fe derom nøjere 

Min Folfe-Tidende, Nummer 5! 

Syng Zablalalalalala. 9. f. v. 


Saa figer Valven, jaa fønger Zable 
Fra Vendelboernes magre Kald, 

Han profetere i mangen Tale 

Vil ChrejtenBoge'3s og Sorups Fald. 
Syng Zablalalaflalala 2. f. v. 


Men flirter alle jyv VenftreGimle 
FRiflheims Luer og Nå ftrands $rub, 
Da ftiger atter et nyffabi Gimle 

Af Folfe-Grunden i Sjerte-Dyb. 
Syng Zabfalalalafala vo. f. v. 


Der finder Zable den gyldne Terning, 

Som bringer Lytfen i Venfires Stjød, 

Som Gimles Guder ffal han og Tfcherning 
Dpretie al Ting, hvad Berg forbrød. 

Syng Bablalalalalafa pc. fj. v. 


G. SALOMAN invenit. 


NØEDEØSVEEE RTE 


2 EN 


523 i ge Es 
'PuncH delineavit. 


Som HAMAN segned” for MARDOCHAI, | Thi Heymann gi'er alle Smaafolk paa Borg, 
Faldt HEYMANN for HUTTEMEYER, — Trøstesløs Høkeren vanker — 

Men Haman-Heymann svige vi ej Heymanns Fald er en Lardesorg, 

Trods «Ringens» Mardochaier. Hans Øltræ var Haabets Anker. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Løse Nummere 18 Øre;) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkoaniorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn Gl.Strand NY 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind. tl Bladet Pris 2 Kr. 


— 


Trykt og udgivet af C. Smnonsen Kjåbenhavn. 


Torsdagen den 14, April. 


Å 


Nu bliver det da Alvor med Dig og Henrik! Naar deklarerer I det? 
— Tror Du virkelig jeg vil have saadan en Dreng? 
— Men Du har jo dog altid elsket ham, og i Fjor blev han jo konfirmeret. 
Men nu er jeg konfrmeret! 


KE=Z24 


RES den historisk berømte Plet, 

Der ligger sønden for Lands Lov og Ret, 
Og hvor Karthago har ligget, 

Man hører en Nyhed, som varsler kun slet 
For Freden i Øjeblikket! 


Det staminer fra nogle Stammer, som der 
Har længe voldt de Franske Besvær 

Ved deres Bismarckiader, 

Og nu har da Frankrig sig givet i Færd 
Med at bortgjenne den Slags Skader. 


De Herrer Tunesere ere saa fri 

At give sig af med lidt Røveri, 
Helst indenfor andres Grænser ; 

For denne «sitttliche» Industri 

Med det gode man Verden ej renser. 


Slig Spøg vil Frankrig ej mer forstaa 
Og trækker nu Handsker og Kjole paa 
For at gjøre Visit hos Beyen 

Og under sin Visitatsrejse slaa 

Ham en ordenlig «En paa Kejen». 


Kort sagt, det vil gi'e paa Planeten ham en, 
Saa det skal spørges fra Norden for S preen 
Til et godt Stykke Syd for Sahara, . 

At Frankrig er ikke af Stok og Sten 

Og la'er sig ej mer gjøre Nar a'. 


— Men nu vil Italien, hvis Ordenssans 

Nok aldrig har straalet i rigtig Glans 

Og næppe en ren Diamant er, 

Gjøre Vrøvl, fordi Frankrig til Søs og til Lands 
Tør sla'e «andre Folkses> Briganter. 


Og Tyskland, som Hjærte har i sit Bryst, 
Der altid banker til Hjælp og Trøst 

For Folkene og Potentaterne, 

Kan ej heller fornægte Blodets Røst, 

Som lyder fra «Røverstaterne>. 


Man ser, der er Spænding nok der omkring, 
Og BISMARCK har ikke for ingen Ting 

Sig lagt efter denne Branche. 

— Naar blot han nu ikke faar sprængt sin Ring 
Ved det «Krach», man kalder Revan-che! 


amle Kommerceraads sidste Drøm, 


oe (Frit efter H. C. Andersen.) 


Der levede i Kjøbenhavn 
en -gammel Kommerceraad. 
Det var en rigtig Kommarce- 
ENDS raad, kan Du tro. Ikke en 

SØN af den Slags gamle Kom- 
- ØB merceraader, som der slet 
« ” ingen Kommers er ved. Nej, 
MW den gamle Heymann, han 
PAY et: ”< forstod sig paa Kommercen 
baade i den ene og den anden Retning. Derfor holdt 
alle Mennesker saa meget af den gamle Heymann 
og vilde gjerne være hans Broder, men det var ikke 
saa nemt at blive Broder til Heymann, Enten 
maatte man være af meget fin Familie, Konge eller 
Prins eller i det mindste forhenværende Kultusminister, 
eller man maatte kunne staa paa ét Ben og digte 
Bryllups-, Barsel- og Begravelseskantater uden saa 
meget som at trække Vejret,. eller ogsaa maatte man 
være i Slægt med den gamle adelige Familie -Gåye, 
hvis Sidelinie, Ridderne af Pape-Gåyen, skyder det 
ene vilde Skud efter det andet ude paa Vesterbro. 
Og det kan jo ikke Alle og Enhver være. — Mangen 
en varm Middag havde Richard Kaufmann danset 
rundt om sin Broder, den gamle Kommerceraad, levet, 
svævet og følt sig lykkelig, og naar da den lille Skab- 
ning i et Overmaal af Lyksalighed klinkede med den 
gamle Kommerceraad, saa sagde He yYmann altid: 
«Lille Richard! Kun en eneste Orden har Du 
faaet i hele dit Liv. Lille Stakkel! Hvor det; er 
sørgeligt !» 
«Sørgeligt!» svarede da altid Kaufmann, «hvad 
mener De dermed? Al Ting er jo saa magelest og 
saa dejligt, og jeg er saa evig glad!» 
«Men. kun én Orden og det er det Hele!» 
«Ja, hvor mange har egenliz Kommerceraaden ?» 
uJeg har Raad til at faa saa mange, jeg vil,» 
sagde Heymann, «og de kommer, de kommer, de 
regner, de snér, de hagler ned paa mig, for jeg er 
saa rig og saa usigelig godgjørende. Jeg er en Mand 
paa mange, mange Tender,» 
«Øl eller Sølv?» spurgte Ri chard. 
«Begge Dele,» svarede Heymann. 
»Ja, saa skulde De hellere give Sølv end 91,» 
sagde Richard og dansede og sprang og glædede sig 
over sin franske Orden og sin Pappegøje, glædede sig 
over den gode Mad og det gode Selskab, glædede sig 
over sine egne Vers og deres Fødder, over Kammer- 
herre Fallesen, Moliéreog William Bloch, glæ- 
dede sig over sig selv og sit Publikum og over sit 
Spejlbillede ovre i Boghandlerens Vindue. Og Glæden 
over det Hele var saa stærk, at Richard følte sig, 
som havde han en Rus.  Glædesdrukken gik han i 
Seng, og saa var den Svir forbi, for han sov glædelig. 

«Stakkels lille Richard!» sagde Heymann, «kun 

én eneste Orden og saaVilhelm Møller til Kompagnon! Tak!» 


Og hver varm Middag gjentog sig samme Scene, 
samme Tale, Svar og glædelige Hensoven, og Richard 
Kaufmann var altid lige glad. 

Men Heymann var ikke glad. Kronens Byrde 
er tung at bære, men Kronerne kunne ogsaa tynge. 
Og de tyngede paa Kommerceraaden. Hvor gjerne 
vilde ikke ellers hans daadkraftige Sjæl have bredt 
sine Svanevinger ud til Flugt op imod Nord mod 
Polens Isfjelde, hvor Isdronningen sidder som en 
Jomfru og venter paa den dristige Bejler. Og naar 
han kommer, stiger hun ned af sin Throne og rækker 
ham sin snehvide Haand, og saa er de Mand og Kone. 
Og det kalder man et nordpolsk Giftermaali. 

Men Vingerne vilde ikke bære den gamle Kom- 
meørceraad. Enten de nu var blevne vaade af for 
meget Hofthevand, eller Ballasten var for tung, vist er 
det, at til Nordpolen kom Heymann ikke. Han 
spurgte Hofgeograf Erslev til Raads. 

«De skulde kaste lidt Ballast ud. Et Par Penge- 
poser med tusinde Kroner i hver,» sagde Hofgeografen. 

Og Kommerceraaden skjænkede to tusinde Kroner 
til Nordpolsexpeditioner, men selv kom han dog ikke 
højere op, hverken mod Nordpolen eller i Rangforord- 
ningen.  Naadens Sol var dækket af Skyer. 

Saa var det en hundekold Aprilsnat.  Vinter- 
gjækkene stod og saa ganske biaafrosne ud. De smaa 
Stjerner oppe påa Himien græd af Kulåe, man kunde 
ordenlig se, de havde Taarer i Øjnene, saadan blinkede 
de. Alle Vegne hang der Istapper. Selv Pompen 
havde faaet en paa Tuden, men det, sagde den, kom 
af, at den var ansat ved Postvæsenet, og det gik for 
Lud og koldt Vand i denne Vinter, 

Men den gamle Kommerceraad mærkede slet ikke 
Kulden. Han laa hjemme i sin Seng og drømte saa 
dejlig — oh, saa dejlig! 

Han syntes, at han var bleven til en stor Luft- 
ballon, som hævede sig mere og mére op fra Jorden. 
Hvert Øjeblik var det, som om han kunde flyve helt 
op i Skyerne. 

«Oh, hvor det er mageløst!= sagde den gamle 
Kommerceraad, «men jeg vilde saa gjerne have alle 
Geograferne med.» 

«Vi er med! Vi er med!» sang og klang det. 


115 


«Men Dassavisen og min Ven Caen og Hofmøbel- 
fabrikant Larsen og Morgengnavet og alle Høkerne 
og Værtshusholderne, scm jeg har været saa usigelig 
godgjerende imod, er de ogsaa med?» 

«Vi er med! Vi er med!» sang og klang det 
endnu højere oppe; det syntes, som om de var fløjne 
foran, og det har Dassavisen let ved, den flyver med 
Vildandeposten ligesom salig Minchhausen SGT < 
derfor er den forud for sin Tid, 

«Ja, saa letter vi Anker,» sagde Heymann og 
kastede en stor Pose med 12000 Kroner ud af Bag- 
lommen. Oh, hvor det lettede! Han syntes, han fløj 
lige op mod Skyerne og Skyerne aabnede sig og 
Naadens Sol skinnede og de smaa Stjerner kom hop- 
pende og satte sig paa kans Bryst, og han fløj højere 
og højere, lige ind paa Raadhusets store Sal mellem 
Borgerrepræsentanterne, og Borgmesterne bukkede og For- 
manden nikkede saa venlig til den gamle Kommerceraad, 

«Det er nu det Allerbedste,» sagde Heymann. 
«Nu faar jeg Anseelse, det giver Glans og alle Kjære 
har jeg med! Store og Smaa! Alle med !» 

«Alle!» 

«Nej, jeg er ikke med længere,» sagde Punch, 
men Heymann lod, som han ikke hørte det. 

Det var Kommerceraadens Drøm, og medens han 
drømte, gik der en Latterstorm hen over hele Kjøben- 
havn. Den rystede den gamle Kommerceraads Valg- 
udsigter, saa de vaklede, ligesom den stakkels Industri- 
bank. Og netop da Heymann drømte, han kastede 
de 12000 — tolvtusinde — Kroner ud, faldt han 
ved Valget, faldt som det gamle Egetræ i Skoven. 

Næste Morgen, da Værtshusholderne tog Skodderne 
fra Vinduerne, saa de blege og mismodige paa hver- 
andre. 

«Det gamle Øitræ er faldet. Heymann er 
drattet. Hvo kan erstatte ham? Ingen!» 

Saadan Ligtale, kort man velment, fir Kommerce- 
raaden. 

Da han vaagnede, kunde han slet ikke begribe 
det Hele. «Hvorfor fløj jeg ikke ind i Borgerrepræ- 
sentationen?» spurgte han. 

«De skulde have kastet endnu møre Ballast ud,» 
sagde Hofgesgrafen. 


IN Kadaverlyrisk Forsøg Å 
i af en Brandstok, 


He skal man gaa i Kisten 
Øg puttes i Jorden ned, 

Naar Dokterne si'gr, det er vist en 
Ringe Behagelighed. 


Nej heller, naar dog det skal være 
Og ej man kan slinpe fri, 

Gaa op i en ren Atmosfære, 

I et rigtig pænt Brænderi ! 


Det er et Slags Brandassurance, 

For, bili'er man i Skjærsilden sendt, 
Saa har man jo dog et Slags Chance 
Ved det, at man en Gang er brændt. 


Man bliver enten til Aske 

Eiler smelter som Tælle og Vox, 
Skjøndt for Resten, muligvis ka'ske 
Man bliver bare til Kokes. 


Og saa kan trods «Isens Lænke» 
Man afhjælpe Kullenes Savn. 

— Som Brix ber vi Allemand tænke 
Paa Efterslægtens Gavn, — 


Og Magistraten vor Aske 

Kan rundt paa Fortovet strø, 
Saa gamle Folk de kan traske 
Rolig i Frostvejr og Tø. 


Selv Præsten faar i sit Tempel 

Til Talen en god Ide, 

Som et lysende Tegn og Exempei 
Man kan jo den Afdøde se. 


Men alle Brandfolk og Kjendere 
De sværger og gi'er Attest, 

At de ægte Brøndumske Brændere 
De blusser nu ailer bedst. 


Og dem, der drikker saa længe 
I Forvejen bare Vand, 


| 
Se de kan glets ikke fænge 
Og har ondt ved at komme i Brand. 
Men hvis det skaf gaa lidt villig, 
Omtrent som Gas eller Sprit, 
Man præparerer sig billig 


Ved den Brøndumske Akvavit, 


Si'er Skæbnen: «Nu brænder Tampen! 
Saa tømmer jeg Bægeret til Siut, 

For naar man har Blus paa Lampen, 
Saa ender det Hele med Fui. 


116 


ke Gollet aa brække 


” maa syn 


je 


7 


inte andet for, end a 


Overslag. 


ERR 


oe Ææd 


jer nu 


ra 
3 
o 
[= 
> 
kraj 
o 
n 
nn 
o 
I 
de 


Hr. 


tj 


— Ja 


appen op! 


ra 


Hm; 


ne ve den annen 


117 
ta aa sitte han onge Jakobsen op der hen 


Forskjønnelsesindfald. 


åo 
=| 
mi 
mn 
AR aa 
FE 
ter" ve 
vo 
& 39 
SAS 
SPÆR SET: 
[e] 
Ar 
SR - 
Sas 
Ho SGS 


Sie a Broen. 


— Jo for saa fek man dov en «Bajer» i den ene Ende aa en «Hvidt» i den annen. 


Kniven paa | Struben. 
xx X bl 


, 


AR" SE WWW 

Er NE ng BARE RE 
Nede ved Elbens og Alsterens Bred 

Hersked” den dejligste Redelighed, 

Hamborg sin Handlefrihed nød 

Lige saa trygt som i Abrahams Skød. 

Længe man samlede Millioner 

Saa vel af Gyldeu som Reichsmarck og Kroner. 
— Ak, men iænge før man det tror, 

Ender hver Fryd paa den syndige Jord. 


Bis marck, som altid har sit Spil, 

Hvor Milliarderne strømmer til, 

Trænger til Penge, og dem kan han faa, 
Naar han sin Klo kan i Hamborg slaa; 
Og ingen Hamborger er ham Borgen 

For, at hans Told giver Mønt i Morgen, 
Derfor han heller i Ro og Mag 

Redder, hvad reddes kan i Dag. 


Fripladser, Legater m. m. 


ÅSE Efter de derom indgivne 

Sk Ansøgninger har Punch paa 

Legatudvalgets Indstilling 

skjænket nedennævnte Personer 

følgende Legater eller Friplad- 

ser i. de anførte velgjerende 

ANA Selskaber eller Stiftelser : 

mann — en Mandfolkeseng i , Zrøstens 
Bolig.” 

Folketingsmand Bajer — en Søsterseng i ,Jom- 
Fruerne Petersens Jomfruekloster.« 

Indenrigsminister Skeel — en Legatportion fra ,,Det 
Jyske Hedeselskab.« 

Etatsraad Tietgen — en do. fra »Foreningen til 
Søfartens Fremme." 

Folketingsmand Berg — en do. fra n Kjøbenhavns 
Forsvars - Forening." 


do, Tauber — 2 Portioner fra »Kjø- 
benhavns Bespisningsforening.« 
do. B. Christensen — en Friplads i 


» Alderstrøst" i Forbindelse med 
en Legatportion fra ,,Livsforsik- 
rings- og Forsørgelsesanstalten af 
1881.” 
Politidirektør Crone — en Friplads i ,, Enkedronnin- 
gens Asyl, 
Herman Bang — en do. i »Kellers Abnormskole.& 
Borgmester Fenger — en Lejlighed for en større 
Familie i Kommunens Arbejderboliger. 


FEER ET OR EVE ES NEDEN ARN 


Bismarck, som i der Greises Land 
Er en umaadelig mægtig Mand, 

Vil sætte Tolden paa Hamborgs Sprit, 
Saa den kan ikke klareres frit. 

Toldgrænsen vil nu for Alvor han flytte, 

Og det kan ikke det mindste nytte, 
Hamborg si'er: «Hvis din Toldlov jeg faar, 
Strax jeg til Toldbodrotterne gaar.» 


Bismarck, som er ubønhørlig, har sagt: 
«Gi'er I øj efter, saa bruger jeg Magt! 
Jeg skal jer Kræmmere, store og smaa, 
Vise, hvor Hamborgerskabet skal staa! 
Snart skal min Hær I faa tilbragt toldfrit, 
Saa kan I rejse Pokker i Vold frit, 
Dersom I vægrer jer ved at gi'e slip 

Paa jeres frie Handelsprincip!» 


Sagens Moral, jo den er klar: 

Nemlig, at Bismarck ingen har, 
Hamborg har ogsaa temmelig lidt, 
Hvoraf den før har havt stor Profit. 

Nu gaar det hele i Bismarcks Gryde; 
— Det er dog bedre at røve end snyde, 
Den Industrigren i alt Fald er slet 

Ikke saa gal, hvor Magt er Ret. 


Dassavisen — 3 Fripladser i ,, Plejeselskabet til den 
mosaiske Ungdoms Anbringelse til 
Kunster og Haandværker.« 


Ledigblevne Pladser. 

I Kontinuation af ovenstaaende bekjendtgjeres 
herved, at nedenanferte Pladser ere blevne ledige og 
kunne søges af dertil kvalificerede: 

I den af 4'Err, Ibsen, Hostrup & Co. nys 
oprettede Stiftelse, kaldet ,,Dukkehjem for bortløbne 
Hustruer", blive nogle hele og halve Pladser til at 
skifte paa ledige ved denne Saisons Slutning. Svage- 
lige Abonnentinder have fortrinlig Adgang. 

Da Folketingsmand Schelde ikke har modtaget 
den ham tilbudt Friplads i , Total Afholdsroreningen", 
kunne Ansøgninger om denne Plads indgives til Punch. 

Om den ved Kommerceraad Heymanns ulykke- 
lige Fald ledigblevne Plads (ikke Friplads) i ,, Værts- 
husholder - Stiftelsen kunne ligeledes Begjæringer, led- 
sagede af det fornødne Antal Attester, indgives til 
Samme. 

Ansøgninger om den ved Kapiain og Folketingg- 
mand Bærentzens pludselige Afgang  ledigblevne 
Seng paa Blegdamshospitalet, som belægges af Borge- 


mester Fenger, indgives til Kjøbenhavns Økonomi- 
forvalter. 


IKszs! 


; w sfog Dig til Ridder paa and, min Ven, 
(In gjør de Dig til Ridder igjen! 
AN 


Om en Reform af Talordene 
støttende sig til 
den ved Krone-Systemet indførte Tideling. 


se Den ved Kronesystemet i saa høj 
| hg ig n9 Grad nødvendiggjorte Reform i Talbe- 
M Å 4 nævnelserne, saaledes som den til Dato 
mæ har udviklet sig og er fastslaaet i flere 
Blade, bl. A. med stor Dygtighed og Kon- 
i £ sekvens i Nationaltidende, er hidtil bleven 
staaende ved følgende Forandringer: 20 er blevet til 
toti%), 30 til treti, 0. s. fr. firti, femti, sexti, syvti, otti, 
miti, og for ret at indprente Nationen disse Benævnelser 
anvender man i nogle Blade ikke mere Taliegnene, men 
skriver dem helst med Bogstaver. En toogtyveaarig (22- 
aarig) Yngling hedder nuomstunder en totitoaarig Yng- 
ling; Krigen i otte og fyrre hedder Krigen i firti 
otte; man gaar i sit toti tredie, treti andet Aar 0. s. v. 
Dette er nu altsammen meget skjønt, skandinavisk, 
patriotisk, men det forekommer os, at man ikke burde 
indskrænke sig til disse faa Forandringer, der kun 
omfatte enkelte Tal, navnlig Tierne. Thi vel har 
man jo Fornøjelsen af Reformen hyppigere end ved 
hvert tiende Tal, idet Tierne altid maa tages paa 
Slæbetov, naar man skal udtrykke Tal, der ligge 
imellem to paafølgende hele Tiere, f Ex. ved at tælle 
fra toti til treti kommer man jo til at nævne det yn- 
"dige Ord ,toti" hele ti Gange. Men Forandringen er 
dog endnu hun partiel. Hvorfor ikke slaa Allarm 
over hele Linien og lade Decimalsystemet afløse de 
gammeldags kjedelige Tal med strængeste Konsekvens? 
Hvorfor skulle vi sige Hundrede?  Titalsystemel 
er jo slet ikke udtrykt i dette Ord, der gaar op i en 
saa graa Oldtid, at man ikke uden at tage sin Til- 
Flugt til Svend Grundtvig eller Worsaae formaar at 
eftervise dets Oprindelse. Hvorfor ikke sige Titi? 
Ja, selve Ordet ti har egenlig en utilladelig urgam- 
mel Klang; naar man forandrede det til enti, blev 
Slægtskabet med toti, treti 0. s. v. umiskjendeligt. 
Tallene fra en til ni synes ligeledes at være modne til Af- 
løsning af andre, der passe bedre ind i Titalsystemet; 
da det er vanskeligt at finde paa helt nye Ord, kom- 
mer man imidlertid til at vælge en anden Methode 
+) Udtales: Toddy. 


119 


end den fuldstændige Omdannelse, og det forekommer 
os då, at, naar man i Stedet for Nul sagde Nulti — 
hvorved dette Tal (eller rettere Ikke-Tal) jo ogsaa 
vilde komme med i Titalsbroderskabet —, kunde man 
hænge denne Kappe om alle Tallene fra 1 til 9, lige- 
som man nu bruger toti, treti 0. s. v. til Tallene fra 
21 -til. 29,31 til 39 0. sv. 

Saafremt dette Forslag maatte finde et æret 
Publikums Bifald, vilde alisaa Tallene fremtidig blive 
at benævne som følger: 

I. Grundtallene. 


0 -Nulti 0. 8. v. indtil 0. 8. v. 
1 Nultién 100, der blev fil 1000. Ent: - 
2 Nultito Eniienti nultientienti 
3 Nultitre 101 Entientinultién 2000 Nulti- 
4 Nultifire 102 Entientinultito toentinul- 
0. 8. v. til D:385 va tientienti 
10, der blev til . 110 Entientientinulti 0. 8. Vv. 
Entinulti, 111 Entientientinultién 10000 Enti- 
21 Entinultien 0. 8. v. nultientenul- 
12 Entinultito 190 Entientinitinulti tientienti 
0. 8. v. til .199 Emntientinitinultini 100000 Enti- 
20 Totinulii 200 Nultitoentienti entientinul- 
21 Totinultién 300 Nultitreentienti tientienti 


En Million — Kntientiextientinultientienti 0. s. v. 
1,735,282, læs: Entientientientinultientienti nultisyv en- 
tientitretinultifementinultientienti nultitoentientiottinultito. 

II. Ordenstallene. 
dannes simpelthen af Grundtallene ved at tilføje Endel- 
sen «te», f. Ex. 
den Iste, læs: den Nultiente | den 36te, læs: denTretinultiseæte 


den2den — Nultitote |den48de — Firtinultiottete, 
den 3die — Nultitrete! den 247de —  Nultitoentienti- 
den Åde —  Nultifirte firtinultisyvte. 


Den ældre med »te« sideordnede Endelse vende« for 
Ordenstallene ophæves, og man bliver tillige fri for såa- 
danne Latterligheder som første, anden, tredie, 
fjerde, sjette. Hvad skal man med mer end én 
Maade at danne disse Tal paa? 

Vi tillade os ærbødigst at henstille dette Forslag 
til en kommende æret Stockholmerkongres og tvivle 
ikke paa, at det vil blive modtaget med megen Paa- 
skjønnelse af Nationaltidende, de kjøbenhavnske 
Skoler (særlig Pigeskolerne) og hele det. sprogreform- 
elskende danske Folk. Ærbødigst 

Olaf Thorgrim Hansen, 
Timelærer i Dansk i 
Frøken Reformatrice Jensens Pigeskole. 


Det hemme 


." AE 


DEDE 2 
e slette Gasblus rædsomt lyste 


æ— 


pE SER 


Trindt om Hr. Ehlers' Hvilested; 
Paa Gammeltorv hver Vandrer gyste 
Og iled hjem med snelle Fjed. 

Fælt tuded' gjennem Natten Uglen, 
Som Raadhustaget laante Skjul; 
Det tænkte, stolt af Visdomsfuglen: 
«Det smager altid lidt af Fugl! 


Da vandred” lenlig gjennem Føret 
En Klynge hid med sagte Fjed, 
Med Kappekraven op om Øret 
Og Hatten dybt i Panden ned. 
Snart hele Klyngen sad derinde 
I Raadhussalens skumle Bo, 

Som om de vented” her at finde 
Den allerbedste Nattero. 


Det var de vise Fædres Skare, 

Der en Adresse vedtog, som 

Dem kunde bringe Død og Fare, 
Hvis den til Verdens Kundskab kom. 
I Len til Ruslands Kejserinde 

Vor Kayser en Adresse skrev, 
Hvor Stadens Følelser for hende 

Og hendes Sag afmalet blev. 


De fæle Nihilisters Rænker 

Er vidt forgrenet paa vor Jord 

Og større, end man mulig tænker, 
Naar de gaar ud paa Kejsermord. 

I Faareklæder om de rejser 

Og stifted' muligt her Komplot. 

» Wo Nihilist, da hat der Kayser 
Sein Recht verloren,” véd de godt. 


— Men da de vise Fædre Værket 
Fik fuldbragt, drog de hver til sit; 
Og heldigvis de ikke mærked” 

Selv mindste Spor af Dynamit. 
Igjennem Nattens Farer skumle 
Enhver fik reddet sin Person, 

— Kun hertes her Karosser rumle, 
Som bragte dem ren Ovation. 


Her er der da Paaske-Fornøjelse nok: 
Det er vor faste Æggestok. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet 

(Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 

alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjøbenhavn. 


1881. i SR den 2l, == ll Nr. 16. 


— Men, hvad er det dog, du skriver, lille Inger? 
— Jeg sidder og skriver alle de uvartige Ord, jeg véd, for at jeg ikke skal glemme, hvad det 


| 

| 

| | 
| 

i er, jeg ikke maa sige. 
er ER 


KONG 


BA gg ØE øer 
ln siger her for et gammelt Ord, 
At al Ting paa denne syndige Jord 
Enten faar eller har en Ende; 
Dog maa man naturligvis underforstaa, 
At Pølser fra Regelen undtages maa, re 
For de plejer at have tvende, 


Men i vort velsignede Fødeland 

Man andre Sager bemærke kan, 

Hvor Regelen bli'er uanvendelig ; 

I Rigsdagen har man Beviser nok paa, 

At Pølsesnak slet ingen Ende kan faa, 

Og den er for såa vidt uendelig. 

EET ea 
Ceremoniel, 


som ifølge Hs. Durchl. Talmajestætens allerh. Befaling 
skal iagttages ved Hs. kgi. Kommerseraad, Højsalig 
Borgerrepræsentant Heymåanns Ligbrænding paa Raad- 
re og Domhuset, Askeonsdag 1881. 


” [Den Højsalige Forhenværende” hensættes indtil 
Brændingsdagen paa en dertil indrettet Estrade i en. med 
bedste Sort sort Klæde betrukken Brændekjælder i et af 
den Højsalige Forhenværendes mange Palaier for Smaåa- 
familier. 

Rundtom Estraden opstilles-Taburetter med forskjællige 
Dekorationer af Kors og Stjerner, de kostbareste' øverst. 
Ved Hoved- og Fodenden staa fire Kandelabre, som bære 
Flor om venstre Armstage (almindeligt Crépe-Flor til 2 
Kroner 50 Øre pr. Alen), og ved Midten to Konsoller, som 
bære Speilflor (til 3 Kr. 35 Øre pr. Alen). 

Ledsaget af Adjudant ved «Dassavisen», Friherre 
Ameri-Caen, hvem det allernaadigst er overdraget at fungere 
ved denne Lejlighed som Chef for den Højsalige Forhen- 
værendes Hjælpetropper, samt af den Hejsalige Forhen- 
værendes Ordensbroder, «Professor: Rslev, føres den Høj- 
salige fra Ligkisten i Overensstemmelse med det gamle 
Testamente i Stilhed over Boulevarden til Raad- og Dom- 
huset, hvor den Heøjsalige Forhenværende bliver staaende 
udenfor Indgangen. 


— Den stakkels Finanslov! Naar vil monstro 
Vort Venstre den unde lidt mere Ro, 

Og for sin Tortur forskaane den? 

Da Tinget den sidste fik i sin Magt 

Og paa sin Prokrustesseng fik den strakt, 

Var det netop i Slagtemaaneden. 


Nu har de — det véd da den sødeste Gud, 
Baade halet Loven og Tiden ud, 

Saa de begge sige vaanded' ved "Kviden. 
— Til Pølsemad laved” de Loven i Stand 
Og tænkte: Det kommer dog her ikke an 
Paa en Pølse i Slagtetiden! 


Der sad de et Halvaar paa Rigsdagens Slot 
Og hakked' til Kjødfarce Loven smaat, 

Ja hængte saa uforsagt i 

Med Kjødet at pille fra Benene der, 

At Tingets Optræden ofte var nær 

Ved at blive helt farceagtig. 


Dog endeligFolketinget har 

Den ene Ende af Pølsen gjort klar 

Til Finansaarets Pølsegilde ; 

En Pølsepind lod det vor Embedsstand faa 
Som den nu skal koge sin Suppe paa, 

Og det er unægtelig ilde. 


Vi haabe dog vil, det i Enden sig gier, 
Saa ingen Ministerpølse den bli”er 
For BERG eller saadanne Svende; 
Thi nu er det Landstinget, som skal ta'e fat ; 
Og saa skal vi se, at der nok bliver sat 
En Rosin i dets Pølseende. 
RER ERE: 


1 RK mede fa KL IS Ak DR Formiddagen, medens fra Kl. 12-1 alle Byens 
Klokkere ere i Bevægelse, forsamles Følget i Raad- og 
Domhuset, saa at den sørgelige Akt kan begynde paa 
Tælling Et. 

To smaa Sorte fra Trinitatis Kirkeplads udføre Tjeneste 
som Sergemarskaller; . 

Sex Justitsraader af Vaabenbrødrene og sex Kommerse- 
raader af Forsvarsbredrene bære den Højsalige Forhen- 
værende; 

Sex Medlemmer af Værtshusholderkorporationen udføre 
Tjeneste som Baldalkinesere ; 

Fire Bryggerknægte bære hver en Fjerding af Sørgeklædet. 

- Til at felge- den Hejsalige Forhenværende tilsiges de 
i Hovedstaden. tilstedeværende: Medlemmer af det kongelig 
geografiske Theselskab af de to første Aargange. 

Endvidere indbydes. Kjebenhayns Overpræsident, Direk- 
tererne for Industribanken, Formanden for Borgerrepræsen- 
tationen og Ludvig Aagaard tilligemed de virkelige og 
andre Stiftsdamer fra Heymanns Stiftelse til at overvære 
de sørgelige Følger, 

Sergemarskallerne fordele Stemmerne i Koret saaledes, 
at de, som skulle gaa forst, komme fer dem, der gaa bag 
efter dem foran, og saaledes, at paa Tilbageveien de Første 

skulle blive de Sidste. 

Naar alt er ordnet paa det Allernøjeste og Tiden er 
paa det Allerhøjeste, meldes det allerunderdanigst til Hs. 
Allerhelvedes Durchl. Punch, hvorefter Allerhøjstsamme 


med sine Allerkjæreste allerbehageligst sætte sig i Be- 


vægelse og allerhøjstegenbenigt begiver sig til Brænde- 
kammeret. 

Saasnart Hs. Durchl. nærmer sig Sorgens Gjenstand, 
begyndes der paa Sergespillet, der vedvarer til Akten er 
forbi, og Processionen sætter sig derpaa i Bevægelse i fel- 
gende Orden : 

Den Heøejsalige Forhenværendes Kommissionærer, Be- 
tjente og Bekjendte med Friherre Ameri-Caen i Spidsen; 

De to Sørgemarskaller med floromvundne Valgurner ; 

«Professor»  Rslev, som ligeledes bærer sit Kors med 
Om-Sorg; 

Hs. Durchl. Punch, der i Dagens Anledning meder 
med Sergerand; 

Den højsalige Kommerseraad, baaren af de sex Jusits- 
raader og de sex Kommersebreødre ; 

De med den Hejsalige Forhenværende nærmest aandelig 
Beslægtede med Sadelmagermester Rothmann i Spidsen; 

Afsendinge fra Kjøbenhavns Kommune, der gaa parvis, 
begyndende med Borgermester Ehlers og Gasværksbestyrer 
Howitz og endende med Borgermester Fenger og Kapt. 
og Folketingsmand Bærentzen. 

Afsendinge fra Kjebenhavns Presse, ligeledes parvis, 
vegyndende med Redaktererne Ploug og Herup og en- 
dende med Redaktørerne Carstensen og Secher. 

Saasnart Processionen er ankommen til Kapelvejen, 
holdes Talen af Biskop Mortensen over Texten: «Mange 
ere de Kaldede, men Faa de Valgte.» 

De, som ikke kunne komme ind i Kapellet, tage Plads 
udenfor i den Orden, hvori de ikke kunne faa Plads. 

Paaklædningen er sørgelig Gala med Snip. 

Snip, Snap, Snude! 

Hermed er er Sorgen ude. 


Punch's Overhofmarskalkelat, den 21 April 1881. 


Foreløbig Bekjendtgjørelse. 
faren 


tterankommen hertil Staden er 
det nu næsten verdensberømte, 
hidtil uovertrufne amerikanske 
Jongleurselskab, der i sin 
medhavende Ballon«Gyngen-» 

JAGE SR om føje Tid agter med er- 
hvervet højere gjenoptage sine med saa godt 
Udbytte paabegyndte, halvaarlige Forestillinger i- den 
højere Lotterihumbug efter nedenstaaende 


PROGRAM. 
I. Afdeling. 

Nr. 1. Introduktion af Selskabets administrerende, 
souperende, hazarderende, spekulerende og posevrøvlvæ- 
vende Direktører. 

Nr. 2. Kunsten at udfinde 200 ikke ledige Koliek- 
tererposter. Solo, udferes uden Accompagnement af Sel- 
skabets Troubadour. 

Nr. 3. Interessant Fremstilling af Maaden, hvorpaa 
Selskabets 75,000 Lodsedler kunne udgives 2 Gange, ved 
den administrerende Direktør, Hr. General Badutsky. 


> 


I 
NIT 


i 


II. Afdeling. 
Nr. 4. Affodring af Selskabets (circa 1000?) Kollek- 
tører, forestaaes af den souperende Direkter. Under dette 
Nr. anmodes Publikum om ikke at mede med tomme 
Maver, da Selskabet og dets Gjæster selv spise alting op. 
Nr. 5, Lotteriplanen publiceres. Hejtidelig og spæn- 
dende Situation, hvorunder Publikum erfarer, hvorledes 
man i allerheldigste, men ikke hver Dag indtrædende Tilfælde 
for lumpne 16 Kroner kan vinde Værdier paa 41,000 
Kroner og maaske derover. Foredrages af samtlige Direktører. 
Obs. Til Sikring mod Efterlignelser af denne højst vær- 
difulde Opfindelse har Selskabet allerede forinden 
dets Ankomst hertil ladet Opfindelsen indregistrere 
under Varemærket:  Humbug 


IIL Afdeling. 

Nr. 6. Spillet begynder.  %5,000 Deltagere storme 
over Scenen med Tungen ud af Halsen, medens andre 
%5,000 staa udenfor uden at kunne komme ind. 

Dette Nr. udmærker sig specielt ved det Liv, der 
fra Selskabets samtlige Medhjælpere udfoldes for at 
faa Folk til at -gaa i Gyngen, saavelsom ved den 
Masse af Udsigter til et Utal af Tillægsgevinster, 
der uophørlig udslynges fra Hejre til Venstre. 


Intermezzo 
hvorunder Selskabet giver dets Funktionairer og Kollek- 
tører en Frukost ligefor Næsen af det- forbavsede Publi- 
kum, der afspises med tomme Lefter paa den udhængte 
Lokkemad. 

Nr. %. Spillet fortsættes. 
Spillere forlade Skuepladsen. De mere udholdende fort- 
sætte. Stor Spænding, hvorunder alt muligt og umuligt 
Hokuspokus ndkastes for at lette Ballonen og holde 
Spillet gaaende til Enden. Selskabets administrerende 
General haaber her at skulle overgaa sig selv som uover- 
truffen Jongleur. 

Nr. 8. Spillet ender. Stort Spektakelstykke, 21,000 
Spillere optræde med Fordringer paa de tilsagte 41,000 
Kroner, men henvises til- næste Nr. 

Nr. 9. Forevisning af Selskabets verdensberemte ma- 
giske Spejl, hvori de 21,000 Spillere se Selskabet forsvinde 
bag Kuliserne med en fyldt Kasse og sig selv med lange 


Næser. 
Knaldfinale, 

Generalsold med Champagne, hvorunder det god- 
troende. Publikum fortrækker med tomme Lommer og 
Maver, medens en begejstret Festdeltager til Selskabets 
Pris udbreder sig overThemaet: Mundus vult dicipi, ergo… 


Skuffede og misfornøjede 


Til denne Forestilling, som vi skulle bestræbe os for 
at gjøre saa pikant og lærerig som mulig, tillade vi os at 
indbyde det hejtærede, ikke forud beregnende Publikum, 
idet vi paa Forhaand tilsige dem, der ikke fuldt ud maatte 
føle sig tilfredsstillede med vore Præstationer, at vi til 
næste Halvaar skulle love dem endnu mere end denne Gang. 

ærbedigst Direktionen. 


FEEL EET EET SEE CSS EDEL TI 


I entomologisk Forening 
meddelte ved Mødet igaar Gehejmeraad 
I. N. MADVIG en Beretning om et i 
den senere Tid ved Oretorp i Skaane 
optrædende, meget skadeligt Insekt, en 
hidtil ukjendt OLDENBURG, og omtalte 
forskjellige Foranstaltninger for at for- 
hindre dets Udbredelse her i Landet og 
hvad vi i denne Henseende kunde gjøre 
til vort Forsvar. Den omtalte Ol- 


denburg, der vistnok er kommen herop 
fra Tyskland, har en skarp Braad, hvori- 
gjennem den udspyr sin giftige Galde; 
denne er dog kun farlig for ganske unge 
Mennesker, den saarede vel ogsaa Ældre, 
men hos disse fortog Følgerne sig let; 
men alligevel maatte den regnes, blandt 
en af Landets farligste Fjender.  Lar- 
ven, der bærer Navnet v. HALLFR, er 


et lille lyssky Dyr, som udmærker sig | 


ved sin hurtige Flugt og aldeles mangler 
Hovede og Hjerte. Redaktør PLoue 
vilde i Modsætning til Fordragsholderen 
henregne den omtalte Oldenburg til 
Bløddyrene og modsagde, at den Art 
skadeligt Kryb var noget Nyt herhjemme, 
idet han henviste til den gamle bekjendte 
Børnesang : 

sOldenburg! Fly fy! 

Vi beder ej om godt Vejr !« 


== 


124 


En Gisning. 


(Paa Prøvestenen.) 


Hvad er det for et Fartøj, der ligger derude, 304? 

Det er Havnevæsenets Kutter, Hr. Lieutenant ! 

Saa? Jeg synes den ligger saa højt paa Vandet i Dag. 
Vel, Hr. Lieutenant, men det er jo ogsaa Lavvande i Dag. 


Paa Charlottenborg. 


Skjøndt ingen kan nægte, den Kunst er stor 
Med Farver at fremstille Himme! og Jord, 
Saa bliver her oppe dog større maaske 

Den Kunst: at faa noget af Kunsten at se. 


ÆS  (Sjofelistisk Kroningshymne.) 
Æ AN Sk 


pad: 


ÆV 


Nu je ansla' vil en Tone, 
A& den ska” natyrligvis 

Til vor Ven, Etasrod Crone, 
Stemme i med Lov og Pris, 
Han, Storborgerne til Trods, 
Vaaren har human mod vos. 


La' der bare komme no'ne 


Mer og gjøre med ham Kiks! 
For en Folkeven er Crone, 


unstudstillingen paa Charlottenborg 


anmeldt af 


Holger Brakvand, 
forhenværende Malersvend, nuværende Blæksprutte. 


SN 


Det er nu i det Hele taget allieveller 
mejet grinagtig at gaa paa Udstilling om 
Foraarei. Den er jo rigtignok noget varm 
—£ deroppe i den gamle Kasse, Men det er jo 
FAS iX osse kuns saadan et Slags Mistbænk til: at 
drive Professorer og Riddere og andre Agorker frem i. 
Gud bevares! for den Slags Gevæxter er den jo god nok, 
men for den virkelige rigtige erke-rav-realistiske Ungdom 
er der rigtignok ikke mejet at hole. De skal ud paa Livet 
skal de, ud paa Keglebaner 'og Beværtinger og i Barber- 
stuer og den Slags Steder, hvor de ka lære at føre en 
saftig Pensel og sla Kulerer paa Lærredet, saa det klasker 
etter. Det laer Parykkerne nok være med. Men man ska 
være human allieveller,'og fordi man er Professor og Ridder 
og hedder Bloch, behøver man Jo begrivelivis ikke at være 
en Paryk-Bloch, saa der ka Jo osse være lidt Talang paa 
den anden Side, Men hvad det kommer an paa, det er 
barestens at rende af Læren saa gesvindt som muligt, for 
skal man foerst gjere Svenideprøve og Mesterstykke. saa bli-— 
ver man slets ikke Andet end en Handtværker, mulivis 
mejet flink, Gud bevares! og Professor og Medlem af. Akkede- 
måiet osse, naar man er gammel nok, men Kunstner blier 
man ikke! Saa ska man forst ha gaaet paa Livet og 
vaaren ovenover Skyerne og have baaren sin Filthat som 
man selv vilde og være bleen Kammerat med alle de onge 
Sjenier og lagt ud paany adskillige Gange. Og dette herre 
er Indledning, som ikke har videre at sige Andet end til 
a imponere Pøbelen med. 

Cart Bloch. 
Nr. 28, Genrebillede fra Kristian Firtal. Den 


En ny Folkeven. 


| Den Gang, daPrinsFærdnands Kone 
| Skulde kjøres væk herfra, 

Inte det generte Crone, 

At vi peb og skreg Hurra; 

| Nej, den Aften fik vi Lov 

Til at holde vældigt Sjov. 


Fra Amalienborg til «Drone- 


huset» hørte man vort Vræl. 
| Ingen Ting saå'e hertil Crone, 


I Dobbeltkikkert. 


For hans Hensigt var riæl: 
Es Han vilde Dødens fæle Skrin 
be ØR Muntre ved et billigt Grin. 


Han har rigt”nok sanket gloen'e 
Kul paa Ho'derne af dem, 

Som saa tidt har sagt, at Crone 
Er mod Fattigfolk for slem, 

Naar ban Folkses Bærme gi'er 
Lov til saadan Sjælesvir. 


| Li'esaa god saagar som Brix. 
Han ved Landesorgen saa 
Gjennem Fingre med de smaa. 


Derfor la”er vi vos forsone 
Desformedelst, at vi maa 

Inte, naar det stikker Crone, 
Ud paa Nørrefælled gaa; 

For han lod os allenfals 

Midt paa Gaden frit gi'e Hals. 


Og af den Grund vil. jeg ohne 
Weiter bare sige: Mærk 

Jer, da vi fik vores Crone 

Sat paa Processionens Værk, 
Lærte han den hele Stad, 

Sorg og Glæde ganger paa Rad. 


RE EEN HER AES RESE 


Kunfludflillingen paa Charlottenborg 
anmeldt af 
Mads. Thorbjørn Grundtvig-Madfen 
Højffoleelev. 


Germed fender jeg Dem min Dom vg 
Mening over Udftillingen. Og jég maa fande, 
at Dereg Under-Visning og de fmaa fevende 
Did, fom De har ladet løbe gjennem Øre-Gund 
lige luft ned i Hjærte-Grund, de har da rigtig nof fpiret og 
ynglet dernede, faa at jeg, fom aldrig før har fet anden Farve- 
Kunft end fom Alter-Tavlen hjemme i vor Føde-By, jeg maa 
nu vidne om mig felv, at jeg har ligefum gniftet Søvnen af 
Øjnene, fiden jeg fom paa Højfiofen, for nu fer jeg lige til Bunds 
i Sagen, og det veed da ethvert Kriften-Mennefte, fom har læft 
Kybns mage-løfe lille Bog, at det er Hjærte-Lavet og Danft 
heden i Sindet, det fommer an paa, og hvis Solger-Danfle eller 
gamle Grundtvig ftod sp af deres Grave og gav fig til at male, 
jaa blev bet nof det Aller-Dejliafte, og faa funde alle de Andre 
godt patfe Farve-Laben fammen, fordi faadan fom de To funte 
jmøre paa, bet funde da ingen Anden, ja iffe en Gang Kyhn 
jelo, Det fommer altfaa bare an paa Danfthed og Folfelighed 
og Hjærtelighed, men iffe paa vælffe Fagter og franfte Ube- 
Katte-Streger, og naar man fer paa Farverne med de Dine, 
faa hopper Hjertelil tibti Livet paa Cn, naar man vandrer deroppe 
mellem Kunfteng Billed-Værfer. Dg dette er Indledningen, nu 
kommer Anmeldelfen. Og deri følger jeg Bog-Stav-Ræffen i 
den lille tryfte Bog med bet Tatinffe eller græffe Navn, fom ieg 
not jynes er en Sfam for danfte Mænd at flulle læfe, 


Car! Blod. z , 
Nr. 28. Genrebillede fra Chr. IVeg. Tid: Det minder 
mig faa levende om Elver=Høj, fom SHøjffole-Læreren Holdt 


er mejet humoristisk. Der har Bloch ladt sin Vaskerpige 
fra Sæveballen ifjor flytte lige ind i gamle Kaases Himmel- 
seng, og Madammen, der var Vaagekone med Havresuppen, 
staar henne i Deren og taer sig et ordenlig Grin a det 
Hele, og Pigen henne i Sengen sidder og fløjter, saa hun 
er rimeligvis en Daiter af Flejte-Carl og Marie &rubbe 
og hedder Marie Carlsen. 
Cart Carlsen. 

Nr. 50, I Krostuen Søndag Formiddag. Det er 
et Stykke med Slag i. Der kan man da se, hvordan en 
honnet Arbeder skal sla'e Tiden ihjel om Sendagen i Stedet 
for at gaa hen og tude Psalmer i en Kirke. Han skal 
meiet hellere gaa paa Bevertingen og faa sig en Bajer og 
en Sjavs og læse sit Morgenblad eller sin Dassavis, og 
begge de Blade holder de. Dassavisen er jo rigtignok alle- 
rede gaaet under Bordet, men derfor kan den jo nok være 
lige god til sst Brug. 

Nr. 51, En vanskelig Passage — Petersens? 

Dalsgaard. 

Nr. 66, Spærret. Der kan man nu se, sikken. en 
Forskjel der er paa Dalsgaard og Fru Jerichau, at var 
det nu Fru Jerichau, der havde -malet den unge Dame, der 
glider paa Glidebane ned ad en sandet Vej, saa havde hun 
ladt hende gaa i Vandet og blive Havfrue paa den mod- 
satte Væg i Mutter Evas Kostyme, men Dalsgaard laer 
det stakkels Pigebarn blive staaende, fordi han ter natur- 
ligvis ikke lade hende lefte Kjolen saa meget op, at man 
kan se, om hun har Huller paa Blaastremperne. 

Nr. 67, Jo han har Brev. "Nemlig paa at sætte 
Publikum i Forbavselse, . Det har aldrig nogensinde i sine 
livfedte Dage set saadan en;-Bondepige. Hun er rigtignok 
ren. Det kan nok være, hun har vadsket sig. Hun ser 
ud, som hun havde ligget i Bled i 4 Dage' og paa Bleg i 
otte Uger og endda holdt baade Paaske-. Pintse- og al- 
mindelig Lerdagsrengjering paa samme Tid. Hun kan 
godt tage imod Brev baade fra en Skorstensfejer og en 
Natmand. For den Rene er alting rent. (Fortsættes) 


En pudsig Industri. 


”z i 


LÅ 


v 
4 
io 


br 
SS 


== 


S=zzz2 
NV 


g 


2 URE OE RS nr 
Hs nu Kinders! mens De staar her i Klynger 
Og beundrer denne nyeste Trafik, 
Saa tillader De vel sagtens, at jeg synger 
Et Par Vers om denne udenlandske Skik. 
Det fortjener jo at roses, for det første, 
At man tvinger til Nytte mangen Børste, 
For det andet ber sgu Renlighed man prise, 
Og se derfor har jeg lavet denne Vise. 


Tænk hvor dejligt, naar ad Morgenen det lakker, 
Og en Stakkel, der har faaet sig et Stænk, 
Kan faa pudset op de sølede Gagakker 

Og som Gentlemand gaa hjemad —, ja og tænk: 


127 


Foredrag. over i Vinter, fordi her fidder en Elver-Pige i fin 
RNational-Dragt i en gammel Ridder-Seng og fløjter fin 
Morgen-Sang fom en lille Sevde-Lærte og jeg Fan tænke mig, 
det er Holger-Danftes Morgen-Hilfen eller gamle Grundtvigs : 
»Sol er oppe, Skovens Toppe", hun fløjter. 


Carl Carlfen. 


Rr. 50. $ Kroftuen Søndag Eftermiddag. Det 
fan man jo not fe, hvordan det er fat i det Sogn, at de 
har naturligvis en Sfrift-Theolog til Vræjft, jom iffe forftaar 
fig hverken paa Vættelfe eller Dragelfe eller Løftelje, jaa de 
arme Menneffer maa føge Ge-læve, hvor der er Ge-læde til 
Huje, og felv om der er Drif og Kort-Spil og løg Tale, er 
ber døg Hjerte-Gammen og dejlige Smørre-Brøder, og ben 
gamle Kone henne i Vind-Øjet fer ud fom et Hjærte-Men- 
nefte. Og alle Figurerne ere gude, thi de ere ge-lade. 


Dalsgaard. 


Rr. 66. ”Spærret. Der fan man da fe, hvor yndigt 
det er, naar Kunftner og Digter gaar Haand i Haand, at der 
har. Dalsgaard malet Vaftor Hoftrups mage-løje Danne-Kvinde 
Eva, lige fom hun er rendt fra fin Mand, men fom maa 
vende om igjen, fordi Vandet forneden er fom et Vint fra 
oven, at naar hun vender om, faa bliver det en Dmvendelfe 
og en gribende femte Alt med varme Hjærte-Ord og Taarer 5 
og var Ibfens Mora løbet ud i Tovejr i Stedet for midt i 
Jule-Sneen, faa havde hun muligvis ogfaa fundet en Byt, 
ber funde Have givet hende Stoppe-Signal, inden Tæppet 
gif ned: 

Rr. 67. Io han har Brev, Det er rigtignok dejligt 
og gjør godt helt ned i Cn& lille HSjærte-Grube at je faadan 
et velfignet Stykte, der er lige fom taget ud af Ingemanns 
Romaner. For bet fan man da no mærle, at hvad der ftaar 
i det Brev, ser ilfe Vrævl og Sfvalder men ægte Sang-Guld 
og firevet af en. danff Unger-Svend med Lærfe-Toner i Sindet 
og Syn for den, grundtvigffe Livsretning. Cja! (Fortfættes.) 


Han i Tilgift — der er ingen Ting til Hinder — 
Faar med Støvlebørsten glattet sin Cylinder, 
Og om ogsaa Solen skinner ned paa Stenene, 
Ser man ikke mindste Spor af Tang om Benene! 


Alle Drengesko er "blanke nu som Ruderne, 
Undertiden man høre kan i Kor: 

«La vos faa for en Øre til paa Snuderne!- 
Denne Properhed er næstendels for stor. 
Ja, jeg saa selv forleden Sendag Maar'en 
En beteflet Fyr derude fra «Gaarden», 
Hvor de ellesens nok ej er kultiverte, 
Han fik begge sine Poter pænt polerte. 


Om nu Damerne vil komme paa de Tanker, 

Naar paa Gaderne de tripper om i Smuds, 

At faa pudset de nette Pusselanker 

Ved et Hjørne, véd jeg ikke paa en Studs. 

Det var ej en Benefice just for Droscherne, 

Og man spared saa dejlig paa Galoscherne, 

Ingen Dame lod sig skræmme mer af Stev og Sne, 
Hvor behageligt og rart — især for Leverne! 


Blot nu Sukkeret ej gaar for rask i Været, 

For man siger, at de bruger det paa Kraft 

Til at sætte den rette Glans paa Læ'ret 

Og forvandle hvert et gammelt -Stevleskaft 

Til et Spejl, som man magelig kan sætte 

Paa Servanten ved sit Morgentoilette; 

Er det Sandhed, .Gudbevares! hvor jeg priser det! 

Men jeg tror nu før, at Drengene selv spiser det. 
SE 


128 


>tore nordiske Bedrifter, 


TIETGEN mverndt. Bencm Jelinravit 
Vi maatte længe taale «Evropæernes» Spot | Sgt der: vil være Anbefaling for «det store nordiske": 
Paz Grund aj vor «forældede kinesiske Knitur SEER Nan r snart Etatsr. er GEN over A uren kan stige, 
Men intet er saa galt, det foi moget jo €r godt, (oa : 
Thi den har nu brudt Hul i den kinesiske Mur, | 


udgaaer hver Torsday paa Velm,Pris 2 Kr, Kvarinioi 
(Lose Nummere 18 Ore.) Åbornemeni modtages vre 
alle Kgi: Postkoniorer og Brevsamlingssleder, Sabroe 
Bladets Kontor Kråbenhavn Gl. Strand NY50O, Siue;: 
Mapper og Eee diese til Bladet Pris 2 Kr. 


mvet af C. Sraonsen iot i re vr 


Nr. Fis 


dage 


n den 28. April. 


fi i i I ; FR 


) i 


Beroligende. 


er 


— Du skal ikke være saa forskrækket, du lille Vovvov; jeg skal ikke gjøre dig nogen Fortræd! 


Konflikt? 


HÆR 
12 


LÅ 


Se Ed 
4% 


B lang Tid var der Fred og ingen Fare 
For Enigheden mellem begge Ting. 

Hver Differens vort Landsting saas at klare 
Paa den Vis, at det gjorde pænt omkring. 
«Den klogeste gi'er efter!» sa'e det bare, 

Mens paa hvert Forslag Venstre satte Sving. 
— Een Tone ikkun disharmonisk skurrede: 
DetEmbedsstandens Tarmevar, somknurrede. 


Dog ingen Overenskomst, nok saa mindelig, 
Kan garantere os paa denne Jord, 

At Fred og Venskab vare vil evindelig ; 

Dertil er Verdens Kamplyst altfor stor, : 
Nu gi'er det Fjendskab, som bestod oprindelig 
Blandt begge Ting, sig Luft igjen i Ord, 

Som, hvis vort Landsting da paany ej svigter, 
Paa Halsen vil os skaffe ny Konflikter. 


Des værre! det er grumme, grumme kjedeligt, 
Hvad Højre i sin Stridslyst finder paa. 

Nu kunde man det havt saa rart og fredeligt, 
Naar, som det kunde bedst, man alt lod gaa, 
Behandled' «Alma mater» promt og redeligt, 
Saa det sin Kapital kan opspist faa, 

Lod alt af Venstres Naade vegetere, 

Og lod det Rak af Embedsmænd krepere. 


Men det var ej af Skæbnen saa beskjært, 
At denne Samling fik saa blidt et Endeligt; 
Vort Landsting sig bereder umiskjendeligt 
Til Kamp for, hvad det helligt er og kjært. 
Det vil vel sagtens falde noget svært 

At faa et Vaaben, brugbart og anvendeligt 
Ved en Partikamp, der har havt Anfægtelser 
Af Provisorier og Skattenægtelser. 


Men hvilket Vaaben end man griber til 

For at bekæmpe BERGS og Venstreskarens 
Forsøg at. sætte Landets Vel paa Spil, 

Saa haabe vi, det bliver ikke Harens. 
Udsætter Højre Kampens Stund og Farens, 
For Spot og Skam det udsat blive vil. 

Til Lykke da med den begyndte Ændring! 
Men husk: paa Slingren følger tidt en Kæntring! 

00 


De tre Mestre. 
(Frit efter «De tre Mostre», norsk Folkeeventyr). 


ERNIE er var en Gang to Gutter, 
som vare Brødre, fordi .de 
havde samme Fader og samme 
[[] Moder. Tvillinger vare de 
ikke, de To, men den ene 
var alligevel mange Aar ældre 
NR énd den anden, som var lige 

ERE es saa mange Aar yngre. Den 
Ældste vilde frem, han, og da der ingen Plads var 
hjemme for ham, drog han sydpaa, der levede han højt 
og skjældte dem hjemme, som ingen Professorplads vilde 
give ham, og Folket der borte trode paa ham og kaldte 
ham for en Martyr. 

Nu kom den "Tid, han den Yngste vilde lebe Hornene 
af sig, og drog han derfor frem til Langeland og spurgte, 
om der var Plads til ham. «Jo, der var.en Plads ledig,» 
blev der svaret, og saa sendte de ham til Kungsgaarden. 


Men Kungsgaarden hed Morgengnavet, og derover her- 
skede- Venstre. Og Venstre syntes saa godt om ham 
Guften, at han fik Lov blive der. g 

Men hans Medarbejdere bieve ganske misundelige paa 
ham, og saa fandt de paa at sige til Venstre, at Gutten 
havde gjort. Ed paa, at han i 24 Timer kunde skrive slig 
ubehagelig og personlig Feuilleton, at alle Venstres Mod- 
standere vilde blive angst og bange. — -Ja, har Du sagt 
det, skal Du gjøre det,» sagde Venstre. Gutten, Stakkar, 
torde ikke sige, han ikke kunde, men bad blot om et 
Appartement. for sig selv; det fik han og derop blev baaret 
Papir og Blæk. Her sad han nu og græd og kunde ikke 
finde paa Lægemidler. Han vidste slet ikke, hvorledes 
han skulde bære ad sig, han havde nok en Gang redigeret 
et Tidsskrift, men det var ogsaa død deraf. 

Men som han saaledes sad, kom der en hæslig Gam- 
ling ind til ham. — «Hvad fejler dig, min Gut?» sagde 
han. — «ÅAk,v svarede Gutten, «det kan vel ikke nytte, 
jeg siger dig det; du kan, ikke hjælpe mig .ligevel!, — 
»Kan hænde,» sagde Gamlingen, «jeg torde vide Raad for 


det alligevel jeg!» — Ja, jeg kan jo sagtens sige ham 
det, tænkte Gutten, og saa fortalte han da, at hans Med- 
. arbejdere havde sat ud, han" havde gjort Ed paa, han 
kunde skrive slig Feuilleton. — «Ja, det er det samme, 
min Gut,« sagde han Gamlingen, «vil Du kalde mig Mester 
paa din Hædersdag, skal jeg skrive- den Feuilletonen 
for Dig, saa kan Du gaa hjem og lægge Dig.» — Ja, det 
vilde Gutten gjerne gjøre, og gik hjem og lagde sig. 

Om Morgenen stod der saa slig Feuilleton i Morgen- 
gnavet, og Venstre blev meget glad over dette vakkre 
Væv og holdt endnu. mere af Gutten end fer. Men her 
over bleve de Øvrige endnu misundeligere paa ham, og 
saa fandt de paa at sige til Venstre, at nu havde Gutten 
gjort Ed paa, at han i 24 Timer kunde skrive en ledende 
Artikel, saa det sved til alle Venstres Modstandere. Ven- 
stre sagde igjen, at havde han sagt det, skulde han ogsaa 
gjere det. Saa fik Gutten et Appartament for sig selv ligesom 
forrige Gangen. Der sad han igjen og bar sig ilde, saa 
kom der igjen en hæslig Gamling ind og spurgte: «Hvad 
fejler Dig, min Gut? Gutten fortalte ham det, og saa 
svarede Gamlingen: «Ja, det er det samme, vil Du kalde 
mig Mester paa din Hædersdag, skal jeg væve for Dig!» 


Næste Morgen stod Artiklen i Morgengnavet, vævet 
saa net og saa tæt, som væves kunde der, og Venstre blev 
meget glad og holdt endnu mere af Guftten end før. Men 
saa bleve de Andre endda mere avindsyge paa ham, og 
tilsidst saa fortalte de Venstre, at nu havde Gutten gjort 
Ed paa, at han i 24 Timer kunde skrive slig politisk 
Oversigt, saa fordrejet og saa indviklet, at alle Venstres 
Modstandere ikke kunde finde ud deraf.. Men det gik til 
ligesom sidste Gangen, "at der kom en hæslig Gamling og 
spandt en Ende for Gutten, naar han vilde kalde ham 
Mester paa sin Hædersdag. 

Men Venstre blev saa glad i Gutten, at han lovede 
ham Datteren sin, naar han altid vilde bo hos ham i 
Morgengnavet. Det syntes Gutten vel om, og saa blev 
han gift med Prinsessen til venstre Haand. Bedst som 
de sad ved Brudebordet, kom der en hæslig Gamling ind 
— skiden var han som en So og onde Øjne havde han! 

Saa stod Gutten op og sagde: «Goddag, Mester!» — 
«Er det Mester for min Mand?» sagde Prinsessen. — 
Ja, han var da det. — «Ja, saa faar han vel slaa sig ned 
i Morgengnaveti da,» sagde hun; men baade hun og de 
andre syntes, det var en fæl En at søbe Kaal med. 

Men ret som det var, kom der igjen en hæslig Gam- 
ling ind — han saae saa gusten og saa giftig ud, haxw! 
«Goddag, Mester!» sagde Gutten, og saa fik Gamlingen 
Piads i Morgengnavet. Men aldrig fer havde han sat sig 
fast, saa kom der igjen en hæslig Gamling ind — han 
havde saa beskidt en Kjæft, som Ingen af dem der borte 
havde set fer! «Goddag, Mester!» sagde Gutten og saa 


blev Gamlingen veloptagen i Morgengnavet. 
Da Prinsessen havde siddet lidt, kunde hun ikke bare 


131 


sig, men spurgte: «Men hvorledes i al Verden kan da min 
Mand have saa fæle og hæslige Mestre?» — «Det skal 
jeg sige Dig,» sagde den ene. «Jeg hedder Larsen, og 
jeg har saa onde Øjne af at skrive, saa alle Venstres 
Modstandere blive angst og bange.… — +Og jeg,» sagde 
den anden. «Jeg hedder Herup, og jeg ser saa gusten 
og saa giftig ud af at skrive, saa det svider til alle Ven- 
stres Modstandere.… — Saa sagde den tredie: «Og jeg 
hedder Berg, og jeg har saa beskidt en Kjæft af at skrive 
og snakke Sort, saa at alle Venstres Modstandere ikke 
kan finde ud deraf.» — «Ja saa,” sagde Prinsessen, «det 
var vel, jeg fik vide det, for kan Folk komme til at se 
saadanne ud deraf, saa skal Manden min aldrig i sine 
Dage skrive i Morgenbladet.… Og det gjorde han nok 
heller ikke, han. 


eNGbske Figurer. 
; ETAS Det er bekjendt nok, at 
Cæsar ikke alene var ryger, 


Michelangelo var lige slår 
søm Billedhugger, Maler og 
Arkitekt, Moliére var baade 
Digter og "Skuespiller osv. og Efterverdenen vil bestandig 
beundre disse og mange andre store Mænds Flersidighed. 

Og dog, hvad var Cæsars og Michelangelos Mange- 
sidighed mod vor beremte Landsmand Herman Ba ngs? 
Denne Yngling, hvis Værker allerede ers mangfoldige 
som Draaberne i hans Blækhus, er kun 23 Aar, og dog er 
han allerede i sin Slags uopnaaelig som Novellist, Fewille- 
tonist, dramuturgisk Pennetegner, Kritiker, haabløse Slægters 
Forfatter, Komponist af tunge Melodier, Improvisator over 
vexlende Themaer!!!! Men han er meget mere endnu! 

Se Feuilletonen i Naætionaltidenden for i Sen- 
dags og staa sem en Stotte, som Loths Hustru, stiv af 
Forbavselse og Undren over hans Alsidighed: Han er til 
lige Skuespiller! Oplæser!! Sceneinstrukter !!! 

Han skriver selv: 3 

«Som Skuespiller har jeg naturligvis ikke været 
lykkelig (nok?) til at se Proffessor HR øedE, som Op- 
læser har jeg hørt ham en eneste Gang, kun som Sceene- 
instrukter kan jeg af Erfaring ret vurdere ham.s 

Kun 23 Aar, og allerede Novellist, Feuilletonist, dra- 
maturgisk Pennetegner, Kritiker, Forfatter af «Haablese 
Slægter», Skuespiller, Oplæser, Scensinstrukter!!! Hvad 
maa han ikke kunne drive det til en Gang i Tiden? — 

Cæsar! Wictus es! 

Alt, synes det, evner det unge Menneske, kun Et kan 
kan ikke, og det er: skrivs dansk. 

Seminarist Bellemose, Naboles 127, 4. Sal, giver 
grundig og samvittighedsfuld Undervisning i dansk Stil og 
Retskrivning. 


Frederiksbergensere. 


gamie Onkel? 


de fe noet? 
"-— Aa de æ saadden noet Dingledarium te aa hænge ve sin Urkeje. 


— Hva' fek du saa te forerendes a din 
e fek Tro, Haav aa Kærlikej ! 


ser] 
— Hva va 


133 


Godt pudset. 


han har pudset dig for de andre fem! 


saa kan du tro, 


? 


— Han tog sgu ti Øre for at pudse mine Støvler, den Hvalp! Og Taksten er dog vist ellers 


kun en Femøre 
— Jamen, 


134 


Og sine Skridt han ej fortrød, 
Mån en Revisorpost ham bød, 
Hvor hans betroede Talenter 
I mange Aar gav gode Renter. 

Thi Venstre sørger, som bekjendt, 
For hver, som trofast det har tjent! 
Det til hans Løn ham anbefaler. 

— Dog kun, hvis andre den betaler. 


Men den Art Levebrødfrugt her 
Des værre voxer ej paa Trær. 
Nu kan af Tillidshverv som dette 
Vort Venstre ikkun 2 besætte; 
Og det er et uheldigt Tal, 

Hvor hele 3 forsørges skal, 

Og ingen af de to er vegne 

Til Fordel for «den alderstegne». 


Hvad gjør saa Venstre i sin Nød? 


' Gang i Venstres Tid der var Et nyt og billigt Levebrød 


En Mand, som hedte Balthazar, I en Pension de til ham lave. 

Der i sin Ungdomstid desværre — Det blev en ny Slags «Folkegave». 
Var ikke bleven Kammerherre, Ja den, der vil for Venstre slaa, 

Thi samme ædle Frihedsven : Vil altid sin Belønning faa, 

Til Efternavn hed Christensen, Naar bare Lønnen ej skal komme 

Og for et Navn med «sen» til Endelse Fra disse Godtfolks egen Lomme. 

Fandt Hoffet den Gang ej Anvendelse, ———— 


Derefter kom en Tid, da han 
Som frihedssindet Dannemand 
Saa og beundred' Dannekvinden 
I «Hendes Naade Lensgrevinden». 
Dog tømte han den bitre Kalk, 


Evropæisk Trosbekjendelse. 


en af Grundtvigianere i Vendsyssel opfundne 
danske Trosbekjendelse: +Jeg tror paa Al- 
fader, paa Kongen og paa den danske Folke- 
aand»”, har efter Forlydende berørt de med 
At han blev ikke Hofmarskalk, Grundtvigianerne forbundne «Eyropæere» paa 
Skjønt højt han som Ideens Banner ange en SER SAR Besler ei Pk . den ae: 

i edning af smaa Sorte afholdt "Vennemøde. foresloges der 
Holav lebe AE onde Danner. endog, at man som en Modsætning til den danske Tros- 
bekjendelse skulde antage og bekjende sig til en evropæisk 
dito, saalydende: «Jeg tror paa Georg Brandes, paa 


Dog ufortrøden hævded” han 


Sin Plads som værdig "Fremskridtsmand, «der Greise» og paa den germanske Folkeaand». Da det 
Og skjønt de Fremskridt, Venstre gjor'e imidlertid fremhævedes, at denne Formel endnu ikke 
Ved ham, alt andet var end store, kunde vente Tilslutning fra Flertallet af Grundtvigianere, 
Han vidste selv dog frem at gaa enedes man til Slutning som lægemidlertidig Foranstaltning 
Med Skridt, der ikke var for smaa; ;| om at vedtage følgende Trosartikel: «Der er kun én Logos, 


og Eedvard Brandes er dens Profet!». Den vil nu 
med det første blive forelagt Kongen af Boge til Kon- 


Snart blev han. I. A, Hansens Gjæsteven 


Og en af Venstres allerbedste Mænd. firmation. 
Er REE SEE RS ERE DE ERR ER REE VANS 
25 Ry SB) Den 10. i Maaneden Baman, Aar 1249 efter Jezdegerd. 


Selim, Musas Søn, Profetens Slave, Hilsen! Der er ingen Gud uden Allah! Hans Øje 
… er aabent over Landene, han holder sin Haand udstrakt over Jordens Slægter, og Folkenes Fyrster 
5% hviler i hans Højre. 

E Shahen her i Landet er trofast bevogtet af en Skare drabelige Stridsmænd, de saakaldte 
g Soldater. Allah Akbar! Disses Tal ere som Myrers, og de ere tapre som Lever og deres Rust- 
så ninger og Vaaben straale som Ormudz's Øje. For at ikke Fjenders Yataganer skulle kløve deres 
Bi Hjærneskaller, putte disse Shahens Stridsmænd Hovedet lige til Skuldrene i en Syltekrukke, den 
é — saakaldte Kepi. Disse Krigere synde dog undertiden mod Profetens og Shahens Bud, og det 
hænder endog, at de ikke kaste sig i Stevet med Armene foldede over Brystet, naar deres Hevidsmænd have afført sig 
deres Rustninger og vandre hen under Allahs Sol iførte side Kaftaner; de blive da til Straf for saadan Ugudelighed 
lænkede til en gruelig Klods, som hedder Bojsen. De stridbareste af alle Shahens Janitscharer hedde Gardere. Disse 


ere saa haardføre, at de om Vinteren som oftest vandre om med blottet Hoved og kun bære en liden tokantet Fez eller 
Hue paa det ene Øre, at samme ikke skal fryse. I Sommertiden bære de, for at vise deres Kæmpestyrke, en Bjørn paa 
Hovedet. Ved Profetens Skjæg, nogle af disse Gardere, de saakaldte Pibere, ere saa smaa, at en Snes Stykker af dem 
kunde faa Plads i min Faders Søns Turban, men desuagtet saa stærke, at ogsaa de med Lethed bære en mægtig Bjørn 
paa Hovedet. Andre af Shahens Stridsmænd hedde Husarer og bo i det Land Jægersborg. Deres Rustning er kunst- 
færdig sammensat af lutter Knapper, Snore og Kvaster. Deres Hevedsmænd ere Menneskeædere, spise Husarkjed og 
drikke Rekrutblod, men skulle til Straf derfor ogsaa med det første bo i et Glashus. 

Bismillah! Naar det duftende Farsistans Shah eller nogen af hans Hus gaar bort over Broen, som er længere 
end en Mil, tyndere end et Haar og skarpere end en Yatagan, for at hvile i fuldbarmede Houriers Arme ved evigt- 
rislende Kilder, saa véd Du, o Sen af den haarfagre Guzle, at (vi Profetens Sønner i vor Sorg senderrive vore 
Kaftaner, strø Aske paa vore Hoveder, slaa den nærende Jord med vore Pander og raabe til Allah, som gav og som 
tog, og hvis Navn vi dog love. Allah Akbar! De vantro i dette Hundesenners Land sørge ogsaa, naar nogen af 
deres. Shahers Slægt drager bort til Ormudz's lyse Rige, men, ved Omars skelende Øje, de ytre deres Sorg paa 
… en højst besynderlig Maade. Her er nys hensovet en god og retfærdig Shahs Datter og en anden længst bort- 
gangen Shahs Yndlingshustru, og de vare begge bedagede som Profeten Musas Moder, og deres Hænder vare fulde 
af Velgjerninger, og deres Brød mættede den fattiges Mund.  Inshallah! Kafirerne i denne By sørgede saare, og 
Tusinder af dem fulgte de bedagede Kvinders Lig til Graven, og af Sorg hujede de og pebe i Fingrene, og de hylede 
og brølede af Kummer, og de skoggerlo og sang hæslige Viser af Drøvelse, og de bespottede, og de opreve de flammende 
Sergefakler af Smerte, og de kastede Faklernes Ild paa velklædte Gjaurers sammenstimlede Mængde. Inshallah! Gud er 
stor! En vis og saare mægtig Kafir hedder Abu Crone; han er Hevding for mange Stridsmænd med Hjælme paa Hove- 
derne, Hænder i Knapperne, Øjne i Hænderne og Stave i Lommerne. Og den vise Abu Crone er en Seer, og han havde 
forudsagt, at Hunde af Kafirer vilde sørge med Hujen og Piben i Fingrene, og at deres Bedrøvelse vilde være som et 
Bjerg, og han havde opladt sin Munds Rest og raabt: «Jeg kjender mine Senner af Shakaler, deres Sorg vil være større 
end Djebel Tor!» Men ingen af Kafirernes Hevdinge troede den vise Seers Ord, og dog havde hans Mund forkyndt 
Sandhed. Og Abu Crone og hans Mænd ginge bag efter de sørgende Gjaurer, og en saare fed og red Kafir Mir Clausen 
kjørte foran i en med Kameler forspændt Kærre, og han græd, og Abu Crone og hans Mænd udgede Taarestrømme af 
Drøvelse og Ynk over Hundesennernes Sørgepiften og Klagebrel og kummerfulde Hujen, og Abu Crone opleftede sin 
Rest og sagde: «Se, jeg haver forudsagt Eder alt dette; mine Øjne ere vel som stride Floder, men mit Hjerte er fuldt 
af Glæde over Piftningen, af Fryd over disse Kafirers Hujen, af Tilfredshed over deres vemodsfulde Skoggerlatter og 
Sergebrelen, thi, sandelig, de have elsket meget, og de serge meget. Og min Munds Rest var som en Stemme i Ørken, 
og den forkyndte Sandhed!» 

Selah! - Ven og Broder! Maatte dit Harem stedse huse fuldbarmede Kvinder, talrige som Græshopper! 


"Jeg er ved Profetens Naade 
Din rettroende Ven og Broder 


Yakub Ben Musa Nasreddin. 


Paa graat Papir: BX : ZR: Den Larsen, som hin Sommertid 
j ; g RD AS Slig Vaabendaad for Venstre øved”, 
i 


De Moderates Chef bedrøved” 

Og gav os Frugten af sin Vid, 

Skal kummerlig om Ly han lede, 
Som en Kong Lear paa vilden Hede, 


wer 4 D— ; SÅRSERRER Og kun sin Skygge ha'e til Nar? 
Hr. Larsen lægger ned sin Pen Nej, han skal ikke hjemløs fly! 
Med Vemodssuk i Morgengnavet, For hvert et Savn kan skaffes Lindring : 
Hvor han har Spalteføde lavet Et venligt Hjem i vor Erindring 
Syv magre Aar til Venstres Mænd. Skal aabne ham et gjæstfrit Ly, 
Han maatte svinde som en Skygge, Og leve skal hans Navn i Mindet, 
Og nu skal Hørup bo og bygge Saa tidt som Bergs og Hørups Linned 
Som Redaktør paa Larsens Plads! 1 Morgengnavet tvættet bli'er, 
Han hos HIN LEDRE tog paa Borg = O Morgengnav, hvad har du tabt? 
Og gav ham rene Ord i Stedet En anset Mand i Venstrepressen, 
For Penge; — sligt har altid glædet Og taber dertil du Processen, 
Den, som ved Afbedrag fandt Sorg. HandigharmodK lausBerntzen skabt 
En Martyrkrans man lod ham flette Kan Hørup sjunge i sin Kvide 
Den Gang, da Estrup lod ham sætte Med Berg og Brandes ved sin Side: 


I Brummen ind som Prytanist. Nu lægger vi os ud paany!-« 


136 


DS NE RR 


SENER 


'SNAN 


De træder villig under Gevær Man véd ej, om det er til krigerisk Færd, 
Øg stiller ved Fanen. Kun Skade, | Eller bare til Vagtparade, 


Hvor sluttelig hele Roden 
Ses med Geværet ved Foden. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 


Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Smaonsen Kidbenhavn. 


me ——— 


Bladers Kontor Kjébenhavn Gl. Strand NY 30, Stuen. 


5, Mai 


v [EN 


NÅ LL Fi] 


gjør ingen Sommer. 


Evropæisk Ligefremhed. 


v 

FR, folkelige Konning, 

Som over Bogøs Land 

Med Herlighed og Magt og Visdom raader, 
Hvis Ord er sødt som Honning 

Og klart som Mæikevand, 

Og hvormed Folk han rundelig benaader, 


Hin Drot man ret tør kalde 

En fuldtro Folkeven, 

Thi skjønt som enevældig han sig skriver 
Selvhersker over alle 

Indfødte Venstremænd, 

Paa Kronens Forret villig ned han river, 


Som ægte Radikal i 

Vort F 'olketing man saa 

Ham sætte gammel Skik og Brug til Side, 
Det lille Ord «højsalig» 

Paa Hjerte tungt ham laa, 

Sligt Hofsprog har han aldrig kunnet lide. 


Det har ham tidt generet, 

At Titler man og Rang 

Indsmugle vil endog i Dødens Rige; g 

Naar først man er kreperet 

Og gaaet Kjødets Gang, 

Er alle — selv hans «Undersaatter> — lige. 


Derfor han tog til Orde 

I Tinget, uden Skræk; 

— Skjønt KRABBE jævnlig ham despotisk- afbrød, 
Han sa'e: En Dronning burde 

Dog helst, naår hun er væk, 

Beskedent nøjes med at være «afdød>, 


Det volder bitter Kval i 

Hans Bryst, at man formaar 

Slig uretfærdig Forskjel ej at fælde: 
Hun kaldes skal «højsalig>», 


EDT EEN ES ELERS EU EEN ED EET e re EN NEEDED BR SEES NEN os TIE BEST ET ES Er ens ER ERE. Ea sy SA REESE NOR ER LEES 


Mens Venstremænd opnaar 
| Kun Rang af «salig», hvad man saa med SCHELDE. 


138 


Og ydermere krænker 

Det ham som Fremskridtsmand 

Og «evropæisk» Visdoms Indehaver, 
At endnu somme tænker, 

Man i de dødes Land 

Er andet end et blot og bart Kadaver. 


Dog skjønt fra sligt et skimlet 

Begreb om Gravens Ro 

Han, trods sin gode Villie, ikke drog os, 

Bli'er han, naar han er himlet, 

Højsalig ved sin Tro, 

Det tør hans EEDVARD sværge paa ved Logos. 


Koncerter. 


SEG Hovedstadens Publikum vel turde være 
overmæt af den sidste Tids mangfoldige Koncerter og 
være tilbøjelig til at blæse alle Koncertgivere et Stykke, 
tillader vi os dog herved at henlede vore musikelskende 
Læseres Opmærksomhed paa nedenstaaende private 
Koncerter, som ikke ville blive offenliggjorte paa andre 
Steder, hvorfor vi meddeler et Uddrag af de respektive 
Programmer. 


Redaktør Larsens. Afskedskoncert for ordi- 
nære Abonnenter afholdes paa Larsens Plads, Ind- 
gang til Venstre. 


1. Morgenblåtter, langsom Vais. 


2, "Saa Farvel, Du gode gamle Sa Svanesang 


SR SDR ANE å É udføres af 
Dig jeg væ mit Suk og min Sang,» Hr.Horup. 
3. Finale af»Koncerterfor Rejsende «, fore- 
drages af Koncertgiveren. 
4. »Fader Berg 4 hornet støter,« langelandsk 
Folkemelodi, foredrages af Hr. Eed. 
Brandes. 
5. Scene af ,Stegekjælderen£ (Brandessvendens 
Åfskedssang) : 
»Fanden mere 
Redigere 
Blad! 


Ikke for min Ded 
Læer jeg mig traktere 
Nok en Gang med Vand og Bred!» 
med tilkomponeret Kadence af Larsen, ud- 
fores af Koncertgiveran. 
6. »Vi staa ene tilbage,« Trio, udføres af de Hrr. 
Berg, Brandes & Hørup. 


Politiairekter Crone giver med allerhøjeste - Til- 
ladelse en Kirke-Koncert i Roskilde Dom- 
kirke. 

Romanes med 

obligat Fløjte 

foredrages af 

Koncertgi- 
veren, 

2. Marche funébre, stort Bravournummer under : 

Ånførsel af Inspektør Clausen. ' 


ere] 


em er mme 7777 aa an ad ea ra Ar era mar. 


il. Læg Dig kun ned og sov kun trygt» 
Som Nattevagt jeg hos Dig stander. « 


Fre 

| 3. »Husarenritt«, Suite. 

4. Korsange for meget blandede Stemmer, med 

Ledsagelse af fuldt Orkester. 

5. Sørgekantate for Solo (Hr. Hjorth-Lorent- 

zen) og Negerkor. 

6. »Tak for din Daad!« Takkesang for fire Mands- 
stemmer af »HaabløseSlægter«, tilegnet 
Koncertgiveren, udføres af de Hrr, 
Hjorth - Lorentzen, Herman Bang, 
Bjerring og Falkmann. 


Justitsraad Hartvigsen agter i den bekjendte 
heldige Kollektion i Fortunstræde at give en Serie af 
Koucerter. Af Nyheder fremhæves: 

1. De danske Vaabenbrødre, Afmarch, tilegnet 

den afgaaede Formand. 

2. »Alting gaar med Lodder og med Trik og 

Mekanik,« Solosang, foredrages af Koncert- 
giveren. 
Fortuna Vals, 


3. Harivigsenm ). Penge Polka. 


4. Vinding: Alle Ni, Polka. 
5. Værdi: Miserere, Klagesang, udføres af 
samtlige Medspillende. 


Offenlig Musik. 


Paa Kristiansborg Slot hver Dag fra 1—4. 

1. Krabbe: Solo for Kiokkespil. 

2. Ole.Christensen: Fantasi over ,, Soldaier- 

- løjer”, tilegnet Kjøbenhavns Under- 
officersforening. 

3. Jens Busk: »0, hvilken Fryd, jeg er Sol- 
dat«, Melodrama, tilegnet Jægersborger- 
væbningen. 

4. Gert Winther: Jernbane Galop. 

5. Tauber: »Alt jeg i min. trinde Vom kan 
rumme, rumme, rumme!« Potpourri for Mund- 
harmonika. 

6. Schelde: »Manden med Glas i Haand«, 
Klinkevals for Glastromyzet. 

7. Indenrigsministeren: »Til Jyllands Kyst 
igjen jeg sejler. « 

8. ;Holstein Ledreborg: Parafraser for 
Strygere, tilegnet Finansministeren, Moderato, 

9. Berg: »Hvis De, Hr. Greve, har Lyst til at 
danse?« Kanon for 52 Stemmer. 

10. Balthazar Christensen: ,,Gubben år 
gammal” og ,, Hade jag sextusinde daler i 
Kvartaler?” ny Udsættelse. 

Knud og Magnus, 
Ballade af Ernst v. d. Recke, 
sat i Musik af de Hrr. Fallesen og Ploug. 


PaaRaad-ogDomhuset hver Mandag fra 7—10. 

1. Ehlers: Romancecyklus. (Sang af ,, Ole Luk- 
øje". — »Du Søvnens Gud«. — »Begge 
mine Øjne de blive saa smaa«. — » Visse- 
lulle, min Lire«.) 


2. Meldahl: 
nyder «. 
3. Bille: Amerikansk Tappenstreg. | 


»Ved Kunsten her man teter | 


H j tilegnede 
(4 Yærtshus- 
4. Heymann: !" vad vilRigdom vei sige?, berg 
»Giv Tid! sangfor- 
eningea. 


5, Ehlers: »Howitz blåste en Koncert«, Not- | 
turno for Natviol. 

6. Hansen: »En Qvåll på Kyrkogården«, Sang 
for et dybere Gravmæle. 

%. Fenger: Variationer over yndede Themaer af 
»Slægtningene. « 


eres Anud og Magnus. inde 
RAR Hebe see (Ballade) re SDR ES 
IR. CAD ns É, : xx: Å 


Se 5 SER, en mn EE fra fin høje Chefspojt ud: 
Jeg fvale maa min Harm paa Wagnus og paa Knud! | 


Et Lønbrev han ffriver faa tanfefuld med Sned: | 
»Øom bid €. v. d. Recke!l vi to maa tales ved,” 


Det var Gr. v. d. Recfe, han arlede fit Sind, 
Saa triner han bel høviff for Kommandanien ind. 


»Bel mødt, bu ædle Sanger, alt ved Parnasfets" Bort; 
Din Magnus og din Knud har mig fæle Knuder gjori! 


De nøjes ej med mindre end med Kongejønner fem. 
ton Benjtre Appanage vil ffjænfe alle dem? 


Gaa mange yngre Mandfolf Theatret iffe har, 
Dg Rollerne ej jpilles fart af Sarah Bernhard. 


Nej tro du mig, min Frænfe, det bedjte blØ'er, jom fagt, 
For dig, at Knud sg Magnus ad acta bliver lagt!” 


|| 
| 
Det var Gr. v. d. Recke, han blev jaa mod i Sind; | 
Saa voge de hans Drama, det fom paa Hylden ind. | 


Da fprang der frem en Kilde af denne fildne Sag 
Til Klammeri og Sfjændsm aal og muligvis til Slag. 


— D Recfe, du dig aldrig paa Rea-Lift forftod: 


Hvis du jfrev ,,Lægemidler”, blev Fallefen nok god. 


mm CY S 


I stram Tøjle. 


(Et nysindkommet Medlem har tilladt sig at kriticere en Sag, som er vedtaget, før han blev valgt ind i Byraadet.) 


BERETTE SL es 
MAstiianntae Latter 


i 
| 


ige usømmeligt, at de 


tør næsten s 


ligt, ja jeg 
ejder, 


ilbør! 


gt, ut 


uheldi 
deres «ældre» Kollegers Arb 


Jeg finder det- 


iticere 


Borgemesteren 


ny Medlemmer 


141 


Fra Charlottenborg. 


| — Jeg tror dog, at jeg holder allermest af Blomstermalerierne. 
— Ja, Gud ske Lov, de er dog næsten alle anstændige. 


Overlegen Dømmekraft. 


S AVIVT 
ij I 
i 


DAS 
ten 


Det unge Danmarks» lovende. Porfatter, 
Der før var theologisk, som bekjendt, 

Men nm til Dags det Lys kun lidet skatter, 
Som bli'er af Bisper eller Provster tændt, 
Fornylig han i Dass-Åvisen atter 

Sin Mening givet Udtryk har paa Prent: 
Snart triumferende, snart lenlig sukkende 
ÅAdskiller der han Faarene fra Bukkene. 


Fra JDass-ÅAvisens heje Dommersæde 

Med overlegent Blik han ser sig om, 

Og sammenkaldet for hans strænge Dom 
Den danske Christenhed er her til Stede. 
Her ses saavel de glade Christne, som 
De, der har sagt: Farvel Alverdens Glæde! 
Kort: Gjellerup har samlet Menigheden, 
Og nu han Klinten skille skal fra Hveden. 


Ferst gi'er de Orthodoxe han paa Ho'det, 

Og de faar 'Texten læst, saa godt han kan; 
Saa faar de glade Christne uformodet — . 
En Hyldest -fra den fordums Herrens Mand, 
For i St, Grundtvigs Menighed er Blodet 
Dog altid noget tykkere end Vand; 

Maaske i deres «danske Trosbekjendelses 
Han Muligheden har for sand Omnvendelse. 


Han lader Israels Bern det Skudsmaal faa, 
Åt de tilbageholdent kan sig skikke, 

Men tappert kan de ogsaa fra sig slaa, 
Naar Kock eg Blædel ikke op vil stikke; 
Det er den Lejr, hvorfra de sorte Smaa 
Har rekruteret deres faste Klike; 

Og aldrig de i Aandens Kamp og Strid løj, 
Men lever fromt for Talmud og af Hvidleg. 


Fra Israels Børn saa kommer Raden sidst 
Til Verdens Bern, der ere geniale 

Og alle sammen lutter- Fandens Ka'le, 
Derom kan ikke længer være Tvist! 
Bogverdenen er deres, det er vist, 

Og de har fæstet Rod i Tingets Sale; 

Af Israéis Skud de er en frodig Stikling 
Paa Grund af -+den naturlige Udvikling». 


Saaledes skiller her med flotte Træk 

Og dito Dom han Fjenderne fra Vennerne. 
-— De første vil nu sagtens de af Skræk, 
Imens de sidste gnider sig i Hænderne 
Og jubler: «Hvilken Løve, ung og kjæk! 
Naar han har faaet Dassavisdomstænderne, 


" Og de er voxed' ud, saa kan det vides med 


Bestemthed, at han bli'er ej rar at bides med !» 


"Wexlende Themaer. 
Fra Charlottenborg. 


Paa Trapperne er der yderlig 
livligt, i de yderste Sale er der inderlig 
kjedeligt, og i de indersie Rum er der 
yderst varmt. 

Publikum er blandet. 

I Antiksalen mødes den store 
Holger og den lille Herman. 

Publikum er meget blandet. 

«Goddag, du lille David,» siger 
Holger. 

aGoddag, du store Goliath,» siger 
Herman. 

De træder hen foran H, N. Hansens 
Billede: «Efter en Frokost», 

«Se,» sigerHolger, «der er ungt Blod.» 

«Ja som du og jeg,” siger Herman. 

«De har vist faaet Malerklatter til 
Frokost, og det er siaaet ud paa dem,» 
siger Holger. 

Herman ler. 

»Det var en Illustration til Klad- 
deradatsch,» siger Herman. 


Holger ler, ; 

«Med det Stykke har han betalt 
sin Klatgjæld til Malerkunsten,» siger 
Holger. 

Begge ler. 

Holger har en stor Notisebog og 
skriverstore Bemærkninger med sort Kridt. 

Herman har en .lille Søttisebog og 
skriver smaa Bemærkninger med greont 
Kridt. 

«Du har Intet ;her oppe?- siger 
Herman. 

«Nej,» siger Holger, «hvad jeg 
maler op, det kommer paa den Gylden- 
dalske Udstilling, — og jeg maler 
stadig paa mit store Drama,» 

Herman ser dybsindig ud. 

«Du maler ikke,» siger Holger. 

«Jo, i Morgen begynder jeg, og 
Billedhugger, det vil — —» 

«Javist,» siger Holger. 

Saa staar de foran E. Poulsens Buste. 

«Hvor han ser ud! Men han har 
jo ogsaa faaet af et Hasselris,… siger 
Holger. 


Herman ler. 

«Han sér saa sevnig ud, som om 
han var pisket op af et Fastelavnsris,» 
siger Herman og ler for dem begge to. 

De kommer til Blochs Stykker, 

«Smukt Genrebillede, den Dame,» 
siger Holger. 

«Ja, det er en yndig ung Pige,» 
siger Herman. 

«Ung Pige — det er da en ung 
Kone, det ser man af Sengens Steørrel- 
se,… siger Holger. 

"Ja, du er jo Alvorsmand paa Sligt.… 

De gaar over Gaarden. 

De staar foran Eva. 

«Se,» siger Holger, «den Eva kan 
da sætte sin Mand Stolen for Deren.» 

«Ja, hun er rigtignok — — —: 

Da Holger kom hjem, skrev han 
udaf sin store Bog en lille Anmeldelse, 
der ikke var aldeles sort. 

Da Herman kom hjem, skrev han 
ud af sin lille Bog en stor Feuilteton, 
der var ganske gren. 

Det var deres Udbytte! 


Betingelser 


for 


»det store nordiske Industri-Lotteri" 
i Aaret 1881, Serie A. 


Dette Lotteris Overskud tilfalder: 
» Knyst-Hospitalet, Stiftelsen ,Fryd dig ved Livet" 
og «Ålderdomsforsørgelsesanstalten for kgl. Hef- 
Diakonisser». 


oem 


I Uoverensstemmelse med Klasselotteriets Plan 
vil dette Lotteri komme til at bestaa af 52 ugenlige 
Trækninger og derhos tillige tilbyde Spillerne saadanne 
Fordele, som intet andet Lotteri yder. 

Af Lotteriets 100,000 Numre udtrækkes aarlig 
90,000 med Hovedgevinster til Værdi fra 5—100,000 
Kroner. 

Tillægsgevinsterne fordeles paa følgende Maade: 

De 8 Tal foran det udtrukne Tal give, naar de ej 
ere bagved, Tillægsgevinsten A, og de 8 Tal bag efter 
disse 8 Tal, som ere foran det udtrukne Tal, give, naar 
de ej ere bagved dem, derer bagefter, Tillægsgevinsten 
B, dog saaledes, at intet Tal, der er foran de Tal, 
der er bagefter et udtrukket Tal,. kan give flere Ge- 
vinster end de Tal, der er bagved dem, der er foran 
det udtrukne Tal. 

De Spillere, dér ej kunne hitte ud af danne Ge- 
vinstfordeling, gives en tredje Tillægsgevinst C, som altsaa 
kan falde baade foran og bagefter et udtrukket Tal 

Endvidere fordeles et Antal af 50,000 Extrage- 
vinster å 2!/2 Kr., der tilfalde de Spillere, der hverken 


ht Ul 


Første. Det var en langtrukken En, den Fulvia. 

Anden. Ja, hun var lige langbenet nok; men hvad 
gaar hun i Grunden ud paa? 

Første. Du mangler Begreb, Danieli Du mangler 
svært Begreb! 

Anden. Ja, maaske! 

Første. Ja, det kan du godt sælge ti Parterrebilletter 
paa. Nu har Du væt ved Theatret i 12 Aar og virket 
for Kunsten lige fra lille Kongens til den rede Lygte, og 
dog kan du ikke forstaa, hvad du ser, hvad skal det 
blive til? Ja, var det endda en af disse franske Omeletter 
du havde faaet i Livet, saa maatte du tage Kensekven- 
serne, men Fulvia, det er da det rene Væsen. 

Anden. Jamen, hvad er da Meningen med det Hele? 

Første. Jo, ser du, Daniel: Emil Poulsen, han er 


væk i Fru Eckardt og vil ha' hende, men hun gier sig 
ikke strax, for hun er bedre lært end som saa, .og saa 


have været foran, bagefter eller midt imellem, og som 
altid bestaa af 6 Lommetørklæder til Afpusning af de, i 
Seriens Løb, i Længden vistnok temmelig udviklede Næser. 

Disse Extragevinster fordeles saaledes, at de 
Spillere, hvis Lodseddel ender med det samme Tal, som 
den Lodseddel, hvorpaa største Gevinst falder, begynder 
med, erholde 6 Lommetørklæder med kulørt Kant, medens 
de Spillere, hvis Lodseddel begynder med det Tal, som 
den store Gevinst ender med, faa 6 Lommetørklæder 
uden Kant. 

Foruden alle disse glimrende og uhørte Fordele 
tilbyder Hovedkontoret yderligere følgende extra Fordele: 
1. Enhver, der henter en Plan paa Kontoret, erholder 
et Oliemaleri, forestillende et Landskab med Idiot- 
anstalten i Baggrunden, eller et Genremaleri, fore- 
stillende «En uafhentet Tillægsgevinst». 

Enhver, der — hvor utroligt det end lyder — spiller 
i 1/2 Aar uden at vinde, erholder 

«Fri Station og Vask paa en af de i Planen 

nævnte Stiftelser for Resten af sin Levetid». 
Hovedkontoret meddeler Frikort til Optagelse paa en 
af de nævnte Stiftelser for de Spillere, der er ge- 
raadede i Begrebsforvirring ved Udgrundelsen af 
Ballancen mellem Lotteriets Indtægt og Udgift. 


Bestyrelsen for ,det store nordiske Industrilotteri«, 


U. Lykke, G.. Winst, Guldberg, 
Fortunstræde 62.  Integade 79. Sølvgade 210. 
Solberg, 

Guldbergsgade 48. 
er ERRES 
løber bun væk fra ham, — at sige, hun véd jo, at det 


hører til, at nu skal Fruentimmerne løbe deres Vej, men 
se saa gjør hun det, fer hun bliver gift med ham, for 
saa er det gjort, og saa har de Fred siden. 

Anden. Ja, det er rigtigt. 

Første. Ja; vist er det rigtigt. Og saa kommer hun 
ud i Ørkningen, og da hun ikke vil i Ægteskab,. bliver 
hun noget i et Broderskab, men saa siger Q. Poulsen, at 
det gaar ikke, for den bliver opdaget, og saa løber hun 
til Byen igjen. 

Anden, Ja nu forstaar jeg det. 

Første, Og saa, da hun kommer til Byen, har de 
stebt hende af i Gibs eller noget andet Marmor, og det 
ser hun, og saa kommer Emil, og saa faar hun ondt og 
ta'er en Pille, som hun gjemmer sig bag, og der ser hun, 
at han kysser hendes Staty lige paa Mundlæ'eret; saa gaar 
han, og da hun saa kommer til sig selv, at sige i Gips, igjen, 
saa er hun væk og kysser ogsaa sig selv, for det smager 
dog af Emil. 

Anden. Ja men, hvem er det saa, hun kommer ind til? 

Første. Jo, det er til Frøken Lange, hun er saadan, 
hvad jeg vil kalde en nedringet Bonderose, og hende kalder 
de Tryne, og hun tror, at Fru Eckardt er et Mandfolk og 
vil være Kjæreste med hende, men da hun ikke vil, saa 
bliver der Ballade, og saa kommer de til Emil Poulsen: 
han jager Tryne væk og tager Fru Eckardt. Den er 
da tydelig nok! 

Anden. Ja, den er af Kragelund! 

Første. Nej, den er af Kaalund! 

re SR 


EEN 


et. 
ges paa 


gssteder,samt påa 


.Strand 


NY 50 , Stuen. 


hvor man bor, 
koen for stor. 


il Døren, 
isi 


men R 
Postkontorer og Brevsamlin: 


Bladets Kontor Kjåbenhavn G1 


Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåberdavn. 


ille, 


144 
Retourgods. 
ilbage t 


… 


(Løse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modta 


udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartal 
alle Kgl 


it Gods man faar t 
Naar Frankoen er for I 


[79 


12, Mai. 


Torsdagen den 


— Men Du pynter Dig 
— Nej Frue! Jeg saa 


til Urtekræmmeren ? 


gaar 


naar Du 


rie, 


, Ma: 


de faaet Ring paa 


lejer 
MW 


som Du p 
r, at Hansen 


ikke, 


jo 
i 


| Li Mm anse 
NES 
iel 


hvilken Lejlighed Hr. Wulff 
kostbare Samling. 


l Afskedsstunden. 


ae — 
Å Å 
EGÅ G DÅ 


KSASTT DB 


KT 

UV ea Kummer uden Lige 

Det Budskab spørges vidt omkring, 
At i de Dødes Rige 
Nedsank vort Folketing. 


Dets Liv var som en Gaade, 

Der Tinget selv paa Sinde laa, 
Nu fik det paa en Maade 
Opløsningen derpaa. 


Hvad har man ej oplevet 

Med Tinget, som vi saa blev kvit? 
Hvor har det ikke drevet 
Med Alt det grumme vidt? 


Med Landets Tarv for Øje 

Det stedse til sit Arbejd gik, 
Og til dets Værn en Bøje 
Til sidst det færdig fik. 


Dets Følelser var brændende 

For Vælgerfolk, som Hunger led! 
Det lærte Embedsmændene 
Totalafholdenhed. 


Let færdigt fik det kaldt, hvad 

Selv Englands Underhus fandt svært 
Det sværge vi ved Alt, hvad 
Os helligt er og kjært! 


— Fred være med dit Minde! 

Hvad godt du virked' for vort Land, 
Vil aldrig nogen Sinde 
Forgaa for Tidens Tand. 


Vel faar den søndergnavet 

Alt skjønt og stort, som Verden saa; 
Men det, man aldrig laved”, 
Det la'er nok Tiden staa! 


ig 

TE var igjennem Tingets høje Sale 
Lød et Rædselsbud : 

«Tag jert Tøj, I Pokkers Radikale! 
Her skal luftes ud! 


Moderate! letter eders Anker! 
Endt er Tingets Færd. 

Nu der ikke fler Diæter vanker 
For det første her! 


Venstremænd! Rejs nu med jer Familie- 
Tvist i Landet rundt! 

Her I manglet Evne eller Villie 
Har til anden Dont!» 


Tungt det er i Lommen sligt at stikke! 
CHRESTENS Harm er stor; 

Thi han denne Gang fik heller ikke 
Sagt sit «sidste Ord». 


Derfor han i Huj og Hast har lavet 
Sig et «Manifest» 

Og sat sig og det i ,,Morgengnavet" 
Paa den høje Hest. 


Atter skal syvhundred” Mil han drage 
I sit Ansigts Sved. 

Om han vender «fyrehterlig» tilbage, 
Pokker selv ej véd. 


Thi for ham vil Kampen sikkert være fuld 
Nok af Argelist 
Selv om SCHELDE ej bli'er fuld saa pærefuld 
Som i Kolding sidst. 


En É 
rr i 
rn ØL gmrnam NR NAM samer Man 


adigste Samtykke afholder Redaktør Wulff 
påa Kristiansborg Slots politiske Ridebane, ved 
paa en Gang vil fremføre alle vore indfødte Arabere af den paa Slottet opførede 
Dette Nummer kaldes «politiske Portrætter: og udføres, medens Redaktøren ganske rolig 


Træhest. 


2 BONDELOB, 
1. Radikalos. 
2. Moderatios. 


Gammel Traver. 
Springhest. 


3, NATONALLØB. 


1. Strudegi. Stridshingst af skaansk Race. 

2. Vort Forsvar I. | Blodshest af bornholmsk Race. 

3. Fædrelandet. Paradehest. 

4. Vort Forsvar II. | Prækehbest fra Frederiksborg 

Stuttert, falden efter Eva. 
Rapporterhest. 


Løbet. 


b. Folkets Avis. 


Kommunes Ærespris. 


Falden fra Samlingen påa 
Raad- og Domhuset. 
Falden fra en Generalforsam- 
ling (Kulret). 


Ennd eet mines Annbang 


- z i s» 
iXronicken omm Bunde-Kriigen. 
NENS SAS == re v bliffuer aft berette om 


4, HANDICAP. 


1. Borgerrepræsen- 
tant. 
2. Vaaventroderen. | 


huorlvnde Endedronnin- 
gen uar henfaren/ od) aff 
Érone vdi al Srillhed aff 
Souedftasden  bortefdya- 
motteret och hindes tie- 
nere od  hoffgefinder 
fehulde aft ftran-Cassa. eet 
Lider Lifgeding forvundes / 
att tbett begaff fi) att hand Chreften Povel: 
føn Fallit Berre bleff af the råede Hvnde foer 
hart angreeben/ att han fangede ann att taele vdi 
Uillelfe od) Sinnets Sornirring uillendes nedfetthe 
famme hoye Wapeftet fra the $éy-IZabliges Rang- 
clasfe ned vdi the gemeene Zabliges Collegium, 
Men bend Ridder Rrabbe formerdendis / att 
then onde Aand uar faeren. vdi Berre/ føgte 
ned Rlode-Ringning od) Befuærelfer famme Dief- 
fuel att vddriffue cd) lededes thet hannem cd) 
att foe thenne Beelzebub till att faere vdi then 
SIE Suiin/ fom vdi Morgen:Gunauet  theris 


73 Y 


er ES 


Travløb for Udvalg af Bondeheste. 
Fart, gjøres en Volte. 


Folketingsmand. Berg. 
, Grev Holstein-Ledreborg. 


Løb med Forhindringer for slaaede Heste. 


bliver siddende paa sin Stol, og maa derfor anses for noget Enestaaende i sit Slags. Under dette Loeb: Optræden 
af den unge Clown Cantor fra Trinitatispaladset. 


>) f Ny Aabent for Militære af alle Grader. ste Hest vinder Punch's 
i i LO SEKS MILITÆRE. Ærespris.. Den militære Løbebane en Gang rundt. 
Flestens Navn. | Alm. Bemærkninger. Ejer. Rutter. Farve. 
1. Husar. Kavallerikingst, tillagt i Oberst Castenschjeld., Busk. Banket Trøje med 
Jægersborg Stutteri. stribet Ryg. 
2. Rckrut. Plag af Landboracen, tilkjendt| Lieutenant von Buddinge. Ole Gul og gren og blaa. 
hæderlig Omtale ved Dyrskuet Christensen. 
i Kjøbenhavns Underofficers=. 
forening. | 
3. Bøje. Falden efter em gammel | Forhenværende Krigsmini- Bojsen. Graat i graat. 


ster Kauffmann. 
Hver Gang en Hest kommer for stærkt i 
Første Rytter vinder en kostbar Taburet. 

Hørup. 
Ejeren selv. 


Fuchs - rød. 


Løb for Heste fra Danmark og Skaane; tyske Heste kunne ikke deltage i 
liste Rytter tjener sine Sporer. 


Godsejer Oldenburg. von Haller, |Schwartz-roth-golden . 

Geheimeraad Madvig. Ejeren selv. | Dannebrogsfarver. 
Redaktør Ploug. ' Poul Rytter. Skandinaviske. 
Pastor Hostrup. Ejeren selv. ! Ubekjendt. 
Redaktør Wulf. de. ? 


lste Hest vinder Kjøbenhavns 


2den Hest redder ikke sit- Indskud. 


Kommerceraad Heymann, | Friherre Klædt i Sæk og 
Caén. Aske med Sørgerand. 

Justitsraad Hartvigsen. En Lykke- |. Lodden Hue med 
ridder. Sergeflor. 


Olden Gannq fra Urrildbs  tiider haft haffuer. 
Daa nv thette uer fra gonden/ bleffue the arvme 
bynder meere cd) mecre Fulrede/ uiedendes huer» 
en vd eller ind od haffuendis  betendt fi foe 
meeget/ att the fon ep nare till att tende vden 
till att taele førre uente/ bleffue aff alle thiøfe 
betenetelidheder uillfarendes vdi theris betend- 
minger/ od) floege the vdi theris Rrustopfigheed 
ey blott føs poe Goneperne; men od) pce theris 
tegne brødere cd) Bungforuantere. Wen ther 
Æftropp formerdede/ att hand formedelft theris 
ftoere Yriutuillighed ep %zoeget meth thennem 
vorette Funde/ fagde hand till them/ att efterdi 
the  haffde ep huerEen Æffne ey heller Uillie et 
giiøre Gaffn. Fynde the nv goe hiiemm od) legge 
fin. Od bilcff tbet afffielede SolZe-Tbing med 
foeden Liigtaele i Stillhed od våden huerden 
Crones ey heller then Riddere Clausfens 
Ledfagelfe/ famt forvden Piften aff Gadedrenge 
vden alleenifte cff hannem germannbanng hen: 
boeren oc) vdi Graffuen nedfatt. Wien uar ther 
inngen dissentz omm huorhuit thet borde for 3ablig 
eller for høyzablig eragtes. Ty thet haffde all fiin 
tiid uoren uzebligt/ uærendes ett heedenfit gvs. 


— Fader! Hvorfor gjør Du ikke ligesom Bedstefader, naar han klør sig i Ho'det? 
— Hvad gjør han da, min Dreng? 
— Han ta'er og løfter Haaret af, saa han bedre kan komme til. 


Jysk Thevandsbal. 
(Thé dansant.j 


— Undskyld Frøken, men De taber vist Deres Klokker 


Tlymbreve 


til 
Fætter Kristian i Nykjøbing. 


LZefyrbaaren 

Flagrer den paa lyse Vinger 
Frem og Kulden den betvinger, 
Med sit glade Solskinssmil. 
Snart med Il 

Blomsterne den Hylding bringer. 
Atter Fuglesangen klinger, 

Atter blinker Glædestaaren 

I dit Øje — Kirsten Pil! 
Væk er Vintrens grimme Trolde, 
Væk er Sneens hvide  Volde, 

Væk er Isens haarde Knolde, 
Bøgen staar i Spring. 

Væk er alt det Frosne, Kolde, 
Væk er alt det Tomme, Golde: 
Væk er Danmarks Folketing! 
Væk, forsvunden, li'som Isen, 
Blæst itu af. Foraarsbrisen, 
Gaaet til Bunds i Glemsels Hav. 
Endelig saa kom da Krisen, 
Ende fik vi da paa Visen, 
Vrøvlet fandt til sidst sin Grav. 
Kort kun, Fætter, bli'er dog Lisen; 


150 


Mosehullet atter stiger, 
Skjønt man gav 
Hende først en Pæl i Livet, 
— Og en saadan man jo siger 
Holder ellers ganske brav, — 
Det betragtes maa som givet, 
At Gespenstet rokker nok 
Atter op af Moseslammet, 
Stiger atter frem bag Sivet, 
Selv om ogsaa man ad hoc. 
Ned har rammet 
Snese Pæle, ja en Skok. 
Hører Du alt Hundeglammet? 
Spøgelset er strax paa Færde, 
Over Grøft og Grav og Gjærde, 
Over Sten og Stub og Stok 
Jager alt den vilde Flok. 
Vælgerne sig knap kan nære, 
Ingen Steder kan de være 
Mer for Spøgelset i Ro. 
Sidder Bonden i sin Kro 

'or sin Aftensnaps at tære 
Kommer pludselig Gespenstet, 
Og imens det 
Fast om Mandens Hals sig klamrer 
Hyler, tuder det og jamrer, 
Med sin tunge Knokkelklo 
Paa hans Pandeskal det hamrer. 
Altid end's det 
Med den samme Dødningdans. 
Rundt og rundt i samme tynde 
Fråsevælling stedse røres, 
Overalt det samme høres, 
Med de de samme Floskler kjøres 


7 


Det er det, som her til Lands 
Venstre kalder «Folkeliv- i 


Og vi Andre daarlig Kiv. 
Denne Gang — hvad mindst de ynde. 
Maa de ordenlig sig skynde, 
Skæbnen er dem stram og stiv. 
De faar ikke Tid at brede 

Sig i Chresten. Bergske fede 
Frasefyldte Talestrømme, 

Heller ikke Tid at sprede 

Klinte ud i Højres Hvede; 
Tungen holdes maa i Tømme, 
Hver maa se at værne Sit, 
Værge om sin egen Rede. 

Ikke mer for gyldne Drømme, 
Men for Livet blier der stridt; 
Ja for Livet, thi for dem 

Er jo Livet Levebrødet, 
Christiansborg er deres Hjem, 
Deres Mark, som dé har gjødet 
Med et Læs af spildte Dage ; 
Ord og Penge har de ødet, 

Men det Korn, de bragte frem, 
Var saa tyndt, kun Skal og Avne; 
Kjærnen rent vi maatte savne: 
Hvad der var kun maatte gavne 
Til at mele og.at bage 

Deres egen lille Kage, 

Den, de aad, som slugne Ravne. 
Her er ingen Grund til Klage. — 
Hvad der sank i Gruvens Gjem, 
Som en gammel kjedsom Sage 
Gaar i Glem. ' 

Gid vi aldrig se dets Mage! 


Thi som Dronning. Gunild af 


unstudstillingen paa Charlottenborg 
. anmeldt af É dr —E 
Holger Brakvand, 
forkenværende Malersvenå, nuværende Blæksprutte. 
4. Dorph. 

Nr. 70. - Gjensidig Overaskelse. Nu er Dorph 
gaaet fra Fiskerne og begyndt at gaa i Hundene. Man 
er lige ved at hundestejle af Overaskelse, naar man lige 
som den lille uldne Dreng venter at se en regulær Hund 
i Hundehuset, og saa faar Øje paa det andet Stykke 
Uldtej paa fire Ben der glor paa En. Jeg véd ikke 
hvorfor, men man kommer uvilkaarlig til at synge; 
«Ulden dullen Dorph!» 

-Ængelsted. 

Nr.76. Studenter, der disputere. Det er nogle 
raske Siudentmagersvende. "Det er ikke nogle af disse 
væmmelige, blegnæbbede, forlæste Plougske Helderer, men 
rigtig «Ungt Blod», der har gaaet paa Brandes's Fore- 
læsninger og studeret Folkelivet i Skamdrups og Karl 
Gjellerups Bøger. Det kan man jo se deraf, at de har 
naglet den illustrerede Smudspresse fast til Væggen med 
Tretommersom og ikke er bange for at have et rigtig 
gemytlligt, gammelt Dedningehoved grinende oppe paa Reolen. 

Ææner. 

Nr. 79. Den forstyrrede Middagshvile. Se 
det er nu akkurat, lige som man var til Aftenselskab og 
Theslapperads hos en Etatsraad, og saa skulde der bag- 
efter leges Ordsprog og den theologiske Kanditat kom i 
nogle Bondeklæder og Freken Jakobine tog- sin Bondepige- 


Op og Ingen raaber: Stands! 


I Dobbeltkikkert. 


Kunfudflillingen paa Charlottenborg 
anmeldt af 


Mads Thorbjørn Grundtvig-Madfen 
Højftoleelev. ds 


AA. Dorf. 

Nr 70. Gjenfidig Overraflelfe. Det er Barne- 
Livet og Dyre-Livet i Høj-Norden, fom mødes for at verle 
Gammens-Ord, fordi det veed vi da Ullefammen, fom har 
det rigtige Hjærte-Lav, at naar Barne-Piet fer ind i Tyre- 
Viet og Barne-Munden figerVov-Vov, faa er det den alfer-dejligfte 
og lifligfte Barne-Mad for en Barne-Sjæl at faa i fig, og 
hvem af 08 vilde itfe gjerne være faadan et lille Barne-Barn 
for at hunmne tale Varne-Ord til Gunde-Sjælene og Frybe paa 
fine fre fmaa Vusfe-Lanfer ind i HundeHufet til Trofaft. 
Dg felv om ver fulde være fmaa Sorte derinde, fan er de da 
hverken Ded:Bidere eller Grine-Bidere, fom bider Gr i Hjær= 
tet, fordi de fmaa Sorte bider iffe dybt. 

Engelfted. 

Rr. 76, Studenter, der difputere. Det er da 
rigtig et Ino-Blif, man faar der i al den Fordærvelje, der 
fommer af Latinen og den forte SFole, for det er da rigtig nof 
grueligt at fe af den Splid og Kiv, tet fører med fig, og der= 
for har Maleren ogfan fat et Dødmandé-Hoved paa Bog= 
Hylden for at vife, hvordan Bog-Staverne flaar Mennefte-Sjælen 
ihjel, faa at de mund-buggeg og vrævler i Stedet for at være 
glave og fynge Kæmpe-Vijer i Fællig ud af den lille blaa Bog. 

Cfsner. 
Rr. 79. Den forftyrrede Middagshvile. Der fan 


dragt fra forrige Karneval paa, og saa pirrer hun ham 

med 2n Striåkepind t hans velærværdige Næsebor, og det 

Heje var en flov Brander og skulde enten forestille: «Én 

Dpvækkelse» eller » Borgmester Ellers» eller noget andet 

kjabenhavnsk Tivoligrin. Fy for a Landsens Ulykke! 

Jeg maa vende Skraaen i Munden, inden jeg guar videre. 
Hans Nic. Hanser. 

Nr. 99. Efter en Frokost. Den er meget tydelig. 
Hans Nicalaj Hansen har været til en Frokost. Det er 
gaaet varm til ved Frokosten, Der var lutter Genier til 
Stede, ingen gamle, stivnokkede Purykker, Saa blev der 
talt om Kunst og om Realisme og om Naturualisme og 
om Kraft og Farve og Sparteler og Bonnat og Paris og 
drukket den ene Skaal ovenpaa den anden, og saa gik 
Hans Nicolaj Hansen hjem og dyppede sin allerstørste 
Pensel i sin allermagreste Farvekrukke og én, to, tre, havde 
han klaitet et udedeligt Mesterværk op pua Lærredet, og 
der stuar det; og dem, der ikke synes om det, er nogle 
koldblodige gamte idiotiske Purykker, der fortjente at gaa 
uf vaa Pension og leve af atrive Farve for de unge Genier. 

Heinrich Mansen. 

Nr. 100. Arvehyldingen. Det er et af de store 
Malerier, Brygger Jacobsen bestiller. Det næste bliver 
unten «Kristofjer af Baujeren» eller +Den hellige Alliance» 
mellem Carlsberg og Valby. 

Otto Hastund. 
Nr. 107, En Vogterdrengy, Træsnit, 
W. Irminger. 

Nr, 125. Fodyardere holde Hvil. Den franske 
Garde dede, men den gav sig ikke; vores Garde giver sig 
af og til, men den der ikke deraf. Næste Gang maler 
Ivrminger formoaenlig « Grardes Hjemkomst. Motivet fra 
de vestindianske Manovrer,» iIrminger holder ellers meget 
af galloperende Drugoner, Én anden Slags Gallopade 
er malet af 

F. Johansen. 
nemlig Nr, 138. En ung Piye i et Kekken eller 
den galopperende. Svindsot. 
Kofeøed. 

Nr. 145. Marsk Stiys Døtre i Fangenskab. 
Ko/oeds Historie er yodt fortalt, men hvad skal vi med 
det meget Historie? Naar mun kjender Peter Tordenskjold 
og Holger Drachmaunn, har man saamæn Historie nok, 
Havde Kofoed kaldt det +Perovskuja og Jesse Helfmann, 
Dugen jer Hængningen» og hængt dem op under de Navne, 
saa harde der været Actualitet og Realisme, Men Inge- 
manns Romaner? Uha! (Fortsættes). 


Midlertidige Understøttelser til Videnskabsmænd 


og Kunstnere m. m. 

A. Til Udgivelsen af videnskabelige og 
literære Arbejder. 

Ex BEedakter Larsen tilUdgivelsen af sine fængslende 
Livs-Erindringer øg Resultater 300 Kr.: Holger Drach- 
mann til Udgivelsen af sin Codex Esromeusis 400 Kr. 3 
Herman Bang til Udgivelsen af et Værk om Udgrav- 
ningerne i Lysets Kjælder 500 Kr., Journalist Ameri-Caen 
til Udgivelsen af et Værk om Journalistforeningen, ude- 
Inkkende i Forhold til Dass-Avisen 100 Kr., Kedakter 
»Punch= til Udgivelsen af et Værk om det forenede Ven- 
stres Betydning for Udviklingen af en humoristisk Livs- 
opfattelse 1000 Kr. 

B. Til andre, navnlig forberedende Arbejder. 

Cand, mag. Birk tilat forberede Fortsættelsen af 
hans saminenlignende Studier af Tandbørsternes Haarvæxt 
og Gedebukkenes Fipskjæg 400 Kr.; Dr. phil. Bøg til at 
fortsætte Forberedelsen til hans Værk om Hundestejlernes 


151 


man ba rigtignok fag Gluggerne op for, at det er Sandhed, 
hvad De alnd har jagt, tjære Hr. Sfvalderup, ar der er 
Rvinden, fra hvem Bætteljen maa tfonune, naur vi bliver nogle 
Dvaffe-Mifteler, der hellere vil daje og dvvne end leve bet vig” 
tige Fulte-Liv og ftemine op, jaa det tan runge i Dvd-Viverneg 
Tromme-pinder. Wien Rvuwden hun er mu altiæ god fjor at 
vælle pg af Dødninge=Dvalen og ypicre fil os med er lille varmt 
Hjærte-Drd eller et Gyiden-Giran under Næje-Borene, Wien 
Det er fun den nordiffe Sornde, der virter jaa pirrende. 
Hans if. Haufen. 

Rr. 99. Efter en Froivit. Danne-Vang ved grønne 
Bred. — 3a Djærtet man vigilg noP huppe i Lider, naar man 
fer, hvor Dejligt grønt der er i Bøge-Stovene i det lille dejlige 
Vædre-Land, og der er da vijt ifte noget Sted i Berden, hvor 
man har jaadan en gren Lone over del Hele, og det er tlte 
mørfe-grønt og heller itfe græg-gront og heuer ttte blaa-grønt 
eller lyje-grønt, men det ér gui-galde-grønlig-grønt, og det er 
Forfljeuen mellem Spanft-Grønt og Danft-Grønt, at af Spantt- 
Grønt faar man cådt i jin lille Viave, men i Danfi-Grvnt 
faar man Godt-Godter i den vg Druc-Sajt og dejlige Mad- 
Varer og fan tale Stjemte-Ord med gulsgremne Ung-Wløer og 
fvle, af man er paa den grønne Oren i vor: Hjære gamle 


Danmari,  Cjo! 
Hendrif Hanfen,. 

: Rv 100, Arvehyldingen. Det maa være rart for 
Tietgen at Je, at man ogjaa 1 gamle Dage kunde gjøre Turen 
fra Berjen mi Chriftiansborg Sivr. 

S. Sohuifen. 
.… Rv. 138, En ung Vigeier Ketren. Det er rig- 
fig nok grueligt at tante fig, ar Folt her i Hoved-Staden iite 
har bedre Hjærte-Lav end at julæ deres Tjenefte-Iyende fan 
forftrættelzgt, for Haarene maa da rejje fig paa Gus Hoven, 
hvis man har nogle, ved at je, fad tlinn-mager den Ia ktels 
Pige er uden faa meget fom en Pille Wad-gedt paa ftroppen. 
Dg man fan ordenlig føle, Hvordan det fnaterer vg Tumler i 
hende af bare Cult, og hun har allerete tabt Sanfen fjor Ren- 
lighed ogjaa, men maafte er huu en fvindelig Dvitor Tanner 
og gjør bet med Billie, men Sligt er da jan meget grueligt at 
tænde pag ogfra. 
Kofod. 


Nr. 115. Marft Stigs Dsttre i Fangenffab. 
Den BVife fjender jeg. Og det er Hjærte-Fryd at je de dejlige 
Vers far i -Guld-Ramme og gjort faa livagiig, ar man jynes 
Minder Sagge tunde ftan bag ven En og figge over Sfulder 
Bladet, "og jeg faa ogjaa en Mand der oppe, jom funte ligne 
ham, men Def fagde de, var Folfe-Thingg-Mand HGeruyp. Og 
han bliver jo næppe Ridder for det Førfte, — (Fortjættes). 


Højhedsvanvid 200 Kr.; Cand. phil. Ahorn, til at fortsætte 
Fortsættelsen af hans forberende Arbejder om den mentale 
Tilstaud hus Bardehvalerne 300 Kr. Cand. mag. Elm til 
åt forberede Forberedelsen til Fortsættelsen af hans popu- 
lære Arbejder om den epidemiske Poppelsi hos Sølvpoplen 
500 Kr., Dr. phil. Eg til av fortsætte de forberedende 
Arbejder om Rulleaalens Forhold til Rullestenene 690 Kr., 
Cand. mag. Lind til at forberede de fortsættende Arbej- 
der til Udgivelsen af et Værk om Kotfertfiskenes Overvægt 
300 Kr., Herman Bang til under et Jaarigt Ophold paa 
Monte Fiascone at forberede Ophørelsen af sin literære 
Virksomhed 10,000 Kr. 
Som overtagne fra Fortiden. 

Holger Drachmann til fortsat Arbejde paa sit) store 
nationale Drama 1000 Kroner. 

Særligt Stipendium. 

Kammerherre Fallesen til i Sommermaanederne at 
gjennemgaa et Kursus i dansk Literaturhistorie (særlig 
»den Holbergske Tidsalder», Oehlenschlæger og Hertz) 
100 Kr. 


narrer: 
inde 
i 


i 


SIULNN 


mme 
VAD COTE 


IK 


VÆR [ / 


A Ad f: 


1881 | Torsdagen den 19, Mai. Nr. 20. 


— Gud bevares, Hanne! Det var da gyseligt, som de Vinduer ser ud! 

— Ja, je ska si'e Fruen, sidst vi sku' pollere, hade je saa forfæreli travlt, saa je maatte springe 
over disse her. Sr 

— Men kunde de da virkelig ogsaa blive saa snavsede af det? 


RÅ Ved Overvejelsen. 
DR arme Vælgerfolk! Ja det er vist, 

At man med Grund kan ynke disse Stakler, 
Som har saa trolig fulgt fra først til sidst 

Med «det forenede» til dets Spektakler 

Og ventet ufortrøden paa Mirakler 

Af hint Parti, som spared' ej paa Løfterne ; 
Tomt er nu deres Haab, og Troen vakler, 
Blandt Førerne udvide mer sig Kløfterne: 

For store Læs de trak, nu ligge.de i Grøfterne. 


Før var en Valgdag ordenlig en ren Svir 
For Venstres Folk, der kunde strax forstaa, 
At i det hele taget var det ens Bier, 

Om HOLSTEIN eller BERG han stemte paa. 
Nu han et Valg i Tide træffe maa, 

Thi til dem begge kan han ikke holde sig, 
Da hver for sig tiltaler ham som saa: 

«Den anden vil kun Skuffelser forvolde dig, 
Men jeg er af den rette Venstre-Boliedej !» 


154 


Hvem skal da slaa for ham i'Rigsdagssalen ned 

Med Folkevilliens Lyn, det al Ting knusende? 

Skal HOLSTEINS «enestaaende Veltalenhed» 

Betvinge CHRESTENS Fraseflom, den brusende? 

Skal BOJSEN, til Ministerkriser snusende, 

Nu blive den, vort Vælgerfolk vil tro paa? 

Skal TAUBER i dets Skindpels sætte Lusene? 

Eller vil HØRUP listig i hver Kro staa 

Op før ALBERTI faar en «udtraadt» Morgensko 
paa? 


Det er de Spørgsmaal, hvorom Venstre skjændes, 
Og som vort Folks berømte sunde Sans 
Besvare skal den «totifjerde» dennes, 

Men pas kun paa, man klarer det med Glans; 
Thi Æslerne, der skryde her til Lands, 

Er, om just ikke slet saa reflekterende, 

Dog nok saa snu som salig BURIDANS, 

Og mellem tvende Straamænd manøvrerende 
Gaar de til Venstre strax, for det er mindst 


dk generende. 


EET OA TERESE EDEL ERE 


I Dobbeltkikkert. 


Gunstudstillingen paa Charlottenborg 
anmeldt af 
Holger Braækvand, 
forhenværende Malersvend, nuværende Blæksprutie, 
»0985- 
ZX. P- Lindeburg. 

Ny. 160. Modellen hviler. Den er kladsket flot 
op. Saadan skal den skære! Bare smide Frakken og 
kile løs paa Arbedet i Sjorteærmer, saa Folk kan se, 
man ikke er en slikket Pomadekrukke, men en rigtig 
Friskfyr. Fokker i Vold med alle pæne unge Damer 
fra Frøken Zahles Institut, naar man kan Jaa saadan 
en rigtig uforfalsket naturalistisk Sjokke ude fra Rhar- 
barberlandet til Model. Det er splitte mig Spark i Løg- 


SoBene BD. Monies. 

Nr. 183. Dassavisen. Det er for Resten grin- 
agtig at tænke sig, at en gammel Professor, Medlem af 
Akademiet og R. af D., alligevel er af vores Folk og 
hjælper med at gjøre Beklame for vores Organ. Det er 
brilliant malet. Og Gud bevares, hvor det vil ærke de stor= 
snudede Højreblade, naar de ser, at Kjærnen af den 
kjøbenhavnske Befolkning virkelig bruger Dassavisen. til 
at læse i! Men naar et Medlem, af Akademiet fortæller 
det, saa er de jo nok nødt til at tro det. Hvad behager? 
Var jeg Caen, saa kjøbte jeg lige strax det Stykke og 
hængte det op i Vinduet mellem de andre Abekatte. Den 
er god nok! Monies er en flink gammel Mand! Megen 
Opfindsomhed! —" storslaaet Komposition! — levende 
Sans for Folkelivet! Saadan skal de ha det! Monies 
Forstaar sin Tid. Paa Engelsk: time is mvonies. 

Wilk. Rosenstand. 

Nr. 213. En Mand, der ikke véd, hvad han 
skal spise. Gamle Balthazar Christensen er kommen 
paa Fremtids-Karneval og sidder nede i Nimbs Restaura- 
tion. Han ved ikke om han skal bestille Bergfisk eller 
kogt Krabbe. Han har nylig faaet Revisorpensionen, og 
er fixet svært op, men Ligheden er umiskjendelig trods 
Fernissen, Udmærket godt med Kalvekryds! 


Kunftubflillingen paa Charlottenborg 
anmeldt af 


Mads Thorbjørn Grundtvig.Madfen 
Højffoleelev. 
” AUG OR 
$. P. Lindeborg. 

Nec. 160, Modellen hviler. Sa det maa jeg bog 
vidne, at af og til flaar det Grundtvigfle Syn ile til, for vel 
faar der. i Furtegnelfen, at Modellen, fom paa Danfi beryder 
For-Billedet, hviler, men faafremt den unge Dane-Kvinde er 
Kunftnerens For-Billede, faa maa hun da rigtig nof være Datter 
eller Datter-Datter af en Sfræder, fidven hun hviler fig i den 
Stilling i Stevet før at fætte fig ned paa det, fom vi da Ale- 
fammen have at fidde paa, nemlig vores lille Hale, jom vi 
da altid ogfaa fad paa paa Hej-Sfolen, naar vi fang Folfe-Vifer. 


D. Monies. 


Nr. 183. Dafs-Avifen. Jeg havde altid Tæft, at 
Dafs-Avifen fulde da rigtig nof være det Aller-grueligfte og 
Aller-forftrækfeligfte der var til paa hele vores Ford-Klvde, og 
ber Fan man fe, -man flal iffe tro de jmaan forte Trold-Karle, 
fom falbes Bog-Staver, fordi de figer faadant Dværge-Spina, 
for rigtig nof er det et meget grueligt og forffræfteligt Maleri 
at fe paa, men jeg har dog fet, hvad fom værre var, nede ved 
Runbe-Taarn, hvor ber hang fuldt af de aller-gyfeligite Vrænge= 
Billeder bag et Vindues-Glar, og imellem Billederne faa jeg en 
fort-fmubfet Trold-Larl ftifte Hovedet frem, og det fagde Folt 
var Dafs-Avifen. Men faa flem er den dog iffe at fe til 


her oppe. 
Bil. Rofenftand. 


Nr. 217. En Mand, der iffe veed, hvad han 
fhal fvife. Og det fan man da not forftaa maa være En af 
be Vælfte, fordi em rigtig Danne-Mand, han veed da nok, 
hvad der er godt at faa i Sfrotten, og han vilde forlange 
Sæhrimner-Flæft og Rød-Gred med Fløde, Og derfor er 
Tauber faa ftor en Folfe-Mand, fordi han hugger i fig uden 
BVrævl. 


155 


Harald Schiødte, 

Nr. 223. En Barberstue. Her har vi igjen et 
voldsomt Geni. Det er en rigtig Nutidskunstner, som 
tager Livet lige i Kværken og spænder Ben for det og 
siger til Tilværelsen, at den gjør bedre i at la være og 
mukke, hvis den ikke vil have paa Gummerne lige paa 
Sekunden. Der er baade Solskin og Skjødskind og Sæbe- 
skum og Petum optimum og Naturalisme og djærvt folke- 
ligt Skandrupsk Smaafolkeliv i det Stykke. Det er et 
rigtiy Svendestykke. Naar bare den Hund ikke saa saa 
melangtrovrig ud! Men den har kanskesens været oppe og 
høre Doktor Pingel præke om Wergeland i Dyrebeskyt- 
telsen og kan ikke hitte ud af Sammenhængen mellem 
Wergeland og Kammerraad Lembcke. 

I. Sonne. 

Nr, 241, Sommernat. Præsten bliver hentet 
til en Syg paa den anden Side. Og det er natur- 
ligvis til Malkepigen paa den anden Side, ogsaa af 
Sonne, for hun er jo rigtig nok meget. daarlig. Sonne 
| kan jeg for Resten godt lide, det er Stykker med. Slag i, 

han maler, og det er ogsaaen rigtig realistisk blegnæbbet 
Heldøre af en Præstemand, han har lavet her. Han er 
efter Dr. Brandes Recept. Og saa har han Søsyge og 
Vandskræk oven i Kjøbet, saa han er ganske bleggrøn i 
Ansigtet, den Landkrabbe ! 2 
F. L. Storck. 

Nr. 243. Fjernt over Havet klinger Hav- 
frusang. Jeg vil lade mig rive til Zinnoberrødt, om 
jeg har kunnet høre dem Melodunte. Hver Gang jeg 
har været dernede i Gaarden, har jeg hørt efter, men 
| den ene Gang hørte jeg nogle Sjovere nede i Nyhavn 
synge ,,Paa-en! Paa-en! Paa-en igjen” og den anden Gang 
hørte jeg en Lirekasse spille et Stykke af ,,Tamburmajo- 
ren", Men hvem det saa er, der synger den, maa han 
vist synge falsk, for man kan se de stakkels Havfrøkener 
vrider deres magre Kadavere af lutter Pine ved det. 
Det har nok ellers været skralt for dem med Føden i 
denne Isvinter. Eller ogsaa har Storch givet dem for 
meget Olie, saa de lider af Olietryk. (Fortsættes.) 


To Byer. 


Harald Sfytte. 
Rr. 223. En Valber-Stue, Det er ogjan et Jær- 
Tegn paa Svæffelfen og Blødagtigheden i Morvens Kæmpe: 
Liv, at Vind-Spillerne og Dag-Driverne i Hoved-Staden iffe 
lader bereg Flede-Stjæg vore vildt fom Naturens Lov er, men 
laver Balberer og Bart-Stjærere boritage den dejlige Aa-Syneis 
Vryd, fom jeg altit har fyntes pagfedre jaa udmærlet for Dem, 
Fjære Hr. Sivalderup, faa ve lignede Mvfa-Thor eller i det 
Mindfte en af bang Geve-Butfe. Og jeg har befluttet, at mit 
Stjæg ffal ugfaa vøze vildt, men det vil bare flet iffe fomme, 
faa jeg maa forjøge men Due-Mog, om bet flulde Bjælpe tif 
Gjødning. 


3. Sonne, 


Z4i. Sommer-Nat. Præften bliver hentettilen 
Syg paa den anden Side af Aaen. Det tror jeg nu 
iffe, at den Præft har Syn for den Grundtvigfte Livg-Retning, 
for eflerg vilde han da vift nol have bet hille Tillæg med og 
fynge en af ben Gamfes egne vejlige Salmer, faa det rigtig 
kunde runge ud i Sommer-RNatten og væffe Watter-Galene, faa 
ve ftaf i med og Elle-Pigerne fom frem og danfede i Talt 
dertil. Men denne herre fjer ud fom en Dad-Bider af en Bietifi. 


F. &. Stort. 


Nr. 243. Fjernt over Havet Finger Havfru- 
Cang. Cja! Det fan rigtig nof gribe En lige ned i Hjærte- 
Rødderne at fe de dejlige Hav-Fruer og Hav-Frølener og mt- 
ligvis ”Gav-Enfe-Fruer hæve fig op af Bolge-Dyb og baffe 
med deres Fiffe-Haler i de blaa Vande, mens den røde Morgen- 
Sol finner faa livfaligt paa bem. Og man fommer til at 
tænte paa Agnete og Sav-Manden og Fru Jeridau, og giv 
Brygger Jalobfen vilve tjobe det vg forære vé det til en 
Alter-Tavlie for vores. Høj-Sfole, mer jan maatte be jo da 
rigtignvE have nogle Klædebon vaa for Veb-Anjtændighedené 
Stylv eller der maatie males et Bade-Hus, be Funde gaa ind i, 
naar der Iom Fremmede. (Fortjætteg,) 


I Hohenzollernes Residengs 
Von Bismark med Magistraten skjænd's, 


Be samler sig truende Uvejrskyer 

Om tvende af Tysklands lyksalige Byer, 
Som i Elben og Spreen sig spejle. 

— Ålt længe var Hamborg et lidet Dyr 
Imellem to haarde Negle. 


Den ene Negl var von Bismark, der gik 
Ud paa ved Hjælp af sin Toldpolitik 

At negle, hvad negles kunde; 

Den anden er Merkur, hvis Handelstrafik | 
Des Aarsag vil her gaa til Grunde. | 


Snart sang Senatet, og snart det peb, 
Men Bismark er, trods hver Protest, i Begreb 
Med Toldgrænsepælen at flytte. 

Ha! Skjånne, spildte Forretningskneb! 
Nu er I til ingen Nytte. 


Dog ikke blot Hamborg forvolder han Méan ; 
Den straalende Kejserstad nedevedSpreen 
Han træde vil under Foden. 

Ja der kan man sige: Nu er den ren! 
(Naturligvis ikke Floden.) 


! 
i 
I 
! 
| 
i 


Og Grunden man næppe fatter: 
Det er bare, fordi dens velvise Mænds 
Paaligning for håjt ham skatter. 


Sligt taaler han ikke. Derfor gjår han kort 
Proces og. flytter fra Staden bort 

Med Regeringen og med Noblesge n. 
Berlin skal sjofles — sikken en Tort ! -— 
Af Frankfurt eller af Hessen. 


Men hvad vil der blive saa af Berlin? 
Af Sandheden voldes vel snart dens Ruin, 
Thi Sand er der nok af ; Brandenborg; 
Men Bismark og Kejseren ta'er dem et Grin 
Og flytter blot hen i en anden Borg. 


En saadan kan findes uden Besvær; 
Man siger, at Kassel har særligt Værå! 
For ået enige Tysklands Beskjærmere, 
Og det er begribeligt nok, thi der 
ErdeBloksbjerg dog saa meget nærmere 


—29 


DM Ht 
al val 
EEN 


(ks HE LE 
En ran er man Eee HUR ANDREA IR 
(| 


WH 
i 


unlf 
Lrg 


FRE S ig 
FREE a 
El 


RA 


— Spurgte Du saa paa Jernbanekontoret, 
hvad Fragten er for Korn til Lybæk? 


— Ja, je spurgte om ”et| 
— Naa, hvad sagde de saa? 
— Di sa'e ingen Ting! 


19) 
S 
(9) 
(& 

ED 
= 
v 
op 
(d) 
(v' 
cg 


Ude p 


— Hvor langt skal Du, min lille Ven? 


— Til Bedstemo'er! 


158 


Chrestens Valgsang. 


RØN 
NY/ FR 
NC 


j MM 


My 
å BD 
Fe, jeg min Hørup, min Busk og min Leth, 
Vil jeg med Bojsen øej bytte. 
Chresten i Vandet bli'er aldrig træt, 
Bergfisken ligner Fischernes Æt, 
Skal sig for Højre vel hytte. 
Lige io flyde de braskende Ord, 
Lige hans Blade de trives og gror, 

Eeduard mig følger om Bord! 


Billet 


Billetsjoverkritik. 


Lin ØRN 
Ha! <=: 


NY? fit) 
| "| 


d ( 8) v/ H 
i DD (PD, SSR DIA 

Første. Naa, er det nu galt med Dig igjen? Saa er 
det bedst, du faar en Overhaling paa en Frisk, 

Anden. Ja, men gjer ikke Forestillingen for lang. 

Første. Nej; men naar du mangler Gnisten, Doviei. 

| såa maa du tage Konsekvenserne. 

Anden. Ja; men hvad er da. Konsekvenser? 

Første. Det er et Ord, Daniel, og det er Fransk, 
men betyder, at naar man har bestilt en Bef, maa man 
ogsaa betale den. 

| Anden. Ja, den er tydelig. 


Said 


Første, Jeg skal give dig det i Korthed, Daniel: i 
iste Akt er Jerndorff ene paa Beværtingen, og saa kommer 
Emil og vil ha Champagne, som han faar; lidt efter kommer 
Olaf og vil ha? Østers, som han osse faar, og lidt efter 
Fru Nyrop, der vil ha'. Jerndorff, som hun ikke faar. 

Anden. Og dermed er den Akt forbi? 

Første. Akkurat! 1 2den Akt er de hos Ciaf paa 
Landet, og dér drikker de Sodavand; ser du, det er de 
første Konsekvenser, fordi de har drukken for megen Cham- 
pagne i iste Akt — og det er det Fine af det, det er 
det bedste ved hele Stykket — det Poæng er nok af 
Kauffinann. 


Byen den er mig dog altfor trang, 
Sær i den liflige Sommer; 
Fire Fraser, mit Mundlær og Tang, 
Har jeg kun det, faar jeg Munden paa Gang, 
Bavler, ihvor jeg saa kommer; 
Snildt jeg for Bonden min Tale kan sno; 
Knejpen paa Landet, den stinkende Kro. 
Det er min flygtige Bo. 


Ankeret holder kun svagt mellem Siv, 
Kaufmann han holdt mig ej bedre, 
Vrøvl er en Folkemands Tidsfordriv, 
Herligst han lever i Strid og Kiv, 
Brydes med Holstein den Ledre; 
Men mine Bønder som Ællinger smaa 
Lystig maa pjaske i Bølgerne blaa, 
Daglig i Vandet vi gaa. 


Floskler, Tirader og Vaas og Bombast 

Skal dem mit Morgengnav lære, 
Skyndsomhed er en hæslig Last, 

Venstre gaar langsomt, Højre har Hast, 
Derfor skal Venstre man ære. 

Tru da kun Bojsen i afmægtig Kval! 
Chresten skal møde paa blodige Val 

Hist i vor Folketingssal, 


Anden. Ja, natyrligvis! 

Første. Saa faar Jerndorff Fru Hennings og Emil 
Fru Nyrop, og saa kommer 3die Akts iste Afdeling, hvor 
Emil lirker Brevene fra Fru Nyrop, som hun har faaet af 
Jerndorff. 

Anden. Jamen, hvorfor gi'er hun dem fra sig? 

Første. Jo, for då hun har givet ham sit Hjærte, 
maa hun osse gi' ham Brevene, — det er osse Konsekvenser. 

Anden. Du har lige godt Begreb om Digteriet. 

Første. Ja, jeg kunde godt være Referent ved Dassavisen. 

Anden, Nej, det er du for fin til, 

Første. Ja, maaske! Men lig nu Mærke til 3die Akts 
2den Afdeling, hvor Jerndorff er gift med Fra Hennings; 
og der drikker de Sherry, — ja, siden «Mandsmod+ har 
der i Mandsminde ikke været drukken saa meget Spiritus i 
nogen Komedie — maa, men saa er det, at Jerndorff gaar 
ned til Fru Nyrop, og da. Fru Hennings fodt Brun, altsaa 
Fru Jerndorff, det vil sige Holm, ser det, saa tager hun Billetten. 

Anden. Det, har Kauffmann fra et Dukkehjem. 

Første. Javel! Og da Jerndorff har været uforsigtig, 
saa maa han tage Konsekvenserne. 

Anden. Ja, sikken en Re'lighed; nu er jeg med. 

Første. Som om du sad paa Leverækken. — Men 
pås nu paa åde Akt, hvor de er hos Olaf igjen; der er 
en dejlig Dekoration og Maaneskin; ser du, Daniel, det 
bruger de altid, naar der ingen Stads er ved det Hele, og 
det sla'er aldrig fejl. Men hvad er nu Konsekvenserne af 
det Drikkeri i Førstningen?. Det er, at Jversen. til Slut- 
ning bliver fuld; og Jerndorff kommer, og da Fru Hennings 
indlader sig med ham, maa hun tage Konsekvenserne; og 
de bliver gift igjen. 

Anden. Men hvordan kan det være, at den er gaaet 
to Lerdage i Træk? 

Første, Jo, for det har Sjæfen selv sagt, at den skal 


gaa saa tit som mulig, for at Kauffmann kan tjene nogle 
Syle til at muntre sig for i Paris. 


Anden, Naa, det er en anden Sag! 


Første. Nu har nok Kammerherren derovre sammen 
med Block & Kauffmann givet de første Scener af Konse- 
kvenserne og drukken Skumpeter over en lav Sko. Og nu 
har han nok nogle Stykker med, som Kauffmann har oversat. 

Anden. Virkelig? 

Første. Ja, det er Konsekvenserne! 


Theaterkatten spinder. 


Bægemidler. Det er ligesaa 
godt at rykke ud med Sand- 
heden. Jeg har været besat, 
gal, vanvittig, afsindig. Jeg 
har havt Digtersyge. Jeg har 
siddet hele Nætter i Træk og 
skrevet paa et dramatisk Ar- 
bejde, saa mine Poter var 
ganske sorte af Blæk. Jeg 
havde tænkt mig, det skulde 
blive et. realistisk Nutidsdrama, og det skulde hedde: 
"Hund og Kat» eller «Et Nutidsægteskab». Der var 
Masser af Problemer i, Hærskarer af moderne Slagord, 
bortløbende Hustruer og hjemvendende Amerikanere, Skils- 
misse med og uden Dom, fire forskjellige Slags Præster, 
en Grosserer, en Vexelfalskner, en Plimsollsligkistefabrikant 
og en sex-syv Personer med arvede Rygradsgebrækligheder. 
I Aften er jeg bleven rask, Lægemidler har kureret mig. 
Det er en brillant Dosis Opium af yderst beroligende 
Virkning. iste Akt Morfin, 2den Akt Chloroforsa og 3die 
Akt Chloral, Det'Hele er som sagt yderst sevndyssende. 
Det var ligesom man kunde se Doktor Eeduard gaa om- 
kring i Ole Lukejes Dragt og med en fin lille Dektor- 
sprøjte sprøjte Søvn i Øjnene paa alle de smaa artige 
Bern af samme Kenfession, og saa sov de saa dejlig og 
dremte, de var henne at se Samfundets Stetter om igjen, 
men her hed det Samfundets Piller, og hver Pille var en 
Milliontedel Dramatik i Nihundredeognioghalvfemsindstyve- 
tusindenihundredeognioghalvfemsindstyve Dele Dramaturgi, 
og de Piller var jo lette at -sluge, for der var strøet en. 
Mængde sentimentalt Sukker paa dem, og de blev ser- 
verede af vore aller brillanteste Skuespillere, saa den 
Medicin var slet ikke slem at' tage, og saa, da de vaagnede, 
var alle Børnene saa glade, at de gav sig til at klappe i 
Hænderne, for nu havde de gjort deres Pligt og kunde 
gaa hjem og faa Thevand og jeg gik hen og drak min 
Sedmælk og temte Fledekanden fra 3die Akt, og saa gik 
jeg ned i Kjælderen og tog mit Manuskript og smed det 
i Kakkelovnen og lovede mig selv, at jeg for Fremtiden 
vilde være en fornuftig Kat, og skulde jeg skrive Noget, 
skulde det være et nationalt Drama med sytten Konge- 
sønner i, for saa fik man da i alt Fald Antagelseshonorar 
og heflig Anmodning om at se ind næste Gang. Fidelle, 
som jeg traf bagefter, var ikke nær saa fornøjet med 
Stykket som jeg og mente, det var af den Slags Foraars- 
stykker som gik af Mode, inden Sommeren var forbi, og 
især nu Chefen var kommen fra Paris med frisk Forsyning 
fra de-ssore franske Modemagasiner, saa var det ikke 
nogen Nytte til andet end at sy om til et Proverbe med 
Fru Oda Petersen og Sangenberg i. Men Herre Gud, nu 
Folk begynder at tage paa Landet, maa de sandt for 
Dyden være rimelige i deres Fordringer. Desuden har 
Stykket en god Titel. Især hvis Chefen vil variere lidt 


paa Plakaterne og den ene Aften give først «Gift» og saa 
»Lægemidler» og den anden Aften først Lægemidler 
og saa Gift, saa ter jeg nok tage Gift paa, at vi ikke 
overanstrænger os. 


Og det er det vigtigste. 


En malt-proper Sang. CR 
rikkevise, frit efter Operaen «Martha:) FA 


SEE RES RL. —B 
aen E SSOSAR - Å 
— JK ZZ 
PJ i S&V 


é ar 


DSA 


Kan I mig svare, CX ONW74 
; Kan I forklare: a ra 2 
a7 «Hvem er den Mand, LDS 
Æl 5 Som giver vort Land ON SE 
$ DÅ Ved Saften € C & 
z Kraften, EY Å kl 
Pr Hvad ?: 
É Det kun ér Mand har 1 sin Magt, 
uiDet gjør Hr, Hoff med Maitextrakt ; ESr 
7 Men vil af den ægte Du ha'e et Stænk, Å 
Saa kjøb Dig den hos Hoff, menej hos Menck 
Hurra for Hoff og Hurra for Malt! JO 


r, Det er dog Livets Sundhedssalt 
Hurra! Trallalalalalalala ! 
90 


Hurra! 


Jeg siger, hvis De 
Spørger mig, dristig: 
«Hvem uden Hoff & 
Gi'er, saadan et Stof 

Til glade 

Blade, 

Hvad?» | 
Menck er hofffærdig, som man ser, 

I Han Malt trakterer ikke mer”, 

SØN Som ægte Maltheser af Navn og Gavn 
s»S Gjør Hoff Tjeneste nu i Kjøbenhavn. 
Hurra for Hoff og Hurra for Malt! 
Det er dog Livets Sundhedssalt! 
Hura! Tralalalalalalaia ! 

Hurra ! 


Licitation. 


Til den forestaaende Samling paa Kristianborgs Tvangs- 
arbejds-Anstalt for politiske Lesgængere haves Brug for 
følgende Varer til den daglige Aandsfortæring. Leverancen 
heraf udbydes til den Lavestbydende ved offenlig Licitation 
Tirsdagen den 24 Maj Kl. -9 Morgen paa Kristiansborg 
Tinghus. 

1000 Portioner Pærevælling. 

52 Stkr, Bergfisk (secunda Kvalitet). 

25 Stkr. Fedtegrever. 

24 Kleir'er. 

1 Bajer. 

7000 Spalter store Ord og fedt Flæsk. 

5000 Stkr. Tanketorsk. 

16000 Pund Vravl. 

1000 Potter opkogte halve Historier. 

500 Pund grov Konfekt. 

100 Daaser hermetisk nedlagte Sager i Udvalg. 

77 Stridshandsker til venstre Haand. 

20 Rævepelse (til Rejsebrug paa Landet). Buninager' 

77 Par Transtevler (ikke udtraadte.) loftet. 
De nærmere Konditioner for Leverancerne ere fremlagte 
til Gjennemsyn i Snapstingets Sal og paa Undertegnedes 


Kontor. , 
er Punch. 


Atlevere påa 


160 


Som en ACHILLES drabelig mod Fjenden han gaar; 
Biot nu Achilleshælen han ej skamferet faar, 

Thi kan man ham i denne paa Valgpladsen ramme, 
Faar let hans aabne Pande sin Hælsot med det samme. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet 
(Lose Nummere 18 Øre,) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn. Gl. Strand NY 5O, Stuen. 
Mapper og Pragtibind. til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af.C. Simonsen kjdbenhavn. 


i 


en 
VIT 


(il 


den i, LER Nr. 21. 


— Ja, her var jo lidt vinterlig de første fjorten Dage, men nu haaber vi rigtignok, at al Ting 
snart bliver grønt. 


— Moer! Bliver saa Missekatten ogsaa grøn? 


En blodig Uret. 


TRUN 
SYSDN 


Reb | 
| W or Embedsstand i Grunden noget Rak er; 
Men HØRUP staar uplettet som en vakker 
Repræsentant for Venstres ædle Graccher 

Og giver den sit Skudsmaal — jo, jeg takker! 
Mod ham er TAUBER selv en daarlig Makker. 


Han aldrig med den Tanke sig forsoner 
At give Embedsmænd med Børn og Koner 
Mer Løn end fem og tyve hundred" Kroner; 
Sligt som «en blodig Uret» han betoner, 
Thi hvorfor skal de leve som Baroner? 


xOplyste Vælgerfolk! Du kan ej staa dig ved, 
At disse leve skal i Overdaadighed, 

Thi saa forfalder de til Egenraadighed ! 

Nej, du er bedst tjent med en Middelmaadighed, 
Som, hvad vi byder ham, vil ta'e med Graadighed ! 


162 


Nej, fra en saadans Hus man ej vil spørge Nød ; 
Om deres Søgning ingen Sinde BØRRE nød 
Saa har de dog til daglig Brug det tørre Brød 
Og hvad skal slige Karle vel med større Brød 
Selv TAUBER maa jo nøjes tidt med Smørrebrød ! 


Og kniber det saa meget med hans Næring, 
Kan han jo bare afgi'e den Erklæring, 

At han er Venstremand og Grundlovsværing, 
Saa faar han Folkegaver til Foræring, 

Ja, kan Diæter faa, samt fri Fortæring. 


| 
Naar blot han under Venstres Flag vil fægte, | 
Behøver han af Hunger ej at smægte ; 
Revisorpostej, Rigsretsduer stegte, 
Svovlsure Tillidshverv, aldeles ægte, 

| Han faar, — det vil ALBERTI knap benægte! | 


Og kan han kildre folkelige Ganer 

Med Talemaader, værdig en Spartaner, 

Om Højres altfor flotte Levevaner, 

Mens til Mistænksomhed han Folk. formaner, 
Bli'er brandforsikret selv hans Kurtisaner. 


Derfor med «blodig Uret» den sig pletter, 
Som Embedsstandens tunge Vilkaar letter ; 
Saa nytter det 'jo ej, vi for den sætter 
Bemeldte Lokkemad, som Venstre mætter, 
Og som Partiets mest «moralske Ret» er! 


I Dobbeltkikkert. 


unstudstillingen paa Charlottenborg 
anmeldt af 
Holger Brakvand; 
forhenværende Malersvend, nuværende. Blæksprutte, 


Tillæget. 
z Car! Andersen. ze. 

Nr. 340. Lad Dig blot ikke forstyrre! Jeg 
Jyre3, jeg skulde kjende den lille Jøre Herre, og dersom 
det er ham, saa ved jeg nok, hvad det er, han vil bede 
Kunstneren om, nemlig:.om han vil rulle en Tour ud 
paa Strandvejen med. ham i hans lille Thespis-Kærre 
og drikke en iskold halv "Bajer af Jacobsens ude i 
Slottenlund, saa hvis jeg var Maleren, sagde jeg splitte 
mig: Tak Olaf! Du kån godt lade spænde for Landaueren. 

Fru Elisabeth:Jerichau-Baumann, 

Nr. '363-64-65-66-67:55Alle sammen søde Piger med 
voldsomt brune Øjne. kulsort Haar, røde Læber og Til- 
bøjelighed til at smelte som Smør i Solskin. Men hvad 
enten Fru Jerichau, kulder dem Zingarella eller Rosetta 
eller La Sorrentina, såå er de ligefuldt af samme Fa- 
milie og har fælles Familiebegrawelse i »Illustreret Ti- 
dende», "hvori de hvert Foraar bliver hensatte paa 
Caftrum Soloris Losianum og remonterer igjen ved 
Paasketid i brede Rammer og blomstrende Omgivelser til 
Glæde og Gammen for gamle Damer og andre barnlige Sjæle. 

Fulius Paulsen. 

Nr. 375. En ung Pige i sit Soveværelse. 

Naada! Den Titel er jo meget lovende. Men der har vi 
- igjen denne blødsødne, vamle, danske Anstændighed! Det 
er den bare Blegsot anbragt foran et Spejl i mange flere 


Kunftudflillingen paa Sjarlattebørg 
anmefdt af 
Mads. Thorbjørn Grundtvig-Madfen 
Højffoleelev. 
06075 
tillæget. 
Car! Anderfen. 

Nr. 340. Lab Dig blot ikfe forftyrre. Ja, den 
Karl Anverfen han har da nu altid været et fnildt Hoved til 
at lave Genre-Billeder og det eren Hjærtens-Fryd at fe, at han 
fan iffe alene fremftile dem i gule Om-Slag ved Jule-Tider, 
hvor be. ere faa bejlige at. læfe i for de unge Dane-Kvinbder i 
BVræfte-Gaarden til Thee-Vandet, men fan ogfaa fæjte dem i 
Farve par Lærredet, faa den Karl Anderfen er da rigtig nof en 
Tufind -Kunftner, men jeg. fynes nu nok, hang Genre-Billede: 
ved Jule-Tiden er mere rørende end længere hen paa Aaret. 

; Fru Clifabeth JerifavzBovmand. 

363-64-65-66-67. Nej de Kvinde-Menneffer er da iffe af den 
rigtige Sort, fordi de ere af den vælffe Slags og iffeHav-Fruer med 
Gylden-Haarog Kjærminde-Øjne og Fiffe-Halerog heller ilfe af Fru 
Yerifavs deilige nordiffe Fiffer-Viger, der er ligefom hele Kjæmpe- 
Bifer om liden Gunver, der græd de falte Taarer alt ved- det 
ferffe Vand at fe til, og fom Hr. Sfvalderup holdt fin yndige 
Fore-Læsning om, at de ere LyS-Alferne i gamle Danmarfs 
og Fru Ferifavs Sfjær-Sommer-Nats-Drømme, men de Vælfte 


er Svart-Alfer. 
Julius. Povlfen. 

Nr. 375. En ung Pige i fitSove-Værelje. Cia! 
Hvor det minder om Fru Rigmor eller den høje blege Jomfru 
Ingeborg i fit Jomfrn-Bur, hvor hun ftaar fom en lille yndig 
Gaafe-Urt, medens Morgen-Lærfen -fviddrer fin Jubel-Sang 


163 


Klædningsstykker end paa et regulært Dansebal. Men 
muligvis hur jeg taget Fejl af Stykkerne, for samme 
Kunstner har ogsåa malet «En gul Bose», og i saa Fald 
tager jeg min Hat af for Vedkommende, at han har 
turdet kalde Tingen ved sit rette Navn. 

Carl Rasmussen. 

Nr. 382. Den døende Svane. Det er lige ud 
af H. €. Andersens vilde Svaner, og det er saamæn den 
vildeste Svane af hele Flokken. Den Svane kunde gjerne 
være af Storchs Tillæg og gjort som Pendant til Hav- 
damerne, ligesom Smiths «Opskræmmede. Gæs: egenlig 
kun er anden Del af Tornøes unge cigarrøgende Gros- 
sererdøtre. Men muligvis er det en Allegori og betyder 
at Svanens Ende er lige saa bedrøvelig som Carl Rasmussens, 
for hvad kan det hjælpe at have ligget i Kunstens Svaneæg, 
naar man ender i Affektationens Guasesti! 

Kristian Zahrtmann. 

Nr. 398. Romeo og Julie. "Det er Rosinen i 
Pølseenden. Det er rive mig den :brillanteste. Maren 
Amme, jeg har set i mine livfødte Dige; SikkeFormer! 
Hvad behager! Det er en rigtig kraft knuse realistisk- 
moderne Kvindefigur.. Det ef paa en Gang ÅAspasia, 
Marie Grubbe og Eleonore Christine "Ulfeldt. Der er 
ingen smalle Steder at observere. Rigtig extra Rundbue- 
stil og ren Farvedelirium med Spyjiuer- paa! 

Billedhuggerkunst. 
BDelaplanche. 

Nr. 329. Eva efter Syndefaldet. Det maa 
have været et ualmindelig surt Æble, Slangen har invi- 
teret hende paa, siden hun har faaet den myrderlige 
Tandpine med Hofteforvridning og Ansigtsfordrejelse. 
Man skulde ikke se paa hende, at hun var skabt af et 
eneste Ribben. Der er i alt Fald kommet dygtig Svær paa. 

Carl Smith. 

Nr. 407. Bellerophon forskudt af Guder 
og Mennesker hentærer sit Livs sidste Dage i 
Tungsindighed. Jeg ved ikke, hvad Bellerophon har 
været for en Kegle, men jeg tror nu Carl Smiik har 
villet være vittig, for der skal naturligvis i Stedet for 
Bellerophon læses: Meldahl forskudt af Guder og 
Mennesker 0.8.v., men det har han begribeligvis. ikke 
turdet sætte i Kataloget. 


over Danmaris bejligft Vang og Vænge udenfor. Og faa aft 
bet dejlige Lin-Tøj, hun bar paa, faa man kan da fe, hun 
forjiaar fig baade paa Fin-Vaft og Etrygning og muligvis og- 
faa paa Mad-Lavning og Alt, hvad godt pg glædeligt er før en 
Dane-Kvinde. 

Karl! Rasmusfen, 

Nr. 382. Den drende Svane. Det er rigtig nok 
Kunftens Top-Punft, fordi det cr baade So og falten Vove og 
Dyre-Billede og Alter-Tavle paa een Gang. Og Tænderne 
Tan ovdentlig løbe i Vand paa En, naar man fer den wndige 
feve Morteng-Gaas og tænker, hvor den funde fmage med ind- 
bagte Svedffer og Wveler og Rod-Kaal til, og paa fjamme Tid 
løber ogfana Øjnene t Band baade ved at fe paa den gylvne 
Ajten-Svl og ved at tænfe paa den dejlige Svane-Sang, fom 
bet ftaltels Dyr giver fra fig, og jeg fall iffe untres paa, om 
Karl Raémusjen faar Præmie, det vil fige, iffe af Malerne, 
men af Kammerraad Lembde. 

Kriftian Sartmand. 

Nr. 398. Romev og Julie. Saaban har jeg nu iffe 
tænft mig Julie, men det er maaffe, fordi jeg iffe har feet 
hende fpillet paa Folfe-Theatret af Fru Julie Lumby-Hanfen, 
og det fan jo ogfan være, at i de gamle Dage var Kvinderne 
fværere end fom nu. Men jeg fan iffe forftaa, hvorfor Romeo, 
fom nof dog var et Mand-Folf, er i Kvinve-Dragt, vg man 
fan heller iftfe Je hans Aa-Syn, men det er, tænter jeg, fordi 
han flammer fig over at være mere fpær-lemmet ent fom Julie. 


Billedhuggerfunft. 
Delaplande. 

Mr. 329. Cva. Det er lige i det Øje-BIÉ, hvor hun 
har erfaret,” at Knudfen iffe fan udrette Moget med hendes 
Gøng Sfole-Gang og hun beftemmer fia til at tage Udgangé- 
Billetten. Og Der er tre eller fire andre CEvaer, faa deraf fan 
man ba fe, hvad BVaftor Hoftrup er for em mage-løg Dane- 
Stjald, at de Ale-Sammen hugger hans Eva, 

Karl Smibt, 

Mr, 407, Bellerofon, forjludt af Guder eg 
Mennefter, hentærer fit Livs jidfte Dage i Tung» 
Sindighed. Og derfor har han fegt -hen i Krogen, hvor der 
er mørit og øde, fordi ber fan han fidde i Jto og hentæres 


|| fom en Cmbeds-Mand uden Dyr-Tivs-Tillæg. 


Ved Kaffen. %& 


Fa —= 


Fru Sørensen. Ja sødeste Fru Schrøder, det er 
bare en ganske lille Svip for- jeg skal med den næste 
Omnibus ud at se den levende Havfrue paa Sommer- 
lyst og. jeg er saa nysgjerrig efter at vide, hvordan 
de har fanget hende, for vi skal jo ligge paa Landet 
og Sørensen holder saa meget af at ligge og fiske 
Hvillinger, men kunde vi fåa at vide, hvad for en 
Madding Havfruerne bider paa, saa var det jo meget 
morsommere at faa saadan En paa Krogen, og det 
vilde trække Kunder til Butiken, naar vi kunde have 
hende i Vinduet i et Akvarium, og hun skulde nok faa 
det meget bedre end Viggo Smiths Torsk havde det 
og han er dog i Dyrebeskyttelsen, og det koster saa 
grusomt med de Reklamer og de Avisskraaleri og 
jeg gider samæn næsten ikke tage et Dagllad i Haanden 
for, naar jeg læser Niels Petersen synes jeg, han 


har Ret og naar jeg læser C, Hages Reklamer, synes 
jeg det kan gjerne være muligt at han laver den bedste 
Maltextrakt og Hoffleveranderer er de jo begge, saa 
hvad kan de ønske sig mere og saa er der desuden 
Menck påa Graabrødretorv som de absolut vil gjøre 
til Rigsdagsmand og hvorfor skulde han ikke være 
ligesaa god som enhver anden og de har ogsaa menge- 
leret Sørensen ind i det men han siger han vil stemme 
paa Niels Petersen fordi han skriver de morsomste 
Ledere i Dagbladet og har rent taget Luven fra den 
stakkels Topsø, eg det siger jeg Dem, søde Malvina 
Schrøder, indiad Dem bare aldrig paa det Politiske for 
det skal der stærkere Hoveder til end Deres eg De 
kan se at selv Etatsraad Tietgen blev tummelumsk 
og kunde ikke skjelne Høire fra Venstre men trak sig 
ud af det i Tide og om det saa er Borgmester Koch 
i Odense, som dog baade er gammel og dreven er han 
bleven helt søsyg, saa vi Kvinder maa helst holde os 
fra det og passe Hjemmet og den huslige Arne og nu 
skal jeg som sagt først ud at se Havfruen og saa hen 
paa Kongens Nytorv og staa i Kø til Kokkelæng, Farvel 
søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe! 


164 


Aandsnærværelse. 
ETT 


UD 


| 
ID 


i 


— Ja, men Hr. Lere! Naar nu Hvalfiskens Spiserør æ saa 
saadan none smaabitte Dyr, hvordan kunde saa Jonas komme ind 
— Jonas? Jonas! Aa, de Jøder kan jo komme ind alle Vegne. 


snevert, at den kuns k 
i Hvalfisken? 


an synke 


165 


Rundreijse-Billet. 


bå — Vi sku' gjerne fiseres — vilde gjerne Hvorfor Pokker vil ingen Svende viseres til 
ag Hr. Fuldmægti om aa blie paatejneje te | Nykjøbing? 
yngby. — Undskyld, Hr. Fuldmægti! Men je ska 


i — Igjen nogen til Lyngby! — De kan ad | nu sie Dem, a de æ, forde a Polletiet æ nu 
en Route kun herfra Viseres til Nykjøbing. | inte regti dannej dér! 


En Afsløring. 


Nylig har imellem Norges Bjerge man 
Rejst et Mindesmærke over Wergeland. 
Ved Afsløringsfesten saas som Taler 
Skjalden, som forandret har Sig — 


Han 
Som 


Har sig til sin Fordel, mente Berg. 


var kommén- fra Amerikanerne 
en lystig, Fyr imellem Granerne. 


Her han talte til sin Flok fra Leveren, 


Som 


Og blandt Norges bedste Værn og Fæstemænd 
Schandorff saas, han indbudt var som Gjæsteven, 


var inspireret af Gene — 
Generositet mod Dagens Helt. 


Fra sin Pen han lod- des Aarsag glide 


Vendinger, som kaldes maa per — ; 
Perler, strøet for «Morgengnavets» Svin. 


Pingel gav i Laget med sin Stemme; 
En Afsløringsfest han holdt her hjemme, 


| Norges Løve mellem Dyrevennerne 
| Fromt ved ham sig føle lod paa — 
| 


Paa Tendensens Vink som hjemme her. 


| Berg fik ikke Tid at give Møde; 


| Han 
Men 


afslered” her hin Ledres Brøde, 
for dog at enske dem til Lykke, 


Luvd han Drachmann blæse dem et — 


Et Signal som Bladets Stabs-Hornist. 


se 


166 


Men der var dog nok endda paa Pladsen, 
Og man skreg Hurra og gav paa Kassen, 
Og man jubled? » Sang og peb i Tollene, 
Og til Slutning endte ben sol — 
Solferinomæssig med en Sejr, 


Ja, de norske Normænd anbefale 
Sig som nogle Fandens Radi-Ka'le. 
Og man uden Grund dem ikke roser 
For de norske Fjelde og An — 

Og Anskuelser om Verdens Gang. 


Det er Folk, der gaar med Glans i Tøjet: 
Schandorff selv sig følte overfløjet, 
Skjønt han har her nede sig betlittet 
Paa til Gavns at bade sig i — 
Sig i venstreevropæisk Ros. 
KK 


Foreningen til Seks Beskyttelse 


%æs, afholdt i Søndags sin aar- 
% lige Præmieuddeling, der 
G fandt Sted i Kløbergs Kegle- 
; bane og Beværtning.  For- 
" eningens Æresmedlem, Her- 
tuginden af Loppe-Detmold, 
var desto værre forhindret 
: PR SØ : I. af være til Stede, men 
var repræsenteret af sin Sønnesen, -den baarige Fyrst 
Lucius Avgustus NepomukChrysostomus-Loppe-Detmold- 
Kratzenbein. Ved Højstsammes iIndtrædelsø. hilstes 
han af en Fanfare , hvorpaa Forsamlingen istemmede: 
»Es war einmal ein Floh«, som bekjendt Loppe-Det- 
moldernes Nationalhymue. j 
Formanden, Kammerjæger Olsen, takkede ferst Her- 
tuginden af Loppe-Detmold for hendes Fraværelse. Hen- 
des Heiheds store Omhu for Smaadyrene i hendes Hjem- 
stavn forbed hende at udsætte disse dyrebare Smaaskab- 
ningers Liv og Helbred for Rejsens Besværligheder og 
Farer, Desuden maatte man erindre den Forfølgelse, de 
smaa Sorte havde været Gjenstand for dernede, og man 
tog vist ikke feil i den Formodning, at det var denne 
Omstændighed, der bandt Fyrstinden til Hjemmet, thi for 
Loppe-Detmoldernes og de smaa Sortes Velfærd var den 
håje Dame i Stand til at ofre om ikke sit Liv, saa dog 
sit Blod. Han takkede den unge Fyrste for hans Nær- 
værelse,. Han vidste, at détte unge Skud paa Detmold- 
Kratzenbeinernes gamle Stamme, denne, om han saa 
maatte sige, ædle Spire alt i Vuggen havde vist sin Kjær- 
lighed til Smaadyrene og i den spæde Alder af 5 Uger 
med sand fyrstelig Hejmodighed havde ladet sig overbe- 
bide, af et stakkels forsultent Væggetej uden i mindste 
Maade at volde det lille Kræ Fortræd for dette hejfor- 
æderiske, han kunde fristes til at sige, nihilistiske Anfald 
paa Hejstsammes unge Liv. Han takkede den unge Fyrste, 
fordi han vilde gjere Foreningen den Ære at uddele Præ- 


mierne og bad ham bringe saavel Hertuginden som alle 


de smaa Sorte Foreniugens Tak og Hilsen. 
Derefter 


Stemme følgende Digt: 
Til 

Hans Højhed Fyrsten af Loppe-Detmold-Kratzenbein. 
Ålt fordum hist i Loppe-Detmolds Sale 
For mindste Skabnings Ret Du turde tale. 
Smaadyret fandt i Dig sin bedste Ven: 
Med barnligt Smil Du saa dem springe, hoppe… 
Hver Myg, hver Maddik, Midde, Flue, Loppe —" 
Har lyse Minder fra den Tid igjen. 


Hvor efte blev der sagt med vranten Stemme: 
Det har jo ingen Nød hos os herhjemme, 

Af Smaadyr end man mange hos os seer; 

Men ikke nær hvad saas i gamle Tider, 

Og selv.om hist og her det kløer og bider, 
Saa ser man dog i Syden mange fler. 


Men her er nok endda! Du maatte sande, 
0, Fyrste, hist fra Loppe-Detmoids Strande ; 
End er i danske Loppers Kjæber Kraft. 

Den Slægt, som huser her i Sengehalmen, 
Kan end i Kampen vinde Sejerspalmen, 

Har den end forhen bedre Vilkaar haft. 


Tak for det Skind, Du fik i Arv og Eje, 
Som gav sig Vidne hist i Vuggens Leje, 
Da Væggetøejet skaaned ej Din Rang. 

Det lille Dyr Du nænned' ej at skræmme; 
Hav Tak, fordi Du støtter os herhjemme 
Og stiller venlig vor loyale Trang. 


Herefter fandt Præmieuddelingen Sted, og efter at 
den unge Fyrste gjennem sin Barnepige havde under- 


Teatralske Observasjoner. 


gorte a 


Søre Pipperop. 


Talia, Du ha immer funden, 

A jæ dev æ dit ejet Barn, 

Aa jæ te Daj æ evi bunden 

Mæ Kærlihedens Ejsengarn. 
Derfor ska Sjalden, som ha lavet 
Et Støkke, der va splinternyt, 
Slets inte se sin Ros begravet 
Dyft nere i win Sjæls Kahyt. 


Se hanses Fulvia hun kommer 
Som ædel Kvinde, stærk aa fri, 
Hun holder a en Gammelrommer, 
Derfor hun ha min Sømpati. 


fremtraadte forhenværende Komiker i 
Sangerindepavillonen «Den glade Sjemytlighed»,. Fer-- 
dinand Frederiksen og fremsagde med bevæget 


167 


holdt sig med de Tilstedeværende, forlod Hejstsamme 
Forsamlingen, . da han ønskede at komme tidsnok til 
Børnefesten i Tivoli, Ved hans" Bortgang istemmede 
en Kvartet af vel sammensungne Skarnbasser en Af- 
skedshymne. Derefter tog Formanden atter Ordet : 
Han havde et sørgeligt Budskab at bringe Foreningens 
Medlemmer, nemlig Budskabet om, at Foreningen til 
Smaadyrenes Beskyttelse nu maatte opløse sig. Den havde 
i Aarevis, han turde nok sige, med Held stræbt at kon- 
kurrere med den store Dyreforening. Hvad det for begge 
Foreninger kom an paa, var jo, som bekjendt, at gnubbe 
sig. I den allersidste Tid havde imidlertid fremragende 
Medlemmer af den store Dyreforening udvist en saadan 
Flid og Ihærdighed i denne Idræt, at Naadens Sol var 
begyndt at falde med en usædvanlig stærk Glans paa 
dem. Hans sidste Haab, den unge Fyrste af Loppe-Det- 
molds Nærværelse ved Festen, var bristet. Fyrsten. var 
kjert i en Keifflersk Sporvogn hen i Tivoli, uden saa 
meget som at lade et Ord falde om det Kommandeørkors 
af den Loppe-Detmoldske Hus-Dyre-Orden, som han havde 
været saa vis paa skulde være Lennen for hans Anstren- 
gelser. Fra nu af maatte. man, som sagt, opgive Vædde- 
kampen. Bestyrelsen var enig i, at Foreningens højere 
raison d'etre var oplert..: Han anbefalede de Medlemmer, 
der enskede at gnubbe videre at gaa ind i den store For- 
ening. Selv enskede han at trække sig tilbage til Privat- 
livet og anbefalede sig med lusektpulver og alt Andet, 
Faget vedrørende. Hermed erklærede han Foreningen 
til Smaadyrenes Beskyttelse for oplest. 
—00 


Hun daares inte a den Snak, han 
For hinner disker op aa ned, 
Dov gør hun lisom Holger Drakmand 
Di bøjer saj, for Kærlihed, 


Sæl Kaufmand æ igen- paafære 
Mæ « Konsekvenserne mæ mer, 
Saa vi maa sie, vi ha Ære 

A vores franske Offiser, 

Men etter «Konsekvenser» klør da 
Vist ingen Lørdagsabonent, 

For samme Ret te hver en Lørdag, 
De æ dov lidt for konsekvent. 


Som Degter Eedvard sang profetisk 
Hver Sukkerdokters Svanesang, 

Han forudsier hømopatetisk 
Hømopatiens Undergang. 

Sæl om ej «Lægemidler» fandtes 

AÅ være en dramatisk Skat, 

Saa sku dov Doktor Eedvad Brandes 
Ha saj en Sukkerdokterhat, 


Jæ saa paa dessehersens Drama, 

Min Følelse ble lagt i Blød, 

Saa drak jæ maj en bitter «Brama, » 

Der frier fra gesvindi Død. 

Aa Fasit va: Tebavevenden , 
Te Livet, aa jæ tænkte blot 

Paa desse gamle Ord :%Naar Enden 

Æ go, saa æ jo Alting godt, 


H. C. ANDERSEN invenit. 


Fol kethinget ke 


V. PETERSEN delineavit. : PUNCH accepit. 


Tungt er det at sidde paa alfare Vej 

Som Stedbarn, mens andre gaa ind i Haven! 
— Den Seleknap den havde han ej: 

Se deri ligger nu den Hund begraven. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartal.t 
(Løse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgi: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontør Kjoåbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kø, 3 


Frykt og udgivet af .C. Simonsen Kjåbenhavn. 


g være? 


rs 

FFESEOLER 

BEF 
—; 


— Moer! Naar Kaffekanden faar en Bule, saa gaar den jo indad; men, naar jeg faar en Bul=, 
saa gaar den udad! 


| 
| 
i 
' 
| 


tt An at I ER ES KL FEE ALTE Ea SE RAE SE SARA SEE RE BES ET SEND SS REE REESE TEE DELEN LEE EET ELLE EEEEEEEEEEEFLLEELLEEEEPSLSES]LELLN ET EE 
ERE EEN SEE ERE Er ae LE ERE RENEE. 


Der er Grænser. 
(Frit efter Øhlenschlæger.) 
g my ver al 
RÆKKER 


i 


AN 


4 
eee 


SGL AV 
sy h 


| 
Vs! ; 0 
! 


nat Sr Å NREN 
- UGES =—fltr <= AX 
Kone BERG sad stor og mægtig paa sin Trone, 
En Herre, drabeligst blandt Venstres Kuld ; 
Den langelandske samt hans Bogøl:rone 
Sig spejled' i hans Kronometers Guld. 
Højt i hans Sal klang zahlig ZAHLES Tone, 
Og af hans Idræt SCHELDE tidt var fuld. 
Selv Dassavisen dufted' til hans Ære 
Af Virak i sin Hvidløgsatmosfære. 


Men BERG sad tavs med Haanden under Kind, 
Den blussed' som det engeldrupske Klæde; 

De nye Valgtryk trykked' svært hans Sind 

Og varsled' meget Vrøvl og liden Glæde. 

De svundne Dages Vandgang faldt ham ind, 
Fra første Gang han tog i Tinget Sæde. 

«<Ak,»: sukked' han, «din radikale Fløj, Berg, 
Blot ej den ender som det bare Sløjberg! 


Min Fortid svandt i Stolthed og Foragt, 

Kjæk frem jeg gik, men nu jeg modløs græder! 
For at forstærke min og Venstres Magt 
Forbandt jeg mig med TAUBER, den Foræder. 
Med FISCHER sluttede jeg Venskabspagt 

Og KAUFMANN, — men de vege deres Sæder. 
Ej blot med aaben Pande, tidt med Rænker 
Jeg fægted' —, sligt mit Vælgerfolk vist krænker | 


Men oftest dog i broget Rejsefærd 

Tii Vælgermøder jeg af Sted mig skyndte; 
At vorde Bogøs Kongekrone værd 

Var Maalet for hver Rejse, jeg begyndte; 
Og derfor havde jeg HIN LEDRE kjær, 

Som min og Troens Sag loyalt forkyndte. 
— Da rørte mig smaa Sortes blide Stemme! 
Ak, lille EEDVARD, kan du alt forglemme? » 


Som BERG i slige Tanker modløs sad, 

Mens han Opløsningsgrundene fordøjed', 

Cg HØGSBRO blandt sin Flok sad rød og flad 
Og selv ALBERTI var kun lidt fornøjet, 

Tren HØRUP dristig frem for BERG og kvad: 

«O Folkedrot, hvem er som du ophøjet: 

Dit «sidste Ord» behersker Venstres Rækker, 


! 
| 
| 
| 
| 
| 
| 
| 


Da raabte BERG: «Oplyste Vælgerfolk! 
Med Herskermagt du ser, jeg er begavet; 
Thi byder jeg: du vælge maa til Tolk 

Ej nogen ROSEN, DINESEN og HOLCK, 

Af vores's Folk jeg vil ha'e Tinget lavet! 
Vælg dem saa talrige som Sand ved Havet! 
Thi jeg behersker alle disse Lande, 

Og ingen trodse tør min aabne Pande!» 


Men, som sædvanlig, Vælgerfolkets Bølger 

Gik deres vante, velbekjendte Vej; 
Valgresultatet ikke længer dølger, 

At det i Regningen blev Berg en Streg. 

I tykt og tyndt hver Kreds sin Talsmand følger, 
Hvad enten saa han BERGS er eller ej. 

Thi Vælgerfolket følger et Slags indre Kald ; 
Og BERG tilbage fik sit gamle Mindretal. 


Da raabte BERG: — (imens han tænkte: Ve! I 
Oprørere, som adlød ej mit Ord!) — 

«I Sandhed! Hver en Chrestensjæl kan se i 
Sligt Resultat, at Folkets Magt er stor! 

Jeg bøjer mig! Vox populi, vox dei! 

Nu bøjer vi ind paa et andet Spor!» 

—Saa tog han Kronen af, mens « Punch»bemærked': 
«Lad os nu se, om den bli'er sat paa Værket!» 


Jordskjælv. 


m den Jordrystelse, der fandt 
Sted Lørdagen den 21. f. M., 


har Redaktionen — modtaget 
& jtalrige Meddelelser, Vi maa 
Y findskrænke ogs til at anføre 


' nogle afde mest rystende. 
Kjære Punch! 
: ag Undertegnede havde Lørdag 
Aften været paa Bimmelim. Søndag Morgen vaagnede jeg 
meget fortumlet paa Gulvet i min Stue. " Tyngde i 
Hovedet. Tørst — og i det Hele meget underlig. 
Mine Støvler var ved Jordrystelsen kastede op i Sengen, 
min Hovedpude laa i Vandfadet, min Hat var sut i 
Kakkelovnen og mit Uhr paa Assistenshuset, — Ellers 
har jeg ikke mærket Noget til Jordrystelsen. undtagen, 
at min Fordøjelse ør kommen i Uorden, og jeg maa 
vistnok have mit Mellemgulv lagt om snarest muligt. 
; Ærbødigst 
Sørensen, 
 … Stud. perpetuus. 
Kjæré Punch. 
Min Mand og jeg sade i vores Stue, Christensen 
— det er min Mand — sad og nikkede over sin Na- 
tionale, og jeg sad og strikkede reverenter talt en 
Uldtrøje. Saa paa en Gang vaagner Christensen op 
og siger: «Nej hør Mutter, na snorker Du Pinedød!» 
Hvorover jeg blev hidsig, for, naar det var ham, der 
sov, kan da Euhver begribe, at det kan ikke være 
mig, der snorkede, og jeg fandt, det var en lav Be- 
skyldning af Christensen. Men saa læste vi bagefter 


Det hele Rige for din Fod sig lægger'» 


ESS SEERE SER SEERE Ene ze 


i Avisen om Jordskjælvet, og saa vidste vi jo, hvad 
det var, og jeg skjælver endnu ved Tanken om, saa 
nær vi har været ved det. . Saadan som for nogen 
Tid siden derovre paa. Kyø eller hvad det hedder i 
Spanien. : Ærbødigst 

. Jensine Christensen, 

sætter ogsaa Blodkopper. 
Ser De, kjære Punch, lange Andresen og jeg, vi 
ta'er os ganske i.al Gemytlighed en lille Pyramide 
ovre i «Stovleskaftet», og jeg ligger op ad Banden 
og kan lige naa at pistelere en Bal op i Hjørnehullet 
og selv lægge mig ned for de andre Baller med Afslag. 
«To Slavetoddyer er "holdt!» raaber Andresen. Ja, 
begribeligvis holder jeg dem, for, ser De, det Stød 
det er nu ligefrem min Force, Men i det Samme 
gi'er Jorden ogsaa et Stød, saa jeg sprænger Ballen 
over Banden og forløber selv Pokker i Vold ned i 
Hjørnehullet. Jeg blev jo knusende, for jeg trode, det 
var Andresen, der havde sparket til Billiardet, der er 


171 


kort paa det fjerde, men saa var det Jorden, der havde 
rystet og de to Slavetoddyer var bleven Rystetoddyer, 
men vi drak dem alligevel, og Andresen lavede følgende 
Vers: SEE GERE 

"” Da. Klokken den var ell've, 

"; Tog Jorden til at skjælve, £ NERE 
som han solgte bagefter for ti Øre til en Konditor til 
at komme i. Knaldbumbum paa Kransekåge.… Vil De 
bede Meterologerne eller hvem der ellers. har -Jord- 
skjælvene under sit Departement om” næste Gang at 
lade os det vide i Forvejen. For det er" kjedeligt at 
kikse, naar man har pareret. EGE BR NE EEN Es 
Ærbedigst É 

Munkehbølle. 
Rundt i Landet virkede Jordskjælvet ogsaa stærkt. 
Endnu om Tirsdagen faldt en hel. Mængde Rigsdags- 
kandidater, og paa Petersens Keglebane paa Nørrebro 
drattede alle. ni Kegler over Ende, skjønt Keglerejseren 
forsikrede, -at Slagtermester Clausen kun slog. En, 


noget vaklevorent paa sine tre Ben, fordi det; er' for 


og den var skjæv. 


Men Potten var ude alligevel. 


Rimbreve 
til 
Fætter Kristian i Nykjøbing 
X XIII: 


EF 


RSIK CAN 
ERE DO 


Saa Christian! Har Du vældig stridt 
Hist i Din rare lille Flække? 
Har agiteret, talt og slidt, 

Tømt ,,Bajere« og ,,Akkevite ? 

Har baade Taalmod og Kredit 
Du dygtig maattet strække? 

Har med Veltalenhedens Kit 

Du maattet kline grumme tidt 
Modsætningernes Sprække? 

Har gjennem Vrøvlets dybe Klit 
Du aset frem, hvor bredt og vidt 
Kun Floskler Syge, saa kan frit 
DNS Kage: er trække, 

— Aa, træk det for os begge! 

Du har gjort Dit . gå 

Og kan igjen til Bo Dig lægge 
Og la'e Dig sætte å la suite 

I Vælgerkorets Række. 

Lidt lovlig. smal blev vor Profit; 
Vi mer endnu maa an 08 spænde, 
I Fald det lange Mareridt 

Skal faa en Ende. 

Syv Aar vi alt deraf har lidt; . 
Men nu, maaske, det turde. hænde; 
Åt Vind og Vejr sig kunde vende, 
At ganske sagte, ganske blidt 

Vi kunde komme ud af denne 
Tyfon og atter se vort Snit 

Til "Ild paa vor Kabys. at tænde 
Og tage Reb af vore. Sejl: 
Det lysner dog en lille Kjende. 
Slaar ikke alle Mærker Jeil, 
Saa glatter alt sig Søens Spejl, 


Braadsøen skummer knap saa stejl: 

Frisk Mod! Vi véd jo dog, at denne 

Historie én Gang maa ha'e Slut, 

Man kan ej sende 

Sin Rigsdag hjem ethvert Minut, 

Og Venstres Krudt , 

Er ogsaa vaadt og vil ej brænde, 

Men blafrer bort i svage Fut. 

Der er i Luften noget vist 

Forsonligt, blødt, snart her, snart hist. 

Man hører ikke mer, som sidst, 

Kun Hornets Klang, Trompetens Skrald, 

Blidt klimprer Bojsen paa sin Luth, 

Selv Holstein er ej Rabulist 

Med Valgsprog: ,,Kamp og Knald og 
Fald!" 

Men følger Høgsbro's stille Kald 

Og slaar med Ordets Smaamønt Smut. 

Paa Stridslyst er der bleven Brist, 

Det gamle Kampmod er kaput, 

Kun Chrestens Evropæerskare, 

Der Intet skaane vil og spare, 

Er frem i Svinefylking brudt, 

Men han kan neppe Pynten klare, 

Det har endnu slet ingen Fare, 

Endskjønt han har sin raske Gut, 

Sin lille Eeduard ved sin Side. 

End har ej Langeland fortrudt, 

At sligt et Løg, de har os budt, 

ÆEndskjønt de nu dog burde vide, 

Hvad Spire frem deraf er skudt; 

Men der er andre mere blide. — 

Som sagt, der spores visse Tegn, 

Man vil ej rigtig slaas og bide, 

Mun. snuser til hinanden først, 

Man gier ej strax hverandre. Børst, 

Man længes efter Foraarsregn, 

Man føler, det er snart paa Tide 

At lædske Handelsstandens Tørst 

Og lave Gjærder, sætte Hegn, 

Samt grundforbedre Landevej'n, 

Hvor Hullerne er størst. 


Men. spørger Du, hvor væd Du sligt? 


Er det en Drøm? Er det et Digt? — 


En Drøm — ja vel — som: Manae 
drømme, 

Et Digt, som mange digter paa, 
Men hvorved sig de fleste ømme, 
Fordi det dunkelt end maa staa; 
En drømmer ikke — Bogøs Degn! 
For Panden Venstres vrede Kain 
Gad endnu Højres Abel slaa; 

Men. stirrer Du i Tidens Strømme 
For Svar paa Gaaden der at faa, 
Du i de mørke Bølgers Favn 
Maaske dog granske kan et Navn. 
Sig: Staar der Klein? ” 
Tys! Navnet gjør ej Sagen Gavn; 

Vi Skriften ej kan læse hel, 

i tyde kun en enkelt Del, 
Men Løs'net hist fra Taagers Egn 
Er hverken Estrup eller Skeel! 


»Lille røde Rønnebær, 


(Redaktør Wurrr har fornylig be- 
arbejdet negle CZEKISKE "FOLKEVISER 
frit. efter THoR LANGE, og vi' aftrykke 
nedenfor en Prøve deraf.  Viserne -ud- 
mærke sig ved en vis Simpelhed og ere 
gjennemgaaende af et meget bedrøveligt 
Indhold; den her gjengivne har speciel 
Interesse, idet den ved sit Motiv paa- 
faldende minder om en ganske lignende 
Behandling af Stoffet paa LANGELAND.) 


SS Lille røde Rønnebær! 
3: ST FREDERICIA Hjertenskjær! 

i ”æ Tænk igaar ved Vælgerfesten 
LÆ n Y Dratted' jeg igjen af Hesten. 
Ni Lille røde Rønnebær ! 

k FREDERICIA Hjertenskjær ! 


&Lille hvide Rosmarin! 
FREDERICIA Hjertensmir ! 
&Aldrig jeg i mine Dage 

(Saa til Næse lang dog Mage, 
A Lille hvide Rosmarin ! 
(FREDEB1CIA Hjertensmin ! 


172 


issus. 


Cc 


Sz 
(sy 
2 


lun 


mmsgense 0 fr 


Bera TDL LE. 
SELF ETT HE =: 


lid 


trykke. » 


. 


Jeg 


— «Paa Marmorlæben maa et Kys 


Fulvia. 


KAALUND: 


173 


Tournéer i Provinserne. 


Er EET ER 


Theatrene staa lukkede; nu drage 


Thalias Præster og Præstinder Flok paa Flok 
Snart Landet rundt i 80 Dage; 
Provinserne faar af Komedie mer' end nok! 


En Skare Operister ser med Il man 
Til Jyllands Kyst at drage med sin Postillon, 
Fra Sverig har de taget med Fru Willmann; 
Ej den Tournée en Vildmand bli”er paa den Facon. 


Paa Banegaarden stillet op i Række 

Nu staa de Selskaber, som vil Billetten tå'e; 
Et Par staar forrest — kongelige begge —, 
Det er Hr. Ridder Figaro med Fulvia. 


Kasino følger Trop og selv en Trop leverer, 

Det er den gamle faste Stok, der snart saa kjækt 

Frou-Frou for hele Landet præsenterer. 

Se, der er Spil! — Den Trumf er god! — 
Tournée respect! 


174 


SM ØRUP bar i Kjøgeby 

Højt Ideens røde Fane; 

Han blandt Kjøge Høns i Sky 
Galed' som den røde Hane. 


Forsvarssagen laa ham fjern ; 
«Danmarks Dødssag>» han den kaldte. 
Glæd dig, Kjøge Landeværn! 

Den Slags Folk du dog ej talte! 


KjøgeBugti Om Danmarks Ros 
Osv dets Magt dit Navn fortæller! 
Glem dit Navn; sligt bør ej tros! 
Kald dig Hørup-Hav langt heller! 
Cunv eet livet Annpang 
i 
BYivonicken omm Bunde-Kriigen. 
sg SØE SU 


v bliffuer at berette omm thet ftoere 
NV) Slaeg! formm Sancte Æftheres Daeg 
åd! then føire och tingende Waiji mellem 
bynderne od goneperne hullet bleff / 
Hi! och bleff ther ey fidtet metb Sypiud 
HR] oc) Lanne/ men alleenifte meth Wundts 
BEL. Sæder od) Ratfeponfer od). uare Uæ: 
BARER UNR lerne meget Dveffne vdi gjiennem be- 
gernes Vdtømmelfe theris Rorasfighed od) folde. 
Liff att ftørcde oc) uederFuege. Oc firiiden gid 
Daa an poe mannge DonÉter/ foefom vdi then goede 
Stad Aerhbuus/huor hand gongeyerenIngerslev 
floeges drabeligen metb bunden Uiggo bjørens 
Bads/ famme Uiggo unærendes uel ey. noegen 
ftoer høffding/ menn dod) fiin faeders fon oh cf 
fiine mannge reyvfer uellbetint. Bleff hand bod) aff 
gogeyveren gannte flaegen oc) motte Uiggo fid) 
poe Retiraden beaiffue. Wenn dertil uar band 
førre uant. 


Re, 


4 ch Tavber fid feper/ ty then fdjoele« 
Levere Raatuitt fagde omm hannem/ 
att thet war ep uell thet flidene Uand 
att bortFajfte før enn mann thet reene 
befommet haffoe/ huilfet nar uel raat/ 
menn od) uittigt.  Theremot . floeg 
NU Øreffue $ullftein hennem bunden 
z Selthufen/ enn famme haffde ett 
ftort tillhang!/ menn ther uar offuer tufind od 
fre — 1003 — fomm fuldte Greffuen. Oc iilde 
gid thet hannem Uederbint-%W%anen bærendes 
uell fiin Dodtorhaett fomm hand uilde od) nærendes 
uell een Sdjoelemand/ menn ey aff then foerte 
schola/ ty ther hand bleff vdi fiin lexie aff nel: 
ærnærdidje Daftor Lund offuerhørt/ dan Evnde 


sus 
SO RRS SI 
"433,27 SEGS 


j vv 


JE 


tjen arrme UedertinE ep gidre Reede od Rich 
tichhedd uillendis U7asnedfunid befefte och anden 
Toveligheed/ foe att hand bleff aff Uælerne fendt 


ælenn thet uar cy alle fteeder/ att thet 
Værd gid bynderne foe iille/ ty vdi Aal 

g/ borrig/ huor fouell then Skipper 

ÅR Lemen t/ fomm och hand Bær: 
fl Jrenbart Ree och Øreffuen poe 
R jy øfraagammel tiid haffuer haft mee- 
K (| gen Uigt o«b ftor Preponderans/ motte 
SEJ gogeyperne neije. fich for hannem then 
nye golm uærendis.en uelldig och dreffuen Bane- 
Mand aff the Juelers Slecht/ och ligedarine 
poe thet Eyland Borrenhollem/ty then Riddere 
Roe-Soed- villendes cy meere vdi kammpen goe 
haffuendis Iaedet fich annetfteds huerffue och then 
Capitaine/ fomm aff gogeperne vdiæidedes nærendis 
uell en habile Kriigs- Mann oh till att. giøre 
Landt:Gannge fraa førre uant/ menn hand hafide 
ep nogen Connesance till the Borrenholmere oeh 
Fonde ep theris Sproeg parlere,  ZXleff hand ther: 
for 2 aff een Indfødt flaegen. : 


MSZ 


SÅ ftrupp uæle fchvlde/ ualte the Tol: 
ix veren fom freffuen ftoed/ och ble 
Ø tbenarrmeSteenftrupp bervdoffuer 
ØS || liigefomm hentaegen och aff een flig 
Searrør: harme: opptænt/ att hand fammen- 
fkreff lutter Galenflzb och meth fiin Vnode thet 
Eyland Éré po tbet iammerligfte affftraffeve. 
tWienn Tolderen arffuede hanns Dlag/ och nar 
tbenne ærgeffe Arffuefaeg till ftoer Sorrig. for 
Steenftrupp jomm och hanns liidet Stodeby- 
1Toer/ falme YZoer uærendis cen SEifting och 
Hend-SFabning. ; 


RO, Haffnia. ftoede the Professores fich 
VØR bravt/end hand oos baffde meth een 


ARON SEreddere een fuar Striid att vdfichte/ 
men daa fanme Evnde.ep hugge vden 
SEredder:gvgg/ bleff.hand aff hannem 
rå GOoO0s vden 1Zode Tavet till PIOE- Sif. 
BEN Ob bleff ther for then arrme SEred- 
æn so" dere ep moegen borer aff thet frinn. 


- Oc the Bager-Meftere vdi Aprelftaed uillde ficb 


och ett Gommerfeldtoeg foretaege och fik the 
tbennem cen Officierere till emot hannem then 
vnge jandelsmand och Ørosferere Hage att 
turnere. enn ennftiønt the Bager-Wfeftere haffde 
fyerct got i Offnen forr gage! baffde the dodh 
flaget for ftort ett Bréed opp och Fvnde ep famme 
baege/ end the haffde meth fich bode then (toere 
Lichten-Berg och felffue Oldermanden $eede- 
Gaard, N7enn Meel-DabI Fommer ey hjelier 
vdi thet Parlement. 


—f 


175 


em 


Han faldt med Ære paa Ærøs Jord, 


De faldne og savnede. 
Se oe 


Of 


G 
BESES 
K=skel ”a g i 


” br 
Sar GER ES 


Et Indtryk, som af en Redekam, 
Der synlig har ondt for Tænder, 


Det afdøde" Folketing havde en Mand. 
Der tjente som Kammens Visdomstand, 
Det var Sangeren, Ringsted-Skjalden. 
Han blev derude, han adlød sit Kald; 
Iblandt de savnede nævnes han skal, 
Endskjønt han ikke er falden. 


Saa mangler Stenstrup. Hans Ende blev trist! 
Paa Grund af Højres Valgtryk og List 

I Tinget han ikke havnede. 

Som Zable ham Tinget undvære maa; 

Men mellem .dets faldne han Plads vil faa, 
Og han hører ej til dets savnede. 


men] 


"Thi Overmagten var alt for stor, 

Og hans egen Hær var for liden. 
Spartansk paa Tribunens Talerstot 

Han stred, til hans Hærmænd, i alt knap en Ol, 
Blev overmandet i Striden. É 


Spartaner var han i Valgkampens Gled! 
Den sorte Suppe, han Vælgerne bed, … 

Var Valgtalen, han leverede; SEE 

Om den var for sort eller var dem for tynd, 
Kan ikke ses af et flygtigt Skjen; = 

Men af Suppen hans Flertal kreperede. 


Slig Tantaluskval har gjort ham vred; 

Og rød i Kammen han strax lagde ned 
Hver Post, som ikke kan fede ham; " 

Dog ingen Protest ham hjælpe kan; 

Og husvild han blev som en herreløs Tand 
Af Venstres forslidte Redekam. 


— Og endelig Anders Tange! Ja han 
Blev ogsaa et: Offer for Tidens Tand. 

Til Sorg for hans mange Venner, 

Han er tabt bag af en Vogn i Aar" 

Og bliver i Kammen til Venstres Haar 


Mosaik. 
(Efier Dagstelegrafen.) 


— Ved det kongelige Taffel i Ons- 
dags var der indbudt Færre end sæd- 
vanlig, hvorfor 'der ikke var dækket til 
| såa Mange som ellers. 

—iIgaar havde Hs. kgl. Højhed 
Kronprinsens ældste Sen for forste 
Gang i Aar sin Sommerpaletot paa. 

— Hane - Excellence Indenrigs- 
"ministeren rejste i Mandags med det 
ordinære Aftentog til Korsør for derfra 
at begive sig til Jylland, hvor Hs. Ex- 
cellence agter at; ophotde sig, indtil 


han rejser derfra, 
£ x fol 


£> 


! 


— Hvilken Frisure Herrerne ville 
bruge i næste Saison, er det ikke godt 
at sige. Det er mærkeligt, hvor mange 
Folks Tilværelse der hænger i et Haar, 
Da Skuespiller Pio i den forløbne 
Saison mødte med en meget moderne, 
komisk Frisure i +Cecar Girodots 
Testamente«, blev dette taget ham 

meget ilde op, og da Skuespiller 
Zangénberg vilde gjere ham dette 
efter i »Fru Cavarlet-, kunde han 
endogsaa ikke gjennemføre det i mere 
end den første Akt. Forleden Aften 
mødte Hr, Herman Bang i et Selskab 


'beærede en af de sidste Forestillings- 


med krøllet Haar. Til næste Saison | 
ter Skuespillerne altsaa ikke bære | 
krøllet Paryk, thi saa kommer de og 
Aviserne i Totterne paa hinanden. 


x % & 


— Kammerherre Fallesen ei" 
forgaars vendt tilbage fra Paris. 

— Forfatteren, cand, juris William 
Bloch erigaar vendt tilbage fra Paris. 

— Forfatteren, cand. phil.Richard 
Kauffmann opholder sig konsekyent 
i Paris, 


sk N re 
£ 


— Den store Violoncellist Popper 


aftener det kongelige Theater med sin | 
høje Nærværelse, hvor ban overværede 
Opførelsen af Dr. Brandes's »Læge- 
midler». Det glæder os at kunne 
fortælle, at han dog var ret tilfreds 
med Fruerne Eckardts og Hennings 
Komediespil, derimod kommer Brødrene 
Poulsen til at tage sig dygtig sam- | 
men, hvis de vil haabe en Gang i Tiden f 
at vinde hans Bifald. Popper for- | 
staar kun daarligt Dansk, men »Læge- 

midlerne« behagede ham meget, og 

han henvendte sig gjentagne Gange 

fil de Nærmestsiddende og bemærkede ! 


e 


En af de «forlorne» "Tænder, . 


Paa sin mageløs vittige Maade: »$2a- 
dan en Dosis kunde et tysk Publikum 
virkelig ikke taale!« 


hul & 
& 


— Der er Foraar i Luften. i Byens 
forskjellige: Anlæg ére Træerne allerede 
paa den grønne Gren og i Frederiks- 
berg Allee er der Sommeilyst. Den 
kjøbenhavnske Ungdom har. begyndt at 
spille Paradis, og i Søndags havde man 
for første Gang det glædelige Syn at 
se Fiskerdrengene i Skovshoved rejse 
Børster. 

— Flere og fiere Familier forlade 
Byen og flytte paa Landet, og de store 
Flytteomnibasser have deres Læs med 


i hver Dag at rulle ud ad Strandvéjen. 


Om fjorten Dage hører Byen til det 
Kjøbentliavn, der forsvinder. 

— Under Tordenvejret Sendagen 
den 22. Mai leb Mælken for første 
Gang i Aar sammen i en af de smaa 


i frederiksbergske Udsalgsvogne. 


— I et af Byens største Konditorier 
havde den Jordrystelse, som fandt Sted 
Lørdagen d. 21. Maj, en ret mærkelig 
Virkning, idet man observerede, at alle 
de serverede Toddyer paa Siawet elleve 
blev» forvandlede til Rystetoddyer. 


176 


Sam a samme Fælled. 


e Ko pa 
SEE z 


m 


Bin 


FREIRE SHE REE 
sd 


ER 


våd 


For nylig maatte af Marken den fly; 
Men nu? — «Nu tygger vi Drøv paany!» 


udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(kåse Nummere 18 Ore.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt pan 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gi.Strand N? SO, Stuvrn 
Mapper og Pragibind. til Bladet Pris 2 Kr. 


SE en re 


i Kjøbenhavn 


kt og udgivet af ( 


Torsd en den 9. Juni. 


1881. 


aab 


Barned 


ra. 


…» bo 
u=) 
o 
do 
.&p 
å 
i 
v 
E 
o 
bo 


ære mine Li 
aade til Baller og Brylupper o 


g skj 
jo b 


i 


Jeg schkærer 


et kan De tro! 


d 


Jo 


får 

4 
2 
E 
f= 
v 
Ba 
ir= 
=0 
me 

(e] 

og 
er! 
(3 
n 
vw 
Aa 


— Vi tager paa Landet nu, saa De maa endel 


178 


Fusion eller Konfusion. 


Saafremt man da kan tro paa Morgengnavet, 

! Saa nærmer sig et højtidsfuldt Moment: 

| «Familietvisten» Venstre har belavet 

| Sig paa ved Overenskomst at faa endt; 

I Jorden bliver Tomahawken gravet, 

| Og Fredens Pibe vorder atter tændt ; 

Og naar man fromt har slukket Tvedragtsflammen, 
| Slaar Venstre atter sine Pjalter sammen. 


' Tænk, hvilken Fryd for «den bevidste Magt», 
Om sammes kaarne Talsmænd faar i- Sinde 

At stande enigt mod den fælles Fjende, 

| Mod ESTRUP og mod Højres List paa Vagt. 

| Ja, tænk om lille EEDVARD her vil finde 

En ny Udgave af den gamle Pagt, 

Saa hele Venstre slaar sig paa hans Riitli ned 
Og svæ'r ved Logos der i al Gemytlighed 


Da vilde Venstre hæve sig paa ny 

Og staa saa fast, at Ingen mer det rokker ; 
Højt vilde Jublen klinge imod Sky 

Til Akkompagnement af KRABBES Klokker, 
Naar BOJSEN over HØRUPS ædle Lokker 
Udspændte sin Familie-Paraply, 

Hvor HØRUPS «grønne» og ÅLBERTIS «røde». 
Kulør GERT WINTHERS «brandgult» kom i Møde. 


Ja, der blfer Fryd hos hver en udtraadt Tolder 
Og hos dé moderate Farisæere: 7 

Den Dag, da HØGSBRO: glad. sit Indtog holder 
Hos de «ugudelige>» Evropæere, 

Og hvor ej mer det BERNTSEN Kvalme volder 
At skulle søbe Kaal med BERGS Hebræere, 
Men hvor HIN LEDRE BERG om Halsen falder 


Og ikke mer hansStandpunkt «smuds igt> kalder. 


Ja, kan man tro paa Morgengnawets Ord, 
Vil Venstre slutte sin Familiefejde: 

Det trækker op til fælles Samarbejde 

I «det forenedes» udtraadte Spor. 

At Venstrefolkets Glæde bliver stor 

Her over, bør man ikke det bebrejde ; 
Af sligt et fælles Samarbejd' det høster 
Den Lærdom dog, at fæiles Vandgang trøster. 


Fra Byraadsmødet 
i X-borg. XXI. 
ry) I Byraadets Gaarsmøede for- 
% handledes den ved sidste By- 
Taadsvalg stedfundne Agitation. 
Borgemesteren vidste godt, at 
det var en yderst delikat Sag, 
der stod paa Dagsordenen. Han 
g skulde ikke nævne den Mand, 
i der for at blive valgt til By 
/) raadet ikke havde andset sig for 
5 p at bruge Midler, paa hvilke man 
hidtil trode, at kun Kaminerraad Geldmand havde Mo- 
nopol. Om derne var det jo vitterligt, at han Aar for 
Aar drev en omfattende Agitation for atter at komme til 
at indtage den Plads i Raadet, som han én Gang havde 
beklædt. Kammerraaden var en meget godgjerende Mand, 
der anvendte sine Penge med Omsigt; han gav ikke ved 
Dørene, og han lod ikke sit Hjærte lebe af med sig i det 
daglige Liv; men man saa tit i Byens Avis, at han bavde 
bortgivet betydelige Summer i forskjellige Øjemed. Dog 
gav han ogsaa Meget bort under Haanden; og navnlig 
var det et ret mærkeligt Faktum, at hans Godgjerenhed 
kulminerede ved Byraadsvalgenes Tid (Latter). sod dette 
kunde der i og for sig Intet indvendes; men underligt 
var det dog. Det var endvidere bekjendt, at han med 
en vis Genialitet benyttede bekjendte Mænds Navne til 
Lister, der gik rundt i Husene, og Avertissementer, der 
stod i Byens Aviser, og som indeholdt Opfordringer til at 
vælge «den», som det hed, «af Kommunen saa højt for- 
tjente Kammerraad Geldmand+ (Latter). Paa aldeles lig- 
nende Maade havde omtalte, ubenævnte Byraadsmedlem 
ladet agitere for sig. Og dette burde paatales, da det 
forargede Kommunen, ophidsede Gemytterne og afgav et 
slet Exempel for alle gode Medborgere (Bifald). 

Materialist Svedskelsen vidste godt, at det var ham, 
der sigtedes til, og han havde i Virkeligheden ogsaa 
virket lidt for sit Valg ved at tale med Folk etc. m. mm 
og det var jo altsaa sandt for saa vidt. Men, hvor stod 
det skrevet, at man ikke maatte gjere lidt for at blive 
valgt? Han lod bare en Liste gaa rundt hos sine Kunder, 
og naar de ikke var hjemme, forlangte han ikke, at de 
skulde skrive paa, men bad deres Koner om at gjøre det, 
og det var der da i Virkeligheden ikke noget i ete. m. m. 
for saa vidt… Der var kun To, hvis Navne han uden 
deres Vidende og Villie havde skrevet paa, men de var 
bortrejste med hele Familien, saa det var han jo nedt 
til for saa vidt (Latter). 

Glarmester Svendsen mente, at man, hvad enten snan 
var bortrejst eller ikke, ikke burde skrive noget som helst 
uden Ens Vidénde og Villie, 

Kjebmand Sørensen havde forleden Dag paa en 
Aftentur mellem to Sjovere, der stangede Aal i Melleaaen, 
hert felgende Samtale: «Hvem stemmer du paa?» — «Paa 
Svedskestenen — —+ 


JN mm 


sig fra injurierende Udtryk, 


Sørensen refererede kun Faktum. 
stemmer du paa?« — + Paa Svedskestenen.… —- «Hvad gi'er 
han?» — 45. Pund Kåde, 1 Lispund Puddersukker og 2 
Flasker Puns.« — «Nej; saa har jeg en bedre Gi'er, Kam- 
han gi'er 40 Kroner, en røget Skinke og fri 
Stikkelsbær til Ungerne hele Sommeren.» — TFaleren havde 
ikke hørt mere, da han nemlig med Indignation skyndte 
sig bort, og i sin Harme gik han lige ind i Klebben, 
hvor han, næsten uden at vide af det, 


merraaden ; 


godt dækket Aftensbord (Røre). 


med at bouteillere en Dry-Madeira, 


til Konfirmationen (Bevægelse), 


Rimbreve 
fra 
Fætter Kristian. i Nykjøbing 
til 
"Punch. 


ge Y (431 

dej Fætier! Nu synes mig, Du 
Bliver atifor rask og gesvindig, 

For fransk, letfærdig og vindig. 
Her ovre hos 6s er man sindig, 

Og man svinger ej om i et Nu. 

Ministeriet, det er Tabu, 


Og med Estrup.vi staar og vi falder, 
Medens Alt, hvad ,,Højre" sig kalder, 


Borgemesteren maatte bede den ærede Taler afholde 


Vinhandler Lung var nogle Dage før Valget i Færd 
som han lige havde 
importeret. Og just i det Samme kom tre Herrer faldende 

ind til ham og saz paa noget Redvin; den Ene af dem 
| skulde nemlig have noget Margaux til at konfirmere sin 
Datter i. Og de Herrer skulde hen at skrive deres Navn 
paa en Liste til Fordel! for Geidmand. Han bad dem 
træde indenfor og faa Ild paa en Cigar tit en Sjat Ma- 
deira. Nu var det en ganske dejlig Drue, ter og ren i 
sit hele Væsen, og da de havde drukket nogie Glas, blev 
de og gav Taleren deres Stemmer: Derved blev Stemmerne 
i det gamle Byraad, og der blev bestilt af Dry-Madeiraen 


Skomager Kruse skrev aldrig nogens Navn ned, for 


han skrev ikke synderlig orthopædisk, elier hvad det hed; 


Altsaa: +Hvem 


satte sig til et 


der var jo helier Ingen, der kunde hitte ud af Retskriv- 
ningen; og nu, da der var en Svend, der havde opfundet 
en ny Retskrivning, var det rent galt (Latter). Javisi var 
det en Svend, for det var Svend Grundtvig, men, om han 
ogsaa havde opfnndet de smaa Bogstaver, det viste han 
ikke, for han satte aldrig Komma; men det kom nu ikke 
Sagen ved. Ingen skulde virke paa ham ved ulovlige 
Midler, det vilde være som at hælde Vand paa en godt 
smurt Fedtlærsstevle; men det kom nu ikke Sagen ved. 


Prokurator Justesen syntes, at man skulde holde 


hans Fejl, at han 


Kammerraad Geldmand udenfor denne Forhandling, ligesom 
han blev holdt udenfor Raadet; det var dog Synd at mis- 
unde ham den Fornøjelse ved livert Valg at forære Værts- 
husholderlavet nogle af sine mange Penge. Til Hr. Kruse 
skulde han kun bemærke, at det ikke saa meget var Hr, 
Kruses Fejl, at han ikke satte Komma, som, at det var 


aldrig satte Punktum. — Han foreslog 


forevrigt et Mistillidsvotum til Hr. Svedskelsen, hvad han 
forsaavidt kunde have godt af, som han i Virkelig- 
heden havde fortjent det etc. m. m. 

Derefter vedtoges med alle. Stemmer mod 1 (Sved- 
skelsen) et Mistillig 


svotum til Syvedskelsen, 


Medet hævet Kl. 10. 


Blot ved Novnet af Klein raaber; Hu! | 
Nys, forleden, jeg vilde partout ' 
Her i Klubben Din Mening forsvare, 
— Aa, Du. skulde været her bare! — 
Doktor Esbjerg bandte: Nej Ge 
Om vi her drikker blandede Vare, 
Om vi ligesom hende — Frowfron — 
Render bort fra det Sikre og Klare 
Just, naar Estrup kar, Solco''og ,,Foutt? 
Præsten har sæ'e:; Her er Fare! 
IT kjender jo Kjøbenkave! 
Der har Fanden blandit Ungdommens 
Skare 
Ikke længer saa-frygtet et Navn! 
Og paa Rænker vil uldrig han spare, 


Og han lægger saa mangen en Snare!" 3" 


— Ja Du kjender jo heldigvis Præsten, 
Saa af Talen jeg sparer Dig Besten, 
Men hans Mening det var da den, 
At værre end Pakker var næsten 
Baade Klein og alle hans Mænd. 
Var Borgmester han trak sig i 
Vesten, 
Og kan rømmed sig dybt og længe, 
Og hang Briller de glimted saa strænge, 
Og han saa påa mig Siakkel hen. 
Og han mæled' med bævende Røst: 
» Ch F Dannemænd, Voæne og Trenge, 
Voæed' op ved den sivkranste Kyst, 
Udi Dannemarks Vange og Vænge!. 
Skal vi Bannebrogsfarverne krænge! 
Skal vi offre for. Fyemmedes Lyst 
Disse Tunde, hvor Bøgene hænge! 
Disse kornvige Agre og Enge! 
Skal vi — kort sagt — til Andre trænge 
End til Estrup i Sværdenes Dyst! 
Kan vi — Borgere — høre sligt Vaas! 
Vi, der leve af Landet derude! 
Kan vi sove trygt paa vor Pude, 
Naer ej Estrup til Siatskassens Laas 


l 
| 
i 
i 
' 
i 


| 
i 
i 
i 
Og hans Raad degjøringen Mand Gaun! | 
| 
| 
' 
| 


Gjemmer Nøglen, 0g naar vore. Stude 
Føres ud had den Tietgenske Skude, 
Medens vi af -kans Makkere flaas? 

Nej — Medborgere — mærk Eder vel: 


i Hun ved Estrup Maalet kan 1748, 


Og kun Estrup og Skeel kan os føre 
Frem til Sejer og Lykke og Held — 
— "Kjære Fætter! Du skulde høre 
Ja ag sc. denne støtte Appel! 

Denne Mandstugt! det vilde Dig røre. 
Thi i. Klubben hvert eneste Øre 
Suged' ind som af Visdommens Væld 
Disse Ord. som Borgmesteren talte, 
Mens 4: Alles Blikke sig malte: 

ss Væk med Kjøbenhavnernes Spræl?" 


Ser Du, Fætter, da faldt det som Skjæl 


Fra-mit Øje, at endnu maaske 
Er dog Estrup alligevel Munden, 


"Og vi maa dog vist hellere se, 


Om mod Muren til Spot og til Spe 
Nu igjen de dog ej render Panden? 
Vi kan altid tage den Anden, 

Hen for Estrup i Vel og i Ve 

Vil vi slaas. og jeg tror saa min Sanden, 
At trods Fraser om ,,Handelsstanden:. 
Trods, det ,,Centrum&, som end er i Bie, 
Har paa Venstres Mundiarrkoc 

Dog. den Doktor alene Fosstanden ; 
Han er allenfåls Alløopath, 

Og-den Desis. han gi'er dem at sluge 
T-,,Opløsning" hver eneste Uge, 

Er for Venstremænd yderst probat, 
Og jeg haaber han er parat 

Til igjen og igjen den at bruge 


"Mod dei Ukrudt, han stræber at luge 


Ud af Rigsdag og Kirke og Stat! 

Se, der har Du i Lommeformat 

Vor politiske Stokfisk serveret! 

Er den Eder for »overleverei”, 

Os den smager endnu delikat. 
em ———— 


EET EE 


180 


Gjensidig Imødekommen? 


LYT 


PyT 


od 
ETT YYT YET IT TEST TITPTYT 


LITT 


Fy rev 


(2 me srorsårtyrig 


TRIT SER 
KIKI TSEE Am SR jr + 
= za mkæsg 


ERR 
FEDE å Kafiss 


FE. 
FE 
& simre ure 


ETE318B BR mn 


en Landgang! ! 
— Kom barestens med Skibet!! 


BE STR TEE 


af mod en Sten og gjennemborer tre Raabukke af en Flok, der lige farer forbi, i det samme.... 


— I det samme vaagnede De vel? 


— En Hare springer op lige foran mig! I en Fart lægger jeg an paa den, men Kuglen preller 


EET 


182 


(Stemningsudbrud.)  Hejres Haab om Sejr med Glans, 
eee | Og hår Venstre lieit fortryllet 


VÆ, Den femte Juni. Få af bare Vrøvi bortskyllet | 
: | 


| Vælgerfolkets sunde Sans, | | ; : ER 

i Lukker Chresten Berg for Sølvet, | æa Undertegnede har bragt i Er- 
| Fuld af embedsmandigi Had, i faring, atHr.Bjørnstjerue Bjørn- 
| Saa slaar Karisberg af paa Øllet, | sen har forsøgt paa at give sin fra 
Sligt kan gjøre Hjertet glad. | Amerika importerede saakaldte «norske 
i Folke-Livs-Elixir» en Etikette, der 
| aabenbart er beregnet på2 at bringe 
| det godtroende Publikum til at forvexle 
|den af bam forhandlede Livs-Elixir 


Alt-det 61, man mægter brygge, | 
i Sælges nu til nedsat Pris; | 
Å stier Siæl ko y | 
ka ie BE man Dynte | med den, som Undertegnede ien Række | 
Ingen Varme kan ham trykke, af Aar til utallige Menneskers Til- i 
Ingen Tørst ham piage kan; i fredshed har forhandlet over heie den | 
Under svale Øltrærg Skygge | civiliserede Verden, idet han nemlig | 
Binde Bajere som Vand. [har gjort et øjensynligt Forsøg | 

| paa at eftergjøre vor Etikette 
4 | Naar det bare for ham gjælder, | veddet saakaldte norske Flags | 
; Å Hvilken Slags han vælge vil, [af anbringe en Løve med opret ' 
|Om han Tuhorgz kaarer elier | 
i 
| 
| 


|Bile under Foregivende af, at be- 
[Karisberg heller slanr sig til. meldte Yaremærke skal nedstamme 
| Valget sker i Dybets Kjælder ifra Magnus Barfod, saa advares 
| Som i hver en bajerek Hal, jalle og enhver mod at forvexle be- 


| Hvor man mangen Bajer sælger | meldte amerikanske Reklame-Produkt 


j Efter Valz ved Forholdstal. 


| med den af mig forhandlede ægte 
Brama-Livs-Elixir, og bedes Publikum 


i 


Laa kun Folketinget tumle Lad sag Ber& kun, som han plejer, BOJOARE PÅRSEs BE dar "DES, Mikelbn | 
Med Budgettet, som det vil, ; Paa en «Alliancer tro, findes foruden må drinss DK 
Og lad svage Sjæle mumle, Medens Balthazar paa Vej 8r adr "tillige Su ses 
Åt her spilleg farligt Spil; Til en biliig «Aldersro», en Guldhane | 
Vi har ingen Lyst at skumle, Men i- Fald lidt Sans du ejer Kun naar Etikotten er fuldstændig, 
For i "Sommer 6r-man tryg: [For ét rigtig godt Parti, ; kunne vi garantere for Elixirens 
Der er slaaet af paa Humle Skal du slaa dig til en Bajer Ægthed. Med ÅAgtelse 
Oz endvidere paa Byg. [Med en gammel Romer i I Kansfeld-Bållner & Lassen. 
Ge? y : me Resirjasjon og Hengivelse i Mytielogiens Tæknig 0 

; FHimmelbrep > ; : sige Modh orne på FolervartkleMs Vel aend, LÆRE | 

Tit Degieren og Potitilskeren &jernstierne Glernuson, byjendes gamle Hendrik-Værjetant, sittendes i en Krog 


vb: t. Nore, 


"en 
iv RØRER: . Ho ho! og Velkommen. Doreses 
Velærværithej hjem til.det gamig 


i 
| hvorover samme gamle grinagtige Pindsvin begønte at 
ir rejse "Børster, sperjendes med Ubehavelihed Unnertejnede 
eervæ | om såmmnie trode han, Værjelant, var slig en Stakkar, 
gg Nordes immervæk granduftendes - at han vilde lå sig overbesavle af" slig em Dansker som 
E Fyeldlier fru Amerikas evt cnge | Sofusskandorf; Felkerværtihejen memli havendes be- 
& 09 liesom af friskbagt Vedebre | gacet en Bol ve ad gaa med samme udødelie Smaafolke- 

i 

i 

| 

! 

(i 

i 

i 

| 

i 


og spillendes: Domino me Broaj 2, Fil at delta i samme, i 
! 
| 


smogendes Bepoblik! Velærværti- skribent under Armen i Prosessjonen, hvorover gamle 
ejen. kan forandre Singjalér Hendrik æ bleer støt paa Mansjætterne, villendes dog é 
al Fald. hellere haft en &vensker samme gamle Hendrik 
nemlig hældendes svært over mod den Side, hvad Velær- 
værtihejer vår: saa god i sin Præken at kaste Krærlig- 
hedens Wotterpruf over mæ Tilgivelse og Forglemmelse 
kunnendes ellers ikke faa gamle Hendrik Vær gelants 
Zåtorne til at vasse i di Støvler, Velærværtihejen hade 
syt, værrndes nemli af lutter ugarvet norsk Bjørneskind 
med franske Snuder og amerikanske Skafter, saa Unner- 
tejnede og gamle Hendrik hade nær maaiiet ta cen 
Omgang paa de Grundlag, hves ikke Assistenten, som 
hade Nattevagten den, Aftenstund, værendes gamte Bal der, 
var kommen te og hade gort Forli henledendes Hendri ks 
Opmærksomhed paa det mellem. det gamie Norje og det 


art, samme havendes, som en 
Ærterne uden Oyskvulpninger 
Fra Sammes a halw fordøjede Amerikanismer temmeli 
overlastede Mellemdæk.  Unnertejnede begjærede gtraæ en 
af Brøgger Jakobsens redoserede eller uf Tuborzs 
endnu mejet mere og til otte blunke Øre redoserede Baøjere, 
men den lille blaaøjede Ævlemadam Ydun givendes 
allernaadist Afslag, Sormedelst Mød og Ævlemost 
værendes det eneste, som harvdes paa Lageret, motie ta' en 


ER ER E SSRESÅ 


a 


omtrent næsten liesaa gamle Danmark: i den senere Tid 
bestaaendes nogenlunde fredelie Forhold, visendes ham, 
at han sæl var bleven indrangsjeret i det danske literære 
Menasjeri mæ ejet Bur og alle mulie Bekvemlihejer 
saasom Doktor Pengels hæderlie Omtale i Selskabet te 
Dyrenes Beskøttelse, værendes næst efter de geografiske 
de allermest fin-fin i de gamle glaje Kjøvenhavn. Hvor- 
over Hendrik slo sej tetaals stillendes dog som Ændrings- 
forslag mulig Optaelse af Jøder osse i Valhalla, men 
Odin afslaaendes samme villendes ikke hae H eyman 
ind i Asernes Borgerrepræsentasjon og værendes osse 
noet bange angaaende Sæhrimnerstejens Forligelse med 


| 
| 
| 


183 


Eedevards hvije Logos, saa Velærværtihejen maa skrive 
ned te Berre, ai han maa sie det til Eedevard i 
Forvejen, at der er vinket af for hanses Vedkommende, 
hva Hendrik Værjelant og Unnertejnede og jeg haaber 
Vælærværtihejen mæ wvos er enige om, er et Martyriom 
te og bør i Dassavisen som derhen hørendes med Feje 
Flomme-Tyber og Billeje og alle vi gamle Repoblikanere 
stoler i den og i alle andre Henseender immervæk paa 
vores store Degter og Politikker og sender ham en Helsen 
Fra hans gamle sjemytlie, glaje 


Tyroler-Færdignant, 


P. t. Valhalla. 


EET ES SES REN 


— I ,Jean de France", der skal | som Emil, med den Forskjel, at Emil 


Mosaik. | 


(Efter Natfonaltidenden ) | 


— Nogle Venner af Herman Bang 
ville i Lysets Kjælder lade opstille en 
Buste af den berømte -Mosaikmester i 
Tutti-Frutti med Zirater af "Forgylder 
Bræk. 

2 z + 

— Hvorledes et Drama kan for- 
vandles til et Proverbe, saa man ved 
Privattorestillingen paa Klampenborg 
Theater. Man skulde havt Æventyr 
paa Fodrejsen, men det Hele var Ingen- 
ting. Chefen vilde ikke tillade Fore- 
draget af den nationale Sang: 

”…" sHvor Meyer'n synger 

blandt gyldne Dynger,» 
ig . 


id 


Albummet! Hr. Ernst Bojesen er 
den bedste Kjældermand i "hele Vim- 
melskaftet. — — Han eoquelurer paa 
det rette Øjeblik. Nu maa man haabe 
at han maa være heldig som sædvan- 
lig, og om Berton maa man haabe, at 
kan maa være lidet kjennere end Kauff- 
mann. 

z Æ x 

— Lody og Davray ere skjenne 

som de sønderjydske Piger. 

iJ 


bol 
i j 


— En Agave er af en begavet 


Raadmand skjænket til Raadhusets 
kunstneriske Udsmykning, 
» id z 


— Apropos om kunstnerisk Ud- 
smykning! Det kgl Tneaters dito er 
begyndt med de tre — Stilladser, der 
ere rejste i Loggiaen. 


EJ 


— Mal-å-propos om Coquelin- | ; 


aabne Sæsonen, vil Titelrolien afvex- 
lende blive spillet af Richard Kauf- 
mann og Herman Bang, efter Instrak- 
tion af Kammerherre Pallesen. 

kaj 


Billetsjoverkritik. 


Første. Sa' du Noget, Daniel? 
Anden. Ja, jeg sa'e bare: forstod 
du noget af det? 

Første, Arbemirbemarbemurbe. 

Anden. Nej, hør nu — alvorligt — 

Første:  Sirbesarbelirbelarbelurbe. 

Anden. Hvad skal det sige? 

Første. Det er Kragemaal, Daniel, 
og det var det for de fleste, hvad de 
hørte i Aftes, 

Anden. Ja, saamænd! 

Første. Ser du, nu skal jeg gi'e 
dig et lille Begreb om det Hele. 
Kukkeling, ser du, det er et fransk 


Navn, det er noget lignende som 
Dimmeling. 
5 Anden. Naa! 


Første. Ser du, han spiller jo 
Sten Julien og det er noget liguende 


kan gaa hjem og ligge sig hos Ambro- 
sius, for ser du: Emil har det med 
Følelse, ligesom unge Brun med Læg- 
gene — det er forloren Skilpadde, din 
gamle Hornkam. 

Anden. Ja, maaske. 

Første. Og saa er der han Adi e 
Donjohan, han er noget lignende 
som Wulff; Madam Paaske, det er 
en falmet. Pinselillie, men hun har det 
tilfælles med Frøken Lærke, at Folk 
tror, de har været kjenne i dereg 
Ungdom, fordi de ikke er det nu. 

Anden. Ja, de tror, at Forgyld- 
Bingen er gaaet af dem. 

Første. Jo; men der har nok aldrig 
været nogen. —. Saa er der hende 
Lotte, hun er. 1i'esom Fru Rosenbaum ; 
Bertang, han er meget pæn,. naar 
han bare kunde: tage Skulderbladet fra 
Munden, for-han er lige saa vind og 
skjæv som en Vindeltrappe, men han 
spiller meøjet net, ungefæhr 
Eckardt i hans bedste Tid. —- 

Anden. Javel: : ne, 

Første. Saa er der Davre, — 
det var Skade, der var saa lidt af den - 
Davre, for den kunde man ikke blive 
mæt af — og saa du Ludvig Aa- 
gaard med en Rose i Knaphullet? 

Anden. Ligesom Bertaang. 


li'esom 


Første. Javel; han sad i anden 
Etage. 

Anden. Sagde han noget? 

Første. Ja han sagde: Baang 


Soar Messios! 

Anden. OgRichard Kaufmann 
sad i første Parket og saa ud ligesom 
et flækket Franskbrød. 

Første, Ja, saa har der jo været 
et fint Publikum! 


SE tarisk Diner. 


i. "lp 


Uagtet her er adskillige, Saa fryder ej den Slags Kager dem; 
Som baade har Evne og Villie, Som grov Konfekt den vel smager dem, 
Hvor ålskens Delikatesse forvoldes skal Ruin, Hvad kan det saa dem trøste, at Konditoren er fin? 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 

alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjøbenhavn GI. Strand N? 50, Stuesi. 
Mapper og Pragtbind «til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Smmnonsen Kjåbenhavn 


em — 


Morgentoget afgaaet I 


— Vi troede netop, at De hyldede Ordsproget: Morgenstund har Guld i Mund? 
— Det gjør jeg skam ogsaa, naar bare ikke Morgen faldt saa forbistret tidlig paa Dagen! 


= få Gå 9 D GRO MS. 
KELØS 
Get var 1 Novembers Slud og Regn, 
Da Venstre endnu laa i Krig, 

Og Lejre-Greve og Bogø-Degn 

Ej havde drukket F orlig, 

Da «saglig Forhandlings» Morgenskjær 
Omstraaled' BOJSEN og BUSK og KJÆR, 
Og lille EEDVARD sig følte stor, 
Formedelst ved Logos han svor, 


Da blev en Finanslov forelagt 

Vort Folketing som bekjendt, 

Og af «den bevidste Folkemagt» 

Blev Stakkelen drejet og vendt ; 

Den kom paa Udvalgets Pinebænk, 

Af Medynk havde man ikke et Stænk, 

I hvert et Lem blev der trukket og slidt, 
Men stadig man kom lige vidt. 
4 Punch drømmer. 

ie Det var en hundekold Juni- 
aften i forrige Uge. Der kunde 
godt have ligget Sne paa Gaderne 
for den Sags Skyld. Blæsten rev 
og ruskede Træerne i Toppen, 
som om det var en Skolemester, 
der revsede sine uartige Drenge, 
| og Skyerne får henover Himlen, 
A.W Bom om de vilde se at faa Varme 
i Kroppen ved at lebe saa hurtig 
Ga som muligt. Men Punch sad 
min lunt inden Døre. Han havde 
faaet lid i Kakkelovnen, havde rullet sin store Lænestol 
hen i Nærheden, og indsvøbt i sin varme Slobrok studerede 
han med Iver Nationaltidendes Referat af Coquelin-Festen, 
afvexlende frydende sig over Kammerherre Fallesens 
spillende Aandrighed, Co quelins høflige og fine Diplo- 
mati og Rasmus Nielsens — nej om Forladelse, 
Rector magnificus var der nok kun af Navn, ikke af Gavn. 
«Ak, hvo'der kunde have været med», sukkede Punch, «det 
er Følgen af ikke at være i Journalistforeningen som 
Herman Bang eller at kunne parlere Fransk som Kauf- 
mann. Var man endda i Morgengnavet, saa havde man 
i hvert Fald faaet Indbydelse og kunnet have haft den 
Fornøjelse at sige Nej og bagefter lade som Ingenting og 
give Grovheder oven i Kjebet, Ja, var jeg Morgengnavet, 
saa havde jeg havt den Ære at blive overantvordet Coquelin 
i fransk Oversættelse for bagefter at rives midt over af 
hans højstegne Hænder, Ak, var jeg Morgengnavet, sikken 
et radikalt Gilde jeg skulde have gjort for Coquelin!s 

Og saa faldt Punch i Søvn og dremte, han var 
Morgengnavet og gjorde Gilde for Coquelin. Ikke et stort 
braskende Højre-Gilde med Kammerherrer og Etatsraader 
og Rector magnificus in absentia, nej et rigtig radikalt, 
lille folkelig-evropæisk Knald med en Menu af den rødeste 
Farve, Man fik: z 

Hummersuppe 

Krebsepostej (ecrévisses dans un cabinet particulier) 

Rødspætter . 

Bldd pølser I Roden 

Rødgrød, rød Portvin 

og røde Snapse som Pousse-Café. 

Festtalen var overdragen til lille Eedvard. Med 
sædvanlig Takt bed han Coquelin velkommen i denne 
Kreds, der indesluttede alt det Ypperste i Retning af 
Intelligens og Dannelse, som fandtes i Danmark. Sad 


<n "fyn y 


| 
| 
| 


186 


«Den sorte Skole», som aldrig ret 

Med Venstre har kunnet førlig's, 

Den satte de paa det sorte Brædt 

Paa russisk Selvherskervis, 

Paa smal Kost Embedsstanden blev sat, 
g Hær og Flaade flaaede man glat, 

Og man holdt Jul og Paaske her; 

Men — stadig man var lige nær. 


Nu har vi holdt Pintse og Grundlovsfest 
Og fejret Juni-Termin, 

Og WINTHER har gjort i Sommer Blæst 
Om «Folkevilliens» Ruin, 

Men ingen Finanslov for i Aar 
Sandsynligvis for det første man faar. 
Den Død er dog en sen Proces: 

At blive ihjeltraadt af — Gæs. 


—=Ys 


ikke her Danmarks fzambetta, den store Chresten Boge? 
om hvis henrivende Veltalenhed Coquelin desto værre jo 
ikke vilde kunne faa den rette Forestilling, da den store 
Taler endnu ikke var naaet saa vidt i sine Studier af det 
franske Sprog, at han turde give Coquelin en Prøve der- 
paa. Sad her ikke Danmarks største Prosaister, største 
Journalister, sterste Rabulister, største Positivister. Det 
var ikke det sammenskrabede, hyklerske, reaktionære, aand - 
lese Selskab, der paa Tivoli havde oversavlet den store 
Kunstner med deres meningsløse Bavl, nej, her var de 
ægte Republikanere, dem, der af den udedelige Digter, 
Coquelins beremteste Landmand — han mente Zola — 
havde lært at dyppe Penslen ikke i Romantikens Berliner- 
blaat, men lige ned i Bendestenens kraftige, saftige, natu- 
ralistiske Virkelighed, og som af samme store Samtidige 
havde lært at male, ikke med Pensel, men med Fejekosten, 
ikke påa Lærred, men op ad Stolper og ned ad Vægge. 
Det var Zola, der havde lært os at skjenne paa Coquelin, 
og det var Coquelin, der skulde lære os at skjenne endnu 


- mere paa Zola og næst efter ham paa Georg Brandes. 


Han vilde udbringe en Skaal for Republikken, Gam- 
betta; Zola og Coquelin. 

Jublende. Hurraer ledsagede Skaalen. Derefter tog 
Coquelin Ordet. Han beklagede, at han ikke kunde være 
enig med den ærede Taler. Han var ganske vist Repu- 
blikaner i Frankrig og beundrede Gambetta, fordi han for- 
uden at være Republikaner var en god Patriot, Partierne 
her i Danmark kjendte han ikke noget til, men han bred 
sig ikke om, hvad Parti en Mand herte til, det vigtigste 
var, om han var en 'god Patriot, der satte Fædre- 
landets Vel over Alt. Hvad Zola angik, var han og- 
saa uenig med den ærede Taler, da han slet ikke holdt af 
ham som Forfatter og ansaa Zolas Virksomhed for at 
være til langt sterre Skade end Gavn for Frankrigs Literatur. 
Og nu havde han sagt sin Mening og vilde gjerne have 
Lov til at spise sin Mad i Ro! 

Det var en kold En! Det er slet ikke rart at være 
Morgengnav under disse Omstændigheder, tænkte Punch. 
Gid jeg var vel herfra! Gid jeg aldrig var bleven Morgen- 
gnav! Gid jeg var Punch igien, 

Og i det Samme vaagnede Punch og var Punch og 
slet ikke Morgengnavet, 

Og glad var han! Men det var underligt, saa levende 
han havde dremt, for næste Dag talte hele Kiøbenhavn om 
det mislykkede Morgengnavsgilde, sem om det virkelig 
havde fundet Sted. Men det var jo kun en Drøm, for saa 
grinagtig er Virkeligheden da sjelden. 


ge 


SEES] SE] eg dL 


Vor zoologiske Have paa Kristians 


I Rovdyrhuset har den gamle Kongetiger fra Boge 
(Montanus pædagogicus radicalis) overvintret godt, og 
Familien er i Foraaret bleven forøget med flere Unger, 
som vistnok, naar de blive noget mere udviklede og be- 
gynde at producere sig paa egen Haand, ville bidrage ikke 
lidt til det besøgende Publikmms Underholdning, I Buret 
ved Siden af fandtes som sædvanlig den ondskabsfulde 
Mandril fra Kjege (Hørupis revisorieus), der igjen 
for nylig har givet Publikum eu Advarsel om ikke at 
komme den for nær, idet den, som Læserne maaske erindre, 
pludselig overfaldt flere af Embedsmændene eg forsagte at 


faa dem lige til Skindet. 


I Bjørnegraven gjensaa man ligeledes en af Havens 
Veteraner, den store Næsebjern fra Middelfart (Bai- 
thasar eærevisoricus), der som Kjøbenhavnernes specielle 
Yndling er bekjendt under Navnet «gamle Nalle». Den 
har flere Gange været stærkt angreben i Vinter, men efter 
en besværlig Behandiing sidder den nu godt i det, og den 
vil vistnok for Fremtiden ikke komme til at suge paa 
Samme Steds opholder sig Vaskebjernen fra 
Slagelse (Tauberus manufacturis), som jo har faaet 
Navnet efter sin overdrevne Reniighed, saa at den end- 
ogsaa vasker de umaadelige Kvantiteter af Fødevarer, den 
sluger, hvorfor dens Maaltider altid har et stort Publikuna. 
Åarhus By havde tilbudt at skjænke Haven til Anbringelse 
her en ung Bjernebakke, men man mente ikke at kunne 
modtage dette Tilbud, da man af tidligere Erfaring kjendte 
Slægtens, den bekjendte Lars Farliyhed eg Umedgjørligbed. 

Fra Odense var der stillet Haven et Exemplar af det 
store nordiske Pungdyr (Millinnaris Tietgenianus) i 
Udsigt, men dets svækkede Helbred tillod ikke, at det 


Labben. 


Trolddom. 


ae al 


z 

Hist, hvor Roarskilde pranger 
Med en Saga, rig og stor, 

CGg hvor na man Rejer fanger 

I den vidtberømie Fjord, 

Hvor et opvakt Folkefærd 

Nemt kan komme Bistrup nær; 


. f 

N SMÅ ] e æ 
(Ww ); SÅ UR VER øn 

] GÅ VAN EY R 
ST ER Mar SØN « ÅR (0 

Gå FS 4 ”- Æ 
(SSR SD va J< z: 


er 

> 

g 

za, 

= 

en 

(3 

z 

= 

& 

Len f 

g 

= 

s 

- 

& 

== 

w 

æ 

[-% 

(<= 

= 
É. 

(== 
og 

= 

& 

et 

æ : 

-= VW 
(<a M 
5 

& 

& 

ms 

( 

ERE ES SES EET RES SE, bå re 


187 


Medtes Tirsdag efter Pintsen 
Lærere fra Land og Stad 

Til ew Diskussion i + Prinsen», 
Og enhver var hjærteglad ; 
Som en Maglekilde fled 

Talen, vis og honmningsed, 


Men man undgaar aldrig Farer 
Der, hvor Djævlen har sit Spil, 
Selv om Bjørnson ogsaa svarer 
For, at Fanden ej er til, 

Han med Djævels Vold og Magt 
Faar os fæit i Klemme bragti 


Man om Trolddom disputered', 
Og et foikekaaret Lam, 
Hansen, så'e, at ofte sker'et 
Et Bistykkevej fra ham, 

Hvor det med en Karl er hændt, 
åt hans Mellemguiv blev vendt. 


overførtes til Samlingen. 
By en mærkelig Skabuing, som man imidlertid ikke rigtig 


véd, hvor man skal anbringe, da den 
here til den ene eller den anden Gruppe; efter alle stati- 
stiske Data er det imidlertid en Professor statisticus, da 
den har nogle højst besynderlige Faibe lader. 
Haven vil i Aar for første Gang forsege at opdrætte 
en ungSkovmand (Philippus Aluminiæ); det er dog et 
Spørgsmaal, hvor vidt den vil kunne trives i sine nye 
Omgivelser, da den skal være noget vanskelig at omgaas. 
Det lykkedes saaledes ikke i sin Tid at beholde den ret 
længe i Frederiksbergs Kommunalraads zoologiske Have. 
Noget lignende gjælder den fra Morgengnavets Have er- 
hvervede Blæksprutte (Larsenius Kustellicus), der og- 
saa er særdeles vanskelig at faa tæminet, skjønt den alle- 
rede har været i Bur. 
Af Havens Fuglebestand undrer man sig atter over 
den storartede Samling af Papegøjer af aile Farver, 
hvoraf de fleste jo snakke godt efter Munden, omend altid 
mere eiler mindre uferstaaeligt. 
stensen-Fakse modtog Haven atter i Aar en Skalle- 
sluger, der er mærkelig ved at kunne sluge og fordøje 
alle de Skaller, den faar af de kjebenhavnske Underoflicerer, 
uden tilsyneladende at tage Skade deraf. 
ikke talrige Samling af Præstekraver, hvilke Fugle som 
bekjendt efter Havens tidligere Bestyrer Fischers Ordre 
ikke maa fodres, har derimod lidt et nerstatteligt Tab, 
idet det eneste Exemplar afden syngende Præstekrave 
(Zaklemande: cuntateor) er afgaaet ved Døden, 
dens "Toner vare mere mærkelige end skjønne, satte de 
dog af og til Publikum i godt Hamer, og den maatte ab- 
sølut henregnes til vore glade Sangere. 
Derimod hilser man med Glæde paa en Det andre 
gamle Veaner sem den brandgule Wintherodder, hvis 
uberegnelige Krumspring altid underholder de Udenfor- 
staaende; Strandkrabber fra Grenaa (Præses abso- 
lutusj, hvis Ringe-Evne er bekjendt; den lange Giraf 
fra Næstved (Lethe procuratoris), af hvem man jo faar 
de kostbareste Sager, og den langørede Greve-Struds 
ira Lejre (Moderatus' Kathulicus), som endnu ikke er 
bleven klogere, end at den tror, at mar ikke kan opdage 
den, naar den stikker Bovedet i en Busk; medens man 
hartig gaar forbi den gamle Malle fra Seere So (Al- 
bertus negativus), da den med den forbundne svovlsure 
Stank er alt andet end behagelig. 
Den store Bestand af Drevtyggere er repræsenteret 
i de forskjellige Udvalg, som kjendes fra tidligere Aar. 
Konditoriet i Haven meder i Aar med to nye Terne r. 


| 
| 
| 
| 
| 
i 
! 
| 
| 
I 


Qg da han var meget troende, 
Vendte hian sig i sin Nad 
Strax til Sognets kloge Kone, 
Og sin Gang han ej forired. 
Cyprianus og den bla2 
Sangbog strax hun op led slaa. 


Stærkt hans Mellemgulv i Spænding 


Korn ved Ørdets Hørelse, 


Berimod modtog man fra denne 


hverken synes at 


Som Gave fra OleCbri- 


Den i Forvejen 


Skjønt 


Omvendt blev det! — »Hviiken Vending 


Ved den Slemmes Førelse,s 
At hans Kvide blev forbi, 
SEete blot ved 'Treoleri. 


Fyen, med Grund i Danmark troner 


Du som Hjærtefoikets Ven, 
Du har ej blot kioge Koner, 
Du har ogsaa gale Mænd, 
Hvem i Tinget Plads du gi'er, 
Til dit Bistrup færdigt bli'er. 


188 


Fallesens 


Mellem HorBerG og ØHLENSCHLÆGER min Tro 


7 


ftigste Rødder gro; 


Kunstens sa 


189 


ypperste Blomst er den, 
MELDAHL og HENRICHSEN.. 


Men Kunstens: 
Som dyrkes af 


Thespis-Kærre. 


ml 


Er ENN 


| Fra Afsløringernes Tidsalder. 


" 


Rigsdagsmand for Holbæks anden Kreds med mer, 
Skulde efter Døden ha'e en Folkegave, 

Hvad i Venstre selv man ikke hver Dag ser. 

Man som menigmandig Talsmand gav ham Stempel 
Og statuered” paa ham et Exsempel; 

Øst for Kroen det i Svinninge sig lofter, 
Hvor det spejler sig i Landevejens Grofter. 


| 

[| 

i 

| 

| Es Minister, Oberst Tscherning, den brave 


Nu maa ingen tro, at i vort lille Dværgeland 
Man en Støtte rejste, der var kolossal 
Li'esomn den, der nylig afslort blev af Wergeland: 
Det blev kun en Besto paa en Piedestal; 


keiig ikke være pikeret, fordi det er saa længe siden, jeg 
har været kog Dem, men De kan nok tænke Dem, at vi 
har. jo havt saa meget at tænke paa Bu i denne Tid, 
Kokkelæng har været her, og vores Ven fra Paris Ricbarå 
Kaufmann var jo med, og De kan tro han har været elsk- 
værdig, og vi var jo hver Aften i det Kongelige i denne 
Tid "nede i Orsjesteret, hvor Kaufmann diregerede det 
Hele, og jeg ønskede saa tidt De kunde have været med, 
men dels kan De io ikke saa meget Fransk, sede Fru 
Skreder, og saa kostede det je ogsaa en Del, men for os, 
der har været i Påris var det jo en stor Nydelse, og vi 
kunde godt felge med, naar vi saa i Bogen, og Serensen 
læste Sæsvnen og saa sagde han, at han forstod det næ- 
sten lige saa godt som Pantomiuen i Tivoli, og den forste 
Aften lo han jo rigtig nok paa de gale Steder, men næste 
åften aftalte vi med Frits Gronbæk, der sad ved Siden af, 
af han skulde puffe Serensen i Siden naar han skulde le, 


| 
| 
| 
| 
' 
| 
(| 
Fru Sørensen, 
| 
| 
| 
| 
! 
| 
| 
| 
| 


Norges Venstre overfløjed' jo det danske, 
Men vort eget stikker ikke op dog ganske : 
Om det ej med store Statuer sig bryster, 
Saa har det endnu dog nogle flere Bøster. 


Men da denne Bøste kom paa Piedestalen, 

Og Forventningen var spændende og ster, 

Var der ikke én, som vilde holde Talen 

Over ham, som dog har sagt sit sidste Ord. 

Monrad og Geert Winther var nok ej ved Stemme, 
Og Alberti sa'e: Nej, jeg er ikke hjemme! 
Bjørnson havde rent man giemt i denne Pine, 
Skjønt han dog i det Fag vandt en vis Rutine. 


Dog den sjette Juni kom. Nu gav saagar to 
Sig med Afsløringstalerne i Kast; 

Først kom Åvgustinergeneral v, Harbou. 
Han afslered Tscherning som en Slags Fantasi; 
Men til Trøst for alle folkelige Sjæle 
Fik dog Tscherning strax et bedre Eftermæle, 

Thi den anden Tale, den blev holdt af Dønnergaard, 


Og den var kras som en fra Spendrup eller Søndergaard. 


Men da Stemningen til sidst blev animeret, 
Og der kom Slag i Publikummet der, 
Blev til Siutning et bledigt Slag leveret, 
Hvor man vexled' Kjærtegn å& la Soren Kjær, 
Man om Slagets Gang just ikke meget hører : 

Sligt med Kjærlighedens Kaabe man tilslører. 

Dog med den Fest bliver Schandorph nok fornøjet : 
— Her har vores dog de norske overfløjet. 


| 
og det- gik meget godt, undtagen Sørensen blev jo aoget | 
stedt ligesom en nedfalden Gravensten til Sidst. Og jeg 
syntes allerbedst om de smaa Stykker. Der vår un for 
Esempel Ernest, og De kan tro det var en Nydelse og 
det drejer sig om, ja det er jo nu ikke saa godt at for- 
tæile- paa Dansk, men, kort sagt, det er saadan De véd, 
det er ikke som det skal være og paa Dansk vilde det jo 
være gyseligt, for Sagen er, at han Tjeneren, Ærnest — 
men det er bedre De læser det i Sæsonen, og saa var der 
Ekrevisserne, som det er ligesaadan med undtagen det 
staar ikke i Sæsongen, men Ekrevisser er egenlig noget | 
meget uskyldigt, som en Mand der er Partikulier spiser i 
sit Kabinet og det var ogsaa kun et Kabinetsstykke med | 
én Person i sorte Klæder nemlig Kokkelæng, men det be- |! 
tyder alligevel Noget der ikke er pænt, og det var jo det | 
morsomme af det, at man kunde godt lade som man ikke | 
forstod det og det gjorde vi Allesammer, undtagen So- | 
rensen for hån forstod det i Virkeligheden ikke saa han 
behøvede ikke at lade, Og saa skulde De have set Les 
Presijøsses, der betyder omtrent det samme som Grundt- 
vigianere, eller saadan Nogle der taler forskruet og der 
var Kokkelæng Skam udmærket og Freken Davræ skabede 
sig ogsaa saadan som hun skulde, men det allerbedste | 
var dog Lavangtyriære, som jeg skal fortælle Dem om, 
at det var da Madam Pascha, der har forlovet sig med en 


f 
få 
[2 
É 
f: 


— 


pæn gammel Mand, som hed Dymorads og som nok egen- 
lig optraadte her for ferste Gang for i Frankrig har han 
vistnok kun optraadt som Bugtaler, det de kalder Vang- 
trilok, og samme Dymorads har en lang Laban af en Sen, 
der hedder Lakrids og samme Lakrids har været en for- 
loren Sen og nu kommer han jo nok hjem men bliver ved 
at være. forloren og frygtelig rørende. Og saa har han en 
Datter, som var Lotté og hun saa meget pæn ud, men 
var ogsaa en sær Skrue, for hun havde sat sig i Hovedet 
at ville giftes med en gyselig grim Lakej, der hed Orase 
og hele Tiden stod lige ret op og ned- med Haanden i 
Buxelommen, og saa kommer Pascha og hendes Broder 
Kannibal, og det var det Bedste og saa gaar det saadan 
omtrent som i de italienske Operaer, at Pascha afvexlende 
var en Engel og en Dæmon, og Kannibalen er først for- 
falden og brugelig til afskrækkende Exempel i en Total- 
afholdenhedsforening og ender med at ville æde Lakrids, 
men fortryder det fordi samme Lakrids er altfor modig 
og voldsom af sig og sparker ud med Arme og Ben og 
er lige ved at: molestere Madam Pascha, saa hun bliver 
bange og giver et Vræl, som De kan: tro var rystende, og 
jeg saae hen paa Herman Bang om han kunde taale det 
for han fortæller jo altid at han er saa nervøs, og han 
saae ogsaa saa elendig ud som et vexlénde Thema over 
en tung Melodi, men bag efter sagde” Frits Grenbæk at 


Til Richard 


Kaufmann. 


en g ; 
ir Svale, 
. Som til Danmarks Dale 
Bringer Kunstens milde Sommerluft, 
Som paa Fransk kan tale 


Om hver ny Skandale, 
Og hvis Ord har af Paris en Duft! 


Hvorfor drager 
Du af Sted og tager 
Atter med den store Coquelin? 
Hør, Theatret klager, 
I dets Hal det knager: 
Efter Rusen har det « Tømmermænd». 


Du som ænser 
Lidt kun Sprogets Grænser 
Verdensborger, født i Kjøbenhavn! 


191 


han saae ham ovre hos å Porta, bvor han nok arbejder 
med sine Mosaiter eller Mosaikker, eller hvad det nu hedder, 
og da havde han det en hel Del bedre. Og saa vil Pascha 
ikke længere have Lakrids og gaar og Lotte faar sin La- 
kaj og den gamle Dymorads og Lakrids slaar sig sammen, 
fordi de forstaar hinanden og det er der ingen Andre der 
gjer, og saa kan De tænke Dem at det var paa Vers og 
det gjorde det jo endnu meget dejligere, saa Fulvia er jo 
det bare Vand imod det, og det sagde Kaufmann ogsaa 
og Herman Bang forsikrede Frits Grenbæk, at han i det 
Hele syntes ganske godt om Kokkelæng, saa nu kommer 
det bare an paa om Kokkelæng ogsaa har syntes om 
Herman Bang, og Sørensen og jeg er blevne enige om, at 
vi gaar ikke i det Kongelige mere uden til fransk Ko- 
medie og næste Gang bliver det vel Vansandt, skjent 
Gud skal vide, om hun kommer, for der staar jo altid saa- 
mange Historier om hende i Avisen, saa Frits Grønbæk 
siger man kunde godt lave et lille Pjæsderesistangse af 
det og kalde det »Vansandt og Vanusandt», men jeg vil 
da haabe det, og maaske kan der saa falde en lille Billet 
af til Dem søde Fru Skrøder for til Opera kan vi jo 
godt være bekjendt at gaa i Galleriet, og mu har jeg da 
fortalt Dem saa meget om den franske Komedie, at De 
godt kan tale om den i Selskaber og det er jo det Vig- 
tigste og nu Farvel, søde Fru Sreder, og Tak for Kaffe! 


Glade Athenienser! 
Ak son. « Konsekvenser» 
Efter Gjensynsglæden følger Savn. 


Dig vi savner; 
Thi, om ej Du gavner, 
Glæder Synet af Dig mangen Gang, 
Ja, som Fastelavn er 
Elsket højt Dit Navn her — 
Og nu er vi kjed af Herman Bang. 


Danmarks lille 
Glade Mascarille! 
Du maa ej fordufte strax igjen. 
Du vor Støttepille! 
Rige Laitterkilde! 
Bliv hos og og bliv hos Fallesen. 


Taaren rinder. 
Synet af Dig svinder, 
Vilhelm Møller gaar fortabt omkring, 
Du var hans Opfinder, 
Nu hans «Nutid» minder 
Om «Det hele er slet Ingenting!» 


Skæbnen kalder — 
Hvad i Ungdoms Alder 
Bichard var, det er han ikke mer, 
Ej han sorgløs traller, 
Nu i Kunstens Haller ; 
Er han Alvorsmand og — Officer. 


Danske Pode, 
Der i Frankrig grode, 
Som paa Æbletræ en Pæregren, 
Har Parises Mode 
Omskabt. end Dit Ho'de, 
Danmark har dog Del i Dine Ben. 


Fykt og udvivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


TE FEE 
voeuemnmtsd £ o SE 
: é SSgE 
Sj BSA Sy Sis DB 
£ 898? 
' | RES NER | 
o se) 
"An ig n 
ENDSSN GER ASE SEE (ø ES: 
oOo væ (4 > 
= Sy . 2 GO 
OR EØS AGON 
SRETN HEE Wi 
$ & WwER Ses 
gg Ehe 
me nå 8% 
(ka! "2 HOS oOo 
Vi od Å BAN ev 
så F< == Hr 
(4 LONGER ER 
2 RS 5 
vi OH PSR 
& SB RISE 
g re H SE 
Sl SØN sal UKE 
'= LG Ekke 
== 
| lm! AA, So & 
å g >d 258 
sk g os 
E i |egise 
g å SEEDEES ED 
> g SS ER 
= Sig gl SR 
iv: E ERE: 
4 E Edet 
! == Ske Sy 
c =8 i Ba Så 
gg SEAMES 
FS Se mn vi 
ES o 0 + 
gå  uM 0 
fu > ans VE DIS eg & 
me = os ere 
v Sets 
gØ Bvam 
S vw 
så 
9.5 
3" 
er 
7 
RL 
SE; 
CS 
aA 
4 > 
(Go. 
5 
[sa] 
E=; 


brosius, 


KE 


1881. 


d 


i 


Torsdagen 


(1 


it 
ii 
i 


| 


ss eneg 
FEE 


SES SSSENEN 


— Gud Tante! Du kan ikke tro, hvor jeg morede mig paa Ballet i Aftes. 
for en Løjtnant! 


Jeg inkilinerede 
— Det blev han vist rigtig glad over, mit Lam? 
— Ja, det gjorde han rigtignok! Han sagde: Tak Skæbne! 


Det sidste Middel. 


Nu BERG og BUSK og HØRUP ere stridige 
Og allerhelst vil ingen Ting hø'e gjort, 

Imens det ikke hjælper Sagen stort, 

At Lejre-Grevens Fæller gi'er de smidige, 


Naar man har vandret under «midlertidige» 
Og standser ved en provisorisk Port, 

Da bli'er som Redningsmiddel efterspurgt 
Imødekommenhed, helst den gjensidige. 


Da høres Røster trindt i alle Blade, 
At der maa «Afsla g> til fra begge Parter, 
Hvis vor Forfatning ej skal tage Skade. 


Og saa kan Folk ej se, der noget rart er 
Ved en Forfa tning, som det blev beskaaret 
At skulle reddes mindst en Gang om Aaret. 


HI. 


Ni bli'er en Overenskomst bragt i Stand, 
Som Embedsmandens værste Nød faar bødet : 
Hveranden Dag han vil faa Smør paa Brødet, 
Hveranden maa han hjælpe sig med Vand. 


Og vor Marine trøstig være kan, 

Thi den faar ganske sikkert frit tilskjødet 
Lidt Assensplade-Jærn fra Fællesmødet 
Til Pansring af det nye «Helgoland». 


Vort Universitet skal holdes gaaende, 
Til det sit Guld hos Israels Børn maa laane, 
Saa vil det faa i Venstres Naade Deli. 


Paa saadant bli'er Forliget sagtens rettet; 
Men ses der ogsaa Huller i Budgettet, 
Saa glæd jer! 


vor Forfatning blev dog hel! 


194 


Vegfeitung 
fir 
Denutfde, 


die nad Copenhagen reijen mwerden mwollen. 


RR SR Cinleitung. 
Se5L hy] enn fie nad) Copenhagen reifen tmwollen, 
g Id) jollen fie nit Ridard Kaufmann 
i PÅ als Kurir engagiren, denn der hat fi 
65; mit Coquelin als ein Konfufionarius 
bewiefen, mweil er gar nidts mebr 
. Dånijd fpreden fann, und Sie maden 
” besfer in nur glatt mweg Deutid gu 
ZR VÆR Ipreden, denn da3 veritehen hier Alle. 


Die Annfomft. 
enn fie auå die Waggonen fteigen, miisfen fie 
vorfidtig fein und nidt ifre Beine bredjen, denn dajs 
fann man leidt, wenn mann nidt ein geborener Afrobat 
it. Nådftens rufen fie eine Stadtbote, und wenn fie 
ibm tildtiges Trinkgeld verfpredjen, werden fie mwobl 
im Laufe einer halbanden Stunde fowobl ibres Zeug 
als ein Droføjde befommen. Dann fahren fie nad 
Hotel 5"Analeterre. 
Aid Hotel 5" Angleterre 

— auf dånijd Dangeltærre — ift ein 
sg beriihmtes Hotel, mo alle grogje Sånger-= 
innen und Sdhaujpielern einnebmen. 
Von feinem Fenjter aus hat die 
T,Chriftina Nielion gratis VWolks- 
= concerte gegeben, mad dem fie von 
zweifikige Pferde, die fi von Studentenfafer ernåbren, 
dur die Gasfen gezogen worden war. Dajelbøt 
hat aud die Sarah mit dem Can von Xmerifa 
gefproden, und dem armen Baron Magnus um fein 
Bijden Veritand gebradt. Im Café verjammeln ficdh 
febr nette Leute, aber é8 ift da oft ein &roft, mwelder 
thut, dajs e8 gar nit behaglid ift fir den Dånen da 
3u figen. Aber fir den Deutiden ift der Frojt jehr 
ergåblidg. Das Hotel d"Ungleterre und umliegende 
Strasjen find von einem mwobilthåtiges Gejellicafit 
gebaut, um die iiberdriisfige Kapitåler Copenhagens 
aus. die Welt zu bringen, und dajs fol aud febr gut 

gelungen fein gemwejen. 

Sl Des Kinigs none Blag 

in nu ——— auf dånij Konngsnytorr — ift 
ein fehr fæjånes lag. Auf die Mitte 
og Mtebt ein Vferd mit einem Manne 
BULL auf. Der Mann ftedt eine Drade 
GEL aA Mit feiner Lane, und viele Fremden 
sr i glauben darum, dajs e3 der groffe 
dånifde Didter, der Dradenmann ift, mwelder auf 
jein Vegafus reitend, die jØnide Drade der Kritik 
und der Journalismus niederigmettert. Dafs ift e8 
aber dod nidt, aber das Bferd fol ein alter DIS en- 
burger vorftellen. Alle die alten Didenbirger reiten 
auf veridiedenen Plåken, jo dajs man cine gange 


z 


Cavallerieejcadron aus Brungepferden und Oldenbirger jf 
| gujammenjegen mwiirde im Stande mågen finnen jein. | 


Be Das finidlige Theater 
SEILeeaa ift eine mwabre Bradtgebnide mit 
viele Ornamente und des Winters 
XT aud mit rothe Blacate gejgmidt. 
Aj &€3 ift von dem dånijdgen Reid 8- 
> SR tag gebaut, fie twollten e2 aber nidt 
$ bezabfer und wurde darum procedirt. 
Zur Crinnerung des Teaters volfsthimlide Urfprung 
haben fie aber auf die eine Ssite ein Shauer ftehen 
bleiben gelasfen, un diejes Scjauer bietet durd fein 
wafrhaftig iGauerlides Anblid ein Bid der dånijden 
Democratie dar, Die andere SHauere, mweldje rund dem 
Theater fteher, find nidt au3 hijtorilgen fondern au3 
von halbbifturifdgen Urjprung. Jnnerjeitå ift die The- 
ater nidt des Sommers jo erfreulid, den da wird nur 
ngandmerferleben” gegeben. Des Winters aber 
twird am meijten die Komedie ,Probiren tjt feine 
Kunft” oder ,Der Vater der Debutåntinnen” 
aufgefibrt.  Dag- finidlide Theater wird von einem 
Chef commanbirt, ift aber eine fehr ungejunde Gebaiide, 


Fra de store Opfindelsers Aarhundrede. 


rr I IØ 


ng Y 
Mn "BRUD QN, juuuguyg | : 
" Øl 


- 


' c 


Mel: Ø Ægtestand. 


I denne Verden gaar det lovlig sært, faldera! 

Og man kan se, hvor Ærligheden svært falder .a'. 
Forfalskning i det store som det smaa falder a', 

Og kun med Humbug kan man fremad gaa, faldera! 


Der er ej sjældent, at Burgundervin falder a', 
Som. destilleret er af Anilin, falderat 

Og hvis af slig en Dosis ej man strax falder 3', 
Kan man Oport& faa af samme Slags, faldera! 


195 


warum die Kitnitler aud febr fråndlid fein folen, und 
die Opernfånger mitdjen auf Concerten und andersmwo 
ibre Stimmen erfrijgen, wenn fie dieje nidt ganz ver: 
Ioren mwollen.… Des Doctor Brandes's ,Mvryn ei” hat 
aud nidt gebolfen. In alten Zeiten jtand das Theater 
auf febr jømade Beinen, aber feitdem der Kommandant 
die Ballet mit jiingere Kråfie recrutirt hat, fteht c8 aui 
besjere Beinen,  Ausjerhalb des Theaters figen 4rvei 


(Fortfegung folgt.) 


Fonr og Ree-tonr. 


PEN ») JÅ 3) Sommer er Løsenet: TFowrnéel. 
ÆRES: "2 
2 É 


IJ hver Avis han man 26 

Om Folk, som Fournder proberer, 

Og Sem, Der aiournerern med Ree, 
De ree-tonenerer. 


i 
| 
| 
| 
| grosje Dramatifer, innerhalb figen mebrere fleine. 
| 
i 
i 
| 


———00 03 


Man laver Sherry af det bare Sprit, faldera ! 

Hvorved saa mange gode Ho'der tidt falder a', 

Og dersom Kaffe ved en saadan Svir falder a', på 
Den af Cichorie destilleret bli'er, faldera ! 


Det med Champagnen er ej bedre fat, faldera! 
Her uforfalsket Bly til Godtfoiks Hat falder 8”, 
Ja kom til Jorden Bachkus med sin Stab, faldera! 
Til ham vist knap en Gang et ægte Skab falder 3'. 


Den sede Mælk desværre tidt som slet falder 2”, 
Saa den om Vandsmag minder os komplet, fa!dera! 
Og det skal kun paa Mælken hjælpe lidt, faldera! 


EA 


Åt Smerret, som af Kunstsmer faar sit Fedt, falder 


Medisterpelser stundom for en Slik falder a3', 
Hvis hele Krydderi er Arsenik, faldera! 
Og naar i Bolledejgen Rottekrudt faider 2”, 

” Man gaar til Rotterne og som kaput falder 2',, 


EET ERR EPE 


Naar af' den Skjønnes Mund hver ægte Tand falder a', 
Med et Gebis hun pænt sig hjælpe kan, faldera! 

Og dersom hendes eget fagre Haar falder a', 

Forlorne Lokker hun paa Ho det faar, faldera ! 


Man gaar méd Humbug udenpaa sin Vest, faldera: 
Som, naar man tror, den sidder allerbedst, falder 23”, 
Og falske Penge fabrikeres tidt, faldera! 

Naar man ej ægte har og Ens. Kredit falder a'. 


Det ægte mer og mer af Moden gaar, faldera! 

Saa man endog forlorne Senner faar, faldera! 

Hos hvem hvert Spor af gammeldags Respekt falder 2”, 
Saa selv til Sidst de som en haables Slægt falder a”, 


em) 


NAS 
50 
ABA G 


bre" 


SEG A 


SEE SØER 
STAUDE SALÆR 


PS ESSEN VT FSEREE 


SAR 


Hist, 
FRE UEN 
BDKs: 


— Hvorfor fik vi ingen Signåler i Gaar? 
— For Hornblæseren havde bedærvet Mundst 
— Men i Dag fik vi jo heller ingen? 


— Næ, Hr. Kaptain, for i Dag er Hornblæseren selv bedærvet. 


ykket paa Trompeten. 


197 


il Pas: 


fur 
= 
(4) 
(elv) 
iz 


é 


(N 


S. 


— Jamen jeg synes, i den sidste Tid vil Fløden løbe sammen. 


— Og omme paa Torvet siger De, den vil skilles ad. 


"fg 


dd Magistraten troner 
Borgmester FENGER, han 
Har rigtig god Forstand 
Paa Ører og paa Kroner. 
I Medicinen, Jus'en Å 
Han hjemme er som Faa; 
Men — saadan kan det gaa — 
Man har dog mer Fidus til KNUDSEN I 


Hver falsk og fræk Forvalter 
Af FENGER grebet bli'er, 
Hvis han til Spil og Svir 
| Med Stadens Penge skalter ; 
Kun østerpaa hos Russen 
Man finder slig Kontrol. 
IT FENGER er der Hold, 
Men man har mer Fidus til KNUDSEN. 


Hver Gang at Staden trænger 
Til No'et, den skal ha gjort, 
— Dét være Smaat og Stort — 
Der mødér strax en FENGER; 
Thi, ligervis som Strudsen, 
Til ned at sluge Alt 
Sig FENGER føler kaldt, 
Men mar har mer Fidus til KNUDSEN. 


O Ladegaard. Hvo kjender 

Ej her Dm Existens 

Og ønsker den maa end's, 

Hvor den Slags Skrammel ender? 

Alt stod med" Fidibussen 

Man ved Dit Baal bered'; 

Men saa blev FENGER vred 
Og misted' sin Fidus til KNUDSEN. 


Thi Borgemestres Mester 

Er FENGER: Dag og Nat 
Han vogter Byens Skat 

Og Værn mod Sot og Pest er. 


Bli'er gal han i Kabudsen, 
Ve hver en stridig Krop! 
Thi FENGER er en Knop, 

Men man har mer Fidus til KNUDSEN. 


End er Din Tid ej omme, 
Saa fryd Dig Ladegaard, 
Endnu i mange Aar 
Du kan i Udvalg komme. 
Ifør Dig Søndagspudsen, 
For FENGER hejs Dit Flag! 
Hurra! Han vandt Din Sag, 
Skjønt man har mer Fidus til KNUDSEN. 


ØB Sem RER 


Fl oraarsgræenl. 


Jai ve, du er en barnli 'Sjel 
og a du har Medfølelse for 
vos haabløse Slægter som er 
vi Drænge, der sugger unner 
Samfundets og Lerenes Ty- 
rani, og dersom Ferslæv 
skulle blie kjed a Dai, saa 

re kom baresten tel vores Blad, 
som hedder nu «Dynemitpatronen», Jordig de er bestæmt 
til a springe alle vemmelie Tyraner og Lerere i Loften 
lit efter lit og verke tel Drængenes Emansipassion og 
vi ér syv BRedagtører, som gaaer paa Tur; fordig a 
Ingen ska være rengere end den anden og de ere liesom 
Negerrepoblikken Liberia, som der staar om i Geografien, 
og nu Dengang, der sku være Konstnermøde i Jøte- 
borre, saa tengte vi paa a senne Dai op, som voreses 
Korrespondent men Loderig sae det gig ikke,. fordig 
Du velle igge skrive om Annet end Din eien Bøste og 
hade desuden giet Dai sæl Atæst i Foraaret for a vere 
maiet farli a sleppe les pau en Konstustilling, og Aron 
Jakobsen foreslo, vi skulle rent la være a senne En og 
sidde Pængene i Grisen tel en Skevtur hellere eller 4 
Bikuven, vaar man faar Rænter, fordig han s'ae, a 
naar Bærlinske Tidende ku være bekænt a lae være, 
fordig de er for fattie og har alle di katholske Præster 
a forsørre i Ordrop, saa di maatte nøis mæ en Nord- 
mand der den ene Da var glad i Drakmand og den 
anden Da i Borxenius, va der saa: grinagti ud i den, 
Officielle, saa ku ,,Dynemitpatronen", der Jo- dog kuns 
var et antikrestelit Børneblad lisom Ude og H jemme 
nok spare di Kroner osse. Men jai sae: Nai la Kro- 
nerne rulle, men la vos holle Fanen højt, og saa ble jai 
udvalt tel a rejse og jai feg Dogteren tel a tro, Jjai var 
doli og ku trenge tel a forfreskes og feg bode Forælterne 
og Skolen tel at tro de samme, og saa stag jai a me 


Damiwskivet. FT Begønnelsen brækede jai mai, Fordig jai i 


var søsy, men saa ble jai stramet ob med Dogter Jen- 


rd 


+99 


sensKolumbusessens, og overstod de. Og saa kom vi 
tel Jøteborre og der saa jui baade Drakmand og 
Bvorxenius, og dem slutede jai mai tel fordig di er 
øsse a den barnlie Slagx og Drakmand er Repobli- 
kaner paa en lang Hals, og vi avtalte jo a ville gjøre 
Noet og saa ble vi enie om & vi velle vise os som raske 
Drænge og blie sittenes, naar di drag Kongernes Skaai. 
Og de gjore viog vi var jo allievel glade, der var Ingen, der 
hade lagt Mærge tel os, men saa hade Falkmanpetersen 
vaaren der og han erjo vandt tel a see Alting paa For- 
retningens Veine, og vi var jo i en fæl Klæmme for a 
har. sku referere det, men Drakmand to Mandsmod tel 
saietter Bordet og såe saa tel Falkmand a ves han 
sladrede, saa sku han blie munget ordenli a og Peter- 
sen huskede paa de Degt, som Drakmand Engang 
skrev med Omkvæd: 


Det evropæiske Venstres Endemaal. 


N 
IN A 


NNU 


É, Gang for ikke mange Åar tilbage 

Sad Venstres Konge stor og uden Mage 
Paa Christiansborg i Folkethingets Sal; 
Som en af Folkerettens Støttepiller 

Han sad med Kronometer, Skjæg og Briller 
Og var det unge Danmarks Ideal. 


Med Kjældernæse- Kongen nær beslægtet 

Han sad påa Bogøs Trone uanfægtet, 

Og Fjendens Magt fik Skade her og Spot; 

Dog snart greb disse Sagen mere listig an 

Og raabte: «Længe leve!» for Kong Christian. | 
Det blev et Hjertested for Bogøs Drot. | 


»Du veed jeg er stærg!" 


saa han holt sai jo, va der osse var godt for mai 
Jordig hade Fvrælterne faaet de a hvide var der vistnok 
vanket Kaneel. Og Falkmanpetersen var jonok gal i 
Trolhæiten derover, men gore ikke noet, og ellers ka Jai igge 
huske mere a Mødet uden a Svenskerne ku ikke sønge 
Bellmand, og vi Danske igge Erikbø men omvendt, og 
vi feg volsem - meiet Sjampanje og den var go, men 
Mallerierne var noet Pøjt, og jai saa din Bøste, men 
den ska ha et helt Brev ellers er Du natyrlivis igge 
telfres,… Farvel i 
Din hengivendes 
PS. Æinar Jørrensen. 


Vi kæmer Allesamen vores Huar ner i Pannen. 
gg 

Dog tog med Takt og Værdighed han Sagen 

Og lagde klart sit Kongesind for Dagen; 

Han stratfed' Brøden ej med Ild og Sværd, 

Men for et Vartegn Christian Rex at sende 

Blev rolig siddende han paa sin Ende, 

Thi, ak, hans Højheds Ende den var nær! 


Monarkens Ende blev den mest fatale; 

Thi han fik, hvad man kalder, paa sin Hale: 

Det Provisorium kom ham slemt paa tvers, 

Og da han én Gang kommen. var paa Knæerne, 

Saa slog han sig til sidst til Evropæerne, 

Til Eedvards Logos og til Drachmanns Vers. 


Ja, Holger blev hans Sag en gavnlig Støtte 
Og fyldte jævnlig «Morgengnavets»= Bøtte 
Med Sange «under Sne» og «under Tø». 

Til sidst steg ogsaa han paa Kongstronen 
Og støtted' ved Trefoldighedskanonen 

Som Orlogskonge over Esrom -S6. 


Men heller ikke han undgik den Skæbne, 
Mod hvilken Venstre kan sig ej bevæbne, 
Og som forvolder sammes Fyrster Sorg. 
Thi Nordens andre Konger foretrak man, 
De fik et Leve førend Holger Drachmann 
Ved Kunstnermødets Fest i Gøteborg! 


Nu fandt han Chresten Bergs Exempel smittende, 
Og paa sin Hale blev han rolig siddende, 

Og hans Borchsenius ham svigted' ej. 

Bagefter sa'e i « Morgengnavet» Drachmann, 

At er en Flod saa dyb og fuld af Brakvand, 

Saa gjør det intet, man forplumrer sig. 


Heraf kan søs, at Venstres Konger mere 
Forstaar sig paa end blot at figurere 
Som Udhængsskilter for en haabløs Sag; 
Nu véd man overalt i Nordens Lande, 
Åt ej de kæmper blot med aaben Pande, 
Men ogsaa tappert med den brede Bag! 


Vore Republikanere fra ,,Fyrrene”” ved Gøteborg. 


Paa DRACHMANNS Tro: og Love. 


De danser kun for den store Bjørn, 
Men de er ogsaa kun store Børn. 

De vil nemlig give de evig forsorne 
Og er og bliver dog evig forlorne. 


(Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle, Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder,samt paa 


& KERRY SS Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. 


Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 


1881. …… … Torsdagen den 30, Juni. 


Sr gg ERE ERErT: 


rr 


— Ja, jeg skulde bede Doktoren om”at -komme h 

vagnshest ude Frederiksberg, som har bidt hende. 
— Hvor blev Fruen bidt? AKER? 
. — I Runddelen…. 


J 


em og se til Moder, fordi der er en Spor- 


202 


P aa Christiansborg, hvor Frihedstræet gror 
I Venstres kolossale Driverier, 

Man ikke for den Tanke sig befrier, 

At det er anbragt i en daarlig Jord. 

Sig Snylteplanter op ad Stammen snor, 
Der til en langsom Helsot Træet vier ; 
Som Krone sidder højt til Vejrs Diæterne, 
Og som dets Rødder ses Tal-Majestæterne. 


Det stakkels Træ, der som en frodig Spire 
En Dag blev plantet her i Danevang! 
Man havde ventet ved dets Fod en Gang 


At kunne handle ædlere og friere. 


BWegleitung 
fir 


Deutfihje, 
die nad Copenhagen reijen mwerden mwollen. 
3 (Fortgefegt). 


Charlottenburg 
g My legt gegeniber 5”Ungleterre. 


FSK 
AK: 


Diefes 
Sålofs wird im Vorjabre dazu ge 
braudt, in. dejfen Stuben, mweldje 
febr finftere und dunkele find, die 
Malereien und Bildhauereien der 

| RKiinftler zu verhehlen. Dajs gejæhiehet, 
um nit dieje zarte PBflanzen einheimifjer Kultures fir 
auslåndijdem befonders franzdfijde Sæmadverderbung 
blofszuftellen, und um das Bublicum aud nid beim 
Anguden der Meifterwmerde falt bleiben gu lasfen, merden 
fie immer in diejen Treibfaften wie Heeringe zufammen- 
gedrungen. Der Direftor diejes Tortur: und BVinfels: 
Unftalt hejst Meblthal, und der Mann ift obføon ein 
Glied des Birgerrepråfentationes, dod gar kein Ølieder-: 
mann. Cr hat fif aber bod) mehrmals dabei merfen 
gelaffen, dafs er gern als Model in veridiedene politis 
jøe Stellungen figuriren mollte, e3 ift aber nie gelungen 
ibn in eine folde Stellung zu firirven, dafs daraus ein 


i, 


Ja, den Gang havde selv dets Na 
— Det faar det næppe nogen Sin 
Der skjænked” Folket Kraft til 
Da om dets Liv og Død man ka 


Det stakkels Træ! Hvor var dets Opvæxt lovende! 
Det varsled' nyfødt Liv paa Eng og Mark, 
Det skulde trylle Sange frem i Skovene 

Og gjøre Landet til en fredlyst Park! 

— Nu sidder Røgtere i Skyggen sovende, 

Og Pøblen skærer Mærker i dets Bark, 
Fribytterere ses rundt om Træet listende, 

Til Fejekoste stjæle de af Kvistene. 


Det stakkels Træ, 


vn en Klang, 
de tiere — 

Heltegjerninger, 
sted" Tærninger, 


som med saa stor Forventn 
Bag Slottets Mur man Jordbund gav og L 
Det skulde bringe rigelig Forrentning 

For Landets Liggende- og andre Fæ. 

Det skaffer sig 1 Sagas Bog Indprentning 
Som KRABBES ufrugtbare F igentræ, 

Der, skjønt vor Rigsdag graver hele Aaret 
Og gjøder om det, ingen Frugt har baaret. 


Det stakkels Træ! Dets Undergang er sikker! 
Historiens Dom er ingen «Folkedom>. 
Snart komme kan den Tid, da Øxen ligger 
Ved Roden, og det bliver hugget om, 
Fordi der aldrig Frugt paa Træet kom, 
Da skjønnes det for sent, hvor F ejlen stikker: 
Planten var ikke af de altfor trevne, 
Men Drivhusgartnerne var altfor drevne. 

ne RENEE 


ing 
æ! 


SHiftorienbild fommen fonnte, 
als finftiges Motiv zu einem 
n» 3 mufs aud folde Kånze g 

Die | 


und er mufs fig dafir 
Stilllebenitid refigniren. 
eben!” — fagt Goethe. 
Statuen. 

Wenn fie nun auf die Dade einer Gpurmagen 
fteigen mwollen, dann fahren wir erit nad Alte-Golm 
(Gammelholm). Da. fteht die Statue des groffen dåni-s 
jen Seeheldes Niels Rad (Jul). Diefe Råder find 
eine altes dånifden Adelsgefdledt, desfen Glieder fig 
oft bemerdt haben gemadt. Cin Rad von Nirrefundby 
fist zum Beifpiel nog im dånifden Reidstag, wo er 
den Chreften Berg herauf und den Rector Thal hinab 
ftets rollt, Ms Cifenbabnrad hat er aber ausgedient. 
Der Niels Rad war aber ein groffer Mann, dafiir 
fol aud nidt fein blofses Radentopf fondern fein ganzes 
Figur hier ftehen.  Borlåufig hat man dafs Fuffttid, 
Fabren wir mweiter! Da hinter dem $olmens Kirde 
finnen fie vielleidt eine Meine Statnette erjpåhen. Dasj 
ift aud ein Seehabn, der beriifmte Donnerfdild. 
Ju feinem Leben wurde er von die braufenden farms 
gefrønte Wellen des Mordfees gemwiegt, nad feinem Tode 
fonnte er aud fein Ruhe finden und gab in mebrere 
Wodjen Gajtrollen auf verigiedene Stellen. Fedesmal 
jagte er aber, wie der groffe Dradenmann: »Run 
legen wir hinaus auf Neues” und Cin! gwei! Drei! — 
hinmweg war der Donnerfdild, um auf eine gang andere 


Etelle pløslig gu erideinen. Mit der Dradenmann 
ift er aud auf die Limwenfdilbijde Galeie gegangen. Dafs 
ging aber! fæjledt,. aber was der Kudud mwollte er aud 
auf diefe Galeie! Fabren wir weiter! Wir rollen nun 
itber die Golmen3 Bride, mwelde nur Sabei merdwiirdig 
ift, dajs er mwirdlid fertig gemorden ift. Steigen wir ab! 
Er) Die Børfe. 
SE SE Die Vørje ift von Chriftian IV 
GØNGE MØDER gegriindet. 
ig TE Die amet Figuren 
ind Neptun und Mercur oder Gandel 
= Haand Sdhiffsfabrt. Diefe alte Gitter 
- EK Oriedenlands ftehen da, weil vo fo 
viele Juden find, nit die Grieden fehlen dirfte, Die 
Båume ftehen abér "da, tveil die Gefhåfte, melde die 
Sonnenlidgt nit dulden, in deren Shatten fi maden 
finnen lasfen. "Die Børfe ift ausferhalb im gothijden, 
innerhalb im otientalifgen Style und ibren Thurm: 
"gipfel ift in folde Windungen gedreht, tim den Zufdauer 
vor SÅæwinde 34 mwarnen. Wenn man nåmlidg nur 
eine halbe Gtunde diefjen Gipfel anguden imwerde, wird e8 
einem fo fhwvindlid, dafs- man augenblidlid feine Teles 
grafenactien verfauft. und 490 fåniglide Dbligationen 
im deren-Gtelle fif veridafft — Gehen- wir mweiter! 
É Chriftiansburg. 
. Dier figen die beide Dingen, weldje 
KS | wir uniere - Reidstag mennen. Wir 
: haben. forvobl ein Landsding, meldes 
ein gutes Ding ift, als ein Bolksding, 


ca 


ØR 


mann 


Ved Kaffen. 


. IN 

Fru Sørensen, Ja Tak, sede Fru Schrøder en lille 
Anelse af en Kop Kaffe- endnu, men heller ikke mere, 
skjent jeg kan nok trænge til det, for jeg kommer lige 
fra Årveprinsessens Avktion, ikke for at kjebe, Gud be- 
vares, men fordi jeg syntes dog, Petrine og jeg burde 
derud, da alle andre Mennesker gik, og det er ogsaa mor- 
somt, saadan at faa dé Kongelige at se indvendig, selv 
om de er dede og borte og højsalige, og vi kom jo for 
Resten ikke længer end et Par Trin op ad Trappen, for 
der var saa fuldt af Mennesker og Jøder, at man ikke 
kunde komme frem og de sagde der var en En, der fik 
ondt og Petrine var bange for, det skulde være Herman 
Bang, for vi kunde da nok tænke os, at han var der for 


at søge sig nogle smaa Mosaikgjenstande ud til sin Sam- 
ling; men det var nok bare en Enkefrue, og vi fik jo saa 
ikke set videre uden de rede Lakajer, som nu var sorte 
ligesom Krebs, naar de bliver kogte, eller rettere omvendt ; 
men dem fik vi da set nærved, og det har jo ogsaa sin 
Betydning, og der var jo for Resten ogsaa en hel Del 
Krapyl, ja de skal ikke blive bange, sede Fru Schreder, 
fordi jeg klør mig lidt paa Armen en Gang imellem, men 
jeg skal nemlig sige dem, at Frits Grenbæk er Ven med 
et ungt Menneske, som næste Aar vil studere Medicin, og 
saa tænkte vi, det var bedst at lade os voxinere, for det 
er jo Lægerne, det gaar ud over, og jeg er jo meget 
sangsibel for den Slags Ting véd De, søde Fru Schrøder, 
saa mine Kokopper er meget vellykkede, siger Frits Gren- 
bæk, og vilde ikke en Gang blive solgt mellem Udskud 
ved den kongelige Porcellinshandels aarlige, og De skulde 
dog ogsaa lade dem voxinere, sede Fru Schreder, som de 
jo kan blive zratis, for tænk, hvis Defik de sorte, saa var 
det virkelig ikke rart for mig, der beseger dem saa tidt, 
om jeg blev smittet og saa kunde smitte hele Familien; 
og det tror jeg aldrig, jeg kunde tilgive Dem, saa meget 
som jeg ellers holder af Dem, om Petrine gik hen og blev 
koparret og muligvig af den Grund hverken blev forlovet 
eller gift men gammel Jomfru hele sin Levetid, saa det 
maa De love mig, og nu maa jeg for Resten tænke paa at 
.komme af Sted, for vi skal jo i Tivoli i Aften, fordi Se- 
rensen og jeg vil høre hende, Signora Sovvel og Frits 
Grønbæk vil ned og studere Hr. Arbrés Psyche, som han 
siger han maa kjende, fordi han interesserer sig baade for 
Psychologi og L'hombrespil og lille Ambrosius vil se 
Pierrot og Petrine Hertugen af Edinborrig, der jo er en 
Broder til Wæls, saa han er jo paa en Maade ogsaa af 
Familien, og for Resten lever vi stille og indgetogen und- 
tagen St. Hansdag var vi jo naturligvis i S8koven og havde 
Petersens med, og de er jo virkelig meget rare Menuesker, 
men de er rigtig nok gyselig trættende saadan at traske 
om med en hel Dag, og saa snakker de to gamle Frøkener 
Petersen saadan, at det ikke er En mulig at faa et: Ord 
indfert, og det giver De mig da vist Ret i, søde Fru Schrøder, 
at det er grulig nervepirrende, naar man skal sidde som 
stum Person og høre paa saa meget Vaas; men for Resten 
er det to rigtig rare Piger og de-er méd i saa megen 
Velgjørenhed, de har jo ikke Noget at give bort af selv, 
men. de gaar rundt og snakker for Familierne og de er 
saamæn meget bedre end Rodemesteren til at faa Pengene 
ind og Sørensen maatte blede 10 Kr. forleden til Asyl- 
hjemmet for forulykkede Overkæmmeres Efterladte, som jeg 
nok synes var haardt, da Sørensen ved Gud ikke har 
mere .Haar paa Hovedet, end at han godt selv- kunde 
komme ind i den Forening, og der maa dog være en 
Grænse for Alting, selv for Velgjerenhed, og man har jo 
desuden Fattigvæsenet, og jeg synes nok, det er smukt af 
Fenger, at han værner om Fortidsminderne og ikke vil 
lade Ladegaarden forsvinde, for hvad skulde man saa 
kalde Aaen derude, og den Slags Barndomsminder holder 
jeg ikke af man rører ved, for jeg kan godt huske, at min 
Barnepige altid om Sendagen viste mig Ladegaardslem- 
merne, naar de laa og sov i Greften og. sagde, at hvis 
jeg ikke var artig, saa blev jeg ogsaa sendt paa Izade- 
gaarden; og det er godt altid at have et afskrækkende 
Exempel for Øje, og nu efter at Økonomiforvalteren er 
væk saa har man jo næsten ingen Andre end Ladegaards- 
lemmerne at pege paa og nu maa jeg nok gjøre Alvor af 
det, som Estrup sagde til Venstremændene og tage en 
kraftig Beslutning, saa nu Farvel og Tak for Kaffe, sede 
Fru Schrøder, og De skulde se at faa Raad til at komme 
i Skoven en Dag med det Første, man faar saadan dejligt 
Smørrebrød med Lax ude hos Ginderup. Farvel! 


204 


I. 


liana. 


IVO 


—T 


Bi 


i 


SM SUNS) 


. 


[ 


| 


SS SSSEEr 
JUST 
y 


+ 


vi 


ES Eee ere ere EN 


Byttekontor»? 


pørre, hvadfor hedder den Kontor der « 


— Mæ Faalov aa s 
— Jo, for det er der, de gjemmer Byttet! 


205 


yr, der gaar? 


rarmider! 


liana. 


nØ 
i 


as EN 


IVO 


T 
hvad Kunster gjør han? 


N 


Såas 
— Han bygger Flaskepy: 


[2% 
; 
Eg 
K= 
Kl =) 
(=> 
o 
' 
TS 
KER 
7] 
bi) 
> 
sej 
gg 
Pr 
fam 
| 


: 
2 
t=l 
M 
bo! 
(] 
& 
8 
ko 
= 
& 
ra 
| 


Finanslovens Død. 
(GI. Folletingsvife). SÅ 


EN =S 
hi ) 


0 NY ml VØK NYNL 
I "3 fig MYG IR 


Wi 
DP 


KA te YSZ 
s | ie na 


ENS: 
Finansloven ligger i Udvalg fyg 
— Proviforium er i Vente — 

De bendfte Førere, i Thingene ere, 
Dem lader man til deri hente. 
— Udi Baften gif vor Finanslov. 


»% hente. mig fire, $ hente mig fem, 
I hente mig dem, jeg figer, 

$ hente mig fremfor alle dem 

EF Gehejme-Ctatsraad Krie ger.” 


Lider Krieger han Fom ab Døren ind, 
Han-fom, fom "han burde og fulde, 
Han kunde dog ingen Udvej je, 

Hang Øjne blev taarefulde, 


206 


1 ,Lanft Du Tæfe og førive med Sfjæl 


Og løfe mig af min Vine, 
Da flalft Du gaa med Kjede om Hals 
Mellem Clefanter fan fine!” 


"Dg bet var ben liden Krieger 


Tog Grundlov og i den faa: 
Gud hjælpe, Finanslov! Seg figer, 
Du maa vift i Vaffen gaa.” 
Grundloven af 66 han tog 

Og læfte alt, Hvad han unde, 

Dg Biad han vendte faa førgelig, 

Gaa faare hans Øjne runde. 


7Dg fiufbe bet nu ogfaa fe, 

Ut Døden flulde mig gjæfte, 

I fende bøg førft til Nyholm Bud, 
Gan raader maaffe det Benfie.” 


Der Nyholm brog fra Halborg ub, ; 


Ham fulgte fyv, otte Svende, : 
Men ber han fom til Udvalgets: Dør, 
Sam fulgte fun Juel behænde 


Der han red fig paa Thinge op, 

Da fulgte ham Venftremænd rene ;- 
Men der han fom med fit Forflag frem, 
Da red den Herre alene. 


Der var ftor Liv i det Udvalg ba, 

Det kunde ej lade fig jævne, 
Finansloven døde ti Krieger8 Arm, 
Formedelft den flog en Revne… 


Og bet var Minifter Eftrup, 

Gan ind ad Døren tren, å 

Det var liden Krieger bolde, 
Han rafte ham Sand igjen; 


»Dg ger 9 Cftrup god og prud, . 
I tør iffe Hage og fvide, 

Nu faa I et Proviforium, 

Cr flaaret af Grundlovens Side.” 


meg beder Cder Søjre og Venftrentænd 
En ,midlertidig” I give, 

Saa funde vi vel ben arme Lov 

Holde en Stund £ Live.” 


Finansloven rejfte fig pan fin Baar: 
— Den var faa pillende mager — 
Min æble Cjirup, Minifter god, 
Forgjæves I Ordet tager, 


En enefte Bøn jeg beder om 
Den er Cder felv til Fromme, 
I tage ej Fifder igjen i Favn, 
Gan var faa beff en Blomme. 


Behold den liden Scavenius, 
Han er faa raft en Minifter, 
Lav fan hver Bogøbrot og Degn 
Kun te fig galen og bifter; 


Nu er det Tid, jeg farer herfra 

Alt til min fibite Forvandling, 
Krabbes Klokke den ringer efter mig, 
Zer venter mig proper Behandling.” 
— Udi Vaffen ligger vor Finanslov. 


Glædelig Nyhed. Hr. Holger Drach- 
mann «forstaar nu den evige Livs-Flods-Behov»! 
(Se « Ude og Hjemmen for i Sendags.): 


—00i0o 
Eneretsbevillinger. 
Under 30 Juni er der af Punch allernaadigst forundt 
Kammerherre Fallesen af Bornholm Eneret for Sommer- 


maanederne til paa en Dél af Kongens Nytorv at fremstille 
de af ham indførte franske Koste til forhøjet. Pris. 


Under s. D. er der allern. forundt Dr. Eedvard 


Brandes Eueret for det samme Omraade. til at forfærdige 
de saakaldte Arkivkasser af den af bam opfundne Kon- 
struktion til at gjemme Lægemidler i. 

Under s. D. er der allern. forundt Operasanger Fr. 
Brun Eneret for det samme Omraade til. at fremstille Kunst- 
smør efter den af ham hidtil anvendte Methode. 


Under s. D. er der allern, forundt Borgermester Ehlers. 


Eneret til i Magistratens Værelser paa Raad- og Domhuset 
at opsætte det af Eneretshaveren opfundne Vækkeapparat, 
som nden at indvirke paa Sagernes Gang dog lader Borger- 
mesteren nyde den fornedne Ro. 


Under s. D. er der allern. forundt Gasværksbestyrer 


Howitz Fornyelse paa længere Tid af den ham i sin Tid 
meddelte Eneret til i Staden Kjebenhavn at ambringe de 
af ham indferte Camera obscura. 


”Kirs ebærgangen. å 


"Under. D. er der allern. forundt Borgermester Fenger 
Eneret til paa en Del af Nytorv og Hestemellestræde at 
anvende "det af ham opfundne Kontrolapparat, som i. høj 


"Grad simplificerer Besværligheden ved Økonomiforvaltninger 


og den dermed i- Forbindelse staaende Sikkerhedslads. til 
- Under 8, D. er der allern. forundt Kaptain og Folke- " 
tingsmand, Bærentzen Eneret til i--hele Landet med 


= Undtagelse af Færeerne gjennem Pressen at udbrede -de 


Borgermester Fenger patenterede Hospitalsposter. j 

Uuder s. D. er der allern, forundt; Politikonsortiet af 
Kjøbenhavn, d”Hrr Crone & Clausen, Enerettil i. Staden 
Kjebenhavn at anvende og lade anvende den af dem ind- 
førte Fremgangsmaade ved Bisættelsen af Højsalige. 

Under s. D. er der allern. forundt forhenværende 
Borgerrepræsentant, Kommerseraad Heymann Enéret til 
for det samme Omraade at forhandle eller for sin Regning 
lade forhandle de efter ameri-caensk Princip konstruerede 
Stemmegafler til Brug for Værtshusholdere. 

Under s. D. er der allern. forundt: Folketingsmand 
Berg af Kolding Eneret for denne Session til at fortsætte 
de af ham paabegyndte Kleinsmedearbejder. 

Under s. D. er der allern. forundt- Folketingsmand 
Alberti af Sore Eneret for Sjælland til at foretage As- 
censioner med de af ham og Flere opdagede Svovlsyre- 
balloner, som gaa den forkerte Vej. . 


Under s. D. er der allern. forundt Folketingsmand 
Tauber af Slagelse Eneret til at anvende de tidligere 
brugte Vaskemaskiner, ved hvilke Brugen af Sæbe betydelig 
indskrænkes, samt de af ham/ konstruerede Madspande 
til Brug paa Jernbanestationer. 

Under s. D. er der allern. forundt Folketingsmand 
" Schelde af Bække Eneret for Kolding By til at klinke 
alle Slags fyldte Glas. 

Under 8. D. er der allern. forundt Redaktionskonsor- 
tiet Berg, Brandes & Herup Fornyelse for Juli Kvartal 
til den af dem tidligere erhvervede Eneret til paa Larsens 
Plads at fabrikere de efter den gamle Opskrift lavede 
giftige Artikler. 

… Under s. D. er der allern. forundt Redakter Wulff 
af Fredericia Eneret til at aftage de af ham selv anmeldte, 
saakaldte «Politiske Portraiter», som kunne gjeugives i 
alle Farver uden Hensyn til Ligheden, 

Under s. D. er der allern. forundt Oberst Casten- 
schjold af Jægersborg Eneret for Ermelunden til at be- 
nytte den saakaldte SIaamaskine til Rytteribrug, der, naar 
Patenthaverens Behandlingsmaade bruges, kan betjene flere 
Mand daglig med slaaende Virkning. 

Under s. D. er der allern. forundt Hofstentrykker 
Ferslev Eneret for et sterre Omraade ved Stranden til 
ad ren mekanisk Vej at mangfoldiggjére Aviser uden For- 
andring af Stof eller Indhold. 

Under 8. D. er der allern. forundt Papirgrosserer 
Herman Bang Eneret for det samme Omraade til at 
anvende den af ham opfundne Vævemaskine til Fabrikation 
af de saakaldte Mosaiktapeter, der kunne fortsættes opad 
Vægge og nedad Stolper uden nogensomhelst gjennem- 
gaaende Traad. 

Under s. D. er der allern. forundt Sir Frost, Esq., 
af Utterslev Mark Eneret for Udlandet til den af ham 
anvendte Fremgangsmaade i at præparere Avisænder saa- 
ledes, at de kunne forsendes til Udlandet og nydes der. 

Under s. D. er der allern. forundt Kirkefædrene, d'Hrr. 
Tietgen & Meldahl! Forlængelse paa ubestemt Tid af 
deres Eneret til i Bredgade at slaa Marmorplader paa 
samme Maade som hidtil. 

Under s. D. er der allern. forundt Justitsraad Hart- 
vigsen Forlængelse paa en Serie til af hans Eneret til 
at lade cirkulere de af ham udspekulerede Tabeller til 
Udregning af Forskjellen mellem en Tings Værdiansættelse 
"og den indvundne Gevinst. 

Under s. D. er der allern. forundt Firmaet Drac h- 
mann & Borchsenius af Republiken Geteborg Eneret 
til at benytte skaalformede Sædepuder, som forhindre 
Ømhed ved for lang Stillesidden. 

Under s. D. er der allern. forundt Journalist- 
foreningen af Kjøbenhavn Eneret til paa Tivolis Om- 
raade at anvende til Dekoration i Restaurationslokaler 


de af den opfundne, franske, saakaldte Coquelinstapeter. 
—i——— 


»Tæmmeren”, 


Den skal være af esterrigsk Oprindelse, 

Hvis man kan til Wienerpressen fæste Lid. 

Den bestaar af en kemisk Sammensætning, 

Hvis Bestanddele trodser hver en Gjætning, 

Men som virker, saa man klarlig kan fornemw'et, 
At selv den værste Vildmand strax bli'er tæmmet. 


Og man maa slet ikke tro, at det er Legne, 
Men hvis blot et lille Stænk deraf man faar, 
Vil man ligestrax faa ondt i sine Øjne 

Og kanske i Spidserne af sine Haar. 

Man kan ikke gi'e Opfinderen paa Kassen, 
For man kan slet ikke se ham for Gassen, 
Som formindsker Synet ved et li'esaa slet Lys 
Som vor egen — halvtredje Spermacetlys, 


Naar med denne Elixir man bliver vædet, 
Selv om man er stærk som en Rhinocerog, 
Kan man dog ikke røre sig af Stedet, 
Ganske ligesom en Rigsdag her hos os. 
Paa det samme Sted man pænt maa blive staaende, 
Og vil samme Troldmand Ur og Penge laane, 

Er det frugteslest, du prever paa at gjemme't, 

Du er, kort sagt, bleven, hvad man kalder, tæmmet. 


Men saasnart da faar en Draabe af en anden Slags, 
— Saa fortæller da den samme Redakter — 

Bli'er du, selv om du er nok saa tam, en anden strax, 
Og er li'e saa frisk og sund, som du var fer. 

For hvert Tryk paa Ho'det føler du dig lettet 

Og kan atter gaa lige hen ad Brædtet, 

Ja, til Kros du flytte kan de trætte Lemmer hen 

Og «bestille noget+ uden Frygt for «Tæmmeren». 


Er det ikke hejst mærkværdigt, hvilke. Spor 3' 
Opfindelsernes Frugter man kan se, 

Og man sige maa til Trods for Fru N ora, 
At «det Vidunderlige» kan dog ske. 

Naar den kommer her til Lands, vil selv vor Rigsdag 
Blive tæmmet strax, det er et Øjebliks Sag; 

Ikkun Drachmanns Fantasi bli'er ikke hæmmet, 
Thi den gi'er sig af med baade «Vildt og tæmmet». 


—D == 


208 


Det parlamentariske Tivoli. Em 


Og dersom I morer Jer do'li 
I Tinget hos Bojsen og KIÆR. 
Saa tag Herberg paa Tivoli, 
Og se, om I morer Jer der. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kyvartalu: 


(Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 

alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand NY SO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. å 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjøbenhavn. 


ESESED——— 


== å 
-— 
la] 
É ; 
== 


hk F3A3 
ETS ELG 


Hat 


il 


i 


rn RE 


De mener? 


5; 


ille Skind! 
Det er vel Trommen 


Undskyld ! 


Aa, se det søde I 


. 


Damekor 
Herresolo 


Det nittende Aarhundre 


des Assasiner. 


DD. er ikke blot mod den hvide Czar, 
Mod Selvherskerens Magt, 

At Fremskridtets Karikaturer har 
Deres Planer lagt. 


Nej, det er ikke blot Kronens Guld 
ller Purpurets Bræm, 
Det kalder vort Aarhundreds Snigmorderkuld 
Af Tusmørket frem. 


Hvor Stjernebanneret plantet staar 
I Frihedens Jord, 

Sin Bannerfører man ikke formaar 
At værne mod Mord! 


Den Høvding, hvem Folket frivillig lod 
Sin Magtfylde faa, 

En Purpurkaabe af eget Blod 
Skulde om .sig slaa ! 


— I Øst og i Vest, under Kejserens Ørn 
Og det stribede Flag 

Slaar Frihedsgudindens uægte Børn 
For selvsamme Sag. 


Kun ubunden Frihed i Knald og i Fald 
Deres Hu staar til, 

Og Feltraabet er: Man bør tage sig al 
Den Frihed, man vil! 


Med sligt Ideal kan man bringe det vidt; 
Deres Ret er klar, 

Thi Bomber, Revolver og Dynamit 
Til Talsmænd de har. 


— Dog en Gang Aarhundredet kaldes til Dom 
Af en evig Magt! 

Ve da dets forlorne Vismænd, som 
Slig Udsæd har lagt. 


Mens Livet og Aanden sig løfter mod Sky 
Over Tidernes Strøm, 

Skal Snigmordskulturen i Mørket bortfly 
Lig'en Febernats Drøm. 


"NSSS YIN 


| Vegfeitung 
fir 


p Deutfdje, 
die nad) Copenhagen reifen mwerden wollen. 
É pg (Fortgefegt). 


Chriftiansburg. | 

Im Landsding wird nidt durd die 
Glode regieret, denn da waltet bie 
"Ullmadt der Liebe. Hier heizt e8: 

Was thut der Liebe nidt! Selbft 
IØ iiber den Fijder hat Liebe Gemalt. 
SS hen auf im Mezzanin ift die 
mlung.  Dieje Sammlung  dauert. das 
gange Jahr hindurd, die des Reidgstags aber nur elf 


bis zwålf Monate, In die Malereienfammlung findet 


man fdledte Jtaliåner, gute Hollinder und mittel- 
måsfige Dånen. Gehen wir weiter! Be 
fg Der Reitbahn, 

von den Kolonnaden umgeben. Hier 
fteigen die Luftiiffer empor, fie 
fallen aber am meijten auf Xmager 
twieder nieder. Der allerfamofejte der 
Luftichiffer war ein gemifjer Tannen- 
Æ—N berg (auf Dånifd Granberg). Sein 


Ballon mwollte erft nidt gehen, daher 


heigt es: CS geht nit Granberg! 


Gpåter ging e8, aber dem armen Tannenberg wurde i 
bange, mwarum er auf die Dadjjteine hieraustrod. Davon 
mward die beriikmte Tyrolerlied: ,Hod auf Dadjteins 
Topf!” von dem Tyrolerferdinand gedidjtet. 


li j [Die Båder Rysfenfteins. 

! mu: Benn man durd bie Sturmgasfe, 
SE da dur merfwiirdig, bafs fie im 
EA” Scneemwetter fæhmaler als im Sonnen- 
= etter, und im Regenmwetter vielleigt 
es — breiter nås im Hagelwetter fein fol, 
= gefabren ift, fommt man durdg dig 
FSI Bhilofophengang zum Langenbriide. 
TEE" 42 ift eine jøåne Bride, e8 feblt 
dod) bier dug Knippelsbridijdge Vadhaus, um den 
redten Relief und Abbredung des alu geraden Linien 
gu geben.  Hier liegen die Rysfenfteinifgje Båder, 
wovon der Capitain Jacobjen fein famojes Denderiærift 
gejærieben hat. Rysfenitein ift die einzigfte Yilderlage 
am Kalleboditrand. Wird hier dod keine Filden, aber 
nur Dividenden und %Abonnenten  gefangen. Nigt 
umweit davon liegt das St. Helene. Das ift nad 
eine gewisje Helene, ein junges, unfduldiges, von dem 
arglijtigen Molbed gemordetes Fifjermådderi benannt 
geworden gewefen fein. Die Våder Rysfenjteins find 
fir Niggers, mwelde ibre urfpringlige Farbe nidt germ 
verlieren migen, febr xatbhaft. Får Mulatten ift dans 
Wasfer am meijten 34 dunkel. i 


211 


Das Rathhans. 
z Wenn fie vom Bade erfrifgt, aber 
dod ein Bijen ermattet zuridfehren, 
fonnen fie am Rathhauje ausruben. 
Hier fig die hobe und mwohlweije Ma- 
IT gtitrat Kopenhagens. Da findet fie 
I am evjten der Ehlers, mwelder der 
|: Gaftronom, wie Fable der erfte 

i ” Mftronom, Dånemarfs ijt. Seine 
WBablipride find Goethes Sterbeworte: Lidt! mer Lidt! 
denn Finiternif ift ein Hindernig! $hm verdanft Kopen- 
hagen feine vorziglige Steinbride.  Håren fie nidg i 
das Ferne ein mwiederholtes Bum! Bum! mweldjes von 
mebr als hunderi Bridenleger-Jungfrauen, die den 
Kukboden gerftampfen, herriibrt, Dasj ift ,,eine munder- 
jame gemwaltige Melodei”, deren Taft gled wie bie 


des SÅlummerpolfas den Birgermeifter im figen SBlafe 
mwiegt, und im Sdlafe fommen die herrlidge Tråume 


von fdjimmernden und flimmernden Gasleudter, melde 
fig im duftenden Rofen- und Ladegaardsanen fviegeln. 
Da bauen fid) fine Luftilåsier, Valhåujer und frume 
enge Strasjen, wo feiner Spur von Spurwagen die 
vorfidtige und bedadtjamme  Spiesbiirger in ibren 
Rube beunrubht. DO ftåre ni des Sålummers Friede! 
Gehen wir meiter! Neben ibn fig der Birgermeijter 
Fånger. Spreden wir aber Ieife! Cr ift nåmlid febr 
wadjfam und fajft immer auf feinen Hut. Cr ift ein 
toabrer Rattenfånger, aber fein Vogelfånger, denn ein 
køjer Vogel, der Verwalter der Øconomie, war ibm 
beinahe entwijgt.  Dasf er aber ein Grillenfånger iit, 
hat er neulid bemwiejen, denn als neulig der Biirger- 
meijter Knudjen im unjduldigen und loyalen Sanft- 
muth dem Bejtebirgern Winfden nadgeben  twollte, 
befam der Fånger Grillen und ce8 mwurde nidts daraus. 
Seine Familie ... Fabren wir dod lieber weiter. 
(Fortfegung folgt.) 


Rimbreve 


til 


XXIII. 


Du véd jo nok, naar Kjøbenhavn 
Om Som'ren slutter En i Favwn 
Og knuger ham i Molochsarme, 
Hvordan man har det. Hede! Støv! 
Solstegte Gader med Caféer, 
Hvor mellem Pottetræers Løv 
Man træt og mat og dorsk og sløv, 
Af Solskin blind, af Tummel døv, 
Maa tygge Drøv 

Paa Spalieføde, Frikaseer, 
Tillavede paa smaa Ideer 

Fra Politikens A-B-C'er 

Med Krydderier af ,,Maaske'er", 
Af Landmænds triste Ak og Ve'er, 
Af Fester, Møder, Assemble'er 
Af Sporting news og Hofdinerer, 
Af Herman Bangske Børnebleer, 
Gid tusinde Immanuel Bee'er 
Blot i Kahytter og Coupé'er ' 
Os vilde føre ud og lufte 

Fra denne Klampenborg-Odeur, 
Al denne Vimmelskafis-Vapeur 
Og disse Østergades Dufte, 

Som gjør Ens Hjerne tung og ør. 


Fætier Christian i Nykjøbing. 


Evordan jeg har det? Tak! med Varme! 


EEN EET STEDSE EDER EGE S/E ESEBRESSISSERNEEENEE 


Og Rigsdagsvrøvlet! Hør, hvordan 
Mon man 

Rundt 4 det skikkelige Land, 

Der kun af Bladene sig suger 
Forstaaelse, begribe kan 

Vor Politik i disse Uger, 

Og hvortil her man Tiden bruger! 
Man efter en Afslutning higer ; 
Hver Aften tunge Skyer stiger 

Paa Himlen op og Mørket ruger, 
Mens Tordenluften Sindet knuger ; 
Man spejder imod Himlens Rand, 
Man venter Lynets Blus og Brand, 
Men Skyen spreder sig og viger, 
Man river ud, man sig forliger. 
Snart venter Krig man sig af Krieger, 
Og snart af Frede Bojsen Fred, 
Og saadan bli'er det stadig ved; 
Man Ferslews Andegaard beriger 
Og iler frem ,,med langsom" Fjed=. 
Er Dagens Møje saa forbi, | 
Sts trætte Rigsdagsmænd at vandre | 
I Fryd og Gammen med hverandre | 


i Men højt paa Himlens lyse Bue 

Der viser sig et sælsomt Skue, 

Der blinker frem en Stjernes Lue: 

Vel skinner svagt den kun og mai 

Og er knap større end en Flue, 

Saa Øjet ej den let faar fat; 

Men som et Tegn den dog er sat, 

Ei Tegn, hvorved de Bange grue. 

Det er Kometen, 

Du har vel sagtens ogsaa set ”en; 

Fordum man frygtede, den brat 

Os skulde give paa Planeten, 

Nu tydes ej saa fælt hint Tegn 

Selv af en Astronom som Zahle. 

Kometen — den er iwesom Klein. 

Som Klein den har sin lille Hale, 

Hvoraf den just ej højt skal prale. 

Klein er dens Hale, kleim deus Kjærne, 

Hist i den vide Himmelegn 

Den skinner svagt kun i det Fjerne, 

Ej blandt de store zodiakale; 

Som Klein den vilde vistnok gjerne 

F Solsystemet have Rang 

Blandt Stjernerne af første Klasse; 

Men dens uregelrette Gang 

Kan ikke med Systemet passe, 

Saa denne lille Taagemasse 

Kun faar en Næse mere lang 

End ,, Halen”, som den med sig har; 

Snart ses den kun i Kiggertglar 

Fra høje Taarne eller Tinder,. 

Bestandig ringere, mindre klar, 

Langt borte Klein-Kometen skinner, 

Indtil til sidst den Afsked tad'er 

Og rent forsvinder. 
——or— 


Ud i det muntre Tivoli, 

Hvor gladeligen de og vi 

Os boltre i 

Den hede Luft som Salamandre; 
Oite om Kongen Chresten slaar, 
Mens Tauber i Beundring staar j 
Og ser en Mand, som spiser Blaar, | 
IT Labyrinthen Fischer gaar, | 
Og Schelde faar 

Ved Hornmusiken sig et Bæger, 
Der Sindet kvæger 

Og Folkehjertets Længsel læger. 
Saa bli'er det Nat; ! 


ENS ETS 


Stormagts-Politik. 


pE 


Sy 


Alia I ES 


LONNI ON —— 


En lille Dreng: Uh! Sikken en dejlig Vogn. 5 

En anden lille Dreng: Det er min! Skal vi lege lidt med den? 

En stor Dreng: Ja, la' voøs det! Nu trækker Én af vos, og En af vos skyder bag, og 
saa sætter jeg mig op! 


213 


et 


pill 


rr RER 
=== 


em foruden Honnøren! 


rt nogle Beter? 


hj 


« 
i 


de var i deres Es, — S 
gjo 
— Føj! Det var simpel spurgt. 


alle Vegne? 


— De tog »Gul 


g: 
— Mon de har 


— Det var næsten lutter store Soloer. 


ialog 
— Tro mi 
er vel vundet 


3 


AA 
zu 
GQ 
% 


ée? 
5 Matadorer: SIMON- 
» ROBERT HANSEN 
mange gode Trumfer 


L 


se . — 


g dermed Basta! 
de havde vel 


7 


— Var det saa god en Tourn 
— Det tror Fanden! 
SEN, ECKARDT, ENGDAH 
LEMBCKE o 
— Ja 
paa Haanden? 


UN 


da, hvåd kan. det os hjælpe, at alting kan gaa 

Til en Tid, naar man til sidst faaer paa Planeten 2 
— «Deroppe over Skyerne, hvor Himlen den er blaa», 
Alt nærmer sig med stærke Skridt Kometen. 


Med Tugtens Ris den kommer til den syndefulde Jord 
For her at efterlade yderst triste Spor, 

Thi Jorden bliver slaaet saa flad som Berg i Fjor, 
Den Gang, da han fik ikke sagt sit sidste Ord. 


Fra Sammenstødet ingen Overenskomst os befrier; 
Kometen maser strax vor skjønne Klode 

Og tager intet Hensyn til alle dem, der si”er, 

At den maa heller ta'e os med det gode. 


I Byens Raad- og Domhus den agter at slaa ned 
De vise Fædre til en sand Forskrækkelse; 

Selv Ehlers faar ej Lov til at sove i Fred, 

Og hvert et Udvalg faar en fæl Opvækkelse. 


De mange skjønne Minder om vor Kunstsans og Smag 


Den som en sand Vandal vil plat fordærve, : 


Selv Portene paa Ørsteds Park hin skæbnesvangre Dag 


Den gjøre vil, om muligt, endnu værre. 


Og Heymanns nye Stjerne udslukke vil den brat, 
Enskjønt han kjøbte den i dyre Domme. 


Hvor tindrer saa hans Stjerne? Hvor dølger sig hans Skat? 


Dens Katharinablommetid er omne, 


Men værst vil det ud over Folketinget gaa: 
Kometen, li'esom Tauber, intet levner. 

Ja, om det saa er Venstre, vil det en Medfart faa, 
Saa det er ej utroligt, at det. revner, 


Og SørenKjær vil stønne: «Det har man for sin Flid! 
Ja disse Højremænd er splittergale ? 

De skulde have fulgt mit Raad, imens det var Tid, 
Og sørget for, at vi blev nevtrale!» 


Opløst bli'er Tingets Stoffer, Christoffer Krabbe med, 
Af denne ondskabsfulde Taagestjerne. 

— Kun Scheldeer den eneste, der slipper for Fortræd, 
Thi han har før havt omtaaget Hjerne. 


-Som sagt, Kometen kommer, dens Hale spaar vort Fald; 


Og hvad er en Komet vel uden Hale? 
Det samme som vort Venstre foruden Ringsteds Skjald ; 
Thi hvad er Venstre nu foruden Zahle? 


Et Haab er dog tilbage: Faar den Skeels Reskript at se, 
Som Oxens Lungesyge her skal ramme, 

Saa stikker den sin Hale mellem Benene maaske 

Af Rædsel og fordufter med det samme. 


E Evropa i Sommeren 1881. 


De Misforstaaelser, hvortil 
Mangelen paa Harmoni mellem 
Holger Drachmanns Grundba- 
sis og Falkman-Petersens Gnid- 
ningsmodstand gav det første 
Stød, synes endnu ikke at være 
£> ophørte og menes, om med 

sy i eller uden Grund skal det ikke 
være os muligt at afgiøre, at være den egenlige og op- 
rindelige Aarsag til Herman Bangs Rejse med Thing- 
valla. I velunderrettede Kredse har man nemlig længe 
været paa det Reue med den Omstændighed, at Synet 
af samme store Samtidiges Buste i Gåteborg i en be- 
tydelig Grad skal have afficeret det politiske Barome- 
ter. Samtidig med at Bjørnstjerne Bjørnson brød 
som et Lavtryk ind fra Atlanterhavet over Norges Vesi- 
kyst, steg Feststemningen nemlig i Gåteborg til et saa- 
dant Højtryk, at selv den skikkelige Borchsenius maatte 
udlade sig. Dette var Vind paa Bulgarernes Mølle! 
Den republikanske Begejstring, der i. lang Tid havde 
været holdt nede, brød ud i længe vedholdende Hurra- 
raab, som drønede imod Balkanbjergenes Klippefjelde 
og gav Gjenlyd helt ovre i Irland, hvor den altid vagt- 
somme Landliga øjeblikkelig gav Befaling til, at et 
Dusin Godsejere og andre lignende for det offenlige 


Vexlende Themaer. 
Paa ,Øresund=. 


i et 
Sort. 


Der var kommet nogen Blæst op 
sydfra. Vi sejlede nordpaa, for vi skulde 
til Taarbæk. Selen gaar ned i Vest og 
Sverige ligger Øst for Danmark. 

.…… "Øresund: gik dumt, det stikker 
ikke dybt. Havet laa nedenunder vaadt 
og roligt og fik et gulligt Skjær af 
Solen, Bølgerne lignede smeltet Vanilie- 
Is; naar en og anden blev søsyg, min- 
dede de om Tutti-frutti, Nedenunder 
Dækket spillede Maskinen paa stor 
Tromme, thi om Bord i «Øresund» spiller 
Maskinen under Dække. 


Om mm 


Oppe paa Dækket vår der ingen Ynk. 
Lad os gga neden under, jeg taaler ikke 
at se Foik have det godt; det giver 
mig intet Stof. 
: Da Ingen af os sagde Noget, gik 
Samtalen i Staa. 

«Naturligvis har De Ret, det har 
De altid, det læser jeg da om Søndagen,» 
sagde saa han, den unge Kjøbmand fra 
Taarbæk, «de Stakler, som komme derud 
og ingen Familie have at hjemsege, 
de faa det ikke godt, thi Opholdet der 
er dyrt. Derfor ender saa mange paa 
Bakken. Man begynder i Taarbæk og 
ender paa Bakken. Men aliigevel er 
der faa Romaner — knuse mig! — der 
due Noget! Adjes!» 

Jeg satte mig hen i Forstavnen 
ved Roret. Bagude var der saa mange, 
der gjorde Blæst. 


"Faa Romaner, der due Noget,» 
sagde han, «han kjender vist ikke —e 
Aa ja, han havde vel maaske Ret alli- 
gevel, han tog 5 Gange om Ugen med 
«Øresund +. 

Og alligevel kunde jeg ikke lade 
være at lave Romaner, medens Røgen 
bugtede sig frem paa Himlen som to 
Snoge, for «Øresund» har to Skorstene. 

Derhenne sad en Kusk. Jeg kjendte 
ham fra gammel Tid, den Gang kjørte 
han med Kapervogn langs Strandvejen, 
nu tog han derud ad Vandvejen. Men 


i gammel Tid havde han rigtig nok 

heller ikke Kone og 5 Børn med, det 

havde han nu. 
med dem. 

Naa, han vilde ud ad Landet til? 

» .Ja!. .Saa havde han vel Penge med ? 

| .… Ikke stort, men nok til et Par Om- 


Saa kom jeg i Snak 


Velvære samfundsfjendtlige Elementer burde gjøres 
uskadelige efter den samme Steds noksom bekjendte 
Methode. Ulykkeligvis indløb der samtidig Efterretning 


fra Danmark om, at Jusi Caen var bleven set i Tivoli 
sammen med Jules Verne, hvoraf der let lod sig ud- 
drage den Slutning, at en Omarbejdelse af «Rejsen til 
Amerika» var i Vente. De engelske Børsspekulanter 
benyttede sig heraf til i Amerika at fremkalde en 
Baisse i Skinker og andre Fedevarer, og da samtidig 
Muhamedanernes Ramadan eller store Fastetid indtraf, 
kunde Béyen i Tunis ikke holde sig længere, men blev 
gal i Beyhkætten og lod i en Fart sine gamle Divaner 
ombytte med Parisermøbler i Style empire. Dette var 
saa at sige en Beymand for Heymann, der allerede 
havde raadført sig saavel med sin Kassebog som med 
sin Kontokurant om Hensigtsmæssigheden af at stille 
sig til Rigsdagsvalg, Hans derpaa følgende Erhver- 
velse af den russiske St. Catharina Orden i Brillanter 
paa Prinsesse Carolines Avktion var betegnende som 
et Omslag i den hidtilværende Stemning. Det danske 
Ministerium følte, at Tiden til Handling var kommen, 
hvorfor det øjeblikkelig indstillede Landstingsmand 
Grev Mogens Frijs til at blive Ridder af Dannebroge 
som Forskud paa Belønning for forventet politisk Virk- 
somhed. Dette virkede,  Coquelin, af hvem man havde 
ventet en virksom republikansk Propaganda, tog Reb i 
Sejlene og såavel han som David Popper sluttede sig 
. til Ordenspartiet. Bulgarerne faldt til Føje, og For- 
holdene i Ørienten havde derved mistet en stor Del af 
deres farlige Karakter, idet Grækenland af Frygt for 
en mulig Indvandring af fordrevne russiske Jøder hur- 
tig opgav sim truende Holdning og vendte sin bedste 
Side udad, Spaniens rivende Udførsel af spanske Løg 
og Bayonneskinker synes derimod at have udøvet en 
stærk magnetisk dragende Virksomhed paa de russiske 
Jøder, og skulde denne brede sig i videre Kredse, vilde 
maaske saavel Germanien som det norålige Evropa 
komme til at nyde godt heraf. Det arolige evropæiske 
Element i de nordiske Riger vilde lettere afgjære, og 
en yderligere Reduktion i Priserne paa bayersk Øl vilde 
udbrede Fred, Velvære og Lykke, kort sagt bringe den for- 
styrrede Ligevægt tilbage i Samfundstilværelsens Grundplan. 


Saaledes drev Hr. Meldahl mange Dage 
Og maatte se, at Scharling, Goos og Hage 
Slap ind i Folketingets sikre Havn; 

Thi hvor han stilled” sig, var rent omsonst hans 
Program at bøde paa et dybtfølt Savn 

i Folketingets negative Kunstsans. 


Dog man kan se, naar blot man har Taalmodighed 
Og ta'er sin Skuffelse med lidt Koldblodighed, 

Saa kommer man omsider til sin Ret: 

I Magistraten han sin Plads har fundet ; 

Thi der blev Spørgsmaal! om et «Kabinet», 

Og Meldahl kom og saa, og han har vundet. 


Et Udvalg for de nye Kabinetter 

Etatsraad Meldahl én Bekymring letter, 

Thi her han alle gjøre kan til Pas. 

Han kan ej bryde den «moralske Rets» Braad, 
Men her han fundet har en herlig Plads 

Som oftenlig Gehejme-Kabinetsraad, 


Her kan han rolig sætte sig og gjere 
Bemærkninger, som vel er værd at børe, 
Om dem, der »laaner andre Folks Ideer« 
Og denne Gang har ikke Spor af Chance, 
Saa han er sikker paa, at hvad der sker, 
Vil her han blive fri for Konkurrence. 


Her naaede endelig han at beklæde 

Til eget og til Stadens Tarv et Sæde, 

Som ingen gjer ham stridig ganske let. 

Og snart man mærke skal, det ej omsonst er, 
Han hævder her i Byens Kabinet 

Sin Direkterpost for de skjønne Dunster. 


gange, men hun havde en Broder der- 
ude, som drejede paa Karoussel, og han 
gav vel nok en Omgang.,.Ellers skulde 
Pokker staa i ham, sagde saa Konen, 
hvad skulde vi ellers tage herud for? 

Jo, den Taarbæksmand havde Ret. 
Der var ingen Roman i det. É 

Kusken havde forlovet sig med 
hende, den Gang havde de ingen Bern. 
Saa giftede han sig med hende, og saa 
kom de. Det første Aar efter Bryllupet 
et, det andet Aar to, det tredie tre, det 
fjerde fire og det femte fem — et for 
hvert Aar mener jeg naturligvis. Det 
er dyrt at have mange Børn. Det 
Eneste, der bliver billigere af den Grund, 
er Skolepenge. 

Han kunde jo ikke have hele Fa- 
milien paa Vognen, saa var der jo ingen 
Plads bleven til betalende. Og imedens 


Manden kjørte, gik Konen i Kjebenhavn, 
gik paa sine Ben, der var ikke Raad til 
Sporvognsbillet. 

Store Gud! En Familie, hvor Manden 
kjører paa Strandvejen, medens Konen 
gaar i Byen. 

Nej, Taarbæksmanden havde Ret. 
Der var ingen Roman i det. 

z i 


3 

Længere henne stod en ung Mand, 
han var paafaldende klædt. Han havde 
blaa Frakke, blaa Vest, blaa Benklæder, 
blaa Hat og blaa Plaid og dertil rosen- 
røde Handsker, Han bar kort sagt det 
Kostume, som efter forrige Uges 
«Mosaik» angives som den eneste 
Foraarsdragt, der er moderne, 

Kaptajnen fortalte mig, det varen 
af dem, der sendes bort. 

Hvad vil det sige at sendes bort? 


At en Familie ikke véd, hvormed den 
en Eftermiddag skal more et af sine 
yngre Medlemmer, eller at der ikke er 
nok til Smerrebrod om Aftenen. Det er 
at sendes bort. 

Ingen taler om, hvad den unge Mand 
kan finde paa af Gavtyvestreger, Ingen 
taler om, hvad han kan komme til at 
lide, naar han Ingen træffer i Taarbæk. 
Man giver ham Dampskibsbillet, Tour 
og Retour, og. siger: «God Fornøjelse !» 
Og saadan opdrager man den næste 
Generation. 

Nej, Taarbæksmanden havde Ret. 
Der var ingen Roman i det. 

Med det Dampskib, jeg rejste, var 
der over hundrede unge Mennesker, som 
vare sendte bort. 

Jeg var den eneste, der kom til- 
bage. Hvor glædeligt! 


EET EET NEED ERE ES ERE EET REE 


216 : : i 
I Dyrehavstiden. 


BOJESEN & WESTRUP 7%venit, 


PUNCH delineavit. 


La donna é mobile! 
La, la, la, la, la, la! 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 

(Låse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 

alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl Strand N? SO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


FEE ks 
Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjøbenhavn. 


Juli. 


UJ 
? 


g husket at bringe Dig «Luthers Breve». 


Jeg 


Ivrig Samler. 
do 
mærkerne 


I Dag har 
a faa Fri 


Torsdagen den 14 
— Aa Mo'er! Maa jeg sa 


— God Dag, Du søde! 


NeR høje Folketing, det folkekaarne, 

Det eneraadende for Danmarks Land, 

Hvad den saa godt for Tungebaandet skaarne 
" Hr. HØRUP ikke tidt nok melde kan, 

Igjen paa Folkevilliens Flyvesand 

Vil bygge et af sine Babelstaarne, 

Hvis Spids er, som det forriges, kun rettet 
Paa BERG at skaffe ind i Kabinettet. 


Derfor har Vælgerfolket længe slidt 

For Venstre som en veldresseret Slave, 

Der Førerne lod tage Kalk paa Kridt 

Og gav dem Folkegunst og Folkegave; 

Blev i dets Folkebanker Ebbe tidt, 

Højvande blev der dog i TAUBERS Mave, 

Saa, skjønt man aldrig kom til Taarnets Spidse, 
Var Førerne dog stadig veltilfredse. 


Men mer end én Gang, medens Sten paa Sten 
Ophobet blev af Vælgerfolkets Vrimmel, 
Og Førerne alt paa den grønne Gren 
Sig drømte højt i Taburettes Himmel, 
Da blev det flinke Byggeselskab svimmel 
Og rulled' ned ad Bakke, en for en; ; 
Paa mer end et Slags Jydsk Konsortiet skjændtes 
Saa Alt i babelsk Sprogforvirring endtes. 
i 


Nu til det store Værk igjen de ganger, 

Og tillidsfuldt de atter stoler paa, 

At Vælgerfolket som en tro Haandlanger 

Endnu vil ikke. Haanden af dem slaa. 

Som deres Teglstensfabrikanter pranger 

De deri velforfarne Sorte smaa, 

Der laver haarde Sten af GRUNDTVIGS bløde Dej, 
| Og til Cement gi'er Langeland nok Jødebeg, 


218 


Kort sagt, den gamle Griinderperiode 
Er atter sat i Gang af Venstres Helte ; 

I Blød har Bogø-Drotten lagt sit Ho'de, 

For at hans nye Babel ej skal vælte. 

Ja, man bli'er højst besynderlig til Mode 

Ved alt det Lyvesand og Grus og Ælte, 
Som man i Venstremanifestet finder. 

Hvis Indhold svært om «Kalkeballen» minder. 


Skjønt om hint Bindemiddel her og hist er 
Udtalt, at bedre Tider er oprundne 

For Venstres Grupper, der ved dette Klister 
Har atter gjort hverandre højst forbundne 
Og vakt Forhaabninger, der længst var svundne, 
Blf'er BERG dog neppe lige strax Minister, 
Thi han gjør sagtens nok en ny Fadaise, 

Saa Babelstaarnet bli'er — en Kjældernæse, 


Ennb eet liidet Aunbang 


tik 
omm Bunde-KXriigen. 
en nv bleffue daa the armme 
bynder rent galne och tommer- 
(>. fomfle/ ty hand Berre ech 
hand Blæfenborre biildte 
| ÅR] thennem ind/ at the hafde wed 
SJ J Ål talgene een (toer bør fa eet: 
BESS sr N AS och att thet borde thennem no 
SET GENE wden node gotzeperne at nedfloe 
och massacrere. War ther docdh iblandt bynderne 
noegle / fomm uiide hellere fare metb lift och metb 
lempe oh Ealdtis the for Liimfjordspoli- 
tidere/ ty ligeruis fom Liimfjorden bucbter fi) 
vd og ind/ foedan Fonte od) the floe allehonde 
bydter od) uare ep lettere at fannge end fomm 
the glattefte Oel. Od uar theriblandt hand Joel | 
og hand then gammele Brandtmand od) fveden-s 
Border. Uinther faemmt od) the tuende nye: 
øolmmer. Wenn begaff thet fidj/ att the fraf 
poe en aff then foerte fchoele/ fomm haffde ther 
foe lenge Sandens Raanfter ftoderet/ att hand uar 
Fnap bedere att acte end then argefte Trold-Rarl 
od). Sorte-Raanftere, Och end hans Laffn nar 
Bleinn/ uar hand dody cen uædid) Strigmann 
od haffde stilforen vdi von &sbedes og hand 
TobiesensRegimente flaget mannge bynder od 
gijort thennem ftoert afbred), Wen nv mar hand 
bleffuen cen fredens Mann uillendes gjierne uære 
een ebrlid WTedlere mellem them aff then foerte 
frhoele/ oc them aff then grontuigsde fchoele/ 
att the fchylde tillfemmels bode bynder od) gon- 
epere fæhære cen fløpte. Odd gich hand dea i bes 
dene och fehar fløpter, menn ther hand nv Æftropp 
ett ftyde blæfe uillde/ uar ther Fommet forftop- 
pelfe vdi fløyten och motte then armme mann 
fticte piiben ind) ty han uer ellers bleffuen ftillet 
for cen Rriigs-Rett. och vden Tode aff 17. Yn- 


Wrønicken 


GG, 


dersfen ech ett Par andre  gefreytere baegfra 
arquebvssert, Wenn hanns fløpte bleffaffgogeperne 
confisquertocdhnv fif piiben ceenannen SL jud. Yen 
førenn flaget KHholde goe ann/ bleg ther docb fra 
begge fiieder vdfendt parlementairs fore thet meget 
blod och ennv meere bled/ forum ellers motte 
vdgyedes/ mvlichen att føaere, 
; ch uaere goneperne nv docb foe 
fanftmodiche och methgiørliche / 
Å., att the aile thje ftoere och uell- 
je DP havendis embigmænd, fomm 
VÆ NNISERIØ: vdoffuer then (toere summa/ 
SE 7 Gr SVG R lå tre tufinde / firehundrede od 
| De femti Eroner vdi orligt salarium 
VØRRESEL RR: uara uante att befomme/ ned 
fehlachte och fomm Offer poe Æenighedens Altar 
bringe nilde/ men bynderne uærendes Funs uante 
att handele meth gogeperne omm (tyde och hefter 
bleffue offuer foedant ftoert och genereuse tillbvdd 
mistroeffe/ menendes att hervnder motte (tide 
noegen gedvlt fpigfindichheed och nederdræchtichs 
hecd och uille therfore fich ep poefoedan ffamme- 
ligen vnderfvyndichheedd indlaede menn necbtede 


plattvd att wille byde een Øere mere/ och endda 
Liimfjordepolitiderne uærendes fraa theris hijemm- 


Æ Ved Kaffen. 


G fr N <Å "N ør DÅ 
N SE OAN i = Ea) Å 7 
REV Fr 


Fru Sørensen: Ja søde Fru Schrøder, De skulde 
jo høre lidt om Tivoli, for jeg véd jo nok De kommer 
der ikke selv, for i gamle Dage da det kun kostede 
en Mark, kunde De vel nok havt Raad dertil, men 50 
Øre er jo ikke saa lidt for en Kone i Deres Kaar og 
Sørensen siger selv at for en stor Familie som vores 
løber det i Vejret og Bernhard maa da ogsaa kunne 
tjene godt, siden han har kunnet skjænke Theatret det 
dejlige Barrelief af hende Uffælia som dronede, og det 
skal være saadan dejligt Marmor, saa det maa han 
skam have kostet meget paa og nu har han endda 
havt alle Rigsdagsmændene gaaende der gratis, men 
det forstaar sig, de bidrager jo ogsaa til Fornøjelsen 
ligesom de andre Nubiere og Hottentottere som trak 
omkring der med deres Kameler i sin Tid, og Sørensen 
er saa grulig begejstret over den stærke Mand og han 
gaar hjemme og ever sig paa at holde baade Petrines 
og min Systen ud i stive Arme og siger han skal nok 
drive det til at tage det store Lispundelod nede fra 
Butiken med den lille Finger, hvis han da bare ikke 
kommer til en Ulykke og springer et Blodkar eller 
kvæster sine Ligtorne, men Frits Grønbæk er aldeles 
sjarmeret i den lille Præstedikketates, som har eskamo- 
teret hans Hjerte bort fra ham nemlig ved at laane 
hans høje sorte Sylinderhat og trække en hel Del Dyr 


219 


ftaffn vdi foedan Prangen meeget dreffne føgte 
thennem att methle imeliem/ Evnde the doch ey 
faa noget forlig i ganng och gich then handel i 
føder. Och band gøropp fih nv then toere 
Chreften Povelfén Berre till emott Zroft 
Eftropp fich vdi eenn tvekamp att begiffue/ menn 
end famme Berre uar meth allehonde tYiorgen- 
blads-=Syid och Solde-Srafer aff Børope och then 
liiden Æedevunart foe vdpolfteret, och garderet/ 


"att tbet frhvolde fjunes att intet vopen gijennem 


thet brøftharnisd trenge Fonde/ gid doh Æftropps 
lange tuert igjennem hannem durd vnd dur 
&h hand faldt till Jorden liigerviis fomm cen 
tomm tønnde/ man haffuer flaeget Ratten aff/ foe 
att then faller vdi ftaffuer. — Och ther Eftropp 
then execution foretaget haffde/ fagde hand till 
the andre bynder/ att hand ny uar Fied aff att 
fee theris fuouelfoere Anfichter/ och att thet uar 
bedere the gish hijemm till the vdi andere tansher 
uar Fommet och) loed band Rrabbe ringe til 
flutt ah ther the hørte thet vrinnge/ nifte byn- 
derne hud fomm RXloden uar flaegen och att 
tberis folcbestivoli bleff fvtfet forr thenne Ganng. 
Wenn glad uar hand then gammele Baltha3aer/ 
ty band fi Solff. 


ud af Foret, baade Duer og Kanarifugle i Bure og 
Buketter og Dukker og Frits siger han tror nok han 
vil fri til hende, og naar de bliver gifte vil han tage 
Timer i Fingerfærdighed hos hende for med Tiden at 
kunne blive Økonomiforvalter hos Fenger og Petrine 
blev væk i Balduvin, fordi hendes Hjerte kunde ikke 
modstaa alt det Linteøj og han er jo desuden en Mand 
med Takt, saa det var jo ikke den værste Svigersøn, 
men maaske er han gift, og jeg synes nu bedre om 
C. C. Møller og ham har man ogsaa godt af paa 
Afstand, og saa véd jeg ikke mere om Tivoli, for der 
var ingen Illuminationer som Bernhard ikke er saa 
flot med som i gamle Dage, og mu taler Folk igjen 
ikke om åndet end Politik og det synes jeg ér rent ud 
kjedeligt og hvorfor mon Estrup nu gik hen og opløste 
Folketingsmændeue saa gesvindt, for jeg tror, at naar 
han havde ladt dem sidde lidt hen i Hundedagene var 
de jo nok blevne opløste af Varmen af sig selv og 
selv Bajer kunde havt vanskeligt ved at holde sig 
iskold og alt dette herre Rigsdagspolitik synes jeg er 
grusomt aandlest, såa holder jeg rigtignok paa den 
udenlandske, som er anderledes spændende saadan som 
for Exempel i Dagbladet hvor de slog den amerikanske 
Prætendent helt ihjel forleden og lod ham leve op næste 
Dag ganske ligesom i Komedierne og saa derovre i 
Frankrig, hvor han Gangbætta er kommen i Totterne 
påa denne herre Hr. Skruting, som der vist ikke er 
noget ved og det kunde vist være galt nok, hvis 
Greven ikke var saa fornuftig og sad og passede sig 
selv og nu maa jeg gaa søde Fru Schrøder for jeg 
skal med Juliane ud og kjøbe Violrod til lille Nora 
Dora Leonarda at gumle paa nu hun faar Tænder. 
Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe! 


220 


Krybskytter. 


SE, DGA 


Sr dg 


— Go Daw Laes! Do haar da wal ett glemt, te aa Do skylder mæ mi Betaaling for den Haar", 
Do fæk i Winter — den Daw, Do justement sku skaf jen te æ. Dogters Kuen? É i 

— Nej, Guj bewaar' wos Jens! De houser A grow wal: — men ka Do bare tie me'et, — Å. 
ska ett snak om'et | 


ending. 


SDK 


1/ 


SKA MAN 


— Der er jo- den døende Fægter igjen! Jeg syntes forleden, den laa paa den anden Side. 
Hvordan kan det være? É 
— Det véd jeg sgu'nte, men han kan vel ikke taale at ligge paz den ene Side hele Tiden! 


i 

Der, hvor Tych 

Om men ikke hjem, i Prag,- 
Forhen gik, man saa forleden 
Ret en Tycho Brahes Dag. 
Tysklands ædle Sønner der 
Blev forfulgt med Ild og Sværd! 


Det var nu de tyske Russer, 
Hvorom ondskabsfuldt er sagt, 
De i deres bedste Puds er 
Burscher i Studenterdragt, 
Sammen kom de til en Svir, 
Hvor der vanked' Lagerbier. 


Da de havde vædet Tungen, 

Gjenlød i den hele Egn: 
«Schleswigholstein, meerumschlungen !» 
Og som. Tilgift: « Wacht am Rein», 
Man besang den tyske Rets 

Skjønne Sejr ved Kønigsgråtz. 


Czeckerne, som slet kun skjenner 
Paa, hvad godt og skjønt og stort 
Der af Tysklands ædle Sønner 

Dem i deres Liv er gjort, 

Sa'e paa czeckisk, fuld af Had: 
«Nu skal I ha'e jeres varme Mad!» 


Vexlende Themaer, 
Paa ,, Øresund. 


HI. 
Graat i Graat. 

Man gned sine Øjne om Bord paa 
«Øresund», for man havde sovet. til 
Middag om Bord paa «Øresund. Man 
havde lagt sig til at sove paa højre 
Side og var vaagnet op paa venstre, 
eller man havde lagt sig til at sove 
paa Ryggen og var vaagnet op paa 
Maven, derfor var man fortumlet, der- 
for gned man sine Øine om Bord paa 
«Øresund». 

Formiddagen havde været arstrængt 
i Byen, man var leben omkring fra det 
ene Mæglerkontor til det andet, havde 
jobbet paa Bersen og derpaa hastet til 
Dampskibet. Saa havde man lagt sig 
i en Køje, og Sevnen havde faaet Bugt 
med En, og Skibet gled frem og man 
drømte sig i Kejebugt. 

Paa det mellemste Dæk var der et 
Mylr af disse Udvandrere til Taarbæk. 
Nogle sade paa omvendte Kister og 
saa kisteglade ud, igjen Andre sade 
paa store Ruller af Tovværk og saa 
tovelige ud, og atter Andre stode op 
og misundte igjen atter Andre for den 
Plads, de havde faaet paa Kassen. 

Men hvor man saa hen, var det 
den samme Type.  Senestærke Mænd 


Li'esom her i Landet Secher 
Overfaldet blev af Skeel, 
Saadan de brutale Czecker 

Gav «der Greises» Børn Kanel; 
Ja, trods Bismarcks Folkeret, 
Gav de dem paa Hovedet. 


Som den svundne Tids Vandaler 
Rased' bagved Romas Mur, 
Gjorde Czeckerne Skandaler 
Mod Germanernes Kultur: 
Paa hver «sittlich» Musasøn 
Pranged' Ryggen gul og grøn. 


med store, krogede Næser og ravne- 
sorte, krøllede Haar; krogede Kvinder 
med ravnesorte, senestærke Næser. og 
krellede, store Haar; og ravnesorte 
Bern med store, krellede Næser og 
senestærke, krogede Haar. Men Et 
havde alle disse Skikkelser tilfælles, 
der var noget usigeligt Plat ved Enhver 
af dem — det var Fødderne. 

Jeg talte til min Ven, Taarbæks- 
manden, om den ringe Plads, der var 
her om Bord. «Tal ikke derom, min 
unge, begavede Ven,» svarede han, 
«mange Familier faa sandelig ikke 
sterre Plads, naar de komme derud.» 

«Hvorledes,» spurgtejeg, «have de 
ikke større Plads i Taarbæk?» 

«Nej, min unge, aandrige Herre,» 
sagde han, «jeg kjender Huse, hvor 
Soveværelset ikke er sterre end, at Ved- 
kommende hver Aften maa lukke Vin- 
duet op for at kunne lægge sit trætte 
Hovede til Hvile paa Blomsterhylden 
udenfor og hvor der ikke er saa højt 
til Loftet, at man kan brænde et helt 
Stearinlys, selv om man vil stille Stagen 
paa Gulvet; ikke at tale om de mang- 
foldige Steder, hvor Tjenestepigen maa 
ligge i Kekkenet med Fødderne i Asken 
og Hovedet i Vasken.» 

"Er det paa den Maade, at saa 
Mange gaa i Vasken derude?» hen- 
kastede jeg. 


Grum og hjerteløs og fræk er 
Uden Tvivl fra Top til Taa 
Mod de Tyske hver en Czecker, 
Siden sligt de finde paa, 

— Dog det flydte Øl og Blod 
Kræver mer end Mandebod. 


Tyskland til .Revanche trænger 
For de slagne Ulivssaar, 

Over Bøhmens Hoved hænger 
Sværdet alt i trende Haar: 
Hævnes bør den voldte Men 

Og de brndte Stoleben. 


BVegleitung 
fir Deutføje, 


die nad Copenhagen reijen merden mwollen. 


(Fortgefegt). 
Wefterthor. 


In Copenhagen findet man keine Thoren mebr, 
aber die Stellen, 1w0 fie gejtanden haben, werden dod; 
immer Thoren genannt gleidg wie die Briiden, mwelde 
aud keine Briiden find. Im alten Beiten war Wejter- 
thor. durd feine viele Thoreadoren, die da mit die vom 
Trommelfaale ansbredenden Stieren viele blutige Kampfe 
beftanden, beriibmt. Aber wo ift nun der Trommelfaal 
und der Thorshal, 100 diefe mutbige Såbhne des alten 
Thores nad errungenen Sieges die fhåumende Beder 
leerten! Der gabn der Zeit, mwelder fein Zozodont 
bedirfet, um fig frijfd und fHarf wie die ZBåbne des 
vielfresfendes Tauber zu erhalten, hat aud diefe ehrs 


«De har Esprit,» bemærkede han 
først nu. 

Vi gik videre; Hvor vi kom frem, 
var der Grupper, Bunker, Masser af 
Mennesker. Jeg blev opmærksom paa 
en Gruppe unge Piger; der stod de, 
klædte i de moderne, stramme Kjoler, 
tæt klinede op ad hinanden. 

«De har det noget snævert, » s agde 


eg. 

«De Fleste kunne ikke en Gang 
sidde. ned,+… svarede han. 

Lidt efter fik jeg fat i Lægen og 
spurgte ham, om der egenlig ikke var 
overfyldt? . . . Om Hverdagen aldrig ! 
.…… Men om Sendagen maaske? ... 
Det kunde ofte se saadan ud, men 
hvert Skib maatte efter Politiets Be- 
stemmelse kun medtage et vist Antal 
Passagerer. . . . Passagererne bleve alt- 
saa talte?... Aldrig! Det vilde være et 
Indgreb i vore Rettigheder som frie 
Borgere, og hvorfor skulde man des- 
uden gjere sig den Ulejlighed? Endnu 
var der ingen Ulykke sket, og man 
byggede ikke her til Lands Skibe, som 
vare beregnede paa, at der kunde ske 
et Ulykkestilfælde. . . . Men stoppede 
man da virkelig Skibet saa fuldt af 
Passagerer, som man kunde? Der kunde 
jo dog arrivere Noget! ... «Ja, en lille 
Forstoppelse, det lider vi saa tidt af,» 
svarede Lægen smilende. 


' 


223 


witrdige Weberrefte der  goldenen Yeiten … zerfleifæøt. 
Himmweg ift der Thor, die Thoren, die Thoreadoren und 
nur die Thorheiten und die Thoriften find uns ider-s 
geblieben geworden. Gehen wir mweiter. 

"ERR Bom Biere. 
<SPAN I) Dod Sie find vielleigt durftig 
VIE [KR 


geworden, und wir finnen uns 
MI 2, ein Bijden unter die fogenannte 
Barapluie niederlafjen. Sie find 
AL gewilf ein VBierfreund ? Wir haben 
ØJE aud Bierfreunde hier im Dånemart, 
NJASE obidon der Ridard Kaufmann 
: Sag] " Sie vielleit erzåbhlt hat, daff wir 
am liebften Ricinus-Øel fHlirften. Das war aber nur 
ein lapsus lingvæ des guten Ridard's! Er hat immer 
mit dergleidgen Lapfereien unglidlidg gemwejen.  Kehren 
wir aber jum Biere zurid! Wir haben in Copenhagen 
auffer etne Ariftocratie, eine Plutocratie und eine 
BVireaucratie, aud eine Bierocratie. Die Bierocratie ift 
fogar einmal im GStreit mit der Hierocratie des Cultuss 
minifters gerathen und ziemlid fiegridj davon gegangen. 
Unfere gråften Bierocraten. find die beide Jacobfen, 
Bater und Sohn,” welde die Carlsberger-Aliance 
genannt werden. Sie find aber. gute Firjten, melde 
ihre Unterthåner, jomwofi mit Statuen und Mialereien 
als. mit eisfaltem BViere. bejdenfen. Die Birger swollen 
aud) gern von die Carlsberger -bejdendt jein. — Mur 
die Biertapfer lieben nigt die Carlsberger, welde ibre 
Biertapferfeit mebrmals gejtedt haben. Sie haben fig 
an einem andern grofjen Bierocrat, dem Heymann 


Jeg gik ned i Restaurationen; der 
var varmt dernede, men der stod dæk- 
ket et ypperligt, koldt Bord. Paa Bor- 
det var der fem forskjellige Slags 
Brændevin og syv forskjellige Slags 
Pickles, jeg blev ganske hudles i Mun- 
den ved blot at.se det. 

«Hvad faa de nu at spise derude 
i Taarbæk?» spurgte jeg. 

«I denne Maaned Lammesteg og 
Jordbær,» svarede Taarbæksmanden. 

«Hver Dag? Det er noget ens- 
formigt.» ; 

«Om Sendagen faa de saa til Af- 
vexling Kyllingesteg og Jordbær.» 

Da vi gik fra Borde, var der mange, 
som bleve glade og nikkede leende ad 
os. +Farvel,» sagde de, »og Helsen og 
Sundhed !- Og det er disse Hilsener, 
jeg bringer fra Per til Povi, fra Herodes 
til Pilatus. 

Fra Altanen paa Klampenborg Kon- 
certsal saa vi «Øresund= dampe videre, | 
medens Røgen bugtede sig ud i Luften 
som to Snoge, for «Øresund: har to 
Skorstene. 

Saa forsvandt ogsaa den. 

»Saa Du Regen, Moppe!» sagde 
Taarbæksmanden og slog mig paa 
Skulderen. - 

Saa kom der Blus paa Lampen og 
vi gik op paa Bakken. Det var St. 
Hans Aften. g 


En ny Martyr. 


E. Sorgens Jobsport vidt om Land 
Paa Pressens rappe Vinger farer 

Og vidner om de fæle Snarer, 

Der lægges for en Venstremand. 

Saa vidt, som de smaa Sortes Blæk er 
Forblommet ej, men vel bekjendt, 
Man sperge vil, hvad der er hændt 
Vor Blommetids Velgjerer, Secher. 


I Statens Posthus stærk og fri 
Som Sekretær han længe troned”, 
Men desuagtet han forsoned' i 
Sig ej med Estrups Despoti. 


angejdloffen. Diejer Geymann will gern Virgerrepræjen- 
tant fein, hat aber immer beim Wable fo ein ver: 
dammtes Ved gehabt, daff er durægefallen ift. Selbjt 
fein Bier fømedt nad Ved, und wenn er nit ein fo 
unglidlidger Pedvogel mwåre, fonnte er es mwobl mit 
den Gacobfen aufnehmen. Denn er hat Geld genug. 
Undere Bierocraten find die Tubirger, mwelde. fi nod 
nidt zur friedliger Altersrube zuridzuzieben finnen, 
weil ein SØjauec fid in ibrem groffen Kefjel felbft- 
mårderifjdg jur Tode getråntt haben fol. Sæmedt das 
Bier dog gut und hat eine gan pifante Aroma. 
Kommt vom Sdauer. 
ir reg Das Boulevard. 

Dag  Concert-Boulevard — war 
ehemals ein fleines Theater, wo 
NHleine Posfen von die  groffen 
TS bånijdgen Sdhaufpieler, die Peter- 

 fenide Gefelliaft,, melde Sie felbjt 
vielleiøgt im Gamburg applaudirt 
zk åg haben, auf das  Erbårmlidfte 
ea. Peg gejpielet worden. Aber das Jujtig= 
minifterium fand, obidon e8 gern die Birger ein 
unjduldiges BVergniigen ginnte, daff e&8 gegen die 
Moral ftritt, vier Theater im Copenhagen 3u haben. 
Wurde darum um die beletdigte Moral zu fiihnen das 
Theater aufgehoben und eine Bihne zu Tricot-Sånger- 
innen, Tableaux-vivants und dergleidgen Tingeltangel 
in der Stelle eingerigtet. Die SHaujpieler mit ihren 
unjduldigen Boffen mwurden fortgejagt. Aber die oral 
hatte geftegt. Gehen wir mweiter! 


(Fortfebung folgt.) 


Og da nok ingen Ting forskrækker 
En Helt af Dass-Åvisens Kuld, 
Han maalte Estrup Skjæppen fuld: 
I Sadlen felte han sig Secher. 


Derfor den stakkels Sekretær 

En ublid Medfart maatte deje; 
Ministrene lod ej sig nøje 

Med blot at skeele til hans Færd. 
Paa graat Papir de strax ham rækker 
Hans Afsked med et venligt Smil, 
Oplod som Secherhedsventil 

En Der og sa'e: Farvel, Hr. Secher! 


Kort sagt, man gav ham Lebepas 
Med en lidt kort, men fyndig Røffel, 
Og den uheldige Cae ntoffel 

Udbryde maa: Dass kommt von Dass! 
Se den Slags Planer man udklækker 
Paa god amerikansk Manér; 

De stakkels Sorte smaa man sér 
Derfor i Aske og i Sæk er. 


Men «Morgengnavets" Sympatkhi 
Bli'er li'esaa god for ham i Sommer 
Som en Foustage raadne Blommer 
For Dassuvisens Industri, 

Thi nu gaar Secher hjem og lægger 
Sig med en Martyrkrans om Haar, 
Og at han Mønt af «Næsen. slaar, 
Derpaa kan nok man være Secher. 


3 ———— 


Kr. Kvartalet 


(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages på 
is 2 Kr, 


2 


alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand N? FO, Stue:: 


udg 


gere re 
SE rs SES 


—- 
br7 a o 
Ss å nt! 
3. 5 Øg | 
t: fragt i 
BEEN 
FÆR= ro > le 
vv g FF =— |2 
LK > ag == | 
Te EY dg Bd 
== km aa v 2 |8 
| å 28 E 
S-å 2 £ |g 
mm U) (zæ/ mu IK 
Ud [5] en & 
< v rå Øg HR" 
w BE, VR So mu | 
+ Ss == Cd Ea SYNE 
RR O |i mål =) KM ie 
NR SI df 2 Ha 
mr | Es: rd HE 
— iv > BR 
læ ES g 
(vh) 
ur" 
SY 
& 
ig] 
v 
> 
w 
ve 
sa) 
oOo 
be 


>kjønt fødte «Evropæere» v 


S 
E 


1881. Tiradagoe den al Juli. Nr. 29. . 


ASE ig 


e= == SEE 


— Av! Av!!! Av!!! Hr. Doktor! 
— Ja undskyld; men den, der ikke vil høre, maa føle. . 


Nye Standpunkter og aflagte Meninger. 
G/L / 


472 


NL. har et gammelt”Visdomsord, der lyder 

Saa kort og fyndigt som et vinget Ord, 

Og man paa Hjertet -har sig lagt i Nord 

Dets Indhold, thi man véd: Forandring fryder, 

Den ene Dag man tror paa Pastor GRYDER, 

Og Dagen efter man paa Logos tror. 

Det Standpunkt vorder «rent», som nys man 
«smudsigt» 

Benævnet har; ja, er det ikke pudsigt? 


Endnu har ikke mange glemt den Dag, 

Da Lejregreven fuld af ædel Varme 

Og ægte, uforfalsket, dydig Harme 

Tog Afstand mellem sin og CHRESTENS Sag: 
«Hans Standpunkt! Alle Helg'ner sig forbarme ! 
Dér kæmpes under Antichrestens Flag! 

Ved St. Ignatius, man ingen Sinde 

Paa sligt et smudsigt Standpunkt mig skal finde!» 


Den Gang var Lejregrevens Politik 

Just nylig slaaet ind paa denne Bane, 

Og ingen kunde fatte eller ane, 

Hvad Endeligt hin fromme Holdning fik. 

— Nu rykker Blæsenb org med fuld Musik 
Frem under Bogødrottens gamle Fane, 

Og atter hvad med-sær Forundring slog os — 


Han svor ham Troskab — uden Tvivl ved Logos. 


Og HØGSBRO, der af HØRUP saa forsmædeligt 
Blev omtalt, da han havde sin Foragt 

For «Evropæerne>» for Dagen lagt 

Og fundet "deres: Standpunkt højst usædeligt, 
Har nu ej mer- at skulle. have. sagt 

Imod dem, hvad der er for saa vidt glædeligt; 
Thi derved faar den frie Forsknings Herlighed 


Sin Del af HØGSBROS frie Sandhedskjærlighed. | 


Og' man bør ikke lægge megen Vægt 


Paa Førernes forskjellige Ballader ; 
En «evropæisk» Eed og «Assensplader» 
Er med hinanden grumme nær i Slægt, 

Og naar hvert Saar fra Splidens Tid er lægt, 
Ej tales mer om «disse gamle Skader», 

Men i en sikker Havn skal Venstre lodses 
Ved GRUNDTVIG og LOYOLA, STRAUSS 
og MOSES. 


Gaardhanen og Vejrhanen. 
Frit efter HL C. Andersen. 


APN IØ 
N rd 24)] an 


Ny ig, mM 
ANN 


HE — ERE) 


De var to Haner i Venstre, øn paa Møddingen 
og en paa Taget, kalkunske begge to; men hvem ud- 
rettede mest? Sig os din Mening, — vi beholde vor 
egen alligevel. 

Rigsdagssalen var ved et Par Gader skilt fra 
Tordenskjoldsgade, og i den Gade laa der en Mødding, 
og paa den.voxte Morgengnavet, der var sig bevidst 
at være en Mistbænkevæxt. 

»Det fødes man til! sagde det inden i den; ,,ikke 
alle kunne fødes til Morgengnavere, der maa ogsaå 
være andre levende Arter! Folketidenden, Bjørn- 
bakkerne og hele Das savisens sorte Indkvartering 
er ogsaa Skabninger. Chresten Berg ser jeg nu 
op til, han er rigtig nok af anderledes Betydenhed end 
Holstein-Ledre, der er saa -højt paa Straa og 
aldrig har gaaet paa Højskole eller: Seminarium. Han 
er hoven, tænker kun paa sig selv og sveder Spids- 
findighed, nej.Chresten, det er en Hane! se ham 
gjøre Trit, det er Dans! here ham gale, det er Musik! 
hvor han kommer, faar man at høre, hvad en Trompeter 
er! "Om han kom herind, om han aad mig op med 
Papir, .Sværte og Abonnenter, om jeg gik op i Chre- 
stens Krop, det var salig Død!" sagde Morgengnavet. 

Hen paa Saisonen blev det et frygteligt Vejr. 
Finansloven faldt ned mellem begge Tingene, ogKleins 
nye Luftkastel væltede over Ende med stort Rabalder, 
men Holstein-Ledre sad fast, han drejede sig 
ikke en Gang, de Tider var forbi, og dog vår han ung, 
nystøbt, men blaseret og adstadig, det kom af, at han 
var født, lignede ikke Levebrødspolitikerne, dem for- 
agtede han: ,,Smaa Bondefangere, plebejiske og ordinære«, 
Tauber var betydeligere, men ikke fin i Væsen, al 
hans Tanke gik ud paa at faa noget i Skrotten, sagde 


j 


Hoistein, kjedelige i Omgang. var baade han og de 
andre Udtraadte. De smaa Sorte havde ogsaa gjort 
Visit, fortalt om Zola og Brandes, fortalt om 
Martyrglorier og tyranniske Ministre, lutter Rever- 
historier fra dereses eget Blad; det var nyt og interes- 
sant første Gang, men senere vidste Holstein, at 
de gjentoge sig, at det altid var det samme, og selv 
om det er godt fundet paa, bliver det . kjedeligt i 
Længden. De var kjedelige-og alt var kjedeligt! Ingen 
var til Omgang, hver en var fad og flov. 

»Verden duer ikke!" sagde han, ,,Vrøvl det helet 
Holstejn var, hvad man kalder blaseret, og det 
havde bestemt gjort ham interessant for Morgen- 
gnavet, havde det vidst det, men det saa kun op 
til Chresten, og nu var han kommen hen i Torden- 
skjoldsgade til det. 

Folketinget var opløst og Agurketiden begyndt. 

»Hvad siger I om det Hanegal,” sagde Chresten 
til Skolelærerne og" Seminaristerne, medens de tyggede 
Estrups Tale i sig. ,,Det var noget raat, Elegancen 
manglede.” 

Og Skolelærerne og Seminaristerne toge hinanden 
i Haanden, dansede rundt om Møddingen og sang 
Eja! Chresten kom med Ryttertrin. 

»Demokratisk Organ!” sagdé han til Morgen- 


gnavet, og i det ene Ord- fornam det. hele hans - 


udstrakte -Halvdannelse og glemte, at han aad det. helt op. 
»Salig-Dedte 

| Og Skolelærerné -kom .og Seminaristerne kom, og 

nåar den- elle løber, saa løber den anden efter, og de 


" sang og de galede og de saa paa Chresten, de vare 


stolte åf ham, han var af: deres Art. i 
»Folke-Liv og Friheds-Liv!" galede han: 


»Alle Seminaristør: bliver ”strax til Skolelærere, naar jeg IL 


siger det oppé i Følke-Tinget,& 
"Og -Skolelærere og Seminarister galéde bag efter, 


Øg Chresten forkyndte en stor -Nyhed: ,,En 


Degn kan» lægge et Æg! og véd I, hvad der kan. ligge 


i: et folkeligt, evropæisk Degneæg? Der-ligger Parla-:- 
mentarismén! Synet af den-kan ingen Høejremand" 
udholdé,- det véd Ministrené; og nu véd I det: med, véd; 4 
hvad der-bor i mig! véd, hvad jeg er for en ægte t 
i folkelig Degn! =k É 
"Og saa "pudsede Chresten Brillerney fettede pa2 Å 


Halsbimdet: og: gålede igjen. "Det "gøs i alle Skoles 
lærerne "eg 1'alle de smaa. Semiunarister, men de vare 
frygtelig stolte af, at en af deres var en saadan aller- 
folketings Karl, de. sang :og de skvåldrede, saa Ho!- 
stein -måatté here det;-han hørte det, men han rørte 
sig ikke derved.” ,;Vrøvl det. hele!" sagde det indeni 
ham, ,;Chresfen Berg lægger aldrig Æg, og jeg gider 
ikke! vilde jeg, kunde jeg nok lægge-et Vindæg! men 


Verden -er ikke en Gang et Vindæg- værd! Bawl det hele! É 


— Nu gider jeg ikke en Gang ”sidde.” 3 

Og saa knak Vejrhanen af, men den slog ikke 
Gaardhanen flad, skjønt ,,det var det beregnet paai” 
sagde de Radikale; og hvad siger Punch? 

»Det er dog bedre at gale end at være blaseret 
og knække af! 


"I Jorden ned, 'néj, heller -ud af. Stjernerne, —- > 


Den findes rundt SÅR paa hele Jorden 
— I Himlen sagtens næppe, ter man vædde 
En udbredt, yderst driftig Ridderorden, 
Hvis Virksomhed bestaar kun i at «redde». 


Saa godt som altid ere de paa Færde 
Med deres alenlange Overhalinger 
Af prangende Plakater, fuld' af Sværte, 
Der figurere skal som Anbefalinger. 


De høres, selv naar det i Natten tyst er, 
De overdøver selv paa Gefions Ø Berg. 
Mod Mor- og Farsot, Fregner eller Knyster 
De Midler har; selv Gigt kurerer Heeberg! 


Kom alle ti Ægyptens Landeplager; 
En Redningsengel var der strax ved Haanden, 


-Som har af Redningsmidler nok paa Lager, 


Der egedlikkelig os frier af ”Vaanden. 


Hvert Folkeslag bli'er Ridderskabets Skyldner, 
Det hædres selv langt borte -i. det Fjerne, 


Hvad man kan se deraf, at-Mannsfeld-Billner 
. Har kunnet "redde» den rumænske Stjerne: É 


Han reddet har saa mange Individer 


gg Alt med sin Elixir fra Livets Kvaler, 


At det dog endelig var paå dé Tider 
Han Stjernen 'fik, for Bramas Stjerne- daler. 


”Hvor mange Stjerner Redningvæsnets Riddere 
' Har reddet: mellem- Aar og Dag, kan ej man ” 
… Bestemme; thi blandt Ordnernes, Besiddere 


Er mange gaa fortjente Mænd som "Heymann. 


Han redded' sig en Stjerne, og han fik den 


For den Fortjeneste, han har af Øllet, Fr: se ; 


Den lyste for .hans "Aasyn, og saa gik den 
For den Fortjenesté, han har paa Sølvet. 
Man sin Fortjeneste: ber ikke grave É 


2 


Og man .skal Jøden gi'é, hvad han. vil have, … 4 
Saa sredder» han nok, hvad han kalder -Kjernerue. 


"2 — Som sagt, her er en , virksom BRidderorden, 
Som flittig. «reddet» -har, hvad- «reddes» kunde, 


Og her er altid Virkekredse- for -den, 
Saa længe Jorden ikke gaar til Grunde. 


Men naar Kometen Øxen nær ved Roden 
Faar lagt, og alle Folk forsamles hylende, 
Saa skal vi se, om ej de redder Kloden, 
Saa redder de dog i det mindste Sylene. 


HAZATFT 


228 


tPensene 


s 
ba 
S 
= 


W-SPIL. 222 


Gammelt Feltraab 


ag. Før Slaget. 


n7 
gense 


Ls 


"d). 
DEA z 
i 59) 


Og varsler et-blodigt Stevne; 


Og vise sim medfødte Evne 


Mod hvilket ingen kan stande 
I alie hans Riger og Lande, 
Derpaa kan rolig man bande. 


HT] 


Vexlende Variationer 
z af 
Hr. Manbang. 


Ørsteds Parken. 


ARE 


Jo, vi kunne endnu faa Parken at 
se. 


Vi komme til den første Port. Hvid- 
gul, kølig Sandsten, sorte Jernstænger, 
der ligne de Stænger Lakrits, vi gnavede 
som Børn. 

Hvem husker ikke sin første Stang 
Lakrits... ! 

Den første Port er lukket, vi maa til 
den anden. .Desværre er det blevet merkt, 
og vi ville ikke kunne seRundetaarn 
— Men der er vel andet at se end 
Rundetaarn. ..Gud bevar” os. — 


Føreren, en gammel Slaveserge ant, 
fortaber sig i Betragtninger over den 


Me nnelae skingrer i Venstres Lejr 


Det. gjælder for;Venstre at vinde en Sejr, 
Hvorved det sin Vandgang kan hævne 


Til atter med Glans at slaa — Revne. 
Først ser man Hr. Ber gpaa den høje Hest: 


Han vil kæmpe. med aaben Pande ; 
Han svinger et drabeligt Manifest, 


i 


"Jeppe Tang alt sliber sin gode Skræp> 
Under Friheds- og Hjærte-Træerne ; 

Det svinge han vil som i Hjulet en Kjæp ; 
Ved hans Side staar Makka-æbæerne, 
Som øj taaler at trædes paa Tæerne, 
Men som nok bringer Højre paa Knæerne. 


Hørup alt fører saa hvas en Pen, 

Den sprutter af giftige «Ledere» ; 

Med ham gaar den faste Brandstok i Spænd 
Og gjør Højre Helvedet hedere; 

Deres Mundlær end andres er bredere, 
De har Næser som Libanons Cedere, 


Og i Følge med denne glubende Trop 
Kommer Secher med Martyrglorien. 
Med en Fortidsbetragtning disker han op, 
Skjønt man tror ei- ret; mange Ord i”en, 
For den hører til. Kategorien: 

Attenteret Vold -paa Historien, 


Og. bagefter møder fra Land og Stad 
Mellem Esbjerg og Hedehusene 

Det «oplyste» Vælgerfolk,-Rad ved Rad, 
Vel fulde bundredetusinde, ; 
Naar medregnes Tauber og Lusene 
I Skindpelsen ; — Slaget bli'er knusende! 


Ja, Højre er færdigt ; thi hvo kan modstaa 
Den bevidste Folkemagts Vælde? 
Selvom det kanNyh oi ms Bistand opnaa, 
Vil Venstre med Glans det fælde. 

Dets Dødsfald man snart maa melde, 
Og dets Gravel bli'er drukket af Scheid e. 


rn eee 


Tagene som en Ejdammerost i en Spæk- 
hekerbod..Der er ligegodt lummert i 
Parken! 


Føreren standser: Det var her den 
unge Lollik sprang ned ifjor. Om vi 
ville se, hvor dybt?.... 

Styrtede sig ud! 


gamle Vold. Den gamle Vold var meget | 
gammel . . . lader det til. 


Han peger paa Husene og giver 
Gaderne Navne. Men det Hele løber 
rundt. Vi ere komne for sent. Vi 
kunne hverken øjne «Thuresensgade» 
eller Schacksgade. i 


Som om man her bred sig om 
Gadenavne ! 

Gader og Stræder, Huse, Taarne, 
Træer, Buske, Substantiver, Adjektiver, 
Verber og -Pronominer glide sammen 
til en bled sejg Vælling, der lukker sig 
over vore Hoveder, Alt er bølgende Vag- 
hed, vag Belgegang, uden Vagermærker, 
døsig, disig, dunkel Bledhed paa Hjer- 
nen ! 


Vi gaa stadig langs Gitteret. Paa 


alle Sider ligger Hus ved Hus, Kaserne 
ved Kaserne, Skatteborgerne drive i 
Skjorteærmer i de aabne Vinduer... 
Ud over Farimagsgade kommer 
Maanen frem. En underlig rødblisset 
apoplektisk Maane, 


der hænger over ! 


| Ja her paa det. bratteste Sted — 
| Højen er rank som et Muldvarpeskud ; 
| Gjennemskjæringen her skal være næsten 
treoghalvtredssindstyve Tommer. Han 
knækkede da ogsaa Halsen..—.- 

Store Gud! — Halsen ! 

Ja Halsen paa to Flasker Vin bag- 
efter... Kan de se Blomsterbedet der. . 
Det kaldes i Regelen «Borgermesteren=, 
' fordi det ligner en Nathue. 
| Ja, Nathuen kan man ikke se, 
men den grusbelagte Gang Og 
der laa han?...Lige der! —..— —. 
Hans Venner toge ham under Armen. 
.… fik ham i en Drosche. De førte ham 
til Rybergs Kjælder. 


Der blev et Øjebliks Tavshed. 


Mit 


231 


Segfeitung 
fir Deutfdje, 
die nad "Copenhagen reijen werden mwollen, 
SNYAR . (Fortgefegt). 
Tivoli. : 
6 enn Sie in Tivoli hinein mwollen, 
Ø misjen Sie erit Ibres grofes- Geld 
KY mwedjeln. Dajs gejdhieht im Wedjel- 
fontor, 1wo jedes Wedjfel acceptirt 
"wird. €3 ift Copenhagens allerfamojfejte 
: FEER Wedfelgefhåft, und follte hier ein 
Revolution entftehen, wiirde es vielleidgt fowmobl viel 
leigter als viel einbringender fein, ftatt der National: 
banf 34 erftirmen dieje fleine Gude ju errobern. Durd 
den Haupteingang von riejenhaften Dimenfionen, warum 
der famofe Riefe aud) eine Zeit behauptete, es milsje 
in feinem Riefengehirne und nidt in dem des Profesfor 
Thaleranfs erit erfunden gewejen worden fein,-fommen 
wir zum Talgapparat (dånijd Tælleapparatet),- fo: ge» 
.Mannt, well dadurg von den Nippen -ftark belejbten 
Perfonen immer fo viel Talg abgefniffen mwerden fann, 
dafs man davon zu den Jlluminationen Veleudtungsftofi 
fabrifiren fann und den Actionåren dadurøg viel: Gelb 
erfparen, gu .linfs haben: wir gleig dajs Theatér im 
harlehinefijgem "Style gebaut…  Sieh da die mwodende 
Plenge, wie fie fi vor dem Theater drången! €3 wird 
 ftiller.” Gejpannt fteht man. da und mwartet. Da tandet 
im Ordefter' ein fhrwarges Cylinderhut, desjen glatte 
Gilfe in dem Sein. der -Lampetten glånzt, auf.” Dajs 
ift der & CC. Møller! "Cr fælågt mit dem Taftftolfe 
am Pulte, Die Tåne wirbeln im Luft empor. Dafs 
Teppig gebt auf! Shine; junge, reigende. Gejtalten be: 
wegen fi mwie-gragidjen Clfen mit hiibføen Elfenbeinen: 
im jaudgenden Rhiitmen auf die Biihne. Sie gruppiren 
fi.  Dann fommt.der Rothe. Mit einem gemwaltigen 


QAVåsd” 


Blik faldt paa de Andres Øjne. De | op af Graven; ... 


| Sprunge fteht er wie ein junger Tigerfate da. Er be 


ginnt zu tangen. .Toller und toller wird fein Springen. 
Die fiidgermanijde Lebensluft ift in feine Beine gerathen. 
Er wirft dafjs eine mit tollfihner Todesmuth gegen die 
Goffiten himauf, mwåbrend er auf dem andere mwie ein 
Topf im immer rafender Kreife. fømuvret. Dann jtebt 
er ftil. Die MufÉ fæhrveigt. Das PVublicum flatiei 
und der Rothe lådelt danfbar.. zum C. €. Møllers 
Cylinderhut hinab. Gehen wir mweiter! Duré breite; 
dunfele, von lIaubigen Båumen. iiberidatteten Alleen 
wandern twir hervor. Da ftrablt' es plåslidg mitt hellen 
Lampenfdjein. Wir find im Breunpunfie, am Concert: 
faal. 7 


GSeken: wir uns gens ftille auf einen. 
Vant... Hier, mwerifer Freund, fehen 
ig Sie das Centrum ganz Copenhagens! 
"34 Wo der Balduinthal jein Scepter 
& jæmwinget, da ijt Copenhagen, wo bie 
| Trebellifingetumd Chr.Rimefjtadt 
g a ift Copenhagen. Wo bdieje jungen 
Damen mit den braunen, fømwårmerifdgen ugen, die 
Fraufen, fobirabenfømwarken Loden und die bunten Barifer: 
fojtimen,… den fleinen Pincenes auf bie fig bdreift bøs 


genden Mafen gedriidt, umherfpaieren, da ift Copen:= |". 


hagen, 1w9 diejer junger Gerr im hellblauem Habite, mit 
hellblauem Gut, hellblaven Gandfhuben,. hellblanem Gemd 
und bellgrinem Teint fig fømadtend an den Bfeiler 
Tehnt und die Damen lorgnettirt, wo der tweit åltere' 
Herr mit fdjwargen hångenden Mouftaden und f(jwarzen 
Mugenlieder von einem oder mehrere jeune elegants be- 
gleitet, herumiæleudert, und wo der grofe; junge, ftark 
bartige Sefdhåftsjournalift eine berikmte Franzoje oder 
Mmericaener interwiewet, da ift Copenhagen. Dag Con: 
gertfaal: Tivolis ift da3 Her Copenhagens. in warme 


Herg hat. Copenhagen freilig. : 


(Fortfekung -folgt.) 


Nogle trillede 7. 


De andre Stetter — dog videre! 


'stode mærkelig stive 3 Maanelyset. — 
— — Og vidste man,'hvorfor? — — 

Nej ... for -Besten. havde han 
drukket Cognac til- Pousse-Café derovre 
i Restauranten: — 7; 

«Det kan blive godt'en Gang endnu,» 
ytrede Nordmanden,-. ”- 

Ordene kom såg farvelest, hviskende, 
flagrede lidt omkring som” Tusmørke- 
sværmere og bleve saa borte inde under 
Levet .... 

Hvor Poppeltræerne dufte! Og un- 
der de duftende Træer, Popler, Pile og 
Poppelpile klatrer Stiev af Sted, sneg- 
lende sig rundt om Ørstedshøjens Top. 


En af os giver sig til at sperge 
ud om Parken, Om den har nogen Be- 
tydning, om den ikke skal nedlægges. 
Tværtimod, der planeres stadig. Disse 
Jordvelde udenfor Gitteret ere nye. — 


Det forhenværende Ladegaardslem 
gaar i Forvejen. Men nu vender han sig. | 
Al den Jord har Ladegaaråslemmer trillet | 


Andre trak. De Fleste drak! ... 

De Fleste drak? ,… 

Det forrige Ladegaardslem 
flænget sine Buxer- over Knæerne 
at sparke op ad en Bænk. 

Vi tale om at gaa i Tivoli. Det 
er blevet tre Gange saa mørkt. Maanen 
staar bag drivende Klodefjerskyer; nede 
i Dalen glitrer og flimrer den forrige 
Stadsgrav som en stor, slimet Helle- 
flynder, der ligger paa Ryggen og vender 
den hvide Bug op ad i Maaneskjæret, 
ded og dorsk. 

Men Fereren forsikrer, der er end- | 
nu meget at se. .. 

Først denne Statue! 

Maaneskinnet er stærkt. Jeg læser 
Inskriptionen : 


H. C. Ørsted! 


Han blev oprejst her . ... 1877. 
Han opfandt Telegrafen og kuude ikke 
selv telegrafere. — Saa blev han af- 
sløret! i 


har 
ved 


Fra denne Høj trillede et Lade« 
gaardslem ned, Det var et Flugtforseg.- 
Ordene 'glede tavst ud'i Natten! Det 
var Hjemve! sagde Føreren -— Hjemve! 

Og. Jorden, han skulde slæbe til 
Arvefjendens, til Magistratens Park. 
Og Lopperne, som bed ham, og Tørsten, 
som nagede ham, og Skjorten, han vilde 
forvanske, og Rumfordsuppen, han vilde 
væk fra — — — — Det var Hjemve! 
Her havde han trillet sig ned! At ikke 
Flere havde gjort som han! 


Saa se vi Broen. Man spytter i 
Vandet, og man venter til det pladsker, 
imod Overfladen... Broen er Parkens 
Stolthed. 

Ingen af os talte, medens vi gik 
ud af Porten, forbi den deende Fægter. 
Maaneskinnet laa stærkt over Nørre- 
voldgade. 

Saa gik vi i Tivoli! 


re 


Ren Halm i Støvlerne. 


mn 
HH JER Ø LØ FFD: 


Skal man sit «rene» Standpunkt forlade 
For gjennem tykt og tyndt at vade, 
Saa gjør det i alt Fald ingen Skade, 
Om i Mangel: af en ren Fod at staa paa 

Mar ta'er ren Halm i Støvlerne at gaa paa. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose"Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontører og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand NY” FO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind. til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


oe 


1881. Torsdagen den 28. Juli. Nr. 30. 


Strandvejen. Tour og Retour. 


— Ih! Skal vi se Dem igjen her ude! jeg trode, De var flyttet til Byen? 
— Ja, vi tog jo nok ind i Mandags, fordi der kom én Difterist lige skraas over for os, men 
vi lagde os saamænd straks ud igjen, for der var hele fem i Huset, da. vi kom til Byen. 


i' aen fuldtro Stridsmand, 
Klædt i Assens-Plader, 
Ætling af en vis Mand, 
Søn af Løgnens Fader, 


Som for Venstres Porte 
Tappert ses at stride, 
Gjør til hvidt det sorte 
Og til sort det hvide! 


Nye Gadenavne. 


— Efter Forlydende agter Magistraten at omdøbeN ord- 


Vest-Vej til N. V, Gade, 


— Ligeledes paatænker Magistraten at omdøbe Brygger- 


længen til Dr. Jakobsens Gade. 


SØS SS ODER AN anser 
…… Fru Sørensen. Aa søde Fru Schrøder, tjen mig 
i at kigge mig ned i Halsen om der skulde vise sig 
Noget — Ikke? — Naa Gud ske Lov jeg synes der var 
Noget der krilrede før, og saa siger jeg ikke Nej til 
en lille Kop Kaffe endnu og De skal ikke være for- 
bavset over, jeg kommer saa hyppig .i denne Tid, men 
om Dem véd jeg da at De ikke smitter for De har 
jo saa lidt Omgang, og hos Jochumsens tør vi-ikke 
komme for Sønnen, den Laban, har været ude i Skods- 
borg og spist Tykmælk for ikke fjorten Dage siden, 
og Jochumsens Svigerfader, De véd Grosserer Nahum 
Habakuks er flyttet ind fra Gilleleje og lever bag 
kridtede Vinduer og Mebler med Overtræk og maa 
ligge paa Gulvet paa Madratser fordi de har glemt 
at faa deres Jernsenge med i Hurlumhejen og tænk 
nu, hvor dejligt det kunde have været, hvis gamle 
Jespersens var flyttet ud i det Fiskerhus i Skovshoved, 
de havde lejet, og Sørensen og jeg og hele Familien 


Klog og snild som Slangen 
Har du været dem en 
Trøst og hjulpet mangen 
Venstremand af Klemmen. 


Naar paa Valgtribunerne 
Fjern var Sejerspalmen, 
Trofast op i Dynerne 
Hjalp du ham af Halmen. 


Bag den store Tromme 
Saa man dig at fægte 
Mandelig, og somme 
Hjalp du at benægte. 


Ej den sorte Skole spart 
Blev i Kampens Lidenskab, 
Du beviste soleklart: 
Løgn er dog en Videnskab! | Venstre blev fornøjet. 


Hvad var Venstre uden 
Din Kulør paa Fejlene? 
Hvad var Pæreskuden 
Uden Vind i Sejlene? 


Hvor var den bevidste 
Folkemagt vel havnet, 
Dersom nu dit sidste 
Ord den havde savnet? 


Det, der kunde svie 

Dybt i Folkets Sjæle: 
Højre vil den frie 
Valgret fra jer stjæle! 


Uden den Parole, 
Maatte Venstre sande, 
Intet var at hole 
Selv med aaben Pande. 


Men hvor Folk paa denne 
Vildmand gik i Tøjet, 
Let det var at kjende, 


Derfor Venstre rettelig 
Dig i Favn bør kryste 
Og et Minde sætte dig 
Skjønt som Lyv-Lars's Buste. 


kunde have kommet ud at besøge dem hver Søndag 
og trukket frisk Luft i Stedet for at spise til Middag 
hos dem i Laxegade af og til, som der slet ikke er 
Fornøjelse ved og Maden er ved Gud heller ikke 
videre bevendt og forsigtig maa man jo være, saa lille 
Nora Dora Leonarda er bleven vænnet fra, fordi Mælk 
skal jo være skadeligt og faar Beørnemadmel i Stedet, 
og vi stænker. med Karambolvand allevegne baade. oppe 
og nede og gurgler os med Kallunopløsning og Sø- 
rensen og Frits gurgler sig med Kognakstoddy hver 
Aften, men de synker det, som jeg nu ikke tror er 
godt og det kan jo nok være vi gjør lidt for meget af 
det, men faar man først Ondt i Halsen er man jo 
om en Hals — Tak, kun en halv Kop og for Guds 
Skyld ingen Fløde, for de siger jo at de smaa Dyr 
som gjør det, svømmer baade i Mælken og Fløden og 
der er Andre der siger det kommer af Svampene, saa 
vi vasker os kun med Haandklæde, og ellers er der 
ikke noget nyt undtagen, at de har taget Sørensen til 
at føre Valglisterne i femte Kreds og det er jo en 
stor Ære og viser, at Sørensen er en Mand, der har 
sine Medborgeres Agtelse og Tillid, og ligefrem en 
Reklame for hans Forretning, saa jeg synes han skulde 
sætte paa sit Skilt: Knud Sørensen forhenværende 
Valglistefører i femte Kreds, og nu maa jeg sige 
Farvel søde Fru Schrøder for jeg skal hjem og gurgle. 
Farvel! 


Saade. 


At ,Folhe-Shopudser" er hver en Minister, 
erklærer Hr. Fogtmann, hel gram og het "bister, 
Den findes ej Én, der vid Folhe-Spyt sikke? — 
Naa, gjæt det, Hz. Fogtmann! De kan det vel ikke? 


235 


| Til Sommerlyst. 
£ Nogle praktiske Vink for Sommer-Lystrejsende, 
af en Tourist i Berl. Tid. 


Sommerlystrejser ere jo for de Fleste Sendagsrejser; z, 
man har i det Højeste en Søndag til efter Ugens Virken MÅ 
at forfriske Sindet og at indtage Forfriskninger paa. Det fø 
er kun Hensigten her i al Flygtighed at give nogle Vink Z 
for saadanne, som aldrig have sat Foden udenfor en Der. CA 

For allerførst at klare Udgiftsspørgsmaalet, kan 
man foretage en Sommerlystrejse meget billig, selvfølgelig 
forudsat at man ikke extravagerer i Bajere eller lign. 
Fremdeles forudsættes det, hvad enten man er Dame eller 
Herre, at man er rask og ikke syg. Da Fodvandringens 
sunde Natur for mange ligefrem er Rejsens Formaal, kan Fra Vælgermøder ne. 
det ikke noksom hævdes, at kun en Fodgænger har den fulde 
Frihed og Nydelse af Sommerlysts Have, Keglebane og Be- 
værtning. Vellese en Mængde Rejsende Rundrejsebillet til 
Karussellen, men nærmere beset kun Bern, magelige eller 
| upraktiske. Selv om Hesten er nok saa sikker, gjør den 
| - evindelige kjeren rundt svimmel i Hovedet. Desuden er 
det billigere at gaa. 

Skal man rejse ene eller i Selskab? Det er et Spørgs- 
maal. Er Du saa lykkelig at kjende en Pige, med hvem 
Du kan tale Kjærlighedens Sprog, ung og rask nok til i 
Ordets egenlige Forstand at vandre sammen med Dig og 
ikke, som ofte vi Danske, altfor kantet — ja saa har 
Visen absolut Ret i, at: 


== Se — g 
— Nu er nok Epidemien paa Stran 
Hvad kom den saa egenlig af? 

— Åab, det er disse Fandens Mælkebetter. 


O, Susanne! Du er mit Liv og Lyst. E. 
En virkelig god .og prøvet Susanne er fortræffelig. D ; 
Kun bør Du erindre, at en Sommerlysttur virkelig ogsaa en gamle Vise led fra Kro til Kro, 
i høj Grad er en Prøvesten for Kjærlighed. Dog føler man Hvor Bere igen har givet den utrættelige, 
sig skuffet, opleser man atter Fællesskabet. Er Du en Og Tausen talte højt om de umættelige 
Smule emgængelig og praktisk anlagt, kan Du med Lethed Ministre, som bli'er siddende i Ro: 


derude finde Dig en ny. Meddeleren heraf har saaledes 
paa én Søndag turet sammen med hele ni, den ene efter 
den anden. Skulde Du endelig ikke kunne føje et 1 til 
Dit eget 0, vilde Du da kjede Dig saa skrækkelig? Kan 
Du ikke udføre det Kunststykke at være ene? 

Føler Du din indre Tomhed altfor stærkt, kan Du jo 
bestille Noget. I saa Tilfælde kalder Du paa Opvarteren 
med Raabet: «Opvarter, pst!» Han bringer Dig Smørre- 
brod fra Restavrateren og en Karlsberg, som han meget 
gjerne paa senere Stadier fornyer, saa tidt det skal være. 
Naar Du betaler, indlader Du Dig selvfølgelig ikke paa 
at prutte med ham, men giver ham tværtimod en passende 
Donceur. 

Vi Kjebenhavnere maa desværre altid først den lange 
kjedelige Vej ad Vesterbro. Befordringsmidlerne ere Dros- 
ker og Sporvogne, Men jevne Rejsende under 7 Personer 
ber ikke benytte de første. Man kan baade kjøre i luk- 
ket og i aaben Droske. Det koster lige meget. I Virke» 
ligheden kan man rejse behageligst øg billigst paa en 

| -| Sporvogn, som tillader baade Iscoleren, fortrolige Grupper 
| og Medtagelse af et ubegrændset AntalSkjedebørn gratis. 
Gjennem de mange Vinduer kan man se udenfor. Man 
kan ogsaa sove i en Sporvogn; i Hjernerne gjer man det 
| bedst. Udsigten er bedst udenpaa; men det forstaar sig 
af sig selv, at Du ikke under Opstigningen sparker de 
nedenforstaaende i Hovedet. 
Spild paa Udturen ikke Tiden med at bese Figaro. 
- Figaro viser sig aldrig om Dagen, som den er om Aftenen; 
dens Befolkning er jo nemlig paa Farten, ligesom Du selv, 
og desuden søger Du jo en Somnaierlysttur, ingen Sextur. 
Hjemturen er jo dernæst naturligvis det kjedeligste, 
Gjem derfor Boulevarden til at forsøde den med. Hvis 
Du har brugt alle dine Penge, maa Du selvfelgelig gaa 
lige bjem. SENERE 


»De skal paa Ho'det faa, det kan I tro! | 

Alt Dommen fældet er, den uudslettelige, 

Vil de ej være mere efterrettelige 

Mod vore Bud, de føle skal vor Klo!» | 
| 


Saaledes gik det ufortreden videre 
Til Glæde for de højt oplyste Bender 
Og Gavn for Krokodillens arme Riddere. 


Og mens de buldred” les mod Estrurs' Synder, 
Stod den bevidste Folkemagts Besiddere 
Blandt fulde Gias symbolsk paa tomme Tender. 


I Kolding, lig et Fyrtaarn mellem Klitterne, 
Stod Bere øg raabte: + Misbrug ej det hellige! | 
Det ber ej trækkes op som en Bouteille 
1 Politikken (uden af Semiterne !). 
| 


Hverken blandt Christne eller Israeliterne 

Et Selskab er, søm slaaet har Reveille 
For Splid og Tvedragt hos de mest forskjellige 
Befolkuinger, som netop Jesuiterne!- 


— Saa led omtrent de Ord, han kasted' hen 
1 Grams blandt Vælgerfolkets tætte Rader, 
Og «MorsEenGnaYer» gav dem Lyd igjen. 


Mon ikke Lejre-Grevens Skriftefader, 
Der tillod ham at gaa med Bere i Spænd, 
Har derved selv sig slaaet Assens-Plader? 


mm 77777777 77777777 mn 


236 


Sam 


£ srr— — Foran Koncertsalen, 


— Hvem er det, der gaar? 
— Jeg véd ikke, hvad han hedder, men han er nok Jøde. 
— Det kan jeg aldrig tro; véd Du det ganske bestemt? 

— Bestemt? Nej, -— jeg har s'gu'kke set hans Døbeseddel. 


(58 


hoorgiana. 


237- 


Ved Vædseløbsspillet. 


— Forstaar Du nu, Tante, hvad Væddeløbsspillet gaar ud paa? 
—— Ja saa udmærket, men tør jeg bare spørge om, hvorfor der er 
saa mange Heste, naar dog kun én af dem vinder? 


238 


Det evropæiske og det hjemmegjorte Venstre, 


Naar man ser med et opmærksomt Øje 
Paa de tvende radikale Fløje, 

Spørger uvilkaarlig man som saa: 

Hvad i Verden er det, der forbinder 
Bergs Ko-Horde med de Sorte smaa? 


Knap en Gang imellem fødte Fjender 
Mere slaaende Kontrast man finder, 
End man her til Lands bemærke kan 
Mellem en af Vælgerfolkets egne 

Og en evropæisk Venstremand. 


Meus den første Art sig 1la'er betegne 
Snart ved hovne, snart ved sølle Degne, 
Som ej mere kan end Fadervor, 

Finder man imellem Evropæerne 

Ikke Spor af Troens Klokkefaar. 


Mellem disse stamme. Koryfæerne 

Ned fra Samson og fra Makkabæerne 
Og i Slægt er med et Folkefærd, 

Der en Asenskjæft ses højt at holde 
Ogen Hammer — ved Avktion især. 


De, der rører hjemmelavet Bolle- 

. Dej, har travlt med Aser og med Trolde, 
Og af Thor de navnlig Glæde faar, 
Thi før han skal rigtig op at kjøre, 
Altid et Par Bukke han begaar. 


Sligt vil Evropæerne ej høre, 

Og de Bukke, Chresten Berg kan gjøre, 
Hader de formodenlig som Pest. 

Der er ogsaa fler, end de kan magte, 
Naar de fejre skal Forsoningsfest. 


Thi naar de skal Syndebukken slagte, 

Og den Bergske Hjord de vil betragte, 
Føler de, at Ofret bliver svart; 

Der er mange Faar, men flere Bukke, 
Og det ér just ikke al Tid rart. 


Om Oplysning begge Grupper vugge 
Sig i Talemaader yderst smukke; 
Dog en Evropæer sværme kan 

For Petroleum og Petroløser, 

Mens en indfødt holder sig til Tran. 


Saadan Skæbnen stadig chikanøs er 
Og sin Ondskab rigelig udøser 
Over dem paa deres skjæve Gang, 
Og hvordan de har hinanden hittet, 
Fatter ingen her i Dannevang. 


Muligt Bindemidlet eller Kittet 

Spares kan iblandt dem, for saa vidt det 
Jo kan ses, at enig som til Dans 

Mødes de i Sympathi for — Smaafolk 
Og for Vælgerfolkets «sunde» Sans. 


Begfeitung 
fir Deutføje, 
die nad Copenhagen reijen mwerden mollen. 
pE (Fortgefegt), 
lune Tivoli. 
PRNE Was maden wir nun? Sind Gie 
Ar bungrig, da find hier viclere Stellen, 


Bus SS ad All 1wo fie fpeifen werden fånnen. Wenn 


gt g Sie den Graf geben will, gehen wir 
3 My gum Bazar, wo der Vincent (dånijd 
er MÅ Wengjang) mit des ecrevisses dans 
des cabinets particulieres tractirt. Das KRrebshaus ift 
abgebrannt und nur eine Planfemwerfe bøzeignet die 
Stelle, wo man frither dieje wobljæmedenden SÅaal: 
thiere genojfen hat, Dieje Feuerijade deg Krebshaujes 
war fir Tivolt eine Krebsicade. Sind Sie von ge: 
miitlidjen Tendentfen durddrungen, fånnen fie bet C., €. 
Møller fpeifen. Da figt man in laubigen : Schatten 
uud ijt fein Schmierbrod und trindt fein Vaier, måb- 
trend der 6. E. feinen neulid  componirten ,,Tuborg 
Marih” jpielt. Diefen ,Tuborg Mari” fol nur da3 
erjte fein in einer Reihe von Compofitionen. Nådftens 
erwarten wir ein. Alliance-Vilsner-Maurfa, ein 
Tuborg-Pilsner-Polfa, ein Carlsberger-Triumph-Lied, ein 
Uldersrube-Galop und ein Svanfolm-Geyman-Trauer: 
marfd). Gehen ivir mweiter! 

… Bollen Sie im biirgerlidjen Friede ifr Abendbrot 
einnehmen, gehen wir von die Diva'en des Concertfaals 
gum twejt-ditlidgen Divan, nit bloff durg die Nimbus 


- Githes Didtungen, fondern aud durdg die Nimbus deg 


Nimbijden Reftaurationes geheiligei. Hier pasfieren 
Wir eine alte Birgerruine, desfen Ammwejenfeit in diesjen 
Modernen Umgebungen nur durd die Muitik des mo- 
dernen Natucalismus, mweldes immer das Romantil zu 
Hilfe rufet, mwenn e$ gilt, eine delifate Situation 30 
veridleiern (vide die hojfnungslofe Gejdledter des Her 
man Bang), erkflårt wird. Gehen wir mweiter! 

Lasfen uns mal die Federfreaturen  befidtigen, 
Hier fehen fie delifate Gånfen in die cine Ende und 
mod) delicatere Enten in die andere Ende des Jeltes. 


Eine quart Ente fehen fie nit hier, wird aber håufig 
bei Vincent fervirt. Die Vogeln figen bier in grofjen 
Bauern, find aber wofl dod nid deshalb groffen 
Bauernfreunde geworden und man wird gar nit dur 
ihren AXnblid dazu aufgemuntert das famofe Lied: 
»Vår id cin Bigelein” zu recitiren. Nod leben aber 
die Hiibner! Gebhen wir mweiter! 

Jm Labyrinthe fteht das groffe Taubenfdlag 
3vijden die rivalifirenden Tauben veridiedenen Arten. 
Dafs die Tanben nidgt fogleig Taubjtummen find, 
werden fie bald erfahren. Die Kropftauben, melde 
wegen ibre aufferordentlidge Appetit nad dem Tauber 
aufgenannt find, ftehen hier mneben fæwarzfallottige 
Sdjornfteinfeger und rothbeftiefelte Yndianer. Werfen 
fie do auf die groffen Gabnen ifre priifende Giibner- 
augen! Das war das! Gehen wir — ad! e3 id nigt 
jo Ieigt gemadt wie gejagt hier weiter 34 -gehen, denn 
id glaube wabrhaftig, dajs das uns beim Cingange 
gegebene Billet zum eine Rundreifebillet im Wernhard 
ODlfenide Labyrinthe gemworden ift. Dod da gebt ein 
aufgeløfter Reidstagsmann. Wo ein folder hinaus 
fommen fann, fonnen wir e8 mwobhl aud.  Gebhen wir 
alfo mweiter, aber immer langfam voran, dajs der Tran: 
ftiefel au men fann! 

Besma Fabren mir im Gondole!. Da auf 

GS SSG des Stadsgrabes dunfelgranuem Wa3- 

GL, ferfpiegel, mworin die Mondftrablen 

, fo lieblid fdimmern, werden wir, 

E im |daufelnden Boote, mwom fonnge 

brannten. Seemanne. mit barfigen 

Fr. Faujte  gerudert, — figend, uns 

i 34 - Benedig bintråumen finnen 

Gt. Marco ragt des Vazares Kuppel im 

ftiler Nadtluft impor. — Hiren fie welde Tine! Nigt 

von Capri flingen fie, aber von Waldinjel! vom idånen 

Ciland der Sirenen und von bie Heine Pavillon, bie 
føgenannte Leidjenfifte, antworten jon andere Tåne: 


»OB Sufannat! 
Du bift mein Lebenslufi!” 


Und wir rudern weiter und håren im Sdilfe da3 
Ieidte Rasfeln des durftigen Wasferrattes,  mwelder 
fein Abendjænaps- binuntergurgelt. Stiller und fliller 
wird é8, nur die ferne Klånge umherdrehender Karus- 
fellen und fdallender Hirner vom Gfarmoniordejter 
reden nnfere DOhren. Von der Tieje tanden die 
blafjen Wasferlillien, dieje jøndterne Fiorastinder, auf 
und fdauen ung an, als ob fie fragen wiirde, ob wir 
die fleine Arbréund die jødnen Tidter Careys nod 
erinnern. Und wir find im Begriffe fentimental 34 
werden.  Dann tånt e2: Bum! und die feuerfpriihende 
Rafete Amicis fteigen empor mit ihren goldenen Megen 
und ftrablenden Farben. Bomben plagen. SØjæwårmern 
fæmwårmen.  Gonnen gehen auf und nieder, Sternen 
fdhieffen und Feuerfontånen fprudeln. Und in da3 
Sprithen und Sprudeln gnifternden Råder und leud- 
tender Sterne jubeln wir: 25% ag 
»Git gibt nur ein Copenhagen, es gibt nur ein Tivoli!” 

(Fortfesung folgt.) 


239 


Avktion over Værdipapirer. 


Frtertaanden som Punch saavel paa Kjebenhavns 

Børs som paa samtlige Jernbanestationer er bleven et meget 

efterspurgt Papir og af Alle anses for at være et over- 

ordenlig fint Papir — og det ikke alene i Retningen af 

Velin —, er Abonnenternes Antal voxet Torsdag for Tors- 

dag, og dette .har ganske naturlig medført et saadant Slid 

paa Typerne, at den typiske Fremstilling har lidt derunder. 
Da Punch nu -ikke ynder det af forskjellige større 

Dagblade anvendte Princip, ved Hjælp af opslidte Typer 

at eve sine Læseres Gjætteevne med Hensyn til Artiklernes 

Indhold, saa Bladet sig sat i den bekostelige Nedvendighed 

at fornye en Del af sit Trykkeri, Paa Grund af disse 

trykkende Omstændigheder besluttede derfor Punch at re- 
alisere en Del af sine Værdipapirer og bestemte sig til 
at gjere dette ved en offenlig Avktion, da det jo havde 
vist sig ved Avktionen efter Arveprinsessen, hvor højt de 
af Prins Ferdinand efterladte Værdipapirer gik til Vejrs. 
Strax ved Avktionens Begyndelse toges 1000 Stkr. 

Aktieri Albertis Svovlsyrefabrikker tilbage, da intet 

Bud skete, og det Samme var Tilfælde med et lignende Antal 

AktieriTaubersManufaktoriiSlagelse og Gedalias 

Kreditforening. Af de ved Avktionen udbudte Papirer 

solgtes: 

32,020 Kroner i Fredens Melle til Folketingsmand 
Berg & Co. 

32,020 dito i de forenede Kampmeller — Holstein 
Tedreborg & Co. 

2006 dito i Banken for Embeds- og Bestillings» 
mænd til Statsrevisor Hørup til laveste Kurs. 
1 Aktie i «De romerske Bade» til Folketingsmand 
Tauber, 
1 do. i »Drikkehallerne» — Folketingsmand Schelde. 
1 do.i «Dansk Glasforsikringsselskab» — Samme. 
32,020 Kroner i »Kongens Bryghus» — Mægler Krieger. 
1 Aktie i «Kolding Kreditkasse — Mægler Klein. 

1000 Stykker Præferenceaktier i nye jydske Kredit- 
forening, garanteret af Indenrigsministeren og trans- 
porterede til det forenede Dampskibsselskab — Etats- 
raad Tietgen. 

En stor Part i Sukkerhuset Fenix — Borgemester 
Ehlers for te Sovereigns. 

En Fordring paa Kjebenhavns Økonomikasse, stor 
40,000 Kroner, — Borgemester Fenger for en Lade- 
gaardsspecie. 

20,000 Kroneri Livsforsikringsanstalten — Selskabet 
til den ædle Hesteavls Fremme. 

100,000 do. i kgl. Seassurancekompagni — 
P. Brown jun. & Co. i 

10,000 de. i Det forenede Bugserselskab — Hey- 
mann & Caen (uden Udbytte). 

1 Aktie i Kjebenhavns Renovationskompagni — 
Etatsraad Meldahl. 

1 do. i Frederiksbergs Sporvognshesteselskab — 
Kammerraad Lembcke, ; 

1 do. i Oelbryggeriet Ricinus — Chevalier Bichard 
Kauffmann. 


1 do. i Maglemelles Makulaturfabrik — Herman 
Ba 


ng. 
1 do. i Hotel Kongen af Danmark — d'Hrr. Drach- 
mann & Borchsenius. 
1 do. i The scandinavian preserved slutter Kom- 
pagni — Esq. 
2000 Kroner i Forskudsbanken for dramatiske 


Digtere — mann. 
1600 do, i opsigelige Kongelige — Redaktør Secher. 
Re 


240 


Saa vorder I nu gjendøbt ved de vise Fædres Haand: 
— De døber kun med Vand og slet ikke med Aand. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn Gl.Strand N? SO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


sr Rk == 


16 ed SL HNG SL te stål 42 


Torsdagen den 4. August. Nr. 31. 


É, nees SER EREDD 


— Hvor Himlen dog er skjøn i Aften! 
— Ja! Og hvor Mælkevognen er belæsset med Stjærner! 


er eN er Re ERE NES RE 


Udfaldet. 


NG, den bevidste Folkemagt 

Er ikke saadan til at spøge med 

— Den gaar mod Højre uforsagt, 
Til samme rent er ødelagt, 

Og la'er paa ingen Vis sig nøje med: 
At opnaa noget andet Øjemed. 


Det kunde ses hin Julidag, 

- Den skæbnesvangre sexogtyvende, 

Da Venstre højt for Friheds Sag 

Bar Parlamentarismens Flag; 

For Vinden saas Standarden flyvende, 
Og bag den stod dens Mandskab lyvende. 


Skjønt Højres Argelist var stor, 

Og deres Valgtryk var saa snedige, 
t ikke selv det mindste Spor 

Af dem til Dato man erfor, 

Var Venstres Brave ikke ledige, 

Men laved' Højre en Tragedie. 


Med folkelig politisk Kløgt 

De den bevidste Magt forstørred' 
Ved den Art Tryk, de ganske trygt 
Paa Embedsstanden har forsøgt. 
Naar de ved Levebrødet gjør'et, 

Hvi skulde de forskaane — Smørret? 


Ved sligt opstrammed' deres Mod 
De højt oplyste Vælgermads'er, 
Saa i en sluttet Rad de stod, 
Indtil Tribunerne forlod 

De frihedsfjendske bedre Klasser 
Minus det halve Dusin Pladser, 


Kort sagt, ved dette Valg man saa, 
At endnu Venstre langtfra sløvet er 
I deres Evner til at faa 

" Folk til i Tøjet rask at gaa, 

Derfor paa Vej det ufortøvet er 
Hertil med en Drift nye Høveder. 


Des værre er en Draabe Gift 

I Glædens fulde Bæger blandet: 
Trods Venstres store Valgbedrift 
Vil det endnu faa mangen Rift 
Og mange Gange gaa i Vandet, 
Før det faar Styret her i Landet. 


242 


Thi Højres fuldt bevidste Magt 

Er stædig og gi'er ikke efter, 

Saa Venstre, trods dets nye Pagt, 
Ser, at ved alt, hvad det har sagt 
Påa Valgtribunerne, sig hefter 

Et «Ha, de skjønne spildte Kæfter!» 


om 


CEunb eet liidet Annhang 


till 
Bronicken omm Bunde-Kriigen. 
GÅ DSÆZ4 | v blifuer att berette omm. 
S > thet ftoere nederlag/ fomm 
re >] the gogeyere lede Sancte 
g . Annæ Daeg vdi thet Øerrens 


(7! Øer attenhvnidrede oc) cen 


A Se j od fiirfindstinge. Ty thet 


begaff fidh foelonde/ att byn- 

: dernes høffdinge! haffuende 
fi) Taeder af Drofte Æftrovp Xiigens Cassa ued 
sen hinterliftid) od) mediertiidig Sinanglov fraa= 
lode/ bleffue thervdoffuer alideeles galine/ uillendes 
nv ep cenganng fomm tillforen drycdke SFaller ind- 
børdis men alleenefte &oneyerbloed end hand 
&jelde fuor/ att een gamel Romer uare hannem 
till langt meere indvortes ftørdning od) uederz= 
Enægelfe, Men hand Chrejten toeg fiine Sju- 
miileftøffer poe od) droeg foe drabeligen vdi Ieeding. 
Ty hand fagde/ att Åaypre boede goneyere od) 
them aff then forte fjocle/ mare ey att adjte 
annerleedis end formnm SEopunere od) laquaier. 
Ody uilde hand/ omm hand Fvnde/ pvge thet 
&SEoepvger-Compagnie/ omm hand end dertill all 
morden=gqnavets Suærte oppbryge fchvlde ep cen- 
ganng leffnendis fiin arrme compagnon kedvard 
fuo meeget/ att hand fiin fuorte NTondering Fvnde 
thermeth opplafecre/ omm thet tilltrenges fchvilde. 
Wien famme Ceduard nærendis ellers tillforen 
forr fiin ftoere Aøuifhed od) vrbanitete berømmt/ 
haffde fic) foe meth then meenige YWannd bemenget / 
att hand talte nv thet gemene Sproeg faft fomm 
uarc thet hanns modersmoel fiigendes ,guDRjæfft!” 
meth gen fliig virtvositete/ att mannd fhvllde tage 
then (terdefte gifft pee/ att famme Ridder. haføfde 
aldrig deponeret endfige att hand uore ned Universitate 
Hafniensis legitime til doctor philosophiæ promouerit. 
Od Fvnde hand od) then. Disputatz od) promotion 
haffve føaeret/ ty hand UederEine:Wagen/ 
uærendis blett od) bar doctor Philadelphiæ vden 
disputatz od) meth een Aat! fomm uorve ep hos een 
Ronng Salomon menn alleenifte vdi een literarif€ 
Jørgen gattemager-bod vdi thet Kannd America 
forr Elingendes folff forhuerffuet/ Bonde dod) meth 
fliig bagage och wvden andere ugapen end fitt 
Mvnd-lær och een Bebreffuelje fraa then vfelige 
bunde Xasmvs Clavs-=Gøn then goede ftaed 


EEN 
Vi 


faaet Indkvartering, der aad det op; for Resten meget 
honnet Indkvartering i sort Uniform. Jeg talte med En af 
2 


(5) 


Mariæbo taege fraa goneperne/ end hand Fars 
igen 2 vi d then draebeligen forfuarede. 


== 52 
p 
æ; 
eg 


JAN ch vdi then tiden Fisbtadd 
SFielftør blef then ftoere 
MY! Greffue Svllftejn:g vil 
! ftejnborrig aff then liden 
bynde Selthofen platt for- 
Berffuer. Odd gik thet 
ØM fanme Øreffue fomm then 
; ze SØS ftoere Samfon/ att hand 
afde giort the Pbiliftere (toer fchaede och aff: 
bred al fiin tiid/ menn liige fomm Pbilifterne 
fomm offuer Samfon/ Fomm och bynderne.offuer 
Greffuen/ och motte the bvaue SFælfførianere 
finnde ficb vdif att [aede fich fætte een bunde offuen 


+ enn bynderne uare bleffne 
| foge opptændte och aff Eorass 
| fighed liigefomm ouerlæsfede/ 
fuo att the ep Fonde laede 
fich nøpe meth att ibjelifloe 
|| gogepere men motte och een 
I aff theris egne nedfeblacbte, 
=: AE RE | OH toege thje dertill hannem 
Søfren Kier/ fomns bleg aff een uisøe gold / 
omm builden Søfren uidnede/ att uore hand ep 
een YTormon/ fuo uore hand doch aff the gjen- 
Døppere/ flaegen och uar famme Holch uel aff 
famme categori Præft/ fomm hand UederFinch 
uare doctor. %Xch thet/att handSøfren baffuendis 
fraa arilds tiider uoren een Præfte-gacder/ motte 
ficb for een foedan Eanide aff Chreftens cleresie 
nepe/ thet uar hud fomm hand Goldt-SGmidt 
baffuer benæffnet Nemesis/ omm huilgen een 
ftoer postille poe YTonde-latin och hebræift findes 
fammenfEreffiset. 
Øcb gi then commedia frolvnde ann, 


De smaa Sorte. 
(Frit efter H. C. Andersen.) 


Paa Gader og Stræder gik «det unge Danmark», nys 
var det ungdomsfriskt, nu saa det sygeligt ud, det led af 
Noget. 

Baade det unge Danmark og det gamle Danmark havde 


de Indkvarterede, han var kun atten Aar, men saa gammel- 
klog, som om han allerede var Oldefader. Véd Du, hvad 
han sagde? Han talte om sig og de andre smaa Sorte. 
«Vi er den mærkeligste og mest begavede Nation i 
hele Verden. Vi borer os frem over alt, hvor der bare er 
saa meget som en Dersprække at komme ind af, og er vi 
der først, lader vi os ikke drive ud. De viseste af Jordens 


andre Skabninger det er Venstremændene. De gjer os 
ikke Fortræd, men holder os tvertimod paa Stald og fodrer 
os .med Nationalbelenninger og Valgkredse. Hos dem have 
vi det yndeligste Navn: «søde, lille Evropæer+« ! Alle Ven- 
stremænd med jævn Degneforstand kalder os saaledes, kun 
Hejremændene, og det er os en Krænkelse, det er til at 
lade sig døbe over — kan De ikke skrive i Morgenbladet 
derimod, vise dem til Rette, disse Skopndsere — de se 
saa dumt paa 08, se med onde Øjne, fordi vi har voreses 
eget lille Blad, medens de selv læser alle mulige andre 
Aviser, -De give os det foragteligste Navn, det væmmeligste 
Navn, uh! det vender sig i mig, jeg kan ikke sige det, i 
det mindste ikke i Uniform, og.jeg er altid i sort Uniform. 
Jeg er fedt i Trykkersværte og Blæk, jeg og det hele Re- 
giment lever af Sværte og Blæk, men, Sværten og Blækket 
lever igjen i-os, der hører til den begavede Nation. Højre 
taaler os ikke, de kommer og dræber os med Punch, det er 
en fæl Dosis, jeg synes jeg lugter den. Det er forfærdeligt 
at vaskes, naar man er fedt til ikke at blive vasket. — 
Hejremand! Du som ser paa os med de strenge Provizo- 
riums-Øjne; tænk over voreses Piads i Samfundet, voreses 
støre Færdighed i at lægge Æg, udruge Æliinger og ser- 
vere dem som fede Avisænder. Vi fødes i Journalistik, vi 
der i Journalistik, hele voreses Liv er Journalistik. Heft 
ikke paa os det Navn, Du finder mest væmmeligt og stygt, 
det Navn — jeg siger det ikke, nævner det ikke. Kald os 
Chrestens Evropæere, Brandes's Regiment, desmaa Sorte!» 

Og jeg, Høejremanden stod og såa paa Bladet og paa 
de smaa Sorte, hvis Navn jeg ikke skal hævne, ikke krænke 
en Evropæer, en stor Familie med meget Gods og mange 
Penger. Avisen, jeg stod med, for jeg var kommeri med 
Negle, Avis og onde Hensigter, vilde jeg nu bruge til 
noget Andet, klistre den paa Deren indvendig til at læse 
i i ledige Øjeblikke. 

Men lige som jeg var i Færd med at klistre den op 
paa Døren, sprang 

Se ITR 


"Ja nu kan han fortælle bedre end jeg om — jeg siger 
ikke Navnet — de smaa Sorte. 

»Dassavisen!. sagde Punch. «Man skal nævne 
enhver Ting ved sit rette Navn, og tor man det ikke i 


Almindelighed, saa skal man kunne det i Punch,» 


' 


et gjør ikke noget. 


: litt FT 


— Inte en lille Skærv, go'e Herre? - 
— Jamen jeg bor slet ikke her i Huset! g 
— De' ska Herren inte kere saj om, for de” gjør je heller inte. 


X 
nm 
fur 
(0) 
£ |: 
Ke 
|: 
ar 


EN 


ise. og See at der er En ude, der ønsker at tale med Hendes Naade. 
iels 


tå 


Jeg skulde h 


— Hvem er det 
— Det er mig! 


Rimbreve 

til 

Fætter Christian i Nykjøbing. 
XXY. 


ØE var et Slag! 


Det ramte, det traf, der var spyttet i 
Næven, 

Det var «Folket», der slog uden Frygt 
og Bæven, 

Det var «Demokratiet,» der tog et Tag, 
Det blev Frugten af al den Lyven og 
Væven, 

Der læres for Tiden som Fri-Skole- 


Kag. 
Der er Kraft og Saft ide lavere Får. 
Hvilket sikkert Skjøn! Hvilket hur- 
; tigt Nemme! 
saa slaar de, og skal 


de stemme, 
De møder paa Pladsen, 
Og stemmer støt — ja fy for den 
Slemme! 
Ændogsaa paa Wederkinch-Ma d- 
; sen. — 
Det Slag fra neden, det slog de godt! 
Der ramlede hele.det skjønne Slot, 
Vi Idealister i Luften har bygget. 
Som Grundsten "lagde vi nok saa Flot 
Ideen" om. Vælgerfolkets Beisind; 
Saa bygged” vi. derpaa videre blot 
I Frihedsrus og i Letsind; 
Vi trode, det: stod. mod Storme. be- 
al via trygget, 
Vi haabed', vi snart kunde flytte ind 
Ogsidde. i Friheds Pavluner beskygged” 
Af Folkevisdommens Palmer — Vind! 


Naar de slaar, 


FS SE 


rer 


= Mandag for Mandag, sammen- 

kaldte Punch en snævrere Kreds 
& af sine Medarbejdere, for at man 
kunde søge, om det ikke var 
iv muligt at finde en Maade at for- 
RUP mindske denne Gadeuorden paa. 


Det store Barn har med Barnesind 
Slaaet Legetøjet 
I Gulvet og sidder nu nok saa JFor- 
; nøjet 
Og piiler ud af Frasernes Spind, 
Hvad der stikker det mest i Øjet, 
De brogede Klude, det bralrende Skin, 
De klingende Bjælder og navnlig Ba- 
jadsen 
Er nok det alierbedste i Kassen, 
Og Barnet stirrer sig næsten blind 
Faa Ba—paaWederkinch-Madsen. 
— Ja Christian! vi ere — som Chi- 
lian siger — 
Det kan ikke nægtes, at 
Tiden 
Med mangen en bitter Erfaring be- 


er 
Vor ufuldstændige Viden. rå 
Det «Folk», som mens det i Vuggen laa, 
Fik Frihed og Valgret i Skjænk for 


+ Vel reyste». 


siden, 
Naar Guvens Betydning det lærte for- 
staa 
Des længere frem at vinde i Striden 
Og højere op mod Maalet at naa 
Ad Oplysningens Jakobs-Stiger, 
Det ligger endnu i Løjert og skriger 
Og bider og river, naar ej det kan faa 
Den Rangle, hvorefter det higer, 
Ja Vælgerbarnet, i Chrestens Ble 
Med Hørups pebrede Sui i Munden 
Vil ikke høre, vil ikke se. 
— Gud véd, hvad det vil i Grunden? — 
Selv Søren Kjær har det kastet væk, 
Selv ham har man Fundet løj og lunken, 
Og al hans Djærvhed i Glemsel ersunken, 
Det er klart som Blæk, 
Vi maa dybere ned i Bunken. 
Hvad finder da Barnet ved Boden og 
Kradsen 
IT Folkelighedens mudrede Bæl:? 
En Bussemand til Ministres Skræk 
— Hr. Wederkinch-Madsen! 
Selv Eedvard er dog en bedre Mand, 
Er virkelig Doktor med rigtig 
Hat paa, 
Og stammer han ogsaa Fra Jødeland 
Og er end hans "Logos= paa Tinge 
Jor sand 


kjendte, til- 


Navne om; 


æ 


Lidt vanskelig tidt at faa fat paa, 
Og var han ogsaa lidt flot med sin Ed 
Og gav sig selv et løjerligt Stempel, 
Om Noget véd han i alt Fald Besked: 
I Orientalsk er han flink for Ecxcempel 
Og river ej heller altid ned 
Paa Kunstens og Smagens Tempel. 
Men denne forløbne Doctor phil — 
Der bærer sin Doktorhat, som han vil, 
Saadan som man gjør »daraussen&, 
Hvordan i Alverden gaar det do g til, 
At slig en Styrvolt kan vinde et Spil, 
Ja spørg Rasmus Clausen! 
Thi vel er vort Folketing ikke berømt 
For Lærdommens Dybde og Visdom- 
wens Mængde, 
Men mere for Talernes Bredde og 
Længde, 
Og Faa kun af Mimers Kilde har tømt 
Eller spist af de Æbler, der Fristende 
hængte, 
Paa Kundskabens Træ, men hvo har 
vel drømt, 
At rigtig for Alvor og ikke paa Skrømt 
Man skulde mene, at Rigsdagen trængte 
Til ham, der sig selv til Fuxen i Klassen 
For stedse har dømt 
— Hr. Wederkinch Madsen? 
Ja Christian!  Skulde Du nogen Tid 
Igjen af Illusionerne fanges 
Ved gamle Slagords og Frihedssanges 
Daarende Toner om ,,Folkets& Vid, 
Om Folkets sunde Fornuft og de Manges 
Evne til em Gang med "Alvor og Flid 
At gribe Styret og selv regere, 
Og skulde Du ville forsøge en Gang 
Åt sige: ,,Det gaar ikke mere! 
»Barnet er voxet fra Risets Tvang, 
»Dets Svøb er for snevert, dets Kjole 


For trang, 
»Lad det nu probere 
»Åt herske herhjemme. i Dannevang !« 
Saa vil jeg fra nu af ej protestere 
Med høje Ord, men alene svare 
Dig kun med et Skuldertræk: ganske 
gelussen : 


" yKjæreste Christian! Husk bare 


Paa Wederkinch Madsen! . 


Punch aabnede Diskussionen, idet han udtrykkelig 
anerkjendte Kommunalbestyrelsens Bestræbelser for at 
hæve Forvirringen ved at begynde at døbe Gaderne om; 
. men dens Navnevalg var ikke altid heldigt, "det vilde saa- 
ledes have været nok saa naturligt at opkalde Hellig- 
geiststræderne efter de Mænd, 
Fortjeneste deraf, og benævnet St. 
St. Hansensgade og Lille 
Oberst Petersens Passage. 
det var saa vanskeligt. at finde paa nye Navne, at man 
meget godt kunde -bruge de gamle Navne, som Folk 
de wye Gader, 
Det vilde ogsaa lette Kjendskabet til 
naar Kommunalbestyrelsen hver Flyttedag flyttede nogle 
thi som det nu var, havde ofte Folk, der 
bode i den ene Ende af Byen, ikke ringeste Anelse om 
Navnene paa de Gader, der laa i den anden Ende af Byen. 


der havde havt nogen 
Helliggeisstræde 
Heliggerststræde 
Tillige fandt han, da 


som de ikke kjendte. 


Byen meget, 


Endelig var der flere Steder, som slet ikke svarede til 
deres Benævnelse; han skulde exempelvis nævne Van d- 
kunsten, hvor der ikke var Spor af Vand, og derfor 
foreslaa, at dette Navn gaves til Snetorvet, hvor det 
dog i det mindste vilde passe i Foraarstiden. 

Det mathematiske Medlem foreslog at felge det fra 
Rosenvængets Kvarter givne Exempel med Hovedalleer, 
Tværveje, Sidealleer og Parallelveje. Man kaldte altsaa et 
Kvarter op efter en enkelt Gade, f. Ex. Dronningens 
Tværgade og fik saa efter dette Princip Dronningens 
Tværgades Hovedalle, Dronningens Tværgades Sideallé, 
Dronningens Tværgades Hovedallés Tværvejs Parallelvej, 0. 
s.v. Der maatte en høj Grad af Tværhed for ikke at indse 
det Praktiske heri. 

Det grundtvigianske Medlem viide have, at man 
skulde begynde med at ombytte alle de vælske Navne med 
ægte gammel-danske Bemærkelser. Det havde været ham 
en Hjærte-Kval, at danske Mænd end ogsaa i den seneste 
Tid havde givet en Gade et saa tysk Navn som Wiede- 
weltsgade, hvormeget bedre Ljud var der ikke ved: 
Vide-Verdens-Gade? Og lige saa gik det med 
Tagensvej, der kom af det tyske Tagen; lød ikke: 
Davre-Stunds-Vej fuldt saa bravt? Det forældede, 
forvanskede, fortyskede, fordanskede Hyskenstræde burde 
man nævne paa godt Dansk ved Gammel-Ungkarle- 
Stræde. 

Det handelskyndige Medlem fandt det rigtigst at 
anbringe de Navne, der naturlig hørte sammen, i ét 
Kvarter. Man skulde oprette et Beørskvarter, i hvilket 
Bersgade, Sølvgade, Mentergade, Regnegade 0. 
s, v. fik Plads; et Spisekvarter, i hvilket Hummergade, 
Laxegade, Haregade, 0. s. v. anbragtes; et Vinter- 
kvarter med Snetorvet, Stormgade, 0.s.v. Paa den 
Maade vilde Folk nok hurtig komme i det Kvarter, hvor 
de skulde. Det vilde ogsaa simplificere at give hver Side 
af en Gade sit specielle Navn, som f. Ex. kalde den ene 
Side af Børsgade for Medbersgade og den modsatte for 
Modbørsgade. Dette Forslag toges dog tilbage, da han 
oplystes om, at Børsgade var en ensidig Gade. 

Det statistiske Medlem indrommede, at den nuværende 
Inddeling i Roder var noget Roderi; men der var" flere 
Veje at gaa for at finde ud af Gaderne. I Koleraaaret 
forandrede man Navnet Rosenaaen til Koleraaaev, 
man kunde maaske nu i Lighed hermed ombytte Store 
og Lille Brøndstræde med Store og Lille Hals- 
bryndstræde. Ellers kunde man benævne en Bys Gader 
efter de Institutioner, som havde gavnet Landet, og hans 
ene Forslag gik ud herpaa; saaledes havde han tænkt sig: 
Skvaldergade omdøbt til Rigsdagsgade, Klamme- 
rivej til Morgenbladsvej, Sværtegade til Dass- 
avisgade, Vævergade til Borgemestergade og 
Nøejsomhedsvejen til Embedsvejen. Hans andet 
Forslag gik ud paa at bædre de offenlige Personer, som 
paa en eller anden Maade havde gjort sig fortjente af 
Samfundet, ved at opkalde Gader og Stræder efter dem, 
og han oplæste derefter nogle Forslag til at faa: Solv- 
gade forandret til Tietgens Gade, Korsgade til 
ErslevsGade, Kirsebærgangen til Fengers Gang, 
Solitudevej til Meldahls Vej, Stormgade til Leh- 
manns Gade, Dyrkjøb til Heymanns Kjeb, Ræv e- 
gade til Herups Gade, Badevej til Taubers Vej, 
Kompagnistræde til Drachmanns og Borchsenius- 
Stræde, Fortunstræde til Hartvigsens Stræde 
og Ny Adelgade til Gedalias Gade. 

Med Sagens Henvisning til det kembinerede Udvalg 
sluttedes Forhandlingerne paa Grund af det smukke Som- 
mervejr. 


0 


Nemesis. 


Bataitten for denne Gang er endt; 
Ambulancen har mod de Faldne sig vendt 
Og samler dem op fra Valen. : 

— Blandt Kampens Ofre mindes især 
Med Vemod og Savn vil Søren Kjær. 
Nu ligger han der paa Halen. 


Han, der som stridbar og grum Bersærk 
Bar blodigt Had til hver Præst og Klerk 
Og kunde ej taale Lugten, 

Endsige Synet af den Slags Folk, 

Han skulde fældes af Pastor HorcH, 
Og hans Vælgere slaas paa Flugten ! 


Han kunde nu aldrig deje en Præst; 

De sorte Kjoier han haded' som Pest, 

Om dem han kun Løgn og Svig vidste. 

Og dog det vist aldrig var faldet ham ind, 
At saadan en Fyr skulde blive en Pind 

Til hans politiske Ligkiste. 


Hin Fædrelandsven, hvem det ikke var klart, 
At der «i det hele var noget rart 

Ved at kunne falde med Ære», 

Den Trest i sit eget Nederlag fandt, 

At Æren det eneste var, som han vandt 
Det Kors er lidt tungt bære. 


— Dog stop! En Trøst han endnu har til Rest: 
Et Sted her i Landet en anden Præst 

Maatte blive som slagen paa Pladsen: 

Bet vil dog ham treste i Sorgens Stund, 

At den højærværdige Pastor Lunn 

Skulde falde for WEDERKENCH-MADSEN ! 


Iovrigt det noget leftende har, 

At i et saa udmærket Pragtexemplar 

Man fik, som i nævnte Hr. «Doktor», fat. 
Vel stod det ej klart for Vælgernes Dom, 
Fra hvilken «Anstalt» han egenlig kom, 
Eller hvor han har sreddet«e sin Deøktorhat ; 


Men Et var dog klart, at i ham man fik 
En fuld Erstatning for den Komik, 

Som fra Tinget drog bort med ZALHE. 
Saa Venstre har heldigvis denne Gang 
Faaet tilfrdstillet en dybtfoølt Trang, 

Og har faaet fornyet sin Hale. 


mess 


248 ; 


Den rulles op og ruller ned, og såadan Rullen gaar 
Ja, det er vort Forfatningslivs værste Forbandelse, 
At Væigerfolkets meste Dannelse bestaar 

I den selvsamme evige Rullestensdannelse. 


y. udgaaer hver Torsdag paa Veln.Pris 2 Kr. Kvar!alet. 
M (Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingsstede;,samt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand NY 56, Sinrea., 


Mapper og Pragtbind. til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjébenhavn. 


BES DSE——— 


7 


En Evadatter 


— Husk nu paa, lille Eva, at Du har ligget i Sengen i 14 Dage af alle de umodne Stikkels- 
bær, Du spiste, og lov mig nu, at Du ikke spiser fler af dem... 
— Ja-a Moer! Det lover jeg Dig, — for nu er de da modne! 


250 


Thi disse tvende Statsmænd har fortalt 

Det Vælgerfolk. som nys dem gav sin Stemme, 
At Venstres Mænd, naar alt dog kom til alt, 
Var ikke bundne til at være slemme; 

Hvert Tvistepunkt, hvorover før man faldt, 
Maaske de vilde allernaadigst glemme. 

Kort sagt de vilde begge virke trolig 

For en Udvikling, der kan kaldes rolig. 


Ved Tæppets Opgang. 


Om man kan tro paa disse smukke Ord, 

Er noget, som endnu kan ikke vides, 

Derfor er det vel ikke værd at strides 

Om, hvilken Vej og Maade vel de tror 

Os bedst kan bringe paa det rette Spor 

Og fri vor Grundlov fra at sønderslides ; 

Thi skjønt Hr. KRABBE har endnu en vis Kredit, 
Har BERG sit «sidste Ord» bragtsvært i Miskredit. 


g 
2 aa Christiansborg har atter Venstrehjorden 
Sig indstalleret i-den gamle Baas, 

Hvor det nu høre skal til Dagens Orden 

At tygge Drøv paa alskens Degnevaas. 

Vel er endnu Sessionen i sin V orden, 

Og sikker Kundskab kan endnu ej faas, ; 
Om Tiden, der er troløs li'esom Havskummet - 
Vil der os bringe sød Mælk eller afskummet. 


Desuden ved Programmet man især 
Bemærke kan et lillebitte ,, Aber”, 

Hvorved dets løfterige Indhold taber 

Just ikke ganske lidet af sit Værd: 

Thi det blev sagt, just som de var i Færd 
Med at udfolde deres Egenskaber 

Som Flertalsfiskere. Med sligt for Øje 
Ta'er aldrig Venstre det med Ord saa nøje. 


Men enten virkelig det har til Maal 

At faa den midlertidige bortryddet 

Og derfor søber uden- Vrøvl den Kaal, 
Hvori lidt tankeløst det før har spyttet, 
Hvad eller det gåar løs med Støj og Skraal 
For Flertalsmagten ret at faa benyttet, 

Saa la'er sig Resultatet ikke skjule: 

En «aaben Pande»-Brask med nok en Bule. 


Men der er Tegn, om ej i Sol og Maane, 

Saa dog paa Venstres eget F irmament, 

Som varsler om, at Venstre vil forskaane 

Sig for en Fiasko, der var vel fortjent. 

De vil den + midlertidige» ha'e endt, 

At Højre ej skal have Spillet gaaende, 

Og vil des Aarsag ikke være knappe 

Med Pengene; ja spørg kun BERG og KRABBE! 


Uctus III, Scene 6. 


Melampe. 


NS > 
Verfonerne: 
Sganarel! jom Dr. phil. Weverfind-Madfen. 
SEDAN Bund. 


Wederfind:Madfen. Nu fal itte 
Eftrup felv funde tiende mig udi denne 
Dragt. Men fe, der feer itg een af 
Hoyres Foli. Han fommer ret beleyligt. 

Pund. Sowiteur, &r. Magijter! 

Wederfindg-M.  Geg er iffe Magister, 
men iflun Doctor! 


forte Doctore. I fand jo fee paa min 
Dragt, hvilfen Doctor jeg er. 

Pund. Alle fmaa forte Doctøore gane 
ber Éæbdte ligeledes. Feg vil vide, i hvad 
BVidenffab YFY er Doctor. 


WBederfing:M, … Jeg er Doctor i 
Docturftab. 
Pund.  &€r: I Doctor Medicinæ, 


Juris, Theologiæ eflfer Philosophiæ? 
Wederfindg:M. Jeg er Doctor i vet 
fidfte, (Pund giver ham en flad Lusjing.) 
An! hvorfor flaaer $ mig? 
Pund. Er $ Docter Philosophiæ 
eller Philosophus, faa veed jeg, at 3 
maa funde taale et Ørefigen; thi en ret 
Philosophus, naar man flager ham paa 
cet Øre, fan ræffer han et andet frem; 
hvad figer iffe Krabbe derom i — — 
Wederfing:M. Ney, Monfieur, jeg 
er ifte Doctor i Ørfigen. Geg er Doctor 
i det førjte, fom I fpurte mig om. Jeg 
er Doctor i Biller, 


i i i .  Maatte j e, hvad Tung. Saa beder jeg da uyomygft 
B TARAUIRE å Huattoner. V. ne ÅR RR. berg 2 om Forladelfe, Hr. Doctor! havde jeg 
tudie efter Hol-Berg. Wederfing-M. Jeg er cen af de | vidit det, faa havde jeg itfe flaget ham. 


Det var hang egen Sfyld, at han gav fig 
ud for en Philofophus,  hvilfen Slagå 
Foli har ingen visje Indfomfter, men 
lever af extra, fom er Ørfigen og Næfe- 
ftiver. — Geg Har anden Nejfpeet for en 
Doetor Medicinæ. Det er andet, end en 


"ftatfelg Philosophus, hvis Gage er Mar- 


tyrdom vg Hug; da berimvd den forfte 
flaar Qublifum ihjel, hvor han  fand 
træffe. det, med fine Lægemidler, og faner 
Renae til. Men. vet er mig ært, at 
jeg finder Hr. Doctor her. Jeg er faa 
meget plaget af Hævelfer og Brand-Bylder 
ti venjire Site; hvad raader. han mig at 
bruge. derfor? 

Wederting-M. Det er iffe faadant, 
jeg er Doctor udi. Jeg er Doctor i — 
— —, I fand vel nof vide, hvad jeg vil 
flige, mt ligger det mig paa Tungen, udi 

Pund. Aa jeg veed nof, I er maafte 
Doctor Juris? 


Wederfing:M, Go, jo! faa er det. 


Vegleitung 
: fir Deutføe, 
i die mad Copenhagen reijen werden mwollen. 
mn (Fvorigejebt). 


Runde Thurm. 


enn Gie, hodverebrier Germane, 
Ef das ganze Copenhagen 
s5 ein Uberblid haben werden 
lil mwolen, dann fteigen Sie fofort 
i FAFRH ins Runde Thurm empor. 
Mud Gel menn Sie durdg die 
anken IØ TP Thi eingetreten find, mwerden 
el KYLE 1 TØR MAN il . . . . … 

== Cie, wie ihrer greije Katjer 
cm ,Welde Windung!” ausrufen. Denn hier gebt 
eg nidt nuf einc Treppe, fondern auf eine SØunecden- 
windung gan3 qrade sum Topfe hinauf. BVeter der 
Grofefoll and darauf gefabfren gemworden gemwejen fein 
in feinem Wagen. Daf war mwabhrhaftig ein Wagenititd, 
Aber der junge Dåne Chriftian hat es dod uod) besjer 
gemadt, als er wie ein junger Silbon fid eimmwendig 
des Thurme& bhinabjtirgte, nur einige Matratje mit: 
nehmend um besjer des Nats idlafen 3 finnen, bis 
er den nådjten Tag wie einen Wurm aus einem Nusje 
durd Jerbredjung des Sites heransgeholt mwerden 
fonnte, Und war er ganz munter, Auferhalb deg 
Thunmes haben fi aud mebhrere Leute bhinabzujtirzen 
verjudt. CS ijt ifnen aud mefrmabl gelungen. Sie 
find dod alle nadfer beim Tode abgegangen. Hier 
von Runde Thurm wurde frither Sterne gegudt. 
Run ift gwar hier fcine Sterne mehr zu guden nad, 


bejonders mweil c3 mod Tag ift, aber e8 find andere 


Dinge, wonad Sie guden finneu. Da am uke des 
Thurmes fehen Sie ein fleines Monument, mwelde fo 
dfonomijd eingerigtet ift, dap dadurdg 3mwei Fliegen mit 
einem Smede gefdlagen geworden find. Das iit 


Pung. Gr det Juris civilis fom 
Sørup eller canonici fom Hotitein- 
Ledreborg? ; 

VWederfind:M. I begge to; (ht jeg 
er ligefaa dreven i det: eene, -fom i' det 
andet. - É g 

Pund. "Det er mig. fært; fan vil 
jeg fonfulere ham i cen Casu, fom: jeg 
har Tviftiyhed om.” Hvad forjtaar han | 
ved Sfuvivang? i 

Wederfind-M. (fagte.) Det eren for- 
bandet Karl. fhiyt) Nes Monfieur! 3 
begriber- iffe min Mening. Jeg er Doctor 
t det 3die. 

Pund. Min min Sr. Doctor i det 
3die, naar jeg gir ret agt paa hans Tale, 
faa trør jeg heller, at ban far Hubt fin 
Doctortitel. 

Wederfindg:M. Kjokt? jo, fo, I al 
nof fee, at en Doctor, der er bleven 
Doctor for fin Lærdems Styfd, gier fig 
faa gemeen.  Derfom jeg havde Vivne 
raa jer Wund, fundne I fomme i ftør 
Ufytie. I fiender ifle vor Facultet ret, 
ellers talte F iffe faa driftigt, vi Doctore 
lør vpé min Tro iffe fpille van Næjen. 


Wet erfind-M. 


er gall; 


forlange. 


jutt itfe Doc: or. 


derfør Doctor? 


Wederfindg:M. 


Doctor-Gran. 
IBederfindg-M. 


Neliler, 


Vund. Min £r. Doctor i bet 3%te, 
jeg far mig iffe afjvife mer Snaf. Ve- 
fiend fun Sandheden. 

Yea frør, 
min Klære-Dragt bevijer jo, at | ha, 
jeg er en af be bedite Doctore, nogen vil 
Hvordan flulde jeg føre jaanan 
Dragt, hvig jeg iffe var Doctor? 

” Pund. Der gaaer fan mangen Ven» 
jtremand i ven flage Kfæer, og er derfor 
Om man vilde fajte 
en faadan fiol paa en Abe, blir han 


Ya, faa blir Fan i 
det ringefte en Abe-Doctor! 

Pund.  Citerfom det beftaar i Sislen 
alene, fan vil jeg ftrar frille dig fra bin 
Træl un! 
Monjieur! 
iffe far mig være med Fred, fal IJ Ho'e, 
førend I veed et Ord deraf, en Guldfot 
pan Salfen, fom er incurabel. 

Pund. Fort, fort, træf un. 

Bederfindg:M. Det al iffe allene 
hævnes paa jer, men ran alle jeres Abon- 
thi I flulle inden 21 Timer dee 


251 


nåmlidg ein Monument fir Wesijel und Cwala. Si 
wisjen ja mwohl, dak der Donneridild, als er nod 
jung war, Wesjel bie und febr gemirtthlide Didte 
und Cpigramme gemadt bat. Der Cwald hat fig 
fowmobl durd Trauerjpiele als durd bhiftorijde Romance 
— die Gæmeden anf Kroneburg zum Beiiviel — mo- 
numentfåhig gemadt. Dice beiden Didter find aber — 
der. Befoftung mwegen nod als gar ficine Knaben dar- 
gejtellt, Gleid gegenitberliegt des ,Tagesavijes" Kontor. 
Der Tagesavis (dånijg Dajsavijen) ijt ein febr. Meines 
Blatt, weldjes aber fir fehr groge Interesjen fåmpit. 
Der Hauptredacteur ift Seder, und wenn Sie genau 
jehen mwollen, fånnen Sie viclieidgt durd die Fenijter. 
jæheiben die Strahlen feiner. wohlerrworbenen Martur- 
glorie jæjimmern fehen. Der Griinder war aber Caen. 
Gie erinnern fig mwobhl feine beriifmte Zujammentunit 
mit die |dåne ,Sarab”. 
liebenSwirdige Franzdsin gar nidt jeine Name in 
ibrer Gedådtnig behalten fonnte und ibn abwediclnd 
Monfieur Caenard oder Monfieur Caenaille nannte. 
Aber man foll nit alles gfauben. Was aber gewii; 
jein fol, da3 ift, dag der grofe SHiller in fcincm 
Lied von der Ølode auf dieje Comvagnic gedad: 
hat, als er idrieb 

Geidhrlid) fe ben Seder meder, 

Verderblid ift beg Cantors Wabn, == 

Jedod) dar SCoredlidite ver E dbreden 

Das ift ver grofe Suft M. Caen.” 2 

AH wie hajftig rolft des Sidtals eijerne Raad! 
Gerade in diejem Mugenblid håre id, dak der Caen 
vor feinem ftolzgen Babne wie cin neuer Jcaros di 
Fligeln von Wads durd die algu jtarfe Flammen ber 
Sederiden Martyrglorie abgebrannt, im Chaos binad 
gejtirgt it. Wie wagt der Seder fid von cinem io! 
den atfletifdgem Atlas als Caen zu losmaden! Wat: 
haftig! der Seder mug cin Caenthor iein. 
(Fortjekung folgt.) 


| den ftiendeligite Tod, iffe af Monnet. 
Vejt, men af den fixflantite Qvæg-Per, 
ligejom Væfter. 

Pund) (flæder fam arundigt af). Ha 
nu fiender jea Manden. Det ir 
Doctor Phil. Werertind-Wavfen,. — Du 
blev tidlig nof Dr. Vbil. til tin egen 
Ulytfe. Er du iffe Doctor Piiladelphiæ? 

Wederfing-M. Io, -jeg er, men for 
jeg blev afflædt, var jeg. rigtig Venftve- 
Doctor. É 

Pund. Her Hr. Doctor Phil. du or 
nu den ferite af Venjtres Fart, - fcin er 
falden i mine Hand, Terfer maa" dy 
ovvires, for af jage Gfral i ve anere. 

Wederfindg:M,  v £r. Bund! ive: 
mit Liv! 

Pund  Snaen Snaf! 

Wederfindg:M. For min QValafredi 
vg mine mange fmaa oypføjte Vælgeres 
Støfo! 

Pund. 
for denne Gang pardenere dig. 
din Leftie bedre en anden Øang. 

(Tæpret falder.) 


ns 


Manden 


hvis I 


For dere& Sfyld vif ie da 


Wen lær 


Bøje Zungen erzåbhlen, dak die - 


Efter Panikken. 


— Har De ikke været rejst ? 
— Neh! Har De? 


— Joh! Man var jo næsten nødt dertil, els var det jo, kesom man ikke havde Raad 


253 


ES SSS FE SSSS SES 


til Fristrup? 


jeg helst gaa 
ej I goer! 


hwa' W 


— God Dag! Hvilken Vej skal 


— To A æ£ lig” glaah', 


En privilegeret Klasse. 


Sa 


Hvem der dog bare var Folketingsmand 

I vort velsignede Fædreland ! 

Saa kommer gratis man ind, hvor man vil, 
Ja faar endogsaa Penge til; 

I vort Theater han selvskreven Gjæst er, 
Og ved Tivolis Børnefester 

Balduin Dahls og Volkersens Kunst 
Har en Folketingsmand omsonst. 


Skal han ha'e stillet sin Appetit 

Faar han sin Mad og Drikkelse frit, 
Staten betaler jo hele hans Foer, 

Selv om hans Regning er nok saa stor. 
Og naar til fri Befordring han trænger, 
Bag paa en Deligence han hænger; 
Saadan han kjører fra Sogn til Sogn 

Og er slet ikke tabt bag af en Vogn. 


Ved hver en Fællesspisning glad 

Gratis han faar sin varme Mad, 
«Folkegaver» bebor han i Mag, 

Til han fra Skygge gaar bort — og Bedrag. 
Guld-Kronometre han ogsaa har faaet, 

At han kan vide, hvad Klokken er slaaet, 
Og gaar ved Højesteret det galt, 

Bliver af «Folket» hans Mulkt betalt. 


Højre har altid Snarer udspændt 

For denne moralske "Ret at faa endt: — 

Slotspavillonen ved Hiller ød 

Af festlige: Glædestoner gjenlød ; 

Entreen var 20 -Øre for alle 

Dem, der var voxne, for Børn det halve. 
— Men saa kom Chresten Berg forbi, 
Han vilde ikke en Gang give 10! 


Og da han .saa, at en Snor var spændt ud, 
Sagde, han: «Det er et" Grundlovsbrud ! 
Pladsen her hører Staten til; 

Staten er mig, og jeg gaar, hvor jeg vil.» 
— Derpaa sin venstre Fod han hæved”, 
Snoren gik heldigvis ej over Skrævet, 

Saa han slap ind uden videre Ye; 

Det var en majestætisk Entré! 


Af dette Optrin man lære kan, 

Berg er en uhyre mægtig Mand; 

Thi han kan gjøre alt, hvad han vil, 
Ingen tør sige et Ord dertil; 

Ja, skjønt for Retten de lader ham hale, 
Siger han, naar han .bli'er domt at betale: 
«Saadan ufolkelig Højredom 

Den 1å'er jeg Grundlovsværnerne om!» 


Kommunal historisk- topografisk 
Henstilling til det ærlige og vel- 
byrdige Udvalg for nye Gadenavne. 


nde man ikke bevare det Historiske, der til Dato 
hæfter sig ved Helliggeiststræderne, ved at kalde Store 
Helliggeististræde: Storehelliggeistkok kew al- 
kendorfhelligaandshusstræde, og Lille Hellig- 
geiststræde: Lillehelliggeisttugthuspo ritrom- 
pelernielshemmingsenduebrødrestræde? 

Jeg tillader mig at henstille dette ærvødige Forslag 
til det ærede Udvalgs sagkyndige og smagfulde Overvej- 
else. Skulde der senere arrivere noget mere Historisk, 
vedkommende velbemeldte Guder, kan man jo altid døbe 
dem om. igjen. 

Dersom dette mit Forslag vinder det velbyrdige Ud- 
valgs Bifald, maa man kalde mig Mads. 

Ærbødigst 
Springgade. 


59 Ya! Offenlig Møde. 


En Del agtede Mænd af for- 
 Skjellige Samfundsklasser havde 
i Gaar Aftes sammenkaldt et 
Mode for at forhandle om den 
for Almenvellet i høj Grad 
Y skadelige Udvikling af Spor- 
4 Nogusfærdselen i Staden Kjø- 
benhavn og Forstæder. Til 
amation forhenværende Karussel- 
bestyrer Liebermann, der efter at have takket for 
Valget gav Ordet til 
-Droschekusk Jesper Smelderup. Han vilde lige 
godt strax tage sig den ærbedige Frihed at bemærke, at 
det Nuværendes i det Hele taget var en Skandale, for var 
det nu ikke for Hestens. Skyld, saa kunde jo magelig en 
almindelig gammel Krybbeébider, naar den hverken var 
ramskopfig eller svejrygget eller havde Spat paa det 
nærmer" Bagben, tage det op med hvilken som helst af 
Tietgens Dorkløbere, men det var lige godt en Skam, 
var det, for saa vidt man tog Hensyn til, at en nærings- 
drivendes Borger, der baade svarede Skat og ogsaa havde 
maattet betale Præstepenge og forat faa toSunner kontirmerede, 
som. vare døde siden alligeveller, post festung, som man 
sagde, skulde lade sig konkorere med af disse hersens 
Åxeselskaber, der gjer det hele paa Skinner, og uden saa 
meget alligevel, som at kunne befordre et Begravelses- 
selskab eller Ens egen Næste, naar Vedkommende var 
kommen for Skade med en lille Kæfert, hjem i deres egen 
Bopæl, men maatte verfe dem af paa Gadehjørnet, uden 
saa meget som at ringe paa Portklokken eller dunke paa 
Gadelogten efter Privatvægteren. Og derfor vilde han 
stemme for, at det skulde blive til Lamperøg med flere 
Sporvogne, fordi det stred ogsaa imod Grundloven at gribe 
ind i Folks Næring. 


255 


Jomfru Gottholdine Snerpeby syntes, at Spor- 
vogue var ækle. Hun ansaa dem for El, timndrateke re Sergecaentate. 
Anstalter, hvor slette Sæder fandt deres Udbredelse. Det Mel.: af Stegekjælderen. 
var gyseligt upassende at se unge Herrer og Damer, der SE ille D 3 
slet ikke var præsenterede for hinanden, sidde der klods SE BØLE lille Dasøaess 
op ad hverandre uden at der var nogen Ældre til Stede til TEg sg SS molerne 2 É 
at have et vaagent Øje med Moralen. Hun var kun en SE SÉ ov- og: Brandess Pris 
Gang kjort i Sporvogn fra Grønningen. til-Kongens Nytory, CE Så Jr Bar 
og da var der en ung Mandsperson,  der;havde været saa FE FLE Az sig til Tolk 
fræk at ville give hende sin bare Haard,-da hun skulde nd. Eu = JE aben KDE, 

Vel havde hun sin Sypose og en Hatæske .og -et-Par andre FEE Folk, TORS SØR ek, 
Pakkenelliker i Armen og ondt ved at: komme ned ad S FALGG > aner alk: 
Trinene, men var dette alligevel en Anledning til: at være bp TS 0S SE He SE OM MR: 
paatrængende .mod en enlig Dame, der herte til de bedre SE sea: dSEdU Sar Martyr. 
Klasser og åltid havde forstaaet at respektere sin Stand 
og sin Stilling. Hun fandt det oprørende! Men" det-Blik, 
hun sendte Vedkommende, skulde han ogsaa nok huske 
til sin Doededag. Og hendés. uskyldige Perle vilde . de 
ikke lade kjere med, men det stakkels lille Dyr, maatte 
sjadske bagefter i Selet og fik vaade Poter, og det kunde 
gjerne være deraf,. den dede ikke mere end ét halvt Aar 
efter. Hun havde skrevet til Lembeke derom, men han 
havde ikke en Gang svaret. Var det Retfærdighed? 

Skomagermester Moller fandt, at nu» var det. paa 
Tiden. at sætte en Stopper. Han sagde det ikke for sin 
egen Skyld, skjønt han maatte bemærke,. at siden Spor- 
vognen tog Overhaand, trængte hans Kunder ikke nær saa 
hyppig til.at forsoldes, og hvad .Bagflikningen angik, var 
den ogsaa gaaet meget tilbage. — Men hvad der havde 
været hans Trøst og holdt ham oppe, det var de lange 
Veie mellem Nørrebro og Vesterbro og Østerbro med alle 
de velsignede Smaasten-og Skjærver, som Magistraten var 
saa venlig at lade blive liggende der, og det var jo: ogsaa 
meget mere sundt for Motionens Skyld at gaae sig en 
ordenlig fornuftig Tour end som at ligge der og jolre 
omkring i saadan en-Svedekasse. Men dem, der var, 
kunde man jo maaske ikke gjere Noget, men hån vilde 
gjere Sit til at forhindre, at der -kom flere af den Art, og 
skulde det gjøeres nødvendigt, vilde han gjerne lade sig 
vælge ind i Borgerrepræsentationen paa det Samme. 

Ligtorneoperatør Knastrup vandrede heller. ikke paa 
Roser, Livets Ligtornesti var ogsåa for ham gjort mere 
trang: og besværlig ved Sporvognens Fremkomst. Kun 
sine gode Venner, de ærede Skomagermestre og dito 
Svende kunde han takke for, at der endnu af og til faldt 
en lille Torn af hist og her. Sporvognene vare ham en 
Torn i Øjet! Men, mine Hérrer, vi havde en -velvis Magi- 
strat og en oplyst rettænkende Borgerrepræsentation, der 
hidtil efter yderste Evne og af al Magt havde bekæmpet 
disse fordærvelige Sporvognsprojekter, ja uden Betænkning 
kvalt dem i Fødselen. Med Tak og Tillid skulde vi slutte 
os til dem, Han vilde foreslaa følgende Resolution: 
"Forsamlingen udtaler sin faste Tillid og Tro paa, at saa- 
vel Magistraten som Børgerrepræsentationen, lige som den 
hidtil har værget Borgernes Ret imod Sporvognsselskabernes 
Overgreb, saaledes ogsaa» i Fremtiden ved de til dens 
Raadighed staaende prohibitive og præventive Midler, saa- 
som .Beskatning af Linierne, Indskrænkninger i Konces- 
sionerne, streng Kontrol gjennem Politiet med alle Per- 
soner, der kunne mistænkes for at nære Sporveisprojekter 
osv. osv. vil være i Stand til at bevare Staden Kjoben- 
| havn og Forstæder imod flere af disse Helvedesmaskiner.» 

Forslaget vedtoges enstemmig, og efter at et af 
en Tilstedeværende udbragt Leve for Borgmester Ehlers 
var blevet besvaret med et jublende Hurra, gjorde 
Dirigenten opmærksom paa, at den sidste Sporvogn til 
Vibenshus afgik om to Minuter, hvorfor han vilde 
hæve Mødet i største Hast med Tak til alle Deltagerne. 


Caen det var nok dog, som Plan 

Først til Bladet lagde: 

«Per ardua ad astra! Caen!t- 

Til sig selv haa sagde, 

Og saa laved” han et Blad, 

Fuldt af dejlig Andemad, 
Andemad! Andemad! 
Andemad !- Andemad! 

Ak, men Bladets Fader 

Nu det grumt forlader. 


Hvordan skal:det Bladet gaa, 

Naar forst Caen er borte? 

Ej forslaar der ene Graah 

Mellem de smaa Sorte. 

Det var Caen, der gav det Glans, 

For han havde praktisk Sans, 
Praktisk Sans, praktisk Sans! 
Praktisk Sans, praktisk Sans, 

Han, paa Skuldre brede, 

Bar den hele Rede. 


.Just M.-Caen var Veteran, 
De andre blot Rekrutter — 
Hevding for den hele Clan 
Af Dass-Avis-Caenutter, 
Som en Type der han sted 
Af ublandet Negerblod, 
Negerbiod, Negerblod, 
Negerblod, Negerblod! 
Hans Kuler var ægte, 
Det kan Ingen nægte. 


Hvad har stakkels Caen da gjort? 
Jeg kun véd, nu stænges 
Dassavisens tunge Port, 
Og udenfor han længes, 
Som Cherub med Flammesværd 
Secher raaber: Kom ej her! 
Kom ej her! Kom ej her! 
Kom ej her! Kom ej her! 
Secher vil ej ha'e ham, 
Saa maa Barnum ta'e ham. 


Kommer nu Jules Verne igjen, 
Hvem skal med ham ture? 
Hvo skal, som vor tabte Ven, 
Ømt til »Sarah- kure? 
Det; mod Publikum er Ran 
At berøve det just Caen, 
Thi Just Caen, ja Just Caen, 
Just M. Caen, vores Caen 
Svært vil savnes, ak thi 
Han var saa grinagtig! 


256 


FÅ 
f 
i 
j 
i 


it 


i "CHEVILLIARD pin it. ss 3 PuncH delineavit. 
Kritiken er let nok, men Kunsten er svær: 
Det ses paa det opforgyldte Helgenbilled her. 
— Op blev det nvlie pudset til Fru! for Venstre; men 
Pas paa, om føje Tid bli'er det pudset af igjen" 


udgaaer hver Torsdag paa Velin; Pris 2 Kr. Kvariaiu: 
(Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt pau 
Bladets Kontor Kjébenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Fykt og udgivet af C. Wmensen Kjobenhavn 


SR sk 


. 33. 
2l;: 


lk 


N 


Mm 
z 
ge) 
[si 
Læg 
mr: 


staar i Berlingeren: 


hvad her 


August. 


, 


ikke noget Snyderi ! 


Torsdagen den 18 
en Voxen anmeldt som død for Skifteretten». 


orskammet; vil Du høre 


fr 
& 
9 


1881 
— Det er virkelig u 
dag d ste August er in 
— Det var jo rart! 


Har ESTRUP endnu Magtens Tøjler fat, 

Hans Kræfter synes næsten uopslidelige ; 
Endnu er Venstre snydt for det højtidelige 
Moment, hvor BERG faar Uniform og Hat. 
Den Spag er, hvad man kalder her til Lands, grov, 
Og den skal hævnes dyrt paa vor Finanslov ! 


Den store CHRESTEN BERG, der uden Tvivl 
Er den, der.lave kan' den mest udførlige 
Dekiamation.i storpolitisk Stil, 

Hvis Holdning ligner Vejret i April, 

Saa han i Kolding:giver den medgjørlige 
Og i vort Folketing den" ubenhørlige, 

Kort, Manden med den skuffede Forhaabning 
Stod frem og skaffed' Venstres Harme Aabning. 


Lig Tordenskyen, naar den.fremad skrider 
Med skæbnesvanger Mørke trindt beklædt 

Og spruder Ild 6g Bynstil alle Sider 

Til Trods for Vandet, hvérmed den er spædt, 
Saalunde skred mod: Højres Invalider É 
I Folketinget frem «Hs. Majestæt», 

Og med en Høldning, der .var mer end værdig, 
Han spurgte ESTRUP, em. han snart var færdig. 


«I sex Aar har jeg ventet med min Flok 
(Og de er spildte alle sex "des værre!) 
Paa EsTRuUPS Fjernelse; men som en Blok 
Han sidder stiv og støt som Landets Herre. 
Hvor længe vil endnu min Vej han spærre? 
Jeg synes, jeg har ventet længe nok, 

g mer end én Gang har jeg løbet Linen ud! 
— Nu kan jeg ikke længer holde Pinen ud!» 


rods Folkevilliens Sejr, den ubestridelige, 
Hvorover Højre sukker Dag og Nat, 


Dog imod ESTRUP hvad kan vel forslaa 

Slig Talekunst og slige Argumenter! 

Han ingen Portefeuille her sig henter, 

Skjønt han som «hele Folket» frem tør staa. 
EstruP tilbage gav ham Svar med Renter, 
Og ikke ud af Stedet vil han gaa! 

Den «midlertidige» ham giver Pengene, 

Og BERG forbliver blandt: de værdig træfigende. 


Deraf man skjønner let, at Bogøs Drot 
Den Dag var ikke gladest blandt de glade; 
Humøret snart var sort, snart graat i graat, 
Og skjønt han Hjælp i Nøden havde faa't 
Af Ridderen i Staal-og Assens-Plade, 

Som sagde, ESTRUP havde kun gjort Skade, 
Blev BERGS betrængte Sjæl dog ikke lettet 
Ved en fornøden Plads i Kabinettet. 


Selv for en saa beskeden Venstremand 

Som BERG, er den Besked svær at fordøje 
Hvad har han nu for al sin Slid og Møje 

Og sine Rejser i det ganske Land? 

Han «Parlamnentarismen» har for Øje; 

Men det ta'er Tid med den at faa i Stand. 
Kunsten er lång, og han har kun et kort Liv; 
— Ja, det, maa man dog tilstaa, er et haardt Liv. 


Nu gjælder-det åt finde nogen Trøst 

For ham og for hansmange Forbundsfæller, 
Som rejse kan de sunkne Luftkasteller 

Paa Dannevirket i håns gjæve Bryst. 

Den findes uden Tviv! i HØGSBROES Røst: 
Hans Folketidende om «Midler» melder, 

Saa «skarpe», at selv HØRUP frit erkjender, 
Han før ved Hjælp af dem har skaaret — Tænder. 


Den iskolde Sommerblæst får 
hylende som en gal Vandhund 
Ø ned gjennem Gaderne, snoede sig 
om Hjernerne, smækkede Portene 
Ep ag i, slog Vinduerne til, rev og 
mn fl $ i ruskede de elendige Træer i 
Øg 107 "(i Yotterne og skabede sig, som om 
"Bj Mer MM aen spillede: fransk Komedie i 
Monsieur Bertons Stil. Punch trak Dynen hejt op. over Ørene. 
+Uha,» tænkte han, «hvis man nu sad ude paa det vilde 
Hav og skulde styre en læk Kadrejerbaad bidevind rundt 
om Pynten! Saa vilde det være godt at kunne Navigation! 
Hvor. der dog er meget, jeg ikke forstaar mig paa, og jeg 
er-dog ikke bleven Rigsdagsmand! Naa Herre Gud, man 
lærer, saa længe man lever, og naar Helgoland kan være 
bekjendt åt rende paa, såa kunde jeg vel til Nød ogsaa. 
Men — alligevel — lidt Naviga—». Længere kom Punch 


Å 


ikke, Søvnen havde grebet Lejligheden til at snige sig 
bag paa ham og spændt Ben for hans Bevidsthed. Saa 
drømte Punch. 


Hansyntes, han varbleven Elev nedejSkolen paa Boge og 
skulde lære Navigation. Det var drejt. Han læste og han skrev, 
han regnede og han sled, men det var lige saa svært at 


hitte ud af,som Krabbes Valgtaler. «Gud véd, hvordan 
Chresten Berg har kunnet magte det?» tænkte Punch. 
«Han har vist ogsaa kun lært at -tage «Bredden», det 
synes jeg, man kan mærke, naar han taler. Og hans Na- 
vigation er da heller ikke videre bevendt, for enten sætter 
han sit Parti paa Grund eller render sig selv Buler i sin 
aabne Stævn.= Punch havde nær sagt «Pande», men hu- 
skede i rette Tid, at det navtiske Udtryk var «Stævn”, — 
«Gud ske Lov, han er kobberforhudet !+ 
I disse trøstelige Tanker blev Punch afbrudt ved, at 
Madklokken ringede. «Naa, nu vanker der da Noget for 
Tanden !» sagde Punch hbalvhøjt. 
De andre Elever saa medlidende paa ham. «Han er 
lovlig gren!» sagde En, men udtalte sig ikke videre. 
Punch blev greben af onde Anelser, men han man- 
dede sig selv op. Skulde man ikke leve kongelig hos Kon- 
genafBoge? Skulde Sagnet om «Evropæernes» flotte Leve- 
vis have lejet? Umuligt! Ak, Virkeligheden gjer ofte det 
Umulige muligt! Der er en norsk Folkevise, der begynder 
saaledes: 
Osten var muggen, 
Kagen var raa, 
Kniven var rusten, 
Betje inte paa. 


Selv den. berygtede Fengerske Bespisning paa Kommune- 
hospitalet for de kvindelige Sygeplejersker, var kraftig næren- 
de Kost i Forhold til «det kongelige Taffel»= paa Boge! 
Alle de brave vordende Navigatører sad taalmodig og 
gnavede Ben, som en nogenlunde velfodret Slagterhund 
vilde have vist fra sig med Ringeagt. Vreden begyndte 
at koge i Punchs ædle Barm. 

«Hvorledes!» tænkte han. +Skulde vi Sønner af det fri 
oplyste Vælgerfolk behandles, som vare. vi usle Estrupske 
Embedsmænd, Sønner af Skopudsere og Lakajer? Er det 
derfor, vi giver vort Guld til Folkeure og Venstre-Pokaler! 
Er det derfor, vi bærer Dannevirke i Brystet: og Zahles 
Grandlov i Vestelommen? Nej! Op til. Kamp!» raabte 
han. + Op til Kamp, ikke. til Magtstræv, men til Madstræv ! 
I gjæve Segutter, der- pløjer de blaa Vover, ville I lade 
Eder sulteføde af en Underkonge paa Boge? Thi hvad 
er en Underkonge? Chresten Berg har selv sagt, at 
Kongen af Danmark kun var en Skriver eller Forvalter. 
Hvad er da en Bogekonge? Højst en Extraskriver eller 
Underforvalter. Skulle vi lade os regere af en Exstraskriver? 
Nej! Leve den folkelige Selvstyre! Leve den bajerske 
Republik !- 

Et jublende Hurra fulgte paa denne Tale, alle 
Tallerkener øg Fade gik i Dækket. Paa kraftige Semands 
Skuldre leftedes Punch i Vejret og kaaredes til Præsident 
i den første bajerske Boge-Republik. 


Men lige i det Samme led det udenfor: » Kongen 
kommer!» og nærmere og nærmere gjentog sig dette Raab: 
«Kongen kommer!» g 

Da greb en usigelig Rædsel de fer saa modige Buge- 
Republikanere. Ængstelige, skjælvende, med blege Aasyn 
og rystende Knæ stod de der. De havde ladet Punch 
glide ned fra deres Skuldre og fjernet sig fra ham, som 
var han en Difterist af den mest ondartede Sort. Ogsaa 
fra ham var Modet veget, men som Republikens Præsident 
svor han ved sig selv en stille Ed, at han i det mindste 
vilde falde med Ære. 

Da sprang Deren op, og i den aabue Der stod med 
et Telegram i den ene Haand og et mægtigt Ris i den 
anden, stor og kongelig ChrestenBerg i sin sorte Kjole 
og sit hvide Halsbind. Frygtelige Lyn skjed ud af hans 
Briller. 

«Naade!» stammede Punch og kastede sig paa Knæ. 
«Naade, Deres Majestæt! Jeg er slet ikke Republikaner. 
jeg er aldrig bleven siddende paa min Hale ved Kongens 
Skaal. Jeg er en tro, loyal Undersaat, der bare har villet 
give Deres Majestæt en lille Advarsel.» 

»Ja, jeg skal give Dig Advarsel,» brummede Berg vg 
hævede Riset. 

Da tog Punch Mod til sig og — løb sin Vej. Cd 
gjennem Doren, ned ad Gangen, over Gaarden, gjennem 
Haven, ud paa Marker, ind i Skove, af Sted — af Sted! -— 
men paa en Gang bråst Jorden under hans Fødder, ban 
faldt og styrtede dybt, dybt ned i Afgrunden — 

Punch vaagnede, han laa paa Gulvet. Men endnu 
syntes han at se Chrestens vrede Aasyn med de blin- 
kende Brilleglas. Nej Gud ske Lov! Det var Maanen, 
der skinnede ind ad Ruden. 

«Det var en styg Drem!- tænkte Punch, «det er dog 
noget urimeligt Tøj, man saadan kan dremme!» 


0 eres 


De fvende Bjornbakkere. 


la 


Som tapre Demokrater de byde Højre Fog, 

Og ingen stikker op» maar det gjælder om at sfaa>. 
Selv ikke for en Sfagter paa Gaden. 

5 ALlfre2 er et destehrover foran Venstres $105, 
Men Diggo han Sækker Retiraden. 


gi 


wo haar Do wæt saa læn 


H 


Slemt Tilfælde. 


Marked i Dav, Mette? 
gen tow Maanneder i mi Maw! 


, 


0w: 


g 
u 


A haar le 
Ih Jøsses 


— Æ Do osse te 


i Jernbanegade. 


— Naa, nu begynder det at hjælpe med BRUNS nye Theater. 
— Ja, de har jo allerede faaet gravet Suflørhullet. 


Ingen Roser uden Torne. 


AV 
2 S 


Sy 


År, havde man bare her til Lands 
Den engelske Parlamentarisme ! 
Den skinner derovre i lokkende Glans 

Ret som en Solstraale gjennem et Prisme, 
Og dér kjendes ikke til Absolutisme. 


Derovre Folkets moralske Ret 

Man altid loyalt vil respektere, 
Systemet er, hvad man kalder komplet ; 
Jo, der skulde bare Estrup probere 
Ved Hjælp af sit Overhus at regere! 


Gaar Folkets Dom Kabinettet imod, 

Vil hver af de Herrer Ministre sige strax 

Til Oppositionen: «Ja, vær saa god, 

Her er Taburetterne! Dem skal vi vige strax, 
Daa De kan faa Lov til at sidde her lige strax.» 


Jo, der er den rene Lyksalighed 

I fuldeste Maal enhver beskaaren, 

Som i Underhuset kan glæde sig ved 

At eje en Plads som folkekaaren ; 

— Ja, det vil da sige, saafremt han faar'en. 


Thi trods den bevidste Folkemagt 

Det nemlig ikke saa ganske vist er, 

At han faar ret meget at skulle ha'e sagt, 
End sige faar Lov til at blive Minister, 
Hvis han «Evropæer» og Atheist er. 


Det nytter den stakkels Bradlaugh ej stort, 
At med sit Mandat han fra Vælgerne møder: 
Med Haandkraft man ud af Husets Port 

Ham uden Barmhjertighed puffer og støder, 
Saa ej blot hans Hjerte, men Næsen bløder. 


Og skjønt han ej bliver af Sagen kjed, 
Men. stadig høres paa ny at erklære, 
At han er parat til at aflægge Ed 

Ved Logos eller ved, hvad det ska] være, 
Saa la'er Parlamentet sig ikke besnære. 


262 


Han maa, lig Moses fra Nebo Bjerg 
Kun se paa det Hus, hvor de andre tør stemme; 
Nej, saa har en «Evropæer» hos Berg 

En ulige bedre Udsigt her hjemme. 

— Det burde de Herrer Brandes ej glemme! 


Segfeifung 
fir Deuifde, 

— die mad) Copenhagen reifen werden mwollen. 
ERSSE: BERGE (Fortgefegt). 

(E Runde Thurm. 

) erfen Gie nun ifbr Blid gegen 
DK) "mr NMordoji. Da jehen Sie erftens 
dr JAN die Marmorfirde. Sie fehen 
U. e2 fræilidg nod nidt, aber wenn 
rl es fertig wird, werden Gie eg 
WE genau  fehen finnen. — Nod 
SER, fejer Sie nur die Ruine des- 
v felben. Tietgen ift der Kir- 
denvater und der Meldabl hat die Gejdåfte. Das 
umlegende Kirdengiter find war igneller als die Kirde 
fertig- gemorden, geben aud grikere Dividenden als die 
Kirdjengebåude, mwelde nur fjeine Grinder eine gewisfe 
getjtlide Bedeutung als Kirdenpatron 34 veridaften ge- 
dadt ift. Da im Lufte fehen Sie diinne Drabten. 
Das find Telegraphdrabten. Aber die bes grofen nor: 
difden fehen Sie nigt. Und diefe geheime Tietgenidjen 
Drabten find do die allerinteresjantejte. Ferner hin 
im blanen Obrfund fehen Sie die Dampfbooten Iaufen. 
Wer befigt dieje Dampfhooten? — Tietgen! Und da 
auf die Cyland die SHifforwerften mit die Doffen und 
Kranen und Dampfhammern? — Mud Tietgen. Und 
nod ferner am ftaubigen Strandmwege diejer grofartige 
&Fabrif mit den dampfenden Schorniteine, wworin Tuborg: 
Bier und Del und SÅwefelfåure und finjtlide Mifi 
und Gott mwei$ wie viele andere Sadjen gemadt werden? 
— Hud Tietgen. Aber der Tietgen muf ja ein Roth: 
fohilder fein. Nein, er ift nigt aus Rothidild fondern 
aus Odenfe. Denn Rothidild hat. nur zwey Be 
rithmtheiten.  GSeiner Domfirde und feiner Wild e. 
Wilde mwobhnt felbit nit mefr im Rotfjæild. Er be 
gludt wieder Copenhagen durd feine Wnwejenfeit, Und 
der Wilde ift nod nit zahm gemworden.  Hiren 
Sie diefe idrillen gellenden Tine, melde fo disharmonifd 
von die alltåglid fo harmonijden Concertjaales Tivolis 
emporfteigen. Wa3 ijt da3? — Man balgt und fdlågt 
fig. €S wird geflatidgt und geflåtet. ,,Hier hilit fein 
Manuljpigen, hier muk gepfiffen werden!” færeibt der 
»Tagesavis”,. Was ift denn gejdehen? Das ift ener 
groker Feldherr, der Moltfe, melder die Stellen be- 
fudt, mo er gelebt hat, als er nod fein groker deutider 
Feldferr, fordern ein Életmner dånijgen Kadet mar. 
Hiren Sie, wie der Balduin ifhn mit einem ,,Heil Dir 
im StegesÉfrans"”  begriiget.. Und danad diejes Mord- 
jpeftafl! — Und dann! Weld eine Stille! Des 
Moltfes MnmwejenÉeit hat fon gefridtet. Aus einem 
Redisitaate ijt unfer lieber, Tivoli einer Polizeiftaat 


gemworden. Riijtige Gendarmen mit Helmen auf ibre 
itarfe Kipfer ftehen da in Reih und Glied den Balduin 
su jditgen. GS muk meder geflatidt nod gepfiffen 
werden. Gelbjt des Balduin3 eigen obligater Piccolo 


fdielt mit bangen BPiccolominen zum Bolizei heråb,. 


jede3mal er fein fleines Inftrument zum Maule beben 
muk. Und wer hat Dir, Du armes Balduin, diefes 
Leid gethan? Du, der nidt des Deiitihen Baterlands- 
gejang: ,Die Nadtwadt am Rheinwein” blajen swollte, 
wie ein hamburgijdger Rheinmwådter es begehrie. Kurg« 
Wer war Schuld daran? — Der Wilde! Gehen wir 


iter! 
weiter! (QWirv gejdlofgen.) 


Alexanderhymne. 


Mel. Visen om den unge Jon: 
, Paa Anstand og en smuk Person 
nu Ingen mere stoler . .. 


Tivolis Kon berleol stod 
; (Hr. Balduin den brave, 
fS] En Kavaller fra Top til Fod? 
a EET oe og Måve…, - 
Me nn” Musikken spilled, han slog. Takt, 
Han vugged sig i Strænges- Lyd, 
Da blev ham et Visitkort bragt 
Med Bon, om. han — fil. Tydskens Fryd — 
Sin Glæde over Moltke 
1 Toner vilde tolke. 


Det var en Hamborg-Jede, som 
Ej fatted' Situationen, 
Fra «Klampenborg» maaske han kom, 
Hvor mer germansk er Tonen. 
Og ægte hamborgsk ngenert 
Forlangte han "Die Wacbt am Being 
Til Moltkes Ære aflever't. 
Dog Balduin bam svared?-+Nein!». 
Det Svar var ej saa-ilde, 
— Men saa kom Danmarks Wilde. 


Thi Wilde er Kong Oscars Ven, 
Han véd, hvad Venskab skyldes; 
Og Moltke Oscars er igjen; 
Derfor han burde hyldes. 
Han sender Bud til Balduin 
J Og gjer den Stakkel vims og er, 
Hist ser han Helten fra Berlin 
Og her sin tappre Kommander: 
Han veg for Overmagten 
Og faldt saa ud af Takten. 


«Heil, --Wilde, — Dir im Siegeskranz!» 
Med Lavrbær Du Dig smykke! 
Du slukked' Balduins Stjernes Glans, 
Og slap dog selv til Lykke, 
Mens som et stakkels Offerlam 
Den skikkelige Balduin Dabl 
For Villighed til Tak faar Skam, 
Fordi han fulgte Dit Signal, 
Thi alle Byens Sprøjter 
Alt næste Morgen fløjter. 


Slig Fløjten Ekko vække kan, 
Og stort Hallo der bliver: 
Vor Dassavis dem fører an 
— Den kjender je til Piber! — 
Saa strømmer Fulk i Tivoli 
Ej for at høre Thursbys Sang, 
Men for en Flejtesymfoni 
At arrangere selv en Gang. 
De Toner gik i Højden, 
Koncerten, den var — Ffojten. 


Men dem, som styrer Tivoli, 
Ej slig Skandale rører, 
De skovler ind en Guldhest i 
Halvtredssindstyve-Ører. 
Man siger Overskuddet kan 
Forslaa til, højt paa Salens Top 
Af Wilde, Sagens Ophavsmand, 
En Statue at stille op, 
Hvor man, fra alle Kanter, 
Kan se vor Alexander. 


Tivolis Repertoire 


for næste Uge er foreløbig ansat saaledes: 

Søndag: I Anledning af de nyvalgte Folke- 
tingsmænds Besøg paa Etablissementet gives en 
storartet Fest, Labyrinten og Abehuset 
staar aabne hele Aftenen. for Medlemmerne,- ligesom de 
har fri Adgang til. at gaai Gyngen. Ud paa 
Aftenen bliver de frit illuminerede. 

Mandag: Stor Fjerkræudstilling, hvortil 
Deltagerne i Jernbanemødet har fri Adgang. 

Tirsdag: Stor Jernbåaneudstilling, hvortil 
Deltagerne i Fjerkræavlermødet har fri 
Adgang. i 

Onsdag: Gjentagelse af Festen i Søndags 
for Mandags- og Tirsdagsgjæsterne i Forbindelse med 
Mandagsudstilling for . Tirsdagsdeltagerne og Tirsdags- 
udstilling for Søndagsdeltagerne. 

Torsdag: Stor Børnefest, hvortil fri Ad- 
gang haves af Folketingsmedlemmernes,  Fjerkræ- 
avlernes og Jernbanemannavåggs Børn, Børnebørn og 
Børnebørns Børn med de dem ledsagende Ammer og 
tilhørende Børnevogne og Soldater. 

Fredag: Feriefest for Deltagerne i Skole- 
lærermødet. Samtlige Skolelærere har fri Ad- 
gang til Mælke- åg Brødudsalget i Basaren 
og derpaa til Vægten. Desuden har Gymnastikilærerne 
fri Adgang til Forestillingerne paa Plainen, 
Musiklærerne til de reserverede Pladser i Kon- 
certsalen,  Matematiklærerne til Kridthuset, 
Danselærerne til den dertil indrettede Estrade, 
Sanglærerne til Pavillonen paa Øen og Tivolis 
nye Pavillon, Sproglærerne til Forestillingerne 
i Circus af Professor Arbe Mirbe Marbe og 
Regnelærerne til Tælleapparaterne. 

Løverdag: Gjentagelse af samtlige i Ugens Løb 
afholdte Fester, hvortil alle Deltagere i alle for Tiden 
stedfindende Møder har fri Adgang til alle paa Eta- 
blissementet arrangerede Forlystelser. 


264 


PuncH invenit, 


PuncH deliteavit. 
«Saa, — nu vender vi, Madam Svendsen !» 


å y udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. 

S (Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postikontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjobenhavn Gl. Strand N?S5O, Stuen 
Mapper og Pragtbind. til Bladet Pris 2 Kr. 


Sess 2 EEN LEE es he SSR 
Trykt og udgivet af C. Simonsen Fjåbenhavn. 


g>] 
im > 
7 Pr 
Se] al 
i v 
fm Ry 
w å 
n 
g 
(sm 
& 
[ul 
[= 
MR 
> 
es MAREN 
Sgz 
> ea 
vw 
- 
FE 
3 ni KRER 
SÅ g DE, 
å 3 SE 
s eg g 
A: 5 Eg 
i FF ae 
| £ == 
Si ER ex 
E S& 
Fem] Ha 
5) Q (= 
| 8 
Jer 
E bg 
= gE 
Små Sey 
ES 
Srs 
n 
Eg 
ss 
SE 
kel 
æg 
i NOrGi 
SET 
ke = 
£ == 
pod 
& SEK 
prn$ E 
fæl 
mmm —————— fr —— ——— === 


| Bondehøvding og Banebryder. 


As FN FØR yÅ. 


dg BERG er unægtelig stor, til Trods 
For hvad selv hans Beskedenhed siger: 
I Storhed ingen Rhinoceros 

Kan stikke denne Rhodos-Kolos 

Fra Bogø's Lande og Riger. 


Han hævder for sin Personlighed 

Det enestaaendes Ære, 

Men det forhindrer ham ej, som man véd,. 
I stundom at blive siddende ned 

Og enesiddende være. 


Og man skal ikke tro alt, hvad der staar 
Om Hans Højhed i Højrebladene, 

Thi selv om en anden Konge faar 

En Advarsel af ham i højstsammes Gaard, 
Er han dog yderst nedladende. 


Han optræder ellers rolig og blidt, 

Hans Hensigt' er altid den bedste, 

Han har den Bevidsthed, at han har gjort sit 
For Baandet, — det siger da selv han tidt, — 
Mellem Konge og Folk at befæste. 


Men Storhedens Lod paa denne Jord 
Er her som altid Miskjendelse: 
et saa man i Forfjor, det saa man i Fjor, 
Den Gafig hans berømte «sidste Ord» 
Slet ikke- kom. til. Anvendelse. 


Jå selv i: Aar, da han ren Besked 

At sige Højre har vovet SE 

Og brugt sin Mund i sit Ansigts Sved, 
Saa Talerne regnede strømmevis ned 
Over ESTRUPS syndige. Hoved; 


I Aar, da han atter som. Høvding staar 
Og Talsmand for «hele Landet», 

Kan høres onde Tunger, som spaar, 
At en af de første Dage gaar 

Hans Majestæt grundig i Vandet. 


At noget ham"nu skulde komme paa tvers, 
Saa han paa sin Hale maa ligge, 

At han, trods sin Krone og fem og halvfjerds 
Livegne, saa snart paa sit sidste Vers 

Skal synge, — det fatter man ikke! 


Men Tiden skriver med sære Tegn, 

Man tyder ej altid Runerne; 

Tidt svømmer en Hvalfisk i Nordhavets Egn 
Og tror, der er slet ingen Ting i Vejen, 

Saa kommer paa en Gang Harpunerne! 


Ja, hvad der ved hin Kolos kunde ske, 
Kan sagtens ogsaa med denne ske, 

Saa han som hin højsalig Hval maa sig te, 
Der opspytted' JONAS og sukked': «O-Ve! 
Hvad er dog i Grunden et Menneske!» 


Sk ære = GESER 
mm be Mn um > sv uegjj i 


Es: | 


Fru Sørensen. Ja, søde Fru Schrøder, det 
maa De nok sige, ai det var Synd og Skam saadan 
den stakkels Balduin blev behandlet, og tænk, Sørensen 
havde hørt, at de.turde ikke lade ham komme ud 
mellem Folk, men maatte have ham bagud i en Gondol 
paa Stadsgraven ligesom i Lohengrin eller Mester See- 
kamps Have, hvor de ogsaa sejler med Musiken, og 
nu er der da Gud ske Lov kommet Ro i Gemytterne 
saa man kan gaa ud og høre denne Frøken Chimæri 
slaa Triller til to Kroner, som da altid er finere end 
en blot og bar -Syngfoni til. 50 Øre som man har 
faaet den tidligere, og saa skal-vi ud og se paa disse 
Dykkertelte, som skal være saa vandtætte, at man kan 
bo i dem paa Havets Bund eller i hvert Fald ude i fri 
Luft, som da i: Aar kommer ud paå Et uden det ene 
er salt og det andet fersk og Gud véd hvad det er, 
han laver dem af, men jeg vil da ikke haabe, at det 
er af Menneskehaar, saadan som han Blæsenberg for- 
tæller han gjør i Dassavisen og kjøber dem af Fri- 
sørerne, og det er vist derfor, at de altid klipper 
Mandfolkene saa kort af-nu: til Dags for at have mere 
at sælge af til Blæsenberg, "De véd nok det var ham 
med Aaleskindene og Pariserrejsen, og der kan De se, 
der kommer dog altid Noget. ud af Folk, naar de 
blot har været i Paris, og den Blæsenberg bliver da 
nok til en stor Mand og han Dykkeren ogsaa, og det 
er vist ham de har stillet. en Statue op af nede paa 
Gammelholm for han ser da akkurat ud som en af 
Svitzers Kompagni og jeg -spurgte ogsaa Fritz Grånbæk, 


Eder jo har Kunstforstand, om hvad Stil den var i, og 
” han sagde det” var " Patent-Sække-Lærred-Stilen, men 


han sagde for Resten at .den skulde afsløres ved Lej- 
lighed, men for Tiden har Folk alt for travlt med at 
se Bergs Afsløringer af sig selv der oppe paa Kristians- 
borg, og jeg kan ikke komme væk fra det med Hoved- 
haarene, om ikke Dyrenes Beskyttelse skulde lægge sig 
imellem for der gaar dog vist nok en hel Del i Løbet 
og det er dog altid en Trøst, at det er ude paa Lade- 
gaarden, hvor de dog altid kan faa Tag over Hovedet, 
og jeg er alligevel glad over Sørensen er saa skaldet, 


som han er, for det vilde dog ikke være rart, naar vi | 


————— ps 


267 


til Vinter skal have et nyt Tæppe, saa muligvis at 
komme til at spadsere omkring paa sin egen Mands 
forhenværende Pandelok og Gud véd om der ikke er 
Folk, der er lave nok til at bruge Frederiksens Haar- 
pomade elier Hamms Haarfornyer og dyrker deres egen 
Hovedskal op som en Kornmark for at sælge Afgrøden 
til Blæsenberg, og Frits gjer det ikke, det forsikrer 
jeg Dem for, han gjør netop Alt sit for at faa sit 
Haar til at hænge saa langt ned i Panden som muligt 
skjønt jeg tror nu ikke det er godt for Forstanden 
som nu med den stakkels Herman Bang, som De vel 
ogsaa læser om Søndaginorgen nede i Schandau, og 
hvor jeg har ondt af den Stakkel, at han er saa 
tummelumsk i Tordenvejr og nu Farvel søde Fru 
Schrøder for nu skal jeg hjem og pakke min Kuffert og 
det har jeg rent glemt at fortælle Dem, at vi rejser i 
Aften og vi kunde jo først ikke blive enige om hvor- 
hen, for Sørensen vilde over til Malmø og se paa Hus- 
flid efter Nationaltidende, og Petrine vilde til Thiringen 
ifølge Dagbladet, og jeg vilde jo helst til Paris, men 
saa foreslog Frits Grønbæk at siden det var saa koldt 
alle Vegne var det bedst vi rejste uver i Heden og det 
Forslag blev enstemmig vedtaget ved Akklimatisation, 
som der staar i Aviserne og i. Aften rejser vi og nu 
Farvel søde Fru Schrøder og pak Dem godt ind, naar 
De gaar ud. 


Hvad der laa om Smørret. 

ÆREN ". Dersom. Hørkræmmer- og 
Høkerforeningen” skulde falde 
paa ut ville hålde stort skan- 
dinavisk Fællesmøde, vil Punch 
anse det for et ligefremt Tegn 
paa Smørrebrudnid og iutrigant 
kabale, om Mogensen ikke 
"bliver valgt: til Ærespræsident 
2 NØ ved — Akklamation. — Ganske 
mænd = vist! Ludvig Aagaard har 
Pretensioner, der ikke kunne lades helt- ude af Betragt- 
ning, men naar der ses hen: til, at Ludvig dog 
snarere maa siges at væré gaaet over Grænsen og i 
Virkeligheden maa anses for at høre til Urtekræmmer- 
lavets mere distingverede og ved en mere detailleret 
Behandling af finere Artikler, saasom Sukker, Chokolade, 
kinesiske Pistoler, Bolscher, Hoffs Maltextrakt, Binder- 
krantz's Middet mod Ligtorne vg andre slige Delika- 
tesser sig udmærkende Rangklasse, kan der i Virkelig- 
heden ikke godt være Tåle om nogen Anden end M 0- 
gensen. Alene det Blik, med hvilket han i Dag 
efter først at have indsvøbt en Spegesild i en Natio- 
maltidende og derefter tørret Fingrene paa et dertil i 
Reserve værende Morgenblad, med en Haandbevægelse, 
som Operasanger Brun kunde have misundt ham, 
strøg Ørerne fra Disken ned i Pengeskuffen, var 1 og 
for sig et lille Hurtigmaleri i den høllandske Stil- 
lebensmanér. «Frisk fra Snoldeløv,» var Mogensens 
lapidariske Ytring, idet han overrakte Punch Smerret 
i et med velbekjendte Skrifttræk rigelig forsynet Stykke 
Brevpapir. Det var atter et af disse værdifulde Doku- 


NE, 


menter, som Bogøs kongelige Historiograf, hvis en 
saadan Embedsmand ellers existerer, vilde slikke sine 
Fingre efter. Det lød som følger: 
A Monsieur! 
Monsieur le Gourmand Jeppe Jochumsen 
i dans 
Ludserød. 

Cher ami et compagnon de partie gauche et éspeciale- 
ment radicale! Salut et fraiernité! Je suis encore une 
foi roi! Non seulement roi de cette petite ile Bogø, 
dont Fai estropié") la rebellion des jeunes navigateurs 
trop Tauberistes?) en leur administrant un de mes 
orations foudroyantes, mais roi, veritablement rot sur toute 
la gauche reunie c'est å dire roi sur toute la peuple veri- 
tablement peuple. Oh comme le comte de B laesenbourg 
est jaloux! mais maintenant il me ne peut plus appliquer 
des" bosses dans mon front ouvert. … TU est trop petit”) 
pour ga maintenant! Ii peut se mordre dans ses yeuæ! 
Moi et seulement moi a battu ces bottescireurs') ces 
laquais ignobies. Åh Monsieur Chasse") je vous chasserat 
une foi de votre cercle électoral ! Vous étes å droit") mais 
vous n'étes pas plus adroit que mot. West ce pas, que 
je devient spirituel? C'est parce que je me méle aujourd'hui 
beaucoup avec les petits Noirs et quc Je lise, chaque jour, 
leur petite feuille de chaise percée,") dont je retient 
Vesprit pour le promuiguer dans la chose de peuple. Le 
general Thomsen a dit, que je ressemblai å le grand 
Juppiter dans VOrphée dans Venfer. Fai pensé depuis, 
que je lui pouvait repondre, que — que —— ah Jj'ai pordu 
de ma memoire ce que je lui devait repondre, mais c'etant 
tres spirituel. Mais que pense vetrangere de nous? Pai 
demandé plusieurs fois a Monsieur Estrup, mais il 
wa pas voulu m'en repondre. Dai ausst demandé télé- 
graphiquement å . notre ami le gros") Gambetta, ce 
gwil pensait. Il m'a repondu. aussi par le télégraphe: 

2La justice cest la paix! Reformez votre sénat!- 

; Gambetta. 

Mais comment? Cette chose de pays est irréformable. 
Quand je devient ministre, j'essayerai probablement le 
conseil de netre ami defunt, le vieux <T: A. Hansen, 


- et. je chasserdi dehors toutes les membres royalement elus 


de leur vie") en disant que leur vie me semblerait trop 
løngue pour ca Que dites vous de les élections? C etait 
sacreblew une belle victoire! Te ministre de Vintérieur 
Monsieur Louzhe!?) nous a poliment secondé en retenant 
toutes les hocufs dans le pays. Ah ces boeufs, ces boeufs! 
Chaque feis, que le paysan å entendt leur mugissement, 
il est devenu encore plus tendu de poison!! ) sur la mi- 
mistére. Mais pourqoui ne 8'en va done Monsieur Estrup? 
Je veux étre ministre! . Milles tonnerre! Je le veuæ! Le 
diable me coqueline!"”) : É 
Votre ami et grand contemporain 
Chrétien Montagne, 
sen Roi, 

P.S: cidevant sacristain. 

Te docteur Wederkinch-Madsen m'a pas encore 
mis son chapeau. Mon petit Eedvard insinue, que 
cela m'est pas un chapeau haut, mais un chapeaw bas et 
træs bas, mais Hørup dit, qwil wa pas Vombre d'un 
chapeau, et Schelde dit, gwil' préfere un chapeaw de 
plomb. Nous verrons! Ah que Séverin Chért) se 
chagrine. Jai dit au Pasteur Holch, gqwil faut garder 
sa lingerie bien! 


1) fudftet, 7) forflugne, 7) Klein, 1) Sfopudfere, ”) Jaabd, 
$y Sejremand, 7) Dasjavifen, €) fivre, ”) fongevalgfe livg- 
varige Mevlemmer, 1?) Steel, 17) edderfpænet, 1?) Fanden 
gale mig, "") Seren Kjær. 


"268 


€ jer 


fe 


da et halvt Hundrede Kroner for at skaff 


A mient' noaa heller itt, te hon sku saad'n 


n, te hon ku sky Ild aa Wand. 


ive saa 
møj ! 


Alt med Maade. 


det vil bl 


kJ 


de bløw wal aaldt fo' 


É 
mn 
z 
ka 
an 
= 
4 
8 
r= 
v 
ed 
An 


(Hi 
7; 


. 


de Peder Hansen 
n igjen. 
— I Jøsses Kos! j 
men jen 


— Ja. min go 
e sit Sy: 
sie aald Ting, 


Kon 


269 


$å 
(5) 
& 
fæ) 
TØ 
Su 
(e) 
Gu 
= 
(43) 
ke) 
=>) 
(43) 
Ke) 
fæ 
fer 
(4) 
fæ, 
frur) 
(2) 
[ør 
es: 
se 
s 
l] 


ke. 


aa vas 
gt op paa 


32 
É 


aj 


n 4 i Maares aa te lan 


llen fra Klokke 


rba 


Hos Justisraadens ska je dov inte ha mer a 


— Næ, vé Di hva, Madam Pedersen! 
der har je nu maattet staa paa Hodet i Vaske: 
é paa to Støkker Smørrebrø aa én Kop Kaffe! Hva gir Di m 


Formedaen, aa d 


270 


Det demokratiske Fond. 


Jo, jø, en Folkekaaren han lider ingen Nod, 

Han faar Diæt og Folkegunst og Gave; 

Paa hver Station udskriver han gratis Smørrebrød 
Med Paalæg til sin fuldtro Folkemave; 

Talmajestætisk troner han paa Krabbes eget Slot, 
Bestiller intet for den Appaunage, han har faa't, 

Gaar gratis paa Komedie og har det, kort sagt, godt, 
Saa længe her er noget Ben at gnave. 


Men Vælgerfolket har det des værre ej saa rart, 

For de faar ingen Ting for deres Stemmer, 

Og det er jo dog dem, der har Æren, det er klart, 
A£ al den Visdom, Folketinget gjemmer ; 

De under Højres Valgtryk for Valgtribunen staar, 

Maa stemme for, at atter man «Hundepisken» faar, 
Og stemmer En paa Venstre, strax som « arbejdsløs» han gaar, 
Ja, det er nogle fæle Dilemmer, 


Vegfeitung 
fir Deutføje, 
die nad Copenhagen reijen mwerden mwollen. 
(Sefdlogen.) 
Das finiglidge Shicefbabn. ; 
+ ; Sehen Sie daraufen am 
NBA SE> Wejterbriide ein unideinbares 


Se UGER 3 Håusøen. Das ift da3 beriihmte 
KN SERNER / foniglide  Sdhicgbabn, von 
NENT VÆRENDE mvesjen  befæeidene Hallen die 
| Fl ;. Lø & fænaubende PBegajusfe des $. 
vre ÆRES ER USS YS ST; — ber Gtatsrath — 
10 gøde und des Kanufmanns ihren 
wilden. Gufarenritt durd die Slumenreide- Wiejen der 
[oyaien Boefie begonnen hat. Ad mie fin blas nit 
der Fleine Ridard auf diefe fleine  fhiefbabnlide 
BVapagenoflåte, bevor er fig im jfØnåden franzåfijgen 
Paris "der Correfpondents- und Ubergefekerwirtidaft 
widmete. --Klåglid rufte feine verlafene Papagei im 
gritnem Bande nad ihn, auf desfen loyalen fdjmwellenden 
BVrujt es fo jon ausfab. Ad! 
Wer fol fiinftig unfer Britder lebren SE 
Bigeln fdiegen und" den Heymann ebren ufw. (SZitler.) 
Denn atå der Geymann ijt ein Vapageien- 
bruder, 3roar nidt durd Chvriamben und Anapåjften 
berithmt, aber fo viel mehr durd feine filberne Worte, 
desfen ftråmender Wobllaut das Bruderidaft nud die 
eigene grofartige Wohilthåtigkeit fo oft gepriejen hat. 
Und briiderlidg hat er gehandelt. Wenn er jum Bei: 
fpiel von einem hoben Mitglied nur halb hundert 
Bercent auf die Catharina-Orden nehmen mwollte, war es 
nur, tweil die Diamanten fo viel werth mwaren ,,31vi- 
fen Gebrider”. Das war dvd aber fehl gejfofen, 


: Med Gager og Diæter for: Vælgerfolkets - Mund; 
Og sagtens med Pension: for" den «alderstegne» Stund, 


Dog nuhar Alfred Bjørnbak som Folkets sande Ven 
Besluttet paa det Onde Bod at raade, 3 

Saa det oplyste Vælgerfolk dog ej -som Embedsmænd 
Skal friste Livet kun ved Estrups Naade: 

I Aarhus har han lavet. et sdemokratisk Fond» 


Alt. sammen til vor Friheds Tarv og Baade. 
Thi-naar en oplyst Vælger de blanke Kroner ser, 


"Modstaar han sagtens Højres Forførelse, 


For Hundepisk eg Valgtryk han frygter ikke. mer, 
Hver Smerte stilles. strax ved Føndets' Smørelse; 

Saa sætter ingen Husmand sit Levebrød paa Spil, 
Om Herremanden gjør sig saa bister, som han vil, 
Thi faar han den Besked: «Rejs du. nu ad Helved til!» 
Saa gi'er ham Fondet Rejsegodtgjørelse. 


Ja, man kan være vis paa, det: bliver -ej Kommers 
For Herremændene og Højrepressen ;—… - 

— Af Kroner ejer Fondet hele Syv øg halvfjerds, 
Hvoraf kan ses, at vakt er "Interesser 

For denne Del af Folkets moralske Stemme-Ret ; 

Nu skal ej bare Førerne deri "sig spise mæt! 

— Der siges, at Secher ved Fondet alt: har væ't 
Og fundet, åt det var «gefund'nes' Fressen». 


denn hat der Heymann aud-mod fo oft das Bapagei 
føogen, er hat dodj immerhin vergeblig im Bidfe 
gefpeidelt miigen, und 'er fann nun ein veifer Ståbden 
nad die Erfillung feiner Jugendtråume fdjicken. - Dornen- 
voll hat fein Sdiebbabne immer gemwefen. 

Dic Kiiite. : 

Nun find Sie wohl Copenhagen -fatt und febnen 
fig nad ihre Landsleute, Gut! .Gehen wir auf einer 
Dampfidifjel Segen wir uns" hier auf der Dede, 
dann mwerde id)  ifnen… die Merhvirdidfeiten er: 
flåren, Zu linfS haben wir . die. berihmte Lang e- 
Linie, die fo fdjån und unfduldig ausfiebt, aber in der 
Wirflidteit viele mårdifge Ungeheuer von fruppiden 
Kanonen aus riefenhafter Caliber- verbirgt.  Nehmen 
Sie fid aljo in Adt liebe Germane! - Mud die Forten, 
fowobl die Drei-Kronern als der. Probieritein und 
die Linette find viel flimmer als fie ausfehen. Das 
allergefåbrlichjte find boch die - fogenannte flicfenden 
SobntifdeForte. Sie find fo gefåbrlich, weil fie gar 
micht. gefehen iverden fånnen. Unter die verråtherijche 
Mberflåche des Meeres. lauern fie glejeh: grimmige unter- 
feerjehe Schildfråten auf die fich annabenden. Feinde. 
Bom Tiefe des Miceres jcliefen fie mittels- ihre gewaltige 
von dånifchem Reichstage mit anferordentlidger Freige- 
bigfeit .bewilligte, Mirjern ibre centnerfchiveren Kugel 
durch die-allergråbjten Bantjerplatten. Selbit eine Platte 
vom beriimten AsSfens-BVlatte wfeblager  mwollte nicht 
halten. €3 . mwollte. daftiv. Platte und,Krone- um fein 
Leben zu fpielen fjein, mit" einer deuticher Flotte fich 
diejen gråulichen Fortificationen feindlich anjunåbren. 
Bileiben fie lieber mweg davon. Mir pille bei unjere Feftung! 
Da linfs jehen Sie den Thiergarten. (ES find niele 


Thiere darin fowohl Hirfigen, die auf die Crimiiage- 
Legere 


plaine oft eine Reh-tournée maden als Lømwen. 


| 271 


findet fi am meiften deg Sontags, find aber jehr | menter, der fører den mest stilfærdige Tilværelse, navnlig 
fromme Thiere von helfblauen oder [eicjtbraunen Felle. | om Vinteren. I denne Tid optræder der dog et Tyroler- 
Sie fånnen aud fpreden. Die Fleine Fiidherlage Sa] selskab, hvis Optræden i flere væsenlige Henseender ad- 


< Sr za se 2 skiller sig fra den Maade, de Tyrolerselskaber optræde paa, 
heiit Sdhafjstopf.(dånijg Skovshoved). Aber die der ellers optræde her. Medlemmerne optræde nemlig 


Wellen fangen an håber ut gehen. Der alte Bofeidon iferte Tyrolerdragter og ere placerede paa Reørstole, som 
ftofft fein DreiforÉ ftarfer gegen des Sdiffes Ketil. Die ere opstillede i en Halvkreds paa Tribunen omkring en 
Dånen grinfeln, aber die Deutiden efeln fig.  Aud Citherspiller. Ved Begyndelsen af hvert Nummer ringer 
Sie, mein theurer Freund ideint mir etwas griinbleid denne Sidste paa en almindelig Bordklokke, letter paa sin 
angejtrigen 34 fein.  Tråften Sie fig.  Hier find wir Hat og melder Titlen paa Sangen. Medlemmerne rejse 


å sig nu, indtage deres bestemte Stillinger — Damerne med 
am Bellevne. Aber mun werden wir uns trennen, Hænderne i Siden og Herrerne med højre Haand i Bæltet 


denn auf Klampenburg bedarfen Sie feinen Weg- — og derpaa begynder Sangen, i hvilken Damerne synge 
leitung. Da finnen Sie ihre Mutterfprade verjtehen. Sopran og Alt og Herrerne Tenor og Bas; paa Omkvædet 
und da trinft man bairijdges und nit bet Rifde3 jodle de Alle af fuld Hals. Der kan derfor ingen Tvivl 


Bier. Ade lieber Germane! Griifjen Sie den Kammerrath ! være om, at Selskabet er ægte. i 


> 
Efter hvad man fortæller, agter Tivolis Bestyrelse 


Demonstrationerne i Tivoli. fra næste Sæsons Begyndelse som en bedre Modsætning til 
Om Aftenen den 11ds. gjorde en Person udenfor Koncert- Harmoniorkestret at omdøbe Strygeorkestret til Disharmoni- 
salen i Tivoli sig bemærket ved under Fortepianomusikken orkestret. Samtidig hermed agter efter Forlydende Hr. 
i Salen vedholdende at klappe i Hænderne. Den Paa- Balduin Dahl at nedlægge Kommandostaven, der skal 


gjældende var derfor tilsagt til Mede i den offenlige overtages af Hr. Wilde, der vil aabne Koncerternes 
Politiret, hvor han undskyldte sig med, at det fra det Sted, Række med -Der wilde Jagd», hvilket Nummer skal være 
hvor han havde staaet, havde været umuligt at høre Orkestret, tilegnet Folketingsmand Jagd. 

naar det spillede Piano, og at det desuden slet ikke havde bå 


været for at give sit Bifald tilkjende, men før at holde Det kongelige Teater udfolder allerede en meget 
Varme i det kolde Sommervejr, at hån havde klappet i Hæn- travl Virksomhed, saa at man vistnok har al god Grund 
derne. Dette kunde dog ikke fri ham for Ansvar, og han til at vente, at den kommende Sæson vil blive ualmindelig 
idemtes en Bede af 30 Kroner til Tivolis Fattigkasse. indholdsrig. Izaar uddeltes saaledes atter igjen paa ny 
.— Kontorist Svend Svendsen, der efter Koncertens Rollerne til et nyt Skuespil;. dette, som endnu ikke er 
Begyndelse var vedbleven at klappe en Hund, ifaldt en døbt, betegnes forelebig smed sit Lebenummer som Nr. 25. 
Mulkt af 10 Kroner til Fattig-Tivolis Kasse. Paa samme Tid var der Læseprøve paa det af os tidligere 
— Flejtenist Lars Larsen, som var falden ind med omtalte interessante Nr. 24 og Arrangementsprøve paa det 
sin Fløjte, fer Orkesterdirigenten havde givet Tegn til forhen nævnte Nr. 23, medens der daglig preves paa Nr. 22, 
Koncertens Begyndelse, fik en Mulkt af samme Størrelse. synges paa Nr. 21 og danses paa Nr, 20. 
— Privatvægter Niels Nielsen havde pebet den 14de z i . 
ds., paa hvilken Dag Orkestret anførtes af Hr. Nikkolaj Paa Kasinos Teater ere Prøverne paa et nyt 


Hansen og ikke af Hr. Balduin Dabl. Han inremmede sin Stykke b sa i 
å ykke begyndte, medens samtidig et Stykke af det ældre 
Fejltagelse og betalte 15 Kroner. Repertoire er under Indstudering. 
x 


— Politibetjent Nr. 999, der den 12 ds. var posteret & x 
ved. Tivolis Koncertsal, var paa denne sin Post bleven Paa Folketeatret ere Prøverne paa et Stykke af 
overfalden af flere Herrer og havde for at hidkalde Assi- det ældre Repertoire. begyndte, medens samtidig et nyt 
stance givet tre Sted i sin Pibe. Da dette imidlertid var Stykke er under Indstudering. 
sket, medens Musikken spillede en Fædrelandsmelodi, maatte x z x 
det betragtes som en uberettiget Meningstilkjendegivelse, Portrætgruppe. I Lighed med de Billeder, der 
og han kunde derfor ikke undgaa en Tilrettevisning. tidligere ere udkomne af det kgl. Teaters og Kasinos 
.x; Under Koncertens første Afdeling den 12 ds. lagde Personale, er der nu paa Fotograf Springborgs Forlag ud- 
en i Koncertsalen tilstedeværende eivilklædt Betjent Mærke kommen en Portrætgruppe af Personalet ved Loppeteatret. 


til, at en Person vedblev at banke stærkt i Bordet med De forskjellige Kunstnere og Kunstnerinder ere godt 
sin Stok, skjent Orkesterdirigenten havde givet Signal grebne, og hos en stor Del af Publikum vil dette Erin- 
til at spille op. "Den Vedkommende var derfor tilsagt til dringsblad uden Tvivl opvække Minder om mange bevægede 


at mede i den offenlige Politiret og benægtede ikke at Timer. 

have banket i Bordet med sin Stok, men paastod, at han, x g » 

som var i Selskab med tre andre Herrer og havde tabt Kong Kalakaua opholder sig endnu i Paris og er 
en Omgang, kun havde havt til Hensigt at kalde paa en stadig Gjenstand for Bladenes Omtale, saaledes var han 


Opvarter for hos ham at bestille fire Glas af Balduin forleden i Figaro. Hs. Majestæt, der ved Indgangen mod- 
Dahls Punch. Da Retten fandt, at denne hans Forklaring toges af Kø ALE Barthelemy mane re og 


ikke kunde forkastes, hævedes Sagen mod ham. Hr. Julius Holmblad, deltog ikke i den stedfindende 

i Dans, men derimod med Liv i Trykningen. Alle Logerne 

Mosaik. vare allerede forlængst bortsolgte til forhøjede Priser. 

(Efter «Dagstelegrafen».) Ved hans Indtrædelse i Salen var Orkesterdirigenten saa 

Hans Excellence Indenrigsministeren foretog sig taktfuld at spille den hawaiske Nationalhymne: «Ha-wai 

igaar en udenbys Spadseretåér. mir im Siegeskranz», hvilket optoges med usigeligt Bifald. 

£ S Da Lokalet var glimrende oplyst med prima Stearinlys fra 

Hans Excellence Udenrigsministeren foretog sig Holmblad, og der blev lagt dygtigt i Kakkelovnen med 

iforgaars en indenbys Spadseretur. bedste Wales-Kul fra Suhr & Søn. Senere fandt der et 

= &: E : storartet Gilde Sted- for Kong Kalakaua. Hr. Julius 
Sommerlyst er det af vore Forlystelsesetablisse- Holmblad betalte Gildet. 


272 


ET Hg 
Eltie 


flid 


GÉROME prinæit ; É ; 2 Er x ; PUNCH delineavit. 
Naar «Helten» er komisk, og tragisk er Masken, 


Bli'er Rollen tragi-komisk, og Spillet gaar i Vasken. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet 

(Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtåges paa 

alle Kgl: Postkoniorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjåbenhayn Gl. Strand N? 5O, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kø, 


ad es Fo m 4 


'kykt og udgivet af C. Srnonsen Kjøbenhavn. 


eee eee er eee 


Ex 


— Gud, hvor det er kjedeligt, at jeg ikke kan komme ind i Koncertsalen! jeg længes saa 
rædsomt efter at se Balduin Dahl igjen. 
— Aa, jeg bryder mig ikke en Døjt derom! Siden den Historie, har jeg tabt Alt for ham! 


mn FNOK TRENARS Er 
å ræt af Dagens bitre Strid 
Og af Uvejrsnattens Byger 
Slumred' ind til Hvilen blid 
Danmarks ædle Søn, HANS KRUGER. 


Germanerne traadte vort Flag under Fod; 
Med Vold de os lysted' at gjæste. 

Fuldt mange dem mødte med Kraft og Mod, 
Men nævnes bør han blandt de bedste. 


Ikke mellem Ild og Sværd 
Eller sønderskudte Skanser 
Søges. skal den Heltefærd, 
Som hans Navn med Hæder kranser, 


”Bekjendtgjørelse. 


or at undgaa Forvexling finder jeg mig foranlediget 


noget Æddiks-Bryggeri af Navnet Ny-Frederiksberg. 

Den af mig drevne Forretning, som tidligere har havt 
dette Navn, har filligemed Bryggeriet, hvortil den har 
været knyttet, den J. April d. 4. erboldt Navnet «Bryggeriet 
Aprilsnar», ligesom det af mig nylig anlagte Bryggeri: 
ligeledes bærer Navn af »Bvyggeriet- Aprilsnar«, saalænge 
disse to Bryggerier drives af mig. 

Derimod har jeg tillagt saavel: min Privatbolig som. de 


med samme forbundne Udenomsbekvemligheder,. deriblandt > 


| ogsaa det nye Bryggeri, Navnet «Ny Vigtigbergs, hvilket 
Navn dog for Bryggeriets Vedkommende indtil videre ikke 
benyttes, hvorimod jeg har paatænkt senere selv at benytte 
dette Navn, saa at min Adresse da vil. blive: V. Frederik 
Nyvigtigberg jun., Ny Frederiksbergs nye Æddike-Bryggeri. V. 

| V. Frederik Nyberg jun. 

| Ny Frederiksberg. V. 


Byraadsmødet 

i X—borg. XXL 2 

I Byraadets Gaarsmøde. for- 
handledes en af det staaende 
Udvalg affattet Henstilling til 


Fra 


+ 
fa 


SÅ en Garnison i Byen. 
Borgemesteren behevede vist 
7 næppe at præcicere, at man le- 
<<, vede i alvorlige Tider. Under 
den rolige Overflade paa Poli- 
Sw N tikens Mark gik der stærke vul- 
SAL” kanske Stremninger; og vel her- 
skede der Fred, men det var en 


fil at bekjendtgjøre, at der i dette Øjeblik ikke findes ; 


> Krigsministeren om at lægge 


Men hvor Løgnen foer frem paa den høje Hest 
At trampe vort Modersmaal sønder, 

I Skranken traadte han værdigst og bedst 

Som Talsmand for danske Bønder, 


Ved vor Fane holdt han fast, 
Lod den ikke sig fraliste. 

— Lykken svigted”, Haabet brast, 
Han blev trofast til det sidste. 


Og mens her man sig vaanded' i Tvedragtens Nat 
Og hist i et Fangelivs Kummer, 

Var hans Hjerte dog ikke af Modet forladt 

Og af Tro paa, hvad Fremtiden rummer. 


Medens Frelsen end er fjern, 
Kaldtes bort han til en Strandbred, 
Hvor man ej med Blod og Jern 
Øver Vold mod Ret og Sandhed. 


Og mens Danebrog vajer med Sørgeflor 
Paa halv Stang til Heltens Minde, 
Skal Danskes Tak for hans mandige Ord 


Som en Krans om hans Kiste sig vinde. 


væbnet Fred. Evrcpa rustede sig, og Danmark turde ikke 
staa tilbage. Vel var X-borg kun en Draabe i Verdens- 
havet, men en udmærket Mand og bekjendt Publicist 
-havde en- Gang sagt, at Naturen var ligesaa beundrings- 
værdig i det Smaa som i det Store, — og dette gjaldt 
ogsaa om de politiske Forhold. — Det var utvivlsomt, at 
en By som X-borg, der havde saa store Betingelser for at 
blive en fremragende Handelsstad, ikke blot egnede sig 
for en Garnison, men endogsaa derved vilde faa en Impuls 
til større Røre, inderligere Liv og yderligere Opblomstring 
(Her!). For ikke at hindre. den fri Meningsudvexling 
skulde Taleren ikke angive, hvilken Vaabenart, ban mente, 
Byen helst maatte rumme, skjent han fandt, at X-borg 
egnede sig særlig for Infanteriet, —— Saa mange af Landets 
Byer som muligt burde gjøres til Garnisonsbyer, og hvilken 
Ulykke manglende Garnisoner- kunde anrette, det saa man 
blandt Fenierne i Irland og Reverne i Grækenland (Røre). 


Materialist Svedskelsen syntes, at det var smukt at 
faa. Militær i Byen; det gav i Virkeligheden Byens Gader 
et livligere Udseende, naar man saa en Militær i fuld Uni- 
form gaa under Armen paa en Civil: (Latter); ja det var 
nydeligt, og den militære Musik var oplivende, naar man 
herte den etc. m. m., og forsaavidt var han altsaa stemt 
for Garnison. Og han troede, at Byen i Virkeligheden 
havde bedst af Artilferiet, for der var noget Vækkende ved 
Kanonerne, og paa Bakkerne nord for Byen kunde Batte- 
rierne kjere op, etc. m: m: Han vilde nu slet ikke om- 
tale, "at, Officererne" vilde bringe Liv i Klubben, og Bal- 
lerne dér vilde forsaavidt gaa meget bedre, naar nogle 
uniformerede Herrer førte op, end naar Damerne bleve 
rørte om af nogle slattede Handelsbetjente (Hyssen). 

Borgemesteren maatte bede Medlemmerne afholde sig 
fra altfor lydelige Bifalds- eller Mishagsytringer. 

Glarmester Svendsen mente, at man maatte sige, at 
Militæret var betryggende, naar man fik Ildebrand og Militæret 


| 
| 


mødte som første Sprøjte; 
det var bedre end civilt Vand, der altid kom for sent. 


en Garnison. 
hars Mening forsvindende mod Ulemperne. 
regnede han blandt andet den Indflydelse, 
paa Tjenestepigerne. 


fremhæve, at Vagtparaden vilde have 
for Gadeordenen (Røre). 
derne, vilde den blive ledsaget af hylende Hunde, 
Gadedrenge, 
disciple (Stærkt Rere). 


naar det gjaldt Byens Opkomst (Brava). 


275 


vg man maatte indrømme, at 


Kjebmand Sørensen var ingenlunde gunstig stemt for 
— Fordelene, cen saadan medførte, vare efter 
Og til disse 
Militæret havde 
Enhver vidste, hvilken Tryllemagt 


en Uniform evede paa et ungt, ubefæstet kvindeligt Gemyt; 
og han maatte tilstaa, 
for meget skadelige for 


at han ansaa de nye Officershuer 
Moraliteten. Dog vilde han især 
de sørgeligste Følger 
Naar Musiken gik gjennem Ga- 
hujende 
sværmende barnepiger og skuikende Skole- 
Vinhandler Lung fandt, at alie Hensyn burde vige, 
Og han maatte 


i 

j 

| 
bestemt udtale, hvad allerede Borgemesteren havde antydet, | 
at en Garnison vilde bidrage betydelig til, at Byen fik et | 
større materielt Velvære. Og et saadant vilde snart Paa | 
alle Omraader blive synligt. 
mangesidige Forbrug vilde gjere Vidundere: Spækhøkernes 
Skinker, der nu hang som Sinker, 
paa, Urtekræmmerhusene vilde flyve for alle Vinde, Bager- | 
butikerne vilde blive tømte og Restaurationerne fyldte. — | 
Øllet vilde ikke faa Tid til at blive surt og Vinen ikke | 
kunne mugne. | 
om, hvad det vilde sige, at Forbruget ikke svarede til | 
Produktionen. 
spektion af sit Lager fundet adskillige Flasker god Redvin, | 
der var begyndte, 


Det garnisonerende Militærs 


vilde faa Ben at gaa 


Ja, han kunde som Vinhandler tale med 
Han havde fornylig ved en nøjagtig In- 
ved en Tilbagegang til deres Ungdoms 


En gammel Historie. 
Motto: Sie bleibt dech immer neu! 


ne mm 


D. var en Hr. Berg paa Landet, 

Han hed Chresten Povlsen, blandt andet ; 
At frembringe Flertal det var hans Fag, 

Og han fik just et paa Valgets Dag, 

Der var fem og halvfjerds, da det blev talt, 
Se, det fandt Chresten ikke saa galt, 

Han Holstein og Høgsbro i Lommen fik, 
Gav dem påa Hovedet og gik. 


Til Kancelliet han styred” sin Gang; 

Men Vejen var baade besværlig og lang, 
Skjønt han gik til af alle Kræfter. 

Han tænkte nu over og regnede efter, 
Hvor godt hin Ledre sit Puds fik betalt, 
Og det var jo heller ikke saa galt. 


Gjæringsperiode, at gaa i Barndom igjen (Bevægelse). Sligt | 
vilde aldrig være sket, naar Byen havde en fast Garnison. ! 

Skomager Kruse hade en Gang hat en Svend, der 
hade ligget inde som Trandunk, men det kom nu ikke 
Sagen ved; men derved var han kommen til at tærke paa 
Infanteriet. Og han holdt nu paa Kavalleriet. For det 
brugte lange Ståvler, men Fodfolket sled for Resten ogsaa 
paa Fodtejet, og Artilieriet gik ogsaa med Støvler (Latter). 
ja, naar det då ikke kjerte. Og han vidste ikke, hvorfor 
Hr. Lung ikke hade omtalt Skomagerne fidligere, for de 
vilde dog tjene bedst ved en Garnison; og han hade 
megen Lyst til at lave Skaftestevler og holdt derfor paa 
Kavaileriet; han hade en Gang lavet saadan et Par 
Støvler til en Jægermester ; og der var ingen Ting saa 
dejlig, som at se paa et Par blanke Skaftestevler; men 
det kom nu ikke Sagen ved. 

Prokurator Justesen mente, at man ubetinget maatte 
holde paa Infanteriet ; Byens Lokaliteter egnede sig ikke 
for de andre Vaabenarter. Han havde glædet sig over, at 
Svedskelsen gjorde Handelsbetjentene til Kanonføde, han 
lyttede med Yelbehag til Sørensens velklingende Vagtparade, 
og han beundrede Lungs Evne til at forvandle Trandunke 
til Vindunke, men især glædede ham Synet af Kruse, der 
som en øvet Kavallerist stadig red paa Skomagerne. — 
For evrigt vilde han- tilraade at omdanne den nediagte 
Sakkerfabrik til en Kaserne; dér kunde jo saa de søde 
Lejtnanter ligge. 

Derefter vedtoges det at affatte Henstillingen derhen, 
at Byen særlig maatte antages at egne sig til Garnisonsby 
for Infanteriet. — Mødet hævet Kl. 9%. 


«Ja vist,» <— saaledes han gaar og taler, 
«Nu gjør vel Hogsbro ej flere Skandaler; 
Saa har jeg hans Folkeblad, lad se, 

Med mine to andre har jeg saa tre; 

Hver tager paa Vej om ikke ret længe 
Mod Estrup, som rev i vor Grundlov en Flænge 
Og holder Bevillingsmagten for Nar; 

I Bladenes Spalter paa Vej vi ta'er, 

Jeg skriver de halve, den anden Rest 

Skal ruges til- Ællinger, det er bedst. 

Jeg faar da en Andegaard, tænk dig bare! 
Den hjælper. til Folkets Begreber at klare 
Og. ruger "Wederkinch-Madsener ud; 

Hvor vi -bliver mange, du søde Gud! 

I Spidsen for Venstres Gæs og Faar 

Som' Situationens Herre jeg staar; 
Finansloven sænkes i Gravens Muld, 

Og jeg" maaler Estrup Skjæppean fald. 

En «Advarsel» giver jeg Kongen, min Tro! 
Hvo véd, maaske tør jeg give ham to, 
Saa gi'er man sig nok, og endnu i Aar 
Med trekantet Hat jeg paa Hovedet staar; 
Saa kommer Hr. Krabbe ind i min Stue 
For ydmygt min Uniform at beskue: 

Hans egen er ikke saa fot, som min. 

Jeg bliver saa fornem, saa stolt og fini 
Jeg taaler ikke den mindste Snakken ! 

Jo, jeg skal vide at kneise med Nakken!» — 


Og ret som han sagde det, gjorde han saa. 

— Åv, da gled han ud, og paa Halen han 1aa. 
En «midlertidig» des værre gjaldt, 

Og det var i Grunden slet ikke saa galt. 


— Naa lille Madam! Er De. der endnu? De kan nok ikke se Dem mæt paa Strudsen? 
— Ork jo, min godeste! Men jeg kan ikke komme hjem, for det Skarns Dyr har jo slugt min 
Stuedørsnøgle, og jeg staar nu bare og venter paa, at den snart skulde komme igjen: 


277 


Fra Studiestrædes Forlængelse. 


2 JAGE KESSÅ IJ = 
> BVDD EDS GE 


SØGER; Pø DØ 


SØ 


LEN 


ES 


— Der er sgu mer endnu af det Kjøben- — Aa Snak! Det er jo bare et Stykke Mur, 
havn, der forsvinder? der er fundet inden i den gamle Vold. 

— Ja, men hvad er den Skorsten til, som — Ah! Det er altsaa en af de forsvundne 
dér er opført? Kjøbenhavneres Indvolde! 


VW 


BER 

ag i Vø DÅ: 
! KS JES ZA 
N 5 gg” 


SR SENAR 

I jenne sure Agurketid 

Tilværelsen man forseder 

Og anvender hele sin Kunst og Flid 
Paz alle mulige Møder. 


De mange nordiske Hjerter, der saas 
For' corpus Juris at glede, 

Til Frue-Plads styrede deres Kaas; 
Thi her holdt Juristerne- Mede. 


Og da der blev Trang hos de Rettens Mænd 
Til andet end aandelig Føde, 

Saa droge de alle til Klampenborg hen, 
Hvor alle Slage Retter lioidt Mede. 


Der lode de "Retterne ha'e deres Gang, 
Mens Talerne festlig lede; ; 

Dog. muligvis bag efter Glassenes Klang 
Holdt de skruende Temmermænd Møde. 


Det brave, nidkjære Politi, 

Der vogter paa hver en Brøde, 

Holdt, for os fra Varabondering at fri, 
Et politi-mesterligt Mede. 


Og Æskulaps Sønner, som har forstaaet 
Med Piller vort Liv at forsede, 
Kom. sammen i Kolding at: oplægge Raad 


"Mod Sygdom og Sorg og Mede. 


I Kemersgade tilsammen kom 

De rødeste blandt de røde 

Og ned en Bajer, mens Busk holdt Dom: 
Der var et jo Folkemede. 


Hvor Folket er opvakt og Hjærtet er glad, 
Men Hjærnerne lovlig blede, 

Gik nylig St. Grundtvige Apostle paa Rad 
Og afholdt et + Vennemede». 


Jå, Møder i Hobetal man har 
Hvor man sig kan kjede til Dede: 
Selv Folketinget holder saagar 
Dog af og til endnu et Møde! 


AK Men kommer Solen, og Luften er varm, 


Bli'er Gaderne tomme og øde, 
I Skoven de Elskende Arm i Årm 
Sig såmler til Stævnemøde. 


| 
| 


Dog mere herom vi slets inte si'er ; 
Det er ogsaa helt overdedig, 

Og efter alle de Møder bli'er 

Til sidst man selv noget medig. 


Det Kongelige Teaters kunstneriske Udsmykning, 


et kongelige Teaters 
kunstneriske Udsmykning nær- 
mer sig nu til at blive færdig 
med sin Fuldendelse, idet de 
… fleste af de paabegyndte År- 
ybejder ere fuldførte, saa at 
man ved at tage de forskjel- 
= lige Lokaler i Øjesyn kan 
danne sig et Begreb om de 
ZF. mm == => Tjekøratiener, hvormed man 
havde tænkt sig at udsmykke dem, da de allerede ved 
de mange Hænders forenede Arbejde, som have arbej- 
det derpaa hele Sommeren, ere anbragte paa de Steder, 
hvor man havde tænkt sig at anvende dem, og saa- 
ledes nu fremtræde i den Skikkelse, som de endelig 
ville faa i det mindste foreløbig, indtil der til næste 
Sommer kan tages fat paa det Øvrige, saa at den den 
tilkommende Sæson vil staa fuldt færdig og præsentere 
sig påa en for Landets Hovedstad præsentabel Maade 
for Publikum og de teaterbesøgende Rejsende, som af- 
lægge Besøg i vort kongelige Teater. 

Det Hele fremtræder som en vor Nationaiscene 
værdig Teaterdekoration, og navnlig bidrager det, at 
hvert Lokale i streng Stil er gjennemført i den Stil, 
som den fulgte Plan krævede, til at give det et stil- 
fulåt. Udseende, og som Følge heraf. vil denne fore- 
løbige Anmeldelse, hvis Hensigt ikkeer at bereve vore 
Læsere Udsigten til Nydelsen af em længere Artikel 
om samme Emne, blive holdt i streng, dansk Stil. 

Den aabne Forhal, hvor BRilietsjoverne i Reg- 
len vente paa deres Kunder, gjør strax et fordelagtigt 
Indtryk ved sine Portrætmedailloner af fortjente kjø- 
benhavnske Medborgere, omgivne af Lavrbærkranse 
påa forhejet Grund og andet Maskepi i Kræmmerstilen, 
og Publikum vil rimeligvis strax føle sig tiltrukket og 
tiltalt af dette Billetgalleri. 

Den forreste Vestibule, som jo er den, man 
først kommer ind i, er holdt i den lettere Marmorstil 
med imiterede, lyse Aarer paa merk Marmolade, me- 
dens det kanelerede Marmorpanel ved at folge Gulv- 
linien langs Væggene fremhæver Rummets akustiske 
Lineamenter. 

Den runde Vestibule gjør et meget afrundet 
Indtryk, idet man har gjort Loftet af gjennembrudt 
Årbejde for at faa det op og forgyldt Pillerne for at 
faa dem ned, medens de store Flader mellem Pillerne, 
hvor Farven jo har et større Pilieram, ere malede med 
blaa Farve, saa at ogsaa her. Inskripticnen over vor 
Nationaiscene: «Ej Blaat til Lyst» er holdt efterrettelig. 

I den runde Foyer eller den Gang bag Bal- 
konlogerne, hvor Tilskuerne har deres Gang i Mellem- 
akterne, ville Væggene blive smykkede med Tresco- 
malerier, der gjengive Scener af de forskjellige Folke- 


Så 


==" 


Vi 


andringer, hvilket vil bidrage til at give Fart i 
Arkitraverne og fremhæve den der herskende muntre 
Tone. . 

Den ud mod Kongens Nytorv vendende aabne 
Loggia, hvorfra jo den offenlige Musik udføres, er 
holdt i en klarere Tone, og navnlig er Loftet rigt in- 
strumenteret med mange "ypperlige Kolaraturer i for- 
skjellige Variationer, ligesom de saakaldte Kadencer 
(Afsiutningerne paa de enkelte Stykker) frembringer et 
harmonisk Indtryk. 

Konditorilokalerne ere holdte i streng 
Schweizerstil med smukke Kageformer, der tyde påa 
en god Smag.  Budletterne ere udstyrede med Mar- 
morplader i den gammel-rommerske, Stil og Dekoratio- 
nerne paa dem have en flydende Stil, medens Lofterne 
ere bajerske Glaslofter og de tidligere omtalte Buster 
af Bryggerkaptajn Jacobsen ville finde deres Plads her. 

Til Slutning skulle vi endnu kun supplere disse 
Meddelelser med den Oplysning, at man i Parterret er 
i Færd med at lægge Parketgulv, og det er at; vente, 
at Publikum paa Grund heraf i Fremtiden vil sætte 
forhøjet Pris paa denne Plads, 


Teaterkatten spinder. 


X Som 


NES 


Naar jeg ikke var en Kat med 
et saa at sige idealt Blik paa 
Livet og et romantisk Anstreg, 
kunde jeg lade fem være lige, vixe 
mine Knurhaar og lege Kispuds 
med Tilværelsen. Men naar 
Skæbnen ikke undlader uafladelig 
' at lade alle sine fem Fingre fare 

SSF mig op ad Ryggen, lige imod 
2 3 tere” Haarene, hvad skal saa en Kat 
gribe til? — Det har været en drøj Sommer! De feste 
af vore med saa stort Mas opdrættede og med pæne Ma- 
nerer paa Scenen mejsommelig forsynede Killinger, have 
maattet tage Ranselen paa Ryggen og vandre ud til af- 
sides liggende Steder. Hvor mjaver nu Louis Petersen? 
Hvor knurrer storeJensen? Hvor spinder Freknerne Lund, 
Lind, Sørensen etc.? Der er sket Brud paa Systemet, det 
System, om hvilket jeg med Stolthed kan sige, at var jeg, 
Teaterkatten, ikke Opfinderen, saa vilde Chefen vistnok 
have anset det for en Ære selv at være Ideensz Fader. 
Men nuser hele denne storslaaede Tanke, hele denne Op- 
dragelsespyramide, hvis Basis hvilede paa de spæde 
Balletberns talrige Skare, og hvis Top naaede op i 
Kunstens højeste Atmosfærer væltet omkuld, styrtet i 
Stevet, gaaet i Skarnbetten. — Eller tror Nogen, at 
Racens Benhed kan bevares, naar fremmede Killinger 
kommer tillebendes nede fra Kasino og bryder ind i 
vort gamle, kongelige, patenterede Frimureri for at gjøre 
udenvelts Krumspring paa vore hellige Brædder? Jeg rejser 
Børster ved Tanken! Kunde jeg gjere som Molbech, 
hylle mig i min kongelige Faraokaabe og mumificere mig 
selv i stolt Overlegenhed, saa gjorde jeg det alligevel ikke. 
Ikke heller vil jeg gaa som en sølle Ambrosius fra Herre- 
gaardens glade Lirumlarum tilSkolestuens kvalme Eremithule, 
Jeg vil ryste Stevet af mine Poter, men vil aldrig drikke 
fremmed Flede eller gnave fremmede Redspættebenrade. 
Stille og tragisk vandrer jeg, den sidste Ætling af det 
gamle Teaterkattekuld, ud i den stjernelese Nat, der ned, 
hvor Kanalens stensatte Bred rejser sig som det stejle 
Fjeld op af de mørke Vande. Tragediens Muse følger 


SEE 


N 
TØ 


279 


mig paa Vej. Gammel og aflægs, som hun er, skal hun 
lære mig, hvorledes man droner sig med Anstand, Jeg 
har ventet længe nok paa se Ofelia gjere det med. Højhed 
og uden uforneden Mjav og Fægten med Forpoterne. 
Det har jeg ikke kunnet opnaa. Jeg vilde have ladet mig 
nøje med en god Kopi; nu maa jeg selv levere en middel- 
maadig Originaldroning. Mine syv Tvillinge-Sødskende 
gik samme Vej, uanmodet, og inden de håvde faaet bedre 
Forstand. Jeg følger min Slægt i dens vaade Familiegrav. 
Lad nu Chefen beskytte Kunsten, jeg melder mig fra. 
Farvel Chef! Farvel alle I. tilbageblivende Petersener, 
Jensener og Poulsener! Farvel Du gamle H. P. Holst, 
du Minde om svundne Herligheder! Farvel Du unge 
William Bloch, dn Skaber af Richard Kaufmanns 
udedeligste Værker! Farvel og god Fornøjelse! I Morgen 
flyder jeg som et afsjælet Hylster paa Kanalens duftende 
Vande, thi nu har Teaterkatten spundet sin sidste 
: Ende. 


Jubelæums-Hømne, 
filajnet Frædrik Madsen 


| 
. HR ar maj din Pote, hulde Muse! 
[En Hømne ska mw stige op 
[Fra Sjælens endeklemte Sluse 
I pegasusende Galop, 
La mine (Zorgeilettetoner 
Gi Æko i hver Konstnerbarm, 
Saa Alle i Begajstring droner 
Aa sier: Den va gruli varm. 


( Daj, FRÆDRIK MaåDSEN, mit Trompetstød 
Ska gjælde, brave Jubelar, 
Thi maar vi over Daj ha leet, flød 
I! Dov immer Lattrens Taare kiar, 


6 


SJ Aa derfor æ Du osse sprungen 
"SI Folkets Hjærtekule ind. 


dl I Farsen ku Du dajli male 


N Mæ Miner aa Gebærder blot, 


AN Saa Hjærtet slo. Saltemortale 


— Stum blir je som en Frikkedelle, 


A Grin, aa de ska være godt. — 
Bov ak! Fjærnt fra vos ska Du trælie, 
| Det gør min Fryd te Sorg kumplæt: 


Der venter paa at bive ædt. 


ål 

i Lamme dov rejse Daj din Bøste 

na Aa kranse her dit Maanement, 
De æ den Tak, som Du ska høste 
For dit grinagtige Talent. 
Va jæ Menister, sku jæ skikke 
Daj strax Sjemytlihedens Søj- 
Medallie mæ Ret at drikke 

Den op i Kaptegn Karlsbergs ØJI. 


280 


Den graadige Hund. 


5% 


En Slughals, som ikke den Sandhed forstaar : Som ikke har nok 1 sin egen Ret, 
«Man ved, hvad man har, men ej, hvad man faar», Men ogsaa i andres vil spise sig mæt, 


Maa se, naar han prøver at stille slig Trang, 
Sin egen Ret gaa alt Kjødets Gang. 


fg 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartals 
(Løse Nummere 18 Øre,) Åbcnnement modtages 92 
alle Kgl: Postkuntorer og Brevsamlingssteder, samt p4: 


Bladets Kontor Kjoébenhavn Gl. Strand NYSO, Sire: 


RR 


CAT ZÆTE AAN 


777 


8. September. 


Torsdagen den 


1881. 


ge, hvor rejser De hen? 
e Byen? 


e, 
alster. 


— Nej virkelig! Er De fra selv 


im 
( 
aa 
vi 
næ 
g 
> 
Q 
gi) 
oOo 
(æ 
> 
- 
— 


— jeg skal hjem til F 


Et Tillidsvotum, 


DM høje Rigsdag taget har sit Tøj; 

Dens Travihed ikke mere-man fornemmer. 

Nu hviler Venstre sine trætte Lemmer 

Og ser paa Frugten af den hele Støj: 

En knap Finanslov, der gik op i Røg, 

En Sejr, som gaaet neden om og hjem er, 

En Holdning, der sku' gjøre ESTRUPS Stilling slet, 
En Fasthed, der har «reddet» vor Bevillingsret | 


Bevillingsretten reddet! Ja bevares! 

Det kan jo ikke nægtes, at det kneb 

At værge den mod ESTRUPS Overgreb! 

At give efter kunde ej forsvares, 

Hvad enten PLOUG saa fløjted' eller peb, 

— Nu kan om den Ting hver Bekymring spares: 
ESTRUP maa føle, surt man har gjort Livet ham, 
Og ingen ordenlig Finanslov givet ham. 


Thi en Minister, der vil ikke høre 

Paa, hvad det frie Vælgerfolk vil ha'e, 

Og ikke ud af Stedet vil sig røre, 

Skjønt BERG dog siger: «Værs' go' og pil a!» 
Ham bør man ej betro den mindste Øre! 

Nu kan han se, hvor han faar Penge fra! 

Den, sligt betros til, nyde bør en vis Tillid; 
Men ESTRUP har kun Vælgerfolkets Mistillid. 


— Men spørger man, hvordan skal det forstaas, 
At han, mod hvem man nødig har at sætte 
For Landets Mønt en såa forsvarlig Laas, 

Dog gives midlertidig Lov at lette 

Hver Bom og Rigle, som for Kassen slaas, 
Saa giver Venstre strax. til Svar os dette: 

Vi tør betro saa meget, som man vil, ham; 
Thi Folket har personlig Tillid til ham. 


282 


Skjønt det naturligvis maa knibe svært 
For Venstre at faa fremsat slige Tanker 
Af dette Folk, der blevet er belært 

Af Svovelsyre og af Folkebanker, 


; At Venstres Mænd har visse Slags Skavanker, 


Som Skæbnen ikke Høire har beskjært, 


' Saa rykker det dog ud med slig Bekjendelse. 
| == Det er dog altid et Skridt til Omvendelse. 


Og det er rart, at Venstre er ej bange, 

At Statens Kasse blive skal anvendt 

Til Assurancekasse for de mange, 

Der paa den slemme Syre har sig brændt. 

Men derfor maa man ikke strax forlange, 

At man skal finde Venstre konsekvent, 

Naar det paa en Gång hævder Valgkampsløgnene 
Og spytter «midlertidig» sig i Øjnene. ; 


—0078g0o0— 


Et Teltraab. 
øjstærede Hr. Redaktør! 


dø. få 
JØLØT 


ag FS Sy ls De skal have saa mange 


Å Tak, hvis De vil aabne deres 
Å Ål ærede Blad for et Par Ord fra 
| en Mand, der forstaar sig paa 
det, for det giør Undertegnede, 
N da jeg i en Række af Aar har 
z havt Telthold paa Dyrehavs- 
bakken, i al Anstændighed uden 
n med koldt Frokostbord hele 
Dagen og Vand paa Maskine, saa Folk selv kan spise 
deres Mad. Og jeg véd derfor af Erfaring, hvordan 
det er, naar Himlen lukker sine Vandhaner op og lader 
dem løbe et helt Dagn i Træk, saa Regnen strømmer 
ind i Teltene til os og gjør alle vore Spisevarer til 
Vandvarer og laver Sennepen om til Vandsennep, hvilket 
kan være surt nok, og forvandler vores Rødgrød til den 
bare Vandgrød, for saa er det ikke rart at leve paa 
Teltfod derude. : 
Jeg blev derfor saa glad, da jeg forgangen Aften 
kom ind paa Tivoli og vilde gaa ind i salig Krebse- 
huset, som ikke var der, men var bleven forandret til 
en hel Mængde smaa Telte, hvor man rigtignok hverken 
kunde faa vaadt eller tørt, da den hele Beværtning, 
der var, kun var Udrugning og saadan en halv Kyl- 
ling dog er lidt for ssmaatærnet; men det er det Samme, 
og jeg mener nu, at den Ritmester, der har lavet de 
Telte, burde udnævnes til Teltmarschal, då han har 
gjort os paa Bakken en Tjeneste ved at gjøre os Telt- 
livet saa behageligt, at-Regnen nu ikke er for Noget 
at regne, da det er lige saa vandtæt som mine gamle 
Fedtlæders, selv om det er Skomagerdrenge, Og tænk 
sikken mageløs Behagelighed det er for de menige Soldater, 
hvis det er sandt, hvad de sagde derude, at Teltene 
ogsaa kan staa imod under en Kugleregn, saa at hele 
Felttjenesten kun bliver til en Telttjeneste og man al- 
drig kan træffe Soldaterne i deres Telte. 


== 


283 


Det Samme gjælder om Officererne, der, som 
Manden meget rigtig siger i sin Plan, godt kan gjøre 
deres Telte hyggelige ved at hænge Skilderier paa 
Væggene og lægge Brysselertæppe paa Gulvet, naar de 
har noget. Og de har Plads nok, desformedelst at 
den hele Møblering. er meget tarvelig med bare et 
eneste Møbel, der er noget af det Allerbedste jeg har 
set og om Natten bruges til Seng eller Sovesofa eller 
Vugge, ligesom man selv vil, og naar man saa om 
Morgenen er staaet op af den, saa bruger man den 


først til Vaskerbord og saa til Tandbørste og saa til 


Kiædeskab, og til Frokost lægger man blot en Dug 
derpaa, og saa er det det dejligste Frokostbord, men hvad 


"man saa sidder paa, medens man spiser, véd jeg ikke 


rigtig, men det er maaske det, man kalder for staaende 
Spisning. Naar saa Bordet er hævet, sætter Officeren 
sig op paa det, for nu er det en Lænestol, men heni- 
mod Middag siger. han bare til den: «Bord, dæk dig!», 
og saa er det igjen Bord, først Brændevinsbord og saa 


Spisebord og saa Kaffebord og saa Aftensbord og saa 
til sidst Spillebord, og det altsammen uden Plader; og 
skulde Officeren have faaet lidt for Meget i Hovedet og 
falde under Bordet, gjør det ingen Ting, for saa kan 
han godt bruge det som Himmelseng. 

"Ogsaa for os i Beværtningsfaget er Teltene meget 
fordelagtige, da den indre Fugtighed jo ikke mærkes, 
hvad jo har sine Behageligheder for Gjæsterne. Til 
Slutning skal jeg kun fremhæve, at Ritmesteren har 
Ret naar han ønsker, at de kjøbenhavnske Landliggere 
vilde anskaffe sig saadan nogle Telte i deres Haver, og 
navnlig vilde det være gavnligt for de yngre Sønner i 
Familierne, da det er indlysende, at Opholdet heri er 
langt at foretrække for det skadelige og fordærvelige 
Ophold i de saakaldte Sangerindetelte, hvad der jo og- 
saa er meget kostbarere. 

Ærbødigst 
Telthusen, 
Teltbereder og Teltskærer. 


Rimbreve 
til 
Fæiter Christian i Nykjøbing. 


XXVI. 


Fre Fætter. Tak for Sidst! 
| For de Dage 
i Uden Mage 
Af min korte Ferie-Frist, 
Jeg hos Dig har lagt tilbage. 
Vel var Vejret raat og trist, 
Ej vi dog lod sligt os plage, 
Thi ved D'hombre, Boston, Whist 
Hele Døgnet gled saa fage. 
Da jeg kom, jeg var for vist 
Træt, nervøs og snavs til Mode, 
Mit Humør led ofte Brist, 
Og det snurred”' i mit Ho'de, 
Gal jeg mig paa al Ting glode, 
Kort — jeg var Hypochondrist: 
"Nu er jeg mig selv paa ny. 

É Jeg kan atter 

| Ud af ,, Valgets" sorte Sky 


Se en Trøstens Straale gry, 

Jeg slaar ned min Paraply, 

Og min Graad — den bli'er til Latter; 
Thi nu fatter 
Jeg, det Hele var en Sky, 


Taage, Dunst, en Regn af Ord 
Styrtende, som ud af Spande, 
Men de folkelige Vande 
Gik igjen i deres Mo'er, 
I den Tørvemosejord, 
Hvor i Fugtighed og Dampe 
Mange sære Planter gror, 
Hvor sig Holstein slimet snor, 
Hvor blandt Scheldes glade Svampe 
Doktor-Pude-Hatten stor, 
Uden. Lys fra Lærdoms Lampe, 
Skyder op og stolt sig kror, 
Til igjen et Vælgerkor 
Den med Kloven ned. skal trampe, 
Der, hvor Bojsen som et Rør 
Bøjer ydmyg sig for Blæsten, 
Og omkring paa Ræveklør 
Lusker — — Nok sagt! Ciristian! Hør! 
Véd Du, hvorfor jeg dog næsten 
Medynk har med hele Resten, 
Hele denne Flok. som gøer, 
Hyler, bjæffer, halser, tuder? 
Disse Vælgerfolkets Guder 
Har en græsselig Malhør: 
Degnen har de gjort til Præsten. 
Der er Høires Haab! Af Hesten 
Dratier ganske sikkert Chresten, 
Som han altid gjorde før. 
Højres Haab! Ja, hvad vær Højre 
Uden Berg som Venstredrot? 
Selv om Krabbe ham vil tøjre 
Nok saa fast og nok saa godi, 
Bisser han, før man sér nøjere 
Til, af Sted og render flot 
Hornene igjen mod Muren: — 
Sligt ham ligger i Naturen, 
Ej han ænser Stort og Smaat, 
Vi jo alle kjende Dur'en: 
Har med Bram og Brøl og Bral, 
Med et vældig Skrald og Knald 
Han i Panden Bulen rendt sig, 
Kommer Farcen først, i Fald 
Han mod ,,Vennerne" faar vendt sig. 
Det har hændt sig, 


At selv Holsteins lewe Skare 
Været har i dygtig Fare 

Og ved Flugi som raske Hare 
Liv og Lemmer reddet bare, 
Og man si'er, forhen i Tiden 

Horn i Siden 
Chresten fik paa Høgsbro liden, 
Tauber selv har maattet stoppe 
I sin Tyggen og sin Biden, 

Og sin sidste Mundfuld proppe 

Ned 4 Hast, at ej i Striden 

Berg ham skulde, som en e, 
Mase rent til Plukkemad. Rs 
Derfor er jeg tryg og glad, 

Hver Gang jeg vor Berg betragter, 
Hver Gang jeg ham hører væve 
Højt med Fraser og med Fagtér; 

Thi den Gjæve 
Slaar paa Banen lutter skjæve, - 
Hjertet maa af Jubel bæve, 

Hver Gang Højre ned han slagter 

I sit vilde Estrup-Had. ; 
Som ,, Vidfadme" kjækt han tragter 
Frem imod det fulde Fad; 

Aldrig han til Fadet naar 

I hver Snare fin, som lagt er 
Rundt omkring, han stedse gaar 
Og endnu en Bule faar. 

Ser Du, Fæiter, nu forståar 
Du, hvorfor vi elske denne 
Grumme, fareløse Fjende, 

Denne aabne, brave, brede 
Chresten Berg fra Jyllands Hede. 
Ud og ind vi Manden kjende, 
Véd, hvordan hans. Storm vil ende. 
Hørup selv kan ej ham lede 
Eller ind paa Krogvej vende, 
Højres Haab! og Højres Trøst! 
Venstres Pryd og Punch's Lyst, 
Dig vi hylde ej i Løn, 
Kom kun frem til freidig Dyst 
Med dit Dannevirke-Bryst, 
| Store Chresten Povelsøn! 


284 


Ører !! | 


Kuns otte 


— Væsarti! 


! 


Prangende. 


Kejserindepærer — otte Ører for Snesen! 


mmerne liesom stuvede Kantøfler 


mej paa Gu: 


Kraft stejle 


æsarti Herre! Væsartit| 


T 


UV 


melte 


Di s 


285 


ide 


SS) 


— Naa Snoldelev! Hvad er saa en Magnet? 
— En Mangenet? Ded æ — ded æ ien, der vender Enden imod Nord! 


Gelæde over Danmark. 


Lr SS et frydeligt Syn man saa: 

Der kunde man en Opvækkelse faa 

Og muntre sig uden Skade; 

Der var Gelæde blandt store og smaa, 
Fer de vare alle gelade. 


Et «Vennemøede» var sat i Gang, 

Paa hvilket man drofted' i Tale og Sang 

En Hoben Reformprojekter 

Til Gammen for Folket i Danevang, 
Men mest for dets opvakte Slægter. 


For kirkelig Frihed og Menighedsret 

Til Orde man tog og blev ikke træt 

Af at tale om alskens Befrielse 

Og foreslog med et Sind, der var leth, 
Os tvungen borgerlig Vielse. 


Da man havde den Kamel faaet ned, 
Saa gjorde man strax med den:næste Besked 
Og den. var skam ikke mindre; 
Det var den fatale Præsteed, 

Der Friheden ses at hindre. 


De glade Kristne kan ikke forstaa, 

Hvorfor slig Hemsko skal lægges dem paa; 

Derfor tog de fat paa at drøfte, 

Om mulig man kunde af Vejen den faa 
Og nøjes blot med et Lefte. 


Mærkværdigt nok, at en Smule Ed 

Generer St. Grundtvigs Menighed, 

Hvis Tro dog kan flytte Bjerge! 

Især da man prægtig paa Langeland véd, 
Hvordan manvedLogos skal sværge. 


Men det bør ej synes nogen sært, 

At de just har nævnte Forandring begjært 

For Præsten ved Edsaflæggelsen, 

Thi sværge ved, hvad der er helligt og kjært, 
Gi'er sagtens mer Fut i Opvækkelsen. 


286 


Til Slutning som Mødets Resultat 

Man laved' et Forslag, som fandtes probat 

I «Evropæernes» Blade. 

Og der var Fryd hos hver rød Demokrat, 
Og de sorte smaa var gelade. 


EN. 


Hor man Dans paa en Estrade 
Kan sig faa en Aftenstund, 
Vandred Kjøbenhavns gelade 


ZR Thi der blev — den Sag er klar — 
AV Holdt en «kristelig» Bazar. 


At Santalerne kan døbte 
Vorde i den rette Tro, 

De gelade Kristne kjøbte 
Strømper, Underbuxer, Sko, 
jø Sød Likør og al Slags Nips, 
KSAR rem «Humbug» eller Slips. 


SA la Til en Tombola for Troende 
RK Mangen Øre Vejen fandt, 
Og til Gjengjæld Livets Krone 
Paa det gode Nummer vandt. 
Det forstaar sig, der har væ't 
Nok en troende Roulet. 


É jø Her de «indre» Missionærer 
2. Klart beviste, det er sandt, 
.——— Naar om denne Jord de lærer, 
g Dens Gelæde er kontant. 
Dyrt. den kjøbes maa, og den 
Gi'er ej Pengene igjen. ! 


NÅ Missionær og fjernt gelæder 
SA Denne Fest enhver især, 
Som har Dyd og gode Sæder 
Blandt gelade Kristne kjær, 
Thi den troende Bazar 

Sin Mission jo opfyldt har. 


Torsdag den 1. September. Sjangdeéfrance af Holberg. 
Nu tager jeg atter Dagbogen frem; Som har hvilet i Glemse- 
lens Skjed; et Aar. Men Petersen; Som er kommet hjem fra 
Paris; Hvor han har været for at lære Drammetorgi; Af 
Kaufmand og Lecoquelin. Siger, at han er kommen til en 
højere Forstaaelighed af Komandanten; Derigjennem. Og 
trænger til at- udfolde sine Ideer og Erfaringer; Desan- 
gaaende. Og jeg selv har været forlovet; Med en anden 
Elsker ; Men min første; Fra Provinserne; Og slaaet op 
igjen fordi jeg vilde ikke forlade mit gamle Hjem; Og ga2 
paa Tournéer; Med ham; Men blive her, hvor Kunstens 
Morgensol atter forgylder Scenen; og Veldædigheden Trap- 
pegangene; Som de kunde trænge til. Men Petersen var 
kradsbeørstig formedelst Sjangdefrance; Nemlig sigende: Ve 


du va Severine, jæ har funnet ud, a Sjæfen har en Fejler; 
aa vel ska man heller lavær aa se Fejl hos di Overaarnede aa 
heller logge Øjnene i eller jeg sier som par ægsampel vænne 
dem i Været, taendes Jegte pas feste Soffit og ladendes 
som man inte bemærger Noet; Desangaaende. Men jeg 
har faaet lisom et lille Anstrej a en Anelse om a Sjæfens 
Hjærte er lisom lidt for bledt i Kantningen, saa han 
gjerne vil gjere det saa mejet dejligt aa kulant for alle 
mulie Menneskebørn aa taer inte i Betængelighed for a 
glæde sin nye Sensor, som jeg taer min Sylinder a for, 
Gubevares, skjendt værende egentlig en Uvekommendes, 
va os anbelanger, a opoffre sin ejen forhenværendes Bus- 
senfrøjnd nemli Kaufmand aa andre fortjente Samtidige 
havende vaaren i Paris paa Konstens Vejne aa bringendes 
a den dersteds værende hellie Fe hjem til det fædrenes 
Komfyr me mejen Ulejlihed, nemli a la gamle Holberg 
gjøre Grin a vos aa saj sæl me. Aa de kaller jeg trop- 
" debongthe. Som skulde være Fransk; Der er et svært 
Sprog a forstaa; Naar Petersen taler. Men senere paa 
Aftningen blev han i bedre Humør; Fordi han blev kaldt 
op og drikke Sjampanje med Rosenkilde ;. Som fyldte sit 
fem og tyvende Aar den Aften; I Stilhed men deg Ge- 
mytlighed. Og har altid holdt meget af Petersen. Fordi 
de beundrer; Hinanden; ligesaadan afOnkel Hans; Fordum. 

Fredag den 2. September. En Valkyrie. Som er 
Fru Gierling; Der har været fraværende: Ligesom Dag- 
bogen; Ifjor. Men er vendt blomstrende tilbage. Og 
Stykket er dejligt: Og originalt; Nemlig fordi det er en 
norsk Familie, der har faaet.danske Navne og sat sig 
ned i Danmark; Men bliver ved at tale og tænke og 
handle paa Norsk; Alligevel. Og det Hele er storslaaet; 
Og trykkende; Og taarepersende; Og tungt; Fordi der 
Granit og Fjeldspath; Og Flintensten; Og Taarefossefald ; 
Og den tapre Landsoldat er bleven oversat paa Norsk og 
bleven til en tung Melodi; Desformedelst. Hvortil 


Petersen bemærkede: Det er parble baade et mejet sjang- 
tilt og probert Arbejde; aa angaaende va Dassavisen sier 
er de jo ingen Andce end somSikker, der er mejet usikker 


Smule Kulør, 


Daniel; 


or 


i det Drammetorgiske aa inte en Gang saa mejet som 
Agselotto, aa naar som han bemærger, a Støgget er noet 
Jugs, mener han bare, a han er gal paa voreses høje 
Kultus, havendes lat dem miste Friballetten, der var et 
mejet større Tab end som da de mistede Kaen i Sommer. 
Men jeg ska sie Daj, va der er i Vejen, nemli a der 
mangler Ælang, som par ægsampel i Ægspaasisjonen, aa 
a han har nok gjort Præsten til en Skorg, va der hører 
tel aa inte ter undlades, men han har lat ham omvænne 
saj, va en Teaterpræst a den nyere Skole begribeligvis 
aldrig noensinde har gjort i Mandsminde. Aa den Serve- 
ring er inte kauscher, Severine, aa saa er de gaaen Rolf- 
sen lisom Rikart i Stekket a hans Valkyrie, vilket i Pa- 
rentæs bemærget er de samme som -en kvindeli Stodent i 
gammelnordisk Garderaabe, har baade vaaren smokt tængt 
aa me Poesi aa Følelse aa den Slags aa uden Tægnik 
allieveller, saa hun er bleen baade skjæv aa vind, vormed 
jeg inte vel fornærme Fru Gjerliug, der er mejet regulær 
i den Retning, men saa blier det tilsidst, a Rolfsen 
sitter lisom Olaf aa vugger sit Barn, aa Barnet er der 
slets inte uden som i hanses ejen Fantesi, va der inte 
tar saj ud ve Lambebelysning; Allievel rægti. Hvorpaa 
Petersen strøg sig om Munnen med en stor Gebærde, og 
lod; Som han hade vaaren a Kampesten hele Aftningen; 
Skjendt jeg saa ham terre;Øjenene med det Blaatærnede 
over Frøken Antonsen og vride det af; Bagefter. Og 
jeg har gjemt Sangen-Berg tilsidst som Rosinen; I Pølse- 
enden; Fordi han var lisaa bedaarendes;, Som altid. Og 
dede; meget naturligt; Nemlig naar man -betænker a 
han har ingen Rutine; I det Fag; Fra Kasino; Hvor han 
altid blev gift; I Stedet. Og Malle Knallerup havde 
kjebt Parkætbillet for a se ham; Fra Fronten og ikke i 
Profil som i Kolisserne og blev begejstret og hentagen, 
da han kom ind, hvilket yttrede sig hos hende ved 
Opkastning; Af Buket. Men hvad der stedte mig; Var 
at Richard ikke vilde indlade sig paa Fabrikvirksomhed, 
Som vores egen Richardt aldrig har havt noget imod; 
Fordi det betaler sig; bedst. 


— En glædelig Sæson, Daniel! 

— Tak i lige Maade ! 

— Og til Lykke med den kunstne- 
riske Udsmykning! 

— Ja, hvad siger du til den? 

— Vi er Smaafolk, Daniel, vi fører 
kuns en lille Pensel, men den er meget 
net. 

— Ja, véd du hvad: 
Etage, den er da pæn. 

— Naa, kan du nu ikke taale den 


Frisen i Zden 


det er jo da 
ikke andet end som, hvad du kan sé 
hver Dag paa Amagertorv, en hel Del 
Rødder, Svibler, Kaalhoder og Amager- 
koner, 

— Jeg trode først, at det beted en 
Grundlovsfest, for de har Faner med; 
men nu skal jeg sige dig, hvad jeg 
tror, det betyder: det er Folket, der 


leder'efter den kunstneriske Udsmykning. 


— Du har vist Ledevand i Ho'det, 
Daniel; nej, skudt forbi, min Ven. Det 
er noget ganske andet. Ser du, det 
skal sige, at Chefen har givet den 
fattige Del af Befolkningen gratis Ad- 
gang til Teatret; for, ser du, det kan 
han jo ikke gjøre i Virkeligheden, 

— Nej, natyrligvis. 

— Nej, det er kun Bladsmeørerne, 
Statisterne fra  Sekondteatrene og 
dem, der har vist Talent med at faa 
daarlige Stykker forkastede eller op- 
førte, — det er jo ungefær ligemeget, — 
se de har Fribillet, men de andre 
ikke; men saa har han ladet dem 
male af og hænge ep, saa kommer de 
dog i Teatret; og det er de ikke vant 
til, vil du bare lægge Mærke til, hvor 
de glor. 

— Ja, du har Ret. 


"Loftet flyver der en uartig Engel med 


— Men har du lagt Mærke til, at 

Kaufmanns Ansigt er oppe i Gangen i 

Balkonen ? 
=— Nej 
— Jo, 


ungefæhr midtvejs oppe i 


en Maske, der er grandgivelig, som 
man saa Richard i «Punch», 

— Nej da! 

— Jo; men for Resten er det noget 
af det netteste, at de har lukket til 
Foyeren i Balkonen; det pynter svært. 

— Hvad synes du for Resten om 
«Jean de France?» 

— Jo, det er meget rigtig af Chefen, 
at han gi'er os den; for lige efter 
Kokkeling smager det dog lidt af fransk 
Komedie. 

— Og «Valkyrien» ? 

— Den spiller sig op, skal du se. 

— Ja, maaske, Gu' vé?, 

— Men lagde du Mærke til Spejlene 
i Balkonen. 

— Nej! 

— Jo, det er den fineste Del af Ud- 
smykningen; der sad de dejligste 
Fingre paa alle Spejlene. De er na- 
turligvis skjænkede af private Mænd. 
— Javel! 

— Ja, den er da haandgribelig nok! 


Som det bør sig af den, der er Dommer, 
Skiftes lige, dog ikke paa den Manér, 


For denne dramatiske Dommerstol, 

I Nordens Athen skal Vind og Sol, 
At det ene Parti sig i Solskinnet ser, 
Og i Vinden det andet kommer. 


udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kyartalet 
(Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand N? 50, Stiren. 
Mapper og Pragttind til Bladet Pris 2Kr 


Fykt og udgivet af C. Simonsen Ejébenhavn. 


en 15. September. 
BUEDE EN BER ET ( 


i 


Botanik. 


i — Men ka Fruen nu gjætte, hva ded æ dér henne ve Gjærdet? 
— Nej, det kjender jeg virkelig ikke. 
| — Ded æ Hør! 


— Ah! Saa er det ved Siden af naturligvis Blaar? 


IV ons Folketinget har lukt sin Dør, 

Al er øde, 
Og af Diæter man ej som før 

Skummer Fløde, 
Saa gaar for BERG det, som det var smurt, 
Han trommed' nylig sammen til et stort 
Folkemøde. 


I Brandforsikringens famøse Egn 
Vælgermassen 

Er altid, naar der noget er i Vej'n, 
Strax paa Pladsen ; 

Nu skal man Mønt igjen derude slaa, 

Thi BERGS Aviser trænger til at faa 
No'en paa Kassen. 


jo høre lidt om Rejsen for det forfrisker da altid at høre 
lidt om fremmede Steder og først rejste vi til Middelfart, 
hvor der jo skal være saa dejligt, og det kan saa mænd 
gjerne være der er, men vi saa ikke andet end Regnvejr 
og sad og kukkelurede paa Hotellet hele Dagen, men saa 
sagde Frits Grenbæk, at den megen Regn kom naturligvis 
af den megen Skov og det var bedre vi rejste til Fane, 
”hvor der slet ingen Trær var, og saa satte vi os paa 
Jernbanen og kom over til Fredericia, og der skulde vi 
nu til at have det Uheld at da vi havde været inde at 
spise og de ringer ud, saa kommer vi i forskjellige Tog, 
og Sagen var, at jeg havde truffet min gamle Veninde 
Fru Lund, som kom fra Aalborg og skulde til Kjebenhavn, 
og bende kommer jeg i Snak med og ind i samme Kupé 
og saa kan de tænke Dem, rutseher jeg med hendé ned 
til Dampfærgen, og Sørensen, der ikke er Medlem af det 
geografiske og trode Fane var det samme som Munke- 
bjerg ved Vejle, kjerer nordpaa, og Frits Grønbæk og 


-Hvad….nytter det, at deres Tanker gaar 

Svært i Højden, 

Naar hver en Øre, man for dem faar, 
Strax gaar fløjten? 

Vel vindes Ære ved dette Kald, 

Men det kan de ej leve af, der skal 

Fylde Sprøjten. 


Men BERG han véd, at naar denne Sag 
Med Forstand ta'es, 

Saa vil der komme Overskud for Dag, — 
Det kan jo anta'es; 

Om Bondens Pengepose véd enhver 

Af Venstreførerne, at den er svær, 
Men den kan ta'es. 


Er Faren for den Bergske Andemad 
Overhængende, 

Saa spytter Bonden i Bøssen glad, 
For sine trængende: 

Som Aktionær strax han hvervet bli'er, 

Og han hos CHRESTEN BERG et fint Papir 
Faar for Pengene! 


Ja BERG har vakt den rette Folkeaand 
Og belært den 
Om strax med Hjælp at være redebon, 
Har han begjært den; 
Saa vil den Part i Overskuddet faa, 
Hver Gang Hr. BERG — og det gaar ofte paa — 
Gjør 1 Sværten. 
FE SS ARE 


Petrine kjører sydpaa men var kommen i forskjellige 
Kupéer og ved Lunderskov tager Petrine fejl og rejser ad 
Hamborg. til, saa Frits var den Eneste af os, der holdt 
Kursen begrundet i han havde Fabers Rejseliste i Bag- 
lommen og saa næste Dag kom vi da til Samling igjen 
og blev sat af ved Esbjerg og Sørensen og jeg gik jo 
strax om Bord i den eneste Damper, der laa i Havnen og 
den saa jo nok noget ubekvem ud for Passagerer, for det 
var mest Stude der var om Bord, men saa sagde de, det 
var ikke der, og vi gik og kiggede og kiggede, og saa 
til sidst fik vi jo Øje paa en lille Dampbaad saadan en 
som demi der løber omkring og fløjter her i Havnen og 
jeg siger til Serensen: «Vil Du have jeg skal betro mine 


. Nerver til den Tingest, saa maa Du først sende Bud efter 


en Notariumpublikus til at jeg kan faa gjort mit Testa- 
mente om,» for Sagen er søde Fru Schrøder, at det Guld- 
armbaand, jeg har skrevet Dem for har jeg senere givet 
Juliane i Brudegave, saa jeg vilde sætte "min lille Selv- 
brosche i Stedet, men Sørensen gav ingen Pardon og det 
var en meget flink Kaptajn, som lovede mig, han skulde 
nok styre udenom det værste, saa Gud ske Lov vi kom da i- 
god Behold derover, og De kan tænke Dem alle Fruen- 


… timmerne der ovre gik i Dragter med Maske for Ansigtet, 


og Petrine blev saa glad, fordi hun syntes det var lige- 
som paa et Studenterkarneval, og saa skulde vi jo ud til 


Vesterhavet og bade, —- men der kan De tænke Dem, 
søde Fru Schrøder, at da vi kommer derud efter at have 
kjørt paa Vogn med en Kudsk med graat Skjæg og uden 
hverken Strømper eller Stevler paa Benene, men meget 
galant for Resten, for han vilde have Petrine til Sviger- 
datter øjeblikkelig, kom vi ud til Havet, og der var 
hverken Bro eller Badehus, men De kan tænke Dem søde 
Fru Schrøder, at De vilde have mig til at sidde mig ind 
i en Vogn og kjøre ud i Stranden, og saa skulde jeg selv 
bagefter sjokke ud i Vandet under aaben Himmel og ikke 
saa meget som en Markise over, og saa sagde jeg rigtig nok 
til Petrine: «Nej Tak skal Du have min Pige, det gjer 
hverken Du eller jeg, saa megen Følelse for det Passende 
har jeg dog og lad os lade Vandet derude være som det 
vil og nøjes med det, vi faar fra oven» hvad vi ogsaa 
nok kunde, for det esede Spande ned og det blev det ved 
med, men saa sagde Frits Grønbæk, at det kom af, vi 
var komne saa langt vesterpaa, saa det var bedre at tage 
over til den anden Kant og besøge Himmelbjerget, og 
saa kjørte vi en lang Tour paa Jernbane, og saa kom vi 
paa et lille Dampskib,, og. der var jo ganske vist meget 
pænt men det var jo ikke Noget imod Paris alligevel, og 
der var ingen Jernbane op til Hotellet, saa vi maatte ase 
os derop til Fods, som jo dog er temmelig hensynslest 
mod en Dame med min Korpulance, og da vi kom derop 
var det jo pænt Solskin, og vi fik en dejlig Frokost og 
saa skulde vi jo ud at se paa Herlighederne, men saa 
ser jeg henne i Vinduet, der staar et Sylteglas med Noget 
i, og da jeg skal se til er det ved Gud en stor Slange i 
Spiritus, og saa siger jeg til Opvarteren: «Det er sagtens 
En som en Sømand har bragt med fra de varme Lande,» 
men såa grinte han af mig og sagde det var en Hugorm 
og meget giftig, og dem var der tusinde af omkring paa 
Bjerget men de kom kun frem i Solskin, og saa kan De 
da nok tænke Dem søde Fru Schrøder, at jeg hverken 
vilde lade mig selv eller Serensen eller Børnene bide i 
Stykker af saadan et Udyr, saa jeg satte igjennem, at vi 
ventede med at gaa ud,. til det blev Regnvejr igjen, som 
da heller ikke varede længe, saa Udsigt var der jo ikke 
meget af, og vi maatte nøjes med at se paa Taarnet, de 
har rejst for Frederik den syvende, og De kan rigtig nok 
tro, det pynter deroppe, og det var Noget af det jeg 
syntes bedst om i Jylland, saa jeg fik Sørensen til at 
hugge alle vores Navne. i det, for at Folk kunde se vi 
havde været der, og saa sjokkede vi ned af Bjerget igjen 
og blev enige om at tage lige lukt til Kjøbenhavn, for 
Sørensen vilde ud i Tivoli og se paa King og Petrine 
vilde i Kasino og Frits Grønbæk paa Maleriudstillingen 
og jeg længtes efter en Passiar med Dem, søde Fru 
Schrøder, og det siger jeg Dem at der kan være meget 
rart i Jylland men vil De rejse udenlands, skal De dog 
hellere rejse til Paris, hvis De ellers har Raad. Farvel 
søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe, 


; Teaternyt. Til det kgl. Teater have Følgende 
indleveret følgende Arbejder: Peter Sørensen et alvorligt 
Arbejde, Ernst. v. d. Recke et lystigt Stykke, Erik Bøgh 
en Tragedie, Molbech en Farce, Frits Holst et lyrisk Drama, 
Drachmann et fuldført Arbejde (Søstykke), Herman Bang 
et pænt Stykke, Skram, Schandorph & Gjellerup et Side- 
stykke, Eed. Brandes en Ballet og Richardt Kaufmann et 
stivt Stykke. 


Dassavisen. 
Et Jubilæumskvad. 


N 


SDR 
fy 


Vor Dassavis den stiller saa mangen dybt følt Trang. 
Hvormed skal jeg vel ligne og prise den i Sang? 

En skjævbenet Yngling med sort og grumset Hud, 

For den er saa grim og saa snavset ser den ud. 


Den lægger os paa Læben saa mangt et kraftigt Ord, 
Som, naar vi Bladet skued, os ud af Munden foer; 
— En trangbrystet Loppe, som hoster og som goer, 
Thi sér man Dassavisen, Ens hele Legem kler. 


Og hver Gang vi af Blommer har spist for meget — ak! 
Og længes efter Ro i det lenlige Gemak, 

Den lokker og den drager, vi felge glad dens Bud, 

Thi just som Trøst i Trængsel ser Dassavisen ud. 


Seavenius han tænkte at volde Bladet Sorg, 

Saa smed han det paa Døren fra Kunstens høje Borg; 
Men just som han mente, den følte dog lidt Skam, 
Saa grinte Dassavisen og spytted efter ham. 


Og alle de smaa Sorte, den skjænked Ordets Magt, 
De blev om Georg Brandes en fuldtro Negervagt, 
Hver Jededreng, der gjerne for Radikal vil gaa, 

Han finder der et Gesen hos Secher og hos Graah. 


Hver And, der krøb af Ægget og ud i Verden fløj, 
Serverer Dassavisen med Peber og med Leg, 

Hver Skygge af Skandale, der hen til Bladet naar, 
Paa Tryk den næste Morgen i Dassavisen staar. 


Af Dassavisens Numre vi tuseade alt fik!! 

Vi véd, hvorfra de kom, og vi véd, hvorhen de gik, 
Og den kan leve længe: den har saa haard en Hud, 
Skjent den er såa grim og såa snavset ser den ud. 


292 


i 
(3) 
Ea) 
i 
TEA 
g 
NG 
an 
» 
— 


velsesring! Næ søde Karl, de gier jaj inte! Jaj har aldrig før giet 


— Ti Kroner for den Forlo 


mer end otte. 


| 
SS IEEE ES ELDELE ES SEEDEDE IEEE Et) 


293 


Utvivlsomt. 


KT) 
3 
by 
o= 
&s 
re 
v 
3 
as 
zl 
' 
8 
M=I 
= 

(stø 
Vej 
3 
u 
g— 
va 
s 
v 
7 
& 
z 
| 


Paa Ærens Top. 


Mel: Konferensraad Wegner osv. 


Sad sjælden varm og liflig nordisk Sommer 
Vi har haft i Aar, den været har komplet 


Som en Vintergjæk blandt «Danas favre Blommer+, 


Der nok hele Tiden har ved Muffen væ'et. 
Droslen sine klare 'Priller slog i Træerne, 

Og i ,,Morgengnaveti" flejted' Europæerne. 

Jo det Morgengnav er rigtig nok en kras Avis, 
Der er li”esaa god til sit Brug som en Dassavis! 


Men man har holdt Varme paa forskjellig Maade, 
Hver Gang Kulden blev for bidende og fæl. 

Man holdt Møder med Debatter i til Baade 
Baade for ens Næste og en selv; 

Af Udstillinger i Aar blev afholdt Masser, 

Der var Kyllinger og Æg og Rugekasser, 

Der var baade And og Gæsling, Gaas og Gase, 
Ja, og Hornkvæg af den jyske Korthornsrace. 


Dog mens her man har til Fryd og til Belærelse 
Paa vort Fjerkræ og vort Fedekvæg sat Pris, 
Har et andet Sted vi glimret ved Fraværelse, 
Og ej optraadt som de Danske i Paris. 

Dog det kan man nu om Stunder ikke regne, 

At vi kun paa Elektricitetens Vegne 
Reduceret er til Møde der at give 

Med den Del, der kaldes for den negative. 


Man er her til Lands ej hurtige som Falke, 
End sige som et Kabeltelegram. 


Og med Ro man ta'er ”et, naar man skal malke, 
Saa vel som, naar man ta'er sig en Dram. 
Derfor mødes heller Landsmænd af Ørsted, 
Hvor der finder Prisbelenning af Køer Sted, 

For at vise Verdens Fremskridtsmand derude, 
Man kan ogsaa komme frem ved Hjælp af Stude. 


Nej det gamle danske Navn det trænger neppe 
Til med evropæisk Glimmer at fornyes; 

Derfor i Paris vi under en Skjæppe 

Har sat vores elektriske Lys. 

— Lad dem prale kun med Edisonske Blus, men 
Vi har store Lys blandt vore Gaard- og Husmænd. 
Og vor Gas os gi'er et grumme pænt og net Lys, 
Der er lig med to et halvt Spermacetlys. 


Og Evropa véd desuden, vi kapabel er 
'Til at gjere grumme meget ud heraf, 

For vi har de store nordiske Kabeler 

Og desuden Ferslevs «Dagstelegraf», 

Og til Experimenter har man stedse 

Nok af slette Ledere fra Venstres Presse. 
Saa vi bør os derfor ikke telegræmme 
Over, at vi sov paa vore Lavrbær hjemme. 


—00;0700—— 


Den 18. i Maaneden Mir, Aar 1251 efter Jesdegerd. 
E Selim, Musas Sen, Profetens Træl, Hilsen! 


Allah il Allah! Gud er Gud! Som jeg tidligere har berettet Dig, o Sen af den fuld- 
barmede Guzle, hersker der bestandig Borgerkrig i disse Hundesenners Land. Her har nylig 
været holdt store Feltslag. mellem Schahens Stridsmænd og Oprerernes talløse Skarer. Inshallah, 

FS Gud er stor! Mange af Schahens Mænd faldt, som Sønner af Hunde paa Sletten Siffin, og deres 
SY" Blod gjøder den nærende Jord, hvoraf Allahs Haand fremfører Brød. Allah Akbar! En af de 


NEC Slagne hed Abu Holstein Ben Holsteinborg. Ved Muhameds. Skjæg! Denne Gjavr var en 

NØ / saare drabelig Stridsmand, og hans Skjæg var som Selv, men hans Lænder stærke som en Løves. 

N ly Mashallah! Hvad er sket! En Søn af en Jordklump, Myr Felthusen, slog ham, og han faldt, 

UR | og hans Fald var stort. Øg der var et ræddeligt Mandefald, og tusende Yataganer blinkede 
SEGLES som Lyn. Inshallab! En mægtig Kriger maatte de Deden, og hans Navn var Abu Søren 


Ben Kjær; hans Aasyn var som en Leves og hans knyttede- Næves Slag som Smedehamres, men en Drejedervisch 
Myr Holck slog ham med en Asenskjæft. Allah Akbar! Og i Oprørernes Hær var der er. saare vis Uglema, Abu 
Wederkinck Ben Mads; hans Navns Berommelse strækker sig over al Verden, og i det Land Amerika have vise Mænd 
hædret ham ved at sælge ham en Over-Ulema- eller Doktorhat. Inshallah! Men Abu Wederkink rejste tusende Para- 
sanger for at kæmpe mod Shahens Mænd, og han får ind i Striden som en Pil fra en Parthers Bue og hans Krigsraab 
var som en islandsk Løves Brøl, og han var iført en Seminaristes Rustning, og hans Hoved. bar ingen Fez, men en 
amerikansk Doktorhat til tive Daraiker, og i hans Højre lynede Sværdet Humbug. Allah kibir! Shahens Mænd bandt 
Narrebjælder i Abu Wederkincks Doktorhat, og de bespottede hans Skjæg, og de sagde ham at være Doctor ignorantiæ. 
Men der blev et stort Mandefald, og Abu Wederkinck vog en saare forstandig Ulema, Abu Langkjær Ben Østofte, og 
hans Visdomsord faldt som Keølleslag paa Hovedet af en Bladskriver Abu Dein, og hans megen Lærdom gjorde "ham 
rasende, og han greb en Skovtvang og vog en Hevedsmand over Shahens Skove, Schleppegrell Mirza, og han gjorde 
sluttelig Kaal paa en viis Mollah, Abu Lund. Allah Akbar! Shahens Mænd bleve grebne af Rædsel og Frygt for hans 
mordiske Hænder, og de flygtede, og Oprørerne droge ind i Shahens Slot, og blandt deres Hevedsmænd vare de tre 
viseste Ulemaer i dette Kafirland: Abu Gert Ben Winther, Myr Eedvard Ibn Brandes og Abu Wederkinck Ben Mads. 
Allah kibir! Gud er stor! Hvad skete! Shahens Sen og hans Trones Stetter kom over dem, og de sprængte deres Ko- 
hørter, og de splittede dem ad sem Avnér for Vinden. Mashallah! De Slagne fore gjennem Luften som Stjerneskud og 
faldt til den nærende Jord. Øg negle faldt ned i Landsbyskoler, og andre i Bendergaarde, og andre i Folkehøjskoler, 


| 


295 


og andre i Brand- og Sparekasser, og atter andre i Kroer eller paa Møeddinger og den vise Abu Wederkink Ben Mads i 
en dejlig Røsengaard, midt i en Skrive- og Regneskole. £ 

Jeg har været i en Have fuld af vantro Hunde og hvidarmede Kvinder, og Havens Navn er Tivoli. Og din 
Faders Søn kom ind i et stort Glashus, hvor en Del Gjavrer gjorde Musik ved at gnide med en liden Stang paa ud- 
spilede Kattetarme, og deres Høvidsmand, der var iført en hvid Skjorte, hvoraf en ringe Del dækkedes af en fortil op- 
splittet Kaftan stod foran dem med en liden Stav i Haanden og slog efter de meden for staaende for at tugte dem. 
Og disse gjorde en saare lifig Musik ved at blæse i smaa Fløjter. og de slog» Hænderne sammen og skrege saare, alt 
imedens Høvedsmandens Slaver gnede paa deres Tarme og blæste i udhulede Trægrene, og i en Krog sad en af de 
Wilde og gottede sig over den liflige Musik. Alt dette kaldes «Koncert i 4 Afdelinger», .og samme Koncert var saa 
yndelig, at din Faders Sen følte sine Øren kildrede, som om hans Hoved skulde sprænges. — Mashallah! 

Kadierne i disse Gjavrers Land ere som Staal og deres Domme som Rageknive. En stakkels lille Dreng, Myr 
Herman Bang, har Overkadien saaledes idemt Strambux og 100 Daraiker Mulkt, fordi han havde besudlet sin Bog ved 
at tegne uvartige Billeder i Marginen. 


Selah! Venog Broder! Maatte dine Sønner vorde visere end Kong Soliman, dine Dettre trindere end Græskar. 


Jeg er ved Allahs Naade : ” 
Din rettroende Ven og Broder Fakub Ben Musa Nasreddin. 


sammen og at hun vil bygge Gurre Ruin op ligesom Tietgen 
Marmorkirken; Men hurtigere. Og giver Tegn ud til 
Petersen, som haler Slottet op af Kælderen. Og Broen 
falder ned og saa kommer Dronning Helvede igjen frem; 
Men har faaet sin T'alestemme; Som Fru Erhart havde sat 
overstyr og er meget bedre i det Hele. Og Liebe er Hr. Busk 
og faderlig; Men betænkelig. Hvorpaa Emil kommer og San- 
gen-Berg; Som han er voldsom væk i og tror; Han vil gjøre 
Lykke. Men som han mærker ikke slaar til; Formedelst 
Versene. Hvorfor han skifter om og siger Fru O. Da- 
petersen er bedre og skal have Fru Ekkarts Rulle. Men 
da han saa ser Olaf, kommer Familiekjærligheden op i 
ham og han lover ham mere Fe og de gaar en Maane- 
skinstur; Sammen. Og i tredie Akt kommer Balletten 
eg danser Lygteandsen af Kaptain Grants Bern; Som 
Sjæfen egsaa har snappet; Fra Kasino.  Hvorpaa Emil 


Overlampepudserens Dagbog, 
fortsat af hans Datter. RE 


Syvsoverdag. Med Fru O Dapetersen i; Som foran- 
ledigede fuldt Hus og store Plader; Tidlig paa Formid- 
… dagen; Hvad det fortjener. Og Stykket begynder med at 
Freken Berthelsen bliver halet ind paa en Sky og holder kommer tilbage og er kjed af Olaf fordi han kun er mor- 
en Forlæsning paa Vers for Publikumet; Nemlig angaaen- som men ikke rørende og siger; At det er Giillich som 


de, hvor de skal være begejstrede og hvor de skal lade holder det Hele. Formedelst Dekorationen. Der er 
være at kritisere; Og det hjalp ogsaa paa dem Alle und- 


tagen paa højre Side af første Parkæt; Som jo kun kom- 
mer der; Desangaaende. Hvorefter vi vare ude bos Kol- 
ling som laa paa Landet i Fredensborg og holdt Bevært- 
ning; For de Andre; Og de vare Allesammen meget glade 
undtagen Olaf; Fordi Rosenkilde vilde ikke give ham Fe; 
Og Fru Nyrop vilde ikke kjøre med hans smaa Heste; 
Fordi hun var i Dyrenes Beskyttelse og var bange; Det 
blev for svært; For dem. Hvorefter Fru O. Dapetersen 
viste sig og Fru Nyrop sagde at vi havde ventet længe 
paa hende. som viste sig ved at Kapellet fik Buketter; 1 
Hovedet; Men kastede dem op ; Igjen. Og Fru O Dapetsersen 
var forknyt fordi Sjæfen vil give hende Elevroller og lade 
hende svinge sig op fra Geleddet; Pøom pø; Som Petersen 
siger. Hvorfor hun deklamerer dejligt; men sørgeligt om 
Konning Wolmer; Men som Malle Kwallerup sagde bag- 
efter at det skulde egenlig være Annersen; Paa Kasino 
og kunde ogsaa synges saadan : 

Det er- tungt, naar Kunstnerne skilles ad, 

Som da Annersen skiltes fra Oda, 

Selv ej Frøken Lund kan gjøre ham glad, 

Fru Borchsenius mangler — jeg ved ikke hvad — 

Hvad er mod Champagnen en «Soda» ? 

Anmuerser er bedrøvet, Kasino er snavs. 
Og hun længes ogsaa efter Sangen-Berg; Som hun, jo 
- kjender bedre; Hvorpaa Olaf og hun bliver enige om at 
de skal gaa ud og søge efter en bedre Rolle; Og gaar. 
Og deandre bliver i Vinden; Fordi de er bange hun skal 
være bleven stedt og gaaettilbage til Annmersen ; Og bliver 
enige om at de vil se at finde hende igjen; I næste Akt. 
Hvor paa man er ude ved Gurre og de falder i Sevn; Fordi 
Sangen-Berg er stadig fraværende. Hvørpaa Frøken Ber- 
telsen kommer ind og meddeler at det er Trolleri alt- 


dejlig. Og Dronning Helvede kommer sejlende med San- 
gen- Berg og Fru 0. Dapetersen; Der vil tilbage til 
Annersen, men Emil beroliger dem og de gaa. Hvorpaa 
baade Stykket og Scenen bliver taagede og Rosenkilde og 
de Andre kommer ind og bliver glade ved at finde San- 
gen-Berg og Fru O. Dapetersen der endnu og siger nu 
skal de klemme Komandanten. Forat han kan blive maner- 
lig. Og saa kommer F. C: Lunds Maleri spadserende fra 
Indgangen og skal op i Restaurationen men lægger Vej- 
en over Scenen og man ser Fredriksborg Slot og de bli- 
ver enige om at gaa op og se Brygger Jakobsens Mu- 
sæum; Der Steds. Og Tæppet falder. 


Et Brøl. 
HO Maal Thi hvis jeg var en Stud, 
Jeg flot paa Jernvej kjørte, 
En Dampvogn stolt mig førte 
Fra Hjemmets Baase ud. 


Men jeg er ej en Stud: 

Ej Skeel paa mig vil tænke 
se Og ej mig Sporvej skjænke, 
Si 3 Trods Storm og Regn og Slud. 
År, var jeg blot en Stud ! Nej, som af cimbrisk Stud, 
I Jylland født og baaren, Den Sag i Langdrag trækkes; 
Da randt ej Jammertaaren Derfor skal Skeelnu vækkes 
Ait i min Lommeklud. Ved Douche fra Vredens Tud. 


Jeg maatte ej i Slud Et Aar jeg har holdt ud 
Og Regn, som ned vil plaske, | Og holdt mit Haab i Live, 
Paa Farimagsvej traske, Nu maa et Brøl jeg give, 
Ak var jeg blot en Stud! Som om jeg var en Stud. 


296 - 


Næste Vogn. 


SS 


zzr » = ære A > Er . 
- SS FEER 
mmm =STESER ? 
all. SEES | /f FE SR Ser 


De vise Fædres Vogn gik rent i Staa, 
Da de igjen til Holdepladsen naa'de; 
Hvorhen den næste Sporvogn skulde gaa, 
Det var før dem, det var for os en Gaade. 


af udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer øg Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn Gi. Strand NY 5O, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn. 


— zl 


EEN 


gaa i Aar? 
snart et Aar gamle. 


er til at 


ing 


isn 


s Børn komm 
nu er de vel 


indow 
er jeg nok 


7 


"En G 


ae 


2%. IDR - 


f: keel HØR 
k 


, 


et tæn 


E 
8 
3 
2 
( 
2. 
== 
(=] 
kr 
=> 
É. 
Ex 


d 


, 


rr trorrbe 


— Jo 


Niels Juel. 
rr 


(5 — AP 
«2; 


Har mørke Tider og tunge Kaar 

Kun lidt med lysere skiftet ; 

En Trøst, at baade til Søs og til Lands 
Har Dannebroge med uplettet Glans 
Dog altid med Ære viftet. 


Det var under Femte CHRISTIAN, 

At Svensken truede Sø og Land 

Og spærrede Østersøen. 

Den danske Flaade under NIELS JUEL 
I Kjøge-Bugten legede Skjul 

Med den svenske hist under Møen. 


Og begge Flaader med Harm i Sind, 


De pe e saa langt efter gunstig Vind, 
Og Kort og Himmel de granske. 


Vennemødet i Vaase vad, 


I Vaasevad Skole afhold- 
tes forleden et Møde af Mænd 
og Kvinder med Syn paa 
den Grundtvigske  Livsret- 
ning. Efter at Sangen: ,7 
alle de Biger og Lande" 
var afsungen, talte Højskole- 
forstander Bavleberg om 
»Maalet«: 


det var Mad-Sirævet, der aaberbarede sig i Maal- 
Strævet. Det var det 
Sprog, Thor talte til Bukkene i, naar de slog Bagen 
«"Åsens-Kjæft», 
ihi det var Saft og Kraft og Krald og Bulder i åsa-Maalet, 
og derfor skulde vi tale Åsa-Maal og bruge Asens-Kjæft 
ligeover for Ded-Biderne og Skrift-Theologerne, 
naar de slog Bagen ep, fordi de var Bukkene, og vi vare 
Fsarene, som gamle Grundtvig havde skilt ud i Tide. 
Saa varder «Bjarke-Maalete, og det brugte man, naar 
man holdt Tale, for det vær S kjaldenes Sprog med de 
dejlige Bogstav-Rim, som for Exempel; 


" Da kom der en Brise hid fra Nord, 
Den talte til os et forjættende Ord 
Og varsled' om Sejr for de Danske, 


Og Helten — han, som tcg aldri 
Med Haab og Tro nu hejsede Sejl 
Og sløred” afsted for. Vinden. 
Mens Svensken krydsed' mod Falsterbo, 
NIELS JUEL nu skjønsed med megen Ro 
For at komme Luvart af F jenden. 


Og tusind Munde med Kæmperøst, 

De sang saa lydt i den hede Dyst, 
Icmnedens Plankerne braged' ; 

Og HUITFELDT højt paa sin Himmelflugt 
Den danske Sømand til Ære smukt 

Gav en Salut for F laget. 


Og Svensken, saa vidt handa ejhavde «Grund» 
Til at blive paa Pletten, i samme Stund 
For Vinden saa lystelig lænsed”? 

Han under Gottland søgte sit Skjul 

Fer Storm og «otur» og for NIELS JUEL — 
Og Østersøen var renset |! 


NIELS JUEL i snart tohundrede Aar 

Nu hviler paa Holmen, hvor Kirken staar, 
Hvor nu hans Statue throner: 

Ej langt fra Kirkens signede Krypt 

Et Drapa i Bronze man Helten har støbt, 
Som synges af HUITFELDTS Kanoner! 


fejl — 


-Gylden gnistrer Guldsands Gjødning, 
'Gjøder gjerrig Gniers Grav, 

Glad gjør Gammensordets Glødning, 
Gammel Galde giver Gnav. 

Graadig gnaske Galgens Gribbe, 
Gudsforgaaen Gavstrik glor, 

Gods og gode Gaver glippe, 
Gyldenordets Glæde gror. 

Saa var der endelig »Krage-Maal et», søm man talte, 
naar man holdt Foredrag mellem hinanden, for vi havde jo 
alle-sammen nok sét den lille Fugl, man kaldte Kragen, 
og vidste, hvad for et Snakke-Tej og Mund-Lær den 
havde, og vi skulde bare gjere som Kragerne, naar vi 
samledes og lade det gaa lidt villig og ikke stikke noget 
under Stolen, for hvad gjorde det, om Andre ikke for- 
stod det, og det-for dem led som «arbe-mirbe-marbe-murbe», 
naar bare vi vidste, at der var det rigtige Hjærte- 
Lav i Maalet; saa gik det nok, og vi skulde tænke paa 
Rolf Krage, der dog var Bjarkes Konge, såa Krage-Maalet 
maatte da allen-fals være endnu bedre end Bjarke-Maalet. 

Forsamlingen afsang. derefter Kæmpevisen : 
»Den er & Kragelund, hvorefter Morten M a- 
skesen talte om «Nyset»:; 

Det var nu saadan en daglig-Dags Sag, at man ves, 
og Nogle sagde Prosit, men Andre sagde: Gud vel- 
signe! og det var rigtigt, for der var Velsignele i 
Nyset, fordi det var Noget, der kom indvo rtes fra, og 
som Ingen kunde klemme inde eller holde tilbage, for 
det var ligesom Menneskets rigtige naturlige Væsen, der 
bred igjennem og sprængte alle kunstige For-Domme og 
vælske Paa-Fund. Og det var rart, naar den lille Fiok 
en Gang. imellem gav saadan et rigtig Nys fra sig, saa 
man kunde høre, de var vaagne, og derfor vilde han enske 
Gud velsigne til Pastor Leth og de andre Åskov- 


s ESS SS SS SDR TD VE MORTEN SEERE 


havde givet dem En paa 


meget stærkere, 


redt, for saa rystede hele Verden, 


og derfor skulde hverken Leth eller 
bryde sig om den Snus, 
for kanske kom de desto 
det kunde blive til et Verdens-Nys, 
raabe Gud-velsigne. 


Derefter indledede en 


helst være? 


Hun var ganske vist- selv ngift, men som en Danne- 
Kvinde havde hun vel Lov tilat tænke sig, at hun maaske 
kunde komme til at drage som Hustru ind i en troende 
Præstegaard eller Degnebolig. Hun vilde foretrække en 
Præstegaard. Hvorledes skulde nu en Præstekone være? 
det besørgede Deg- 
thi Mandens Mod trængte 
derfor skulde Kvinden være 
der bar ham oppe, naar det kneb. 
Men hun skulde ogsaa være blid og fåjelig, og det 
at der skulde ikke være nogen 
føjeligere og blidere Præstekone end som hun, om hun bare 
men Kvindens Vilje var ligesaa god som 


Skulde hun sige Ja og Amen? Nej, 
nen. Hun skulde være myndig; 
ofte til at stives af, og 
som en Jærnpille, 


vidste hun om sig selv, 


fik sin Vilje; 


Blaget ved Holbæk. 
(Ballade). 


Be var fig fr. 


Chreften Boulfen, 
Hannem lyjter i 


Leding at gange; 
Drager han ned paa fin Solbæf-PVoft 
For Abonnenter at fange; 

Af dem har han iffe for mange, 


Det var fig Gr. Chreften ØVoulfen, 
Sit Hoved han der monne bøje; 
Avifens Kurs flot faa jaare lavt, 
Og vens Udgifter vare faa bøje; 
Han havde fun lidt for fin Møje. 


Seggbro var muggen og Hørup grøn, 
Trods Hlertalletg Hinfere Revne. 
Tauber æder med fulten Tand, 

Saa lidet monne ban ievne; 

Her mangler" ej Lillie og Gone, 


Mænd, at de havde nyst saa højt, at de havde kunnet 
høre. det helt ind j Kjebenhavn, hvor ungeScavenius 
og hele Kleresiet var bleven saa forskrækkede, at de 
Nyseren øjeblikkelig, og der- 
for vilde han endnu en Gang" udbringe et Prosit til 
baade Leth og de andre Askov-Mænd. Men Verdens- 
Nyset, som kun kom en Gang imellem, det var nu endnu 
for det var ligesom, naar Vesuv eller 
Ætna oppe paa det gamle Island gav sig til at nyse 
og saadan et Nys var 
Reformasjonen, der gav Verdens-Historien en Sinke- 
dus, saa den rystede i Bukserne, 0 
kom da ogsaa som et ge valtigt Nys, som vi endnu 
havde godt af, for deraf var det, vi va! 


g gamle Grundtvig 


re blevne opvakte, 
Askov-Mændene 
de fik af Ministerens Daase, 
hurtigere til at nyse igjen, og 
saa at Alle maatte 


Kvinde en Ordskifting 
om: Hvorledes bør Præsters og Læreres Koner 


299 


Mandens, 


hun sig 


bruge, 


eg derfor skulde hun ikke være et Træl-Dyr, 
men en fri Kvinde med fuld Raadighed over Hushold- 
nings-Pengene og. Pige-Lennen, 
en Præstekone. 

Pastor Serensen var saa fuldt ud af den sidste 
Talerindes Mening, 
liendes Skildring af, 
som en Præst eller Lærer burde have, var slaaende sand. 
Men alligevel havde hun oversét det lille Ord helst, og 
det var jo dog det lille Ord, 
cs. Han havde ikke Noget mod den myndige Kvinde, 
men vilde dog helst have en, 
endnu, og hvad Husholdningspengene angik, vilde han 
ogsaa gjerne give hende fuld Raadighed over dem, men 
ban saa dog helst, at hun fik 


og saadan tænkte 


at han egenlig kunde have tiet stille. 
hvorledes den Kvinde burde være, 


som havde Betydning for 


der ikke var fuldmyndig 


af ham, hvad hun skulde 


og saa vilde han ogsaa helst have En, der lavede 
god Mad for Ens lille Mave, 
være glad, og naar man ikke 


fordi det herte til for at 
fik god Mad og derfor 


ikke var glad, kunde man lige saa godt gaa hen og 


og Lærere, 
Lande» 


Baveliøse. 


Men Holbæfs-Uvijen en Sobspojt blev, 

Den havde fua frant en Lytte, 

Hvad gavned” bet vel, at dens Indhold 
var fyndt, 

Raar fo”derne vare før tytfe 

Van dem, fer hvem han lcd den trytfe ! 


— Men det var 6r. Cørejten Voulfen, 
Han ftævned til Folfemeve, 

Af cvmuntre Vælgerfoltet paa ny 

Til Ejtrups Magt at forede, 

Dg for hang Prøgram at bløde, 


Den itore Trømme han rørte med Fynd, 

Sligt Bulder hang Fylfing opmuntrebe ; 
unde han falte et Klvorgoro 

Til de eftrupfle otte hundrede ; 

D hør, ø hur, hvor bet Dundrede! 


»Dg hører, $ oplvite Vælger fulé, 
Vor Valgret er ilde i Vinden! 
Ejtrup vil tage deng byre Liv! 
Zet bliver ej godt, forinden 

Bi hannem faar vippet af Rinten! 


Faar vi et Minifterinm Berg, 

Da gjør det mig Tanterne glade; 
Bliver det iffun et Krabbe & Klein, 
Jeg vil det tog iffe hate; 

Men prife det i mine Blavet” 


— Wen det var de oplyfte Bælgerfelt, 
Eaa liftelig da de fo, 

Der de van. Taleritoten faa, 

Da flue” ve Poulfen'er fø, 

Men af ueng politi Tro. 


blive Pietist og melde sig med en troende Prioritet. til 
December-Termin hos Pastor Vilhelm Beck. 
vilde han helst have, 
For det forstod sig, 
Lav og Syn paa den 
men hun maatte dog helst være som dengyldenlokkede 
Fråja med de dejlige blaa Øjne og den hvælvede 
Barm og alt det Øvrige, 
Guder, og han ville spørge alle tilstedeværende Præster 
om de ikke helst vilde have saadan en Kone? 

Dette vedtoges med alle Stemmer mod to 
(kvindelige), hvorpaa Sangen 
blev afsungen. 
Troen og afholdt et Fællesmaaltid skiltes man for 
atter at samies” om faa Dage til Vennemøde i 


Og saa 
at hun ogsaa skulde være kjen. 
hun kuride jo nok baade have Hjærte- 
Grundvigske Livs-Retning uden det, 


som der stod om i Nordens- 


«I alle de Riger og 
Efter at have bekjendt 


Den. forfte af de Bvulfener to 
Gam faldte de Cbræften Berre, 
Han gif i Vantet mned Klæverne paa 
For iffe fit Sind at forbdærve, 

Yo, han var fan varm en Herre, 


Den anden var Kaptain Vvouljen, 
Fra Kriftjanshafn han fom ; 

Han brugte faa mange fæle Orb 
Om Berg og Hans Følfevom : 
Dit fyntes Hr. Berg iffe om. 


Raabte ban da til fit oplyfte Foli: 
» I ér for godmødige, Fjære! 

Tag Ordet fra denne BVroviforift 
Dg dyp ham i Fjer og i Tjære, 
At vor Friked fan holdes i Wret" 


Lyfted derføre hans Vælgerfolt 

At ende dorfatningstviften 

Ved at ramme med nuttede Næver en Nær 
F Livet vas Proviforiften ; 

Alt frydet' i Hjærtet fig Chreften. 


Men al, den bevidfte Folfemagt 
Slog om og blev atter godmøbig: 
Hans Lintej blev iffe revet itu, 

Og ban flap fra Vognen, han ftød i, 
Med en Mæje, der ifte var blodig. 


Chreft figne bet fribaarne Folt, fom af Berg 

Sig Sagthundetunfter Iw'er fære, 

Dg ilfe blot faber fig vudje af, 

Men ogfaa paa, hvem det ffal være, 

Naar Chreften det monie begjære. 
————— 


”, X/essel Vett & Frala f 
SIGE "Dull z Frede 


å — Er det nu ikke til at ærgre sig over? Alting skal være.saa udenlandsk med dette Magasin 
du Nord. ; ; ml : 
— Hvorledes mener De? É 
— Se nu der paa det Væveri, der staar Vett, Wessel & Fiala.…. det skal formodenlig være 


en ny Maade at skrive Filial paa! 


301 


Geografisk Derby-Løb. 


vr 


> 


| Det gaar fra «ORIENTEN» til «LANGT IMOD ØST», 
| t «OMKRING EVROPA OG Å 


Ét saadant Væddeløb er en mer alvørlig Dyst 
End dem i TIVOLI og påa EREMITAGEN. | Fra «ÆGYPTEN» og rund 
Og «DET VIDUNDERLIGE I NATUREN» gier dem Kræfter, 
Saa de kan løbe Jorden rundt i firsindstyve Hefter. 


STEN», 


Li 


løs. 
—= CR! 


E 


Ses 
Den Gang, da Tauber han fik Fur 
Trods sin Slagelse-Manufaktur, 
Og han fra nævnte By og Korsør 
Bort maatte vandre i snavs Humør, 
Ikke det ham med Skæbnen forsoned', 
At man hans Ven og Stiller «droned'» ; 
Stakkelen først i Toddy og Punch, 
Siden i Store-Belt gik til Bunds. 


Tauber erfor hin rædsomme Daad, 

Og han af Sorg hverken drak eller aad 
Hele det første Kvarter, men saa svør 

Dyrt han at hævne det skændige Mord, 
Og skjønt han ikke holdt op med at 
ELoved' han ikke at tvætte og kæmme si; 
Før i Gjengjældelsens blodige Ret 

Han havde spist til Gavng sig mæt. 


græmme sig, 


Han smøged? op og dypped”. sin Pen 
For at hævne sin faldne Ven, 

Og li”esom David øm Jonathan 

Bragte en Klage-Sang han i Stand, 
Hvori han kvad, at Politiet, 

Hvad Mordet angaar, var indblandet i'et, 
Og at især den ene Betjent 

Burde behandles søm Delinkvent. 


"Men denne grusomme Lovens Mand 


Fik derved mere Blod paa Tand: 

Med en Proces i Tauber han før 

For hans Beskyldning for Glarmestermord. 
Derover denne blev saare forskrækket, 
L;esom en Rude hans Mod var knækket, 
Han sig bag Øret kløede, men se, 

Der fik han pludselig en Ide. 


Tauber, det fik man at mærke her, 

Er ikke rar at komme nær, 

Ikke han husker ret, hvor han bor, 

Hjemløs hag sidder paa sit «Kontor» ; 

Derved han kan, — det, véd han, er givet, — 
Stævningen ramme sin Bo-Pæl i Livet. 

Li'esom en sexbenet, sort Husar 

Springer han væk, naar de tror, de ham kar. 


302 


Dog det des værre er Galgenfrist, 

Retten finder ham nok til sidst; 

Og skjønt der sagtens gaar megen Tjd, 
Medens Alberti skal vadske ham hvid, 
Ser han sig snart — det kan ikke fejle — 
Li'esom han véd, at imellem to Negle 

Tidt sig befinder et vist lille Dyr, 

Der bliver «neglet» og gjort til Martyr, 


Cunv eet liidet Annpang 
till 
omm Bunde-Kriigen. 


SKEER v bliftuer att berette omm/ 

Søg y! huorlonde hand Chreften 
| Povelfen Fallit Berre 
drøeg ncd till then fted gu Us 
bæt forr at prædide for hand 
then gommele J. A. gan: 


SYS ma 2 føns od) hand then onge 
Orla Sansføn aff Riifes fordoms Liffbyn: 
der, Wen hend Chreften Povelfen baffde 
hopet / att hand haffuendis ther ingerr fiender att 
befiempe f(Chvlide allenifte ued ftoere Oerds Vd-= 
agyedelfe. finge cen ueldid feyer/ buorom Pastor 
Zable Fonde degte ett Drapa od) huoruned band 
then [iiden Æedvard Evnde fiiden firære/ omm 
thet nødiggiordes. Wen begaff ther fie att hand 
then annen Dovelfen/ nærendis Styrismand poe 
Fonngens flode/ Fomm ther feplendes/ od) ther 
bleff ven holmganng mellem Chreften od then 
annen Douelføn. Ob then annen Povel: 
føn] end band baffe ey lært Søemandftab 
poe Bogø: scolaf baffåe deb fliig offuermord 
od) impertinentz/ att hand fågde fich att uære 
meere dreffuen vdi Iannaftiibes byggning oc 
construction end fomm felffue Ronng Cbreften/ 
haffuendis dod) veli offuer the houdrede gannge 
feylet fraa Bogsé till thet fafte Lannd od) nærendis 
test gammel Rinafarcre od) Uifing/ men ther then 
annen Donelføn till metb fagde fid) beller att nille 
een liiden gogeyperlid; Provisoria enn een ftoer 
foldelig midlertiidid Sinangslof annamme/ ble 
Chreften Douelføn thervdoffuer aff fliig ureede 
aennftoden/ att enn hannd uillde ep ftine eegne 
Fongelide fingere metb flig gement gogneperlidt 
blod? befodelef gaff hand dod fiine Yndergiffne 
then ordre/ att the then annen Pouelføn fchvlde 
platt opoffre/ od) hannem poe thet for hannem 
fhen gammele FJ. A.dansføn vdi theris foichelidhe 
bijerter opprepfte altar fomm ett Offueriamm nede 
feblacbte. Men band then annen Po ucelfeé nl! uæ- 
rendis uante fich mellem Ébriftanshaftniensifte 
pramftidere att retirere/ faluerede fich docb i tiidef 
oth hand Cbreften Ponelføn uar glaed/ ty hand 
baftde fiin feyer foruvnnit: 


føns od) Wilans gangs. - 


| 
| 


303 


Det meteorologiske Institut. Repertoiret 
for næste Uge er foreløbig ansat saaledes: Mandag 
»Profeten«, Tirsdag , Efteraarssol« og »Graavejr«, 
Onsdag , Et Solglimt« og »Tordenvejr«, Torsdag 
»Stormen", Fredag ,,En Skjærsommernatsdrøm «+ og 
»En Opvækkelse«, Lørdag »Et  Vintereventyr”, 
NB. I Tilfælde af overtrukket Vejr gives ingen Fore- 
stillinger under aaben Himmel. 


Forfængelighedens Len. 


Hs I hert den rædsomme Historie, 
1 Nykjebing paa Sjælland arrivert ? 
Man har villet røve Embedsstandens Glorie, 


Dog paa Gaden han.gid med gylden 
Skjent Borgmesteren, sagde: «Nej min Ven, 

Vi kan inte læng're finde os i desse, 

Vær saa artig at ta'e den af igjen!» 

Først han lystred”, men siden inte mere, 

Thi med Tressen saas han stadig om spadsere, 
Saadan Snor om Huen klæder Folk saa glimrende 
Og bedaarer næsten altid Fruentimrene. 


Tresse, 


Det blev Byens. vise Øvrighed for broget, 

Og den fandt, at Statens Velfærd stod paa Spil, 
Og den følte, at her burde gjeres Noget, 

Og at den ikke ku” la'e «ske hvad der vil». 

Og saa tog den da Fyren i Kardusen, 

Den ham napped”, som Katten napper Musen, 
Sprætted' rent af Kaskjettens Guidgaloner 

Og aarelod hans Pung for tyve Kroner. 


Gud ske Lov, at i gamle Danmarks Stæder 

Endnu findes slig Retfærdighed og Bet, 

Åt det strider imod Dyd og gode Sæder 

At gaa om med en ulovlig Kaskjet 

Og gebærde sig, som man var en bestalter 

Byfo'd, Borgemester eller Toldforvalter ! 

Alt for mild er bare Straffen, der har ramt ham, 
Tænk, i Fald man havde troet, han var Stiftamtmand! 


Vor Moral er den: Vær ikke forfængelig! 

Pryd Dig ikke taabelig med laante Fjer! 

Og er Du slets inte for Moral tilgængelig, 

Husk paa Mulkten, det er heller ej Plaser. 
Arme Bybud, som saa haardt har maattet bede! 


Og et Bybud har en Byfo'd chikanert. | 
Tænk jer blot han med Tresse om Kaskjetten 

Tressed om, skjent han ikke havde Retten 

Til at pryde sig med slig en fornem Guldsnor, 

Men var en Sjover, skabt af simpelt Ler og Muldjord. 


Du bag Øret Dig bag efter vistnok kleede ; 
Med Kaskjetter slaar det Sprikwort ej min Sæl til, 
At man kan bære sine Hatte, som man selv vil. 


—o0ei0— 


— Javel, ja hun var jo god nok. 

— Ja, min Sæl var hun god! men 
jeg siger alligevel: Rosenstand i sin 
Jomfrustand viser sig paa Afstand med 
Anstand; — men, hvad er det? Jeg 
synes, Du falder i Staver. 

| — Ja, jeg staar og tænker paa, at 


Billetsjoverkritik, 


ht 


jeg inte kan forstaa, hvordan 3 Men= 
nesker kan drømme akkurat det samme, 
— Naa, er Du nu ved «Syvsoverdag.» 

— Ja, men jeg forstaar det inte. 
— Nej, det skulde Pokker gjere. 
i Men Meningen er da for Resten, at 
| hele Familien fra Fredensborg har taget 


AM | Rundrejsebillet om Gurrese, og der 
i i | leber de rundt, til de bliver rundtos- 
sede. 


— Det var ellers pæne Dragter. 
— Ja, de var kjenne, især den Slo- 
brok, Kong Valdemar traver om i; for 
; Resten maa det være drøjt nok for Emil 
| at skulle trække i Viehes aflagte Klæder. 
|| — Han fylder heller inte rigtig i dem. 
— Åa, nej! 

— Men, hvad var det? Jeg syntes, 
han sagde til Jomfruerne: «I ækle 
Jomfraer, gaar ind!: 

— Du skulde dog en Gang tage dine 
rer med Dig, naar Du gaar i Teatret, 


— Naa, Du har ikke sagt noget om | 
Mignon endnu. | 
— Nej, det er sandt? 
— Vanzandt, hedder hun. | 


ø 
Daniel. — Nej, gaa væk, han sagde: | 


«I ædle Jomfruer, gaar ind!» og det 
var ogsaa Synd og Skam at sige 
Andet; for det var de yndigste Pige- 
børn, man kunde se for sine Øjne; de 
ser ud ligesom fattige Konfirmandinder, 
der er klædt op med Cigarspidser. 

— Hvad siger Du om Fru Oda? 

— Hun er da snart spoiert. 

— Hvordan det? ; 

— Jo! Skal hun have flere af den 
Slags Roller, 0, da maatte hun hellere 
være bleven, hvor hun var. Men det 
er vel bare noget, Kammerherren gjør 
for at preve hendes Kræfter. For de 
siger, at Kommandanten vil til at ind- 
exercere hele Kompagniet deroppe i 
ganske andre Boller end dem, som de 
ellers gi'er. Fru Eckardt skal være 
Købbersmedemadammen, Rosenkilde 
Romeo, Fru Phister Julie og Fru 
Hennings Ammen. 

— Er det rauligt? 

— Det erdet vist. Stephensen skal 
være Hakon Jarl, Nyrop Hans Morten- 
sen i «Aprilsnarrene«. — Og ser Du, 
nu skal Fru Petersen være Prevesten, 

— Oda? 

— Joda! 

— Nej, da? 

— Jo! 


Man flal aldrig fæ 
imod fin Bisp?” 


MW 
be; 


Trykt og udgivet af C.Simonsen. Kjøbenhavn. 


Torsdagen den 29. September. 


Y 


ok 


z 
"SEG 


— Nej, vi flytter bare, fordi Sovekammeret er saa fugtigt kan Du tænke Dig, at om Morgenen 
er min Mands Støvler tidt næsten ganske mugne. É x 

— Ja, det er jo slemt nok; men naar min Mand vaagner om Morgenen, saa er han i Regien 
altid selv muggen. g 


GE DER 
x 


Å VØ 3: - 
FR sjælden sidder BERG i Ro 
Paa Hvilens bløde Hynder 
Y) Han drager om fra Kro til Kro 

Til sine egne Bønder; 

AS Han rejser i det ganske Land 

Som fuldblods Probenreuter ; 

Thi hvor han kommer hen, han an- 
befaler sine «Sprøjter.» 


RT 


Han rejser Klagemaal mod dem, 
Der til hans Ros ej bejler, 

Og rejser Modet op igjen 
Blandt Venstres glade Kegler. 
Han efter slig en Rejsefærd 

Af Stolthed vel tør knejse; 

Thi ingen Keglerejser her 

Om Kap med ham kan rejse. 


Snart ses i Holbæk hans Gestalt 
. Hvor han sit Lys lod skinne, 

Thi den Hr. BERG kan over alt 

Et Rejseherberg finde, 

Snart Viborg er hans Rejses Maal, 
Hvor fordum Adjunkt FEDDER- 
SENS' Fiskeavl blev rent til Aal 

I CHRESTENS BERGS. Geledder. 


I Jyllands gamle Hovedstad 

Han løfted' nys sin Stemme 

Til Gunst for Kolding Folkeblad, 
Som nok er lidt i Klemme. 
Skjønt kunstig Fiskeavl man gad 
Ej her med Bifald hædre, 

Han tænkte: «kunstig Andemad 
Kanske gåar i dem bedre.» 


Des værre var Besøget tyndt, 

Det 1a'er 'sig ej bestride; : 
Om han for Bladet fik rejst Mønt, 
Det maa Vorherre vide; 

Dog Rejsegilde gjorde man 

For ham som pæne Værter, 

Hvor sig et Mindesmærke han 

Har rejst i Godtfolks Hjærter. 


Dog faar hans Blade ikke Hold 
Paa mere Sølv fra «Hølderne>», 
Og rejser Pokker de i Vold 
Trods Bisselæ'r i Saalerne, 

Ja, bli'er hans Læsere kun faa, 
< Og «Holderne» end færre, 

Vil HØRUP trøste ham som saa: 
«Ja, vi har vel rejst, Herrel» 


306 


Erklæring. 


Motin: ,,Vor Styrke ligger netop 1, 
At vi kommer, naar det Hele er forbi.” 
(Karabiniererne i Offenbacks «Røverne».) 


: At offenlige Kasser i djobenhavns Amt og 
dlontrolben med Jem i emhover Ionseende er i ganske 
fortræffelig, Orden, attesrterer Amtmanden. 

34 YVitterliqhed : 
»Berl. Fidendet, Fædrelandets, »Dagbtadet", 


Karakteristik. Under Titlen ,,Et Klagesuk" læstes 
Torsdag d. 22 Sptbr. i ,Dass-ÅAvisen" bl. A. Følgende: 
»Kære Dass-Avis!... Jeg har set Dig, kjære Ven, 
mellem Sværmen, glide i Dyndet, vakle, søge at faa Fod- 
fæste og. haablest synke i Pol efter Pøl, indtil Du, opgav 
Ævret og æltede videre uden Hensyn..,»! 


60 


ÆN 
i 


Kæ7 Ved Kaffen. , KS 


SÅ ER RS ore 

BER ak BT BÆSR 

ner > )NZN ALA Sæker., ” dl 

! K 2 Vin Å SÅ So > TS Jar TØ) 

gal 8 UDSR ISG EN 0 Rg 
NES NEL GER. ' 


ar Sørensen Ja døde Kri Scbføder, De er” Tigtig 
nok lykkelig, at De er Enke og selv raadig over deres 
Formue, hvis De håyde Nogen, men De har da Bevidst- 
heden, og det er ikke som os andre ulykkelige Kvinder, 
der har deres Mænd levende og ikke en Gang er saa meget 
som separerede, og De kan da nok tænke, at jeg har 
været med til at udstede den Præmie paa de 500 Kroner 
for et Lovforslag i den -Retning, men. De. maa for Guds 
Skyld love mig ikke at sige et Ord om "det til Sørensen, 
at jeg er med, for det bliver jo rigtig nok ham, der kom- 
mer til at punge ud, og nu er han desuden i saadan et Mini- 
mumshumer, fordi han har jo Aktier i: Burmeister og Ven 


så (og mu faar de jo ikke Arbejdet med. Dampfærgerne fordi 


Tietgen har været uartig mod Ministeren, og det ærgrer 
| alligevel Sørensen, at Svenskerne, skal tiene de mange 
;I -Penge i Vinter, og saa var Regningen paa min Vinter- 
F'- garderobe jo ogsaa 50 Kroner -større end han havde ventet, 
"<- saa han siger, nu vil han: udsætte; en Præmie af 1000 
Kroner for den, der kan lave det bedste Lovudkast til at 
- beskytte Mændenes Finanser mod Konernes Odseihed, og 
"jeg trodé saamænd Frits Grønbæk sad og studerede paa 
i at-lose- Problemet for. han har siddet de sidste fire Dage 
E og-grublet inde paa sit Kammer, men det var deg ikke 
;det-han ;anstrængte sig: med, men han sad og pinte sin 
”Hjærne med at finde-Mening i Dagbladets Bekjendtgjørelse 
i Lerdags og navnlig den Sætning om at Professor Goos 
skulde træde i nærmere Forbindelse med Publikum paa 
Interessenternes Vegne og derfor sætte sit Navn under 
Bladet og ellers ikke have noget med Redaktionen eller 
med Ansvaret at gjere og Sørensen sagde kort og godt 
at Goes skulde bare være en Udgiftspost, men .det syntes 
jeg dog var lovlig lidt for saadan en Mand, men saa 
fandt jeg ud af, at-det skal være ligesom naar man har 


År 


Vask, at Ens egen Pige kan besørge det til daglig, saadan 
som Grove, at han skal have det grove Arbejde og Låge- 
nerne og Dækketøjet, men til Finvask maa man have en 
Strygekone, der kan pibe og kruse og stryge Manehet- 
skjorter, og det skal Goos være, og Gud, søde Fru Sebrø- 
der, jeg har jo rent glemt at fortælle Dem om den skan« 
dinaviske Maleriudstilling og nu er den jo forbi og jeg 
var jo derude, og der var rigtig nok dejlige Ting, saadan 
som hende Krøjers Marcelline, De véd, hende der var gift 
med Kejseren af Kina, tror jeg, og som Berlingske Avis 


Dage, og det kan man ogsaa se paa Billedet, for ved 
Siden af hende ligger der et Brædt med alle Hovederne af 
alle de stakkels Mandariner og andre Kinesere, som hun 
har ladet halshugge paa, De ved ligesom hende Herodias, 
men som kun kommer med et påa et Fad og hun maa 
for Resten have været kjen i sine unge Dage alligevel, og 
saa var der et Stykke, som hed «En Realist» og var et 
Landskab, der forestillede en Kat, eller en Kat, der fore- 
stillede et Landskab og saa alle Hermelins dejlige svenske 
Stykker, der var ligesom Drømmelilleder åt se til, og saa 
var der Adam og Eva af Borg før Syndefaldet og det var 
meget smukt, naar man ikke saa for meget paa Figurerne, 
eg man kunde for Resten nok forstaa, at'den Adam kunde 
ikke blive længe i Paradiset, for. der var Noget i An- 
sigtet, som tydede paa, at han nok kunde have Lyst 
til at skrive falske Vexler og rejse til Amerika med det 
samme, og man kunde tydelig se- han var Stamfader til 
nogle af de mest haabløse Slægtregistre og det er saa- 
mænd underligt Mændene ikke er blevne værre end de ere 
med saadan en Oldefader, saa Frits Grønbæk sagde ogsaa 
at han trode nok han foretrak Bavianen i -zoologisk Have 
alligevel, og saa gik vi med det" samme hen og saa paa 
Niels Juel og blev jo meget patriotiske stemte ved at se 
ham staa der og række; den Rulle Papir fra sig, som 
Fritz sagde var Brygger Jacobsens Doktordisputats og 
det var derfor Hans Majestæt sagde Doktoren Komplimenter, 
og den eneste der var skuffet, var lille Ambrosius, for 
han trode jo Statuen- skulde gjere Bevægelser ligesom 
Pjerrot, naar han ståar paa  Piedestalen og han spurgte 
hele Tiden om Billedhuggeren nu ikke snart kom og 
drejede paa Haandtaget og saa maatte vi jo for at treste 
| ham tage Vintertøjet- paa og gaa med. ham i Tivoli ; 
Søndags Aftes og det var jo ogsaa for at tjene vores 
Abonnement ud, for ellers:havde vi havt Tab, og saa vilde 
jeg gjerne have nogle Potteplanter hjem for vi har fiere 
kvindelige Fødselsdage i Familien i den nærmeste Tid 
og saadan en Blomst med hvidt Papir om Potten er jo 
altid en rigtig pæn Presang, og vi fik hver sin Potte som 
vi gik hjem med og det var Hortensier de tre og den 
fjerde var en violet Asters og lille Ambrosius fik ogsaa 
en Potte, men spildte Blomsten under Vejs i Sporvognen 
og nu maa jeg sige Farvel søde Fru Schrøder, og Tak 
for Kaffe ! 


er me mmm mmm mmm. 


fortalte om, at hun havde været en grusom En i gamle - 


307 


Fra Kunstverdenen. 


ID Kunstnerjubilæum har igjen | 
Vi fejret i de allersidste Dage: | 
Tivolis glade Pjerrot, Volkersen, 

Paa fyrretyve Aar kan se tilbage ; 

Trods Konkurrenterne og Fredsforstyrrerne 

Han hævdet har sit Ry som «en fra Fyrrerne». 


Signal han skifted' ej, og ej Humer, - 
Dertil han Evne manglet har og Villie; 
Han stadig ærlig har bekjendt Kuler, | 
Og den var hvid og pletfri som en Lillie, 
I Uskylds Farve, lig-én snehvid Svane 
Han sejled" stolt henad sin Kunstnerbane. 


Hans Kunstuerliv var båade langt og rigt 
Og «gav det unge Danmark: glade Timer; 
Thi han har været Alvorsmand paa sligt 

I mer end fyrretyve Pantomimer; 

Endnu ,har ingen her ham overgaaet, 
Skjent han har slemme Konkurrenter faaet 


Værst er ham Bjørnson, der har kjæk betraadt 
Som «en fra Fyrrene- den samme Bane; 

Han giver Rollen overmaade godt, 

Og Mængdens Bifald har han vidst at rane; 
Naar Kongedemmet kun er Støv og Aske, 

Han glimrer end i'Robes-Pjerrots Maske. 


I Hegsbroes Folketidende som Ven 
Og Gjæst han. nylig har sin Rolle givet: 
Pierrot som- Republikkenslagersvend, 
Hvoraf «det: unge Danmark» blev oplivet; 
intelligensen biandt de Radikale 

Var Sceneriets Paafugi og dets Hale. 


(Og denne Paafugl er lidt mere værd ; 
End den, hvormed i Tivoli man trøster sig; | 
Thi hver Gaug den betragter sine Fjer, i 
Endog de laante, kan man se, den bryster sig. j 
Kun over Fødderne den maa sig græmme: | 
Det er de sorte smaa's — og de er slemme!) 


Dog holder vi paa vores Volkersen, d | 
Der tidt gav Trøst i dette Livs Pinagtighed ; 
Skjent, Gud bevares! Bjørnson er ej den, 
Der stikker op for nogen i Grinagtighed; 
Men skjønt han ofte nok forandrer Masken, 
Gaar hans Kuler dog alt for let i Vasken! 


KYS 


Ge 
— 
vw 
RE 
ar 50 
5 & 
1  g 
EGE 
S BE 
z bo 5 
Ss 0 
; BUE ae 
sas 20 
i hare, 
(>) SÉSåa 
E yde 
UL (ss 
så KEDE HEG 
2 Wed 
w E oe 
ss TS 5, 
Ø > Mu 
(== SEE 
(447 SN s0— 0 
(9) zSVWWW% EF 
SS sk 0 
sm my 
48 
[lags] 
0 
ADDED 
ORK 
SE 


ev 
ANA 


S; 
| 


4 


— Det er mærkeligt nok, at NIEI 
— Ja, men vil man endelig slaa 


309 


Utvivlsomt. 


ELS JUEL altid leverede sine Sia 
et Slag, har man jo dog bedst Raad først paa Maaneden. 


Nordens Aand og Sprit. 


(Et Par velmente Spritwort.) 


35 == ng 
egg XENN SD 
e HD MDA fa 


ln 
MG 


SOLD 
53 


FPrordans Tid Vikingerne 

Drog ud til Kamp og Ledingsfærd, 
Gik Sydens Folk paa Klingerne 

Og gjorde voldsomt Bytte der. 

Men naar de havde hærget vidt 
Omkring, de Kursen hjem lod sætte 
Ret som en Flaske nordisk Sprit 
Med portugisisk Etikette. 


Og saadan gik det Dannevangs 
Berømte Sønner siden hen, 

Og mangen nordisk Jean de France 
Kom altid fyrchterlich igjen. 

Det danske var han bleven kvit, 
Romansk var selv hans Tjener Prerri, 
Ret som en Flaske nordisk Sprit, 
Der omdøbt blev i Syd til Sherry. 


Skjønt vore Dages Væringer 


Og man har selv Etatsraad Tiet- 
gens Ord for, at det sker, a' 
En Flaske ægte nordisk Sprit 
Er bleven til en brav Madeira. 


I Portugal og Spånien 

Man Vinen gratis voxe ser, 

Der kommes aldrig Vand i'en, 

Men af vort Sprit saa meget mer 

Den bliver omskabt med Profit 

Til Portvin — dens Kuler er ægte — 
Men at den er forloren Sprit, 

Kun Etiketten tør benægte! 


Den Aand, man mente, Hvile blødt 

Fandt dybt i Kæmpehøjens Jord, 

I vort Aarhundred' milevidt 

End sætter sine friske Spor. 

Den gaar til Schelde”) fuselfrit 

Som Dækslast over Skibets Banje, 

Gaar ud som svensk Kartoffelsprit 

Og kommer hjem som fransk Champagne. 


Og skjønt den destilleres her 

Og hist. for ny Buket at faa, 

Den som Bevis leveres her, 

At nordisk Sprit kan ei forgaa; 
Derfor, til Jorden gaar Fallit 

Med alle Bakki' Vinbutikker, 

Skal leve Nordens Aand og Sprit, 

Og Tietgens «danske Spritfabrikker». 


+) NB. Ikke i Bække, men i Belgien. 


Har andre Skjoldemærker paa, 
Der dog i Syd Begjæring er 
For nordisk Aand og Sprit at faa, 


"Mosaik. 

Ved Deres, Majestæters Taf- 
fel i Forgaars vare samtlige Ministre 
til Stede med Undtagelse af Hs. Exc. 
Krigsministeren, der var forhindret fra 
at give Mede; som en Følge heraf 
havde Hs. Exc. Marineministeren heller 
ikke indfundet sig. 

så z E= 

I de højere Kredse cirkulerer 
denne Tid følgende Anekdote: En i 
Hofkredsene for sit Lune og sin Vittighed 
bekjendt, højtstillet Person havde for 
nylig efter et Taffel en Samtale med 


Hs. Excellence Kultusministeren, i hvil-- 
ken man ganske naturlig kom til at” 


berøre den Reprimande, som Ministeren 
i sit Cirkulære havde givet Deltagerne 
i Askovmedet. «Ja,» bemærkede 
Vedkommende meget aandrig, »det er 
ganske, som det gamle Ordsprog siger: 


«Å? Skovskade bliver man klog, men 
sjelden rig.e 
EJ £ xx 

Paa den tekniske Skoles nye 
Bygning er Frontespicegruppen nu 
bleven opstillet; den er som tidligere 
omtalt udført i polychrome Farver og 
tager sig. ret imponerende ud, skjent 


"| flere Sagkyndige mene, at Kunstneren 


har givet en altfor farvet Fremstiiling 
af Skølens Virksomhed. 
xx 


% % 

»Men i Spanien staar 1003! 
— kunde. Komikeren Peter Lassen i 
Charlottenlund forleden Mandag synge, 
idet det den Aften var den 1003. Gang, 
"at han foredrog «Den smukke Nikkelai:. 
Om end Kunstnerens. Stemme, navnlig 
paa Grund af Overanstrengelse i Sommer 
har mistet noget af Ungdommens Klang, 
foredrog han dog sit Parti med det ham 
ejendommelige, saftige Lune og henrev 
flere Gange Publikum til stormende Bi- 


Figaros Bryllup med Fansandt. 
skuffet over; Nemlig Pagen, som jeg altid har tilbedt fordi 


Hvad jeg É blev 


fald, hvilket var saa meget mærkeligere, 


-som den i Teltet optrædende, uden- 


landske Sangerinde næsten udelukkende 
lagde Beslag paa Publikums Opmærk- 
somhed. 
+ z x 

Ifolge modtaget Telegram er det 
endelig lykkedes vor Landsmand, 
Kandidat Kall, i Dagene den 2ide 
og 2Z5de ds. at bestige Frederiksberg 
Bakke, et Vovestykke, der fortjener saa 
megen mere Anerkjendelse, som det vil 
kunne blive af uvurderlig Nytte for 
vore Efterkommere, da vor Landsmand, 
Kandidat Kall, rejste en Varde paa det 
Øverste af Bakken, og det saaledes nu 
tydelig kan ses fra Dalen, hvor det er, 
at Bakken ligger. Expeditionen udgik 
den Zåde ds. ved Morgengry fra Slots- 
kroen, og vor Landsmand, Kandidat 
Kall, medførte foruden en bekjendt 
Fører i Byens Omegn en Vejviser og 
en Hof- og Statskalender. 


| 


han var mit Hjærtes Ideal i Retning af blide Felelser og 
drømmende Længsler og smægtende baade i Henseende til 
Sang og Øjnenes Opadvendelse; Mod Soffitten. Og var 
saadan som der staar om i Ridderromanerne og Dame- 
novellerne, at det var en ædel U ngersvend med Beskedenhed 
i; Opfattelsen af sin Underdanighed lige over den lige saa 
ædle Grevindes; ophøjede Dyd; Og saa videre; Som Frøken 
Fansandt ikke gjorde; Hvorfor jeg antegner i Dagbogen, 
at vore egne bar Palmen hjem i Anstand og gode Sæder ; 
Hvilket jeg viste Petersen; Som bemærkede: Du sku vel 
ikke ganske tilfældigvis ha kigget i Nasjonalen eller Dag- 
bladet, lille Severine, aa lat Din sonde Forstand blie om- 
taaget a ufornoftige Donster, saa Du er lie ve a gie 
Dassavisen Ret i, a din Anmellelse er umuli aa kvalefiseret 
tel Friplads; Desformedelst; Paa Bakkehuset. For man 
sku dog tro, a Du har set m»aar Balletdrengene hade Fri- 
kvarter aa slo bagud; Desaarsags. Eller jeg siger for 
Exemplum, ves Du ku tænke Dig; Olaf værendes 16 Aar 
aa Pasje hos Luikataars aa smok, vordan han vilde ha 
baaren sai ad. Eller tror Du kaske han ville ha gaaet aa 
hængt med Næbet aa snakket Maaneskind som en kirkegaardsk 
Kasiaverlyriker eller tror Du dog ikke snarere allieveller, 
a' ves gamle Bomarsjæ eller Mosurt ku staa op a deres Gray- 
mæler aa se saadan en” briljangt lille Spillopmager a en 
Gamæng, som Freken Fanzaånts Pasje springe Bok over 
det Hele ville di daske-i 'deres gamle Haandflader a Hen- 
røkkelse aa raave Brava'-Bravissima, va jæ gore nede fra 
den underste Kahyt i'Torsdas; aa.” va Grevindens Dyd an- 
belanger, ska Du heller ikké gjere Ophæve lser; Desangaa- 
ende. Fordi den er kaske ikke-saa bombefast endda, va 
Fru Erhard antydede meget. fint i Leørdas gænnem sin 
store Årie; a hun var falsk.,i Bond aa Grund; Allievel. 
Saa sæt Du bare i Dagbogen, a Frøken Fansandt var li- 
saa glimrendes som altid og saa livli som en Kattekilling, 
va Du ikke maa rejne efter den gamle Teaterkat, som 
hade faaet sin Mave spoleret a blaasur Mælk, va je nok 
tror beroede paa Kabale.” Aa sæt saa fremdeles, a Skram 
aa Fru Lytken holt voreses Fane højt aa a jæ sa tel Ke- 
robino «Grang Mærsi Mademoasælle !« vortil hun grinte aa 
sporte Sjæfen om jæ talte Grønlandsk; Som jo va smigrende 
a hun kunde forstaa jæ parlerede fremmede Sprog; Med 
Geleifighed. 3 


NE 


3li 


Fredens Gjerninger. 


7, En. Idyl 6 
SEE og lø 5 


Å DR: og stille rinder 
Somrens. sidste -Stund, 
Fredens Sol beskinner 
Fredens Sysler kun. 


Sværdet højt paa. Knagen 
Hængtes bort med Flid, 
Mele maa-man Kagen 


-I den korte Tid. 


Chresten, som i Dysten 
Stormed" vældig paa, 
Efter Magten lysten, 
Den, han ej kan naa, 


Lig en. Drossel fløjter 
ØOmt sin”egen Pris, 
Gaar som Probenreuter 
Rundt med sin Avis. 


Herup i sin Gryde 
Koger Bonde-Tran, 
Stundom med Skarntyde 
Drikken kryddrer han. 


Den er stram og kraftig, 
Hørups Elixir, 

Ret en spanskgrentsaftig 
Morgensnaps den gi'er. 


Schelde ej beklager 
Rigsdagsvrovlets Tab; 
Thi som «Hattemager: 
Ta'er han Borgerskab. 


Gamle Hatte flunker 
Glad han op paa ny, 
Laver hele Bunker, 
Alle gjort af Bly. 


Lille Eeduards kjære 
Logos slide maa, 
Havre maa den skære 
Af det mugne $traa; 


Dramaturgisk Havre 
Af de svange Ax, 
Havre af den mavre, 
Kjedelige Slags. 


Tauber ej sig græmmer 
For sin Folkebank, 
Skjønt til Urtekræmmer 
Ned «Bankøren» sank. 


Folk dog om ham hviske, 
Hvis hans Sult bestaar, 
I ham som en Svedske 
Hele «Krammet: gaar. 


Saadan sysler stille 
Stridens Kæmper, thi 
Hver har dog sin lille 
Husflids-Industri. 


Efter Forslag af vor "Landsmand, 
Kandidat Kalil, valgte: man Vejen, der 
fører op til Bakken fra Pilealleen, hvilket 
ogsaa viste sig at være den eneste Vej, 
ad hvilken man kunde naa derop, naar 
man ikke vilde stige derop fra en afde 
andre Sider. Opgangen var imidlertid 
alt andet end behagelig, og Belysningen 
var temmelig tarvelig, saa at man ved 
hver Omdrejning maatte føle sig for 
for at komme frem, og der var natur 
ligvis mange saadanne Afsatser at passere. 

Først efter Mørkets Frembrud naade 
man op til Toppen, og her saa man 
paa sin højre Side et stort, hvidkalket 
Fjeld, der i den opgaaende Maanes 
Straaler tog sig ud som et Slot. Man 
besluttede sig til at overnatte -her, 
skjønt man i sin umiddelbare Nærhed 
hørte de vilde Dyrs Hylen og Brummen. 
Den næste Morgen var det saa, at vor 
Landsmand, Kandidat Kall, rejste den 
ovennævnte Varde, der bestod af en høj 


| 


Fyrretræs Alpestok, hvorpaa-der blev 
fæstet et hvidt Lommetørklæde med 
røde Kanter — en sindrig Allusion til 
Landets Farver; — ved Vardens Fod 
hensattes en tømt Halvflaske, og heri 
nedlagde han foruden en Skrivelse, 
hvori han anbefalede sig til fremtidige 
Rejsendes Erindring, et Visitkort, paa 
hvis ene Side stod at læse: Kandidat 
Kall p. f. v. den 25. September 1881 
og paa hvis anden Side følgende Citat 
af den bekjendte, norske Fædrelandssang : 
»Norges bedste Værn og Fæste» var 
opskrevet : 

Var-den 

Var.den oppe! 

Havde Opgangen været vanskelig, 
saa var Nedgangen meget frygteligere 
og truede hvert Øjeblik med at føre til 
Undergang; navnlig var en længere 


Strækning, som var ligefrem bestreet 
med spidse, kantede Sten — de saa- 
kaldte Skjærver — meget ødelæggende 


for Fodtøejet. Men heldigvis gik det 
hurtig ned ad Bakke med de dristige 
Sportsmænd, og med Undtagelse af 
Føreren, som havde været saa uheldig 
at faa Fjeldspat i det ene Ben, vare de 
ikke mere medtagne, end at de lige 
efter deres lykkelige Nedkomst kunde 
lade sig kjøre hen til en Fotograf og 
lade sig aftage netop i den Bjergpynt, 
de havde været iførte under Bestigniugen. 
Dette blev af de i Slotskroen værende 
Tilrejsende øjeblikkelig telegraferet ad 
alle nordiske Linier. 

Vor Landsmand, Kandidat Kall, 
er den Første, om hvem det med Vished 


wides, at han, takket være sin kraftige 


Bjergnatur, er naact helt op til Toppen 
af Frederiksberg Bakke. Der fortælles 
nok, at han har havt nogle Forgængere, 
som en Pintsemorgen søgte at komme 
derop; men disse vendte om paa Halv- 
vejen, da Solen allerede paa dette Sted 
begyndte at danse for deres Øjne. 


Afløsning frem. 
fi Å lE i ere: 


y 


ks 
Ni) 2.g 


A 


BAN. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose-Nummere 18 Øre) Abonnement modiages paa 
alie Kgl: Postkontører og Brevsamlingssteder, samt paa 
ladets Køntor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Frygt og udgivet af C. Sænonsen Håbenhavn 


——2— ma 


an Zandtiana. 
DERE 


Skr D kr z EY. tå 


og høre Var Zandt i Figard, 


"— Du kan gjerne gaa ud i Aften, Stine, for jeg skål Ken 


— Jøsses! De ha je inte hørt! Je ha hørt de svabiske 


g FE SRRES E DEERRN Ds DE 
Sg Nattergale i Kisten, men Fasanen i. 
Figaro! Næ det ku" je sæl ha' Løst te! Re SEER 


Mellem Efteraar og Vinter. 


Nlaar Stormen i Høsten kommer 
Og ryster Skovenes Trær, 

Forbi er den fejre Sommer 

Og Efteraaret er nær. 

Naar Kronernes Blade falde, 
Henhvirvlet for Vindens Spil, 

Da bringe de Bud til os alle, 

At Vinteren stunder til. 


Vinteren, med sine Trængsler, 

Med Kuldens tyngende Kaar, 

Med indestængede Længsler 

Efter en spirende Vaar; 

De Frøkorn, som varsled' om Grøde 
I kommende Sommeres Pragt, 
Hviler nu blandt de døde, 

Hvar Vinteren holder Vagt. 


Dog, hvad end Tiden har røvet, 
Medens den vandred' sin Gang, 

Og hvad der end faldt i Støvet 
Under dens Vingefang, 

Saa vil, blandt hvad dybest vi savne 
I Kampens strænge Behov, 

Vi mindes de tvende Navne. 
Navnene TOPSØE og PLOUG! 


Den første er blandt de døde, 

Hans Lys udslukkedes brat, 

En straalende Morgenrøde 

Blev mørknet af Gravens Nat; 

Hans Tankers Klarhed og Snille 
Kjendtes i Kampens Færd, 

Hans Sprog var saa blødt som en Kilde 
Og malmfuldt som blinkende Sværd. 


Den anden sit mægtige Værge 
Har frivillig sænket ned, 

- Det klang over Sveas Bjerge 
Og gjenlød ved Ejderens: Bred; 
Og sænkes en Gang han i Jorden, 
Hans Ord vil dog lyde. den Dag, 
Det frie, mægtige Norden 
Fører til Sejer sin Sag. 


Hvo skal os de tvende erstatte 

Og. dæmpe den yppige Flor 

Af giftige Paddehatte, 

Der trives i «folkelig» Jord? 

Saa gusten og kold som en Dødning 
Er disse Aanders Produkt, 

De driver det højest til Gjødning, 
Men aldrig til nærende Frugt. 


314 


Dog efter Vinterens Kulde 

Der kommer vel Foraar en Gang, 
Da Frøet, som sænktes i Mulde, 
Vil grønnes paa Mark og i Vang, 
Og Spirer, som Jorden mon favne, 
Opvoxe paa Eng og i Skov 

Som nye straalende Navne 

Paa Mænd som TOPSØE og PLoug. 


Et Redaktionsmøde. 


Formanden havde sammenkaldt 


IR dette Mede for at komme paa 


ie "SJ det Rene med den nye Ordning 

g SO) K af Redaktionen, der jo efter den 

2 2Y, ” Du. moderne Opfattelse af Pressens 

. ER ” az Afhængighed af Kapitalen maatte 
i ASS EG siges at være bleven en Natur- 


SSF 


SNE === nødvendighed. Han vilde bede de 
SMRT Å Tilstedeværende om at udtale sig. 
Det berømte Medlem vilde finde det baade naturligt 
og passende, om der over de skiftende Redakterers vex- 
lende Bølgegang straalede et fast Fyr, der kastede sine 
Straaler ud uver Vandene, saa at den dristige Somand 
uden at lade sig vildlede af de tilsyneladende menings- 
forvirrende Strømsætningers indbyrdes hinanden ofte stik 
modsatte Ind- og Paavirkninger altid ved at fæste Blikket 
paa denne Ledestjerne vilde være i Stand til at finde den 
Ankerbund, som vi i vore politiske Stormes Tid i saa høj 
Grad trængte til. Han vidste selv, hvad det var at 
komme i Afdrift ned imod Radikalismens blinde Skjær. 
Nu var han fast som en Klippe, og vilde man bruge hans 
Navn som Lanterne i Fyret og sørge for, at den fik den 
fornødne Olie, var han sikker paa, at den nærmere For- 
bindelse, der paa denne Maade saa- at sige, vel ikke 
direkte, men under visse, ikke nærmere angivne, Forud- 
sætninger alligevel indirekte vilde opstaa mellem Bladets 
Udgivere og Interessenter og det Publikum, der jo paa 
en Maade .ogsaa var et Slags-Interessenter i denne Insti- 
tution, vilde have sin store Interesse og vilde være at 
betragte som et Skridt. henimod en Journalistikens Ud- 
vikling, som vi endnu ikke kjendte noget til herhjemme. 
Det idiotiske Medlem bad-om "Lov til at puste. Han 
kunde ikke taale at gaa såa miange Trappetrin i Vejret 
uden at standse. Han var naaet til «Lanternen» og ikke 
videre. Han havde ikke noget imod et lille Blus paa 
Lampen med dobbelt Væge, hvis det var Meningen. 
Formanden bad Idioten om at forholde sig rolig. 
Han takkede det berømte Medlem for hans Udtalelse 
og var sikker paa, at naar man hængte hans bekjendte 
Navn ved Siden af Redaktørens, vilde dette derved erholde 
en Tilvæzt i Glans, der vilde have samme Tillokkelse for 
Publikum som Illuminatienen af Basarbygningen i Tivoli. 
Det merkantile Medlem vilde, naar det gjaldt om at 


SR 


lokke Publikum til ved at. illuminere, heller ikke sætte 


sit Lys under en Skjæppe. Det var godt nok med Belys- 
ningen, det kunde man udmærket bruge det beromte 
Medle:n til; men foruden Belysning maatte man ogsaa 
have Brændsel. Noget at putte i Kakkelovnen. Det var 
ham, der maatte sørge for de Dele. Og, naar det na var 
ham, der maatte tage sig af alt det Finansielle, saa 
syntes han ogsaa, Publikum havde et Krav paa at lære 
hans Navn at kjende og at faa at-vide, hvem Institutionens 
egenlige administrerende Direktor var. 


315 


Det militære Medlem skulde- ikke have noget imod” i; 


at redigere Bladet. Han havde vel ikke nogen journalistisk 
Fortid at vise hen paa. Han vilde i Stedet for henvise 
til sin Fremtid. Han var ganske vist egenlig ikke national- 
liberal og hørte heller ikke til noget allerede existerende 
Parti, men han havde til Hensigt at danne et nyt, som 
skulde kaldes de +tolerant-liberale» .... 

Idioten foreslog «Tollerist-liberale». 

Det militære Medlem holdt derefter «t Foredrag over 


… Grundlovens Lefteparagrafer, i hvilke han fandt en rig- 


| 


holdig Aare til fremtidige. «tolerant -liberale» Artikler. 
Han var naturligvis en Modstander af. Venstre. Han var 
en ung Mand, der muligvis kunde have Fejl — 

Idioten: 'Vrykfejl ? 

— men han turde uden Overdrivelse sige, at hans Hjerte 
slog varmt for Adskillelsen mellem den ndøvende og den 
dømmende Myndighed og for alle mulige og umulige 
økonomiske Reformer. … Hermed vilde han 
med Chargering. 

Formanden havde under den stedfundne Diskussion 
overvejet Sagen nøjere og var bleven. enig med sig selv 
om, at den … nuværende ferslewske Methode, - hvorefter 
Hjort-Lorenzen med kraftig Diktatormyndighed styrede 
hele Codillen, dog alligevel var at foretrække, saavel for 
den fordums Meyer-Willeske Dualisme som for Dagbladets 
«Trilling-System med paaholdne Penne». Da han som 
sagt var bleven enig med sig selv, gjorde det ikke noget, 
om de Andre var enige eller nenige. Efter at have til- 
delt Idiotem. en Advarsel for Mangel paa Respekt for 
Pressen og -Jonrnalistforeningen hævede han Medet. 


holde inde 


Rimbreve:- 
til 


Fætter Christian i Nykjøbing. 


XXVI. 


SÅ 
æ Christian! Du har Ret: 
Livet tager jeg for let, 

Elsker mest 4 lyse, fagre 
Solskinstimer ud at flagre 

Af det stramme Fangenet, 

Der til daglig Vingen binder, 
Som til Over/flod mig minder, 
At ej paa Elysiums Agre 
Voxer Korn, som gjør En mæt, 
Men paa Virkelighedens magre 
Jordbund gror det ofte tæt. 

Ak hvor gjerne vilde ikke 
Jeg kun drømme om van Zandt; 
Hendes Smil og hendes Blikke 
Vej til Alles Yndest fandt, 
Hendes Toner Hjerter vandt, 
Hjerterne hun dog lod ligge 

Og forsvandt. 

Ej forsvinder 
Disse Aftners glade Minder, 
Ej man glemmer denne fine 
Lille franske Diamant, 

Der med aile Strualer skinner, 

Some forlinder 


Selv « Murgrethe» med «Zerline», 
Og hvis Cherubinomnine, : 
Pagelader, Pagemod z3 
Drukned' selv hans Elskovspine 
I en lystig Latterflod.” 
Ak Mignon» os grumt forlod! 
Alle brave Sjovere…sukke: 
— Mens de: Portemonixen. lukke — 
Alt det Andet er kun Tant 
Imod hende, mod van Zandt. 
— Fik vi. Intet då igjen? - 
Jo, til Chrestens Nikkedukke- 
scene maatte vi jo hen, 
Der var Ingen Grin og Spænd, 
Der var lutter Alvorsmænd; 
Ej. «Susanune…og «Zerline«, 
»Figaro» og «Barbarine«, 
Kim -den gamle «Marcelline«, 
Bulthazara Christensen! 
Der tør ej man le. og smile, 
«Don Basile» BÆSSr 
Rundt med» Bartholo» sig lister, 
Skyder Pile 
Giftig: imod hver Minister. 
«Greven» sele er vred og bister, 
Over alt der vanker Skjænd, 
Thi den lille, vevre, nette 
Taburette, 
Vil ej fanges i. høns Garn; 
Thi, skjønt ung og uerfaren, 
Endnu næsten kun et Barn, 
Kan hun dog hans Rænker gjætte, 
Og den snedige Kokette 
Tror ej Krabbe selv — «+ Notaren». 
Hurtig blev vi Alle trætte 
Af Hr. Bergs Piece de Rideau, 
Spillet var det samme slette, 
Som kan gaa 
I Provinsen med Aktører 
df Jens Busks og Scheldes Art, 
| "Hvor en gros 
| Man Klakører 


Skaffer gratis i en Fart, 
Og hvor Intet bliver spart 
Af, hvad Folkehjærtet rører, 
Hvor ad hoc man sammensmører 
Et Træhest-Rabalderstykke, 
Der gjør Lykke, 
Skjønt man hører 
Røsten tidt fra de Sufflører, 
Der som Skygge 
Rundt med Helten følge maa, 
At han ej skal gaa i Staa. — 
Troupen lod vi atter gaa, 
Tidsnok faar vi den tilbage; 
Ovenpaa 
Hvad vi nød i disse Dage, 
Slig en Kost os ej. vil smage, 
Og vi vrage 
Nu de Bergske sorte, smaa 
"Kuffepunser», de, som river, 
Kradser fælt i Halsen tidt. 
Tid nok der % Vinter bliver 
Til at slumre sødt og lidt, 
Naar paa Christiansborg han giver 
Os sin gamle Vaudeville. 
Ak, Du milde —! 


-Hvor det Stykke er forslidt! 


Snart vi kjender paa en Prik 

Hver Replik, 
Hver Kulisse, hver Soffit, 
Véd, naar Chresten har for Skik 
Ret en grum Tyran at spille 
Og med Brask, som klæ'er ham ilde, 
Estrup vil ved Magten skille, 

Og vi kjender 
Ogsaa godt, hvordan det ender: 
Just som Knuden stært sig spænder 
Og man knap tør aande frit, 
Altid sig det samme hænder: 

Med Rabalder 

Tæppet falder, 
Og Enhver gaar hjem til Sit. 


— 


BEVÆRTIW! 
DELE 


EE 


EEG 
ZEEG 
ES 
EE 


' 317 


Et EF ornuftparti. 


<y 
AM: gg 
NN Mess ON sm 

i IV KÆR ”e: "7 
NÅR Pus OR SE F4, 
ÅU Syg Nå », sg 
Åj DE 

; BE 


—- Ja, ser De, Sørensen han elsker je nu; men je gifter maj mæ Mortensen, faa han hænger 
der nu en lille Beværtning ve! 


len: SASES 

< NTYRSN EÉ 
SNS ACA 
VARE SÅ Ng 


Når Fløden ikke længer løber sammen, 
Og Mælken ikke længer skilles ad, 

Naar Æblet falder ikke langt fra Stammen, 
Og Tivoli ej mer gjør Hjertet glad, 

Da vækkes her en uforfalsket Gammen 
Midt i vor gode, gamle Axelstad ; 


Thi saa bli'er her os budt en yderst spændende 


Og aandfuld Nydelse af Rigsdagsmændene. 


Ja, spændende det har man Lov at kalde 
Den Nydelse, de folkekaarne Mænd 

Ved deres Færd forstaar at skaffe alle, 
Der væd at sætte Pris paa evigt Spænd ; 
Thi med at spænde Ben den Tid gaar hen, 
Som ikke bliver anvendt ved at falde, 

Og for at kunne- blive lidt Minister, 

Man spænder Buestrængen, til den brister. 


Og aandfuld; thi den Ting er ganske klar, 
At Aanden er jo et usynligt Væsen, 

Og hver Gang man en Samling for sig ta'er, 
Selv.om man har den lige klods paa Næsen, 
Og grundig overvejer Bergs og Blæsen- 
borgs Ord, er -Resultatet,-som man har, 
Saa plat usyniigt, som er Aand kan være, 
Og mer kan man dog ikke godt begjære. 


I Aar man atter aabnet har det samme 
Interessante Folkeskuespil, 

Der, som det synes, ikke gjøre vil 

Den chrestenbergske Tradition til- Skamme; 
Thi Venstre har nok forberedt sig til 
Kulisse-Skiftinger i bengalsk Flamme! 

"— Dog foreløbig nøjes maa Betragterne 
Af. denne Herlighed med — Mellemakterne, 


Thi Skuespillets Ouverture neppe 

Sin. grandiose Indtogsmarche fik endt, 
Før atter rullet ned blev Scenens Tæppe 
Og -Skuespillerbanden hjem blev sendt. 
De folkelige Praase, som blev tændt, 

Er atter hensat under Bondens Skjæppe, 
Hvor, trods al- Folkedom og Degnevælde, 
De dyppet bli'er i deres egen Tælle, 


Dog kan for den Sags Skyld man li'esaa godt 
Paa Landet lade Folketinget ligge ; 

Thi enten nu til Dags paa Krabbes Slot 
Man holder Rigsdags-Møder eller ikke, 

Bli'er lige meget gjort; og Bogøs Drot 

Den bitre Kalk man begge Steder drikke; 

Og er Sessionen kort, la'er det sig sige vel, 
At Kjældernæsen er dog lang alligevel, 


Himmelbrep 


og Politiklæeren Bjernstierne Biernson. 
£ "… p. t… Norje. 


Til Degteren 


Ho ho! " Dereses- Velærvær- 
KZihej! Der kom Unnertejnen- 
des nok over Samme lisom 
Katten over Kællingen Jule- 
å aften værendes kanskesens -inte 
” f belavet paa en saa uventendes 
NEVØ Glæje som en Helsen fra Vel- 
"ans eng? . ærværlihejens immervæk glaje 
og stadig sjemytlie gamle Færdignant, men samme 
gamle udøjelie Gitarspellekant værendes lovli und- 
skyldt formedelst samme havendes brokken  Lille- 
Sengeren paa hanses højre. Haand nemli skullendes 
gjøre saj vegti og velle vise de gamle Ejnheriar hvad 
Kæmpekraften i gamle Danmark var bleen til, nemli 
villendes gi en Mellemting og Miskuskongpositus af 
Bager Saft og Hr. Jagerndoffer men værendes kom-. 
men doli fra de formedelst Uheldihed… Hvorover 
samme gamle Udøjelie erholl nok saa glajeli en Fri- 
plas paa de smaa søje Vvlaaøiede Asynniers Diakun- 
issestiftelse med beste Forplejning og Ælvlekompot 
og ditto Mammelade fra Mutter Yduns allersomfineste 
Syltekrokker. Og ves vi: hade hat den Tællefonkijosk, 
som den immervæk udspekulerede Loke hade lestet sai 
tel a sla op midt paa -Reinbuens Nørrebultevart,. men 
som nok saa nyjelit ble pellet nej igæn, værendes en 
Torn i den gamle graaskæggede Fatta- Odins ene Øje, 
Letaendes ham Udsegten. fra Jørnevinneverret i. Lid- 
skjalf og engsnævrendes hans Synsvinkel værendes ifor- 
vejen temmeli spids formejelst det ene Kikhuls Fra- 
værelse, sku Unnertejnéndes inte ha unladt at bringe 
Velærværtighejen sammes immervæk bevaagne Løk- 
ønskning og Gratelasjon- 1 Anledning af hans - Vel- 
ærværtihejs skønne og uanmojet aflevereje Fastepræken 
for den ganske vist "kære men ikke destomindre inte 
aldeles utvetyjige Høxbro, hvilket nu vilde være tem- 
meli påst festung lisom en Kondolasjon i Anlejning 
af a en stakkers: Dansker har vaaren det. føste eller 
allenfals det næstføste Stylike Romsdalshornkæv 'G, som 
wide sies for Fornærmelihej, men de gamle Gujer kun- 
nendés nok li en lille sjemytli Brander a gamle Fær- 
dignanis eine til Puskaffæen havendes desujen bemærket 
i Langkiggert tre smaa Sorte kravlendes op a Hornet 
Jorléjen lisom tre Lopper op a en Sokkertop og Vei- 
ærværlihejen maa inte faa el Romsdalshorn i Sije- 
benene paa gamle Danmark formejelst samme, haven- 


des jo sæl erholt Præmie forlejen for sit eiet norske 
Hornkvæg, va der dog inte er vleen saa mejet paa- 
skønnet heroppe som villivis burde, ;formejelst Oxe- 
mørbra værendes inte nær den Livret som Skinkestej, 
hvorfor alle Aserne ligger sai etter Svineopdrætning 
og kunkorerendes me hinanden hvem der ka ha de fleste 
Svin paa Skoven ujen at blinke, som der skal Svine- 
held til, og den gamle Fyr, Tyr, tog føste Præmie 
sidst, hvafor han har faaet Tilulus a verkeli Præ- 
miglyr i femte Klasse me Stjerne va deres Velærværti- 
hej mnaturlivis foragter værendes stout Republikaner 
lisom hans gamle evi glaje og immer lie sjemytlie 


Tyroler-Færdignant, 
p- t. Valhalla. 


Mosaik. 


Herman. 


Der er han med sine vexlende Themaer. å 
Han dukker op i Bladets Kjælderetage med dem... 
Indholdet er tarveligt, Stilen affekteret, Meningen ofte 
uforstaaelig . . . men han véd det godt selv og morer sig 
derover. Morer sig over de Folk, som læser det, for han 
véd godt selv, at det er noget Vrøvl; Herman er ikke saa 
dum, som han ser ud til. 

Det var raa Jubilæumsdagen, vi vare komne ind paa 
hans Værelse, der lugtede af Patchouli, og han selv sad 
foran Spejlet og beundrede sine egne Træk... Man kunde 
slet ikke begribe, at det var denne store Feuilletonist, 
som saa ofte har faaet os til at vride os af Latter. 
Haaret var redt ned i Panden som paa et enfoldigt Pige- 
barn, Øjnene lyste mat sentimentalt som paa en Kvinde 
af Folket, og Ansigtsfarven var uhyggelig bleg som paa 
en af Marmorkvinderne. 

«Hvorledes gik det egenlig til, at De blev Fenilleto- 
nist?» spurgte En af os. 

"Aa... Ferslev skulde jo have En dertil.... saa blev 
Hjort-Lorenzen Redakter og Bjerring Redaktionssekretær 
og jeg ... ja, jeg blev Feuilletonist.» 

Han talte saa beskeden og sagde, at de Andre havde 
lært ham det. Lære at skrive saadanne Feuilletoner ... 
umuligt !...Lad ogsaa være, at der er En og Anden, som 
har rettet lidt paa dem; Aanden i det Hele er Hermans, 
Stilen er Hermans, Meningen er Hermans. Der gives ikke 
i hele Verden Nogen, der kunde skrive noget Lignende... 
Hermans Feuilleton er saa vidt forskjellig fra den franske 
Causeurs, den ligner den i Intet... det skulde da være i 
de meningsudfyldende Prikker og Tankestreger.  Hermans 


I Magistratens Lønkammer. 


DE var en Borgmester i Thule, 
Og ExLERS saa lød hans Navn. 
Hans Ry fløj som. Himmelens Fugle 
Fra «Lygten» til Kristianshavn. 


Som Smaafolk blev elsket af Grachkus, 
Saa elsked han Arkitektur: 
Hans Ideal var et Pakhus, 
En Sandkiste og et Skur, 


Han elsked' «Skuret» saa saare 
Til Blaagaardsgades Fortræd ; 
Hans Øjne de svømmed i Taare 
Den Gang, da man rev det ned, 


Og da sig nærmed” dets Ende, 
Af Sorg den haardt prøvede Mand 
Lod Gassen bedrøvelig brænde ; 
Men Skuret ej glemte han. 


En Gang i Høstens Dage 
Han sad ved Borgmesterbord ; 
Der vævedes frem og tilbage 
Og brugtes saa mange Ord. 


319 


Feuilleton er ægte dansk...man kommer til at tænke paa 
Rosenkildes Vrøvleroman. 

Vi talte videre sammen, Herman lo. 

«Jeg trode, De var melankolsk,» henkastede jeg. 

Herman svarede Intet, men lod Øjnene rulle og lod 
dem -derpaa stryge henover Bordet. 

«Videre morsom er han s'gu heller ikke,» svarede en 
af Hermans Kammerater, som hidtil ikke havde sagt 
Noget, men kun gjort Pantomimer til os, «men han har 
ogsaa Lov til det, for nu har han skrevet Feuilleton hver 
eneste Sendag fire Aar i Træk.» 

Fire Aar i Træk! ... Du store Gud!... Og der er 
52 Søndage i hvert Aar ... fire Gange to er otte og fire 
Gange fem er tyve, det er 208 Feuilletoner. 

Er det saa saa underligt, at han en Gang imellem 
bliver lidt kjedelig? 

Herman bed os Farvel, han skulde arbeide ... han 
har saa travlt, nu skriver han igjen paa en haabløs Bog. 

Og Herman tog sin lange Frakke paa, den med de 
store Knapper i, "og "saa streg han i kort Sidegalop 
langs Husene. 


Gonelten Erik Skram blev i sin Tid bisat i Familie- 
AZ begravelsen paa Hjørnet af St. Gjertrud-Stræde og Kol- 
bjerns-Gade;- men — som det nylig er bleven oplyst — 
hans sidste Hvilested findes ikke længere her; Forgyld- 
ningen er gaaet af det under en indgaaende Behandling af 
Kritiken.…. Ved denne Lejlighed er han bleven ført ud og 
nedgravet i en Krog af «Morgengnavet», hvor man nu blot 
sér en Plet, overgroet af Nælder og Ukrudt, og hvor ikke 
en Gang et simpelt Figenblad antyder, hvor Hunden ligger 
begravet. 

Dette er et lidet sømmeligt Gravmæle for en af det 
unge Danmarks store Sehelte! Erik Skram bør ikke 
være glemt paa en Tid, da andre Vandgængere, som 
Drachmanus Peder Tordenskjold, hædres baade med Digter- 
gage og paa anden Maade. 

Da vi haabe, at mange foruden os ville opfatte det 
søm en Æressag for ikke at sige en simpel Pligt mod 
den Søhelt, der overlevede at læse «Syndflodsagn» igjen- 
nem, at give hans sidste Hvilested et nogenlunde værdigt 
Udseende, saa at en Gang, naar den danske Literatur bliver 
bedækket med Muld og en sorgløs Hebræer med sin Spade 
nedgraver et lille Stykke Dassavisdom deri, da vil falde 
ned og tilbede Stedet, saa tillade vi Undertegnede os 
at opfordre vore Medborgere til at yde Bidrag til den 
ringe Sum, der udkræves for at give Stedet en passende 
Udsmykning. 

H. Drachmann. S. Schandorff. 
A. Cantor. 


CSGjeHertp: 
V. Secher. 


Thi Bytelegrafen- ha'de 

For Tiden en dybtfålt Trang 
Til udi hveranden Gade 

At faa sig et Apartement. 


Op stod Borgmestren, den brave, 
For han havde taget en Lur, 
Og sa'e: «I maa gjerne lave 
Paa Boulevarden et Skur! 


Snart Skure af alle Arter 
Til Glæde saa vel som til Gavn 
Fra HarrNias Boulevarder 
Skal gjåre bekjendt mit Navn!» 


Igjennem dunkle Taage 

Han alt dem sig rejse sér. 

— Da segned”' hans Øjenlaage, 
Han maatte sove lidt mer, 


326 
En gammel Kurmager. 


PERS SE SE) 


PUNCH delineavit. 


" BRASEN pincit. 


Hr, BERG fremdeles kurer stærkt til KLEIN Vil KLEIN vel knytte dette Baand 
Og haaber, der er ingen Ting i Vej'n. Og la'e sig vie til venstre Haand? 


Det er af Kjærlighedens Bog et Blad, - 
Blot KLEIN ej svarer: «Lad os skilles ad1» 


udgaaer hver 1orsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kyartalet. 
(Låse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn, Gl. Strand N? SO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Trykt og udgivet af C. Simonsen Fjøbenhavn. 


gm] 


— Jeg maa dog som god Nabo sige Farvel, nu De flytter ind; men Fruen maa sandelig und- 


skylde, jeg kommer i Sjovertøjet,: som jeg staar og gaar. 
— "Aa, bedste Kammerraad! Det er netop saa rart her ude paa Landet, at man dog en Gang 


imellem kan være sig selv. 


| 


>> SS ÆSG 

DM Porten var til Undergang indviet, 
Da var JOHN BULL med Hjælpen ikke sén, 
Fra Russen han «den syge Mand» befried': 
Han redded', hvad han kunde for Tyrkiet 
Og med det samme for sig selv et Ben. 


Hvor AÅPHRODITE steg en Gang af Havet 
Og sejersstolt i Paphos Lund fremtren, 

Der har JOHN BULL et Anløbssted sig lavet: 
Paa Cypern har han uforstyrret gnavet 

Alt Kjødet af, som sad paa dette Ben. 


Nu sidder han og spejder der som Glenten 
Højt oppe paa den grønne Myrthegren 
Lidt utaalmodig ved den lange Venten, 
Om der dog ikke snart i Orienten 

Skal kunne reddes nok et lækkert Ben. 


ry i TT 
Al HMAN BT strækkeligt. 


ll 
IN 


| 


Og derved faa sig redde 


Og længer ned mod Syd, hvor Nilen vander 
Khedivens Jord, han sér et tyrkisk Lehn. 

Der svømmer Rigdom om; se, derfor lander 
Hans Længsel der, og derfor dyrt han bander: 
God dam! det er jo Ben af mine Ben. 


Dog det des værre times kan den bedste, 
At sligt ej løber af foruden Men, 

Naar man skal tage Hensyn til Ens Næste, 
Der ej det gode Forhold vil befæste 

Ved ham at unde sligt et lille Ben. 


Og mellem de Rivaler, der ham Kviderne 
Forøger her, blandt andre findes en, 

Der var hans Konkurrent paa Korstogstiderne 
Og siden Slaget vandt ved Pyramiderne: 
Han har der ovre faldne Heltes Ben. 


Dog Britten trøster sig: «Vil ej de sunde 
Saa vil de syge nok, den Sag er ren!» 

De døde selv forsmaar han ingenlunde! 

Ved Plevna har han virket, hvad han kunde: 
Han laver Gjødning af de faldnes Ben! 


Hvis Britters Hjerter ej af Stolthed gløde 
Ved den Trafik, saa vare de af Sten. 

Med Helte, som paa Ærens Mark er døde, 
Kan billig deres egen Mark de gjøde 

t mangt et Ben. 


Det kongelige Theaters kunstneriske Udsmykning. 

»Tta vi i sin Tid udstedte vor Opfordring. til- Publikum om at yde Bidrag i ovennævnte Hen- 
seende, indkom der et saa stort Pengebeløb, 
Vi tro ogsaa at kunne tilskrive; os, at den Udsmykning paa Trapper og Gange, 
som Publikum fra denne Sæsons. Begyndelse har havt Leilighed til at se, har gjort sit til at 
formindske Antallet paa de i Mellemakterne promenerende. 
regnet os, da vi endnu ikke have opnaaet at. faa: de: Dekorationer, 
== skjønt vi ere os bevidste ikke at have skyet nogen Anstrængelse i den Anledning og navnlig 
== ikke have sparet paa Noget med Hensyn. til den luxuriøsé Udstyrelse af Kongelogen. 

Da det store Publikum imidlertid ikke har Lejlighed til at beundre "denne, 


at Enhver maatte antage, at det vilde være til- 


Imidlertid se vi nu, at vi have for- 
som vi saa meget ønskede, 


er det vel nu nærmest vor 


Sag at udsmykke de Lokoler, hvortil dette har Adgang; men det er hertil, vi endnu mangle en forholdsvis ringe 
Sum, naar man betænker, dels hvad det andet har kostet og dels, at der endnu slet ikke er begyndt paa Dekora- 


tionen af Foyeren, som dog er det egenlige Centralpunkt, 
sig til fortsat kunstnerisk Anstrængelse, og vi tillade os 


hvor Balletpublikummet i Mellemakterne kan udhvile 


derfor at henvende os til Publikum om fortsat kunstnerisk 


Bidragydelse i det Haab, at det kongelige Theaters Lokaler snart maa fremtræde i en værdig Skikkelse og ligesom 


vi høste Lennen for vere Anstrængelser ved at blive kongelig dekorerede. 


. Punch drømmer. 

KØØGA ARN: … Punch havde en Følelse af, at 
| han paa den sidste Tid havde 
været lidt ondskabsfuld, naturligvis 
y Al kun en ganske lille Smale, men 
[ det tyngede alligevel ikke saa lidt 
paa hans ellers reng og skyldfri 
Samvittighed. Det var ikke, fordi 
han havde gjort Lejer med Berg 
og de andre Venstremænd, eller 

TU NER= drillet Dassavisen, eller let af 
Bjørnstjerne, eller Erslev, eller Herman Bang eller 


ERE EET ED EET FEDERER EDER 


Komiteen. 
Heymann, De er jo nu en Gang ikke til andet. Nej, 
han havde været ond mod de uskyldige. Han havde 


knebet Dagbladet temmelig haardt i Læggene, og han havde 
knubset. den unge Antonius, skjent han slet ikke havde 
gjort noget endnu. 


…Det var en stormfuld Oktoberaften, at Punch for- 


ledan sad i sin bløde Lænestol, medens Regnen piskede 
de gule Blade af Træerne udenfor, og enten det nu 
var denne Omstændighed eller en endnu ikke ganske 
helbredet Katzenjammer, saa besluttede Puneh, medens 
han for sig selv skriftede sine Synder, at paalægge sig 
en alvorlig Bod. Han vilde læse Morgengnavets Artikel 
om Ploug helt igjennem fra Ende til anden, baade 


Å 


forfra og bagfra. Først strode han imidlertid en halv 
Haandfuld Røgelse paa Kakkelovnen for ikke at overdrive 
sine Selvpinsler paa en aldeles ukristelig Maade. En fin, 
bølgende -Bøgsojle steg op fra Illdstedet, den snode sig 
ud og ind som, et Elverpigesler. Punch begyndte sin 
Bodsevelse Den var strængere, end han havde ventet. 
Men det hjalp. Allerede ved den tiende Linie var hans 
Samvittighed bleven af- med Dagbladet, og ved den tyvende 
var Broden imod den. hellige Antonius svunden ind til 
det halve. 

«+Katholikerne er dog ikke saa fejle  endda.- 
tænkte. Punch; «jeg har en hel Del gode Venner, der 
kunde trænge til saadan en lille Bodsøvelse.… Og han 
læste og læste, men Røgelseskyen bølgede tættere og 
tættere, han syntes, han hørte Orgeltoner og Korsang. 
Punch saa med ad sig. Han var ikke mere Punch. Haus 
brogede Dragt med de muntre Farver og det klædelige 
Snit var forvandlet til en sort Munkekutte. I Stedet for 
de bølgende Lokker, der pleje at smykke hans isse, skin- 
nede nu en bleg Fuldmaane. Han var Munk, Munk fra 
Top til. Taa. 

«Herre Gud! Er jeg nu kommen til Berlingske?» ud- 
brød han; men han var ikke i- Ordrup. " Han var i sin 
egen Stue, men Loftet havde højnet sig, Væggene videt 
sig ud, Vinduerne gar bedækkede med Glasmalerier, og 
alle Portrætterne af Punch's gamle Venner, der hang 
rundt om ham, havde. forvandlet sig til Helzenbilleder, 
Selv gamle- I. A. Hausen havde faaet Martyrglorie .om 
Hovedet, og hans gamle brand- og dirkefri Pengekasse var 
bleven til et gyldent Relikviskrin. Punch's Lænestol var 
en tilgitret Skriftestol, og foran ham laa allerede Etats- 
raad Tietgen paa sine Knæ og skriftede, hvorlande hans 
fuselfri Sprit-Konsortium vilde tjene sine Dividender paa 
de lange Sørejser til Spanien og .hjem igjen. 

«Skjære, skjære Sherry! 

Hvem skal Sherry'en drikke? 

Det skal Tosseho”'derne, 

For TIETGEN gjør det ikke! » 
sang Køordrengene. Punch remmede sig. «Bedste Etats- 
raad,» sagde han, «den, der rejser en stor Marmorkirke, 


. maa nok have. Lov at bygge en lille Beværtning ved 


Siden, men nogen Bod maa De gjøre. Lad mig se! De 
kan kjøbe for 100.000 Kroner Privatbankaktier til 117 %e 
i Morgen. Hvis De kan faa det samme for dem, maa 
De gjerne sælge dem — men ikke før Generalforsamlingen 
har været. De ser, jeg er ikke haard, for De er jo dog 
aliigevel en Mand med Esp — med Sprit!» 

Derefter skriftede' Indenrigsminister Skeel hele sin 
Farimagsspervejshistorie. Den var fæl: nok, og som Bod 
paalagde Punch ham næste Vinter selv at drive Grosserer- 
næring i Kjøbenhavn. Han sukkede svært ved det, da 
han forsikrede Punch, at den sjællandske Kvægexport 
var det bare- Jux. 

Saa kom Baden til Erslev. Han bekjendte, at han 
egenlig burde have taget til geografisk Kongres i Venedig, 
men i Stedet: for var rejst som Arkæolog til Tiflis, 
fordi han havde hørt, mån fik lettere russiske Ordener end 
italienske. Punch paalagde ham som Bod at tage et 
Kursus i Botanik hos Pedel Sahlertz. Erslev gik 
meget forknyt bort; det var, som han sagde, det tungeste 
Kors, han endnu havde faaet at bære, 

Saa kom Heyman. Det var et skrækkeligt Regi- 
ster, han mødte med, og saa havde han saa mange Und- 
skyldningsgrunde og saa megen usigelig Godgjørenhed at 
anføre, at Punch til sidst blev kjed af ham og lod ham 
slippe imod, at han aflagde det Løfte, hver Aften at drikke 
en af sine egne Svanholms-Bajere, For at mildne Bodcu fik 
han Lov ut drikke den af sit allerkostbareste, tohundreaar- 
gamle =»drevne… Soulvkrus, det der mu vilde være over 


323 


halvanden Millioner Kroner værd, hvis Sølvet i Stedet for 
var blevet sat paa Rente — og endda kun til 4 Procent! 

Lille Eedvard indrømmede nok saa flot, at det kunde 
godt være, at. han havde gjort de langelandske Grundt- 
vigianere helt katholske, men han blev heller ikke i 
mindste Maade forknyt, da Pénch paalazde ham til næste 
Folketingsvalg at læse over paa 2. Mose Bogs "20. Kapitel 
Vers 2—7 i Lindbergs Oversættelse, 

Derpaa fulgte Vilhelm Meller. Han bekjendte, at 
han havde sat Groves Portræt i Nutiden i et stille 
Haab om, at + Vie« som en Følge heraf-kunde gjenopstaa 
i »Dagbladet«. Punch gav ham Alternativet: enten 
skulde han forpligte sig til igjen at lade Richard Kauf- 
mann skrive i Nutiden eller ogsaa til helt at tage hans 
Navn bort af Bladet. Han valgte med Begejstring det sidste. 

Saa kom Fallesen. Han maatte ud med, at det 
var hans Skyld, at Direktør Andersen var bleven ud- 
nævnt til Ridder af Dannebrog og at Professor Molbech 
ikke var bleven det. Som Bod paalagdes der ham H. P, 
Holst til evige Tider. 

Derefter kom Dassavisen rendende. Den saa sort ud, 
og Punch stænkede den først dygtig med indviet Plet- 
vand, inden han indlod sig med den. Da den imidlertid 
slet ikke viste sig bodfærdig, blev den afvist, og det blev 
den betydet, at den nok helst maatte lade sig konfirmere 
om igjen, inden den meldte sig paany. Lige efter Dass- 
avisen kom, mærkelig nok, Kultusminister Scavenius. 
Han bebrejdede sig selv, at han havde givet Konsistorium 
saadan en Næse i Anledning af, at det havde taget Aarstallet 
for Verdens Skabelse ud af Almanakken. Excellencen ind- 
rømmede, at det var en — lad os sige — en Ung- 
dommelighed, og var villig til at paalægge sig selv en 
lille Afstraffelse i den Anledning. — »Gud hévares deres 
Excellence: sagde Punch med et dybt Buk. +Overfor 
Kirkens nidkjære OQverhoved vilde det. være en utilgivelig 
Anmasselse, om en ringe Tjener, som jeg, vilde lægge 
Vægt paa slig en Ubetydelighed. Desuden har Deres Er- 
cellence jo for længe siden ved at drive den vanhellige 
Dassavis ud af Kunstens Tempel og ved at give Askov- 
Præsterne den af dem i saa høj Grad fortjente Tilrette- 
visning, godtgjort, hvilken nidkjær Stridsmand Kirken har i 
Deres Excelleuce. Lad os aldrig tale om disse gamle 
Skader!« — »Nej — jog indrømmer, det var kun en 
ganske ubetydelig Fejl, mes: — alligevel — jeg vilde dog 
spørge Dem ad. Naa! Tak skal De have… Farvel! (872 
bort gik Scavenius inderlig tilfreds med sig selv. Og det 
er han i Begelen. Der var en Standsning. Punch lænede 
sig tilbage i Stulen.  Orgeltonerne lød endna. Koret 
sang og Drengene svingede Ragelsekarrene. Der var en 
Dreng, hvis Ansigt Punch syntes han skulde kjende. Han 
trængte sig bestandig frem og svingede sit Røgelsekar 
nærmere og nærmere. Og jo nærmere han . kom, desto 
mere syntes Punch, at han lignede Hørup. Den Regeise, 
der brændte i hans Kar, havde saadan en underlig Lugt. 
Baade sveden og svovlet lugtede den, og Drengen kom 
nærmere og nærmere, helt. hen til Punch øg svingede 
Karret lige under Næsen paa haini- 

»Atschie nøs Punch, «det var en fæl Pris.… Og i det 
Samme vaagnede han. Der var fiøjet en Gnist fra Kakkel- 
ovnen hen i Morgengnavet. Det brændte ikke i Lue, dertil 
var det for vandholdigt, men det forkulledes langsomt, og 
op fra dets glødende Rand steg en Reøgsejle lige op i 
Næsen paa Funch. 

»Naa det var det, der stank!« udbrød Pruncli. »Ja, 
det er saamæn ingen Under!. Han saa sig omkring. Alt 
det kirkelige var borte, og gamle I, A. Hansen saa slet 
ikke ud som nogen Helgen. »Nej, jeg duer ikke til det 
»Berlingske«,« sagde Punch, »jeg vil blive. hvad jeg er og 
være tilfreds med mig selv. Ligesom Scavenius.« 


| 


Flyttedags- 


Mn 
14 M Ea 


TU 


BRET TT 


— Hør, min gode Mand! De Bliver sat ud af Lejligheden, hvis De ikke betaler inden Kl. 12. 
— Aa Herre Gud, kjære Hr. Vært! Gjør mig.dog ikke ulykkelig; kunde De saa ikke hellere 
lægge lidt paa Huslejen? ; 


Kl 


— De kan da for Pokker begribe, at saadan kan det ikke blive ved! Nu har jeg i fire Maa- 
neder ikke faaet en Øre af de 20 Kroner, jeg skulde have om Maaneden; De maa sgu betale! 


—- Betale? Betale! Naar jeg skal betale, — saa kan jeg sgu 
ikke i saadan et Rhabarberkvarter ! 


komme til at bo, hvor jeg vil, og 


Valget i Aars. Skjønt der var i samme Egn 
Vand paa Venstres Mølle, 

/ Blev dog ikke valgt en Degn 

Ej en Gang en sølle: 

Alfreds Skuffelse var stor, 

Og da han ej som sin Brv'er 


PEST, 
] Be; 


AS Fald 

FREE SIR Greb til Retiraden, 

SEJ åd He Fik kan Prygl paa Gaden. 
WØø 


Miat paa Jyllands østre Kyst 
Skulde Vejen banes 

For et Rigsdagsvalg til Trøst 
For Lars Bjørnbaks Manes, 
Derfor bleve Bønderne 
Strammed” op af Sønnerne 

Til med deres Stemme mr Eg 
Nævnte Såg at fremme. Ej i Folketinget. 


ads i Havnen. 


en af Havneraadet Mandagen den 
26de September for Borgerrepræ- 
"1 SÅ sentationens Medlemmer  foran- 

”IM staltede Kapsejlads, der som be- 

W kjendt maatte opgives den Dag 
af Mangel paa Medber, fortsattes 
og tilendebragtes Mandagen den 

; eg 3die ds. samme Steds. I  Be- 
gyndelsen af Løbene var Vinden sløj for alle Del- 
tagerne, og det var øjensynligt, at to Minimum'er 
kæmpede om Magten; men efterhaanden blev der 
dog .gjort saa megen Vind, at der kom Liv i Kiudene, 
skjønt Atmosfæren — gjennemgaaende Svar meget 
trykkende. 

I første Løb, der omfattede Skibe paa mellem 
22 og 24 Fods Dybtgaaende, deltog: Nord, tilhørende 
Strandgaard m. Fl., Syd, tilhorende Grosserer 
Harald Hansen og Nord og Syd, tilhørende Pro- 
fessor Thomsen m. Fl. Strax i Løbets Begyndelse 
havde Strandgaard det Uheld at løbe fast paa Refs- 
hale-Oen, og det var trods den fra flere Sider for- 
søgte Assistance ikke muligt at faa ham løs herfra, 
saa Strandgaard blev siddende paa Refshalen under 
hele Resten af Løbet. De to andre Deltagere fulgtes 
i Førstningen godt ad, men da Grosserer Hansen ved 
en uheldig Manøver borede sig fast i Kalveboderne, 
blev Professor Thomsen let Sejerherre efterat kave 
tilbagelagt den lange Linie i fem Timer. 

I andet Lob for Skibe, der ikke stak saa dybt, 
deltog: Meldaklen, tilhørende Kunstakademiet, og 
Bugserdamperen Familiens Haab, tilhørende Borge- 
mester Fenger, Deltagerne bevægede sig her i en 
Cirkel, saa det var meget vanskeligt at følge dem, 
hvorfor Publikums Interesse for dette Leb ogsaa kun 
var ringe. Familiens Haab havde Vanskelighed ved at 
klare Skjærene, men naade dog op til Kvægtorvet, 
medens Meldahlen, med -hvis Skrue der efter Sigende 
var Noget i Vejen, havde svært ved at komme fri af 


Tror man sligt uhævnet blev, 
Slet man Venstre kjender; 
Klage over Valget skrev 
Alfreds tapre Venner. 

Det Mandat, han vented' sig, 
Og de Prygl, han hented' sig, 
Klagens Vægt forringed” 


| Men ved Undersøgelse 
Blev det bragt for Dagen, 
At Lars Bjørnbaks Spøgelse 
Har dikteret Klagen; 
'Fhi den excellerer i 
« Vitterlig» Bjørnbakkeri, 
Saa vist ingen anden 
Her er Gjerningsmanden. 


Heldigvis ej Venstre la'er 

Sig af sligt genere, 

Og hvis det i Sinde har 

Valget at kassere, 

Er det lige fedt omtrent, 

Hvad ved Rettens Hjælp blev kjendt, 
Naar en Kreds kan ranes 

Ved Lars Bjørnbaks Manes. 


—oo— 


Citadellet og tyede ind. til Gammelholms Kaj og blev 
liggende der, 

I den derpaa følgende Eskadresejlads deltog for- 
uden de nævnte: ÆEnigheden, tilhørende Havne- 
raadet & Magistraten, ført af Etatsraad 
Melchior, som Kommandoskib. Deltagerne bevægede 
sig rundt om Oplagspladserne, og Præmierne vare 
satte fra 5 til 66 Åre pr. Kvadratalen. I Lobet 
vare flere af. Deltagerne svært i Vinden og krydsede 
flere Gange hinanden; des værre gik Enigheden i Løbet 
og derfor ud af Lobet, da den kom i Kollision med 
Familiens Haab paa Grund af Kvægtorvet. 


mpepudserens Da: 


fÆ fortsat af hans Datter. FEE 
AE FO — 


bo 


Komander Wilde eller en anden Søhelt til at sætte op for 


Ny-Carlsbergs Regning; Paa Hauserplads. Men hun synes 
alligevel, han minder for meget om Casino; Endnu. 
Hvorpaa de skal til at spise til Middag og glæder sig til 
Maden ; Som jeg syntzs de skulde ikke, fordi Teatermaden 
er sjelden synderlig mættende , og Sangen-Berg som ike 
er vant til den endnu siger hans Mave kan ikke taale den 
og er helst fri og gaar ud for at lufte; Sin Mimik. Oz 
bagefter kommer de Andre ogsaa i Haven og Stephensen 
har faaet Studenterhne paa og siger Grinagtigheder; Uden 
at Folk ler og lader som han er rørende men er ikke 
morsom ; Alligevel. Hvorpaa Sangen-Berg kommer ind og 
spørger Fru Hennings, om hun synes om ham; Som forste 
Elsker; Som hun siger hun gjør men paa Casino; Og 


ikke som Billedhugger; Hos os. Hvorover han bliver 
meget hejtravende og erklærer hende for et skrebelig 
Ler som en billedhugger som han ikke kan være tjent 
med; Og fortvivler og gaar; Til en sagte »Musik. Og 
Fru Hennings fortryder det fordi. hun er” bange at 
Sjæfen skal lade Stephensen forsege-sig i Faget; Næste 
Gang. Og jeg har glemt at fortælle, at Rosenkilde 
har spekuleret i Hegnede Teglværks Papirer. Og brændt 
baade Teglsten og sig selv; Desformedelst. Hvilket 
er Krogstads Skyld, som er Sofus Peiersen og meget 
skurkagtig; Men Fru Hilmer er den, jeg synes bedst om, 
fordi hun udtrykker de ædleste Tanker og reneste Følelser. 
Men saa i tredie Agt har Emil igjen faaet Lyst til: Elsker- 
faget, og Fru Hennings er lige ved at glemme Sangen- 
Berg; Hvad der er naturligt; Fordi Emil er alligevel den 
bedste og ikke som Herman Bang kalder ham en Tusmørke= 
sværmer men et Geni. Og han er lige ved at ville tage 


Rollen fra Sangen-Berg men husker paa; At han alligevel. 


er for gammel og at selv om Sangen-Berg er lidt gron 
endnu -kån han blive god; Naar han bliver gjemt. Og 
Emil faar Fru Hennings til at røbe, at hun egenlig tænker 
det Samme og Sangen-Berg kommer ind og faar sin Rolle 
igjen. Og Emil gaar hjem. for at læse over paa sin; I 
Syysoverdag. Og imens har Fru Hilmer taget Olaf, hvad 
der er.det fornuftigste hun kan gjøre fordi de To passer 
sammen; Og Olaf er nok kun en simpel Komiker; Men af 
første Sort. Hvortil Petersen bemærkede med Haanskhed: Der 
har Du lavet en rar Pærevælling sammen, Severine, aa Du ku 
mageli fortjene aa blie Kretiker ve Ferslews Aviser, vis 
ænten Falk- eller Hærmand sku falle fra faamedelst Jærne- 
bløhed aa dera flydendes Umulihed. Ettersom Du har ikke 
forstaaet.et Mok a de Hele, som Du skal være unskylt i væ- 
rendes sæl baade ukendi aa umendi; I Kjærlibed. 


Den tobenede. 
(Frit efter Kaalund). 


Se Tauber med det purrede Skind, 
Hvor boltrer han sig med lystigt Sind 
Derude i Vælgermassen; 

Det gaar af Sted over Sten og Stok, 
Blandt Chresten s trofaste brogede Flok, 
Og Tauber agerer Bajadsen. 


Han er hverken vasket, redt eller kæmt, 
Og lækre Retter blev aldrig gjemt 

Til ham fra en Embedsmands Kekken. 
Og mangen en Gang til Krabbes Hjem 
FraSlagelse maatte han fægte sig frem, 
Til Valgkredsen vendte ham Ryggen. 


Blandt Stillerne tog man en Glarmester ud 
Og kasted ham ret som en ussel Klud 
Over Bolværket ud i Kanalen; 

Dog Tauber slap paa det tørre op 
Og gav Korser-Politiets Trop 

Samt Borgmester Rump paa Halen. 


Den Spag var forgrov, skjent Badet var sundt; 
Men Tabet af Stilleren gjorde ham ondt. 
Han holdt sig til det, der var faktisk : 
Hans Glarmester havde jo mistet sit Liv! 

— Var Tauber ikke spekulativ, 

Saa var han des mere praktisk. 


Dog det havde nær ham bragt om en Hals : 
For Stævningsmændenes Rænker til fals 
Hans Bopæl bli'er eftersporet ; 

Men Ta uber ersnild, han hytter sig nok, 
Thi hver Gang han seren mistænkelig Stuk, 
Saa smutter han ind paa Kontoret. 


I folkelig Frihed Diæter han ned, 

Vel vanked' der ofte Knubs og Sted, 
Dog bjerged” han, hvad han kunde; 
Og hændtes det under Tiden, at 

Af Ho'det blev hannem taget hans Hat, 
Gik Madlysten dog ej til Grunde. 


I Solskin og Regn, i Slud og Vind 
Han gaar i den samme Pels af Skind 
Og lader Lars Dinesen snakke! 
Thi hvad end saa denne vil sætte deri, 
Har Tauber dog taget sit Parti, 

Og tager med den til Takke. 


Nu fandt hani Vedby en herlig Plads, 
Hvor han gjør Krumspring og leger Bajads 
Blandt Venstres forskjellige Grupper. 
Saa vakker en Fyr man aldrig saa, 
Snart er han underst, snart ovenpaa 
Som Fedt paa diverse Supper. 


Se der er nu Chrestens Slagterbund 
Og Schelde, den lille Slikkemund, 
Og Grevens fornemme Stever, 

De zuske i Taubers uldne Paryk, 
Lad hele Hejre kun kalde ham styg, 
En folkelig Kræmmerbedrøver! 


Og han den stakkels forfulste Fyr, 
Han mangler intet, han er jo Martyr; 
Han har jo Diæter og Helsen, 

Har Folkefrihed og Venner nok, 

Af Forbundsfæller en udsøgt Flok, 
De foragte ham ej for Pelsen. 


H: Goldschmidt, der her- 
hjemme bar naaet til at rangere 

S, lige med Mænd som Prof, Ers- 
! i Ye lev, Valdemar Schmidt, 


dene, at han for Tiden i Paris docerer sin Nemesis-T hecri 
«for en snævrere Kreds af Lærde og Videnskabsmænd». 
Denne agtværdige Stræben efter at gjælde for en shomme 
serieuæ» maa af enhver Uhildet følges med virkelig Deltagelse, 


«Karrikaturen er selvfølgelig god til sit Brug; den har sin Ret, selv om den skulde være for- 
budt i den danske Straffelov, hvad den muligvis er.» : 


Morgenbladet, den 2. Oktbr. 1881. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Låse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand NY 5O, Stuen. 
Mapper og Praglbind til Bladet Pris 2 Kr. 


r.sem Kjøbenhavn 


Trykt og udgivet af € 


s 


gjen? 
mens jeg er her! 


hed. 


ærlig 


en 
88 
ER 
i 2 
ma al 
Kr 
34 
7 
be 
As 
bl 
[<a] 


Det er jo 


Fuldmyndig 


— Men Karoline do 
— Ih, Frøken! 


Han lige strax fik Øje 


Dramaturgiske Studier 
af 


Hr. Manbang. 
Ny Række. 
I. Herman Bang. 


Har De læst -Haablese Slægter=? 
Ikke! Saa skulde De gjere det. Hvor- 
for? Fordi det er mig, der har skrevet 
den om mig selv, for mig selv og til 
mig selv. Derfor laa Ironiens Skjær 


han blandede sig ind i det Parti Piquet 
med blind Makker, jeg spillede med 
mig selv. Han sagde Kortene. vare 
fedtede, — Maaske vare de det! Men 
for os, der hører den unge nervøse 
Slægt til, er det en-underlig forknyt- 
tende Følelse, at se den nye fremad- 
stræbende Tid blive værdsat efter Poli- 
tiets gammeldags Cronemetermaal. Har 
De været i Hillerød? Heller ikke! De 
skulde tage derhen. Ikke for at se 
det forhistoriske Fremtids-Musenm eller 
spekulere over, hvad i al Verden der 
egenlig skal stilles op i det. Skal 


Gambetta hos Bismarck. 


Og i Fald De ikke skulde være træt a' 
Telegrafens Ord om ovennævnte Sag, 
Skal De høre her om BISMARCK og GAMBETTA 
Og deres Sammenkomst forgangen Dag. 

Vi kan Sagen ,mit Umstiinden" fortæile, 

For vi har den just fra vores specielle 
Referent, og det ér ikke nogen Kro-Vits, 

Men sandt, at han er li'esaa god som BLOWITZ. 


Det var en Formiddag i Efteraaret, 

Da Fyrst BISMARCK paa Frisøren havde kaldt, 
Og da denne færdig var med Hovedhaaret, 
Som paa den store Statsmand jo er talt, 

Da bankede det udenfor paa Døren, 

Og BISMARCK havde knap den aabnet, førend 
a GAMBETTA, 

Der paa Maatten tørred sine Støvler net a'. 


sna stærkt over Etatsraad Crone, da | 


» 


jeg betro Dem Noget? Ikke! — Maa- 
ske har De Ret heri. Heller ikke mig 
skal man betro Alt. Men den drama- 
tiske Kunst herhjemme hviler alt for 
meget paa det Overleveredes Basis. 
Vore Skuespillere krelle endnu deres 
Haar med det Michael Wielheske Kralle- 
jern, "og vore Skuespillerinder dyppe 
endnu deres slanke, fint tilspidsede, 
men ængstelig nervøse Fingerender i 
Fru Heibergs Sminkekrukker. Her 
ligger Fejlen. Der er noget indestængt, 
nøget med Yale-Patent-Laas af for- 
bedret Konstruktion forsvarlig aflaaset 
over -vor. dramatiske Kunst. Op med 
Vinduerne! … Eller bedre endnu! Hvad 
mener De, Frue, om at rejse? Lad os 
rejse til Hillered. Det er nemt gjort. 


Mån hyller sig i sin Ulster-Coat, ikke: 


fordi' det, er koldt, men fordi vor Slægt 
er baade kuldskjær og nerves. Man 
tåger sit Rejsetæppe med. A propos 
om Rejsetæppe, saa forlanger Moden, 
at det skal være blaat, merkeblaat med 
stort rødt Navnetræk. De smiler! Er 
det ad Kronen over Navnetrækket? Nu 
ja, maaske er det latterligt, men al- 


Og mens Fyrsten, lig en Hindu til en Rismark, 
Smiled' venlig, sa'e GAMBETTA disse Ord: 
«Undskyld, her sku' være En, som hedder Bismark; 
Med Forlov at spørge: er det her han bor?» 
OgFyrst BISMARCK, som ej kommer leti Vinden for 
Et Svar, sa'e: «Ja, værs'artig, og træd indenfor! 
Lad os faa en Passiar, i Fald De gider? 

Men tag Dem i Agt for Huuden, for-den bider!» 


Og han sagde dernæst : 
Denne lange Vejs Møjsommelighed ! 

Vil en Stol De eller en Taburet ha'e? 

Gener Dem ej, men sæt Dem bare ned? 

Det er længe siden, sidste Gang jeg saa Dem; 
Men Tiden har dog ikke taget paa Dem; 

Man kar. se, at De beklæder en go' Post, 

Og kom saa, lad os faa en Smule Frokost !» 


«De maa være træt a' 


Og saa sad de to, som om de vare kjødelige 
Brødre ganske ugenert- ved samme Bord; 

Man sku næsten tro, at det var simple dødelige, 
Saadan tog de for sig af det gode Fo'er: 
Slesvig-holstertsk Ost og hollandsk Genever, 
Ægte Rhinskvin og Straszburg-Gaaselever 

Blev fortæret, og da BISMARCKS Kontrapart igjen 
Maatte gaa, sa'e BISMARCK til ham: 


«Kom nu 
snart igjen!» 


Men hvad mer her taltes om, og hvad de vilde med 
Sammenkomsten midt i Efteraarets Slud, 

Har vi lovet, at vi vilde tie stille med ! 

Det skal ingen let faa pumpet af os ud; 

Men af denne Flig, vi her af Tæppet lettede, 
Kan man se, hvor nøje vi er underrettede, 

Og hvis ikke De vil tro, at Sagen har sin 
Rigtighed, saa kan De rejse selv til VARZIN. 


ligevel er der Mange, der misunde os 
denne Krone, - Her hjemme kunne vi 
ikke som Franskmændene sætte et de, 
eller som Tydskerne et von foran Nav- 
net for at pointere Slægtsmærket, Af- 
stamningen. Hvad gjør man? Man 
sætter Krone Har De en »Figaro» 
med? Eu »Figaro» gjor Indtryk af 
Dannelse. Man mindes Sardou, Dumas, 
Abrahams. Man stiger ud paa Per- 
ronen i Hillered, Tjeneren bærer 'Føjet. 
Det er Forspillet.. Herman Bang er 
særdeles heldig i denne Rolle. Hans 
nonchalante Udstigning af den obligate 
iste »Klasses - Coupé, -håns. overlegne 
Ro, medens hån vrider sig langsomt 
af Sted med Ulster-Coaten slubrende 
om Hælene, uden at han -saameget som 
hæver Blikket fra sin +Figarø>, medens 
han passerer-den af beundrende. Hille- 
rødder opfyldte Ventesal, minder vel i 
Noget om Hr. Pio, medens han endnu 
var paa Folketheatret, men har tillige 
et eget romantisk Snit, som man synes 
fører En tilbage til Kunstens Glans 
periode. Siden Carl Price forlød det 
lyriske Elskerfag, har ikke nogen Kunst- 


331 


Telegrammer til 2unck. 


Berlin, den 19. Oktober. I herværende politiske 
re Kredse cirkulerer det Rygte, at Viceformanden i det 
. danske Deputeretkammer, Hr. Berg, har ligesom sit 
franske Forbillede ilet med at aflægge Fyrst Bismarck 
et Besøg, dels for at erfare, hvorledes denne vil stille sig 
til et eventuelt Ministerium Berg, dels for med ham 
at drøfte den almindelige evropæiske Situation, særlig med 
Hensyn til de under Berg sorterende »Evropæere>». 

— (Senere Telegram).  Efterretningen om Bergs 
Besøg hos Rigskansleren viser sig at være forhastet. Hr. 


Berg er paa sin Rejse endnu ikke kommet længere end 
til Vandsbæk. 


Nok sagt; til Mindesmærket man 
Fik bragt en Kommité i Stand. 

Sum meget prompte fik begyndt 

Det første Skridt: at skaffe Ment. 
Naar Mindesmærket rejses skal 

Maa det jo være af Metal, 

Og dette fik den bragt for Dag 

Fra Godtfelks Pung i Ro og Mag: 
Vort Publikum kom med i Legen, 
Saa nok det noget faar af — Stein. 


Thi skjønt vi «Konkurrencer» faar 
Om Mindesmærker, Tingen gaar 
Saa regelmæssig, som der gik 

Med Lodder og ved Mekanik. 

En Kunstner tage kan med Lyst 
Paa Værket fat; han har den Trøst, 
Som gjør en Tyrker Livet nemt, 
At al Ting forud er bestemt; 


£:) Konkurrencen leve. 


z -f Derpåa er han aldeles sikker, 
[2 At Fatum hos Hr. Meldahl stikker. 


Selv om en Kunstner gaar saa vidt, 
At han gi'er Møde her med Skit- 
ser, som blev andet Steds kassert, 
Er dog hans Udsigt ej spolert. 

Om Ludvig Holberg ogsaa bli”er 
Juelbenet, ikke meget si'er, 

"Naar Meldahl aabenbart har Trang 
Til Juel at skaffe en Pendant 

Til næste Jul, saa uden Skade 
- Han kan beses fra Holbergs Gade. 


Holberg, som bekjendt, 
Skal ha'e sig snart et Monument, 
Og man har raisonert som saa: 
I Soer skal Mindesmærket staa; 
Den Tanke ligger ganske nær, 
Thi det, han selv har rejst sig der, 
Af Folket slig en Medfart faar, 
At snart det som et Minde staar, 
Om hvordan ikke man bør hædre 
Den Årv, man tog fra sine Fædre. 
ER RS ERE —— 
nerindividualitet i den Grad . kuinet | Bang og Hr. Bang fltterer ikke de | paa. sit eget Talent? Dersom han vilde 


—o— 


støbe sig selv ind i Formens fineste |-sorte Klæder. 
Gradaticners umærkelige Nuanceringer. 
Tjenerens Rolle, der gaves fordringsløest" 
og uden Pretension, fremhæver Herman 
Bangs nervøse Kulde; man mærker, at 
der under denne Verdensmands — man 
kunde næsten fristes til at anse ham 
for sun gommeux», sun petit crevé — 
isnende Ro syder en hel Begtønde . af 
utilfredsstillet Ærgjerrighed. Læg Mærke 
til den ombøjede Flip! Vognen ruller 
af Sted. Er De med? Nej, det er 
sandt, De har jo ikke været i Hillerød. 
Tæppet gaar op. Aandeløs Spænding! 
Politimesteren i Hillered polerer sin 
Kiggert. Det' var ham, der fangede 
Oie Sørensen. Kunde han fange de 
«Haabløse Slægters: Efterfølger i den 
«Utrykte Novellettes Hr. Bang vil op- 
læse! Skulde man opleve «Haablese 
Efterslægters» Konfiskation! Hr.Bang 
træder ind. Var det en Succes? Det 
vilde være for dristig sagt. Han 
spiller for meget paa sin Person. Be- 
vægelserne ere kantede, Crganet ikke 
fejlfrit. Sorte Klæder fattere ikke Er, 


Og hans Konst er ikke 
frisk. Den minder om Dyreryg, der 
har bængt for længe, Det var et 
genialt Greb af Hr. Bang at vælge 
Hertug Skule til sin egenlige Debut- 
rolle. Han skuler udmærket! Man 
mærker strax, at han ikke sidder inde 
med Kongstanken, Kun burde han 
have beholdt sin Ulster-Coat paa. Der- 
ved vilde ,han have opnaaet en sterre 
Afrundethed i Figurens lavere liggende 
Partier. Hvem er Skule? Det er Kri- 
tikeren,. Dramaturgen, Manden med de 
mange gode Raad til Andre, men som 
selv mangler Evne til at spille Kon- 
geus Aladdinsrolle, Skule er Nareddin, 
der maa afstaa Hakon-Aladdin Theater- 
lampen med al dens Glans. Og Bi- 
skop Nicolas forudsagde det. Derfor 
hader Skule Bisp Nicolas og kalder 
hans Kunst for «Tnsmerke-, — Hans 
egen er Magistratsmaaneskin. Skule 


tvivler. Her maa jeg sætte et Sporgs- 
maalstegn. Thi Herman Bang tvivler 
om Emil Poulsen, men har ban nogen- 
sinde tvivlet paa sir egen Tvivl? Eller 


være mere naturlig, mere- sand, mere 
realistisk, vilde han uden Tvivl knnne 
blive en brugbar Pére noble ved Kjerte- 
minde Sekondtheater. Eiler Dame- 
komiker paa Dyrehavsbakken! - Her er 
en Opgave! Lad Hr. Bang, naar han 
vender tilbage fra sin «Herman Bang- 
Tourneé» — A propos! Hvorfor har den 
ikke været nævnet i Ferslews »Theater- 
nyt« ? — i Hillered, Roskilde 0. s. v., 
elvorlig overveje, om de store Ibsenske 
Skikkelser lade sig opføre i sort Kjole 
og hvidt Halstørklæde. Disse Vikinge- 
konger gik sjeldent med hvidt Hals- 
bind, Den Eneste, om hvem deite 
vides med Sikkerhed, er Kongen af 
Boge. Men hans Figur egner sig 
heller ikke for Scenen, især ikke for 
Balletten, — De er vistnok træt, min 
Frue! Ekal jeg blive ved? Ikke! Saa 
vil jeg kun endnu fremsætte en ener- 
gisk Indsigelse mod den Maske, hvor- 
med Hr. Bang fandt det passende at 
udstyre Hertug Skule. Den var aldeles 
haabløs. Cgsaa Parylken var alt for 
outreret. 


Relativt. 


TE? 


NE 


— Med Forlov at spørge? Er det Deres Hund? 
— Min Hund? Jeg har Kone og syv Børn; jeg er selv Hund I 


S 333 


Absolut. 


PRT DETT |acansdked dend NI 
då RR INN 


ger 


== 
: 
< 
3 
s 
z 
3 

£ 

z 


z E at E peke fra Vestergaard? — Saa kan jeg vel kjøre med Dem hjem? 
SER be bereade forcer . — Næ, Faen ta mæ, ka Di ej; for i Dav 
Shive Hele! æ jæ sgu sjæl Hejst! 


334 


Hin Sandhedskjærlighed, den velbekjendte, 
Paa hvilken Høgsbro her har Eneret, 
Gjør, at det er os Danske saare let 

At fatte, hvad vel Bjørnson har in menie,. 

Naar han i Folketidende la'er prente, 

At Norges Venstre er just ikke slet 

Saa rødt, at Tronens Fald dets Harm kun dæmper, 
Og at det ej for Republikken kæmper. 


… Verdens Gang. 


Men da man sagtens endnu ikke véd 

I Norge, hvad forlængst man her i Landet 
Forstaar ved Høgsbros Sandhedskjærlighed, 
(Og Misforstaaelse var hist forbandet) 

Saa er der jo for Bjørnson intet andet 
Tilbage end at give ren Besked, 

Selv om for «Vennens» Rygte heraf stammer Kyal. 
— Jo, det er Verdens Gang i Livets Jammerdal ! 


m, Sofus Høgsbros ,, danske Folketidende", 
Hvis Sandhedskjærlighed er ve! bekjendt, 

Har Bjørnson nylig den Erklæring sendt, 

At Norges Venstre er saa langtfra stridende 
For Republikken, at hvis sligt er hændt, 

Sker det i alt Fald mod hans bedre Vidende; 
De Stikord, man deroppe fra kan høre, 

Med Republikken intet har at gjøre. 


et véd den søde Gud, at det 

er drøjt at flytte, søde Fru Schrøder og De kan da 

nok tænke Dem, at Serensen var ikke til megen Nytte 

i.Retning af at hærge Gardiner op eller slaa Skilderierne 

-»paa Væggene, baade ifølge hans Trevenhed og hans 
; Korbelance, fordi han nemlig altid støder Maven mod 
Væggen naar han skal paa Stolen for at hugge Som i, 
Vog .det kan han ikke taale siger han, men faar Kon- 
: tusioner til Hovedet og Obstruktur i Maven deraf, saa 
det vil man dog ikke have paa sin Samvittighed, 
skjønt jeg tror nok det er Opfindsomhed af Sørensen 

: alt. sammen, efter som han gik-i Klubben ganske rolig 
;og lod os om det Hele, og saa gik det jo galt nemlig, 
at Flyttemændene havde forstaaet Nørrebrogade 235, 

Sistedetfor Vesterbrogade 135 og saa kan De tænke 
Dem, hvor uheldigt søde Fru Schrøder, at der netop 

er flyttet Folk væk i 235 paa Nørrebro og ingen nye 

Lejere og der ruller de Dumrianer ganske one weiter 

ud paa Nørrebrogade 235 og kyler alle vore gode 

Møbler, baade dem med Krætong og dem med Ribs 

paa, ind i tre småa lurvede Huller, hvor der er en 

Skomagerboutik under neden oven i Kjøbet og af den 

Grund lugter af Blauksværte, føj, og vi gaar ude i 

vores dejlige anden Sal paa Vesterbrogade og tror 

der er sket en Ulykke, og det bliver Aften og det 

bliver Nat, og vi har ikke saa meget som en Stol at 

sidde paa, saa vi maatte ligge os plat ned paa 

Gullerne tilsidst alle sammen og fik ikke Søvn i Ojnene, 

og næste Dag render vi jo op paa Flyttekontoret, og 

fik at vide hvordan det var gaaet, men det aller- 

værste var, og det fortæller jeg kun til mine aller- 

bedste Veninder, som for Exempel Dem, søde Fru 

Schrøder, at Sørensen maatte sidde som en Husvild 
paa Stativnen hele Natten, fordi, da han gik fra 


Saaledes var omtrent de Ord, der løde 

Fra ham, der ellers Kongedømmet flaaede; 

Fra Danmark fløj de op til Norges Røde, 

De var for dem, de var for os en Gaade. 

— Dog Bjørnsvn véd, at Hegsbros Spalteføde 

Skal altid. læses paa en egen Maade, AVeS 
Jo, det er klart, at Bjørnson nok har kjendt ham. 
Til Bunds og derfor sin Erklæring sendt ham. 


Og er der nogen her i Dannevang, 

Hos hvem ej hver en Rest af Tvivl er svunden 
Om, hvad den norske Skjalds Sirenesang 

1 Høgsbros Folkeblad betød i Grunden, 

Saa har han taget Bladet selv fra Munden 

I denne Tid — ak, det er «Verdens Gang»! — 
Der har han sagt: «Det gavner ej, vi nægter, 
Det er for Republikkens Sag, vi fægter!» 


Et Ord kan være nok saa godt som tyve, 
Og mellem Bjørnsons Orå var et især, 
Der snart som et bevinget Ord vil flyve 
Og gi'e hans Brev til Høgsbro dobbelt Værd : 
Om gamle Norge siger han, at der 

Man vænnes til offieielt at lyve. 

— Se, nu kan man forstaa, hvorfor af Pennen 
Undslap ham hin Benægtelse til « Vennen»? 


335 


Klubben om Aftenen, havde han jo glemt, hvor det 
var han var flyttet ind og rendte og tossede omkring 
hele Natten til han blev antruffen af en Betjent 
siddende og sovende op ad Niels Jul nede paa Gammel- 
holm og kunde jo ikke klare for sig ligesom ham 
Zink i Folketheatret, som jeg var henne at se forleden 
Aften og jeg har jo ikke været i Sekondieatrene i 
Aar før, dels paa Grund af Fansang og dels paa 
Grund af, at vi havde ikke Mod til at se den gamle 
Fregatkaptain sejle Jorden rundt i 80 Dage igjen, 
men saa var vi ogsaa henne at se «Lad os skilles ad» 
og det var rigtig et Stykke for Dem søde Fru 
Schrøder for vi véd jo nok alle sammen, at De og 
salig Schrøder var separerede væk fra hinanden over 
et halvt Aar formedelst Uoverensstemmelse, og De 
skulde saamæn aldrig ladet det blive godt igjen søde 
Fru Schrøder, det vil De da give mig Ret i, saadan 
som Schrøder blev paa sine ældre Dage, og her :; 
Stykket bliver det jo ogsaa godt og det begynder med, 
at Frøken Lund er gift med Abrahams og hellere vil 
være gift med Pio, og faar Lov dertil, men Abrahams 
er nedrig og faar hende til at gaa med ned i Rybergs 
Kjælder eller et andet ugudeligt Sted og saa kommer 
Dorphpetersen ind og lader som det er ham, der har 


skrevet Haablese Slægter og skal i Kachotten sammen 
med Zink, der ogsaa har gjort noget Slemt med (" 
fejl Maske, han har faaet paa, og Pio kommer ind og 1 


er fugtig og Fru Holst bliver skinsyg, men det er 
sandt det er nok hos Vat, og hos Andersen der ender 
det Hele hos Ryberg med at Pølitiet kommer, ligesom 


i Holbergs Julestuen og trækker af med Pio, og | 


Frøken Lund taber sin Frisyre og sine Pringsipper og 
det andet Sted euder det med det Samme men ikke 
saa grinagtig nemlig Ægtefolkenes Forsoning ligesom 
De og Schrøder, og nu skal jeg hjem og give stakkels 
Sørensen Sodavand og Sildesalat, som Fritz siger er 
saa godt” ovenpaa Konfusioner til Hovedet og Flytte- 
mænd i de højere Etager og nu Farvel, søde Fru 
Schrøder, og Tak for Kaffe! ; 


skrive om men om Petersen ; Nemlig som han sidder ved 
sin anden Morgensnaps og tredie Spegesild med tilhørende 
Morgennationaler, bli'er han pludselig kokkeliko i Hovedet 
og siger; «Her lille Severine, ves jæ var Sjæf, va jæ ikke 
har sønnerli Ægspæktasjon paa Opnaaelsen a, saa ville jæ 
ærfke mei. Nemli ikke over værken vores Skuespillere, som 
er brilejangte, eller over vores Krætik som er allenfals saa 
Som saa; aa inte være æn som den alti har vaaren men 
over Stadsrævesorernes Betængning for 79— 80; Desangaa- 
endes. Nemli a di baade gjer Kvalm over Fru Lytgens 
Fe at di synnes hun har faaet for meiet for alle di deilie 
Triller hun har slaen; mens di kaskesens ha sat i føste 
Pakæt aa faaet dem gratis aa for slets Ingenting, aa over 
a Komandanten har faaet 2000 Kr. til for a komandere, 


Onsdag d. 12. Oktober. Gjenboerne; Som jeg ikke vit” 


som han ger mæ Heihed aa Verdihed aa Tællefong. Aa 
di kommer aa river vos i Næsen, a vi har gort Overskri- 
delser paa følgendes kon Ti; Som di sier, skendt der æ 
fjorten eller femten Pongter. Nemli fest, 6667 Kroner tel 
Såltrækkeri aa Guldtrækkeri, som hade de vaaren Obtræk- 
keri; ku der ha vaaren Noget i, men som vi ve de er inte, 
men tel di Stokker, Kaufmand aa Peterhansen har lavet 
vos etter Moli i Ære, og 2710 til Fru Cæmpebolla, som 
jo er noet lovli meiet ettersom den Bolle var temmeli 
dedbagt aa inte meiet me Rosiner i men vi fik jo Manden 
i Købet, der jo regtinok osse var en tarveli Tvebak. Aa 
det ka være vi har flottet os lidt der, men saa har vi jo 
knevet paa ængelte Steder, som Freken Nyeland, der har 
bekommen 70 Kroner ved en Faarestilling, mens Freken 
Skrøder dog har opbebaaren hele 200 Kroner for a sønge 
aa spelle to Gange, aa va Musekundervisningen for Freken 
Bertelsen anbelanger saa er de va jæ kaller et Bænne- 
ficium for Balletten som di har inte mange a, for a skaffe 
dem over tel de Ræsiterendes, aa de 29 Kr. 28 Øre tel di 
to Katte ka billivis heller ikke sies a være Overdaadihed 
værendes sirkum tre en tiendel Øre om Daen i Kaast- 
penge udbetalt tel vær a dem, formedelst vi har inte 
kunnet gi Natteralforpleining tel Dyrene i færsk Raattekyd, 
som i de gamle Tæater. Men ve du va det er, som har 
drillet Stadsrævesorerne de ere begribelivis; a vi har brogt 
375 Kroner tel a tragtere Kronprinsen, Kronprinsessen, 
Væles 'aa Frue aa dito Russer med dito samt Prenshans 
før, da di var oppe aa kigge bag Kulisserne, aa vi har 


zænte spanderet;zmere æn. som 5d Kroner 50 Øre paa Ris- 
vdasmændene +da di'tog di: samme Ingrætninger i Øiesyn», 


ra daliegt -das Hunt begraven,-som Tysken sir, aa ves jæ 
var Komandant velle: de ærke mei men værendes Petersen 
vel jei ta en Ægstrasnaps;- Des formedelst; Som han 


gjorde. 


H ovedstrømninger. 


ELAN EAN 
gg UA nm "FA j 
: VR 5 I Preussen, hvor GEORG BRANDES 
Et. andet Fædreland fandt, 


f EG 
mk ==: … Førmedelst at Danmark befandtes 


Sy NE At-være for intolerant, 

ÆSX” 1, Man nu for Tiden oplevet 
> 2, Et Stykke «Kulturkamp» har: 

2 Med smaat Tryk staar det beskrevet 
BE I «Morgenghavet» saagar. 


Det var en df Tyskernes egne, 
Som ikke blev der tolerert, 
Det var salig HE1NRICH HEINE, 
Som. blev i Berlin konfiskert. 


= | Hans Værker man ikke taaler, 

DY, For farlig er deres Tendens: 

£ )) Fordømt til Brand og til Baal er, 

7,3 Hvad ikke med BISMARCK. kan spænd's. 


SE ØST 
US 2 WM Den Spire bør ikke plantes 
6277 


ég I Preussens hellige Jord. 


2 Fy — Og sligt kan passere, hvor BRANDES 
) ) Pr? 2 Tilfreds med sit «Vaterland» bor! 


Dog trøster Berlin sig ved denne 
1 Autodafé som saa: 
P «Lad kun Heinrich Heine brænde, 
Naar Brandes beholde vi maa! 


Y Saa gaar ikke for os til Grunde 
i Af Heine et eneste Blad: 


Han har jo bevist, at han kunde 
Sin Heine godt udenad !» 


Snart funkler over ODENSE hint «første Sort» Skjær, 
Som skær' vor Magistrat saa dybt i Sjælen ; 
Thi Gasværks-Overskuddet, som den har saa kjær, 
En skummel Nat bli'er bragt paa Lygtepælen. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 

(Låse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages paa 

alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 

Bladets Kontor Kjébenhavn Gi. Strand N? SO, Stuen 
Mapper eg Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


sæ ENS: 
F og udgmwet af C. Simnonsen XKjébenhavn 


— Hør Frederik! 


| — Hys? Det er vist rertu 


Konsekvenser. 


Mel.: Babylonsvisen, 


De: er gru'lig galt i Verden, 

For den bliver stadig værre Aar for Aar, 
Og i disse Tider er den 

Rent besat, saa ingen véd, hvorhen den gaar 
Galt er det fat med de store Magters 
Enighed, de kan nok inte spænd's, 

Og at de smaa saa gaar til Agters, 

Det er det, man kalder simpel Konsekvens. 


Britten med de brave Skotter 
Skotter til Ægypterne: og Morerne, 
Passer paa, at Hottentotter- 


338 


Over Tyskiand trækker svare 
Skyer, der ér mørkt som paa en vildsom Vej: 
Man kan ei en Gang erfare, 

Om GAMBETTA var hos BISMARCK eller ej. 
Li'esom den Gas, vi faar fra HOWITS, 

Er paa Belysning Sagen læns; 

Thi, hvad Fyrst BISMARCK saå'e til BLOWITZ, 
Er kun, hvad man kalder, simpel Konsekvens. 


Norges bedste Værn og Fæste, 

Er det Stortingsflertal, Folket kaaret fik. 
Venstre der er godt et Heste- 

hoved foran vort paa Vej til Republik. 
BJØRNSON det strammer op med Taler; 

Men at hos HØGSBRO, i sin Vens 

Blad, han forandred' de Signaler, i 
Det er, hvad man kalder, simpel Konsekvens. 


Danmark har i Ro sig vugget, 

Forcløbig er det fri for Kjævleri; 

Eedens Have har man lukket, 

Til det meste af November er forbi. 

Ferie maa man Tinget give, 

At det kan hvile sig imens; 

Men at det ogsaa vil siden drive, 

Det er, hvad man kalder, simpel Konsekvens. 


Frihedens Fane op han rulled' 
I Orienten. den kan hænd's; 


EParis skal snart GAMBETTA, 


Priste han déns Intelligens; 


Kort om Kort. 


” For nogen Tid siden — jeg: tror, 
det var den 17., eller" maaske . var. det 
den 18., naa lige meget — kort at for- 
tælle, for nogen Tid siden kom en Ven 
af mig bjem og spurgte, om jeg vilde 
spille Kort hos nam næste :Onsdag, 
eller maaske var det om Tirsdagen, 
naa lige meget — kort at fortælle, at 
spille Kort med ham. å 

Du har vel Holmblads Kort?» 
spurgte jeg. > 

” Naturligvis i» 

"Godt! Saa kommer jeg! 

Jeg køm altsaa hjem til ham. Det 
var et af disse gamle Huse, som er 
meget ældre end de nye, et af disse 
antiike Huse, hvor der hverken er Køk- 
kentrappe eller Ventiler, men kun Hygge- 
lighed, et af disse forældede Huse — 
kort: Hus. 


ne bli'er ikke undertrykt af Boererne. 


Men at PARNELz blev sat i Hullet, 
Det er det, man kalder simpel Konsekvens. 


Folkets store Talsmand, ha'e sin Taburet, 
Skjønt han. nys: gav-et. Portræt a' 

” Vælgerfolkets: Masse, ;der-var langtfra net; 
Gav- den ham FEolkegunst og Gaver, 


Men åt den nu 'ér «drukne Slaver», 
Di it er det, man kalder simpel Konsekvens. 


sr 


I Huset var der beskjæftiget 28 
Arbejdere, alle Mandfolk, fordelte i 
Hold. paa fire Mand, og alle beskjæf- 
tigede med det samme: nemlig at 
spille Kort. 

Det er nu ikke saa let at spille 
Kort, som man tror. Lad os em Gang 
træde indenfor og se, hvorledes det 
gaar til. Jeg tilstaar det, til at vise 


.om og forklare noget saadant er jeg 


kun en daarlig Makker, men det kan 
dog. maaske interessere en eller anden 
Matador. 


-I Forværelset hænger man sit Tøj 
og sætter sine Galoscher — gid det 
var Lykkens, saa beholdt man dem paa 
netop paa dette Sted. 

I det første Værelse sidder fire 
Arbejdere. Her er Kortspillet neppe be- 
gyndt, man sorterer Kortene. Dette 
bestaar i, at Otterne, Nierne og Tierne 


Kammerherre Fallesen. 


har derfor allerede begyndt at skrive paa den Artikel, 
hvormed den til den Tid agter at fejre den hædrede 


SEERE EET Eee 


Der er nu vel omtrent en 
Snes Aar til, at det kongelige 
Teaters nuværende Direktør vil 
kunne fejre sit 25-Aars-Jubi- 
læum som saadan. Punch, der 
véd, at den moderne Jourualistik 
fordrer, at man saa vidt muligt 
altid bør være i Forhaanden, 


af alle Farver tages fra. Saa bliver 
det til L'homorekon. 

I næste Værelse er man allerede 
kommen videre. Her blandes Kortene, 
og det foregaar ligesom alt andet her 
i Huset — for det er et gammeldags 
Hus — ved Haandkraft. 

Saa træde vi videre, ind i dem 
store Sal. Her ere flere Kortspil under 
Behandling paa en Gang. Ved det ene 
Bord tages af, som det hedder; dette 
er nedvendigt, for ellers kunde Kortene 
let komme til at sidde forkert, og det 
maa de ikke. Ved det andet Bord 
vendes Trumf op, det er Ruder Es, nu 
er det slaaet fast, ja whist, det er et 
løjerligt Arbejde alt det, der er med 
saadan et Kortspil. Længere henne 
ved et Bord med fire, tavse Arbejdere, 
som nu har spillet sammen i otteogtyve 
Aar, gives der Kort; hver af de tre 
faar lige mange, det er nedvendigt, for. 


339 


Jubilar. Vi have til den Ende i vor Mark-Twain'ske 
Udklipsbog indregistreret felgende Brudstykker af Dag- 
bladets Artikel om Cheri Maurice, der synes os at 
maatte kunne finde Anvendelse ved denne Lejlighed. 


1... Lad os gjere Direktøren et Beseg!...…. Man gaar 
op og banker paa, modtages ikke af nogen "Tjener i Livrée, 
men lukker selv op og træder ind i en lille Stue, hvor 
en Skriver staar ved sin Pult og arbejder uden at tage 
videre Notits af den indtrædende. Man spørger igjen. om 
Direkteren, Skriveren peger påa en aabenstaaende Der, 
man gaar uanmeldt ind og staar nu i Direktionsværelset 
En Personlighed afspejler sig i sine Om- 
givelser .. ... . I hans Arbejdsværelse findes der intet . 
Spor af Luxus, ingen Portiérer for Døren, ingen Brysseler- 
tæppe paa Gulvet, ingen polstrede Mebler, overhovedet" 
intet overflødigt Apparat — det hele er tarveligt,- be- 


skedent, som han selv, der hele sit Liv igjennem aldrig : 
har stræbt efter at synes, men kun efterat være, Klart og - 


skarpt prøver han enhver Person og enhver Sag i For- 
hold til dens virkelige Beskaffenhed, demmer selv og 
handler derefter. Dette kjender hans Personale af lang 
Erfaring...... Thi ligesåa bestemt og uafhængig, som 
han stiller sig overfor sine Skuespillere, har ban ogsaa 
til enhver Tid stillet sig overfor Pressen, ja, naar det be- 
høvedes overfor Publikum selv...... 

.…… Mere end én Gang har han i Forhold til et vildledt 
øg ubillig demmende Publikum vist en Fasthed som im- 
ponerede det og aftvang det Agtelse, og hvad Pressen 
angaar, da kjender han hverken til Smiger eller Be- 
stikkelse af nogen Art. Han viser den skyldig Heflighed, 
men lader sig hverken paavirke af den eller søger paa 
sin Side at faa Indflydelse paa dens Mening. .Resultatet 
af denne Fremgangsmaade er, at han baade -i- Publikum 
og hos Pressen nyder en almindelig og grundfæstet 
Agtelse. Maaske opnaas et saadant Resultat noget lang- 
sommere end den tilkjøbte Pupularitet, som mange andre 
Teaterdirektører vide. at. forskaffe sig, men det er til 
Gjengjæld varigere og mere ægte...... 

-.…. Hans Evne til at opdage og udvikle unge Talenter 
er fuldkomment enestaaende. Der er ved hans Teater 
ikke Tale om famlende Forseg eller unyttig Opbebning 
af usikre Skuespiller-Emner, som spilde deres Tid i 
Lediggang. Hans skarpe Blik opdager hurtig,. om en 
Begynder har virkelige Anlæg og i hvilken Retning de 
ligge. Har han intet Talent, bliver han strax fjernet...... 


Sjeldent eller aldrig tager han i den Henseende fejl i sin 
Dom og lader sig i denne hverken paavirke af Publikums 
lese Skjen eller af Kritikkens Ros og Dadel Den Be- 


… gynder, han selv tror paa, beholder han, om saa alle 


Recensenter ere enige i at forkaste ham, og fiere end En 
har han paa denne Maade reddet for Kunsten. … + 


Naar man har saadanne Blomster at flette i 
Kransen, vil det være en let Sag for os at skrive en 


-Jubilæumsartikel om Kammerherre Fallesen, og 


naar vi saa hertil føje et Referat af det eventuelle 
Festmaaltid, hvor vi antage, at Hr. Professor Molbech 
— til den Tid rimeligvis Ridder af Dannebroge m. m. 
— vil holde Festtalen over Motivet «Nehmt ein 
Ezempel dran!», og en Skildring af det rørende 


”Slutningstableau i bengalsk Ild, hvor samtlige Skue- 


spillerinder og kvindelige Elever under Udraabet «Du 
kjære, kjære gamle Kammerherre!» falde Jubilaren om 
Haisen og kysse ham, tror Punch, at ogsaa han har 
føjet sit Blad til den Lavrbærkrans, som det tak- 
nemlige Publikum om en Snes Aar vil sætte paa 
Kammerherre Fallesens Isse. Og det kan vi takke 
Dagbladet for, 


Legat. ; 
Efter Forlydende . har Etatsraad H. P. Holst i An- 
ledning af sin 70-aarige Fedselsdag oprettet et Rejselegat 
for uformuende Digtere, Legater har selv "skjænket den 


"første Portion til Digteren H. P. Holst til en (Øejse til 


Græker- og Jødeland. 


Frederiksberg FEDE: 
Atten mer dj fykke 13 ES Gl 
Os han — horfiummet er Sens Srist 
Hvor fhaf man Kofer plokke, E3 & 
Hvor Ser en Shodroes gr? FS 


EEN ELLE EEN TREE EPE 


saa kan man se, hvis Skylden er, hvis 
der bliver begaaet en Fejl; den fjerde 
Arbejder sidder cover, som det kaldes. 
Det har han formodenlig ogsaa gjort i 
otteogtyve Aar. Han sidder bøjet over 
de foran ham udbredte Kort og stirrer 
paa dem for at opdage den mindste 
Fejl. Det er et strengt Arbejde, men 
derfor varer det heller ikke ret længe 
ad Gangen, saa bliver han afløst af en 
anden. Naar dette ikke skete, vilde 
han blive blind for hele sit Liv.) 

I næste Stue gjælder det Tarok- 
spillet; men det forstaar jeg mig nn 
slet ikke paa, saa her skal jeg vel 
vogte mig for at kigge dem i Kortene. 


1) Ved det tredie Bord var man i Færd med 
den OCperation at vaske Kort. Dette er et kjede- 
ligt Stykke Arbejde, men maa alligevel gjøres 
grundig, hvis man vil haabe at tjene Noget ved 
Spillet; ellers komme nemlig let for mange af 
én Farve til at sidde samlede, og det er farligt. 


 mrst5HE 


Jeg staar lidt og ser derpaa, jeg synes, 
det er svære Kort, de alle har. En af 
Arbejderne har en Pisk — ikke i den 
Betydning, at han har drukket for me- 
get — nej, han har virkelig en Pisk, 
og de andre vaande sig under den. 
Det sørtner for mine Øjne, det er ikke 
Kort mere, de spille med; det er store 
Blade, saa store som +Minder fra det 
forsvundne Kjøbenhavn«, der flyver Told- 
boden, og der kommer Hesten paa 
Kongens Nytorv og saa Rundetaarn og 
saa Fruekirke, «Men hvad er det dog?+ 
spørger jeg min Fører, «hvad er det 
dog?» — «Det er et meget svært Spil. 
Han ultimerer!. lød Svaret. 

Vi havde gjemt den sidste Stue 
til sidst, og derfor kom vi til sidst ing 
i den sidste Stue. Her var man alle- 
rede færdig med Kortene, man vidskede 
Beterne ud. Dette er det vanskeligste 
og kostbareste Arbejde ved hele Kort- 


i spillet, for det skal slaa lige til, ikke 
| dem mindste Fejl : maa "der være, såa 
| maa det hele gjøres om igjen.”) 
Hvor umaadelig Omsætningen var, 
kan man gjere sig et Begreb om, at 
| der ved saadan et enkelt Spil, selv et 
| af dé allerbilligste, altsaa til 50 Øre, 
| kunde tabes Kroner i hundredevis — 
tusindvis, sagde min Fører, inen det er 
al lidt overdrevent. «Men man kan 
| ogsaa tjene meget ved Kort,« svarede 
i jeg.  »Lad os ikke tale om det, min 
| unge Ven!. 
| Hvad siger De nu, naar jeg nu 
| slutter denne kortfattede Feuilleton? 
| Dog ve! ikke, at jeg sad i Uheld, 
| for saa svarer jeg: Gnavkort! 
| Her van Bang. 
i 


1) Der er ogsaa Fare forbunden med dette 
Arbejde, siger man, det slaar sig paa Humøret, 
Hang til Selvmord avles ofte heraf. 


me ME— 
EEEEEEEEEEEEEEEEEEEwww………&«$S(—m— SV ….[.[|. kk . 
340 


Dødsanmeldelse. 


— SKOMIG 


pr 


— Go' Maaren, Mortensen ! 

— Go' Maaren, Jensen! Naa — hva” Nyt? 

— Aa — inte annet end — at nu har Mutter enneli ta'et Billetten i Nat. 

— Saa! — Æ hun væk? — Ja, hva' Fa'en, Jensen — je ve sgu osse, hva” de” æ a være Enkemand 


SHOLM! 


i. 


ILBERG, men det er jo BU 


popul 


BEER EET SYS PE Er 


ag 
S 
Menaeg 


sta 


hvad si 


— Ja, der 


Ære den, som æres bør. 
(Mel, af «Stegekjælderen»)- 


Fi enhver kun, som har Lyst 
Stadens Fædre skose, 
Vi vil af vort fulde Bryst 
Magistraten rose; 
Glans af denne faar vor Stad, 
Som en Bistrupmiddagsmad 

ift Middagsmad 134 


”Faar af Kransekagen, 


Det er netop Sagen. 


Paa hver Plads, hvor klædt i Halm 


Før en Pumpe knejste, 
Ser man nu til Dags af Malm 


342 


Hvori vore store Mænds 

Træk kan ses, jo det kan hænd's, 
it det kan hænd's, wy 

At mens Dyden leønnes, 

Byen selv forskjønnes! 


Snart blandt østre Anlægs Trær 

Vil en ny man finde: 

Unge Jakobsen faar der 

Carstens rejst et Minde. 

Det skal staa som et Bevis 

Paa den grumme store Pris 
35 store Pris, "5533 

Han og ingen anden 

Her har sat paa Manden, 


Muligt véd vor Magistrat 
Næppe om ham andet, 
End han var en Rendegat, 
Som stak af fra Landet; 

Og i Fald en Almuesmaud 
Vil den spørge: hvem er han? 
un hvem er han 2333 
Svaret blier et Aber: 

Det er inte Faber! 


Peter Faber faar imens 

Lov at give" Møde 

Ude mellem. Assistens- 

Kirkegaardens Døde, 

Thi fra de berømte Mænd, 

Der er kjendt af Jakobsen 
ii it Jakobsen 3,3 åg 

Og af Stein er «hugget», 

Er han udelukket. 


Hvis Parises Byraad var 
I sin Smag saa kræsen, 
At det vraged' ham, som har 


Sikkert nok for slig ém Spøg 
Fik det Lov at ta'e sit Tøj 
rn enonsit Tøj 72: 

Og med Spot og Skammen 
Strax at pakke sammen. 


Her dog ikke Raadet la'er 

Sig saa let forstyrre! 

Byster man desuden har 

Nok fra ott? og fyrre. 

Vil De bare vente lidt, 

Skal De sé dets L. N. Hvidt, 
SE RESENDS HVASS 

Som en Plads blev skjæanket, 

Hvor han godt er bænket. 


Og da Raadet kom saa vidt, 

At en Hvidt man ejer, 

Gjør med Carstens det et Skridt 

Til at faa en Bajer; 

Thi da ned mod Bajern han 

Drog som stor Berømningsmand, 
uiit rømningsmand, i 3 

IT hans Billed ejer 

Man den halve Bajer. 


Og den anden halve faar 

Man, saafremt man vilde 

Ud paa vestre Kirkegaard 

Carstens's Billed' stille, 

At det «Folk», som har ham her 

Rejst, kan let ham komme nær 
nr komme. BÆr 33,2 

Og kun lidt -Besvær ha'e 

Ved at sé ham hver D2', 


Billedstotter rejste, 


Hvad der laa om Smørret. 


"Sj Mogensen varevropæisk stemt. 

I .Det- tunesiske  Spergsmaals 
trykkende Indflydelse paa Fede- 
” varer, i Forening med den ved 
- Republikanismens  Fremvæxt i 
Norge fremkaldte Uro i Klipfisk 
håvde bragt hans Sjæls Pendul i 

SER VØLS stærke Svingninger, der fik 
hans Ansigtstræk. til at. bævre som et sydamerikansk 
Landskab i Jordskjælv. Da Punch traadte ned i hans 
Troglodythule, blev han modtagen med en officiel Kulde, 
der var saa mange Grader under Frysepunktet, at den 
vilde have bragt selv en Nordenskjåld til at vende om, 
hvis ikke den Golfstrom af konfidentiel Velviliie, der 
blinkede i Mogensens Øjekroge, havde ført en velgjø- 
rende Varme med sig, som fik Isen til at smølte. 


"4 oe sg | aner ag 


Skrevet Marseillaisen, 


DEER EET ERR SU US VSSE 
Punch forstod, at der var Noget paa Færde. Saa 
"snart han var kommen hjem, ilede han ind i sit £en- 


kammer, udtog forsigtig Smørret, og 0 Fryd! Det var 
den velbekjendte Haandskrift og det velbekjendte Brev- 
papir, i hvig ene Hjørne et vældigt C, B. med en 
Kongekrone over tilstrækkelig angav, hvilken kostbar 
Skat der atter var falden i Punch's Hænder. Brevet 
led saaledes: 
Varzin, Octøbre 1881. 
A Monsieur 
Monsieur le Gourmand Jeppe Jochumsen 


a 
Ludserød. 


Notre faveur cidevani"  Avec cette salutation royale 
je commence ma lettre, parceque je stis redevenu comme 
antrefois un grand guide et roi. Ah mon ami! Je vais 
vous frotter: dans Voreille un grand secret. Vous åvez 
sans doute lu dans les gazettes les articles et dépeches 
concernant la visite, que Monsieur Gambetta a qvitté 


chez Monsieur le comte de Bismarck. Eh bieni Le Gam- 
betta, gont reconnu dans Stettin ces Allemandes stupides, 
dest moi! Monsieur Blowitz e'tant une éspéce de 
Gelée" anglais, a couru avec le perche de colle”. Quand 
le comie de Bismarck a parlé a lui de Gambetta, le 
comte a pensé sur moi, moi, le Gambetta danois. C'est 
moi, qui tabliét comme un Juif errant? avec une perruque 
et une barbe mnoire et avec une applaudissement" sur 
Væil- gauche & voyagé & Varzin. Dites & mon petit 
Eedouard, que ses compatriotes polonaises m'ont horri- 
blement gené avec leur importunité voulants toujours me 
baiser et m'embrasser en disani, que jétais le plus reussi 
des juifs errantes du monde, et toules sentantes fort 
dognon mont laissé un mawvais odevr de roti de boeuf. 
Mais parlant si bien Francais ils momi pris pour un 
Tuncdsien civilisé et j'ai gardé mon incognito. Jari voulu 
parler avec le comte de Bismarck sur ma ministére 
prochaine et lui demander ce gwil penserait sur 
cela. Dai eté regu avec la plus grande  politesse. 
Son grand chien danvis, me reconnaissant suns doute 
comme compatriote, m'a pas aboyé une seule fois. Le 
comte m'a proposé de boire avec lwéi une petite vérole 
de thé?,  Apres cela nous avons allumé paisiblement 
motre pipes ionges, et em fumant nous avons discuté 
poisiblement la situation generale d'Europe. Quand jai 
demandé å lui, comment il prendrait une ministére du- 
moise gauche, il n'a pas repondu que: + Tarnt pis tant 
mieux! Je scrai tonjours enchanté davoir negocier avec 
un homme d'état si gauche'? comme vous.…  Q&'en dites 


vous? N'est ce pas, gwil a .eté charmant! Mais chut! 


1 Vor Gunft fifforn. ? vifte. ” aflagt, f Froft. 
> Limftangen. ' tablier - Forflæde. ” Handelgrejjende. ” Klap. 
s en life Kop Thevand. 7? venftrejindet. 17 Rift derom, 
12 Søgsbro. "' overmobig. 


343 


EET SEE EET ET 


Ne laissez pas nos bons amis dauijourdhui, les madéra- 
teurs, lire cette lettre. C'est une epitre confidentielle, et 
il serait grande dechirure de cela"", si notre cher Pont 
dEpervier! ou le comte Holstein le pouvait faire 
circuler parmi leurs fidéles. Quand je reviendrai — 
Fespére avec un petit ordre d'aigle rouæ — je vous con- 
terai mille choses sur le comte de Bismarck et sa politique. 
Ze pauvre Gambetta!  Tl se peut lécher ses doigis aprés 
une telle confidence. Mais je ne suis pas devenu plus 
surcourageux'? pour cela qwaupararavant et je vous 
protégerai en outire. Voire gracieux 
Chrétien de HMontagne, 
cidevant roi et sacristain, 
prochainement præsident de conseil. 
Erklæring. 

Hr. Redakter! "Tillad mig i Deres meget ærede Blad 
at gjøre opmærksom paa, at De i Deres Omtale af Frede- 
riksberg Slots historiske Musæum ikke synes tilstrækkelig 
at have nævnet Etatsraad Heinrich Hansens Navn, 
hvis uinteresserede og smagfulde Ledelse dette skylder 
sa2 meget. Med megen Agtelse 

EF. Meldahl. 
Erklæring. 

Hr. Redaktør! Tillad mig i Deres meget ærede Blad 
at gjere opmærksom paa, at De i Deres Omtale af Frede- 
riksborg Slots historiske Musæum ikke. synes tilstrækkelig 
at have nævnet Etatsraad Meldahls Navn, hvis smag- 
fulde og uinteresserede Ledelse dette skylder saa meget. 


Med megen ÅAgtelse 
Heinrich Hansen, 


Bistrupsvise. 


Jeg har været til Middagsmad 
Ude paa Bistrup i Skoven, 
Be W Der sad de vise Mænd paa Rad, 
EG Sa Spiste en grueiig Hoven. 
INS Der sad Store; og der sad Smaa, 
fr! Der sad Howitz i mørkegraa — 


4 Ja, jeg har været til Middagsmad 
4 Paa Bistrup i Dag. 


Formand var Henrichsen, han stak tæt 
FSK Baade paa Fadet og Glasset, 
mÅ Franske Nathuer var Ehlers” Ret, 
M Jo, I kan tro, han sig gassed. 
Fenger aad en Gang Kirsebær, 
/ En Kirsebærgang nu hans Livret er. 
X Ja, jeg har været til Middagsmad 
be Paa Bistrup i Dag. 
ON Hansen sad som en hellig Gjæst, 
z—x Om Niels Hemmingsen minded”, 
GA Scharling spildte af alt paa sin Vest, 
ÅL Helt statistisk den skinned'. 
. Til sig selv skummed Herforth kjækt 
: Og bød de Andre saa grov Konfekt. 
Ja, jeg har været til Middagsmad 
Paa Bistrup i Dag. 


Strandgaard aad som en Kapergast, 
Han tog for sig af al Kost, 

Han paa Trekroner nok havde væ't fast, 

Og der fik han kun smal Kost. 
Thomsen med Flere de fik, min Ven, 
Fyldt Havneho'ede budt om igjen. 

Ja, jeg har været til Middagsmad 

Paa Bistrup i Dag. 


Sorø Krebs ønsked Meldahl, den Sjæl, 
Af dem, som rigtig kan mætte, 

Søge ud helst han vilde selv, 

For saa fik han af de rette. 

Jo, I kan tro, at han er rar, 

Jøsses Navn, sikke Bidder han ta'er! 

Ja, jeg har været til Middagsmad 

Paa Bistrup i Dag. 


Kjære Venner, som lytte hertil, 

Jeg er en enfoldig Borger ; 

Men paa Bistrup jeg gjerne vil 
Drukne Kommunens Sorger. 

Hvis i min Vise lidt Vrøvl I fandt, 
Husk, jeg er Borgerrepræsentant, 
Og at jeg har været til Middagsmad 
Paa Bistrup i Dag. 


| 344 


| Undaff then pauelighe HLegates fitt Breviare. 


»Øg her Bu jeg mwære will i 
Bin Peftilent, mens Bu ce till.” 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartaiet. 
(Løse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
-… alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paz 
f Bladets Kontor Kjåbenhavn GI. Strand 'N? 50, Stuen 

Mapner og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr. 


Frykt og måcivet af C. Smonsen Hjåbenhavn 


ao 


Å 


1881. Torsdagen den 3. November. Nr, 44. 


NEL BF : 
Sl 


1 
i E Eg ig å 
Fæs 805 sg = æ - == 
— Var det Dig, der fulgte Faer hjem i Aftes? — Naa'— hvad hedder jeg da? 
— Ja det var, min lille Ven! — Du hedder Bjørn — for Mo'er sa'e, a 


— Saa véd jeg, hvad Du hedderi | Faer kom hjem med en ordenliz Bjørn. 


346 


Danmarks Lystændere. 


| 
| 
| 


| 


Pp. Vesterbro, som af Glædens Savn 
Ej vansmægter, 

Hvor ,Peters-Haab" sit gode gamle Navn 
Ej fornægter, 

Skjønt som , Valkyrien” den steg af Daab, 

Kom nys tilsammen Venstres petershaab- 
løse Slægter. 


De satte nyt Snit paa Valkyriens 
Bakkanalier : 

Thi HØRUP saas med CHRESTEN POVELSENS 
Kronregalier. Å 

Desuden mødte paa samme Sted 

En vis Hr. CHRISTENSEN, som handler med 
Viktualier. 


VANDENES FATTER. 


Ft Strandsandss 


en 
SSR 


pommes — Si: 


Der Job en plumret Strem ud i Klarebodstrand, 
Og grumset var dens Belge og brakket dens Vand; 
Den store Gyldendal blev forfrisket af dens Duft, 

- Som Rosenaaen. bragte den en ganske egen Luft. 


Den nævnte Statsmand,.om hvis Program 
Man omsonst spør, 

Fik talt, saa Venstre højt beære ham 
Med sin Gunst bør; 

Thi han fordunkled' HgruP ikke lidt ; 

Nej, dennes Ord var som det bare Fedt 
Imod Kunstsmør. 


Han kaldte dem, der slaar for Venstres Ret 
I disse Tider, 

Lystændere, et Navn, som ingen let 
Dem bestrider. 

Og herved har han gjort den Ting klar, 

At udenfor sit Flæsk han ogsaa har 
Gode Sider. 


Den Ros er sand, som af en saadan Ven 
Og Forbundsfælle faas, 

Thi under Skjæppen har ej Venstres Mænd 
Sat en Tællepraas, 

Og skiønt de mangler den rette Gnist, 

Saa kan et Blus pas Lampen ganske vist 
Dog hos SCHELDE faas. 


| 
Fra Taburette Lystændernes 

Ild dog stammer: 
Hun lyser mest blandt Bondevennernes 

Mange Flammer; 
For hendes Skyld blev Venstre grov og studs 
Og har belyst med bindegalske Blus 

Vort Folkekamier. 


Men skjønt selv ikke SCHELDES Lampe bli'er 
Af slig en Draabe fuld, 


"Kan Venstre dog efter denne Svir 


Gjerne raabe fuld : 
Af Glæde over det «vundne» Slag: 
«Valkyrien har gjort vor gode Sag 
Petershaabefuld |» 


Dér hviled sig en Sanger; til Harpens rene Spil 

Har sang paa Kraft: «Jeg bærer min Hat, som jeg vil.- 
Da steg af Vandets Haller op en ganske dejlig Me, 

Saa nøgen som en Belge og saa frisk som Esromse: 
«Jeg har bestandig fulgt Dig, Du geniale Mand, 

Og al din Digtning gjorde jeg til det rene Vand.» 

Han svared: «Jeg Dig skylder mis mest vandede Digt, 
Vand. er min Bippekrene, — jeg er Alvorsmand paa Sligt!»s 


Det var en ordenlig Vandgang! — "Slægten havde 
været i Jern, i Panser og Plade, maaske først mellem 
Rauker og Roser, men nu i Vandet. Den roste sig af i 
"lange Tider at have boet paa en Holm, kaldet Gammel- 
holm, som Nyhavn dannede ved sit Udleb i Eavnen. Her 
var «Morgengnavets» Kontor, der strakte sig som en tarve- 
lig Pynt ud i Heruphav. 

Mange Bække smaa gjorde en stor Redaxtionsaa, der 


ved Sluser kunde sætte Spalterne under Vand. Her tum- 
lede Junker Holger sig som en lille klatejet Dreng. 


IL 


Sige op og Side ned han skrev paa Kryds og Tvers, 
Aldeles urimelig og uden Mening i, 

Alenlange, dejlige, Holgeriske Vers, 

Og »Morgengnav» og +Dassavis= det kaldte Poesi 


Saa var det en Nat i Holgers Opvæxt. Han laa ved 
Esromse. Da hævede sig paa Seen en Kuppel som af det 
klareste Krystal; og ud af den steg den dejligste Kvinde, 
Holger havde set for sine Øjne. Og han havde dog set 
mange dejlige Kvinder. Han trykkede hende til sig. Hun 
trak sig tilbage, men syntes endnu at kunne mærke hans 
Haands Tryk dér, hvor Arm og Barm mødes og danne et 
Rim, — farligt for mangen en Digter, hvis Hoved derved 
er blevet saa temmelig Lars-Kruset, — Hun talte. Og 
hendes Stemme var bled som Smer. Hun talte saa for- 
underlig meningsløst, og Holger svarede hende paa samme 
Vis, Han spurgte, hvem hun var, og hun sagde: «Jeg 
er din Muse; thi jeg er Vandenes Datter; og Du er 
Vandenes Fatter!» 

Saa gik hun i Vandet igjen; og Holger laa paa Næsen. 

Det var den første Vandgang! 


TIL 


Junker Holger til Gammelholm jeg hedder omtrent, 
I «Morgengnavet” mætter jeg hver en Abonvent; 
Jeg kan fylde de vældigste Spalter, 
Jeg propper Hegels Lade med gyldendalske Ax, 
Og naar jeg mig viser, saa forlanger jeg strax, 
At man ryger med Virak om mit Alter. 


IV. 


da: lær. mig kun, Idiotismer, 
Og vej kun i Flosklernes Bur 
Paa Romantikens Bismer . 
Min reale Digternatur ; 
Jeg blæser kun ad det: hele Slæng,: 
For jeg er en Mand og ingen Dreng. 
Bien!" 


NE 


Jeg kaster mig ud i Vandet, 
For at se, hvorhen det vil bære, 
Og slaar det mig ikke paa Landet, 
Saa kan det ogsaa la' være. 
—… Arbemirbemarbemurbe, 
Sirbesarbelirbelurbe, 
Larbe! 
— Nej, hvor gjer dog de Drenge Kvalm, 
De hopper 
Som Lopper 
I Sengehalm. 
Summa Summarum: 
Lirum Larum! 
— En Nat dremte Junker Holger, at han saa én af 


ine Aner. 
å Og saa sagde han: «Goddag Ane!: 


VL 


Hvem staar dér og gantes? 

Saa se dog paa ham! 

Han leger med Brandes, 

Han lefler med Skram. 
Han stetter til sin Trefoldigheds Kanon — 
Hvor gik Du i Skole, Du sære Patron? 


”Af Morgengnavsvæv er min Kappe gjort, 

Af Skandrupsk Svineskind er dens Bort, 
Og jeg er til Alt kapabel; 

Min Amme hed Selvros, min Lærer hed Smiger, 

Jeg sang jo for Bjernson og Danmarks Piger, 

— Spendabel! 

Jeg stirrer i glødende Lovtaler ind, 

Jeg axler min Krop med Henriquelsens Skind, 
Jeg tager med Glæde mod Prisen 

Og lefter i Sang, men med redmende Kind, 

Dassavisen !: 


VIE 


Hvad er saa let som Vat, 
Der stoppes i et Øre, 
Hvad er saa let som Pjat, 
Man ofte faar at høre, 
Hvad er saa let som at 
I lette Vogne kjøre? 
— Hvad er såa tungt som det at gaa 
Med Ballastjærn i Frakken, 
Hvad er saa tungt som det at faa E 
En Kampesten i Nakken? 
Ja sig mig det min Skat, 
Min egen lille Ven: 
— Det er den første Blyhat 
Og de første Temmermænd ! 


VIL 


Di: som altid hlandt Studenter 
Øser. Punsen op ved Sold, 

Og som dér din Styrke henter, 

Giv min Muse Dig i Vold. 

Dristig paa Pegasens Bringe 

Red hun frem med Sang og Klang, 
Hun var til før Kygtets Vinge 

Fo'r saa vidt med Herman Bang. 


Hun er evig, kan ej ældes, 

Evig som de høje Fjældes 

Store, stejle, stærke Sten; 

Han kan digte, saa det klodser, 
«Fædrelandets, Dom hun trodser, 
Verden, den ér hendes Lehn. 


Ser Du denne stolte Kvinde, 
Denne rige Yppighed, 

Disse Vers, der altid rinde- 
Med eu uhørt. Hyspighed, 
Otte, ofte glad hun bræged 
Som et ungt og yndigt Lam, 
Længe for:hun vederkvæged” 
Realisten Erik Skram. 


-” Se, hun: kommer med de mange 
- Bøger fyldt med lange Sange 
I sin aabne, nøgne Favn; 
Og hun er min egen Muse, 
Er hos Hegel selv til Huse É 
Her i Holgers Kjøbenhavn. 


— Men Livet er ikke altid Poesi; der maa ogsaa 
Prosa til. — Holger følte Livets Kamp. Saa gik han i 
Skoven og stirrede ned i Vandet. Da hævede en Kvinde 
sig op til ham, og to hvide Arme tog ham med sig ned. 
Vandet slog sammen over ham. Paa det Sted, hvor 
Holger havde hvilet, saas kun et let Aftryk af ham i 
det fugtiggrenne, stærktduftende Græs. 


Det var den anden Vandgang! 
(Sluttes.) 


RE mr 


348 


— Men Madam Jensen — skal De allerede holde Sølvbryllup? Har De virkelig været gift i 25 Aar? 

— Ja — jeg skal si'e Dem: jensen er jo svagelig og lever saamænd ikke 2 Aar til, og saa 
synes jeg det er fornuftigst at tage Presenterne i Tide — for — piller han a'-— saa kommer'et 
dog mig og Ungerne til Gode — og hvorfør skal man skjænke Folk Noget? 


349 


Populæ 


r, men jeg ve la' maj hænge, om je' ka” begrive desse hersens 
:å& hvodden det gaar til. 

— Kå' Du inte begrive de! ' 

de æ den.mæ Slaw i — få 
orstaar Du — de æ en mæ Lu 
ide æ de Hele! 


Du saadden i et kørevæk, — aa saa æ der den rømatiske — 
; — forstaar Du saadan mæ Luft fra den ene Ænne te den anden 
De æ der da”ingen Ben i! 


Kammeraterne. 


Motto: 


Den ene roste tidt den andens Kapper; 
Til Gjengjæld blev hans Buxer rost igjen; 
Og saadan gik det herlig nogle Aar! 
Ak, det var Skrædderlavgets bedste Tid. 
Aladdin. 


DE store Bjørnson blandt de norske Fjelde 
Har nylig havt en. Saga at fortælle 

Om Georg Brandes, der ved Spreen bor, 
Om samme fuldtro Ven og Forbundsfælle 

Han sa'e en Mængde” borgerlige Ord. 


(ORNE. "; ” ANER: væ 2; 

Fru Sørensen. Jamen søde Fru Schrøder, jeg ter ikke 
for min Hjertebanken, ellers vilde jeg ved Gud saa gjerne 
drikke en lille Kop til-fer at -gjere Dem Selskab, ja det 
skulde da være en lille'Sjat paa Bunden — Tak! og De 
kan tro det var et dejligt Stykke, vi var henne at se hos 
Watt forleden Aften, søm kaldtes «En Preve= og begyndte 
med, at han, Wagner, De véd Komponisten, har lavet en 
Syngforni som der nåturligvis ikke er Nogen der kan 
holde ud at here paa, fordi det er Fremtidsmusik uden en 
gammel Baron, som .dgsaa. er ded deraf, og. Wagner kan 
ikke faa sin Syngforni"opfert og er fortvivlet, … hvilket 
Dorph-Petersen udtrykker ved at stikke Hænderne i Buxe- 
Jommen og tale stakkato, som det hedder, hvad der ærgrer 
Wulff; som er i -Kompagni med ham og Koncertmaler, 
hvad man kan se paa Malerierne, der hænger omkring 
paa Væggen og som han allerede havde lavet i «En Lyst- 
rejse". Men Frøken Sørensen, der endnu er ny hos 
Watt, lader sig bedaare af 1)orph, fordi hun er ikke saa 
vant til ham, som vi, og henriver Pubiikum ved Ynde og 
Rutine, saa jeg sagde til Sørensen, at vi kunde godt være 
hende bekjendt, hvis hun skulde være af vores Familie paa 
Grund af Navnet, som jeg dog ikke tror. Hvorefter 
Freken Rosenfeld kommer ind med sin Moder, den gamle 
Grevinde Smidt, og vil kjøbe et Relikvjem over den af- 
døde Greve, soin Kolling, der er den mest maleriske Ruin, 
man kan se, allerede har faaet fat i, og det gaar ligesom 


350 


Han roste ham for Viddet og Forstanden, 

For Aandens Lys, der straaled' ham fra Panden, 
Kort sagt, han ofred' ham en god Del Fjæsk. 
«Det kommer nok igjen!» han sa'e, som Manden, 
Der — sans comparaison — gav Soen Fjæsk. 


Det kom igjen; thi nu har Georg Brandes 

Hans Grantræ fundet værdigt til at plantes 

I Musagetes” egen Lavrbærlund ; 

Thi Bjørnson var en Skjald, til hvem der fandtes 
Ej Mage fra Parnas til — Aalesund! 


Hvor det er skjønt og rørende at finde 
To store Mænd, i hvem der ingen Sinde 
Et Stænk af smaalig Jalousi har væ't, 
Der ingen lav Misundelse har inde, 

Men la'er hinanden vederfares Ret, 


Og dette Forhold tydelig kan vise, 

Hvor godt det er, hvis man sin Livspølice 
I Brandes” Livsforsikringsselskab ta'er, 
Ved denne højst bekvemme Entreprise 
Man sin Berømmelse forsikret har, 


Moralen er aldeles ikke ilde: 

«Paa samme Piedestal. hvorpaa I ville, 
At Kammeraterne skal eder se, 

Skal kristelig din Næste du opstille! 
Saadan er Loven og Profeterne!» 


Og det er altid rart at ha'e Iustruxer, 

Saa man paa Georgs Doktorkappe flux er 
Beredt at ofre Ros for Aand og Flid. 

Saa roser han til Gjengjæld dine Buxer! 

— Ak, det er Skrædderlavgets bedste Tid. 


høs Vilhelm Hansen eller i den kongelige Hofditto, at de 
bliver hængende ved en Kantate i Stedet, som de slet ikke 
vilde have havt. Hvorefter de gaar, og Skæbnen kommer 
til Syne under en sagte Musik, men forklædt som Postbud 
med et Brev til to Mark, hvad der jo er over et halv 
Punds Taxt, men paa Grund af Indholdets Vægtighed for- 
modenlig, nemlig, at Wagner og Wulff og Frøken Sørensen 
skal arve den gamle Musikgreve; hvad de saa gjør i anden 
Akt meget vidtleftig, og i tredie og fjerde Akt begynder 
Dorph at give Greven og Selskab og Wulff og Freken 
Sørensen begynder at omstraales af Dydens Helgenglorie, 
men i Slutningen af fjerde er vi lige ved at faa Wagners 
Syngforni alligevel, men saa kan Dorph jo nok mærke, at 
hans Fremtidsmusik tilhører  Fortiden og ikke Nutiden, 
hvorover han river Partityren i Stykker, saa der bliver ikke 
Noget at kigge efter for Vilhelm Hansen. Og i femte Akt 
er han bleven optagen i den .adeligs Klub og har faaet 
Lov til at gaa med Staldmester Skeele under Armen, hvis 
han har Lyst, og fornægter sine Venner, som jeg nok 
synes var nedrigt, fordi De véd selv, søde Fru Schrøder, 
at uagtet min salig Bedstemoder var en født Kirschen- 
stein, har jeg dog aldrig fornægtet hverken Dem eller Se- 
rensen, fordi det er jo da Noget man ikke kan gjøre ved, 
og det ender med, at han lader Wulffs store Hund forlade 
denne Verden paa en brat Maade og slaar op med Frøken 
Sørensen og i med Freken Rosenfeld, som jo nok er en 
meget haard Straf i Forhold alligevel, og Moralen er jo, 
at der kommer aldrig noget godt ud af Wagner og Frem- 
tidsmusiken, men det er ogsaa skrevet af Franskmænd, 
saa det gjør det forstaaeligt, og nu skal jeg med Sørensen 
ned og se paa Betlerskibet i Nyhavn, som skal være meget 
opvækkende at se til og er bygget saadan for at Sømæn-«- 
dene ska) huske paa at de svømmende Ligkister ikke er 
afskaffede endnu, og desuden indrettet til, hvis det ikke 


skulde slaa an, at bruges paa Landjorden som Oplagshus 
for en Ligkransefabrik eller til Ventesal for Farimags- 
sporvejen, og iaften skal vi allesammen hen og kigge 
Stjerner hos Thorvald Kohl, som giver Timer deri, og Se- 
rensen siger han kjender kun den store Bjørn men vilde 
gjerne have fat paa den lille ogsaa og Petrine og Fritz 
har været der nogle Gange og nu staar de hver Aften inde 
i Spisestuevinduet og kigger Stjerner sammen, og jeg har 
ogsaa forsøgt mig men jeg kunde ikke se Noget, hvad jeg 
tror kom af, at Gassen brændte saa daarlig, men naar vi 
faar den eklektiske Belysning bliver det vel bedre, og Gud 
jeg skulde have været af Sted for længe siden saa nu Farvel 
søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe. 


Himmelbrev 


Til Degteren og Politikkeren Bjernstierne Biernson. 
Sr ED En San v. I. Norje. 


Ho ko! Deres Velærværtikej! 
Nu skal Di barestens høre Nyt 
fra den gamle Glaje værendes 
allirenveller den Eneste, der kan 
begegne  Velærværtihejen med 
fuld Forstaaelihej og Opfattel- 
| seskonst ujspringendes selv som 
z et lille sjemytli Sijeskuj a den 
Rod, Velærværtihejens immer- 
væk stoli knejsendes Degterfuru 
z er voxet i Været a, desformedelst 
DE samme gamle Unneriejnede blev 
saa glaj saa glaj erfurendes ve Dassavisens Læselse, a 
Velærværtihejens Pærsonælkavelan i de lille Annæks Dan- 
nemark, værendes Georbrandes, velle holle Misjonsmøje 
i Rusavlitoriumet og præke over Velærværtihejens Aaven- 
haringer til 2 Kroner Færsonen, værendes ren pur Tag- 
næmlihej moj Samme for Sammes Anbefalinger a Samme 
i Sammes. Hovedsogn, og- Unnertejnede hade angasjeret 
gamle Thors Livgruum, densmaaTjalfe, tel a renne ner 
ix Bifrost og møje de gamle Posibuj Skerner værendes 
temmeli langsommeli i sin Bevæjelihej formejelst Potegra 
og snappe Ferslevs Aftenavis, gørendes Rejning paa Falg- 


ad £ i" g 


351 


| mand, a han ska ha smort hele Foredrajet op t en rti- 
| vende Fart straks øjenblikkeli, som han pleier, men fik 
en lang Næse, nemli a Kabelanen hade rejnet den mejet 
Jint uj, a der ikke maatte staa Noet i Blajene, Samme 
kunnendes i saa Fald ikke rejne paa Juldt Hus med røg 
Løgie til annen Opførelse, va der ville ha vaaren lige- 
frem Tav for Samme, saa der va inte Noet a kigge etter, 
| hvorover den gamle glaje Tyrolerfærdignant fik en a sine 
allermest pyremidalske Ideer besluttendes sæl a holle et 
Foredra for de gamle Gujer og Einheriar over Velær- 
værtihejen. Gamle Odin var meiet kulant overlajendes 
Unnertejnede Storstuen gratis for Engenting og tillajendes 
Samme a ta Angtræ bestaaendes i en Snups Mjød a 
Hangujerne og et lille Køs a di Blaaøjede, velket vés 
Georbrandes hører det, vel sla han mæ Forbavselse over 
Prisbillihejen.  Unwertejneje begønte saa Foredraget me 
a drage en Sammenlining mellem Velærværtihejen og en 
| glaj Gut gaaendes derfra over tel den alvorliere Del a 
Festen nemli Magnhild og Leonard a og dvælendes særli 
ved Velærværtihejens derigennem tyjeli nok ujtalte An- 
skuelser angaaende Egtenskabet og Bepoblikken, va Ein- 
herierne var fallen i Søvn over, ves den gamle Glaje 
ikke a og til hade brut a, foredrajendes en a Velær- 
værtihejens smaa sjemytlie Viser til Gitaren, saasom 
«Denrejeogden vijeRose» og «Haren hoppeje paa 
letten Foj» mæ smnére, som di smaa søje Asynnier holler 
saa mejet a, velke Engtermætsoer Unnertejneje er bange, 
Georbrandes har ikke vaaren saa forsynli a ligge eng i 
sin Faarestelling ikke kænnendes Verkningen a samme. 
Hvoretter vi hade Fællesflæskespisning mæ ælægtrisk Be- 
lysning som vi har faaet engført taendes Alfaders Øje 
fra Trymskvijen tel Modæl og skandinavisk Flagdekora- 
sjon paa Væggen ikke glemmendes Velærværtihejens ejet 
rene Flag ujen Unijonsmærke, og ves Velærværtihejen 
vel gjøre sin gamle glaje Ven en lille Gengjæld, ka Vel- 
ærværtihejen næste Gang ingflette et- Par rosendes Ord i 
sin Præken over Sammes immervæk trofaste 


gamle glaje sjemytlie 
Tyroler-Færdignant, 
p- t- Valhalla. 


Skal jeg da aldrig, aldrig naa 


Chresten længes. 


(frit efter By, Bjørnson,) 


s= FR 


ig mig paa, hvad jeg fik at se, 
Kom jeg paa Taburetten, 

Folk vilde smile og Punch vilde le, 

Ak! jeg bli'er vist kun Minister in spe, 
Vilde saa gjerne brede 
Mig i Scavenii Rede! 


Estrup lefted? med stærke Slag 
Højt op paa Taburetten ; 

Krabbe prøver hver eneste Dag, 

Mætter sit Mod i det vilde Jag, 
Endnu dog kom ikke Dagen, 
End har hans Kiokke ej slagen. 


Smilende Holstein, som-Intet vil 
— Selv ej paa Taburetten — 
Hopper i Smug, maar Ingen ser til, 
Venter og spiller saa fint sit Spil, 
Åldrig han faar dog sin Villie, 

Bliver kun Béte og Codille. 


Den, som har længtet i tretten Aar 
Op imod Taburetten, 

Den, som véd, at han ikke naar, 

Kjender sig mindre Aar for Aar, 
Føler sig kuet og avet, 
Bjæffer i «Morgengnavet>». 


Lilie Eedvard, hvad vilde Du her? 
— Fjernt staar nu Taburetten — 

Forhen den tyktes mig mere nær, 

Eedvard mig gjorde til +Evropæer», 
Aldrig jeg blev det dog ganske 
Trods mine Stile — de franske. 


Did op paa Taburetten? 
Skal jeg hernede bestandig da gaa? 
Kun som Finansudvalgs-Formand staa, 
Stirre- med duggede Briller 
Op mod den Glans, som mig drilleri 


Op vil jeg! Op! O saa højt, højt, højt 
Sidde paa Taburetten! 

Leve i Kroer er mangen Gang drejt, 

Slide for Herup i Længden er sløjt. 
Sad jeg paa Estruppers Throne, 
Gjerne jeg gav dem min Krone. 


Aldrig jeg véd dog, jeg rækker frem 
Hist op paa Taburetten. 

Morgengnavet det bliver mit Hjem, 

Der faarjeg buldre og tordne med Klem. 
Men, skjønt i Buret jeg stænges, 
Maa jeg haåe Lov til at længes. 


352 


(Efter »Kaptain Grants Børn.) 


De Tre synge højt til Oktobers Pris, Vil Folk i Theatret og Kunsten ej ænser, 
Forhøjet og dobbelt naturligvis! Bli'er røde Lygter deraf Konsekvenser 


Slig Lygtedans huer dem allerbedst, 
Jo, de kan nok li'e en Guldgraverfest! 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalel 

(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 

alle Kyl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt påa 

Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand NY FO. Siuen 
Mæper og Pragibind til Bladet Pris 2 Kr. 


ef €. syvonsen Hroordiavan 


November. 


Torsdagen den 10 


renerne RR NE men RER 


s 
= 
3 
=. 
=n 
S. 
SS. 
RS 6 


i 


na 


SSRSERER 


— SS 
4 SEER 
SEEST 
SEERE: 2 


g virkelig ikke 


je 


kan 


neden 


7 


Hvorfor synger Du ikke for Barnet: 
men for 10 Kroner om Maa 


get hele: Dagen ; 


ied 
sun 


synge om Natien med. 


, 
i 


oo 
5 


je 


— Men Gud, Mari 
har 


— Nu 


354 


ES ennem Bladenes Spalter farer 

Et Tog paa skummende Prækeheste ; 

Til Holm-Gang drage de løftede Skarer, 
”" Det lille Ord har de til Fodefæste, 

Det gaar gjennem Birkedal og Krat 

Gjennem tykt og tyndt, gjennem Alvor og Pjat. 
SCAVENIUS kaster sig ræd paa Vejen, 

Hør, hvilket Skraal, det er Askovsrejen! 


LETH, den stærke, med løftet Stemning 

Og Bulehat paa, er forrest i Laget; 

Han slaar paa sin Frihed, og hver en Dæmning 
Maa: falde som Jerikos Mure for Braget. 

Da klinger et Sang-Værk, da er der en Støj 
Af Bjælder og flydende Snakketøj ; 

Da ræddes den sorte Skole og lytter 

Med Angst paa hver <«opvakt», som nix forknyt er. 


æg 


Askøvsrejen i Fylking rider 

Fra Venne-Møde til Venne-Møde; 

Men helst den færdes paa visse Tider, 
Naar Venstre skal lægge Finansloven øde. 
Naar Rigsdagen varer til skumle Nat, 

Og Interpellanterne svært tage fat; 

Da vogt dig SCAVEN'! hold stive de Øren; 
Thi Askovsrejen staar uden for Døren, 


Naar Øllet virker i. Snapstingshallen 

I Ho'derne paa Demokraternes Helte, 

Naar HØGSBRO ret vorder gal i Skrallen, 

Men gladest blandt de g-lade er SCHELDE, 

Da rumler Vogne, helt fyldt med Papir, 

I Folketingssalen de affæsset bli'er ; 

Da knager Bjælken, du vælter Kruset, 

Thi Askovs-Adressen er kommen til Huset! 


Da staar der et Vejr mellem Jord og Himmel, 
Da banker Rædsel i alle Barme; 

Selv WEDERKINK-MADSEN i Ho'det bli'r svimmel, 
Og Fenris skriger fra TAUBERS Tarme. 

Da hugges Pinde, da. kløves der Haar, 

Og Kind-Hesten vrinsker i KRABBES Gaard, 
Til Gassen slukkes, og ingen Sinde 

I Mulmet man Resultatet kan finde. - 


«Det knager i mig, saa stor føler jeg 
mig!» sagde Chresten Berg. +Stor- 
heden kan rigtig nek blæse En op! 
Og hvor Greven han griner ad mig!» 


v Det var Holstein, han mente. 

2 S$ sHan skal ikke faa mig til at 
i BE blinke, jeg skal nok holde paa Brok- 
FLDKN " kerne.s 


Det var de franske Gloser, Kan havde faaet proppet 
i sig. Hvidt Halsbind havde han paa, Briller og Birkeris, 
derfor trode han, at han var Konge og de andre noget 
Pak. Han var valgt under Hurraraab fra Benderne, hilset 
af Bægerklang og store Ørd i Krverne. j| 

Holstein gik, Bøjsen stød op, kjedelig og vidtleftig 
i det. halvslumrende "Ping. ; 


Der har vi ham igjen fra en anden Kant,» sagde 
Chresten. +Jeg har vænnet ham af med at grine. Nu 
kan han staa og snakke sort, at jeg kan se mig selv 
desto bedre. Vidste jeg bare, -hvordan man bærer sig ad 
med at være vittig, jeg vilde saa gjerne være vittig, kunde 
jeg det, saa skrev jeg i Dassavisen, som jeg har set de 
smaa Sorte gjøre det, men jeg kan kun være høj- 
travende.» 

»Væk! Væk! bjæffede Fischer; han var noget 
arrig, det bavde han været, siden han var Minister cg sad 
paa Taburetten. «Holstein skal nok iære Dig mores. 
Det saa vi iFjor og det saa vi r Forfjor. Væk! Væk! det 
er hele. min Herlighed !s+ 

«Jeg forstaar Dem ikke Hr. Forhenværende!» sagde 
Chresten. +Skal han, dér staaer og væver, lære mig 
Noget i den Retning?» 

+Du véd ingen Ting!: sagde Fischer, «men Du er 
da ogsaa kun Seminarist. Han, dér staar, kaldes Bojsen, 
han gjør ingen Fortræd, det var Holstein, jeg mente. 
Vi faar snart Forandring i Veiret, det kan jeg se paa 
Lars Dinesen, han er saa geskæftig. Vi faar Oples- 
ning! Væk! Væk!- bjæffede Fischer og gik ud -paa Rysen- 
sten fer at se Bademesterne paa Fingrene. 

"Jeg forstaar ham ikke,» sagde Chresten, «men jeg 
har en Fornemmelse af, at det er noget Ubehageligt, han 
siger. Han, der grinte og gik og som de kalder Holstein, 
han er ikke min Ven, det har jeg paa Feølelsin!« 

Der kom virkelig Opløsning. En Taage af Vrøvl og 
Fraser lagde sig over hele Landet. Blæst blev der gjort, 
Venstre tog ordenlig Tag, men hvor var det et Syn at; 
se om Morgenen, da Aviserne kom ud. Alle Kredsene 
havde valgt Venstremænd, det var en hel Hær af Umulig- 
heder. Der var «Pastor Holch øg der var Weder- 
kinch-Madsen; værre kunde det da ikke blive. 

«Det er en rar Redelighed!- sagde Dagbladet, som 
kom ud samtidig med Nationaltidende og standsede foran 
Chresten. «Værre har man dem da ikke i Frankrig!» 
sagde Bladet. É 

«Og saadan en Kabyler, som han der, har man nu slet 
ikke, sagde det Ferslewske og pegede paa Chresten, 
«han er grinagtig.» 3 

Dagbladet lo, nikkede til Berg, og gik saa med 
sin Kollega hen at spise til Aften i Journalistforeningen. 

«Hvem var de To,» spurgte Cbresten Fischer.” 
«De er mere kjendt med Eøjrefolkene end jeg; kjender De 
dem?» 

«Det gjer jeg!» sagde Fischer. - «Dagbladet har 
sparket mig og dct Ferlewske har traadt paa mine Lig- 
torne. Jeg kunde have Lyst at bide dem.» 

«Men hvad forestille de her?« spurgte Chresten! 

"De leger gode Venner!: sagde Fischer, «De skal 
hen til Seekamp. og spise Østerspostej sammen.» 

sHar de to ligesaa meget at betyde som Du og jeg?» 
spurgte Chresten. . 

»De høre jo til Herskabet,» sagde Fischer, «det er 
rigtignok saare lidt, man véd, naar man kun er Skolelærer, 
det, mærker jeg påa Dig. Jeg har Alder og Kundskaber, 
jeg kjender Alle her i Staden, og jeg har kjendt en Tid, 
hvor jeg ikke sad paa Pensjon, her i det kjedelige Lands- 
ting, væk! væk!» 

«Rigsdagen er dejlig! sagdeChresten. »Fortæl Mortæl ! 
men Du maa ikke tale Latin, for saa knækker det i mig». 

Væk! væk!» bjæffede Fischer. «Minister har jeg været, 
Kultusminister, »brillant» sagde de; da gik jeg med tre- 
kantet Hat: og kom til Taffels, blev kjælet for af Gods- 
ejerne og kaldt «den Begavede«, Excellensen! jeg kunde 
give Understettelser paa Finansloven, og alle de smaa 
sede Damer kom og bad om Stipendier. Og saa var der 
en Taburet, det var det dejligste i demne Verden, oh saa 
blød at sidde paa, jeg gjorde Alt for at blive siddende. 
Den Taburet dremmer jeg endnu om, væk! væk!» 

»Ser en Taburet saa dejlig ud?. spurgte Chresten. 


«Ligner dén mig?» — «Den er lige det Modsatte af dig, 
den har ganske lige Ben og er blød og fin og let. Man 
skal sætte sig godt op paa den, holde fast, det er en 
uendelig. Behagelighed! Du maa ind ad Vinduet kunne 
se den der, hvor den staar.« 

Og Chresten pudsede sine Briller og saa en lille 
Mahognigjenstand med Flejelsbetræk.  Ovenpaa den laa 
en Portefeuilie, Chresten blev ganske underlig til Mode, 
han havde en Fornemmelse, han ikke kunde gjøre sig 
Rede for; der kom over ham Noget, han ikke kjendte. men 
som alle Politikere kjende, selv om de ere Venstremænd. 

"Og hvorfor forlod Du hende — Taburette?» sagde 
Chresten. Han følte, det maatte være et Hunkjensvæsen. 
«Hvor kunde du foriade en saadan Lækkerbidsken ?« 

«Det var jeg nok nedt til,» sagde Fischer. »De smed 
mig udenfor og satte mig ned i Landstinget. Jeg havde 
bidt Junker Jakob i Benet, for han vilde have det Ben, 
jeg gnavede paa, og Ben for Ben tænkte jeg! men det tog 
de ilde op, væk! væk! det blev Enden paa det.» 

Chresten herte ikke efter, han stod og kiggede gjen- 
nem Noøglehullet ind i Statsraadssalen, hvor Taburetten 
stod paa sine fire Ben med Fløjelsbetræk. 

«Det rumler saa underlig i mig! sagde han. «Skal 
jeg aldrig komme derind! Det er et uskyldigt Ønske, og 
vore uskyldige Ønsker maa dog vist blive opfyldte. Det 
er mit højeste Ønske, mit eneste Ønske, og det vilde være 
næsten uretfærdigt, em det ikke blev stillet tiifreds. Jeg 
maa derind, jeg maa sætte mig paa den, om jeg saa knn- 
ser den under min Vægt!» 

sDer kommer du aldrig ind,» sagde Fischer, «og 
kom du paa Taburetten, saa var du væk! væk!« 

«Jeg er saa godt som væk!» sagde Chresten, «det 
slaar Sludder for mig, tror jeg.« 


Smeden øg Bageren. 

(€n gammel SHiftorie») 

Der var em Gang en By, i Byen var en Kaéje, 
Som in Borgmejter flulde pagje. 

Han cn Forvalter fif, dem fan man altid faa; 
Jeg ingen har, det gaa 

Min Læjer ligejaa. 

Til Uheld for dem begge to 

Han flog i hvert Depofitum en Klo: 

Han ,negled””, hvad man gjennem ham lod fliffe, 
Dg andet gjorde han nok iffe. 

(Anmært dog Læfer dette: 

Ham Fenger fatte tidt derfor i Rette.) 

Som fagt, han fil  . 

Dg efter megen Bryderi og Kval 

Han taget blev ven Vingebenet; 

Caa ftærkt var dette Slag 

For Fenger, at han end den Dag i Dag 

Af Overraffelfe er halvt forjtenet. 


Strar i Årrejt blev Karlen fat, 
Et Udvalg: faar 1 Sagen fat; 
Om fasfemangel det Atteft fremfender. 
Hr. Chriftenfen forhøres og befjander, 
Hans Saab var, at han havde jtolet paa 
Forladelje af fin Borgmefter nemt at faa. 


Men hør nu Løjer: Netop Dagen 
For Byens Borgerflab flal drøfte Sagen, 
Fremtren et Hold ,Bedrevede” 
For BVorgemefteren, den meft veltalende 
Gam faa tiltalede: 
»Velvifejte! : 
Bi veed, paa Byens Vel De altid fer, 
Men Byens Bel beror derpaa, 
Ut vi vor Mønt igjen maa faa. 


355 


I Middagsstunden var Folketingssalen fuld. Der blev 
holdt de mest blomstrende Taler, nogen Venstremand 
kunde foriange, men Taburetten kuude Chresten ike se. 
Ministrene vilde ikke af Vejen, Wer blev buldret og vrrev- 
let, det var. rigtig en Samling, der kunde forwøje en 
Venstremaud, men han var ikke fornøjet, ban kunde og 
burde have felt sig saa lykkelig, men han var ikke lykke- 
lig, han havde Taburet-Længsel. 

»Det er en stem Syge for en Venstremand,» sagde Fi- 
scher; -jeg har ogsaa lidt af den Syge; men jeg har over- 
staaet den, væk! værk! — Nu faar vi Vejrskifte.« 

Og det blev Vejrskifte. Herups Magt tog til, Chre- 
stens tog af. Han sagde ikke Nøget, han klagede ikke, 
og det er det rigtige Tegn. 

En Morgen styrtede han. Der stak Noget ligesom 
den tykke Eude af et Ris i Vejret, bror han havde staaet, 
det havde Vælgerne rejst ham om. 

»Nu kan jeg forstaa det med hans Længsel!« sagde 
Fischer. «Chresten har havt et Taburetbena i Livet, 
det er det, som har rert sig i ham, væk! væk!« 

Og snart var ogsaa Rigsdagssamlingen til Eude. 

«Væk! Væk! bjæffede Fischer, men de smaa Sorte 
leb paa Gaden og sang: 

Skyd frem vor Eedvard frisk og prud, 

Hæng ud, hæng ud vor røde Kiud. 

Kom Drachmann, Schandorph ! syng! vi har 
I Byeu Georg nu saagar. 

Kom lad vs siaa et Slag til 1oug, 

Kom, her er Spænd og Lærkesjøv! 


— Saa tænker ingen paa Chresten Berg. 


——ma 


Det altjor grufomt er, at vi flal bløde 
For flig Øfonomiforvalters Brøde!” 


— ,Betæni dog, at fjor ,god Tro” bør man bøde i” 


— fer bor jo mangen Sfatteyrer, 

Evom iffe pudjet blev af denne Snyder. 

De har ju Wtent; hvis man Beløbet tog af dem, 
Saa blev jo Kasfemangelen betalt!” 


— , Ja”, fa'e Borgmefteren, det Jndfald var ej galt! 
Farvel Godtfoll, jeg gjer aft, Hvad jeg fan." 
— Farvel, velvife Mand!” 


Han fer i Byens Lov embyggelig, 
Men finder intet der for fig, 
Gvorven forbudet er, at (ae en Sfatteborger 
Gaaiunde flulfe Govedfasfene Sorger. 
Han underfiriver en Crilæring, fom 
Til Sagené Udvalg jujt i Tide form 3 
»BVel er vi, det fan hænde, 
For al Undffyloning' læng, 
Og frit for Retten Chriftenfen betjendte, É 
Ut Mangel paa Kontrol Hang onve Genjigt tjente! 
Men fom i vore By af Venge uef ve have, 
Vi maatte være rent af Lave, 
Hvis fjelv Erjfatnina vt filben, 
For hvad en flig Forvalter fnsd. 


Thi fjenver jeg for Ret: 
Hver Sfatteborger Hal undgjælde bet, 
Og for det flete Ran med mere Sfat bør bøbe 
Til velfortjente Straf for fig 
Og Tigefindede til Ajfy og til Skræk!" 
— ver Staiteyder græd gudtsjammerlig, 
Da Munten førtes væl. 


Moral: 


Beredbt paa Fodemeftren altid vær, 
Gan fommer, naar du mind ham tænfer nær. 


gen, han ser såa vred ud 


- 

D 
Ha ØRN 
n så 
NES 

(svå 
c ==, £ 
OD s8" 
ec vv UD w 
(ge) Saa 
S ae 
å mn 
(79) SLEM E 
Bl = 0 5, bø 
ve 
Fr "are Sen DEER 
- md 8] 
æ 5 SES mean 
FRSERe 
4 FRE SAS 
LL UDE tel eje 
g EDER ig 
887 8sg 
SA ENGNES 
dm 
zznS 
by OG UI IS 

i 
1 


357 


Den yngste Volontair. 


re gå 


mider says Ren bre reed 
SEPT sadeg 


RF EET 


i 
i 
i 
AX 
Ki 


— Naa Peter, spurgte Du saa paa Kontoret om Tolden paa et Dusin? 
— Nej, jeg spurgte, om et Dusin var tolv, og saa sagde de ja. 


æge-Kongressen. 


" NØ, Lægestand, 0, søde Lægestand, 
Faldera ! 

Vi haaber, til Kongressen ingen Mand 
Falder fra; 

De Svenske staar nok os bi, 

Skal I se — Faldera —, 

Naar vi vil vise ospi- 
talité, Faldeza! 


Borgmestrene en Middag give vil, 
Det er klart, 

De vise Mænd nok give Penge til 
I en Fart. 

Kongressen vil de vise 

Alte Mand — Faldera —, 

Hvor godt paa Bistrup spise 
Man dog kan, Faldera! 


358 


De Fremmede vil her nok kunne triv's ; 
Sikken Svir, 

Naar de faar Mansfeld-Ballners 

Brama -Livs- 

Elixir, 

Naar Hafferne trakterer 

Dem med Malt — Faldera — 

Og Hey mann-Bloch spenderer 
Sundheds-Salt, Faldera! 


Kommunehospitalet nok en Fest 
For dem gi'er, 

Thi Kosten der skal være allerbedst, 
Som man si'er. 

Servicen er lidt blandet, 
Men riæl — Faldera —, 

For den har Fenger dannet 
Af sig selv, Faldera! 


Og saa har vi det pæne Ridehus 
Til et Knald, 

Det ligger flot i Slottets Sidehus 
Ved en Stald. 

Der kan de samles te'et 
Festligt Lag — Faldera — 

Og der kan de faa se et 
Ryttertag, Faldera! 


Teatret ogsaa int'ressere kan, 
Det er vist, 

Upasselige der er alle Mand, 
Det er trist. 

Ja stadig væk der skrantes, 
Skjent de ta'er — Faldera — 

De Lægemidler, Brandes 
Lavet har, Faldera'! 


ra. 
E SC SY -SEEE NER 
z d 


Vore Tjenestefolk. 
om Hr. Redaktør ! 


: Vil De ikke nok vise mig den Velvillie at 
, optage mnedenstaaende- Bemærkninger i Deres 
ærede Blad, som er falden mig ind ved at læse 
Fru Elfride Fibigers Bog: Vore Tjeneste- 
folk. Jegtror, jeg er en Kone, som har Erfaring 
i det Kapitel, for i de 19 Aar, jeg har været gift, har 
jen havt over 100 Tjenestepiger, og det er sundfærdigen 
ej min Skyld, for jeg har aldrig sagt dem op, saa nær 
som En, jeg en Gang opdagede gik paa Figaro om Natten, 
naar vi Andre lad i vores Seng, med min nye Kaabe, 
som jeg lige havde faaet den Gang og ikke selv nænnede 
al gaa med uden om Søndagen, naar det-var godt 
Vejr paa Langelinje, og en Anden, som en Søndag i 
Sommer, da hele Familien var i Skoven og jeg havde 
laaset af for Spisekammeret og taget Nøglen med, for jeg 
havde givet hende ud, hvad hun skulde have, alligevel 
dirkede det op med Køkkenkniven og. inviterede alle Husets 
andre Tjenestefolk paa den eneste Skinke, som jeg havde 
tilovers, og et helt Fad Stikkelsbærgrød, gom jeg havde 
bedt et Par Veninder paa til om Middagen.… Fru Fibiger 
mener ikke, vi behandler Tjenestepigerne, som vi bør. Jeg 
véd ikke, hvad det er for Huse, hun kommer i; men det 
véd jeg, at hun aldrig kan have set vores Husholdning, 
Jor jeg siger baade ,,Di" til mine Piger og behandler 
dem som rigtige Mennesker, for hun vil dog vel:ikke have, 
at jeg skal byde dem ind 4 Dagligstuen og have dem sid- 
dende der, hvor vi nylig har faaet nyt Repsbetræk til tre 
Kroner, og hvor de tidt kunde faa Noget at høre, som 
de slet ikke havde godt af, for naar man sidder saadan 
ang familje, vejer man jo ikke saadan sine Ord. Natur- 
ligvis skal man være human. menjeg gadse, hvad for en 
Husmoder, der kunde være human, naar Ens Tjenestepige 
næsten hveranden Dag slaar Noget af Porcellainet itu, . 
saadan som Trine gjorde i Fjor, for Mage til Klatmalene 
har jeg aldrig kjendt, jeg regnede hende til 4 Over- og 6 
Underkopper om Maaneden, og det vilde jeg endda have 
ladet passere, for hun var ellers mageløs ferm, men da 
vi sam havde Foraarsrengjøring og jeg staar allerbedst 
og polerer Spejlet inde i Dagligstuen, kommer hun farende 
ind og siger til mig: «Gud, Frue, jeg er kommen til en 
rædsom Ulykke, jeg har slaaet Haanden"af Bispinden !» 


| i | 


bolt 


«Hvad vil det sige?» svarer' jeg, ,hvad er det for en 
Bispinde?" — «Hende, der staar paa Kakkelovnen inde 
i Salen.… — «Ih, Gud Fader bevares! raaber jeg og 
Farer ind i Salen, og ganske rigtig, der stod vores dejlige 
store Gibsfigur af. Minerva — det var nu hende, Trine 
trode, var en Bispinde — og manglede hele den ene Arm, 
og saa var der jo ikke Andet at gjøre end at kaste hende 
i Skurnbøtten og Trine paa Døren, for det var dog for 
galt, til at man kunde finde sigidet. Det var nu min Me- 
ning om Stuepigerne, og hvad Kokkepigerne angaar, 
da finder jeg mig i, at de faar baade en Krone om 
Maaneden af Slagteren 9 lige saa meget af Brænde- 
handleren, skjønt baade Kødet og Brændet ved Gud er 
dyrt nok i Forvejen, men jeg er ikke saa human, at jeg 
vil have en Kjæreste, som sidder i Køkkenet og spiser 
Alt, hvad der kommer ud fra Bordet, men det havde 
vores sidste Hanne, saa vi i hendes Tid aldrig kjendte 
Noget iil Levninger om Lørdagen, hvad der maaske kan 
være meget rart for Herrerne, men ikke er det for en 
Husmoder, som faar sine bestemte Maanedspenge, og da 
jeg saa til sidst opdagede en Gang, at Kjæresten gik hjem 
med en halv Kylling i Brystiommen og et Kræmmerhus 
Agurkesalat i Buxelommen, saa sagde jeg til Hanne: 
» Lad os skilles ad!» Hvad Barnepiger anbelanger, da 
har. jeg ikke selv saa smaa Børn, at jeg kan være human 
ligeoverfor dem, men min gifte Datter, som kun har havt én 
saadan Pige, har allerede faaet Nok af dem, for forleden 
Formiddag havde Marie kørt en Tur med Pollemand, 
saadan kalder vi min Dattersøn, fordi han hedder Porl, 
og. da saa min Datter en Timestid efter at de var komne 
hjem, vilde prøve et Par Strømper paa hans smaa Pusse- 
lanker, som hun netop havde strikket til ham, saa kan De 
tænke Dem hendes Forskrækkelse, da Barnet ingen Steder 
var til at finde, og da de saa havde vendt op ned paa 
hele Lejligheden, sua kommer Marie pludselig i Tanker 
om, at hun maaske havde glemt Drengen nede i Vognen 
under Trappen, og ganske rigtig, der havde den ulykkelige 
Unge siddet og grædt i al den Tid, og Fruen, som bor 
i Stuen, havde flere Gange været ude pau Trappen, fordi 
hun syntes, hun hørte et Barn græde, men kunde slet ikke 
finde, hvor det var, da hun naturligvis ikke faldt paa at 
kigge ind under Trappen, hvor der staar flere Vogne. 
Og det kalder jeg humant, at min Daiter alligevel beholdt 
den Pige Maaneden ud. Mel: Agtelse 


Katrine Slamberg. 


7 NANDENES FATTER. 


3 Et Strandsandsagn, ” 
Q x. ) j 


Vær nu god, min søde Sngt, 
Spis den rare Mam, 

Og du faar en Sukkersut 
Af din Onkel Skram. 


Dans af Sted i lystig Fart 
Hegels egen Dreng, 

Gode Tante Brandes snart 
Putter Dig i Seng. 


Hvorfor er Dua ikke glad, 
Lille Holgermand? 

Spis, min Gris, din varme Mad, 
Drik dit Mælkevand. 


Fætter Bjernson kommer nok, 

ll Er saa glad i Aand, 
| Med ham ever Sten og Stok 
Gaar det Haand i Haand. 


Saa laa han da nede i Vandet, den store Junker 
Holger, Vandgnes Digter, hos sin vandede Muse. Og 
alle Vandmænd, Gopler, Bobler, Meduser, Mollusker, Mus- 
linger, Puslinger, Aal, Krebs, Krabber, Hummer eg Rejer 
sang i stort Kor følgende, belgende Sang: 


Vand med Vand i Vand skal flyde, 
Bølge, boble, bruse, syde 

Frem og frem og frem igjen; 
Stolte Fisk kan Maven -fryde 
| Til unævnelige Lyde, 
Men vil Du en Karpe nyde, 
Og Du faar kun tørre Jyde, 

Bliver Du lidt flov, min Ven. 


Fremad, fremad i Forening 

Uden Spor af Maal og Mening 
Gaar det vaade Maskepi; 

Snart en vild Koralforgrening, 

Snart en Torsk i skjen Forstening, 

Vand og Vand og Vand i Ening, 
Det er Vandets Poesi. 


Hvad er skjent, og hvad er ikke, 

Hvad er Hoste, hvad er Hikke, 
Hvad er Kaffe, hvad er The, 

Hvad er Sæder, hvad er Skikke, 

Hvad er Øjne, hvad er Blikke, 

Hvad er uden Mad og Drikke 
Selv en Helt udi Gelée? 


Kloder kredse, Flyndre pjaske, 

Stjerner skinne, Fugle baske; 
Og til Holgers Lov og Pris 

Vil hans vaade Muse plaske, 

Boltre, bade sig og sjaske 

Og igjennem Vandet traske 
Med sin klamme Dassavis! 


— — — — Saa var det en Efteraarsmorgen tidlig, 
at en usædvanlig Bevægelse saas mellem de Fiskere, 
Hegel paa Holgers Tro og Love havde ladet nedsætte 
sig i hans Gyldendal. Et Skib saas at kæmpe sig frem, 
ag man hørte «Sange- fra Havet». Og alle Søomændene 
hviskede: «Vil han naa om Pynten?+ 

Stor Uro blev der paa Gammelholm, Morgengnavet 
hejsede Flag eg sendte sin skrammererede Lakaj ud for 
at modtage Holger, der kom med Vandenes Datter under 
Armen. Og et Hurra ombelgede dem, et Hurra fra Døass- 
avisens smaa gorte Drenge og fra gamle Berlingske, der 
sad og sov paa sine Smerfjerdinger. SFOR 

— — — — En Aften sang Holger hen i Vind og 
Vejr følgende Vers: 

Sig Fallesen, vil Du forstaa 
Det Stykke, som jeg skriver paa 
For tusind Kroner blauke, 


Som gjemmer baade Smil og Graad 
Og fattes kun en lille Traad 
Og har en lille Tanke. 


Som snart Du staar paa Scenens Bræt, 
Imens Teatermaanen let 
Med din ses kokettere, 
Og atter, støre Potentat, 
Gaar ned at se en red Plakat 
Af dem. der smukt florere. 


Saadan, min Sjæl, jeg stiger op, 

Hvor Chrestens kraftigskjenne Krop 
Mod Taburetten hælder, 

Men styrter atter dybt mig ned, 

Hvor He7;man Labang staar saa hed 
I Lysets dybe Kjælder. 


0, Skandrup, du som ser min Kamp 
Og suger Livet som en Svamp 
Og elsker skidne Farver, 
Husk Spendrups Aquavit er klar, 
Og Bogøs stolte Konge har 
Sit Udspring mellem Harver. 


Kritik! du er dog saa, sem saa, 
Geerg, han er beriinerblaa, 

Og Eedouard er ilter; 
Hurra for Darwin og for Strauss! 
Vi slæber med os Jordens Snavs, 

Vi Venstres Gangerpilter. 


X. 


Nu ville vi tales i Fred og Ro, 
— Sid ned, Junker Holger, sid ned — 
Saa tage vi os et Glas eller to, 
— Sid ned, Junker Holger, sid ned —- 
«Nej, minsæl vil jeg ej, 
For jeg løber min Vej 
Med Vandenes dejlige Datter,» 


XI. 


Endnu nogle Vers, endnu nogle Rim, | Meningen: Nix! 
Endnu nogle haltende pedes, Men Verset: Fix 
Endnu noget rythmisk bævrende Slim, | Og færdigt, 
Hvad rimer paa pedes? — Sedes! Digteren værdigt! 


XIL 


Det er Dommens Tid, Kritiken har Magt, 
Det gjælder hver eneste Bog, 
Frem fra Bogladens lenligste Krog 
Paa Markedet bragt. 
9, Holger, 0 Skjald 
Med det vældige Kald! 
Du vidste saa lidet at evne den Magt, 
Som blev ved et Træf dig i Hænderne. lagt. 
Du trodsede stiv og stolt 
Den simpleste Lov og Regel 
Og spillede Boldt 
Med Hegel, 
Stakkels Hegel! 


Det blev en forskrækkelig Dag! Fra hele Publikum 
og mer end den halve Presse lød Raabet: «Op medVan- 
denes Datter!« Men Holger smilede; og hun, — hun ud- 
strakte sin Haand, og ind kom Vandene stremmende, og 
Holger druknede, og alle hans Værker druknede, Dass- 
avisen og Morgengnavet, ja selv Berlingske druknede, kun 
Hegel, den gamle, skikkelige Hegel, reddede sig op i et 
affældigt Pæretræ, skuede med et vaadt Blik ud over Van- 
dene og sagde med et tørt Smil: »Det var den tredie 
Vandgang, — men ikke den sidste!« 


360 


Klod 


v døbt 


ae 


nylig i 
i støbt. 


- 


i 


Cal 
bs 
v 
ger] 
ag 
sed 


= 
vox popu 


y 


som er af 


y 


Som «Danmarks L 


Det Lys 


(831 


Kjøbeni 2 


monse 


t og 


ds 
yKk 


Txy 


% 


46 


Nr. 


November. 


Torsdagen den 17 


1881 


En kold En. 


kr 
== 
Ss 
vw 
<< 
I 
& 
& 
3 
lund 
lan | 
v 
MS) 
o 
to 


Hvor er dit 


s 
P- 


— Kan jeg være andet? Naar Du ikke vil 


— Hvad er det dog, Mathilde 


CERES 


3 


il Paris, hvor man blev fær'i 
Med Hr. FErrYsS Kabinet, 
Desformedelst, at det er i 
Tunis gaaet grumme slet, 
Faar GAMBETTA nu — tænk jer i 
Mandens Sted! — sin Taburet. 
Hille den! ; 
Sikke Spænd 
For de franske Venstremænd. 


Skjønt man véd ej, om i Varzin 
Han har væ't forleden Dag, 
Véd man vist, at her det hår sin 
Rigtighed med denne Sag. 
Han paa Taburetten ta'er sin 
Plads og det i Ro og Mag. 

Sikke Spænd, 

Hvis nu den 
Fryd traf CHRESTEN POVELSEN! 


Nej, GAMBETTA kan ej klage, 
Skæbnen er ej nær saa spansk 
Imod ham, som mod hans Mage, 
Der hans Rolle gi'er paa Dansk; 
Han behøver ej at tage 
Sig et Kursus først i Fransk, 
Saa det let 
Har ham væ't 
Def at naa sin Taburet. 


Her hos os langt mere Kvide 
Har en stakkels Venstremand: 
Han fra Aar til Åar maa slide 
Og paa Kroen svede Tran, 
Bare for at faa at vide, 
At hans Ønsker blev til Vand. 
Hille Død! 
Sikke Stød 
For en hjemmelavet Rød. 


362 


Men en Gang vil Lykkens Time 

For vort Lands GAMBETTA slaa. 

Da vil KRABBES Klokke kime 

Højt af Glæde, tør vi spaa, 

Høru?r vil af Fryd besvime, 

Hver Gang BERG den Hat ta'er paa, 
Der saa kjær 
Er for hver 

Indfødt Venstre-Evropæer. 


Indtil da saa maa han trælle 
Kun som Chef for et Parti ; 
Men den Dag, han kan fortælle, 
At nu er den Kval forbi, 
Og den Stund, han sætter SCHELDE 
I det drukne Slaveri, 

me den! 

ikk'et S 

For de re end] 


oe 


Foraarsgrønt. 
Kere Bob! 

Bu ka tro jei er gal i Hodet, 
fordig jei har vaaren for Skole- 
ret, fordig jei hade Godt me 
Spørs i Rellejon forleden, og 
jei veste, a di annere Drænge 
velle grine a mei, fordig jei 
hade sagt, a jei skulle vise 
SÅ dem, man ku got leve uden 
Rellejon og velle aldri have mere en som maadeli 
deri, men jei kom op i Skabelsen, og det var Hr. 
Knubstrup, der hørte mei, og han slaer, ved Du, saa 
jei tore ikke gi han den med Avekatterne, men ga 
han den régtie og fik Godt med Spørs, og saa veste | 
jei ikke Annet a gøre, en a jei gig jem og lavede de 
sæl om i Karaktærbogen og den Gamle ga mei Stram- 
bux jæmme, men de bryder jei mei igge om, fordig 
han slaer igge igænnem, og Drængene ga mei et 
Hurra, men da jei kom paa Skolen igæn, saa Hr. 
Knubstrub ”Karagtærbogen etter, og han sa, de var et 
Falsom, og jei sa, de var igge værre en som Gælde- 
rops arvelie Moral, vaar han har osse sat Noet ind 
bagetter, fordig han hade faaet bædere Forstand siden, 
og saa slo Hr. Knubstrub og jei slo igæn, fordig de 
hade jei sagt tel Drængene, jei ville og kom for Skole- 
ret og dømt tel Bank a Pædælen, femogtyve Slag, Du 
ved nog vor, og jei maa skræve staaende fordig jei 
ka igge taale a sidde innu men vel avvaske de i Hr. 
Knubstrubs Blod fordig sæl om en Dræng laver Fal- 


Fm 


Rimbreve 
til 
Fætter Christian i Nykjøbing 


É jære Fætter, mens hos Jer, 
IT det Fjerne, 
Man endnu ved Tranlan!erne 
Og ved Skjær uf Nattens Stjerne 
Ganske vel fornøjet er, 
Findes der 
Folk hos os, der helst vil brænde 
Selv som Lys i Girandolen. 
Lys! mer Lys! det er Parolen. 
Aldrig hjalp det dog en Kjende 
Slige Praase an at tænde, 
Ej vort Savn det vilde læge. 
Lad dem bræge! 
Ej som «Lys» vi kan anvende 
Schelde. Selv med «dobbeli Væge» 
Kr for fugtig han og svag. — 
Lys! Det ønsker vi hver Dag. 
Lys i Hjemmet! Lys i Skolen! 
Lys i hver en dunkel Sag! 
Lys! Og helst et Lys som Solen! 
Ehlers farer dog i Mag; 
Knap fra Gaden og fra Pladsen 
Viger Gassen; 
Howitz ta'er for den — og Kassen — 
Næsten daglig jo et Tag; 
Thi for Ellers er jo Howitz, 
Hvad for Mollberg fordum Mowitz, 
Hvad for Bismarck er von Blowitz, 
Hver Gang der skal slaas et Slag. 
Mørkt det bliver dog for Massen, 
For os andre, 
Hvorfor vi 
Altid i 
Denne Dæmring rundt skal vandre, 
Hver Gung Dagen er forbi. 


. som, ska man igge være haard ve han, men ta han 
me goe Ord og Humanitet, og din Mor feg jo heller 
igge paa Tuden for den Vægsel til Krogstad men slab 
maiet pænt fra det, saa de er en Skændsel, men liesaa 
snart jei ka løve igæn renner jei min Vei me tol a 
di raskeste Drænge, og vi vel være Sørøvere, som vi 
læser om i denne Tid i Dastelegrafens Føljetong aå 
. Morits Sjokei, fordig de er mererask tel Vans end tel 
Lans, og vi gaar en Nat ned og kabrer Bettelskivet 
ve Nyhavn, og føst tar vi Hr. Knubstrub og di annere 
Lerere tel Fange, for vi omdanner -Bettelskivet tel en 
Gallei og Lerene ska med paa Galleien og være Gailei- 
slaverne, der roer c3, og oppe paa Tobben heiser vi 


brillejankt. 


End hos os ej brænder Tampen ; 
Odense i Væddekampen 
Første Præmie vist ta'er, 
Slig en Fart, den kan vi lW'e. 
Der er Fut og Blus paa Lampen 
Ovre i det lille Fyen; 
Det er det, vi aldrig har. 
Macne, Du som skinner klar 
Ned paa Byen, 
Hist fra Skyen, 
Ellers finder Dig saa rar; 
Men han holder Dig for Nar, 
Lader Dig den Gjerning røgte 
Gratis, som hans dyre Lygte 
Aldriy ret han røgte læ'er. 
Men — maaské — hvem véd! til Gavn 
Er dog just for Kjøbenhavn 
Dette Savn. 
Sæt, at Nogen nu forsøgte 
Et elektrisk Blus at tænde, 
Det kan hænde, 
Mange Ting man vilde finde, 
Som i Gaslys heli forsvinde, 
Frakkerne vi maatie vende, 
Mangen Lap til Syne kom, 
Mange Pjalter, 
Næsten li'e saa fæle som 
Ham, man atter taler om, 
Vor Økonomiforvalter 
— Arme Buk paa Retfærds Alter! — 
Nu, først nu, i denne Brønd 
Af fortiede Skandaler 
Skjelnes ret Borgmester Fenger. 
Nu, først nu, for Lyset haler 
Man den sidste Spandfuld Dynd 
Af de mudrede Kanaler! 
Det var Synd 
Nu at dvæle derved længer, 


"Nu, vi véd, hvordan det hænger 


Sammen ret med hin +» Kontrol«, 
Skjønt man bliver hed og kold, 
Naar man sér, hvad Grums der trænger 
Gjennem sligt et hullet Sold, 
Gi'er vi os dem dog i Vold, 
Nu, da ej man mere dænger 
Omsvøb kun og Talemaader 
Over dette fæle Hul. 
Der ér andre dunkle Gaader, 


et sort Flag me et Døningehode og to kaarslagte Been 
i, som ska betyde ded over Tyranerne! og saa vel 
Skivet nok ta sai bædere ud, og vel Du med saa skræv 
snart, saa tar vi dai ombord paa Veien. 
Gælderop, om han vel me som Skibspræst, men vel 
han igge, ka vi nog faa en a laane fra Dassavisen. 
Og naar alting er klart saa ligger vi ud paany, som 
Drakmand siger, indtil da forbliver jei Din hengivendes 


Jei vel spøre 


Einar Jørrensen. 


P. 8. Jei øver mei i og skraa, men er ikke kom- 
men videre end tel at kaste ob. 


Derimod spotter jei 


Som i Mørket ej man raader, 
Som gaar over Ens Forstand, 
For Exempel nu, hvordan 
Kassemangler dækkes kan, 
Og hvorledes man kan se 
Den, der før var sort som Kul 
Med Balancen under Nul, 
Nu med Et saa hvid som Sne 
Faa Pension, — dog Ak og Ve! 
Der vi rørte ved en Byld, 
Det var atter Gassens Skyld. 
Berlingske har dog kjørt Fyld 
Ex ofiicio hwrtig paa det; 
Men i Morket fejl vi traadte, 
Derved kom vi til at blotte, 
Hvad vi ikke røre maatte, 
Det, hvorom ej turde knys. 
Socialisterne sig gotte, 
Naar et saadant Uheld sker ; 
Men der skete ikke fler, 
Hvis vi blot fik rigtig Lys 
Ikke blot her indenbys, 
Men i hver en Hjernetaage 
Lys! Saa var man nødt at vaage ; 
Rigtig Jablochoføske Blus! 
Lys! Saa ej der kunde tys 
Ind i dunkle Krinkelkroge, 
Ingen snedig Fiffikus 
Kunde spille sine Puds, 
Ja, og vi løb ikke bus 
Paa saa mangen lukket Laage. 
Alt man faar ej paa en Studs, 
Kun en Taabe 
Sligt kan haabe, 
Haabet er dog Trøstens Draabe. 
Og naar Skæbnen raaber: Tøm 
Skujfelsernes Malurtbæger ! 
Haabet dog os vederkvæger 
Og den bitre Pine læger. 
Ej som Børn dog hen i Drøm 
Lulles vi ved Sut og Rangler, 
I en stærk elektrisk Strøm 
Vi med Taalmods Madding angler, 
Og vi ved, der kommer vist en 
Fisk, der kommer dog til sidst en 
Gnist. Vi Strømmen har, kun Gnisten, 
Gnisien — mangler! 


———e————— 


364 


Esme mmm, 
SR RÅ 
i 
| | 
É 
ge | 
. = 
. Ty 8, SAS ll >. | ås | 
srt 7755355 ISG Sia N Fr få SS Q i / Se - SS ÅL : 
" g | 
B« 2 
u BØ 
>= | 
k= g 
18 (sys) 
al: 2 
Si) LEN Hr 00 SE re: 
; «KH 
sæ ås 
med a 
2 19 
I j om | 
å Sy 
3 i 
—= då 
va 


i. 
EET ER 

SEE KRr= 

så 


— AÅA 


Agenten og Fru Agentinden s 


— Plads! 


— Plads! 


365 


Kirkens Vadmel. 
(Aandelig Rending — timelig Islet.) 


<PSS == 


an 


OSNNNS 
SANET 


> sanser An 
en Uhrmager 


' 

| 1 herligt Sej 1 thi E 
p i nine Venner — skabet er et herligt Sejerværk: thi 

| — — ja, Ægte — mine Ven — skabet er et herligt Sejerværk i: 

| 


ba 
f 


mine Venner — ”Dikkelen i Livet 


Arvelighed og Moral. 


I denne Verdens Griseri og Dynd 

Er noget til, som kaldes Arvesynd, 

Det er en Syndighed, som; gaar 

I Arv fra Slægt til Slægt, fra Aar til Aar, 
Og denne Arv man aldrig mister, 

Den la'er sig ikke sætte over Styr, 

Men den gjør altid Livets Eventyr 

Om til et haabløst Slægtregister. 

Den viser sig, blandt andet, som et Hang 
Til alskens Humbug at faa sat i Gang: 
Naar for Exempel en Vinkjældermand, 

Som uforfalsket Vin forhandler, 

Ved Hjælp af li'esaa uforfalsket Vand 

Den til et mer fortjenstfuldt Stof forvandler 
Og gaar i den Anledning ud til Brønden, 
— Saa er det strax en Frugt af Arvesynden. 


Og dersom han nu bare vilde sætte 

Paa Flaskerne en anden Etikette, 

Lidt mindre pralende og mere tarvelig, 
Saa kunde det endda til Nød gaa an, 
Mean Etiketten bliver arvelig; 

Den. melder ingen Ting om tilsat Vand, 
Nej, den fortæller bare godt og kort, 

At Vinen er af «første Sort», 

Belønnet for sin sjældne Værd 

Med Guldmedailler baade her og der, 

Og naar af den Trafik han høster Lønnen, 
— Saa skyldes det en Arv fra Arvesynden. 


Men det forstaar sig, der er ogsaa andet, 
Hvormed. den ægte Vin kan blive blandet, 
Man har jo hørt af Hr. Etatsraad. Tiet- 
gens egen Mund, hvor tidt det sker, a” 
En Flaske af vor egen Sprit 

Har arvet Navnet «dry Madera» 

Ved Hjælp af Etiketten og en Tarvelighed, 


Ber gjør, at man forstaar Begrebet Arvelighed. 


Og i det unge Danmarks Land 

Man unge Danske træffe kan, 

Der ved en ganske lignende Behandling 

Et Prcisskrift gi'er til Pris for en Forvandling, 
Der ej kan kjenåes udenpaa; 

Der laåa'er han nemlig Etiketten staa 

Og Guidmedaillen, der til Saigets Tarv 
Nødvendig maatte gaa i Årv. 

Men naar en ædel Vin aftappet blø'er, . 

Og man den blander med en. Elixir, 


366 


jeg De 


Som ikké stammer lige just fra Tønden, 
Samt lader denne « Hovedstrømning» faa 

I Arv den ægtes Etikette paa, 

— Ja, saa er det en Frugt af Arvesynden. 


Moral. 
Moralen den er klar: 
At den Trafik for lidt af samme har. 


Overlampepudserens Dagb 
SAR ; 


SESÆE E 


SIE i 
Søndeg den 6, Nej. +»Dagbladet+ siger, at Sangen- 
Berg er flad; Scm jeg ikke kan forstaa, fordi jeg synes 
han blomstrer i Ungdommens Fylde og er nærmest af- 
rundet, hvorimod Fru O, Dapetersen er poængteret; Hvad 
der tager sig ud i Sammenspillet; For Kontrastens Skyld 
nemlig, ligesom et Naaletræ ved Siden af et Bøegetræ i ef 
Maleri for Exempel; Som Gyllik skulde probere paa et 
Bagtæppe. Og Olaf. var morsom, Som altid; Men til 
hvilket Petersen bemærkede rystende sit graahærdige Ho- 
ved: Du er for ong Severine aa Du er engfet va der ond» - 
skyller Dig, a Du ka begaa en Blamasje i den Retning, 
Olaf værendes kaske morsom som saadan men mislegget 
som Klokkerling nemli havendes aldrig set eller hørt en 
Jyde men kongstruerendes en saadan ud 2 sin konstneri- 
ske Erfaring, som er for klein tel di Dele. Hvorfor 
samme talte som en Amaver aa gebærdede som en Man 
fra Svendborg a, saa der var ikke meiet mere Lihed nå 
som mellem en Gris aå en Gullerod. Men vel Du sætte, 
a vi er glade for Skram, fordi han er vores Reservogr 
naar vores Rosenkille sier Stop. Som jeg gjor; Ogsaa. 
Søndag den 13. Opad. Som jeg saa; Nedad; Nem- 
lig fra vores Loge i 2den Etasje men fandt deiligt; Al- 
ligevel. Hvilket begynder med at Poulsen er Digter og 
falden i Søvn over sin egen Komedie, og Fru Hennings 
kommer ind og vil have ham til Froprædiken, men han 
vil hellere i Teateret; Fordi det er morsommere; Men han 
slipper ikke, fordi Freken Nielsen, som er Enke paa Kal- 
det, giver ham en af sin Mands, den afdøde Velærværdig- 
heds, egne; Med Salvelse; Som hun- plejer og gaar. 
Hvorpaa Fru Eckart der er paa Tournée; med Skram og 
Carl Price og Sofuspetersen og Fru Nyrop og Fru Helmer 
og Frøken Betzonich kommer ind for at bede; Fordi de 
har kunnet se det var et Bedehus eg Poulsen trakterer 
med Sjampanje, som Fru Phister er vred over; Fordi det 
var ikke saa flot i hendes unge Dage; Meh fik Lemonade; 
Med Skum. Og det er Juledag eg de leger Pantelege med 
Kys og Freken Betzonich vil have Poulsen til at kysse 
sig; Som jeg ikke kan forstaa, han ikke vilde. Heller end 
gjerne. Men Fru Eckardt vil han nok kysse; Som er saa 
begribeligt. Men Jerndorff finder det er upassende og 
siger til Sjæfen; Som er Sofuspetersen, at Fru Eckart 
faar for megen Fø. " Hvorpaa dé gaar og Fru Nielsen 
kommer tilbage og prædiker til Aftensang; Hvortil Pou!sen 
svarer: Lad os skilles ad! Som de gjør. Fordi han er 
kjed af sin Kone som unge Digtere pleje; Sommetider. 
Og i andet Akt giver Sofuspetersen vedvarende Sjæfen og 
er Komandant; Med Eleganse og uden Hentydninger; Som 
han vel nok bliver Ridder af Dannebroge for; Engang. 
Og de holder Prøve paa Herman Bangs 'nye Stykke; Som 
man kan kjende paa de korte Repliker og Stilen. Hvor- 
paa Fru Ekkart kommer ind. og lader som hun er Fru 
O Dapetersen og ingen Roller har faaet i Gud véd hvor 


367 


lang Tid og siger Sjæfen Besked ; Desangaaende og Emil 
kommer og skal hilse fra Molbæk og sige, det var en 
Skam, at Sjæfen lod hans Ambrosius ligge saa længe i 
sin Tid, og Olaf skal ogsaa hiise fra Molbæk og sige, at 
Publikommet er nogle Flyndere og Torskehoder, fordi de 
gaar hen og ser Fregatkapitajnen og Jorden rundt og den 
Slags Jux og bryder sig hverken om Sjækspir eller Molbæk ; 
Som er uretfærdigt, fordi vi havde red Legte og stor 
Plade paa Formiddagen. Hvorpaa Balletten kommer ind 
og Jerndorff paaskjenner den; Med Retfærdighed. Men 
kan ikke blive, fordi han skal hen og indvie Bettelskibet. 
I tredie Akt er det Dydens Preve, som løber heldigt af, 
fordi Uskyldighedens Magt er voldsom stærk; Naar det 
kommer. til Stykket. Og Emil kommer ind og skal igjen vilde have ligget for Fru Gerling; Og man kan ikke se 
hilse fra Molbæk og sige, at naar man har skrevet Am- Regen; men den er der og de kvæles langsomt og med 
brosius, kan man blæse ad Sjæfer og Komandanter; Selv Lyrik. Indtil Fru Hennings synes, det er Lampereg eg 
om de har Stjerner paa Brystet og gyldne Nøgler, Et smækker Vinneverne op og vælter Lampen der fælder en 
andet Sted. Og selv om de er Riddere af Dannebrog; beskeden Petroleumstaare ned over det tarvelige Fyrrebord, 
Som han ikke er; Endnu. Hvorpaa fjerde Akt begynder Og Emil raaber Luft; Og faar det, og Fru Ekkart og Olaf 
som Proverbe nemlig; «Naar Møbler flyttes,» hvori Fru kommer ind og hilser fra Molbæk og siger at Stykket er 
Ekkart spiller Hovedrollen. Og Olaf er Suffler, som er endigt. Og Publikum sagde det Samme og klappede; Saa 


og Fru Ekkart blive begejstrede over hinanden og siger, 
de vil spille sammen hele deres Liv. Men saa kommer 
Fru Hennings og er bedrevelig; Fordi hun og Emil spiller 
ogsaa godt sammen, men er ædel og højtidelig; Hvad 
der havde ligget bedre for Fru Gørling; Og siger at Fru 
Ekkart maa gjerne, naar hun altid vil spille saa godt; 
Som i Aften. Hvad der fører til Venskab og Taarers Udgydelse. 
Men Emil bliver vred og smider sit Koncept til Stykket i 
Kaminen; Og gaar selv fra Koncepterne; Desformedelst. 
Og i femte Akt sidder han paa Kvisten og har ingen Fe. 
Og er kjed deraf og siger han vil spille Tragedie; -Som 
han gjer ved at komme Koks paa Kumfyrén og dreje for. 
Og Fru Hennings kommer ind og er rørende; Som ogsaa 


og vi kan selv ta”. Billetten og gaa hjem. 

— Tror Du? 

— Ja, nu gaar vi nok snart ind. 

— Hvorfor. det ? 

— Fordi vi inte maa gaa ud. Ja 
Du har vel set det i Bladene? 

— Nej! 

— Men hvordan læser Du da Avi- 
serne ? 

— Aa, jeg læser saadan, hvad der 
falder for. £ 

— Nej, Du er forfalden til Flyg- 
tighed, Daniel. Du læser kun det, der 
staar med Smaat, Åvertissementer om 
Billetter til om Aftringen, Personalia i 
Telegrafen, Ulykkestilfældene og Felge- 
tonger med Søreverkonger i. 

— Ja somme Tider. 

— Nej alle Tider! Men nu gaar 
det les med fuld Musik, hele Pressen 
blæser os et Stykke, de siger, at vi 
spæfrer Adgangen til Teatret, sætter 
Priserne op og holder Publikum for Nar, 
ligesom Nogen havde sat højere Pris 
påa Publikum, end som netop vi. 

— Nej, det er kørt. 

— Ja vores Tid er snart forbi, og 
jeg har allerede saa smaat begyndt at 
se mig om efter noget andet. Jeg har 
overvejet, om jeg inte kunde blive Fo- 
tograf, for jeg leverer da nogen Plader, 


rart for Emil; At han har ham i Familien; Hvorpaa Emil 


det peb efter. 


der ligner noget; og naar alle Pladerne 
er ude, saa er det min Skyld; men det 
har jeg opgivet. 

— Men, hvad vil Du da være? 

— Jeg vil være Redakter. 

— Hvad for noget? 

— Redakter af en Avis, der skal 
hedde «den røde Legte», og jeg skal 
belyse dem saadan, at ingen Labang kan 
gjere det værre. 

— Vil Du det? 

— Ja, jeg vil være Redakter, og 
Du skal være «paa Udgivernes Vegne». 

— Men kan Du osse skrive? 

— Om jeg kan! Har jeg inte taget 
Undervisning i Skrivning for tredive Aar 
siden? jeg skriver jo selv mit Navn og 
hele min Religion paa Mandtalslisterne. 

— Men hvad skal det hjælpe?” 

— Naa, Du tror virkelig, det er 
"Alvor! Nej, Daniel, vel vil Folk af med 
os, men vi vil nu inte af med dem. 
De siger nok, at de vil selv tage 
Billetter. ved Hullet, at sige, hvis de 
kan faa nogen; men det skal de snart 
blive kjede af. For, saa samler vi en 
hundrede Mennesker sammen og kjøber 
alle Billetterne op, og saa gaar vi kun 
en fire, fem Mennesker i Teatret for- 
uden Abonnenterne, 

— Ja, den er god nok. 

— Ja, det bliver et kjent Syn, det 
kjender vi nok, naar der kun sidder 4 
Mennesker paa Gulvet. Det bliver de 
sgu snart kjed af. Nej, Du kan bande 
paa, de kan inte undvære os; og skulde 
de alligevel ville gjøre det, saa kommer 
der dog en Tid, hvor de ta'r Molbæk 
og Holst væk fra deres Plads ved Teatret 
og sætter os paa Piedestalerne i Stedet, 

— Saa fik vi da fast Ansættelse. 

— Ja! Og paa vores Grav bliver 
der «af taknemlige Teatergængere» rejst 
en Sten med den Indskrift: +De tog 
Billetten. Kammerherren være 
med dem!» 


Fruens Idealia. 
(Meget frit efter Baggesen.) 


%y 


EF link og let som en Gazelle 
I det varme Afrika, 

Huslig med Respekt at melde 
Er min IDEALIA. 


Hun fortjener Kost og Løn, da 
Hun er flittig som en Bi, 

Og naar hun gaar ud en Søndag, 
Er hun hjemme Klokken ti, 


Hun har ingen Damenykker, 
Hun er villig, ferm og tro, 
Hun siaar ingen Ting i Stykker 
Og gaar ej i «FIGARO>». 


Hun kan skure, hun kan feje, 
Køkkenet har ingen Nød, 

Hun kan koge, hun kan stege, 
Hun kan lægge Fisk i Blød. 


Alle Kokkepigedyder 

Man forenet her kan se, 

Tænk: hun holder Husets Gryder 
Rene som nyfalden Snei 


Ved sit Arbejd” hun sig rapper, 

Er det svært, det kan dog ta'es; 
Aldrig hun paa Husets Trapper 

Driver Tiden bort med Fjas, 


Hain blaadt andre Piger stikke 
Kan den dydigste saagar, 

Thi af Kjærester hun ikke 
Fler end én ad Gangen har, 


Men en Fejl har dog min Pige, . 
Som det alt forduåkle vil: 

Denne uforlignelige 

Er des værre ikke til, 


———mmmm——— 


368 


tet Smæk. 


Un figner Præften gjærne Malt og BRirkens Værge maaler Spritten : 
Gudfrygtigheden grader Alt, fom Spendrup før kun Akkevitten, 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet 
(Lose Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa 
alle Kg1: Postkontorer og Brevsamlingssteder, sam! paa 
Bladets Kontor Kjoåbernhavn Gl. Strand N? 50, Shaen 


en 


Mapper og Pragtbind tl Bladet Pris 2 Kø, 


Frygt og udgivet af Srmnånsen Kiåbenhaåvn 


Torsdagen den 24. November. 


Paa Handelsbetjentenes Bal. 
— Tør jeg spørge Frøkenen: — passede Strømperne? 


Sidst paa Maaneden. 


i le rd k ; 
[A i y ' Åilkelhinget 


ig 
Jnart en god og kjærlig Fader 
For alt Snavs paa vore Gader 
Fra vort Jordliv drager bart, 
Talte ere nu de Dage, 

Som NOVEMBER har tilbage, 
Ak, dens: Væren er -kun kort. 


Som en Schandorphsk halv Historie 
Søgte den især sin Glorie ; 

I det bare Griseri ; 

Men, skjønt den er Slagtemaaned, 
Har til Datø den dog -skaanet 

Os for Venstres Slagteri. 


Ellers ses paa disse Yider 
Venstres vrede. Evmenider 

Deres: Knive hvæssende, 

Hvorved Lovforslag bli'er truet; 
Nu har Mortens-Dag kun skuet 
Mandefald blandt Gæssene. 


Tingets Slagterbod staar lukket ; 
Ingen Bén har Venstre hugget 

Sig endnu til”denne Stund ; 

Dybt af Længsel BERG har: sukket 
Ret som, naar Butikken lukket 
Bliver for en. Slagterhund. 


Det er trist at se slig Stakkel, 
Naar den staar og gjør Spektakel 
Udenfor en lukket Dør: 

Ingen ænser Dyrets Kvide, 

Der er ingen, det kan bide, 

Og det nytter ej, det gøer. 


370 


Heldigvis har BERG Forhaabning 
Om, at Tinget snart faar Aabning, 
Saa han tuder ej som hin. 

I NOVEMBERS sidste tvende 

Dage vil i Pølsens Ende 

Venstre sætte sin Rosin. 


Ja, paa Tirsdag atter kommer 
Folkedommens høje Dommer 

Med sit fæle Tugtens Ris, 

Saa NOVEMBER dog vil denne 

Gang i Folketinget ende 

Li'esom SCHANDORFFES « Thomas Fris» 


Evropa i Høsten 1881. 
CR E£ Ng Den tunesiske Affaire, der, 
VÅR EAESERE] ved et yderst mærkeligt Sam- 
| menstod af Omstændighederne, 
BB DE 


blev giort til Gjenstand for en 
: Leder + Dagstelegrafen med 
Overskriften »Nu er Gambetta 

5 AVL Ferry!» samtidig med, at det 
KZGSGGAN SA radikale Organ for Alliancer 
gamle Sæbekjælderfolk og det unge Israel 
ude og hjemme fejrede sin 3aarige Fødselsdag med en 
Qverproduktion af literære Vandbakkelser, hvis uund- 
gaaelige Konsekvenser forøvrigt kun -bestod i en Over- 
svømmelse og Vandflod paa Trinitatis Kirkeplads, hvori dog 
ikke mere end et halvthundrede Abonnenter druknede og to 
Sættere fik deres Forstandsevner ramponerede, var allerede 
begyndt at svales lidt af, idet Beyen, der i en tid- 
ligere Note til .Kommerceraad Heymann havde tolket 
sin finansielle Ned og sammenfattet Skildringen af sin 
fortvivlede Stilling i de bekjendte Ord: -« Hellere være 
Heymann end Begmand!- pludselig, adlydende en 
afrikansk Nødvendighed, gav efter og sluttede Traktat 
"med "Frankrig: under almindelig Jubel og Bejfaldera. 
Denåe kunde -fiaturligvis ikke undlade at forplante sig 
til de  ovrige Stammer: Skjæret af de blussende Beg- 
tønder i Tunis fremkaldte Glædessalver i det sydlige 
Algier. . Ulykkeligvis skyde disse Kabylere altid med 
Skarpt, ligesom de i Mangel af Tjære og Beg 
anvende franske Jernbaneembedsmænd til Glædesbaal. 
«Dette er jo-en Revolution!» udbrød Gambetta, da Tele- 
grafbudet overbragte ham Depechen. «Præsident! det 
er kun en Revolte!» - replicerede General Farre, idet 
han med et Buk overrakte Exdiktatoren — som Ber- 
lingske kalder hom — en Blyant til at kvittere paa 
Telegrammet med. Dette Optrin vilde ikke være ble- 
vet bekjendt, hvis Telegrafbudet ikke tilfældigvis havde 
været Richard Kaufmann, der ikke havde skyet 
at trække i en forholdsvis fedtet Uniformsfrakke og 
ditto Kasket, for af Gambettas egen Mund at erfare, 
hvorledes Frankrigs Holdning vilde blive i det næste 
Kvartal. Vi ville oprigtig raade vore egne Diplomater 
og da navnlig Hr. Chresten Berg at påsse godt 


påa deres Papirskurve, thi hvorledes gik det ikke Kej- 
søren af Østerrig? Havde Hans k, k, Majestæt gjort en mere 
skononisk Brug af siue Zilfferdepecher, vilde de neppe have 
net komme frem i'andre Blade end i Dassavisen, hvis 
daelslsers Troværdighed dog endnu ikke i væsenlig 
Grad have bidraget til at svække Troen paa Pressens Alviden- 
hed, Huset Bernadotte havde imidlertid fundet det hen- 
sigtsmæssigt at styrke sig ved en Alliance, og Bjørn- 
stjerne Ejørnson fandt atter heri Anledning rok til 
en Noteveser med Hr. Høgsbro, af hvilken dipioma- 
tiske Diversion der dog ikke fremgik Åndet end et for- 
øget Udbud af og derved foranlediget Fald i Prisen 
påa store Ord og fedt Flæsk. Et Øjeblik syntes det, 
som om Evropa skulde faa Lov til at trække Vejret. 
D'Hrr. Wildes og Balduin Dahls Planer til i 
Forening med Feltmarschal Moltke at opføre Ouver- 
turen til den evropæiske Koncert vare rigtignok gaaede 
fløjten, men Rygtet om, at Sarah Beru hardt atter 
agtede sig til Kjøbenhavn og at den tydske Gesandt 
af den Grund havde bedet om Instruxer, viste sig sam> 
tidig ugrundet, Da kom som et Lyn fra en klar Novem- 
berhimmel Efterretningen om, at Gambetta havde 
besøgt Bismarck i Varzin. Den utvivlsomme Kjends- 
gjerning, at det franske Deputeretkammers Præsident 
var set paa Banegaarden i Lybek i Færd med at for- 
tære en halv stegt Rødspætte, medens man troede ham i 
Paris, kom som en uventet Springflod, der i en Fart 
fyldte Bladenes hentørrede udenrigske Spalter med et 
boblende og skummende Væld. Vel var det kun en 
Polsepind at koge Suppe paa, men ved Hjælp ai Kon- 
jekturalpolitikens altid tilstedeværeude Liebig-Extrakt 
og Hypothiesernes Bolledejg lykkedes det dog i en Fart 
at tilberede en forholdsvis kraftig Ret, der nogenlunde 
var i Stand til at stille den Nyhedshunger, der ikke 
havde kunnet mættes ved «Dagbladet»s lange Suite af 
Breve fra Vestindien eller fundet Næring i «National- 
tidendens« Beretninger om Vardes og Nykjøbing paa 
Sjællands kommunale Budgetter. Men selv efter at 
man havde faaet den Gambettaske Pølsepindssuppe til 
Livs følte man sig endnu noget flov, og det var derfor 
i et yderst heldigt Øjeblik, at Kongen af Italien fore- 
tog sin bekjendte Rejse til Østerrig, — Denne Forening 
af Rom og Wien maatte i høj Grad glæde "dem, der 
allerede begyndte at blive kjedé af den russisk-preus= 
siske Slavetoddy. En almindelig Hausse fulgte. Kammer- 
herre Fallesen satte «Opad« paa Repertoiret og 
Puncl's Abonnentliste voxede i Forhold hertil. Hvor 
vidt denne gunstige Stemning vil holde sig, kan være 
Tvivl underkastet, især da Stemningen atter synes at 
vende sig fra Wien og Rom for udelukkende at be- 
skjæftige sig med Fåabrikationen af Sprit, men for at 
komme til fuld Klarhed over dette Punkt se vi os nød- 
sagede til ført at afvente Folketingsmand Scheldes 
Udtaleiser desangaaende i den kommende Sæson, idet 
vi foreløbig ville slaa os til Ro ved den Tanke, at 
Carstens-Statuens Opstilling i østre Anlæg vil bidrage 
noget til at hidføre den entente cordiale mellem Bayern 
og Kjøbenhavns Magistrat, som mulig kan fremkalde 
en vis Lettelse i Skattebyrden. 


Skjønt hvert Adams Barn maa døje megen Møde 
Og prøve her i Livet mangen Tern, 

Er døg Skæbnen særlig slem imod en Jøde, 

Og yderst skaanselløs mod Israeis Bern. 

De maa navnlig Verdens Ondskab fornemme 

Og holde for baade ude og hjemme; 

Dog, her hjemme bli'er de traadte kun paa Tæerne, 
Men værre gaar det dem hos -Evropæerne. 


Før de nød i Verden alle dens Goder, 

Men Livet er kun Skygge og Bedrag. 

Nu de sidder som ved Babylons Floder 

Ved Seinen og ved Spree den Dag i Dag. 

De ved Spreen faar af Antisemiterne 

Samme Medfart, som af Savl Amalekiterne, 

Dog, ved den Flod vil man bare hå'e dem banket af, 
Men ved Seinen vil saagar man ha'e dem blanket af, 


Thi Baronerne, som har saa tappert fægtet 

For hans allerkristeligste Majestæt, 

En «Union» af deres «Hægter» sammenhægted”" 
Mod Baronerne af Abrahams Æt. 

Som til Korstog de gaar i Kampen glade 

Som ædle Riddersmænd i gylden Plade, 

Med Guld og ej med Staal vil de ha'e takket 
Israels Bern for deres Held med Wiener-Kracl'et. 


Børsens Jøder blev naturligvis ej glid der 
Og 1w”e Planer mod. Projektet i Smug, 
For de saa i Unionens hele Adfærd 
Indgreb i deres Milliønæringsbrug. 

Derfor rustede sig Israels Baroner 

Og rykked ud med deres Millioner! 

Ak, det blev for dem af Guld et vart og blot Spild, | 
Thi de maatte alle bløde, værst dog Rothschild. 


Nej, saa har dog her ved Øresundets Kyster man 
Mere Sympathi tilovers for de smaa 

Velbekjendte dassavise Mænd fra Østerland 

Med de li”esaa velbekjendte Fødder paa. 

Kan de ikke alle blive Professorer, 

Kan de alle blive Børsmatadorer, 

Og da deres Guld paa den Vis ikke gaar væk, 
Har de her et sikkert Gosen udi Taarbæk. 


372 


1 


i ”NVAVA P< 


—— Men saa blev jaj schgu saa gal i Hodet, at jaj schmed Brevet liøe hen for hans 
—- Det tog hari vel meget fortrydelig op? za skred ene 
—— Tag opl? Næh — han lod det schgu ligge! 


— Uh hvor jeg kjeder mig! Det er dog nogle forfærdelige Tider vi lever i! 
— Ja, det har Du sgu Ret il O tempora, o mor os! 


Til Professor Molbech. 


za (Frit efter P. Hansen.) Awa 


Ng 


Nnes 
VA ED) 
MÅ 


ES EN 


Sikken en Væven og sikken en Traad! 

«Opad!» geraader Dig rigt'nok til Ære, 

«Qpad!» bestandig skål Sku'spillet være ; 

Molbech skal sejre og "Publikum fly, 
Opad! Opad! Opzd paany! 


Tæt som en Regn 
Sjoverne faldt over Pladsernes Tegn; 
Ikke dog sligt: Kjøbenhavnerne skrækked, 
Sjovernes Udgift blev magelig dækket, 
Fremad man gik mod det dræbende Vue: 
Opad! Opad ! Opad påany! 


Mangen en Ven 
Rejste sig aldrig fra Stævnet igjen; 
Kulosen slog sig gevaltig for Brystet, 
Spjeldet blev drejet og Huset blev rystet, 
Chefen stak Næsen dog højt imod Sky. 


ENS SKOV 
Ad” mM Te 


Du har fortjent 
Pladsen. Du klæder, som Exrecenscent. 
Skriv bare weiter, det virker som Sludbad 
Nedåd og Indad og Fremad og Udad, 
Indtil at Du finder udaf em ny 

Opad! Opad! Opad paanyi 


Tapper og brav 
Nævnes Du skal som Teatrets Zouav. 
Længe endnu Abonnenternes Skare, 
Hver Gang de se deres Repertoire, 
Forfærdet vil raabe i vildene Sky: 
Opad! Opad! Opad paany! 


PERU 


tel 
(ze 
FNS 


Fold 


VERS) / 
Fru Sørensen. 

jeg skal have mere Kaffe, men hvis De ikke har Noget; 
derimod, sender jeg vores Middagsbarn, De véd ham der 
kommer om Torsdagen og faar, hvad der falder af, lien 
til Dem saa kan De spæde lidt Kaffe op og give ham, for 
vi skal alle sammen ud i Dag til Middag selv, og Pigerne 
laver naturligvis saa heller” ikke varm Mad, men jeg har 
sat en Tallerken Smørrebrød ud til dem og det faar de 
nøjes med og De kan ikke tro, søde Fru Schreder, saa 
travlt Serensen har i denne Tid, for han vilde jo naturligvis 
have elektriske Lys i Butiken til Julen og har siddet 


Opad! Opad! Opad påany! 


Literaturfeuilleton. 


É 


zeer sg 
"Søes, z 

Thomas Fris's Historie, For- 
tælling af Sø. Schandørph, 

Nu har jeg, Fanden æde eg for- 
tære mig, læst mange Almanakker og 
Romaner. fra Lejebibliethekerne, men 
dennehersens Thomas Fris's Historie, 
se, det er dog det Stiveste, jeg. har 
været med til; ja den er, Schandorph 
taå'e mig med Hud og Haar, brillant. 
Se, alt det andet Skidt af Øehlensehlå- 
ger og Molbæk og, hvad de hedder 
allesammen, det er ikke noget for vos 
Studeprangere; men nu har Schandorph 
gjort noget for os. For det siger jeg 
bare, at kunde jeg skrive, saa skrev 


jeg saadan en Bog. — De andre Dig- 
tere har dyppet deres Pen i Olekon- 
olje, men han har dyppet sin Pen i det 
rigtige, dejlige, sorte Vand, som flyder 
i Landmandens Gaard, som enhver 
Landmand elsker, og som Ænderne 
gjærne snasker i, ja sem for os og 
mine Lige lugter bedre end Noget 
Andet paa Jorden, fordi det giver Mar- 
ken Grøde, sætter Kuler paa Smerret 
ag lægger Leftelse i Rugbrodet, — 
Naa, hvor vi grinte forleden til Kvæg- 
markedet i Svinstrup Kro; Proprietær 
Horn til Knalderupgaard havde Bogen 
med; hans Kone havde givet ham den 
til hans Fedselsdag, fordi han bander 
saa meøjet, og i den Retning er Bogen 
sgu god. Ja, Fanden galer i den, saa 
det staar efter. Og da vi nu sad ved 
et Par smaa Sorte, tog Horn Bogen 
frem og læste hejé af den, og vi lo 
allesammen, ja, om det saa var Rog- 
teren fra Kroen, saa grinte han med, 
hver Gang der kom En af hans egne. 
— Men hvem der er gal paa Bogen, 
det er vores Præst. Jeg talte med 


hjemme og regnet ud, hvad det kan koste, og det skal 


ham forleden i Kjebstaden; og det ene 
Ord tog det andet, og saa sagde han: 
"Ja, Schandorpn har kastet sin Kjær- 
lighed paa os Præster; ligesom en vis 
Dyremaler altid skulde have en hvid 
Hest i sine Skilderier, saadan skal 
Schandorph altid have en sort Præst i 
sine Bøger.« — «Ja, aaja,« sagde jeg; 
men jeg grinte indvendig, svært grinte 
jeg indvendig; og saa sagde jeg: »Ja, 
Deres Velærværdighed kan natyrligvis 
ikke se, at der er noget Godt i Bogen.« 
”Jo, min. kjære Studenstrup,« sagde 
han, »der er én Ting i Bogen, som 
overgaar Alt, hvad Schandorph har 
skrevet.« — »Naa, hvad er da det, 
Deres Velærværdighed?« sagde jeg saa, 
»Jo,« sågde han, »det er et Digt af 
Bjernson om Havet, som der staar noget 
af i 2den Del.. Hvad han mente der- 
med, véd jeg ikke; men saa sagde han 
ogsaa: »For Resten paaskjenner jeg. 
at Schandorph i denne Bog har serve- 
ret finere Drikkevarer end i sine tid- 
ligere Bøger; der drikkes ikke saæ 
meget Brændevin, men mere Puns og 


regnes med Hestekræfter, saa jeg sagde til ham, han skulde 
hellere gaa ud til Landbohøjskolen og faa fat i en Veteri- 
nær til at hjælpe sig, men i Stedet derfor gik han over 
til min gamle Onkel Lysestøberen og forlangte et WDusin 
Normallys, og Onkel er jo noget døv og trode det var 
Kanallys, han vilde have og De kan tænke Dem sede Fru 
Schrøder saadan en arbejdsom og genial Mand, Sørensen er, at 
nu har han smeltet otte saadanne normale Kanallys sammen 
i én Fedteklump og trukket en Væge igjennem for at sé, 
hvor meget de lyste, og det var jo ikke ret meget saa naar 
en Hest ikke giver mere Lys af sig end som saa, maa jeg 
saa bare bede om Petrolium, som man da har billigere øg 
ikke behøver hverken Hestestald eller Vognremise eller 
Normallys til at fabrikere, og Frits Grønbæk siger desmien 
vi maa have. et Batteri i Kjælderne men for det Første er 
der ikke en Gang Plads til et Halvbatteri og jeg skal heller 
ikke have Noget af at have alle de Artillerister i Huset, 
som bare vilde gjere Jav med "Tjenestefolkene, saa jeg 
sagde til Sørensen, lad bare de andre gjøre sig til Nar, 
men det skal Du holde Dig for god til og fik ham væk 
fra Hestekræfterne og Normallysene og ud at høre »Rø- 
verne…, som er meget mere elektriserende end som alle de 
Talstørrelser, og det er rigtig nok en dejlig Opera, og 
sikken Pryd Freken Holtber vilde være for Scenen, dersom 
hun kunde synge og spille Komedie og saae lidt bedre ud, 
det er en Triumf for vores Kjøn at begge Heltinderne er 
næsten et Hoved højere end Heltene, men saa er Heltenes 
Stemmer rigtignok til Gjengjæld højere end Heltindernes, 
og for Resten gaar det til akkurat ligesom .i de italienske 
Operaer med Omklædninger og Røvere og Røverinder og 
Pager, som blive Kokkedrenge og Hertuginder og Soldater 
og Hofmænd og Revere igjen og Frøken Ludvigsen er åen 


375 


værste til at rove, nemlig de unge Menneskers Hjerter, 
hvad hun jo ikke kan gjere ved, men kvad det moralske 
angaar, er det jo ikke synderlig bevendt, saa vi gik den 
næste Aften ud til Watt for at faa vores Moral tdbedret 
og Bulerue i den rettet ud igjen, som kan erholdes ved 
"Stegehandleren fra Kvægmarkedet», der er Kolling cg 
Fru Holst og Frøken Sørensen som have dannet et Tyroler- 
selskab ligesom Olaf i sin Tid men ikke som hans blot 
til Lyst, men til Opbyggelse ogsaa. Saa det er lige ved 
af de omvender Wulff, skjendt han er Vexelmægler og af 
den Nation, sem jeg nok véd søde Fru Sehreder, De ikke 
kan lide jeg taler om, skjønt Herre Gud det er jo da 2n 
ærlig Sag, naar man ikke mener noget Ondt med det, ug 
derfor var Folk ogsaa nieget skikkelige og Jo saa det kluk- 
kede i dem,. men jeg sugde til Frits Gronbæk: Hvis det 
havde været: Molbæk saa skulde vi have hort ct Spekiakei, 
Og den Moral fik vi da ud af Wulff den Aften men De 
kan tro søde Fru Schrøder at det gjor inig ondt for Pe- 
trine, at fordi hun nu gik med os i 'Tsatrene de Aftener, 
maatte hun springe to af -de allerdejligste Virtuoser over, 
éu paa Klaver og en Fiolinsæl, og naar man nu véd hvis 
Barnet elsker Musik og hvor begavet hun er i der Rat- 
ning saa hun ligger i Drømme om Natten og fløjter Paller- 
næsen af Miniong ganske rent uden saa meget som selv at 
mærke det, kan det rigtig nok skære En i Hjertet, saa det 
sagde jeg ogsaa til Sørensen: Lige meget hvad det koster, 
men Patti skal hun høre, De véd" hende Sjarlotte Patti, 
der jo rigtig nok skal være et rent Pattibarn ved Siden af 
den rigtige Patti, i alt Fald hvad Stemmen angaar, men 
det smager dog af Fugl, sede Fru Schrøder, ligesom hos 
Dem, at skjønt der er iovlig megen Cichorie i Posen har 
man dog altid Kaffesmagen, Farvel søde Fru Sehreøder. 


SST SES SES EESTI SS LEES EET 


Vin; og det tyder dog paa et varmt 
Hjærte hos Forfatteren, at han af og 
til lader sine Personer græde ved 
Punseglasset.…« — Na2, jeg sagde 
ingen Ting; men jeg grinte svært iad- 
vendig. — Og naar jeg nu nærmere 
skal angive Grunden til, at Bogen er 
noget for os Meggrever, saa er det af 
den Aarsag, som jeg nu skal udbrede 
nærmere som varmt He paa en Eng. 
— Se, der er nu ingen Ting af det, 
der ligner en Handling, deri; og der- 
for kan vi saa rart felge med — Bogen 
hedder jo nok Thomas Fris's Historie; 
og det er da allenfals to halve Hi- 
storier, om ogsaa den ene ikke kommer 
den anden ved. Det er nu bare et Navn, 
der ingen Tiug betyder. Det er lige 
som med min Gaard. Den hedder jo 
nok Mosegaard; men det betyder inte, 
at den er bygget paa Mosegrund af 
Terv, at Stuerne er nogle Mosehuller, 
og at vi, der bor i dem, er nogle Teør- 
vetrillere, der spiser Tervesmuld og 
drikker Mosevand. Nej, det er bare 
et Navnz -der kommer af, åt der er 


godt Tørveskær til Gaarden. Og saa- 
dan er det ogsaa med Thomas Fris's 
Historie. Det hedder Bogen slet ikke, 
fordi den handler om Thomas Fris, 
eller fordi de fleste Kapitler er helt 
Thomas paa Fris. Nej; men ligesom 
Mosegaard, uden Hensyn tij Navnet, 
har Kostald, Svinehus, Faarefold 0. s. v., 
saadan har Thomas Fris's Historie 
ogsaa, uden Hensyn til Navnet, sine 
forskjellige Kapitler, sine Grosserer- 
værelser, Vinstuer og Kræmmerhuse, 
0. S. V., og den er opkaldt efter Tho- 
mas Fris, fordi han har lidt at gjøre 
med Noget af det og meget lidt at 
gjere med det Meste af det. Nza, og 
saa er Personerne deri livagtig som 
jeg og mine Lige. De snakker inte 
pænt; nej, fy, føj! Andre Beger kan 
man, Fanden tromle mig, læse igjen- 
nem uden at finde saa meget som en 
lille Ed eller en saftig Mundfuld ; men 
her behever man inte at lede længe 
efter de Varer. Det er, ligesom man 
sad i en Krostue, hvor Tobaksreøgen 
ligger over Alt, mens Punserne dampe, 


Træskoene skrabe, og dreje Raab vg 
Gemytligheder flyver om i Luften som 
Lopper paa en Flyttedag. Derfor tak- 
ker jeg Hr. Schandorph i de danske 
Studeprangeres Navn; og jeg haaber, 
han ad Aare vil udgive nogle Regter- 
noveller, hvor der ikke er et ordenligt 
Menneske eller et pænt Ord i. Han er 
godt paa Veje; men hån maa gjere 
Skridtet helt ud, naar han skal være 
vores Digter. Det kan inte nytte, man 
gjeder én Del af Marken alene; man 
maa gjede hele Marken, naar der skal 
blive Noget af det. Og saa siger jeg 
ham endnu en Gang Tak! De andre 
Forfattere har givet os pænt Fransk- 
brød med tyndt Smør og dansk Svejt- 
serost paa; men han har givet os en 
ordenlig Rugbrødsrundtenom med Svi- 
nefedt og Studekjød paa og en rigtig 
god dansk Snaps til af hans egen dob- 
belt destillerede Kanteffelbrændevin. Se, 
det er noget før en rigtig .Drevtygger- 
mave! 
Studenstrup, 
Knoldsparker. 


Å MG, 


v - 7 
DELE: 
å 


…v 


> DØ 3872 DE med en 
kø (hed. SELER 
SA 4 SØ BABES) i], rige SD 
> 4 durhane kr, gaaet Z PLA 


men sø re ne 


em 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement nwodtages paa 

alle Kgl: Postkontcrer og Brevsamlingssteder, samt paa 
" Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand NY FO, Stuen. 
Mapper og Pr agibind til Bla d et Pris 2 Kr 


Bær og udgivet af i Snom ”"Kigbenhavn. 


Af- og. Tilgang. 


— Jeg vilde saa gjærne fortælle Fruen 
Noget. 


> — Jamen, — saa er der Noget endnu — 
— Naa! Hvad er det, Stine? 


— Ja, lille Stine, det maa Du jo selv om. 


—— Og det er? 
— Jo, jeg vilde blot lade Fruen vide, at | — Jeg ska! sige Fruen —- jeg blev forlovet 
jeg gjorde det forbi i Gaar med Urtekræmme- i Morges med en lille Børstenbindersvend, som 
rens Kal, som Fruen ikke kunde lide, Fruen nok vil synes bedre om. 


Ved Mønstringen. 


(Frit efter H, F, Holst,) 


af MG nd 


BER 

We mødt igjen, Kong CHRESTEN BERG ved 
Hæren! 

Til Kamp beredt den venter nu dit: Bud, 

Af Landets Stilstand har den hele Æren, 

Lad den kun trøstig trække Tiden ud! 


Danmarks Svampe. 


Svampene. høre til Algerne, og 
Læren om. dem hører derfor 
ganske naturlig ind under Alge- 
éN braen; vi skulle imidlertid med 
J1,) Fare for at støde vore Læsere 
af den historisk-filoiogiske Ret- 
ning for Hovedet i Dag beskjæf- 
tige os i en Artikel med Dan- 
Det store, brede Publikum aner ikke, 


| 


marks Svampe. 
hvilken Masse Svampe der findes her i Landet og 
navnlig i Hovedstaden, thi det har Afsky for dem; men 


dette er Uret. Man siger nok: »han drikker som en 
Svamp«, men Ingen taler om de spiselige Svampe, og 
er Staten uden Skyld, naar den selv udsætter en Me- 
daille.for Fordruknes Redning, eller kunne de 
private Selskaber s»Totalafholdsforeningen« og 
den amerikanske Filial »Med Fellow!« frikjen- 
des, naar de søge at kapre. alle Landets Svampe. til 
sig? Nej, kun et nærmere Kjendskab til de forskjel- 
lige Arter kan faa Folk tilat tage sig i Agt for de 
farligste af disse Samfundets Gevæxter, og vi skulle 
"derfor som sagt ofre disse en Plads her i Dag. 

Svampene ere let kjendelige paa deres Udvortes : 
de have alle Stok og en lille Hat, men derimod have 
de ikke alle Krave. De holde sig ikke som andre 
Snyltere til bestemte Værter; men vise sig snart et 
Sted og forsvinde saa sporeløst derfra for at gjæste et 
andet; hvor de optræde, have de et stort, fyldt Bæger, 
hvilket er nødvendigt; da de kun tage flydendg Næring 
til sig, hvorfor de da ogsaa inddeles i Ølsvampen, Drue- 
svampen, 0. 8. V. 


Stik ikke op, thi vid: før du skal miste 
Det Ry, der foer saa vidt fra Bogøs Land 
Før vil vi høre nok en Gang dit sidste, 

Dit sidste Ord, som dog kun blev til Vand. 


Og hvis dit Blik i dine tætte Rader 

Vil træffe en og anden Moderat, 

Beklag ham ej, vær stolt af ham som Fader, 
Og husk nu slaar for dig han som Soldat ; 
Da han drog hid fra Vælgerfotkets Hære, 
Hans første Tanke gjaldt din Taburet, 

Hans første Suk gjaldt Bogøkronens Ære, 

I Kamp for den bli'er TAUBER selv ej mæt. 


Se her er nok, der vil udfylde Pladsen, 

Se her er nok, der bruger Mund som han, 
Men ikke en, selv ikke , Doctor" MADSEN, 

Vil levne noget til vor Embedsstand. 

«Det skal ej ske!» Det Løfte har Du givet, 
<Det skal ej ske!» fra «Folket» lød igjen. 
Og selv om du vor Frihed faar aflivet, 
<«Detskal ej ske!» saa sværge Venstres Mænd. 


== 


Dette er dog kun en Underafdeling af Svampene, 
og de ere som oftest temmelig uskadelige, idet de holde 
sig til stærkt afsondrede Territorier, saa at de ere lette 
at undgaa. De skadeligste ere snarere de, der skyde 
op som Paddehatte i alle Landets venstre Egne, thi 
disse Gevæxter ere ikke lette at udrydde, og de for- 
plante sig stærkt, naar de først have faaet Indpas. 
Vi ville derfor begynde med nogle af de farligste Exem- 


-plarer af denne Årt. 


1. Minister-Hatten (rex Montanus) er tre- 
kantet og besat med Glimmer. Den skriver sig fra 
Bogø, hvor den oprindelig kaldtes Konge. Hatten, 
fandtes paa Øens eneste Berg og brugtes som Ta vle- 
svamp i Skolen. Senere spredtes den over. hele Landet 
ligefra Hillerød til Kolding, og over alt er den meget 
bladrig (Fransk: porte-feuille); men at den, som der 


. fortælles i. visse Egne, nogensinde skulde blive saa 


stor, at den kan bruges som en Taburet, er vistnok 
dog kun Overdrivelse. ' ; 
8. Revisor-Svampen hører ligesom den fore- 
gaaende til de Morgenbladede og er en rødhovedet 
Gevæxt, som oprindelig fik Indpas i Kjøge, men nu 
optræder sporadisk over det meste af Landet, navnlig i 
Nærheden af Kroer. Den er meget skarp og særdeles 
giftig, og ligesom den ødelægger alt sundt Liv- i de 
Egne, hvor den optræder, saaledes lader den sig ikke 
forædle ved Kultur. Den er dog meget dreven 
3.. Logos-Svampen (Eédouardus hebraicus) 
hører til de smaa sorte Svampe og var ganske ube- 
kjendt for Landets Lærde, indtil den i Ly af Minister- 
Hatten tog saaledes Overhaand paa Langeland, at 
den udbredte sig over de derværende talrige Tørve- 
moser eg" lagde Landets største Damkjær øde. De 


af den indvundne Lægemidler vare af en altfor søvn- 
dyssende Karakter, til at Publikum kunde udholde dem; 
man agter i den nærmeste Fremtid at anstille Forsøg 
med den påa gyngende Grund, men der er ikke 
stort Haab om, at Resultatet vil blive bedre. 

4. Kalot-Svampen voxer påa Høgsbroer 
og er en lavstammet Knold af Revisor-Svampens Slægt. 
Af Farve er den højrød, og i Stedet for Hat har den en 
lille sort Kalot, hvorfra Benævnelsen stammer; den er 
let kjendelig påa sit grove Væv og holder sig mest 
til de ukultiverede Egne, men trives ikke paa Sand- 
heder. — I Norge findes en med denne beslægtet 
Govæxt, som kaldes Bjørn-Stjerne-Svampen; den 
søger, hvor den kommer frem, at fordrive IKonge-Hatten, 
som har været dyrket der i flere Aarhundreder, men 
hidtil har denne sidste dog endnu holdt sig. 


5. Doktor-Hatten (Massa Wederkingo) hører 


til de skjørhovede Svampe og er kun optraadt paa ét 
Sted her i Landet, nemlig i Mariebo; selve Stokken 
er hul, og da Hovedet er meget skruet, vrøvles det 
let op. Hvorfra Doktor-Hatten skriver sig, vides ikke 
med Bestemthed, men det skal være fra et lille, ukjendt 
Tobakspinderi paa Fyn. 

6. Vaske-Svampen (Tauberus) forekommer 
i Slagelse og Omegn, har en skidengraa Farve og 
smitter af ved Berøring; paa den lever mange Slags 
Snyltedyr. Den er megei ilde anset af Beboerne i de 
Egne, hvor den træffes, da den forbærer alt spise- og 
drikkeligt. 

7. Bly-Hatten fra Scheldé'er.en Svamp. 

8. "Fyr-Svampen lyser i Mørke og skal efter 
Ehlers's og Howitz” Optegnelser findes i Kjøben- 
havn og have en Lysstyrke af flere hundrede tusinde 
Spermacetlys; men disse Meddelelser maa modtages 
med. den største Varsomhed, da det i Mands Minde 
ikke har været muligt at opdage den. Nøjere Oplys- 
ning mangler. 

9. Beg-Hatten (Dyvels Drachmann) er en 
Havsvamp, som først blev 'bekjendt fra Esrom Sø, 
hvor den blev opdaget i-Vandgangen; den kaldes derfor 
ogsaa af Poeterne for Vandenes Fatter, hvad der 
dog er ganske uforstaaeligt for Menigmand. Nu vege- 
terer den, fredet af Staten,:mellem'Ranker og Roser 
i forskjellige af Nordsjællands Fiskerlejer, deg ser dens 
vigtigste Skud Dagens Lys -i Kjøbenhavns Gyl- 
dendal. Af Væxt er den meget opleben, og det er 
den eneste Svamp, . der bærer sin Hat, som den vil. 
Den yndes meget af Landets Digtere og Kunstmalere, 
dog saaledes at Digterne foretrække -den i malet Til- 
stand, medens Malerne sætte mest Pris paa den som 
trykt. - 

10. Bule-Hatten omtales først i de berygtede 
Scha ndorfgesehiehten; foruden paa Buler trives 
den bedst paa lavere Steder, saasom i Selekamret, 
hvorfor den ogsåa af Noglg henregnes til Vognsvam- 
pene. Skjønt den er meget saftig, er den dog yderst 
smagles og tilsmudser Alt, hvad den kommer i Nær- 
heden af; den har en Masse Børster, hvorved den 
saaréer Mange; det maa derfor ogsaa betragtes som en 


Absorditet, at den ligesom den sidstnævnte Svamp er 
fredet af Staten. Den yndes da heller ikke af de meré 
dannede Klasser, men kun af Smaafolk; dog er det 
især Jøderne, der nyde dens Produkter, Om dens Op- 
træden paa Møddinger, Svinestier, 0.s. v. se Thomas 
Gris's Historie Il. 

11. Blæk-Hatten hører til Planterigets ha a b- 
løse Slægter og er en Drivhusplante med et meget 
kunstigt Ydre og et endnu kunstigere Indre. Den dyr- 
kes Ved Stranden, og Kjælderetagen er det Sted, 
hvor den breder sig mest; af og- til optræder den ogsaa 
i forskjellige Teatre, men inden fire Vægge for- 
driver den. Publikum ved sit dræbende Væv. Paa 
Grund af noget vist sødladent og vammelt ved sig 
kan den kun nydes af ældre og yngre hysteriske Damer, 
hvorimod den er i højeste Grad nappetitlig for sunde 
Mennesker. Benævnelsen Blæk-Haiten skyldes den Om- 
stændighed, at den ved den mindste Berøring aabner 
sine Spalter og udgyder et ustandseligt Væld af en 
blæklignende Væske, som slaar sig paa Hjernen, naar 
man nyder større Portioner deraf. 

12. Korrespondent-Svampen (The Standard 


i Korrespondent) hører til de uægte Svampe og sætter 


ingen ordenlige Blade her i Landet, men er en Rod. 
Dens Produkter ere dog endel søgte i England, hvor 
de enten sluges raa eiler anrettes sammen med Avis- 
ænder, medens de kun ere lidet ansete her i Landet. 
Den har en løgnagtig Bismag og findes kun paa Steder, 
hvor man har Frost. ; 

"13. Dekorations-Svampen nævnes i Pro-, 
fessor Erslevs.Thegeografi; den har en stjerneformet 
Hat, korsstillet 'Stilk og danner eu særegen Orden ; til- 
lige bemærkes, at dens geografiske Udbredelse er saa 
stor, at den naar lige til Venedig og Triflis. Bo- 
tanikerne ere meget uenige om, hvilken Plåds i Syste- 
met de skulle anvise Dekorations-Svampen, idet nogle 
anse den for meget skadelig, medens andre ikke til- 
lægge den mindste Betydning eller Indflydelse. Den 
trives bedst paa kongelige Slotte og Christiansborge og 


; udbreder sig i det Hele vidt og bredt paa højere Steder. 


Der kan ikke være Tvivl om, at den er indført. fra 
Kina paa. Grund af de umaadelige Kvantiteter af The, 
som. den konsumerer mellem Aar og Dag. — Til denne 
Gruppe slutter sig Kommerceraads-Syampen, 
som dyrkes af Værtshusholdere for Indtægtens Skyld. 
14. Den store nordiske Million-Svamp 
fra Odense angriber Kapitalen og er derfor især farlig . 
for mindre Huse,. som ikke ere grundmurede, da den 
ofte ungergraver dem saa fuldstændig, åt det med- 
fører deres Fald. Til daglig Brug lever den højt paa 
Spritfabrikker, Roesukkerfabrikker, 0. 8. V., 
men findes ogsaa paa Marmorkirker; dens væsen- 
ligste Ernæringsmiddel er dog Telegrafpæle og -Tove. 
At det ikke er en ganske ringe Mængde af disse, den 
konsumerer hvert Aar, fremgaar bl. A. af, at man i 
Følge de nyeste Efterretninger fra London regner, at 
der ved den i det sidste Aar er fortæret 300,000 


Pund Telegraftov. 
: ERE Sp 


380 


Fra Kong 


I Magistratsbelysning. 


— Skynd Dig, mit Barn, der holder en Sporvogn! ” 
— Men Gud, Moer, det er jo Bethelskibet! 


[et 


els Nytorv. 


—A— 


381 


I Theaterbelysning. 3 + 


I denne Tid opføres hver Dag paa 
ationalscenen paa Kongens Nytasv : 


Mestersjoverne i Kjøbenhavn 


eler 
Sjøverkampen paa Kengens Nytorv, 


stort Kassestykke i en Masse Optrin 
med Kor, Pantomimer og Fangedans, 


Anm 


Handlingen foregaar dels paa Kon- 
gens Nytorv, dels i et Brødudsalg samme 
Steds cg dels i en Cigarboutik i lille 
Kongensgade. 


manner 


0—7 

illetter faas hele Dagen fra Ki. I 

til forhøjet dobbalt Pris, førhøjet ALRINODRR 
Pris og almindelig Pris, samt efter Kl. 

gt nedsat Pris. 


— Ska? Herren saa inte ha'en Bellet te føste Pakæt får to Kroner? 


— Nej, jeg 
— De' ska 


er virkelig ikke paaklædt til at gaa i Parkettet. 
Herren sgu'nte kære sej om, for je' gaar der sæl! 


Rudolf Schmidts Endeligt, 
eller 


Hvorlunde de smaa Sorte annammede en Romantiker og 
gjorde ham til Realist, en sørgelig Vise at synge i Begyn- 
delsen men fornejelig udi Enden: 


KAL Mlfpr” ty f ie 
. We vitser (73k 1 sitt mr ert SST uffig SEM 
im å Wi, 


H. I læst den lille Dassavis? 
"Eller har I hørt det? 
At Rudolf Sehmidt har — li'ésom Thomas Fris =— 
Grumt sin Musa myrdet. 
Han er nylig bleven Realist 
I et Bind Noveller; 
Og auartig» blev han der til sidst 
Li'esom Brandes's Keller 
Fæle Ting fortæller han 
Som en daarlig Keller-Mand. 
— Hvåd vil Rasmus sige? 


Romantiken faar sit Banesaar, 
Knæfk't er Liljens Stængel; 
Som «forvandlet Konge» Rudolf staar 
Og Axelotto som «Engel», sg 
Strængt han svinger mod ham Tugtens Ris. SE 
Som en kjærlig Fader ig: 
Giver han for Svøbens Slag til Prig 
Rudoifs gamle Skader. 
Men paa den Forskrækkelse 
Følger en «Opvækkelse» 
Udi Dassavisen, 


Med tørre Taarer vil vi, li'esom Tek, 
"" "Rudolfs Tab- begræde;. 

Aldrig af hans Hjemmebryg 
Fik vi megen Glæde. 

Men i Fald han virkelig af Sted 

É Vil til Secher drage, 

Husk saa paa, naar Narren gaar, han med 
Åltid En maa tage: 

Henrik Scharling følge kan, 

Er han «en alvorlig Mand», 
Passer de to sammen. 


382 


Thi den lille pæne Nikkelaj 
Arted' sig kun daarlig: 

Førte stakkels Reitzel galt paa Vej 
Næsten en Gang aarlig; 

Ej han skrev dog ,, Folkelige Mænd”, 
Dermed han sig trøster, 

Skjeøndt hans andre Bøger ligne den 
Som en Bro'er en Søster. 

Han og Rudolf skulde i 

Holger Drachmanns Kompagni 
Skrive os et Drama. 


Dog maaske saa gik det ej saa glat, 
— Grum er Skæbnens Parce — 
Tog de tre paa en Tragedie fat, 
Blev det vist en Farce. 
Drachmann er dog snildest af de tre, 
Bærer sig som Trop ad: 
Hans «Drama» er slet ikke til at se, 
— Det er dog Molbechs ,,Opad”, 
Holger, Henrik, Rudolf! Hil! 
Tak for, hvad der komme vil 
Ud af sligt et Forbund. 


;Overlampepudserens Dagbog, 


ze Sy fortsat af Rss Datter 


Sondig d 27de. Hamlet af Sjækspir modMusik 


"af Thomas. Som jeg har ventet med at skrive om, for 
at klare mine Anskuelser; Desangaaende. Hvilket er van- 
skeligt for en ung Pige; Som jeg, der kun har gode For- 
kundskaber, men mangler Erfaring og Selvtillid; Som det 
er det, det kommer an paa. Og i-første Akt er vi i en 
stor Hal, hvor Fru Erhart og Skram ere Konge og Dron- 
ning og Oberisterne og Oberistinderne Hoffolk, og vi 
Andre Pasjer med Drikkevarer; Hvorpaa Simonsen kommer 


ind og er tankefuld sem udtrykkes af Orschesteret ved 


Tjim-da-dara! Tjimda-dara! Som der i det Hele er meget 
af. Der paa kommer den blonde. Uffælia ind, og de er- 
klærer hinanden deres Kjærlighed i en Duet, men biiver 
afbrudt af Jastrov, som fortæller dem, at han rejser paa 
Tourné til Norge. Hvad de tager med Ko fordi, de véd 
vi har Brun; Til at dubblere med. Hvorefter Erhart 
kommer og erklærer at nu er Pokker les, fordi den afdede 
Majestæt; Som. er Hamlets Faer sjokker omkring paa 


" Volden i- Maaneskin og -gjør Skildvagterne forskrækkede. 


Og Forskrækkeligheden kommer endnu i samme Akt med 
dejlig Dekoration og Simonsen, Erhart og Nyrop. Hvor 
Ferslev kommer ind og gaar en Maaneskinstur i elegtrisk 
Belysning med .Gravrøst. . Og siger at han ikke kan være 
kisteglad i sin Grav, fordi Skram har kommet Gift i hans 
Øre og fordærvet hans' Geher; Hvad man ikke mærker. 
Men derimod nok hans aandelige Veltalenheds Indtryk paa 
Simonsen, der lover, at han skal nok gjøre det af med 
Skram; I den Anledning. Saa iandet Akt lader Simonsen 
som han har en Skrue les og faar en he! Del Folk 
kaldt ind, som skal være Skuespillere; men er Oberister 
og fortæller dem at han agter at slaa sig til Drik i en 


Solo med Kor og Bægerklang og indbyder "Hoffet til en 
Ballet, som gaar for sig. i Baggrunden, men ikke ligner 
hverken gamle Mesters eller unge Mesters; Fordi den er 
kortvarigere.. Og Skram feler den onde Samvittighed slaa 
sine Klor i ham, og det Hele ender med et myrderligt 
Spektakel og Tjimda-dara. I næste Agt er vi saa i -Len- 
kammeret, hvor Simonsen opdager, at: gamle Liebe er- en 


arg Forræder og en Morder ; Som Ingen skulde tro; naar. 


man saa ham; Fordi han ser næsten ligesaa velærværdig- 


ud som Ferslev; I levende Live kunde have gjort. Og 


Simonsen beslutter sig des Aarsag til at slaa op med "Uf- 
fælia; Som jeg var meget nysgjerrig efter at se; Fordi 
Malle Knallerup har altid kun fortalt mig om hvordan 
man blev forlovet; Men aldrig: Hvordan man slog op. 
Som sker ved at Uffælia tager Ringen af Fingeren og 
leverer Simonsen den tilbage, Lvorpaa Simonsen synger 
at hun gjer bedst i at blive. indskrevet i et Kloster ;. Som 
jeg tænker han mener Petersens Jomfrukloster med, for til 
Valle og Vemmetofte har hun jo ikke Adgang med mindre 
gamle Polonius skulde være i anden Rangklasse. Hvad 
der jo nok er muligt; Hvorpaa hun gaar og Simonsen 
giver Fru Erhart en ordenlig Overhaling, men pludselig 
kommer Ferslev op bag en Lænestol som en Trold af en 
Æske og siger; Simonsen skal moderere sit. Spil og huske 
påa Fru Erhart er en Dame; Som han ogsaa 'gjer og hun 
indrømmer, at hun har været lovlig falsk hidtil, men lover 


- Nykker; Hende anbelangende, 


383 


at forbedre sig; Som hun gjer. 


Hvorpaa vi kommer til 
fjerde Agt, hvor det er Uffælia, der har en Skrue løs 
og kommer ind med Blomster i Haaret, og vi danser 
Ballet omkring hende og hun synger om. Nykker og for- 
tæller; at det Hele kommer af at Simonsen har faaet 


Hvad hun gjer med Bra- 
vour og Trillers Mangfoldighed og Publikums Henrykkelse ; 
Desformedelst. Hvorefter hun kaster sig i Vandet men 
kan flyde;  Briliant og i elektrisk Belysning. Hvad jegnok 
saa, hvordan egentlig gik til; men ikke vil skrive om 
fordi det er godt at bevare sine Illusioner; Hvis man 
kan. Og i femte Agt er vi udé paa vestre Kirkegaard og 
der er ikke videre hyggeligt og baade Overgraveren og 
Undergraveren ere nogle Ladegaardslemmer, som det ikke 
var rart at mede paa Østerfarimagsvej i Eblers's Gas- 
belysning. Hvorpaa Hamlet kommer ind og … Jastrov 
kommer fra Norge og de gjer Fægteevelser sammen. Men 
saa kommer de bærende med Uffælia; Som er dronet; 
Alligevel; Og Simonsen er kjed deraf og vil følge bag efter 
ved et Dolkested. Men saa stikker Ferslev igjen op og 
siger, nu er baade Publicum og han kjed af at vente og 
nu er det bedst det bliver til Noget i Retning af Skrams 
Aflivelse, Som det gjer og han afgaar. Hvad der er paa 
et meget passende Sted fordi han saa kan blive begravet 
med det samme og spare Ligvognen; Derud, Som jeg 
synes var en god Ende. 


Slaget for Reden. 


Ve elsker jeg hejt, o Fenger, Dit Bryst, 
» Der pranger med" Kors og med Stjerne! 

Vel elsker jeg ogsaa Min flejtende Rest; 

Din lokkende Tale var tidt mig en Lyst, 

Naar den var forsynet med Kjerne; 

Dog tykkes mig fast, at den Tale, Du gav 

Os forleden i Magistraten, 

Den har just ikke synderligt Krav 

Paa Tak — trods Din Ven, Advokaten. 


Forunderligt var det ut here paa, 

At Sligt skulde tages for gyldig”: 
Forvalteren, som Du i Kortene saa, 

Ham «stoled” og trode Du paa. som Faa, 
,Han var saa ung og uskyldig! 

Men hvor er det muligt. kjæreste Ven, 
At blive ved med at stole i 

Og tro paa Uskyldigheder hos den, 

Du «tog alvorlig i Skole»? 


” Baa talte Du ogsaa om Højesteret. 
»Udmærket» — det led noget snurrig”! — 
Retfærdigt» og «dygtigt» — ja rigtig saa net 
Den havde sonderet den hele Assiette 
Med Økonomens Potpourri, 

Det. var bleven «oplyst», sagde Du stolt; 
Men skjønt for Retten Du angler, 

Hr. Advøkat Henrichsen sagde dog koldt: 

«Der var adskillige Mangler!» 


Min stakkels Fenger! Du havde Dit Læs. 
Til Trods for Din lokkende Tale, 

Saa var Du nok dog ikke ret i Dit Es — 
«Saa snakke de Ræve for de Gæs!» 

Man hvisked' i Rettens Lokale. 

Du talte slet ikke frit — ak nej! 

I Stadens Raad- og dens Domhus. 

Nej, gamle Rotter, dem fanger man ej 
Med Flæsk i Fælder for Smaamus! 


Hr. Advokaten for Skranken stod, 

"Og. frem og tilbage han prated”. 

Men. skjønt de Grunde, han here lod, 

I Grunden syntes at gaa Dig imod, 

Blev «skyldfri« dog Resultatet. 

Og Vinden i egen Tales Sejl, 

Ja, den var lidt slej, da som Regel 

Du mente, det kom fra «Hukommelsesfejl +, 
Hvad enten hos Dig eller — Schlegel! 


Du ligned” et Blokskib, fuldt af Brøst, 
Der kæmper med Orlogsfregatter, 

Et ynkeligt Vrag ved en stenet Kyst! 

Ak! Hvem skal nu kunne bringe Dig Trøst 
Imod den haanende Latter. 

Og Kampen raste. Blokskibet leb 

Paa Grund — det kan ikke nægtes! 

Er Grundene slette oven i Kjeb- 

et, saa er det galt, naar der fægtes! 


Men til den Stilling Du er jo nu vant: 
Som Bisp i en Gaaserede! 

Og hvis «Borgmesteren+ nu forsvandt, 

Ja, det var jo gruligt — ikke sandt? — 
At skulle forsage det Fede. 

Se, derfor Du kæmped” i Ord og paa Prent 
For Gaasereden forleden. 

Din Hæder Du skabte et Gravmonument, 
Der minder om Slaget — for Reden! 


—00—— 


3S4 


" Absolution. 


, PATEREN. 
Din Skyld er svar — men jeg Dig den forlader! 
SYNDEREN. 
O, vise, ædle og højlærde Fader! 
PATEREN. 
Alt, hvad der svandt af denne Stads Intrader, 
Jeg eftergi'er — din Skyld jeg Dig forlader ! 
SYNDEREN. 
Tak, vise, lærde og højædle Fader! 


PATEREN. 


Men Du maa ikke gjøre fler' Ballader, 
Du Kirs'bærgangens Nøgle godt bevogte lader 
Og slaar os ikke fler' Forvalter-Plader! 


SYNDEREN. 

Nej, lærde, ædle og højvise Fader! 
PATEREN. 

Saa taler vi ej mer' om disse gamle Skader! 


F 


Frykt og udgivet af C. Simonsen København. 


Nr. 49. 


Torsdagen den 8. December.. 
em fra Skolen i det bedste Humør af Verden, og saa skal man have 


ij 


mene en me 


ag. 


rter 


Æ 


— Her kommer man I 
til Midd 


1881. 
gule 


oo 
== 


Indledning. 


BD korte Fred er endt, Snart høres Kiangen 
Af «Folkets Røst» i Tingets Sal igjen. 

Snart prøver atter Rigets Venstremænd, 
Hvordan vor Frihed ta'er sig ud paa Vrangen. 
I deres Barm er ikke stillet Trangen 

Til Kampens Maal, hvorefter de har tragtet" 
Og hvortil de endnu har langtfra bragt det: 
Til Taburettens Herlighed at na2a ; 

Og derfor de med Dødsforagt gaar paa, 

Indtil den ny Finanslov de faar slagtet. 


Endnu er dennes Blod dog ikke flydt ; 
Men Venstre gjennem sine Lurers Toner 
Bebuder nogle In terpellationer, 
Som vidner om, at det er nix forknyt. 
ALBERTI vil med HøGsBRO overlydt 
Ta'e Ordet for at faa af Dage bragt 

De fæle Tryk, Regeringen har lagt 

Paa de g-lade fynske Præsters Tunger 
Og Sjællands Oxer med de syge Lunger 
Blot for at haane «den bevidste Magt>. 


At disse Tryk maa Venstres Harm antænde, 
Vil uden Tvivl begribes af enhver, 

Scm har Partiets ridderlige Færd 

Og Frihedssind lært nøjere at kjende! 

At her er sket et Indgreb i de Menne- 
skerettigheder, Venstres Mænd forfægte, 
ALBERTI vil for sit Punkt knap benægte 
Men sørge for, at Folket klart forstaar, 

At i dets Hjerte bløder end et Saar, 

Selv om saa Oxens Lunger nu er lægte. 


Og medens HØGSBRO slaar, som han kan bedst, 
Vil BERG SCAVENIUS i Næsen rive, 

At Kongen maa man nok Advarsler give, 
Men ingenlunde nogen «opvakt> Præst, 

Og Lejre-Greven give vil Attest 

Til Excellensen, at for dette Skridt 

Han værdig var at være Jesuit, 

Samt vil slaa fast, at ESTRUPS provisoriske 
System slaar om til det inkvisitoriske, 

Saa snart det bare dertil ser sit Snit. 


Og man som Resultat til sidst vil finde 
Dagsordener, hvori man ta'er paa Vej 
Og fastslaar, at paa Oxer bør man er 
Selv naar de tærsker Larighalm, Munden binde ; 
Men ESTRUP vil af den Grund knap forsvinde, 
Og Højre vil vist næppe Flaget stryge 

Og søge Ly for siig en Venstre-Byge, 

Der trækker op med megen Blæst og Brag 
Kun for at skaffe Luft for Venstres Nag 

Og Lindring til dets slemme Lungesyge. 


Punch drømmer. 


Paa den dybe, mørkeblaa 
Himmel funklede Nattens Stjer- 
ner i straalende Glans. Med 
Haanden under Kinden sad 
Punch og stirrede op paa de 
lyse Himmellegemer, idet han 
tænkte paa, hvor mangt et 
lenligt Suk der maa være 
steget op fra Kommersraad 
; - i; Heymanns og Professor» 
Erslevs Brystindlæg, hver Gang disse to hæderlige Med- 
bergere i Nattens stille Timer have sammenlignet denne 
uendelige Rigdom med deres sorte Kjolers endnu forholds- 
vise Fattigdom. 

»Det er ikke min Skyld,» sagde Punch ved sig selv. 
»Jeg har gjort for dem, hvad jeg kunde, jeg har i det Hele 
en god og proper Samvittighed. Men først en taknemlig 
Efterslægt vil det være forbeholdt at yde mig den for- 
tjente Anerkjendelse,»… Og med Tanken fyldt af det trøste- 
rige Haab om mindst en pæn Nekrolog i »Morgengnavet» 
og Sørgerand om «Berlingske: faldt Punch i Sevn og 
drømte, han var død og begraven, og at unge Brygger 
Jacobsen havde tilbudt at lade opstille en Statue af ham 
paa Amager-Torv, hvilket Magistraten, da den erfarede, at 
Stein skulde hugge den, med Tak havde afslaaet. Men 
han dromte, at Historiens Muse havde sat alle Sejl til for 
at sikkre ham et udøedeligt Eftermæle, og at det forme- 
delst hendes Indflydelse var besluttet i Gudernes Raad at 
sætte Punch som en Stjerne paa Himlen. Han fik selv 
Lov at vælge sin Plads, men man bad ham om, saa snart 
han havde fundet en Lejlighed, der konvenerede ham, da 
at lade Astronomerne det vide, for at de kunde have lidt 
lettere ved at opdage ham. Punch begav sig altsaa ud 
i det store Verdensrum, men da han ikke kjendte Mælke- 
vejen og var bange for at falde i Huller, besluttede han 
sig til at tage Carlsvognen i Timekjørsel og bad Kusken, 
som rigtignok lod til at have en lille Bjern, om at kjøre 
sig rundtiheleDyrekredsen. Han vilde saa gjøre Visit 
hos de forskjellige Billeder og mulig slaa sig til Ro et 
eller andet Sted. 

Han begyndte med Vædd'eren. Punch skal aldrig 
fragaa, at han, da han bankede paa Deren, var en Smule 
forknyt. Han var bange for at blive hehandlet som en 
Parvenu. Hvad skildrer hans glade Overraskelse, da han 
saa, at Vædderen slet ikke var nogen Anden end hans 
gode gamle Ven Holger Drachmann, der havde løbet 
Hornene af sig og modtog ham med stor Faarekommenhed. 
Desto værre lod det til, at Skjalden trods denne Forvand- 
ling endnu havde for meget af Munden og for lidet af Ul- 
den, og .da han tilbed Punch at forelæse ham sit nye 
Digt «Thevandenes Datterdatter», undskyldte Punch sig 
og kjørte videre til 

Stenbukken. Her kom han ikke længer end til 


- 887 


Dåren. thi Stuepigen, der lakkede op, forklarede, at hen- 
des Herre netop var i Færd med at stange Ministerier. 
Gjennem Deøraabningen fik han lige et Glimt af Benene at 
se. Det var ingen Bukkefod, syntes han, snarere et Kaive- 
knæ, men. nede i Gaarden legede den ene lille Buk ved 
Siden af den anden, og allesammen kaldte de Chresten 
Berg for Fader. Punch kjerte videre. 

Skytten var hjemme. Punch havde ventet, der skulde 
ligge et «Dannebrog» i Postkassen, men i Stedet for laa 
der et Bind «For Bomantik og Historie». Det var sa2- 
mænd H. P. Holst, Han var sat i Skyttens Tegu for- 
medelst lang og tro Tjeneste paa den kongelige Skyde- 
bane. Han vilde gjerne have bedet Punch blive, men 
da han skulde ud til Middag i de næste tre Maaneder, 
bad han sig undskyldt. 

Da Punch kom ud, opdagede han, at Kudsken i 
Fuldskab havde kjort galt, ved først at kjøre ham til 
Vædderen i Nr. 11 i Stedet for til Vandmanden i 
Nr. 1. Han maatte altsaa vende. Vandmanden viste sig 
at være den skikkelige Borchsenius, der med et elegisk 
Smil trykkede hans Haand og spurgte, om han havde Noget, 
han kunde fylde i Sprøjten. Punch bemærkede, at han 
ikke troede, det gik an at spæde sig selv op til en saadan 
Ferskvandstyndhed, at han kunde være tjent med ham, og 
den stakkels Otto Borchsenius gav sig da igjen i Lag 
med at poste Vand af den store realistiske Skypumpe, 

Saa kom Punch til Skorpionen, der havde sin 
Bolig i den hule Stamme paa en Røedtjern. Der lagde 
Punch bare sit Visitkort, ban kjendte nok Gjellerup fra 
gammel Tid! 

Vægten holdt; Etatsraad Tietgen i Haanden. 
Punch troede først, at det skulde forestille Retfærdighedens 
Gudinde, men opdagede snart, at det var en almindelig 
Handelsvægt.  Etatsraaden havde ikke Tid at tage imod, 
der var kommet 300,000 engelske Pund i den ene Skaal, 
saa det kneb at holde- Balance. 

Jomfruen var gamle Julius Gerson, han sad 
paa Samfundets Tinde og strikkede paa et nyt Drama. 
Da han ikke gjerne tog mod Visit af enlige Mandspersoner, 
maatte Punch kjere videre hen til 

Leven. Det var en rigtig pæn skikkelig lille Love 
med Manken helt ned i Panden lige til Øjnene. Han sad 
i Ferslews Bur og var i Graavejrsstemning, fordi han 
syntes egenlig, han havde hjemme i Abeburet. Punch 


Post festum, 


iab 
ILL 
FA, bå 
Man skal spare! man skal spare! 
For at det kan længe vare fe 
Disse klare, disse rare 
Ord, dem skal Du mindes bare, 
Bondemand, naar Dine Tanker 
Vende sig mod Folkebanker. 


Vær fornuftig, ej for luftig! 

Stol ej blindt paa hver en Mafti! 
Naar han iokker Dig som Pokker, 
Listende paa Hosesokker, 

Stol ej altid paa de Rade! 

Bley Du ikke klog af Skade? 


Du i lange Tider trange 

Søgte did saa mange Gange; 

sÉ Ja Du gasser Dig ved Masser 
Ur Af de grumme rare Kasser; 

? Skjønt ved dem Du lærte Salmen: 
sAk! fra Dynen og i Halmen !+ 


I. Å. Hansen gav Du Kransen, 
a Men saa gik har bag ad Dansen. 
z Åssurancen bavde Chancen, 
Sr: Men saa kom jo Decadencen. 
SE Folkebanker, Sparekasser, 
Åssurancer — jo, det passer! 


Ja, de sanker sære Tanker, 
Disse Kasser, disse Banker. 
Unge Daner fatted' Planer, 

Ja, som Fatter selv ej aner. 
Man Fabriker fik til Syre, 

Uh! — og de var meget dyre. 


Og det endte med Elende, 

Mange deres Fingre brændte. 
Syren bed dem, saa det sved dem; 
Det var sørgeligt at se dem, 

Da Papa ved Boets Delen 

Reddede Flatinakjedlen. 


vilde gjerne have ham til at brøle lidt, men han turde 
ikke for Crone. Han bad Punch om at sende en Fotograf 
op til ham, da han havde indøvet en ny Attitude, som 
han nok troede vilde passe for den sidste Repræsentant 
for en saa haables Slægt som Levernes. Stakkels Her- 
man Bang! 

Krebsen var slet ikke til at finde, Hans Venne- 
kreds havde opløst sig, men ved at se efter i en Vejviser 
opdagedes det, at nu var Krebsen-Krabbe. Da Punch 
ikke havde Lyst til at falde i Kleerae påa ham, kjerte 
han forbi og begav sig lige hen til 

Tvillingerne, ogsaa kaldet Gebrider Brandes. 
Georg var lige bleven færdig med sin Bog om L. A. 
Salle og var beskjæftiget med at gjøre et Udkast til et 
Værk om P. C. Zahle, men Eedvard bad Punch indenfor 
og bed ham et Glas Vin, Det« smagte nederdrægtig af 
Dyvelsdreck, og da Punch erfarede, at den var fra lille 
Eedvards eget Apothek, befalede han strax Kudsken at 
kjøre videre, bort fra den gyngende Grund. 

«Opad! Til Fiskene! Dersom de ikke har det bedre 
der end dem i Viggo Schmidts Akvarium, saa er det 
jo rigtignok en smal Beværtning, man faar,» tænkte Punch. 
Han var omtrent kjørt Halvvejen, da han herte et stærkt 
Grynt. «Hvad er det?» spurgte Punch. 

"DeterTyren,» sagde Kudsken. sErdetTyregod?» 
sagde Punch, «ham gad jeg hilse paa.… Men det var ikke 
Tyregod, det var i det Hele en lejerlig Fyr af en Tyr. 
Den havde Børster og en lang Tryne til at rode i Snavset 
med og smaa arrige Øjne. »Nej Tak, den Svinesti skal 
vi ikke ind i. Jeg har ikke Lyst til at lege hvorken "T'yre- 
fægtning eller So i Hul med Sophus Schandorph,» 
Og saa kjørte Punch videre. 

»Jeg gad vide, hvad det er for nogle Flyndere, jeg skal 
besøge,» tænkte. han. Men det var slet ikke Flyndere, Det 
var nogle sære Fisk. Det var nemlig Blæksprutter. Der 
var Secher og Cantor, Axelotto og alle de smaa 
Sorte fra Dassavisen, og lige saa snart de fik Øje paa Punch, 
spruttede de en saadan Kaskade af Blæk ud i Luften, at 
Kudsken tog Fejl af Vejen, Vognen væltede i Grøften, 
og som et pragtfuldt Meteor dalede Punch ned gjennem 
Rummet. 

Han vaagnede. Oppe paa Himlen glimrede og funk- 
lede Stjernerne. «Ja pyt!s sagde Punch. +»Paa Afstand 
ser I pænt nok ud, men det er da ogsaa kun paa Afstand!» 


Trods de fæle, hejst riæle 
Lussinger de kjære Sjæle 

Tro dog blindt paa og gaa ind paa, 
Hvad, Alberti lægger Vind paa. 
Jubilæum de gelassen 

Har nu holdt for Sparekassen. 


For Alberti, som ihærdig 
Styred” den, paa Færde er de. 
»Folkegave» vil de have, 

At der skjænkes skal den brave; 
Mens han selv i Mindeskrifter 
Skildrer Kassens Storbedrifter. 


Han er deres Drot, som æres. 
Hvordan Madposen skal skjæres, 

Det forstaar han, derfor staar han 
Som en Heros, Tak — det faar han. 
Sul til Bred de flot ham yde, 

Flæsk i hans Platinagryde. 


Naa! til Lykke da, I trygge 
Sparekasse-Patienter ! 

I, som bygge uden Skygge 

Blot af Tvivi paa Eders Renter, 
Gid I tyre dem med Helsen, 
Ingen Syre brænde Pelsen! 


388 


En daarlig Trøst. 


— Ja Laust Pedersen, nu gaar det jo. godt frem med Deres gamle Moder; i Morgen kan hun 
gjerne staa lidt op, saa den Gang døde hun altsaa ikke. i HE 

— Nej, tu de gjor hun jo da et, aa de æ jo osse godt nok; men — de vil liwal skaae- mæ 
Hunnæ Rigsdaaler om Oret! 


hterte di for et Frimærke 


aa maj arresc 


389 
Der er Forskjel |! 


7 


er 


” 


je si 


> 


er, 


” 


Je si 


Store Reformer. 


Man kan mærke, hvordan Tiderne de skifte 
Endogsaa i vort folkelige Ting; 

Nys et Lovforslag om Handel med Gifte 
Blev delt blandt sammes Lemmer omkring ; 


Med et andet Forslag Venstre frem sig vovede, 


Dog det angaar foreløbig kun Forlovede; 
Thi det skabe vil en ny Slags Befrielse 
Ved at tvinge Folk til borgerlig Vielse. 


Sikken Sjælefryd og sikken en Lethelse 

Den Reform vil bringe baade her og hist, 
Naar en præstelig Velsignelses Forjættelse 
Byltes med en dito af en Jurist! gere 
Og naar Ægteskabet i sit Garn os lokker, 
Kan vi spare Pengene til Præst og Klokker! 
Paa Præsten vil det ikke længer regne, 

Men — ej heller dryppe paa de sølle Degne. 


Nej, naar tvende vil i Hymens "Lænker bindes, 


Skal de møde — hvad for Resten de saa tror —, 


Hos Borgmestren, der til hans og til hendes 
Fryd. vil sige et Par borgerlige Ord; 

Saa kan Parret sagtens være fornøjet, 

Thi hvad Borgemesteren har sammenføjet, 

Det kan Overpræsidenten let adskille! 

Jo, det Forslag bli'er en sikker Samfundspille ! 


Og saa er det saa opmuntrende at høre, 

At det hele Ægtevielsesbeløb. 

Er sex Kroner kun og tredive Øre! 

Maa vi spørge: er det ikke Røverkjøb ? 

Med den Priskurant kan Kirken ikke mere, 
Da Konkurrencen bliver tvungen, konkurrere, 
Men den maa bekjende, at ved derne Lov er 
Gifter-Maalet blevet fuldt, saa det flød over. 


390 


Jo, den Dag, da Folk sig om et Tingsted flokker 
For i Ægteskabets Baand at blive lagt, 

Og da Krabbe bli'er paa én Gang Præst og Klokker 
Og velsigne ska! to Elskendes Pagt, 

Da skal Harald Holm i Lov og Pris sig bade 

Fra den Kristendom, der kaldes den g-lade, 

Og Reformen hædre vil i Ord og Sange man 

Mellem Vartov-Loft og Askov og paa -— Langeland! 


Overlampepudserens Dagbog, 


værende Petersen, har sat Severine fra Bestillingen nemlig 
paa Dydens, aa Anstændighedens Vegne, som man aldrig 
er assyreret for hos Hermann; Værende ikke Alvorsmand 
paa Sligt. "Men engremmer, jeg har gjort Samme Uret 
dennegang, nemlig fordi Graavær kun bestaar a Fru Man- 
gors Kogebog aa Dassavisen dramatorgiserede, den føste 
til Ægsposisjonen aa den siste til Fenalen, meiet natyrligt 
aa lisom kold Lammestej me Grennærter aldeles lie ud a 
Lannevejen. Dette er min Betænkning, men beder ond- 
skyldé formedelst manglendes Detallier, værendes nemli 
hele Tiden beskæftiget med aa la det reine. Va jeg ger 
me en Reinemaskine, fordi ves de sku ske me Haandkraft 


ku man let rejne galt. Aa va Enghollet aa Taatalleteten 


angaar, faaresteller de Rongsted i Reinevær aa jævn Kjed- 
sommelighed. Desformedelst, va man ikke sku troet, naar 
man bare læser Ferslews Aviser; desangaaende. Men bagetter 
kom der en Solstraale i Graaværet, nemlig Hermanns Fo- 
tomgrafi, som tildeltes a Forfatteren i red Komfolat gratis 
Fru Ekkart, Jærndorf, Villiamblok aa mej havendes Hoved- 
rollen, nemlig Reinemaskinen, men som je gæmmer i mit 
Sjatol; for Severines Jærtefreds Skyld kunnendes let blive 
bedærret; derigænnem. 

Mariane af Mysæ. Som jeg selvfik Lov til at se; Fordi 
det ikke er realistisk men i gammeldags Maner; Og fore- 
stiller Sangen-Berg i Begravelighedshumer og Emil, der 
søger at muntre ham op og siger: Det kan blive godt en- 
gang endnu fra Fredag til Søndag; Nemlig med Olaf; 
Som det blev og brillant ovenikjøbet og Resten forstod 
hverken jeg eller Publikum, uden at det ender med at de 
gjer det forbi med Sangen-Berg ude i Kulisserne, som er 
mere end Emil kan bære. Og Fru Odapetersen forseger at 
indgyde ham Trest ved at forsikkre ham, at hun nok skal 
blive, hvis hun bare maa faa Lov at gjøre Gavn; Hvad 
Emil ikke tør love, fordi han kjender Sjæfen ; bedre end hun ; 
Og gaar; Hvorpaa Fru Odapetersen falder om og Tæppet; 
Ned. 


Rimbreve 
til 
Fætter Christian i Nykjøbing. 
XXX. 
Gjengangerbrev. 


Du husker jo nok, vi blev" slaaede ihjel. 
Du og jeg og en hel Del Flere 


Efter Drachmanns Mening omkring 
spadsere. 
Som blege Gjenfærd i mørke Kvæld; 


Der er Ingen, der bryder sig om os mere. 
Vi Gjenfærd maa gjerne gjøre lidt Spræl 
Qg har Lov en Smule til Søren. at slaa. 
Det kan aldrig genere 
Spillevende Folk, hvad vi hitter påa, 
Selv Brandes maa gjerne vi attakere! 
Hvad skader det stærke Aander vel, 
Om vi, der jo slet ikke mer ewistere, 
Og paa hvem han naturligvis ikke tror, 
- Fordi vi af Erkebisp Holgers Ord 
Forlængst er manet ned under Jord, 
Faar Tyst til med dem os at divertere. 
Som det salig Huskors dernede fra Kjøge 
Vil jeg da forsøge 
At følge lidt i de Herrers Spor 
Og drille dem ved deres eget Bord. 
Ervi Spøgelser-— som de har sagti Fyjor, 
— Saa har vi jo Brev paa at spøge. 
Og sandt for Dyden! — de har fortjent 
Em lille venskabelig Overhaling ; 
Der kommer de i deres Krigsbemaling 
Under ,, Troldmandens egen Overbe- 
Faling ; 
Og skræmmer den stakkels Hr. Sørensen 
rent, 
Trods hans gode Ord og bedre Betaling, 
Ved Juletider — er det nu vært? 


Schandorphbanderog Drachmann 
brummer, 


Kjelland snærter og Bjørnson 
skummer, 
Paa gyngende Grund og slibrige Veje 
Tripper Eeduard tidlig og sent; 
Og såa er der En, som gjerne gik 
For en rigtig drabelig Hummer, 
Som, skjønt — oh Kummer! — 
Ved første Blik 
Han ligner mere en mellemstor Beje, 
Af Naturens Haand dog som Krebsen fik 
Den Gave sit Ydre saa at fordreje, 
At han, som før 
Bar den sorte Kulør, 
Er nu saa rød fra Hale til Klør — 


391 


Som den rødeste Klud iKommunens Eje; 
Det er Gjellerup. Under hans røde 


Tjørn 
Højt jubler alle smaa (Sk)jødebørn 
Af dassaviselig Slægt. 
I Skind af den endnu ej døde Bjørn 
De svøbe sig kjækt 
Og give sig ud for Rovdyr frækt, 
Skjønt Enhver, hvis Syn har endnu 


sin Helsen, 
Jo ligestraæ mærker, hvad Slags Insekt 


Der egenlig stikker i Pelsen. 
Redtjern! Naa ja! Det Navn er godt. 
Blomster, der gløde, og Tjørne,som stikke, 
Men ude i Skoven der voxer den ikke: 
Den er podet ind — li'esom franske 
Skikke, 
Lie'som Swinburnsk forskruet Kraft- 


poesi. 
Rødtjørn! Ja vel! der er Noget deri; 


Det klinger ret flot: 

Rødtjørn og Guldregn — kunej i det Fri, 
I Literaturens Have blot. 

Det virkelig raa Nihilisteri 

Af det bli'er man ikke bedaaret, 

Det gaar man forbi, 

Men Nihilist med Pomade i Haaret! 


Paa fint Papir og med Træsnit skaaret 


Af Kunstnerhaand — det er ret pikant. 
Det kradser! Til Sligt er man ikke vant, 


Drachmanns Sømænd for ferske man 
fandt, 
Belv Schandorphs Røgter er elegant 
Ved Siden af Gjellerups «Tubal- 
Kain»; 
Det er Kraft, og Kraft er Geni. 
Ja sikken en Begn 
Af Giftighed og Blasfemi, 
Og saa den arme Theologi! 
Hvor har dog Gjellerup Krammet 
paa den! 
Han kan sparke den, rive den, bide 
den. slaa den, 
Og han gjør det af Hjertens Grund, 
Kun ud af sig selv kan han ikke faa den 
Selv er han mærket med Dyrets Tegn, 
Og hans Raseri har sin dybeste Bund 
1, at — som Theolog, vendt paa Vrangen 


n, — 
Han ligner fra Top til Taa den. 
Det er Jesuitens brændende Had, 
Apostatens Hvæsen fra Rim og Stanze, 
Hans Fanatisme og Intolerance 
Gnistrer fra hvert et eneste Blad. 


Men for Fetischen, hvorom han vil vi 
skal danse, 

Hans + Helligaands-Ridder» hans« Sankt 
Georg», 


Hin Dragebetvinger fra pia die: 
org 

Har han Salmer og salvelsesdryppende 
(vad 

Og Virakduftens kvalmende Bad. 

Til hans Ære kvæder han brede og lange 

Hymner i Baggesensk Odestil, 

I hans Navn han slynger hver giftig Pil 


Mod Reaktionens skjællede Slange, 
Enhver, som kommer Brandes paa 


Tvers, 


Ham hugger han løs paa i Kvart og iTers 
Med Jacobsensk Prosa i Drach- 


mannske Vers; 
Og megen Glimmer, men liden Eris 


Man finder i Gjellerups Sange, 


— Naa Christian, bliv ikke bange! 
+Rødtjørnen« han er en Ven af Skjerts, 
Sligt agter han kun som Myggestilk, 
Hvad os stakkels Spøgelser angaar, kan 
En saadan Mand, 
Som har holdt Avktion over alle Guder, 
Gjort Kaal paa hver sortkjolet SEGS: 
er, 
Dømt Bisp og Domprovst til Baal og 
Brand, 
Og som Fremtidens Morgen bebuder, 
Ej et Øjeblik 
Ta'e sig nær, om å Lagen, som vi har 
Jor Skik 
Vi kigge ind ad hans Ruder. 
Hvad ser jeg? Jo det kan rigtignok 
hænd's der 
Er fyret i til en varm Polemik; 
Derinde brandrøde Begfaklertænd's der, 
Højt blusser en glødende Panegyrik. 
Herude grine de grimme Gespenster ; 
Den «hvide Kritik«, 


Til Julen udkommer følgende nye Bøger : 
Hermann Bang: +Histop og herned». 
Verberog Proverber, Akter og Fagter. 

0. Borschenius: «Gyngende Grund». 
Tragisk Komedie. 

Dr. E. Brandes: «Hvor laa Edens 
Have?. En videnskabelig Undersø- 
gelse. Å 

Dr. 6. Brandes: « Hvorledes jeg fandt 
Bjørnson!s Et Rejseindtryk. 

Hølger Drachmann: + Hvad det bliver 
til med mit Drama.« Forklaring 
og Forsvar paa Vers og Prosa. 

Kar! Gjellerup: + Hvidløg«, Digtsamling. 
Tilegnet Dr. G. Brandes. 

Richardt Kaufmann: «En SpurviTrane- 
dans.… Lystspil. 

Wilhelm Møller: » Aandelige Kul-Foto- 
grafier", retoucherede efter «Nuti- 
dens» Methode. Fortalen af Molbech. 

80. Schandorph: «Svineheld» Julefor- 
tælling. 


392 
Digterkongen hyldes. 


PUNCH delineav 
Skjaldenes Holger er her, den berømte Trefoldigheds-Konning: 
Ikke sig bør paa hans Pris for en Sparekasse at spare! i 
Derfor han salves salvelsesfuldt, og en Lavrbærkrans sættes 
Egenhændig af Syrernes Farfar paa Vandenes Fatter, 


V MÅ KR udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
NNE RS (SB (Løse Nummere 18 Øre) Abonnement modtages 15.: 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder,sarnt paa 
Bladets Kontor Kjøbenhavn Gl. Strand NY 50, Stuen 
Mapper og Pragtbind. tl Bladet Pris 2 Kr. 


SR 


af C. Srnonsen Kåbenhavn 


Frykt og ud 


nomi. 


TNT 


ko 
ts: 


DIN 


rn Fi 
É i 


2? 
rt 


DEN NYE KOKKEPIGE (aflægger Regnskab): Og saa har jeg kijørt for 20 Øre med Sporvognen — 
… FRUEN: Ja, lille Sofie, det vil jeg nok have mig frabedt for Eftertiden. jeg kjører ikke med 
|Spørvognen, naar jeg gaar til Byen og det gjorde min gamle Pige saamænd heller ikke. 


Ved første Behandling. Men gaar de, vil den fordums Degn 
RG BENE SENE Særdeles naadig blive 

Xl nog) OURE EKG PR: Og FALBE-HANSEN, SCHOU og KLEIN 
En venlig Tanke give; 
Især til KLEIN, som har saa smukt 
Sin Papageno-Fløjte brugt, 
Han blæste, han blæste: 
La la la la! mig skal du ta'e! 


EA å 


Vig g "hy SEA | Ja, dersom Venstre fk saa let 
REN AN ul | Paa Taburetten Sæde, 
: 2 NMN Da spiste TAUBER knap sig mæt 


For bare, bare Glæde, 

id Ja, SCHELDE fuld af Fryd blev set, 

nerdteiæd s t 

Vor gamle CHRESTEN holdt en Støj se. AR eee Gastrornpe 
or ESTRUPS døve Øren ! i i 2 

Og bød, han skulde ta'e sit Tøj ERE 

Og tøfle ud af Døren; 

Dog Taburetten ingen bød 

Til BERG, derfor i Kammen rød 

Han hvæste, han hvæste: 


Men ak, det vil ej altid gaa, 
Som fordums Degne præke, 
De op ad Stolper væve maa 


vaas dsv 
Dada, Dada skal ESTRUP ha'e! SE lenet Silk de har lidt Vejr; 
) h 
Han proklamered' hellig Krig Ka dne e E 


Og grundig Exekvering 
ag A ben over slig 
n folkedømt Regering, by SEE: 
Som kued" Frihedslivets Væxt; VOER Ved Kaffen. 2) 


Kort sagt, det var den gamle Text 


— Ja ja, de vil jo Buler ha'e! 


Han læste, han læste: ' AD) Fr Gl ' al | D: om ll 
Stik a'! Stik a'! Stik bare a"! VRÅ br KOYN 9] SD Fy Gå | ) 

MSSD THEN I innen sr, Der ) 
Sin velbekjendte knusende SKRU kø BEDA /-OM 


Tirade han ej glemte, Ja Gud, søde Fru Schrøder. 


Om Folkets hundredtusende, jeg har egenlig, slet ikke Tid, for De kan tænke Dem 
Som imod ESTRUP stemte. nu vi er såå nær ved Jul, har jeg saa enorme travlt, 
Som Fører for en saadan Trop og jeg maa bruge al min Præsangs Desprit for at 
Naturligvis sig dygtig op tænke mig om, hvad det egenlig er jeg skal, og jeg 
Han blæste, han blæste: i har endnu ikke bestemt mig, for naturligvis lava Noget 
Trara! trara! trara! trara! selv, det. har jeg virkelig ikke Lyst til nu, man kan 

faa al Ting meget billigere, og saa gaar jeg hver Dag 
Han som en ægte Venstremand baade hos Fessel og Wett og hos Børre-Lorenzen og 
Sit Standpunkt hævde vilde ser paa alt muligt og lader Kommierne forklare mig 
Paa den Vis, at nu vilde han det, og jeg tænker nok jeg til sidst faar en god Ide 
Slet ingen Ting bestille: påa den Maade, ;men vi har jo et frygteligt Mas med 
Hvert Forslag blive skal til Vand, Sørensen i denne Tid, fordi Petrine broderer paa en 
Ad Lønnen til vor Embedsstand Kalot til ham, som han ikke maa se, og vi maa jo 
Han blæste, han blæste: have ham ud af Huset saa tidt som muligt, og en 
Træk fra! træk fra! træk bare fra! Aften. gik jeg med ham ud i Panumramaet for at se 

den Luttemanske Kvartet synge og høre de elektriske 
Han haabede, at Kongen gi'er Lamper brænde, og vi havde det meget rart, for vi 
Sit Folk i Julegave havde jo været saa forsynlige at tage Fodposer med 
Ministrene paa graat Papir Varmedunke i med, saa det var : kun Ens Ører og 
Den Afsked, de bør have; Næser, der led, og saa en anden Aften siger jeg: 
Og hvis de ikke snarest gaar, Her Sørensen, Du skulde virkelig gaa hen til Bodecker 
Ad hvert et Forslag, Tinget faar, og faa Dig en Hat, for det kan Du trænge til, og saa 
Han blæste, han blæste: kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, at han hører 
Ha ha, det -bli”er der intet a”! fejl, for han begynder at blive lidt tunghør paa det 


ene Øre, ligesom hans Ønkel Sæbesyderen, og saa 
gaar han ved Gud lige hen til Bodega, i Stedet for 
til Bodecker, og han kom ogsaa hjem med en Hat, 
fortalte han mig Dagen efter, men jeg har rigtig nok 
ikke set noget til den, saa maaske har den været for 
lille og han har sendt den tilbage, og saa gaar han 
nok hen i Aften og faar en større, saa har Petrine 
da Ro saa længe, det stakkels Barn, De kan tro, søde 
Fru Schrøder, hun har grædt sine modige Taarer, det 
sede Barn, saadan et Uheld hun har havt, og det er 
det jeg altid siger, Gud véd hvordan det kan være at 
somme Folk opnaar al Ting og andre ingen Ting, kan 
De forklare mig det, søde Fru Schreder, og det var 
angaaende Officersballet, at Løjtnant Svane havde invi- 
teret hende med, men saa fik han ingen Billet, og nu 
kunde hun jo have være indbudt til Ballet igaar Aftes 
påa Christiansborg, og der var jeg naturligvis gaaet med, 
for paa saadan store fornemme Steder kan en. Moder 
da ikke være bekjendt at lade sin unge, uforlovede 
Datter gaa alene, og det sagde jeg ogsaa til Etats- 
raadinde Muggermand forleden, og det gik nemlig saa- 
dan til, at Petrine og de to smaa Muggermander, som 
for Resten ere nogle temmelig ubetydelige Pigebørn, 
har gaaet i Danseskole sammen og bleven Veninder 
og vi har jo bedt dem flere Gange, fordi Muggermands 
er jo meget velhavende Folk og meget fin Familie, og 
der kommer Kammerjunkere i Huset, og de har' ikke 


Langt mod Øst. 


TIT ; 


Slig Kritik ter ej genere 
Nogen ægte Albions Sen; 
Naar han kan sit Bo formere 
Med en Indtægt ganske kjen 
Ved til Kina at levere 

Gift for Kræfter og Forstand, 
Vil hans Læger garantere, 
At det aldrig skade kan. 


Saadan en lod nylig trykke 
For et britisk Publikum, 

At det just var Kinas Lykke, 
At de brugte Opium 

Derved lod sig forebygge, 

At de pimped' Alkohol 

Og hvad ellers man kan brygge 
Ved et evropæisk Sold. 


395 


bedt Petrine fer, men paa Lørdag havde de bedt hende 
til ungt Selskab, og jeg skal ikke nægte jeg var mis- 
undelig paa Tøsen, fordi man faar nok saadan en 
brillant Behandling hos Muggermands, og Etatsraad- 
inden skal have saadan dejlige Gardiner og Porttjærer 
og Stolebetræk, og saa giver det jo desuden Anseelse, 
saa jeg gik lige op til Fru Muggermand og sagde, 
som sagt, at jeg aldrig nogensinde tillod min Datter 
at gaa ud, uden jeg var med, men da jeg jo nok 
kunde tænke, at hendes Døtre nødig vilde opgive 
Petrine, saa vilde jeg tage mig den Frihed at komme 
med og glædede mig rigtig til det, sagde jeg. Synes 
De ikke, søde Fru Schrøder, at det var fint af mig, 
og jeg tror, naar jeg skal være ærlig, at min Plads 
skulde være i en højere Sfære, som jeg ogsaa en 
Gang imellem fortæller Sørensen egenlig burde jeg 
have været i Kaardiplomatik i Stedet for at have været 
gift med saadan en lille Fedtegrosserer som Sørensen, 
men Gud bevares, vi er jo lykkelige alligevel, skjønt 
jeg tror ikke Sørensen vilde have gjort det for mig, 
som Stigaard gjør for Fru Holst i Hr. Alfongs, 
hvis jeg havde været i samme Situation med Hensyn 
til Petrine, og det er sandt, søde Frn Schrøder, jeg 
har nok ikke fortait Dem Handlingeu i det Stykke, 
men Sagen er, at det lader sig egenlig ikke godt for- 
tælle uden paa Fransk, og det kan De jo ikke. Saa 
nu Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe! 


S TØ 


FDR den skrantende Kineser, 
Fuld af britisk Opium, 

Raabe, at paa Jordens Kreds er 
Britten frem for nogen grum, 
Hvor en Handelsfordel ses, er 
Han til hvert et Kneb i Stand, 
Fra det gule Hav til Weser 
Hans Moral man mærke kan. 


Hans Erklæring Præget bar af 
En i sligt erfaren Mand ; 

Thi han kjender Folk, saagar af 
Landets bedre Hindustand, 

Som hver Dag en Masse ta'er af 
Denne Bramas Ydelse 

Og dog ingen Skade har af 

Slig absinthig Nydelse, 


Derfor lad kun Verden sige: 
Her er nok et engeisk Træk, 
Hvis Moral er uden Lige 

Grum og hjerteles og fræk; 
Stolt John Bull foragter slige 
Ord og handler paa en frisk, 
Saa hver Sen af Himlens Rige 
Faar hos ham en Helveds Pisk. 


- N 6 

— Hør, sig mig, hvor kunde Pro- 
fesser Molbech blive saa vred, som han 
var i «Berlingeren« forleden, for det Por» 
træt, der havde staaet af ham i «Nu- 
tiden»? Det lignede da godt nok; efter 
min Mening var det.endog i høj Grad 
forskjønnet. 

i — Det var'heller ikke det Portræt, 
han tog fortrydelig op; men saa kom 
Vilhelm Møller med et Kulfoto- 
grafi af ham, og det var s'gu ikke for- 
skjønnet, men det lignede forbandet godt. 

— Naå saadan! Ja, det er nu 
egenlig ogsaa en Skam af «Nutidens 
at tage Portrætter af Folk, saa det lig- 
ner; det har man dog heller aldrig før 
set! 


396 


Indbydende. 


— Værsarti mine Erede, værsenarti! 
ser di han spillevendes ingvendi! 


Træd indenfor! 


Som Di her ser han malet ujvendi, saa 


397 


Et Ændri ngsforslag, 


nit 


i NAS 


Postdamperen skal lægge til. 


Slag bak! — 


g frem! — — 


v til Siden, saa er vi der? 


g bak! — — Sla 


g frem! — — Slag 
N UTAALMODIG PASSAGER: Slaa et Sla 


KAPTAINEN: Sla 


E 


SST lys STER 


Faisal 


SSR R 
FEE SK] 


398 


nine I Udvalg. 3 Enub eft never Annhanng 
ko mn NE 24 Sa DE fi É 
& lle SARTE Kronicken omm Bundekriegen. 


ø i 

3 —Aåffurs td 
SÅ RES DE iS% SALE AGE 
Én uma! 724 2 RESPT Ar PSR 
å ii : f 
SÅ Jr li JE NANG 
ne me sg 
i ig FØR; 7, £ øf 
sl - ren 


i 


Med Smil paa Læben og Roser paa Kind 
I Hulen gaa, 

Men indad føre de fleste Spor 
Og ud kun faa: 

Kun enkelte se vi igjen paa Jord 

Som Gubber graa. 


De Love fange saa ublide Kaar 
I Udvalgets Baand, 

I Stilhed de fleste ihjel man slaar 
Med Bøddåelhaand ; 

De andre forkvakles trods Chrøstens Prat, 
Saa godt man kan — 

Ak, hvad forstaar paa Agurke-Salat 

Sig en Bondemand ! 


Hr. Wederkinch-Madsen med »Doetor-Hat« 
Og saa »Pastor« Holch 

I Byggelovens Udvalg bli”er sat 
Som kyndige Folk, 

Og Eeduard, der ej om Opbyggelighed 
Ret meget véd, i 

Hvad skal han? — ja derom véd vi Besked: 
Han skal »rive ned«, 


Lidt bedre det Retsreformen gik 
Alligevel: ; 

Den Leth og Juel vil Faddere fik; 
O hvilket Held! 

Men Schelde! — Ej efter Jus, vi véd, 
Han har sig lagt, 

Kun i Læren om »Utilregnelighed« 
Er han Avtodidakt. 


Dog stundom just paa den rette Plads, 
Mærkværdigvig, 

Et Navn man ser, som gjør Alle til Pag 
Og vinder Pris: 

Om ved Giftloven Hørups Navn vi øj saa, 
Saa var det stift, 

Ej Nogen paa No'et sig sua godt maa forstaa, 

Som Hørup paa Gift! 


id RE v blifuer ar berette om / 
5 xx | buorlvnde tbet gig/ ther the 
d gogepere od) the bynder atter 
SSG Fomm tillfammens / att ther 
SR BD uille ide noegen aff Parterne 
Å floce thet førte Siceg / foe att 
NR hand Rrabbe mnærendis i 
SEER Wellemftonder fl blefuen 
cen Elepti goneper paa H4[d/ uar allt parate till 
met Rloden att giffue Signale till affmarde/ 
ther hand: Wiels Anndersføn Fvnde ey bolle 
fid) lengere menn motte giffue fid felf 2 værft od) 
the annere Roradfie, Och gig thet nv ann/ menn 
bode hand then onge gage / od) hand then ftoere 
Pottemaegere fra Srederibs: Berte Dhilipp Schov/ 
fomm od) hand then forte Schoele-fYøeftere vdi 
finangev Sallbe-gansføn vore metb then for: 
Eeerte fronte affmarderede / nærendes ennv Re: 
Eryter od) ep innereercerede / huorned the Eomm 
gotseperne vdi fianquen / od) Fvnde beraff megen 
malheur od) ftoev forftyrring uære bleffuen aff 
ftedtommit / menn thenne maneuver bleff dodh 
vdi rette tiid redresferet / och ep annen fihcede 
therued foruoldit / enn att hend Sallbe:gann- 
føn vore Fommet foe lanngt till Wenfter 7 att 
hand uore poe ett hængendis gaar aff bynderne 
bleffuen amnmaemmet / huis ep hand fireedigen haffde 
giffuct fig att tbaele thet famme tyngensaal /fomm 
thisfe ufelige Øjon pleye att exspektorere fid) vdi/ 
od) foelvnde vndfomme / enn hand motte lade 
fiine argvmenter vdi Sticten, Wenn hand Berre 
haffuendis førrft beftemmt / att hand milde vdi 
thenne Kampannie. ep drage Suærd aff Ballgen 
od) ey fpenne MWundlær poe tvden / Evnde ey 
alligetreller ftyere fitt marrialffe mod / menn motte 
probere / huor Follt namset' nar ucd jueletiider / 
od enn hand baffåe Eleder poe / ther hand gict 
hervdi / uore thet cen ftrore ffijen uanngenng att 
obfalvere, Sagde band od) / att the arrme byn- 
der / huorfra hand Cvreften Povelføn fi vdi. 
Direbte agnatijk Linie att nedftamme fagde / haføde 
alldrig udi theres arrme hvdløfe posterioribus fliig 
Piine od) Anal Fvnnet formerde/ fomm Landets 
befte Wenfter-W7æn / mecenendis tberimeth fid) fl / 
motte Iiide fammefteds / formedelk att hand ey 
famme poe een bléed Taburette menn alleenifte 
poe the haarde Scholebenfe och) Kro-Stoele am: 
bligeere motte. Wenn hand Kleipn fi Evnds 
gijort / att henh uarv uillig ennv. ; 
Mosaik. 
Bis satirer ala sags Bal i Ravnekrog i 
Torsdags Aftes var i enhver Henseende en glimrende Pre- 
miére af alle Ravnekrogs Balfalderaer, og vi skulle derfor 


399 


herved give et Referat af Festen efter Byens største og 
mest udbredte Dampsprøjte. Allerede før Gjæsterne indfandt 
sig, var alle Lysene tændte, og Byens to Ekvipager havde 
deres Læs med at besørge Tilkjerslen af de mange Gjæster, 
som stod afi Forstuen, der var prydet med to Knagerækker. 

Indbudne var foruden Byens Fuglekonge og hans Frue 
samtlige dens Matadorer, Repræsentanten for Kavnekrogs 
2den og Byens Vandmester, samt den kommanderende 
Brandmester. 

Samtlige Byens Uniformer havde givet Mede, talrigst 
repræsenteret var naturligvis Brandofficererne, men der 
fandtes dog ogsaa ikke faa af Byens Borgervæbning. Sær- 
lig Opsigt vakte en kjøebenbavnsk Politibetjents Uniform, 
ligesom Brovægteren fra Kristianshavn og et Par ældre 
Uniformer, Kun faa ordenlige sorte Kjoler bemærkedes, 


Æresgjæsten med Familie mødte som en præcis Mand 
akkurat en halv Time efter den Tid, Indbydelsen led paa. 
Han gik strax ind i Foreningens Rygeværelse, senere gjorde 
han lidt Kur til nogle af de Yngre; hans Frue forblev 
derimod i Læseværelset, hvor der serveredes The. Man 
bemærkede her, at hun brugte 3 Stykker.Sukker, men kun 


ganske lidt Flede i sin Kop The. 
= £ 


Orkestret intonerede nit: den bekjendte Melodi: 20, 
hvilken Fryd, jeg er Soldat!« Derpaa tog Dausen sin Be- 
gyndelse saaledes, at man begyndte med første Dans, 
hvorpaa fulgte anden Dans, 0.s.v. Man lagde Mærke til, 
at især Byens Damer med Liv og Lyst tog Del i denne, 
hvorimod flere af Herrerne efter kortere Tid trak sig til- 


Festens Glanspunkt var imidlertid, da man gik til 
Bords. Spisesalens Vægge vare smykkede med Brandstiger, 
Brandhager, Brandpile 0. sg. v.; medens selve Spisebordet 
var særdeles smagfuldt arrangeret med mange trearmede 
Lysestager, lejede Palmer og overalt saa man ganiske hvide 
Duge. Og alt dette skinnede i en ildfuld Belysning af 
mange tusinde Brandere. 

= £ z 

Efter at man var kommen til Stegen, som bestod af 
stegte Brandskader, rejste Brandofficersforeningens Formand 
sig og holdt Festtalen for Æresgjæsten. Denne takkede 
for Skaalen og bemærkede, at han aldrig nogensinde i sine 
livfodte Dage havde moret sig saa brilliant som i Aften; 
nu havde han jo set Brandofficersforeningens Lokaler "og 
derfor bad han Selskabet om at gjere ham den Fornøjelse 
at kigge hjem til sig næste Torsdag og drikke en lille 
Kop The i al Tarvelighed for at se, hvordan han boede. 
Ved denne Indbydelse slog Brandofficersforeningens Be- 
gejstring ud i stærke. Flammer, og heje Brandraab lede. 
Der blev ikke holdt flere Taler, hvilket var kjedeligt nok 
for de tilstedeværende, da de ellers kuude have ventet 
en hel Række af Indbydelser. 

2 åg 2 

Efter Souperen begyndte Dansen igjen og fortsattes 
lige til den lyse, brandtaagede Morgen; og først da Loka- 
let var brandtomt, sluttedes den i enhver Henseende vel- 
lykkede Fest; det ligesaa vellykkede - Referat af den 
stiller store Fordringer til det næste Festreferat i Ravne- 
krogs største og mest udbredte Sprøjte: 


bage med Afslag til Billardværelset. 
E: 
x 


co? % 
BSU 


Skjent Scavenius han sae: 
Det bli'er her nu intet 2". 


x 


For at de dog ej for stedse 
Deres fromme Ønske fik 
Skrinlagt, de med en Adresse 
Op til Folketinget gik; 

Men Ministeren blev vred, 
Og han gav dem ren Besked. 


Og da de g-lade Præster 
Derved blev bedrevede 

Og gav Møde med Protester, 
Blev endmer de prøvede : 
Der blev nedsat Provste-Ret, 
Hvorfta knap de slipper leth. 


Dog de stod ej rent forladt i 
Danmark, haabende omsonst : 
Den, som er i Aanden fattig, 
Han er rig i Venstres Gunst : 
Despoti og Tyranni 

Det Parti kan inte bli'e. 


Hegsbro loved her at bjælpe 
Askov Præster lidt paa Gled, 
Og da denne for sin velbe- 
kjendte Sandhedskjærlighed 
Agtes vidt og bredt som faa, 
De med Tillid til ham saa. 


——k——— 


Der blev gjort fornødent Spræl a' 


Denne Folkefrihedssag, 
Indtil man paa Interpella- 
tionens højtidsfulde Dag, 
Viste ikke kort, men godt, 
Man var gal i sin Kalot; 


Saa Scavenius til sin Kvide 
For sligt paveligt Forsøg 
Lidt for silde fik at vide, 

Der er Høgsbro over Heg; 
Thi han givet blev til Pris 
For Dagsorduens Tugtens-Ris. 


Svigtet selv af sine Venner 


Gik hans Sejrshaab Kjedets Gang: 


Hegsbro Palmen udi Hænder 


Fik ved Hjælp af Berg og Tang, 


Som ej kunde Askov her 
Se for bare Hjærte-Trær, 


Lad, Scavenius, dig belære 
Af dit lidte store Tab: 
Høgsbro elsk, og hold i Ære 
Det g-lade Præsteskab. 

Thi Du véd, til Kamp mod sligt 
Gaar det ej g-lædeligt, 


Kiromanten. 


MEFISTOFELES: Jeg læser i din Haand, at Skæbnen har bestemt, 
naar Du i Fremtiden rører med din Finger ved en Blomst, 
ak, — da maa den visne. 


(Faust, 2. Akt, 3. Scene,) 


udgaaer hver Torsdag paa Velm.Pris 2 Kr. Kvartalet.= 

(Lose-Nummere 18 Ore.) Abonnement modtages paå 

alle Kgl: Postkunlorer og Brevsamlingssteder, sam! paa 

Bladets Kontor Kjobenhavn Gl. Strand NY FO. Stuen. 
Mapper og Pragtbind tl Bladet Pris 2 Kr. 


s adcivet Smonsen Kobenhavn 


— Jøs, hver dine Øjne ser' angrebne ud! 
— Det kommer formodenlig af, at jeg sad hele Aftenen i Aftes og saa Opad. 


— Nej, slig en Plan, saa tyrannisk og ful, 
Skal hæmmes og bringes for Dagen 

Fra Kancelliets lønligste Skjul; 

Thi nu har BERG og ALBERTI og JUEL 
Med Alvor sig taget af Sagen. 


Frihedens Forsvarere. 


Og TAUBER er vred, thi ikke saa let 
Sin Omhu for Beuf han forgjetter ; 

Derfor vil nok «Udvalget» blive komplet 
Til Sikring af Dyrenes Menneske-Ret 

Og Menneskets dyre Retter. 


Det ér dog en Lykke her til Lands, 
Hvor Friheden er i Fare, ' 


Interesser saavel til Lands' scm til Vands 


"Frimodig og djærvt tør forsvare! 


Thi det kan ej nægtes, Regeringen her 
Er en af de mest vilkaarlige; : 
Den lægger Planer og smedder Sværd 
Mod raske Præsters g-lade Færd 

Og Oxer, hvis Lunger er daarlige! 


De syge Oxer en Medfart har faa't, 
Som ikke kan Venstre fryde; 

Man deres moralske Ret har traadt 

I Støvet, idet man har fundet for godt 
Dem Rejser rent at forbyde. 


Sligt Forbud maa dog i Hjærtet paa hver 
En Venstremand. fremkalde. Rørelse : 

Det ligger for ham jo saa snublende nær, 
At et Præcedens man skaber her 

Til Stavnsbaandets Gjenindførelse. 


Thi er man ustraffet naaet saa vidt 
Ved Hjælp af Regeringsforbuddene, 
At Oxer tør ikke bevæge sig frit, 
Saa er der jo bare et lille Skridt 
Fra dem til Folketingstudene. 


I Sinde, thi nødig han taaler 

Den Race, som rejser i Landet rundt 
Og optræder i sin lovlige Dont 

Som brølende Undermaaler. 


Er først den stavnsbundne Talmajestæt 
Med Træhesten bragt i Berørelse 

Samt med den spanske Kappe beklædt, 
Saa vanker der vist ikke mere Diæt 
Endsige Rejsegodtgjørelse! 


At her findes Mænd, som den mcuge Mands 


Og ESTRUP mod dem har aabenbart ondt 


Væddeløbet mellem Lejregreven og 
Bogskongen. 


Aa Det var en Gang en 

KØGE -—- Sommermorgen i Hosttiden, 
Så Å sl just da Hjærte-Træerne blom- 
Å KL strede. Frihedssolen straalede 


FF d e vig gyldent paa Venstres syvende 

Å g LEE Hinma,, Lærken sang ved Bred- 

== den af Schelde, Seminaristerne 

SEERE E summede om 'alerstolene, og 

de opvakte gik i deres Kisteklæder og med Bulehatte 

paa til Venue-Møder, kort sagt: alle vare glade og for- 
nøjede, og Chresten Berg ogsaa. 

Men Chresten stod udenfor sin Dør, havde lagt 

Årmenø over Kors, saa sig omkring og nynnede:; «I 

alle de: Riger og Lande», saa godt eller daarlig en 


. Exdegn formaar at synge paa den kjære Søndagmorgen. 


Medens han nu.stod saaledes, faldt han paa den Tanke, 
at han "dog, medeus lille Eedvard vaskede hans Med- 
arbejdere og klædte, dem paa, kunde gjøre en lille Tur 
ud i Landet og se, hvorledes hans oplyste Vælgere 
stode.” Disse havde nemlig fæstet Rødder nærmest ved 
hans .Fløj; han plejede at faa Folkegaver af dem til 
sig og sir Familie, og derfor ansaa han dem for sine 
egne. Han var ikke kommen langt fra « Morgengnavet» 
og vilde lige: til at: dreje om Jens Busk, da han mødte 
Lejregræyen, der var gåaet ud i et lignende Ærende, 
nemlig for; åt';se til sine Kaalhoveder. Da Berg fik 
Øje paa hain,«bød han-ham:et venligt «Tak for sidst!» 
Greyen, der ;påa- sim Vis var en meget fornem Herre, 
og dertil grulig konservåtiv;:besvarede ikke Chrestens 


" Hilsen, men sagde, "idét han paatog sig en rigtig ari- 


stokratisk Mine" «Hvordan kan det dog være, at Du 
allerede saa tidlig. har faaet Bixselæder i 'Skoene?». 
«Jeg gaar og spaserer,» "svaredeChresten. «Spa- 


"sører Is sagte Lejregreven, «jeg synes, Du kunde bruge 


Dine Ben til noget bedre;»… Denne personlige Bemærk- 
ning ærgrede i høj Grad Bogokongen; thi ved hans 
aabne Pande kan hån ok taale, at man rører, men 
derimod ikke ved hans Ben. «Bilder Bu Dig ind,» 
sagde han, «at Du kan. udrette mere med dine Ben? 
Jeg vædder, at jeg. kommer først, naar vi to skal løbe 
om Kap!: — «Det er til at le sig ihjei over!» sagde 
Greven. «Du med dine skjæve Ben! Men for mig 


gjerne. Hvad vædder vi sag om?» — «Om en Fører» 
post for hele Vensire,». sagde Berg. -— «Vel,» "sagde 
Greven, «lad os saa begynde?» — «Nej,… sagde Berg, 
esaa stor Hast har det ikke; jeg er endnu ganske 
fastende; jeg maa først hjem i «Morgengnavei» og 
have mig en Portion Andesteg, men førend Du igjen 
har vendt Din Kappe, er jeg her paa Pletten.» -—- 
Derpaa gik Berg, da Greven var tilfreds hermed. 

Under Vejs sagde Berg til sig selv: «Greven stoler 
paa sin rappe Tunge og sin Øvelse i at løbe fra det ene 
Standpunkt til det anaet, men jeg skal nok slaa, kam 
en ordenlig  Assensplade!»  Derpaa gik han ind i 
«Morgengnavet» og sagde til lille Eedvard: «Klæd 
Dig paa i en Fart, du skal strax med ud paa Lan- 
det!» — «Hvad er da der paa Færde?» spurgte Eed- 
vard. — «Jeg skal løbe om Kap med Lejregreven, og 
Du skal være med!» — «Ih mine Fædres Gud .og hans 
hellige Ord!» skreg Eedvard, ver Du gaaet rent fra 
Samlingen? Hvordan vil Du bære Dig ad dermed?» 
— «Hold Din Mund,» sagde Berg. «det. bliver min 
Sag; Du skal ikke blande Dig i Førernes Anliggender! 
Af Sted med Dig!» — Hvad skulde lille Eed vard gjøre? 
Han maatte følge med, enten han vilde eller ej. Under 
Vejs sagde Berg til lille Eedvard: «Pas nu paa, hvad 
jeg siger! Henne paa Vejen til den rigtige Folkegunst 
vil vi løbe om Kap; Greven leber i den ene Groft og 
jeg i den anden, Nu har Du intet videre at gjøre 
end åt sætte Dig her nedenfor i Grøften, og naar Gre- 
ven saa kommer paa den anden Side, raaber Du bare: 
Jer er her allerede!» 

Dermed var de komne til Stedet. Eedvard fik 
Plads i den ene Ende af Grøften, og Berg tog Plads i 
den anden Ende. Greven var allerede paa Pletten. 
«Kan det begynde?» spurgte han. — «Ja vel!» sva- 
rede Berg. Greven talte «En, to, tre!» og foer saa 
af Sted ligesom et Lokomotiv henad Assensbanen. Men 
Berg tog knn et ganske lille Skridt, og saa blev han 
siddende, 

Da Holstein var kommen hen ved den anden Ende 
af Grøften, raabte Eedvard til ham: «Jeg er her alle- 
rede!» Greven undrede sig ikke lidet; han mente, det 
var Chresten selv, han saa; thi i Grøften ere alle Ev- 
rTopæere .sorte, og desuden ser, som bekjendt, Be ry 
udvendig ud ligesom Eedvard indvendig. Men Greven 
sagde: «Endnu en Gang! Om igjen!» — «Ja vel,» 
svarede Eedvard, «for mig gjerne!» — og Greven løb 
af Sted, saa Ørene fløj ham om Hovedet. Da han kom 
til den anden Ende af Graften, sad Berg der og sagde: 
«Jeg er her allerede!» — Greven, der var nær ved at 
gaa ud af sit gode Skind og blive endnu mere katholsk 
i Hovedet, raabte atter: +Om igjen!» — «Værsgo,» 
sagde Berg, «for mig gjerne»; og saaledes gik det 
igjennem tykt og tyndt i alle Familietvistens mærk- 
værdige Aar, 

Men til-sidst kunde Greven ikke mere, Han faldt 
over et smudsigt Standpunkt og blev liggende.  Mode- 
rationen flød ud af Halsen paa ham. og alle hans Lem- 
mer uudergik en radikal Forvandling. Men Berg tog 


gin vnndne Fererpost, kaldte paa lille Eedvard, begge 
gik fornøjede hjem i «Morgengnavet», og hvis de ikke 
er døde, lever de endnu. 

Saaledes hændte det sig, at Berg løb Lejregreven 
sønder og sammen paa dennes politiske Løbebane, og 
siden den Tid er ingen Moderat falden paa at konkur- 
rere med Bogøkongens Undersaatter. 


Store og gode Handlinger 


i i af 
Radikale, Moderate og Udtraadte. 
Indledning. 


Så Harpeng Strænge flaar om Dannerfolfets Hæder, 
Om PVælgerfolfetg Dyd og Venfireg gode Sæder, 
Om Spillet, hvor man Gunjt sg Folfegaver vandt, 
nOg er bet ilfe fmuft, jaa er det ganfte fandt”, 

Om Venfires gode Smag, "ber aldrig var for fræfen, 
Om bereg rene Liv og dere8 rene Væfen, 

Om bereg Heltefraft og fjæfdne Tapyperhebd, 

Hvurmed de narevis for Taburette ftred, 

Om bereg Statsmantsfløgt, bag hvilfen fom et Skjold bor 
Det Folk, der Luven tog felv fra ve falig Molbor, 
Om vet g-labe Liv, de fandt i Dannevang. 

— Gaa lytter Ade nu til min hervi” Sang. 


L. Fæbrelandstjærlighed. 


HEDE SDS Carr TEN 
RYU em, 
Det var juft paa den Tid, ta alle Jordeng& Zoner 

Var fattig paa Moral, men rig paa Annezioner, 

Da RNæveret var Lov og Folferet udlet, 

Da Bismard var en Gud og Moltfe hang Prøfet, 

Da i vor Herre Navn Traftaterne man flutted' 

Dg i der greifes” Navn dem brød — Tal være Kruvtet! — 
Da man mod Overjald befæftede fin Gaard, 

Og Berdens Ro og Fred hang fun i trenne Saar; 

Da lever? her en Mand, ftaaljfat, trods af Benaueijen, ” 
Lan taldtes Chreften Berg men hebte ellers Povelfen, 
En Mand, der havde rejft fag mange Sundred' Mil 

Og fun , blev fiddende” af dybtfølt Trang til Hvil; 

Men hvor han færdedes i alle fine Lande, 

San fægtede fig frem, og det med aaben Vande, 

Dg han fom Plafter paa dené Buler havde faa"'t 

En Folfefrone paa fom falvet Boge-Droi. — 

Da hannem blev fortalt, at Tyfferne faa ginvge 

Begjæred” Næftens. Hus ved Hjælp af bereg”, Krupp"fte, 
Blev ene han ej ræd, men fvarede paa Stand: 

n£ud Fomme hvo, der vil! Jeg værge vil mit Land!” 
Derpaa han redebon votered" en Bevilling, 

Hor hvilfen i hans Bryft en Dannevirfejtilling 

Blev bygget, og der blev om den i mangen &ro 

Bemærret, at den fø'e til Thyras Bold Syar-Tv. 

Derpaa han lod fin Gær bag Volden opmaridere 

Dg fod med ftore Ord og fedt Flæft den mentere; 

Hu holdt han Stillingen med Glande, ja fefv i Fjor, 
Efjønt nær han havde fagt den Gang fit fidfte Ord. 

Men af en faadan Færd man lærer at begribe, 

At Fæftningsværfer, Hær, Kanoner, Vanferftibe 

Mev god Samvittighed vort Folf fig fpare fan; 

Thi Berg han har jo fagt: ,,Feg værge vil mit Lan!" 


—28—— 


Faa Jule-(Ly 


s)- Udstillingen. 


— Er det Dem, Assessor? Jeg kunde ikke kjende Dem, før De rev den Tændstik af. 
— Ja, jeg gaar og leder efter, hvem der har malet de kjønne Billeder, her er saa mange af. 


405 


Fra Frimurerfesten i Odense. 


sig mig en Gang, Ane, hva ska egenlig alle de Frimurere her i Byen for? 
— KaDu ikke begrive de? Di ska naturligvis mure paa de nye Taarn, som er i Lav me a falde ner. 


gs RE SEN Sara 
Det var sig Kong Chresten til Bogø 
Og alle de danske Øer, 
Der fandtes fra Vandsbæk til Sprogø 
Ej Mage til Navigatør. 


Paa Vandet var sjælden set den, 

Der kunde som han finde Vej; 

Han tog baade Længden og Bredden, 
I Dybden stak han dog ej. 


Mea Højden kunde han tage: 

— Chrest glæde hans kløgtige Krop! — 
I Luftballon kunde han age 

Om Kap med Gam betta op. 


— En Dag, da han var paa Galejen 
«Obstruktionspolitik», 

Og slet ingen Ting var i Vejen 

Med Søkort eller Bestik, 


Da skulde en Vandskæbne møde 
Saa dreven en Navigator: 

Han paa en Nyholm mon støde, 
Han ej havde opdaget før. 


Snart li'som en væltet Madspand 
Galejen paa Siden laa! 

Thi det var uheldigvis Fladstrand, 
Hvis Havn han var løbet paa. 


Hans Udsigt er bleven tyndere 
Til flot Galejen at faa: 

Blandt Østers og andre Flyndere 
Den for det første maa staa. 


Det Skibbrud i Havnen kan spille 
Ham mangen betænkelig Streg. 
— Men, Chresten, hvad Pokker vilde 
Du ogsaa paa den Galej? 


Himmelbrev 
Politikeren Bjernstierne Biernson. 


Til Digteren og 
ca sg p. t. Norje. 


id (3 


KR Ho ho, og en glæjeli Jid tel 
ig Deres Velærværtihej me mange 
NM TFaksielser, inte barestens fra 
HU den gamle Glaje men osse fra 
SÅ alle di gamle sjemytlie Eien- 
4 herier værendes a Unnertejnede 


kw, for a kunne være liesom 
: Velærværtihejens ejen Menihed 
oppe ide gamle Norje syngendes 
om » Kuglen blyhej baner Vej tel Frihej» men inte vijen- 
des regti va samme betyjer, faamejelst Okyndikej i de 
nyere Skyjevaaben. Va Unnertejneje holdt et sagkyndi 
Foredrag for samme om, værendes lie saa dreven deri 
som en Offenseer i Køvenhavns Befæsting, havendes 
nemli i gamle Dae sæl forestaaet en Vindbøsse med en 
Prøiser tel a skyje etter og en Danserinde tel a hoppe 
op bagve naar di traf i Sæntrom — brilliant og me den 
Gamles ejen Sjemytlihed paa Krammarkejet i Vorting- 
borre. Velærværtihejen ka allievel godt trøkke sai sæl i 


Gjengangeren 
af 
Hr. Manbang. 


Der forste Indtryk. Som om 
det ikke var altfor svagt — utydeligt 
som en Sætning i Nationaltidende, 
taaget som en Decemberdag i 1881. 
Men alligevel — Hvad behager? Den 
rene skære Sandhed! 

Og naar det saa er en Feuilleton 
som denne, ventet saa længe med 
Spænding af Tusinder og Tusinder 
igjen, ventet af Portneren, Portner- 
konen og den krelhaarede Portnerdatter 
med de blaahvide Øjne og det sygelige 
Smil, som maaske har listet sig til 
at læse den om Morgenen ganske tid- 
lig, og nu har man paa Kafeen Bladet, 
som man halvvejs har stjaalet, og man 


skal atter tale med en af de Store i 
Tiden, som synes at rumme i sit 
Blækhus al Sorthedens sorteste Sort 
Sorthed. Saa stiger Forventningen 
til Delirium. Den stiger endnu højere, 
naar denne Feuilleton er af Herman 
Bang. Thi man véd ikke, hvad BHer- 
man kan falde paa at skrive, han 
skriver saa meget, man nødig gider 
læse; og saa fordrer han, man selv skal 
sætte Verberne til. Han er saa ufor- 
styrrelig usammenhængende. Overfor 
Herman Bang bliver Deliriumen derfor 
isprængt med Fluer, store spanske 
Fluer. Vi véd det, det er Herman 
selv, vi ville faa at se, og det er nok 
til at blive bange for. 

Det første Indtryk af »Gjengan- 
geren« fra Nationaltidendes fugtige 
Kjælderrum er Forbavselse. Men For- 
bavselsen bliver til Uro, naar vi se 
Substantiver, Adjektiver og Præposi- 
tioner flyve skræmte op mellem bin- 


Er  m——— 


anden som en Vildandefiok, der fygter 
for Sendagsjægeren. 

Og fra det Øjeblik af ville mange 
ikke være sig selv. De læse Feuille- 
tonen med Ønsket om at kunne tage 
Herman i Ørene. De forlade den for 
atter at vende tilbage. Søndagen er 
lang. Og har man en Gang givet sig 
ham i Vold, leber man paa gloende 
Grund Spidsrod gjennem disse umulige 
Sætninger, derne kolossale Affektation, 
denne umanerlige Forskruethed, indtil 
man kommer til det sidste Udraabs- 
tegn, indtil man dedtræt synker 
sammen - og udbryder: »Opvarter, en 
lille Cognac — i en Fart!« 

Ailigevel have vi et tilbage. Naar 
Avisen glider ud af vor Haand, læse 
vi paa Bagsiden: sSHermann Bang: 
Herhjemme og åer ude. Udvalgte 
Feuilletoner. Sshubothes Boghandel, « 
I denne rædselsvækkende Bog findes det: 
forfærdeligste paa Titelbladet. Det er 


40 


Haanden og gratelere samme tel, a Velærværtihejen inte 
er Henrikibsen, samme Udøjelie hevendes Forlejen sendt 
os én Hoben Gjengangere paa Halsen annsøjendes om, a 
samme værendes a norsk Familje og a Velærværtihejens 
Ånæasogn maatte blie engførte i Valhallas Vennekres ve 
«+ Medlem værendes den gamle Tyr. Va vi stemte om, 
men alle di smaa blaaøijede ville inte hae noet me Samme 
a gøre, havendes læst Hermanbang og værendes tilfresse 
me samme, hvorpaa Thor slo i Boret med Hammeren og 
bandte liesaa fælt, som han ku ha vaaren Ska mårup, a 
. Gajerne vare en Klasse for sai sæl og ku inta ha me 
Gjengangere og Spøjelser og Gespenster eller Nattemarer 
og Hælhester a bestelle, henvisendes Samine tel Mutter 
Hels billie Losjihus i Helieimsgade Nummer fireogtyve, 
værendes et Taatalafholdenhejshaatel, vor samme blier be- 
værtijede me Mosetaage og Donster, værendes en sløj 
Kost, men go nok tel dem. Va der gig igænnem me 
Eenstemmihej, nemli alle Eænherierne villendes nok be- 
holle Flæsket for saisæl. . Og Henrikibsen ka inte la sai 
opføre, vor der er Damer tilsteje saadan som Velærværti= 
hejen ennu, vorfor osse den gamle grinagtie Odin resol- 
verede a vi sku gie « Leonarda« føste Juleda og sdet nye 
System« den anden'og «+ Duggehjæmmet« uj-a Repertoaret. 
Men Unnerteineje maa sitte heruje paa Bifrost dinglen- 
des me Benene i den bare Loft og slae paa Harpen, nemli 
Frigga vaskendes Gullerne, og Freya brøggendes Juleøl 
og stejendes Sæhrimnerkaattelætter, og lille søje Ydun ba- 
gendes Julekave me Æveler i og alle di smaa Blaaøjede 
broderendes Maarensko og Trøstere tel Gujerne og gamle 
Færtignant, formedelst velket alle vi Manfolk har mæli 
os daften paa Afdelingen for Husville hos Loke, som har 
en lille Ongkalelejlihed ve Sijen a og ha loft, a vi maa 
Jaa Lov a spelle en lille Sjavs hos ham i al Uskøldihej, 
voretter han vel læse os en lille Julefortælling a en, je 


= 


Unnerteineje syntes han kaldte Sjælland, værendes dog 
en Normand tel Obbyggelihej, i Anlejning vora den Gamle 
skullendes føst eng og smøkke sin ujventie Personlihej me 
en ren Mansjætsjorte slutter, ønskendes ennu en Gang 


" Velærværtihejen en glæjeli Jul, ves Samme ennu ræflæg- 


terer paa Samme fra Sammes immervæk 
gamle glaje sjemytlie 


Tyroter-Færdignant, 
p. t. Valhalla. 
ERE SE LE FEE ET SER en 


Sikkerhedsforanstaltninger. 


Ester Forlydende har Hr. Kammerherre Fallesen i 
Lighed med Byens andre 'Theaterdirektører for et udvalgt 
sagkyndigt Publikum forklaret de Foranstaltninger, der 
ville blive trufne for at sikre Publikum mod Brandfare i 
Nationaltheatret. Iblandt disse fremhæve vi følgende: 

1.) Paa forventet midlertidig Bevilling paatænkes 
Tilskuerpladsen ombygget i Lighed med Venstres bekjendte 
solide Brandkasser, der skyer Ilden og ikke Vandet; i 
Midten anlægges en bred og sikker Vandgang ad hvilken 
de tilstedeværende Masser hurtigst muligt ville forsvinde. 
Ved Hjælp af Fribilletter vil der blive sørget for, at; det 
fornedne Antal Folkerepræsentanter kan være til Stede for 
i paakommende Tilfælde at kunne beserge Butikken lukket. 

2.) Foruden den almindelige Brandvagt ville hver 
Aften Repræsentanter for samtlige Byens +Sprejter« blive 
anbragte blandt Tilskuerne. Foran Lamperækken ville 
desuden de smaa sorte Brandfolk blive posterede, for at 
de med korte Mellemrum kunne rette Hovedstrømningerne 
i det nittende. Aarhundrede ud imod Tilskuerpladsen. 

3.) Foruden de almindelige Vandhaner haves i Re- 
serve et stort Drama af Holger Drachmann, der er 
tilstrækkeligt. til i Lebet af faa Minutter at sætte hele 
Scenen under Vand. 

4.) Endelig ville de sædvanlige Udgange blive sup- 
plerede med en usædvanlig Udgang, der er bestilt hos 
Firmaet G. Brandes & Co. i Berlin, hvilken: Udgang 
ligesom Udgangen af Ægypten ender med almindelig 
Oversvømmelse. 


ES C"«CL == ed 


Ordene: Herman Bang.  Schubothes 
Foriag kar en underlig Lyst til at tirre 
os, Det lader Rudolf Schmidt føre os 
fil Dassavisens Porte. Jet lader Her- 
nram" Bang præsentere os for haablese 
Slægter; saa slet Selskab vilde vi aldrig 
have segt af os selv. Den Gang tog 
vi: es, som Køug Lear, til Hovedet og 
udbrød: »Jeg vil ej vorde gal!« Da 
var man endnu fjernt fra disse-Rædsler, 
hvor det ikke er med Galskaben, men 
med Idiotismen, man angstfuld 
kæmper. 5 

Og det er det, Herman gjør. Her- 
man har fert os til Idiotanstaltens 
Tærskel, og vi, som er hærdede mod 
Draghmann, Schandorph, Gjellerup, teve 
her, fordi vi endnu ikke er vante dertil. 

Læs paa Bogeus bageste 
Omslag! Man vil læse Titlerne paa 
nogle af vor Literature gyseligste Ting, 
og medens de i Tankerne drage forbi, 
da vil Forfatterens ejendommelige Pro- 


fil stige frem af vor Sjæl som en sort 
Silhouet paa Latterens lyse Baggrund. 

Og naar nu denne Gjenganger fra 
de stille Sendagformiddage, hvis evige 
Graavejr har stillet vore Skuespillere 
den største Opgave, den at fænke, 
handle, tale og gaa som uhelbredelige 
Idioter, skriver en Feuilleton om Hen- 
rik Ibsens Skandale, da er det, fordi 
han selv staar paa de Haabløeses Fod- 
stykke, fordi han véd, at hans Tale 
er et Skrig, hans Skrig et Skraal og det, 
han skraaler paa, er: Mer Skandale! 
Men ligesom Dyrevarterne i salig Jean 
d'Abis's Menageri slumrede rolig om 


"Natten ved Siden af Abeburets lar- 


mende Hyl, saaledes ville ogsaa vi, 
der kjende Rummelen og Rumlerne, 
vende os om paa den anden Side og 
sige som Nora: Vaas — vaas — 
vaas — bare lystig!« 


RE 


Telegrammer. 


Coburg-Gotha. 20de December. 
Efter sikkert Forlydende vil Henrik 
Ibsens nye Drama >» Gjengangere« 
blive opført paa det herværende Hof- 
theater. Forfatteren har lovet at om- 
arbejde første Akt. 

Coburg-Gotha. 2ide December. 
Da Henrik Ibsens »Gjengangere« 
endnu, trods sin ændrede Skikkelse, 
ikke behagede Direktionen, har For- 
fatteren ogsaa omarbejdet Zden Akt. 

Coburg-Gotha. 22de December. 
Henrik Ibsen har nu ogsaa om- 
arbejdet tredie Akt saaledes, at det 
Hele ender med Giftermaai. Stykket 
gjorde ved Opførelsen megen Lykke. 
RK MES 


408 


Det stakkels Dyr af Kulde og Nød | For det vil en morderlig Tid vist ta'e, 
Forvist vil faa en ynkelig Død, Forinden: de Herrer kan faa snakket a', 
Saa man vil begravet det finde; Som sidde og vrøvle derinde. 


udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet 
(Løse Nummere 18 Ore,) Abonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkur:torer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl.Strand NY? FO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kø. 


=—- - emmer me mt RR 


ENN. 


Æ 


Torsdagen den 29 December. 


Panoramata. 


Hvorfor skulde nu egenlig SCHCNHEYDER have Skylden” 
For en Ordens Skyld maa jo En være Synde-Buk. 
Men var det da ikke Stilladsraaden selv? 

— Jo, men hvem gider sætte Kors ved ham? 


ne Mer 4” 
s Æg 
lM 


Et FOR Mr aa 
SIGES 
aa w- køn 


OM 
Jen 


Hvor Danmarks Lystænder-Korps tog fat 
Ufortrøden, 

Er nu såa mørkt, som den sorte Nat, 
Og tyst som Døden; 

Nu lyser de ved deres Juletrær, 

Og gjør et ordenlig Indhug der 
I Julegrøden. 


Mens Berg sig kvæger, af den glade Juel 
Højlig æret, 

Og medens Tauber sit gode Sul 
Faar fortæret, 

Og mens en glædelig ny Taar ta'er 

Den glade Schelde, Tid vi ogsaa har 
At trække Vejret. 


KJØBENHAVN DEN 29 DECEMBER 139381. 


KJÆRE KATHINKA ! 


HERMED TILBAGESENDER JEG DIG DIN 
AFHANDLING OVER FIXSTJERNERNES BEFOLK 
NINGSVILKAAR OG MÆLKEVEJENS KULTURFOR 
-HOLD. J'EN ER GANSKE KVIKT SKREVEN, MEN 
DET FORBAVSER MIG UNÆGTELIG, AT DU, DER 
ALLEREDE GAAR. I DIT ELLEVTE AAR, END 
NU GIDER BEFATTE- DIG MED DEN SLAGS VI 
DENSKABELIGE UNDERSØGELSER OG IKKE 

ELLERE SLUTTER DIG TIL DE 


i 
! 
i 


Men omendskjønt denne Mellemakt 
Synes kort nok, 

Og skjønt det glade Publikum, som sagt, 
Her har Sport nok, 

Vil sligt et Ophold, før Venstres Mænd 

Til Nytaar kommer «firchterlich» igjen, 
Føles haardt nok. 


Ja vared' blot hint Drama Aaret rundt 
Her paa Pladsen, 

Saa skiftevis man maatte snart faa ondt 
I Hjærnekassen, 

Snart over Bergs Diktatormine le, 

Og snart med Alvor sukke dybt: O We- 
derkinck Madsen! 


Til fromme Ønsker dette Suk man maa 
Ikke regne; 
Snart lader Berg atter En os faa 
Af sine egne, 
Snart gives Scener paa ny, som den, 
Der gaves for g-lade Præstemænd 
Af sølle Degne. 


Og det Teater besøge man 
Uden Fare kan! 
Hver Frygt for Baal og Teaterbrand 
Man sig spare kan. 
Her aldrig Røg af nogen Brandes gaar, 
Men Skuespillets Resultat bestaar 
I del bare Vand. 


i EN Kes 


DOM, DER MED BLIKKET FÆSTET PAA DET 
PRAKTISKE LIVS OPGAVER SØGER AT BRINGE 
DEN STORE NIHILISTISKE REVOLUTIONS RESUL 
TATER UD I LIVET. JEG HAR TILLADT MIG 
AT INDMELDE DIG SOM UDENBYS MEDLEM I 
DEN KVINDELIGE FORENING TIL. NITROGLYCE 
RINENS RETTE BRUG. JEG ER SELV SEKRETÆR 
I SAMME FORENING, SKJØNT MIT VALG NÆR 
VAR BLEVET KASSERET, EFTERSOM JEG ENDNU 
IKKE ER FYLDT MIT NIENDE AAR, HVILKET 
FORDRES I SELSKABETS LOVE. DÅ FORAGT 
FOR LOVEN IMIDLERTID ER KJÆRNEPUNKTET 
I VOR POLITISKE TROSBEKJENDELSE, SATTE 
VI OS NATURLIGVIS MED LETHED UD OVER 
DENNE LILLE VANSKELIGHED. 

HVORLEDES HAR DU TILBRAGT JULEN? 
VI HAVE MED SKAM AT TALE OM HAVT JULE 
TRÆ. DET VAR NATURLIGVIS KUN FOR BED 
STEFORÆLDRENES SKYLD; DE GAMLE TIGGEDE 
OS TIL DET, OG VIGGO OG JEG SPENDEREDE 
SAA ET TRÆ "MED LIDT KNAS PAA. "DET SAD 
SAA DE GAMLE MENNESKER OG KIGGEDE PAA 
HELE AFTENEN, OG SAA SPILLEDE DE SKIDT 
MADS OM PEBERNØDDER,., SIKKEN EN FORNØJ i 

Gå FADER OG MODER ERE DOG LIDT MERE 


CIVILISEREDE; DE LOD SIG NØJE MED AT GIVE 
HINANDEN PRESENTER OG GIK SAA I KASINO 
OM AFTENEN FOR AT SE JORDEN RUNDT 
OM VS OlLENST 365 DÆGG ES GUD VED: 
HVOR DE GIDER! ANDEN JULEDAG HAVDE VI 
BØRN EN FIN DINER, OG SENERE HEN KOM 
FORÆLDRENE OG FIK THE MED SMØRREBRØD 
OG EN LILLE SVINGOM INDE I DEN STORE SAL. 
VI BØRN SAA TIL OG KONVERSEREDE. BEDSTE 
FORÆLDRENE SKREV SEDLER OG LEGEDE BLIN 
DEBUK INDE I DEN BLAA STUE, MEN DE 
GJORDE SAADAN EN ALLARM, AT VI VARE 
NØDTE TIL AT SENDE DEM TIDLIG TIL KøjS, 
HVILKET FREMKALDTE EN HEL DEL GRAAD 
OG UARTIGHED, SAA JEG MAATTE GIVE DEM 
MORFINSAFT FOR AT. FAA FRED. HVOR. GAM 
LE FOLK DOG KUNNE VÆRE UTAALELIGE | 
FADER OG MODER VILDE HAVE HAVT NOK EN 
FEST NYTAARSAFTEN FOR DE GAMLE, MEN 
DET BETAKKEDE VI BØRN OS DOG RIGTIGNOK 
FOR — NU KAN. DET. VÆRE NOK MED DET 
PJANK! ER DET IKKE KOMISK AT TÆNKE SIG, 
AT I FADERS OG MODERS BARNDOM HAVDE 
DE ENDNU jJULEFERIE! LIGESOM DER KUNDE 
VÆRE NOGET RART I AT GAA OG DRIVE I 
HELE FJORTEN DAGE UDEN AT UDVIKLE SIN 
AAND OG SINE TANKEEVNER! MEN, DET FOR 
STAAR SIG, DEN GANG VARE BØRNENE TVUNG 
NE TIL AT GAA I SKOLE; DET VAR IKKE SOM 
NU EN GANSKE FRIVILLIG SAG, OG TÆNK SAA 
EN GANG, SØDE KATHINKA, DA BEDSTEFORÆL 
DRENE GIK I SKOLE, HAVDE DE ET FAG, SOM 
KALDTES RELIGION OG VAR ET AF DE ALLER 
VIGTIGSTE. JEG HAR SAAMÆN ALDRIG HØRT 
TALE OM RELIGION FØR, MEN FORLEDEN DAG 
VAR BEDSTEMODER SAA NÆSVIS AT SPØRGE 
MIG OM, HVAD KARAKTER JEG FIK" I RELIGI 
ON. JEG BAD HENDE NATURLIGVIS PASSE SIG 


411 


SELV, MEN JEG GIK BAG EFTER IND OG SLOG 
OP I KONVERSATIONSLEXIKONET FOR AT SE, 
HVAD RELIGION VAR FOR NOGET, OG DER 
FANDT JEG SAA, AT DET VAR DET, CARL 
GJELLERUP GJORDE DET AF MED. 

DET ER SANDT, VIGGO BEDER MIG SIGE 
DIG, AT DET ER BEDST, I HÆVER EDERS FOR 
LOVELSE. HAN SIGER, HAN KAN MÆRKE, 
HANS FØLELSER HAVE TAGET EN ANDEN RET 
NING. DET HELE SKRIVER SIG FRA, AT HAN 
I FORGAARS TRAF DEN LILLE GULDFUGL CHRI 
STENCE MEYER OPPE PAA BØRSEN, HVOR HUN 
LIGE HAVDE TJENT GLUBENDE SOM PROMOTOR 
FOR STORE NORDISKE MIKROMAKROTELEFOTO 
FONAKTIER, OG DET KUNDE VIGGO IKKE MOD 
STAA, SAA NU ER HAN BEGYNDT AT SPEKU 
LERE I DE CHRISTENCE MEYERSKE PAPIRER 
OG HAR VÆRET SAA SNEDIG AT FREMKALDE 
EN BAISSE VED AT LADE ET VINK FALDE OM, 
AT DIAMANTERNE I HENDES ØRENRINGE VARE 
UÆGTE. ER DET IKKE EN POKKERS HVALP! 
OG HAN ER KUN LIGE FYLDT TOLV AAR. 

MEN DU ER JO ET GODT PARTI, SAA DU FAAR 
SAGTENS EN ANDEN KJÆRESTE. FARVEL, SØDE 
KATHINKA; JEG SKAL HEN PAA DET KOMMU 
NISTISKE FOLKEMØDE FOR AT BLIVE AF MED 
VOR ÆKLE PRÆSIDERT. 
DIN 
OLGA JENSEN. 


P. S. JEG BRUGER DENNE LATTERLIGE 
GAMMELDAGS SKRIVEKUGLE, SOM JEG FANDT 
OPPE PAA LOFTET, THI BEDSTEFADER VILDE 
IGAAR LEGE TROMPET MED MIN HUSTELEFON, 
OG SAA HAR DEN GAMLE KLODSMAJOR BRÆK 
KET DEN I STYKKER. DU KAN TRO, HAN SKAL 
FAA OVER FINGRENE. 


Nyt Gjenganger - Drama. 


Da Henriklbsens «Gjengangerer 
mulig have taget saa megen Gift til 
sig, at de ikke kunne gaa, end sige 
gaa igjen — paa Scenen, anbefales 
hosstaaende Recept til et  Familie- 
drama, der er sammensat af lutter 
scenevarte  Gjengangere, til D'Brr. 
Teaterchefers Opmærksomhed”) som 
en passende Modgift. 

ærb. 
Henricus Ipsissimus. 


7) Det staar  vedk. Censer frit at foretage 
de enskelige Udstrygninger eller Tillføjelser. 


»Kjærlighedens Komedie.” 


Lyst- og Sørgespil med mange huslige Scener. 
Personerne: 
Romeo og Julie, 
Henrik og Pernille, 
Adolph og Henriette, 

. — Hr. og Fru Møller, 
Lindows Børn, Sivertsens Døtre, 
Borger-og Bønderfolk of beggeKjønm. fl. 
Ækt T. 

Scene I. Gjenboerne og den første 
Kjærlighed. 2. Amors Genistreger og 
Emilies Hjertebanken. 5. Deklard- 
tionen og Ja. 4. De Forlovede. 6. 
Bryllup i Udsigt og Naar Møbler 


Jyttes. 6. Brylluppet paa Ulfsbjerg 


eller Figaros oa Teanettes Bryllup. 


ÆAke II. 

Scene1. De Nygifte. 2. Et Dukke- 
hjem. 3. Min egen Dreng. 4. Ikke 
en Smule jaloux. 5. Barselstuen. 
6. En lille Datter. 7. Barn i Eirke. 


Akt ITE. 

Scene 1. Inden Døre og Graavejr. 
2. Min Svigermoder. 3. Famitietvist. 
4. Ægtemænd i Knibe. 5. Om For- 
ladelse. 

Akt IV. 

Scene 1. En Caprice, 2. Ægte- 
mandens Repræsentant. 3. Don Juan. 
4. For Alvor, 5. En Kone, der sprin- 
ger ud af Vinduet. 6. Lad os skilles 
ad! — Bum! 


i ka godt spedere han føst. 


D 


E: | 
es Eg 
2 å7 
2 5 
ng: 
gg 
3 
g3 
23 
ba 
EN 
ke 
ed 


413 


sveje. 


ing 


E 
& 
zZ 
gg 
(sy 
£ 
(2); 


Aa vé Du vodden? . 


ørnet! 


for en fuld Mand! 


! 


, Otto! — Je tjente en Femøre heroppe paa Hj 


— Du 
— Naa 
— Ve aa tænde en Segar 


Juletræ. 


P. unch har været til Juletræ 
Oppe hos Krabbe paa Slottet, 
Rigsdagen har der et fint Palæ, 
Hvor vi os mored? og flotted”, 
Alle omkring med Presenter gik, 
Embedsmændene ingen Ting fik 
Uden en Pose med «Vrevl» af Vægt 
Og grov Konfekt. 


«Venstre» spendabelt Hr. Estrup ga'e 

Et halvt Dusin Mistillidsvota, 

Estrup smilte huldsalig: Ja, jalf 

Saa gi'er jeg Eder en go'e Dag. 

Maa jeg kanskesens sige Godnat 

Baade til Ø1- og Brændevins-Skat, 

Har dog Scavenius sit Paveskjæg 
Og Skeel sit Kvæg. 


Chresten en Portefeuille fandt, 

Men det var en Spøg kun af Krabbe, 

Udvendig var den nok elegant, 

Men indvendig kun en Atrape, 

Høgsbro fik sig en ny Kalot, 

Tauber fik Sæbe, og det var godt, 

Busk fik kun Søren Kjærs Portræt, 
Salær fik Leth. 


Holstein sig fik en «personlig Vens 
I Stedet for salig Bagger; 
Nu han begynder Spillet igjen 
Med H. C. Nyholm som Makker, 
Scharling fik sig et Ordenstegu, 
Opad!« af Molbech hang der til Klein; 
Ej han dog naaede, trods mange Hop, 
Til Træets Top. 


Falbe-Hansen og Philip Schou 

Med Hage i skjøn Forening, 

Fik de Noget? — jo de fik Lov 

Til at ha'e Deres egen Mening; 

Gamle Alberti af I. A. Hei- 

bergs Vaudeviller fik særlig «Nej», 

Wederkinch-Madsen fik dygtig Snus 
Og Schelde en Rus. 


Eeduard Brandes af «Pastor» Holch 
Fik en Postille om «Eden», 
Gert Winther bød Risengrød om, men Folk 
Sagde, at den var sveden; 
Heldigst var Punch", thi i Træet hang 
Til ham der en, splinterny Julesang, 
Men «Træet» til Plantning i Dane-Vang 
Fik — Jeppe Tang. 


Ved Kaffen. Ka 


BØGE ED 6 GG É BEG 
Fru Sørensen: Tak, søde Fru Schreder, en lille Kop 
endnu, bare .til at dyppe Julekagen i eg det maa jeg sige 
Dein, den er dejlig, skjønt den er en lille Smule ded- 
bagt i Kanten, men saa forslaar den bedre, og Tak skal 
De have søde Fru Senrøder for det lille Julekort, De 
sendte miz, det var meget fornuftigt af Dem ikke at ede 
Penge bort paa en sterre Præsang, og De kunde jo nok 
have broderet en eller anden lille Gjenstand, som De har 
'gjort for, men jeg kan tærke mig, De har havt saa travlt 
med at sy Ting til Deres nye Veninde Fru Mortensen, 
saa det er jo saa rimeligt De ikke har havt Tid til at 
tænke påa mig, og det var det, jeg vilde fortælle Dem 
om Ballet hos Muggermands, Etatsraadens, at det var jo 
meget fiot og Petrine fik danset en hel Del, og der kom 
saamæn ogsaa en Kadet, eller Elev var han vel kun, hen 
og bukkede for mig og sagde, om han maatte have den 
Ære at engagere Frekenen, kan De tænke Dem, og da 
jeg saa sagde, jeg havde en. voxen Datter paa Ballet, 
vilde han slet ikke tro det, saa jeg maatte jo valse en 
Gang rundt med ham, men det skulde jeg ikke have gjort, 
for jeg fik Konfessioner til Hovedet - og maatte tage hjem 
fer Superen og Petrine med, hvad hun jo var snydende 
vred over, cg jeg var ganske daarlig endnu næste Dag, 
men såa raadede Frits Grønbæk mig til at kjebe Paul 
Petersens 200 Timer i Trapez, som er det, De véd, hvor 
man hænger i Benene og dasker med Hovedet nedad, og 
den har jeg saa faaet, og Petrine og jeg har slaaet et 
Trapes ep inde i Spisestuen, hvor vi ever os i, naar Se- 


remsen og Frits er ude for Anstændighedens Skyld, og 
muligvis kan vi ad Aare give Forestillinger i Panum- 
ramaet i Gymnastik, ligesom Lahaatvolæ i Ridekunst for- 
leden Aften, hvor Sørensen og jeg jo ogsaa havde faaet 
Billet til, men blev vinket af af Politiet efter Ordre fra 
Brandmajoren, for den Slags Fornejelser er jo altid en 
Brand i Næsen paa Schenhejter, som jeg nok kan huske 
fra Studenterkarnevallet i Fjer, men saa kom vi der jo i 
Torsdags, og det var jo meget pænt og komildfaa, men 
jeg havde dog rigtig nok troet, at nogle af Damerne i det 
mindste havde sprunget gjennem Ballonger eller bræn- 
dende Tøndebaand, men det har Schønhejter sagtens ogsaa 
sat en Pind for, og Frits Grønbæk siger for Resten, det 
var ren og skjær Ingsubordination af Byens Sprejter at 
sætte sig op mod Brandmajoren, og hvordan det gik Jule- 
aften, bryder De Dem vel ikke om at here, det er jo altid 
det samme om igjen, og om mogen Tid skal vi have 
privat Forestilling, og Serensen Lar læst i Dass-Åvisen 
om et Stykke, som hedder Gjengangere, der er et Slags 
morsk Vaadevilde uden Sang og med en Kammerher- 
rinde i, som jeg ta'er, for det fine Fag ligger ja bedst for 
saig, og Sørensen kan være Kammerherren, som ikke har 
noget at gjøre, fordi han er ded og borte for længe siden, 
og Petrine vil spille Regine og Frits Osvald, som er mest 


Ved Gravens Rand. 


Det gamle Enogfirs vil os forlade! 

Snart hviler han paa sine Lavrbærblade, 
Som han i Aarets Leb saa surt har tjent. 
Om han just ej besunget bli'er af Digterne, 
Saa gjeres hans fortjente Liv bekjendé 

Af Journalisterne i «Oversigterne». 


Han førte under Valgets Fryd og Gammen 
De skilte Venstregrupper atter sammen 
Og har dem lært, at Enighed gjer tryg. 
Men trods den my og gamle Pagts Velyné 
Og skjent Hy. Bers 

Er dog Partiets indl 


ers, 


passende, fordi der nok skal kysses, og de har jo dog 
været forlovede, og saa mangler vi bare Snedkeren og 
Præsten, som én af Frits's smaa sorte Venner nok paa- 
tager sig,” da de jo er vant til at gjøre Nar ad Gejstlig- 
hed og den Slags, og saa tænker jeg nok De kan komme 
hen, sede Fru Schreder og se Generalpreven. Farvel og 
Tak for Kaffe. 


— Hvad siger 
banken? 

— Ja, det er sch'gu en forbandet Hischtorie, Jai kan 
sch'gu ikke forschtaa, at Folk vil indlade sig po sodanne 
Ting; det bli'er jo dog altid opdaget. 

— Det væd man jo dog ikke! 

— Ja, da har jai sch'gu da aldrig hørt cm noget af 
den Schlags, der ikke er bleven opdaget. 


Et Held i Aar dog Vælgerfolket preved” : 

Af Folkebanker blev det ej bedrøvet, 

Den Skæbne ikke hvert Aar er forundt. 

I Askov samledes St. Grundtvigs glade, 
Mens Alvorsmanden Berg foer Landet rundt 
Og hverved” Holdere til sine Blade. 


I Kjebenhavn man gjorde sig til gode 

Med denne Sommers Ju ra-Periode, 

I hvilken fremkom mangen lærd Debat. 

Her drøfted' Nordens fejrede Lovkyndighed, 
Hvordan med Lovens Årm man bedst ta'er fat 
Paa haables Slægtskabagtighed og Syndighed. 


I Aarets Løb man endelig for Dagen 

Fik bragt Økonomi-Forvaltersagen 

Tii Fengers Glæde fra dens merke Skjul, 
Forskjenuelser man fik af alle Arter, 

Som Bethelskibet og som Steins Niels Juel 
Og Skurene paa vore Boulevarder. 


I London sagdes Tietgen fromt at virke 
For Kjeb af Kuplen til sin Marmorkirke, 
Der vejer flere hundredtusind Pund. 

Paa Børsen lærte de, der Kursen styre, 
Da Børs-Adressen Jøbet var paa Grund, 

At gode Handelskammerraad er dyre. 


Det er omtrent, hvad Aaret har bedrevet: 
Og nu, da det sin længste Tid har levet, 
En stille Taare det til Afsked faar, 

Thi, ak! snart det paa Dødens Hovedpude 
imellem Nytaårsaftens Potteskaar 
Udaande maa, og saa er Potten ude 


——20 52300 


Punch's Legetøj. 


Lig andre Drenge skal Punch jo plukke Hver Uge maa man ham nye give, 

I Stykker sit Legetøj — det er en Skam — | Thi ingen bestaar for hans kritiske Dom; 
Ta'e fra hinanden hver enkelt Dukke Men Piinch kån dog ikke ira dem. blive, 

Og kigge, hvad der vel er indeni ham. | Skjønt hver kun er hul og paa Indhold tom. 


udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. 
(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa 
alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa 
Bladets Kontor Kjébenhavn Gi.Strand N? SO, Stuen. 
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2,Kr. 


= 


om ze 


Frygt og udgivet af C. Smonsen Kibenhavn 


| 


SNS le ER. 


mme 
SY 


FERM NESSEN 


"<Q 


EN X-TENY 

| BRAM VID 
Nee DN 

X SK — 


” 


Drengerss Mårhgltb 


/ 


PUNCH accepit. 


TIDENDE inventt. 


ILL. 


229 


228 


HAZAR)Å-SPIL. 


«Pengene 


Motto: 


Gammelt Feltraab 


BD . 937. 
Klamperborgiana. 


236 


i 


= Br——g Foran Koncertsalen. 


ai 


— Hvem er det, der gaar? HR ; SS ; — Forstaar Du nu, Tante, hvad Væddeløbsspillet gaar ud paa: 
— Jeg véd ikke, hvad han hedder, men han er nok Jøde. - Øe, NR — Ja saa udmærket, men tør jeg bare spørge om, hvorfor der er 
— Det kan jeg aldrig tro; véd Du det ganske bestemt? mL ST GI saa mange Heste, naar dog kun én af dem vinder? 

— Bestemt? Nej, -— jeg har s'gu'kke set hans Døbeseddel | mms nEs ae z $øe) ; SNE